Lærervejledning Mobil Lab 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærervejledning Mobil Lab 2"

Transkript

1 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen fra klasse til de ældste klasser og på ungdomsuddannelserne.

2 INTRODUKTION... 1 OM UNDERVISNINGEN... 1 FORSØGSVEJLEDNINGER... 2 SPECIFIK LÆRERVEJLEDNING... 2 Vindlaboratoriet og den mobile mølle... 3 Natur & teknologi 3. trinforløb for klassetrin...3 Fysik/kemi for klassetrin...5 Geografi for klassetrin...7 Biologi for klassetrin...9 Termografi Natur & teknologi 3. trinforløb for klassetrin...11 Fysik/kemi for klassetrin...13 Geografi for klassetrin...16 Biologi for klassetrin...18 Solenergi Natur & teknologi 3. trinforløb for klassetrin...20 Fysik/kemi for klassetrin...22 Geografi for klassetrin...25 Biologi for klassetrin...27 Intelligent boligstyring Natur & teknologi 3. trinforløb for klassetrin...29 Fysik/kemi for klassetrin...31 Geografi for klassetrin...34 Biologi for klassetrin...36

3 INTRODUKTION I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. I vindlaboratoriet findes der således en vindtunnel, hvor de kan teste vindmøllemodeller, og undersøge hvad vingernes udformning har for effektiviteten af møllen, og eksperimentere sig frem til den helt rigtige hældning, eller pitch på vingen. Der er også mulighed for at arbejde med termografi, altså at bruge kameraer som måler varmeudstråling. Med termografi-kameraer kan de undersøge, hvor godt, eller dårligt, en bygning er isoleret, eller de kan finde andre steder, hvor varme eller kulde slipper ud og dermed forbruger unødig energi. Med solcellerne på taget af traileren produceres der energi til at lade batterier op med. Ved at bruge et kontrolpanel inde i traileren, kan eleverne undersøge, hvad solcellernes hældning og placering i forholdt til verdenshjørnerne betyder for effektiviteten, og dermed energiproduktionen. Der er også mulighed for at lave forsøg med solceller i mindre målestok. Forsøg hvor de kan se, hvilke muligheder der er for at placere solceller på deres skole, i deres eget hjem, eller hvor de ellers kunne forestille sig det. I fremtiden bliver styringen af energiforbruget i vores huse meget vigtig. Derfor har flere virksomheder udviklet systemer, som vil gøre os i stand til at påvirke forbruget i langt højere grad end nu. I Mobil Lab 2 får eleverne mulighed for at programmere sådan et system, og de kan selv udtænke løsninger som vil betyde energibesparelser i hjemmet. Der er også mulighed for at køre en tur på en el-cykel. Al den energi, som bruges på el-cyklen, er produceret på Mobil Labs solceller og vindmølle, så det er grøn energi! Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen fra klasse til de ældste klasser og på ungdomsuddannelserne. OM UNDERVISNINGEN Til Mobil Lab 2 er der udarbejdet undervisningsmateriale (forsøgsvejledninger) til alle opstillingerne. Disse kan downloades separat, og findes tillige i trykt form i laboratoriet. Opgaverne er opbygget så eleverne kan starte med en enkel udfordring som viser nogle grundlæggende faglige elementer, og hvordan opstillingen benyttes. Derefter stiger sværhedsgraden, og forhåbentligt får eleverne også lyst til at udforske på egen hånd, og til at

4 stille sig selv og deres kammerater nye udfordringer. Der er i høj grad lagt op til tværfaglige forløb i Mobil Lab 2, men man kan også vælge at fokusere på de mere snævre fagligheder inden for fx fysik, geografi, samfundsfag eller IT. Uanset hvilken tilgang man har til sin undervisning i Mobil Lab 2, så er det en fordel, hvis eleverne på forhånd er fortrolige med en række faglige begreber. I de forskellige opstillinger bliver der anvendt både volt, ampere og watt og joule, når der kikkes på ydelsen fra en energikilde. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at gennemgå sammenhængen mellem disse enheder, så eleverne har lettere ved at behandle de data, de får. Afhængigt af klassetrin, kan det også være en god ide at snakke om fx vindhastighed udtrykt i m/s, Solens vandring over himlen i forhold til verdenshjørnerne, kompasretninger, kwh, begrebet aerodynamik og meget andet. Udfordringerne i laboratoriet vil kunne løses med større udbytte med en vis baggrundsviden, men det er ikke et krav for at få en god oplevelse ud af det. FORSØGSVEJLEDNINGER Der er vejledninger til alle opstillinger i Mobil Lab 2. Disse kan som nævnt i ovenstående -downloades separat, og findes tillige i trykt form i laboratoriet. Med vejledningerne i hånden kan eleverne komme i gang med at afprøve og undersøge de forskellige teknologier. Vores håb er, at både elever og lærere bliver inspireret til selv at finde på nye undersøgelser og forsøg, som udstyret giver mulighed for at lave. Hvis I har lyst, vil vi meget gerne høre om jeres erfaringer og ideer, så andre kan blive inspireret eller hjulpet videre. SPECIFIK LÆRERVEJLEDNING Med de nye Fælles Mål 2014 tages der udgangspunkt i en læringsmålsstyret undervisning på alle niveauer og i alle fag i folkeskolen. Undervisningsministeriet skriver bl.a.: I læringsmålstyret undervisning hænger valg af læringsmål, valg af undervisningsaktiviteter, tegn på læring og evaluering tæt sammen i alle faser af undervisningen. Når et forløb har afsæt i nogle bestemte læringsmål, vælges undervisningsaktiviteter, der fremmer netop disse læringsmål. Samtidig overvejer læreren tegn, der kan vise, hvor langt eleverne er i forhold til at opfylde læringsmålene. Valg af undervisningsaktiviteter hænger også sammen med, hvad evalueringen fra sidste forløb viste og dermed, hvilke læringsmål og undervisningsaktiviteter der vil skabe passende læringsudfordringer for alle klassens elever. I læringsmålstyret undervisning sigtes altså hele tiden mod et mål for elevernes læring. De forenklede Fælles Mål indeholder kompetencemål og færdigheds- og vidensmål. Kompetencemålet er for de obligatoriske fag og emner flerårigt og beskriver den overordnede kompetence, eleverne skal opnå. Kompetencemålene er nedbrudt i færdigheds- og vidensmål i et

5 antal faser, som svarer til klassetrinnene. Årsplanlægningen kan tage udgangspunkt i færdigheds- og vidensmålene. Kompetencemål og færdigheds- og vidensmål er bindende. Det er lærerens opgave at nedbryde eller omsætte Fælles Mål til konkrete mål for, hvad eleverne skal kunne ved afslutningen af et undervisningsforløb. Det er mål, der angiver skridt på vejen til at nå det fælles læringsmål, og mål der kan forklares og gøres tydelige for eleverne. Med det udgangspunkt kan læreren skabe passende læringsudfordringer for alle elever. Læreren skal nedbryde Fælles Mål til læringsmål for undervisningsforløb. Læringsmålene er skridt på vejen til at nå det fælles mål. For at hjælpe lærerne med målsætningen i forhold de kompetence-, færdigheds- og vidensområder, som Mobil Lab 2 giver mulighed for at arbejde med, har vi i det følgende udarbejde en oversigt over de mål, der kan sættes for de opgaver, der er beskrevet i forsøgsvejledningerne. Vindlaboratoriet og den mobile mølle Natur & teknologi 3. trinforløb for klassetrin Der lægges vægt på at eleverne får større sammenhæng og perspektiv i deres viden. Deres evne til at arbejde med komplekse forhold og abstrakte modeller udvikles samtidig med, at der fortsat arbejdes med undersøgelser i nærmiljøet Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og vidensmålene på såvel fase 1 som fase 2: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan gennemføre enkle og systematiske undersøgelser Eleven har viden om variable i en undersøgelse Fase 2: Eleven kan designe enkle undersøgelser Eleven har viden om undersøgelsesdesign Naturområder: Fase 1: Eleven kan udføre enkle feltundersøgelser i naturområder, herunder med digitalt måleudstyr Eleven har viden om karakteristiske naturområder (her ift. ruhedsklasser) Fase 2: Eleven kan beskrive et naturområde på baggrund af egne undersøgelser Eleven har viden om faktorer til at beskrive naturområder

6 Kompetenceområde Modellering Eleverne kan designe enkle modeller Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende sammensatte modeller til at beskrive processer Eleven har viden om sammensatte modeller Fase 2: Eleven kan diskutere enkle modellers egnethed Eleven har viden om muligheder og begrænsninger ved modeller Produktion og produkter: Fase 1: Eleven kan med enkle procesmodeller beskrive forsyningsproduktion Eleven har viden om forsyningsproduktion Fase 2: Eleven kan designe modeller af en produktion (her vindenergi) Eleven har viden om modeller til at beskrive teknologi Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere natur/teknologi til omverden og aktuelle hændelser Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive natur og teknologis anvendelse i samfundet og fremstilling i medier Eleven har viden om centrale interessemodsætninger. (Bemærk: Fordrer efterbehandling på klassen) Fase 2: Eleven kan sætte anvendelse af natur og teknologi i et bæredygtigt perspektiv Eleven har viden om enkle principper for bæredygtighed Teknologi og miljø: Fase 1: Eleven kan beskrive interessemodsætninger ved produktionsforhold. (Bemærk: Fordrer diskussion på klassen) Eleven har viden om produktioners afhængighed og påvirkning af naturgrundlaget Fase 2: Eleven kan identificere ressourcebesparende teknologier Eleven har viden om enkel miljøvurdering af produkter og produktioner. (Bemærk: Fordrer efterbehandling på klassen) Vedvarende og ikke vedvarende energi: Fase 1: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem energiudnyttelse og drivhuseffekt. (Bemærk: Fordrer reflektion på klassen) Eleven har viden om drivhuseffekten. (Bemærk: Fordrer perspektivering på klassen) Fase 2: Eleven kan diskutere energikilder i et bæredygtigt perspektiv Eleven har viden om vedvarende og ikke vedvarende energikilder

7 Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om natur og teknologi Formidling: Fase 1: Eleven kan argumentere om enkle forhold indenfor natur og teknologi Eleven har viden om enkel naturfaglig argumentation Fase 2: Eleven kan diskutere enkle problemstillinger om natur og teknologi Eleven har viden om enkel naturfaglig kildekritik. (Bemærk: Fordrer diskussion på klassen) Ordkendskab: Eleven kan mundtligt (og skriftligt) udtrykke sig ved brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber Eleven har viden om naturfaglige og teknologiske fagord og begreber Fysik/kemi for klassetrin I faget fysik/kemi skal eleverne lære om fysiske og kemiske forhold i natur og teknologi samt sammenhænge i og anvendelse af denne viden. I samarbejdet med de andre naturfag i udskolingen skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og håndtere problemstillinger med fysisk og kemisk indhold. Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og vidensmålene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere og undersøgelse en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer

8 Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan undersøge energiomsætning Eleven har viden om energiformer Fase 2: Eleven kan eksperimentere med energiomsætning hvori elektricitet og magnetisme indgår Eleven har viden om elektriske (og magnetiske) fænomener Fase 3: Eleven kan undersøge transport (og lagring) af energi i naturgivne og menneskeskabte processer Eleven har viden om energiforsyning Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i fysik/kemi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger Eleven har viden om energiomsætninger Fase 2: Eleven kan med modeller beskrive elektriske kredsløb Fase 3: Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger Eleven har viden om naturgivne og menneskeskabte energikæder Produktion og teknologi: Fase 1: Eleven kan med modeller forklare funktioner og sammenhænge på tekniske anlæg Eleven har viden om forsyningsanlæg Fase 2: Eleven kan designe modeller for teknologiske processer (her vindenergi) Fase 3: Eleven kan designe enkle teknologiske løsninger på udfordringer fra hverdag og samfund (her vindenergi) Eleven har viden om metoder til udvikling af teknologiske løsninger ud fra anvendelighed og begrænsninger. (Bemærk: Fordrer

9 Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere fysik/kemi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer perspektivering i klassen) Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden Eleven har viden om energikilder og energiomsætning ved produktion og forbrug Fase 2: Eleven kan vurdere ændring i energikvalitet ved energiomsætninger i samfundet Eleven har viden om energiressourcer og energikvalitet Fase 3: Eleven kan diskutere udviklingen i samfundets energiforsyning Eleven har viden om udvikling i samfundets energibehov. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Geografi for klassetrin I faget geografi skal eleverne lære om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår. I samarbejdet med de andre naturfag skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende og håndtere geografiske problemstillinger. Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og videns-

10 målene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer Jordkloden og dens klima: Fase 1: Eleven kan indsamle vejrdata over tid fra lokalområdet, herunder med digitale redskaber Eleven har viden om vejr og vejrfænomener Fase 2: Eleven kan undersøgelse klimaets indflydelse på lokale og globale forhold Fase 3: Eleven kan analysere naturlige globale kredsløbs betydning for erhvervsforhold og levevilkår Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i geografi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer

11 Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere geografi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer perspektivering i klassen) Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Biologi for klassetrin I faget biologi skal eleverne tilegne sig færdigheder og viden om anvendelse af naturgrundlaget. I samarbejdet med de andre naturfag i udskolingen skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og håndtere biologiske problemstillinger. Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og vidensmålene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi

12 Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i biologi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere biologi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer

13 Økosystemer: Fase 2: Eleven har viden om biologiske, geografiske og fysisk-kemiske forholds påvirkning af økosystemer. Anvendelse af naturgrundlaget: Fase 3 Eleven kan diskutere løsnings- og handlingsmuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Termografi Natur & teknologi 3. trinforløb for klassetrin Der lægges vægt på at eleverne får større sammenhæng og perspektiv i deres viden. Deres evne til at arbejde med komplekse forhold og abstrakte modeller udvikles samtidig med, at der fortsat arbejdes med undersøgelser i nærmiljøet Opgaverne i laboratoriet vedr. termografi giver eleverne mulighed for at arbejde med færdighedsog videns-målene på såvel fase 1 som fase 2: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan gennemføre enkle og systematiske undersøgelser Eleven har viden om variable i en undersøgelse Fase 2: Eleven kan designe enkle undersøgelser Eleven har viden om undersøgelsesdesign Materiale- og produktvurdering: Fase 1: Eleven kan identificere stoffer og materialer i produkter Eleven har viden om stoffers og materialers egenskaber (og kredsløb)

14 Fase 2: Eleven kan udvikle enkle produkter Eleven har viden om udvikling og vurdering af produkter Kost og motion: Fase 1: Eleven kan gennemføre fysiologiske forsøg ved brug af enkelt digitalt udstyr Naturområder: Fase 1: Eleven kan gennemføre enkle feltundersøgelser (i naturområder) herunder med digitalt måleudstyr Kompetenceområde Modellering Eleverne kan designe enkle modeller Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende sammensatte modeller til at beskrive processer Eleven har viden om sammensatte modeller Fase 2: Eleven kan diskutere enkle modellers egnethed Eleven har viden om muligheder og begrænsninger ved modeller Produktion og produkter: Fase 2: Eleven kan designe modeller af et produkt (her tøj, glas og isoleringsmaterialer) Eleven har viden om modeller til at beskrive teknologi Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere natur/teknologi til omverden og aktuelle hændelser Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive natur og teknologis anvendelse i samfundet og fremstilling i medier Eleven har viden om centrale interessemodsætninger. (Bemærk: Fordrer refleksion på klassen) Fase 2: Eleven kan sætte anvendelse af natur og teknologi i et bæredygtigt perspektiv Eleven har viden om enkle principper for bæredygtighed Teknologi og miljø: Fase 1: Eleven kan beskrive interessemodsætninger ved produktionsforhold. (Bemærk: Fordrer diskussion vedr. isolering/varmeregnskab på klassen) Eleven har viden om produktioners afhængighed og påvirkning af naturgrundlaget (Bemærk: Fordrer refleksion på klassen) Fase 2: Eleven kan identificere ressourcebesparende teknologier (isolering) Eleven har viden om enkel miljøvurdering af produkter og produktioner. (Bemærk: Fordrer efterbehandling på klassen)

15 Vedvarende og ikke vedvarende energi: Fase 1: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem energiudnyttelse og drivhuseffekt. (Bemærk: Fordrer efterbehandling på klassen) Eleven har viden om drivhuseffekten. (Bemærk: Fordrer perspektivering på klassen) Fase 2: Eleven kan diskutere energikilder i et bæredygtigt perspektiv Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om natur og teknologi Formidling: Fase 1: Eleven kan argumentere om enkle forhold indenfor natur og teknologi Eleven har viden om enkel naturfaglig argumentation Fase 2: Eleven kan diskutere enkle problemstillinger om natur og teknologi Eleven har viden om enkel naturfaglig kildekritik. (Bemærk: Fordrer diskussion på klassen) Ordkendskab: Eleven kan mundtligt (og skriftligt) udtrykke sig ved brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber Eleven har viden om naturfaglige og teknologiske fagord og begreber Fysik/kemi for klassetrin I faget fysik/kemi skal eleverne lære om fysiske og kemiske forhold i natur og teknologi samt sammenhænge i og anvendelse af denne viden. I samarbejdet med de andre naturfag i udskolingen skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og håndtere problemstillinger med fysisk og kemisk indhold. Opgaverne i termografilaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og videns-målene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere og undersøgelse en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer

16 Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer Partikler, bølger og stråling: Fase 1: Eleven kan undersøge lys, (lyd og farver) Eleven har viden om bølgetyper, (lyd-) og lysfænomener Fase 2: Eleven kan undersøge typer af stråling (Her: Infrarød stråling) Eleven har viden om stråling (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan undersøge resultat af processer på atomart niveau Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan undersøge energiomsætning Fase 3: Eleven kan undersøge transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer Jorden og universet: Fase 3: Eleven kan designe og gennemføre undersøgelser om Jordens ressourcer (Bemærk: Fordrer Eleven har viden om ressourceforbrug, (deponi og genanvendelse) Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i fysik/kemi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger Eleven har viden om energiomsætninger Fase 3: Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger Eleven har viden om naturgivne og menneskeskabte energikæder

17 Produktion og teknologi: Fase 1: Eleven kan med modeller forklare funktioner og sammenhænge på tekniske anlæg Fase 3: Eleven kan designe enkle teknologiske løsninger på udfordringer fra hverdag og samfund (her isolering og varmetab) Eleven har viden om metoder til udvikling af teknologiske løsninger ud fra anvendelighed og begrænsninger. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere fysik/kemi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer perspektivering i klassen) Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden Eleven har viden om (energikilder og) energiomsætning ved produktion og forbrug Fase 2: Eleven kan vurdere ændring i energikvalitet ved energiomsætninger i samfundet Eleven har viden om energiressourcer og energikvalitet (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan diskutere udviklingen i samfundets energiforsyning Eleven har viden om udvikling i samfundets energibehov. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag

18 Geografi for klassetrin I faget geografi skal eleverne lære om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår. I samarbejdet med de andre naturfag skal eleverne bygge videre på natur/ teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende og håndtere geografiske problemstillinger. Opgaverne i termografilaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og vidensmålene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer Jordkloden og dens klima: Fase 1: Eleven kan indsamle vejrdata over tid fra lokalområdet, herunder med digitale redskaber Fase 2: Eleven kan undersøgelse klimaets indflydelse på lokale (og globale) forhold Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i geografi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer

19 Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere geografi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer Jordkloden og dens klima: Fase 3: Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning (Bemærk: Fordrer Globalisering: Fase 3: Eleven kan diskutere handlemuligheder for udvikling af et bæredygtigt samfund Eleven har viden om kriterier for økologisk, økonomisk og kulturel bæredygtighed (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag

20 Biologi for klassetrin I faget biologi skal eleverne tilegne sig færdigheder og viden om anvendelse af naturgrundlaget. I samarbejdet med de andre naturfag i udskolingen skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og håndtere biologiske problemstillinger. Opgaverne i termografilaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og videns-målene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven har viden om kroppens (næringsbehov og) energiomsætning Fase 2: Eleven har viden om (menneskets bevægeapparat, organsystemer og) regulering af kroppens indre miljø. (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven har viden om faktorer med betydning for kropsfunktioner, sundhed (og kondition) Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i biologi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan

Læs mere

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Fysik og Kemi Kompetencemål: Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Modellering: Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Perspektivering: Eleven

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl. BIOLOGI Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9. kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne

Læs mere

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan

Læs mere

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Se også listen med "idéer og links til energiundervisnng" via ESCO-fanebladet på Intra. Fælles Mål n/t efter 2.klasse Teknologi og ressourcer i hverdagen

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Globalisering Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens forbrugsvares vej

Læs mere

Bilag 1: Åben skole kompetencebanken

Bilag 1: Åben skole kompetencebanken Bilag 1: Åben skole kompetencebanken Læringsaktiviteten: Besøg DOLL s lyslaboratorier i Hersted Industripark Fag Klassetrin Natur/teknologi/Biologi/Geografi/Fysik-kemi Mellemtrin og udskoling Varighed

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken Fysik/kemi 7.-9. klasse Mål for forløb - overbygningen Forenklede Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse. Lys og farver Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9.

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge

Læs mere

Energiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren

Energiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren Til læreren Energi og læring Energiforsyning nu og i fremtiden Udskoling 7. 9. klasse Forord - til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Demografi og erhverv Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at verdens Eleven kan analysere

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleverne kan gengive udviklingen i Jor- 1. Eleven gengiver udviklingen i Jor- Eleven kan undersøge og forklare

Læs mere

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af? Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget Natur/teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle

Læs mere

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet

Læs mere

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Vonsild Skole Hvilke årgange deltog? 5. og 8. årgang Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Projektet Hvorfor er Lillebælt udnævnt

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Lærervejledning. Indledning. Målgruppe og fag. Formål. Varighed

Lærervejledning. Indledning. Målgruppe og fag. Formål. Varighed Lærervejledning Indledning Sustainable 2.0 er et digitalt læremiddel om klima og bæredygtighed til folkeskolens udskoling til ipad og web. Det er udviklet ud fra de forenklede fælles mål (beskrives senere)

Læs mere

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl. Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl. Forløb: Undersøg vandløbet Kompetence Undersøgelse designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse gennemføre enkle systematiske

Læs mere

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth Naturfag i spil 23.november 2016 Ulla Hjøllund Linderoth ul@fvc.dk Xplore på tværs En del af Xplore til Naturfag og Matematik http://ixplore-paa-tvaers.geografforlaget.dk/ Xplore fagsystemer Sammenhængende

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16

Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16 Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16 Eleverne i 5. klasse skal derfor arbejde med følgende årsplan: Uge Faglige mål/tema 34-39 her med temaet: Det danske landskab 40-42 her med temaet:

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Naturforvaltning. Dyrevelfærd. Bjerge

Naturforvaltning. Dyrevelfærd. Bjerge Færdigheds- og vidensmål (biologi efter 9. klasse) BIOS C Kulturlandskaber Økologi Naturforvaltning Bjerge Dyrevelfærd Muskler og doping Forurening Affald Evolution psamling Naturfaglige undersøgelser

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Naturfag med udfordringer

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Naturfag med udfordringer Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Naturfag med udfordringer November 2014 Fælles mål Naturfag med udfordringer Målsætning Naturfag med udfordringer bygger videre på elevernes arbejde

Læs mere

Vejr og klima Råstoffer Energi. Befolkning Erhverv

Vejr og klima Råstoffer Energi. Befolkning Erhverv GEOS A GEOS B GEOS C GEOGRAFI Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klasse) Kort og godt Den levende jord Danmark på overfladen Befolkning Erhverv Vejr og klima Råstoffer Energi Fødevareproduktion og bæredygtighed

Læs mere

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4. Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Lærervejledning - Fremtidsgrøn

Lærervejledning - Fremtidsgrøn Lærervejledning - Fremtidsgrøn Besøg på ARC for 5.-7. klasse 14. marts 2016 Side 1 af 5 Indhold Formål med besøget Vigtigt! Praktisk info Besøgsprogram Før og efter besøget Lærer dine opgaver Forberedelsesmateriale

Læs mere

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske

Læs mere

Læseplan for tilbudsfaget. 10. klasse

Læseplan for tilbudsfaget. 10. klasse Læseplan for tilbudsfaget fysik/kemi 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Undersøgelse 4 Modellering 6 Perspektivering 7 Kommunikation 8 It og medier 10 Innovation og entreprenørskab

Læs mere

FÆLLES MÅL. Fokusområder i folkeskolen

FÆLLES MÅL. Fokusområder i folkeskolen Der tages udgangspunkt i de nye forenklede Fælles Mål for børnehaveklassen til 0. klasse, som trådte i kraft i august 0. Undervisningsmaterialet berører, som nævnt i lærervejledningen, fagene: Natur og

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Bjerringbro d. 26. november 2014

Forenklede Fælles Mål. Bjerringbro d. 26. november 2014 Forenklede Fælles Mål Bjerringbro d. 26. november 2014 Folkeskolereformens tre mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygjge, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

SUKKER FREMSTILLING FÆLLESFAGLIGT

SUKKER FREMSTILLING FÆLLESFAGLIGT Sukker i : Ja sukker Frugt fructose Alt slik Sodavand Kager Arbjedsspørgsmål: Er det sundt? Hvor kommer det fra? 1 Kemien og fysikken Sukkers biologi? Hvor dyrkes sukker? handel og transport? Er der hold

Læs mere

Kommunikation og teknologi

Kommunikation og teknologi Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,

Læs mere

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER SOLFANGER - MILJØ I år har Danmarks Naturfredningsforening lavet en top 10 liste over affald fundet I naturen Dåser

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget natur/teknologi. I det kommende år arbejder fagteamet med videre udvikling af undervisningen

Læs mere

Mål for forløb Skovhugger for en dag

Mål for forløb Skovhugger for en dag Natur/teknologi 5.-6. klasse Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser. Eleven har viden om variabler i en undersøgelse. træarter der vokser i et bestemt

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Fællesfaglige fokusområder

Fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.

Læs mere

Besøgsprogram. Opgaver

Besøgsprogram. Opgaver Fra Affald til Energi, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, ressourcer, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem handson oplevelser at give dem en forståelse

Læs mere

SPROGLÆRERFORENINGEN

SPROGLÆRERFORENINGEN SPROGLÆRERFORENINGEN Formand: Rita Mogensen Karsholtevej 22 4293 Dianalund Tlf. +45 30274091 E-mail: rita.mogensen@skolekom.dk Dianalund, 20/4 2015 Høringssvar fra Sproglærerforeningen Sproglærerforeningens

Læs mere

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2016

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2016 UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fællesmål for undervisningen i faget geografi. Formål Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

UNDERVISNING I ENERGIFORBRUG OG ENERGIFORSYNING. To naturfaglige undervisningsforløb til 8. klasse. Center for Undervisningsmidler Bornholm

UNDERVISNING I ENERGIFORBRUG OG ENERGIFORSYNING. To naturfaglige undervisningsforløb til 8. klasse. Center for Undervisningsmidler Bornholm UNDERVISNING I virkeligheden ENERGIFORBRUG OG ENERGIFORSYNING To naturfaglige undervisningsforløb til 8. klasse Center for Undervisningsmidler Bornholm Denne folder er udgivet af CFU Bornholm, Professionshøjskolen

Læs mere

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Efter 6. klassetrin. Eleven kan designe under søgelser på baggrund af begyndende hypotese dannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Efter 6. klassetrin. Eleven kan designe under søgelser på baggrund af begyndende hypotese dannelse. Eleven kan designe enkle modeller Natur/Teknoli Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse under søgelser på baggrund af egne andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Nur/teknik På Humlebæk lille Skole undervises i nur/teknik på 0. 6. klassetrin; i Slusen under betegnelsen Forsøg & Eksperimenter, i Midten under det formelle navn. Udgangspunktet for undervisningens tilrettelæggelse,

Læs mere

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Carbons kredsløb modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Workshop D Carbons kredsløb er en central model, når elever skal forstå og forholde sig til Den enkeltes og samfundets

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Årsplan. Geografi 7 d

Årsplan. Geografi 7 d Årsplan Geografi 7 d 2015-2016 1 Kort og godt Periode Uge 36,37,38, 39,40,41,43,44 Eleven kan anvende og vurdere modeller i geografi Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger

Læs mere

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand mærk! lugt! smag! Undervisningen understøtter folkeskolens Forenklede Fælles Mål. Alle

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget FYSIK/KEMI

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget FYSIK/KEMI FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget FYSIK/KEMI Indholdsfortegnelse: Fysik/kemi 1. Generelt for faget fysik/kemi.... 3 2. Formål for faget fysik/kemi... 4 3. Slutmål..

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi

Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 12/13. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. Undervisningsplan fysik kemi 7.klasse

Læs mere

Kompetencemål for Natur/teknologi

Kompetencemål for Natur/teknologi Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt

Læs mere

Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger. Eleven kan anvende modeller med stigende abstraktionsgrad

Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger. Eleven kan anvende modeller med stigende abstraktionsgrad Natur/teknoli Fagformål for faget natur/teknoli Eleverne skal i faget natur/teknoli udvikle kompetencer dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i

Læs mere

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger

Læs mere

Fællesfaglig undervisning i Fysik/Kemi, Geografi og Biologi på 9. klassetrin på Gribskov Efterskole.

Fællesfaglig undervisning i Fysik/Kemi, Geografi og Biologi på 9. klassetrin på Gribskov Efterskole. Fællesfaglig undervisning i Fysik/Kemi, Geografi og Biologi på 9. klassetrin på Gribskov Efterskole. Kompetenceområder og - mål: Generelle naturfaglige færdighedsmål (f) og vidensmål (v). Undersøgelse

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2016/17

Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2016/17 Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2016/17 Eleverne i 5. klasse skal derfor arbejde med følgende årsplan: Uge Faglige mål/tema 32-35 her med temaet: Det danske landskab 36-38 Pladetektonik,

Læs mere

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som: LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne prøves i de naturfaglige

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere