Lærervejledning Mobil Lab 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærervejledning Mobil Lab 2"

Transkript

1 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen fra klasse til de ældste klasser og på ungdomsuddannelserne.

2 INTRODUKTION... 1 OM UNDERVISNINGEN... 1 FORSØGSVEJLEDNINGER... 2 SPECIFIK LÆRERVEJLEDNING... 2 Vindlaboratoriet og den mobile mølle... 3 Natur & teknologi 3. trinforløb for klassetrin...3 Fysik/kemi for klassetrin...5 Geografi for klassetrin...7 Biologi for klassetrin...9 Termografi Natur & teknologi 3. trinforløb for klassetrin...11 Fysik/kemi for klassetrin...13 Geografi for klassetrin...16 Biologi for klassetrin...18 Solenergi Natur & teknologi 3. trinforløb for klassetrin...20 Fysik/kemi for klassetrin...22 Geografi for klassetrin...25 Biologi for klassetrin...27 Intelligent boligstyring Natur & teknologi 3. trinforløb for klassetrin...29 Fysik/kemi for klassetrin...31 Geografi for klassetrin...34 Biologi for klassetrin...36

3 INTRODUKTION I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. I vindlaboratoriet findes der således en vindtunnel, hvor de kan teste vindmøllemodeller, og undersøge hvad vingernes udformning har for effektiviteten af møllen, og eksperimentere sig frem til den helt rigtige hældning, eller pitch på vingen. Der er også mulighed for at arbejde med termografi, altså at bruge kameraer som måler varmeudstråling. Med termografi-kameraer kan de undersøge, hvor godt, eller dårligt, en bygning er isoleret, eller de kan finde andre steder, hvor varme eller kulde slipper ud og dermed forbruger unødig energi. Med solcellerne på taget af traileren produceres der energi til at lade batterier op med. Ved at bruge et kontrolpanel inde i traileren, kan eleverne undersøge, hvad solcellernes hældning og placering i forholdt til verdenshjørnerne betyder for effektiviteten, og dermed energiproduktionen. Der er også mulighed for at lave forsøg med solceller i mindre målestok. Forsøg hvor de kan se, hvilke muligheder der er for at placere solceller på deres skole, i deres eget hjem, eller hvor de ellers kunne forestille sig det. I fremtiden bliver styringen af energiforbruget i vores huse meget vigtig. Derfor har flere virksomheder udviklet systemer, som vil gøre os i stand til at påvirke forbruget i langt højere grad end nu. I Mobil Lab 2 får eleverne mulighed for at programmere sådan et system, og de kan selv udtænke løsninger som vil betyde energibesparelser i hjemmet. Der er også mulighed for at køre en tur på en el-cykel. Al den energi, som bruges på el-cyklen, er produceret på Mobil Labs solceller og vindmølle, så det er grøn energi! Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen fra klasse til de ældste klasser og på ungdomsuddannelserne. OM UNDERVISNINGEN Til Mobil Lab 2 er der udarbejdet undervisningsmateriale (forsøgsvejledninger) til alle opstillingerne. Disse kan downloades separat, og findes tillige i trykt form i laboratoriet. Opgaverne er opbygget så eleverne kan starte med en enkel udfordring som viser nogle grundlæggende faglige elementer, og hvordan opstillingen benyttes. Derefter stiger sværhedsgraden, og forhåbentligt får eleverne også lyst til at udforske på egen hånd, og til at

4 stille sig selv og deres kammerater nye udfordringer. Der er i høj grad lagt op til tværfaglige forløb i Mobil Lab 2, men man kan også vælge at fokusere på de mere snævre fagligheder inden for fx fysik, geografi, samfundsfag eller IT. Uanset hvilken tilgang man har til sin undervisning i Mobil Lab 2, så er det en fordel, hvis eleverne på forhånd er fortrolige med en række faglige begreber. I de forskellige opstillinger bliver der anvendt både volt, ampere og watt og joule, når der kikkes på ydelsen fra en energikilde. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at gennemgå sammenhængen mellem disse enheder, så eleverne har lettere ved at behandle de data, de får. Afhængigt af klassetrin, kan det også være en god ide at snakke om fx vindhastighed udtrykt i m/s, Solens vandring over himlen i forhold til verdenshjørnerne, kompasretninger, kwh, begrebet aerodynamik og meget andet. Udfordringerne i laboratoriet vil kunne løses med større udbytte med en vis baggrundsviden, men det er ikke et krav for at få en god oplevelse ud af det. FORSØGSVEJLEDNINGER Der er vejledninger til alle opstillinger i Mobil Lab 2. Disse kan som nævnt i ovenstående -downloades separat, og findes tillige i trykt form i laboratoriet. Med vejledningerne i hånden kan eleverne komme i gang med at afprøve og undersøge de forskellige teknologier. Vores håb er, at både elever og lærere bliver inspireret til selv at finde på nye undersøgelser og forsøg, som udstyret giver mulighed for at lave. Hvis I har lyst, vil vi meget gerne høre om jeres erfaringer og ideer, så andre kan blive inspireret eller hjulpet videre. SPECIFIK LÆRERVEJLEDNING Med de nye Fælles Mål 2014 tages der udgangspunkt i en læringsmålsstyret undervisning på alle niveauer og i alle fag i folkeskolen. Undervisningsministeriet skriver bl.a.: I læringsmålstyret undervisning hænger valg af læringsmål, valg af undervisningsaktiviteter, tegn på læring og evaluering tæt sammen i alle faser af undervisningen. Når et forløb har afsæt i nogle bestemte læringsmål, vælges undervisningsaktiviteter, der fremmer netop disse læringsmål. Samtidig overvejer læreren tegn, der kan vise, hvor langt eleverne er i forhold til at opfylde læringsmålene. Valg af undervisningsaktiviteter hænger også sammen med, hvad evalueringen fra sidste forløb viste og dermed, hvilke læringsmål og undervisningsaktiviteter der vil skabe passende læringsudfordringer for alle klassens elever. I læringsmålstyret undervisning sigtes altså hele tiden mod et mål for elevernes læring. De forenklede Fælles Mål indeholder kompetencemål og færdigheds- og vidensmål. Kompetencemålet er for de obligatoriske fag og emner flerårigt og beskriver den overordnede kompetence, eleverne skal opnå. Kompetencemålene er nedbrudt i færdigheds- og vidensmål i et

5 antal faser, som svarer til klassetrinnene. Årsplanlægningen kan tage udgangspunkt i færdigheds- og vidensmålene. Kompetencemål og færdigheds- og vidensmål er bindende. Det er lærerens opgave at nedbryde eller omsætte Fælles Mål til konkrete mål for, hvad eleverne skal kunne ved afslutningen af et undervisningsforløb. Det er mål, der angiver skridt på vejen til at nå det fælles læringsmål, og mål der kan forklares og gøres tydelige for eleverne. Med det udgangspunkt kan læreren skabe passende læringsudfordringer for alle elever. Læreren skal nedbryde Fælles Mål til læringsmål for undervisningsforløb. Læringsmålene er skridt på vejen til at nå det fælles mål. For at hjælpe lærerne med målsætningen i forhold de kompetence-, færdigheds- og vidensområder, som Mobil Lab 2 giver mulighed for at arbejde med, har vi i det følgende udarbejde en oversigt over de mål, der kan sættes for de opgaver, der er beskrevet i forsøgsvejledningerne. Vindlaboratoriet og den mobile mølle Natur & teknologi 3. trinforløb for klassetrin Der lægges vægt på at eleverne får større sammenhæng og perspektiv i deres viden. Deres evne til at arbejde med komplekse forhold og abstrakte modeller udvikles samtidig med, at der fortsat arbejdes med undersøgelser i nærmiljøet Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og vidensmålene på såvel fase 1 som fase 2: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan gennemføre enkle og systematiske undersøgelser Eleven har viden om variable i en undersøgelse Fase 2: Eleven kan designe enkle undersøgelser Eleven har viden om undersøgelsesdesign Naturområder: Fase 1: Eleven kan udføre enkle feltundersøgelser i naturområder, herunder med digitalt måleudstyr Eleven har viden om karakteristiske naturområder (her ift. ruhedsklasser) Fase 2: Eleven kan beskrive et naturområde på baggrund af egne undersøgelser Eleven har viden om faktorer til at beskrive naturområder

6 Kompetenceområde Modellering Eleverne kan designe enkle modeller Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende sammensatte modeller til at beskrive processer Eleven har viden om sammensatte modeller Fase 2: Eleven kan diskutere enkle modellers egnethed Eleven har viden om muligheder og begrænsninger ved modeller Produktion og produkter: Fase 1: Eleven kan med enkle procesmodeller beskrive forsyningsproduktion Eleven har viden om forsyningsproduktion Fase 2: Eleven kan designe modeller af en produktion (her vindenergi) Eleven har viden om modeller til at beskrive teknologi Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere natur/teknologi til omverden og aktuelle hændelser Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive natur og teknologis anvendelse i samfundet og fremstilling i medier Eleven har viden om centrale interessemodsætninger. (Bemærk: Fordrer efterbehandling på klassen) Fase 2: Eleven kan sætte anvendelse af natur og teknologi i et bæredygtigt perspektiv Eleven har viden om enkle principper for bæredygtighed Teknologi og miljø: Fase 1: Eleven kan beskrive interessemodsætninger ved produktionsforhold. (Bemærk: Fordrer diskussion på klassen) Eleven har viden om produktioners afhængighed og påvirkning af naturgrundlaget Fase 2: Eleven kan identificere ressourcebesparende teknologier Eleven har viden om enkel miljøvurdering af produkter og produktioner. (Bemærk: Fordrer efterbehandling på klassen) Vedvarende og ikke vedvarende energi: Fase 1: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem energiudnyttelse og drivhuseffekt. (Bemærk: Fordrer reflektion på klassen) Eleven har viden om drivhuseffekten. (Bemærk: Fordrer perspektivering på klassen) Fase 2: Eleven kan diskutere energikilder i et bæredygtigt perspektiv Eleven har viden om vedvarende og ikke vedvarende energikilder

7 Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om natur og teknologi Formidling: Fase 1: Eleven kan argumentere om enkle forhold indenfor natur og teknologi Eleven har viden om enkel naturfaglig argumentation Fase 2: Eleven kan diskutere enkle problemstillinger om natur og teknologi Eleven har viden om enkel naturfaglig kildekritik. (Bemærk: Fordrer diskussion på klassen) Ordkendskab: Eleven kan mundtligt (og skriftligt) udtrykke sig ved brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber Eleven har viden om naturfaglige og teknologiske fagord og begreber Fysik/kemi for klassetrin I faget fysik/kemi skal eleverne lære om fysiske og kemiske forhold i natur og teknologi samt sammenhænge i og anvendelse af denne viden. I samarbejdet med de andre naturfag i udskolingen skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og håndtere problemstillinger med fysisk og kemisk indhold. Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og vidensmålene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere og undersøgelse en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer

8 Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan undersøge energiomsætning Eleven har viden om energiformer Fase 2: Eleven kan eksperimentere med energiomsætning hvori elektricitet og magnetisme indgår Eleven har viden om elektriske (og magnetiske) fænomener Fase 3: Eleven kan undersøge transport (og lagring) af energi i naturgivne og menneskeskabte processer Eleven har viden om energiforsyning Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i fysik/kemi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger Eleven har viden om energiomsætninger Fase 2: Eleven kan med modeller beskrive elektriske kredsløb Fase 3: Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger Eleven har viden om naturgivne og menneskeskabte energikæder Produktion og teknologi: Fase 1: Eleven kan med modeller forklare funktioner og sammenhænge på tekniske anlæg Eleven har viden om forsyningsanlæg Fase 2: Eleven kan designe modeller for teknologiske processer (her vindenergi) Fase 3: Eleven kan designe enkle teknologiske løsninger på udfordringer fra hverdag og samfund (her vindenergi) Eleven har viden om metoder til udvikling af teknologiske løsninger ud fra anvendelighed og begrænsninger. (Bemærk: Fordrer

9 Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere fysik/kemi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer perspektivering i klassen) Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden Eleven har viden om energikilder og energiomsætning ved produktion og forbrug Fase 2: Eleven kan vurdere ændring i energikvalitet ved energiomsætninger i samfundet Eleven har viden om energiressourcer og energikvalitet Fase 3: Eleven kan diskutere udviklingen i samfundets energiforsyning Eleven har viden om udvikling i samfundets energibehov. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Geografi for klassetrin I faget geografi skal eleverne lære om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår. I samarbejdet med de andre naturfag skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende og håndtere geografiske problemstillinger. Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og videns-

10 målene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer Jordkloden og dens klima: Fase 1: Eleven kan indsamle vejrdata over tid fra lokalområdet, herunder med digitale redskaber Eleven har viden om vejr og vejrfænomener Fase 2: Eleven kan undersøgelse klimaets indflydelse på lokale og globale forhold Fase 3: Eleven kan analysere naturlige globale kredsløbs betydning for erhvervsforhold og levevilkår Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i geografi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer

11 Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere geografi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer perspektivering i klassen) Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Biologi for klassetrin I faget biologi skal eleverne tilegne sig færdigheder og viden om anvendelse af naturgrundlaget. I samarbejdet med de andre naturfag i udskolingen skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og håndtere biologiske problemstillinger. Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og vidensmålene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi

12 Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i biologi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere biologi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer

13 Økosystemer: Fase 2: Eleven har viden om biologiske, geografiske og fysisk-kemiske forholds påvirkning af økosystemer. Anvendelse af naturgrundlaget: Fase 3 Eleven kan diskutere løsnings- og handlingsmuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Termografi Natur & teknologi 3. trinforløb for klassetrin Der lægges vægt på at eleverne får større sammenhæng og perspektiv i deres viden. Deres evne til at arbejde med komplekse forhold og abstrakte modeller udvikles samtidig med, at der fortsat arbejdes med undersøgelser i nærmiljøet Opgaverne i laboratoriet vedr. termografi giver eleverne mulighed for at arbejde med færdighedsog videns-målene på såvel fase 1 som fase 2: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan gennemføre enkle og systematiske undersøgelser Eleven har viden om variable i en undersøgelse Fase 2: Eleven kan designe enkle undersøgelser Eleven har viden om undersøgelsesdesign Materiale- og produktvurdering: Fase 1: Eleven kan identificere stoffer og materialer i produkter Eleven har viden om stoffers og materialers egenskaber (og kredsløb)

14 Fase 2: Eleven kan udvikle enkle produkter Eleven har viden om udvikling og vurdering af produkter Kost og motion: Fase 1: Eleven kan gennemføre fysiologiske forsøg ved brug af enkelt digitalt udstyr Naturområder: Fase 1: Eleven kan gennemføre enkle feltundersøgelser (i naturområder) herunder med digitalt måleudstyr Kompetenceområde Modellering Eleverne kan designe enkle modeller Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende sammensatte modeller til at beskrive processer Eleven har viden om sammensatte modeller Fase 2: Eleven kan diskutere enkle modellers egnethed Eleven har viden om muligheder og begrænsninger ved modeller Produktion og produkter: Fase 2: Eleven kan designe modeller af et produkt (her tøj, glas og isoleringsmaterialer) Eleven har viden om modeller til at beskrive teknologi Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere natur/teknologi til omverden og aktuelle hændelser Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive natur og teknologis anvendelse i samfundet og fremstilling i medier Eleven har viden om centrale interessemodsætninger. (Bemærk: Fordrer refleksion på klassen) Fase 2: Eleven kan sætte anvendelse af natur og teknologi i et bæredygtigt perspektiv Eleven har viden om enkle principper for bæredygtighed Teknologi og miljø: Fase 1: Eleven kan beskrive interessemodsætninger ved produktionsforhold. (Bemærk: Fordrer diskussion vedr. isolering/varmeregnskab på klassen) Eleven har viden om produktioners afhængighed og påvirkning af naturgrundlaget (Bemærk: Fordrer refleksion på klassen) Fase 2: Eleven kan identificere ressourcebesparende teknologier (isolering) Eleven har viden om enkel miljøvurdering af produkter og produktioner. (Bemærk: Fordrer efterbehandling på klassen)

15 Vedvarende og ikke vedvarende energi: Fase 1: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem energiudnyttelse og drivhuseffekt. (Bemærk: Fordrer efterbehandling på klassen) Eleven har viden om drivhuseffekten. (Bemærk: Fordrer perspektivering på klassen) Fase 2: Eleven kan diskutere energikilder i et bæredygtigt perspektiv Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om natur og teknologi Formidling: Fase 1: Eleven kan argumentere om enkle forhold indenfor natur og teknologi Eleven har viden om enkel naturfaglig argumentation Fase 2: Eleven kan diskutere enkle problemstillinger om natur og teknologi Eleven har viden om enkel naturfaglig kildekritik. (Bemærk: Fordrer diskussion på klassen) Ordkendskab: Eleven kan mundtligt (og skriftligt) udtrykke sig ved brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber Eleven har viden om naturfaglige og teknologiske fagord og begreber Fysik/kemi for klassetrin I faget fysik/kemi skal eleverne lære om fysiske og kemiske forhold i natur og teknologi samt sammenhænge i og anvendelse af denne viden. I samarbejdet med de andre naturfag i udskolingen skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og håndtere problemstillinger med fysisk og kemisk indhold. Opgaverne i termografilaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og videns-målene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere og undersøgelse en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer

16 Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer Partikler, bølger og stråling: Fase 1: Eleven kan undersøge lys, (lyd og farver) Eleven har viden om bølgetyper, (lyd-) og lysfænomener Fase 2: Eleven kan undersøge typer af stråling (Her: Infrarød stråling) Eleven har viden om stråling (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan undersøge resultat af processer på atomart niveau Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan undersøge energiomsætning Fase 3: Eleven kan undersøge transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer Jorden og universet: Fase 3: Eleven kan designe og gennemføre undersøgelser om Jordens ressourcer (Bemærk: Fordrer Eleven har viden om ressourceforbrug, (deponi og genanvendelse) Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i fysik/kemi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger Eleven har viden om energiomsætninger Fase 3: Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger Eleven har viden om naturgivne og menneskeskabte energikæder

17 Produktion og teknologi: Fase 1: Eleven kan med modeller forklare funktioner og sammenhænge på tekniske anlæg Fase 3: Eleven kan designe enkle teknologiske løsninger på udfordringer fra hverdag og samfund (her isolering og varmetab) Eleven har viden om metoder til udvikling af teknologiske løsninger ud fra anvendelighed og begrænsninger. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere fysik/kemi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer perspektivering i klassen) Energiomsætning: Fase 1: Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden Eleven har viden om (energikilder og) energiomsætning ved produktion og forbrug Fase 2: Eleven kan vurdere ændring i energikvalitet ved energiomsætninger i samfundet Eleven har viden om energiressourcer og energikvalitet (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan diskutere udviklingen i samfundets energiforsyning Eleven har viden om udvikling i samfundets energibehov. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag

18 Geografi for klassetrin I faget geografi skal eleverne lære om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår. I samarbejdet med de andre naturfag skal eleverne bygge videre på natur/ teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende og håndtere geografiske problemstillinger. Opgaverne i termografilaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og vidensmålene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer Jordkloden og dens klima: Fase 1: Eleven kan indsamle vejrdata over tid fra lokalområdet, herunder med digitale redskaber Fase 2: Eleven kan undersøgelse klimaets indflydelse på lokale (og globale) forhold Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i geografi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer

19 Fase 3: Eleven kan vurdere naturfaglige modellers anvendelighed og begrænsninger Eleven har viden om vurderingskriterier for naturfaglige modeller. (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Perspektivering Eleverne kan perspektivere geografi til omverden og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Perspektivering i naturfag: Fase 1: Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Fase 2: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden (diskuteres og) udvikles. (Bemærk: Fordrer Jordkloden og dens klima: Fase 3: Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning (Bemærk: Fordrer Globalisering: Fase 3: Eleven kan diskutere handlemuligheder for udvikling af et bæredygtigt samfund Eleven har viden om kriterier for økologisk, økonomisk og kulturel bæredygtighed (Bemærk: Fordrer Kompetenceområde Kommunikation Eleverne kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi Opgaverne i vindlaboratoriet giver eleverne mulighed for i det efterfølgende arbejde på klassen - at arbejde med målene på fase 1: Formidling: Fase 1: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Ordkendskab: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag

20 Biologi for klassetrin I faget biologi skal eleverne tilegne sig færdigheder og viden om anvendelse af naturgrundlaget. I samarbejdet med de andre naturfag i udskolingen skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og håndtere biologiske problemstillinger. Opgaverne i termografilaboratoriet giver eleverne mulighed for at arbejde med færdigheds- og videns-målene på såvel fase 1, fase 2 og fase 3: Kompetenceområde Undersøgelse Eleverne kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi Naturfaglige undersøgelser: Fase 1: Eleven kan formulere en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om naturfaglige undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Fase 2: Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde Eleven har viden om krav til evaluering af naturfaglige undersøgelser (Bemærk: Fordrer Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven har viden om kroppens (næringsbehov og) energiomsætning Fase 2: Eleven har viden om (menneskets bevægeapparat, organsystemer og) regulering af kroppens indre miljø. (Bemærk: Fordrer Fase 3: Eleven har viden om faktorer med betydning for kropsfunktioner, sundhed (og kondition) Kompetenceområde Modellering Eleverne kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i biologi Naturfaglig modellering: Fase 1: Eleven kan anvende modeller til forklaring af naturfaglige fænomener og problemstillinger Eleven har viden om naturfaglige modeller Fase 2: Eleven kan udvikle og udvælge naturfaglige modeller Eleven har viden om naturfaglige modellers karakteristika (Bemærk: Fordrer

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Kommunikation og teknologi

Kommunikation og teknologi Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Indhold Det naturvidenskabelige område... 2 Definition... 2 Formål... 2 Matematik... 3

Indhold Det naturvidenskabelige område... 2 Definition... 2 Formål... 2 Matematik... 3 Indhold Det naturvidenskabelige område... 2 Definition... 2 Formål... 2 Matematik... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Emneoversigt... 3 Geografi/biologi:... 6 Beskrivelse... 6 Mulig emneoversigt:...

Læs mere

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014 Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014 Underviser: Torben Rosenørn Lektor Center for Design, Læring og Innovation Aalborg Universitet Esbjerg Jeg er uddannet civilingeniør i Kemi og har

Læs mere

MOBIL LAB. Vindlaboratoriet VIND ENERGI. Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Vindlaboratoriet VIND ENERGI. Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Vindlaboratoriet VIND ENERGI Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Introduktion Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende

Læs mere

Vindlaboratoriet. Vindenergi

Vindlaboratoriet. Vindenergi Vindlaboratoriet Vindenergi Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende energi. Overalt ser man vindmøller i landskabet, og i mange år har Danmark været blandt de førende

Læs mere

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Pæd. konsulent Brian Ravnborg brr@ucn.dk 72690855 Vejr og klima 8. klasse Fysik/kemi - Geografi anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug

Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser elforbrug Juli 2007 Teenagere og elforbrug Undervisningskoncept Undervisningsmaterialet om Teenagere & Elforbrug har til formål at styrke

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Undervisningen skal give den enkelte elev mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder indenfor faget:

Undervisningen skal give den enkelte elev mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder indenfor faget: 9 klasse De naturfaglige fag: Matematik, Geografi, Biologi, Fysik/Kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

Fælles mål for Geografi. Demografi og erhverv: Jorden og dens klima: Globalisering: Emneideer

Fælles mål for Geografi. Demografi og erhverv: Jorden og dens klima: Globalisering: Emneideer -undervisning VERSION 1.0.2014 Inspirationen til dette undervisningsmateriale fra er udarbejdet ud fra Undervisningsministeriets nye forenklede fælles mål for faget. Undervisningsmaterialet er rettet mod

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia Fagplan for Gaia Introduktion til faget Gaia Gaia er Vester Skerninge Friskoles naturvidenskabelige fag, der rækker over de fire klassiske fag: Kemi, fysik, biologi og geografi. Gaia er samtidig også det

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Solceller SOL ENERGI Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Solceller er inden for de seneste år blevet én af de muligheder, man som familie

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Indhold Formål

Læs mere

Prøverne i naturfagene maj 2015. - og ændringer de kommende år

Prøverne i naturfagene maj 2015. - og ændringer de kommende år Prøverne i naturfagene maj 2015 - og ændringer de kommende år Rødovre Maj-Britt Berndtsson CFU Program Digital prøve i biologi og geografi Praktisk/mundtlig prøve i fysik/kemi Tekstopgivelser (fællesfaglige

Læs mere

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes

Læs mere

Fremtidens CO 2 -neutrale storbyer - globale udfordringer og lokale løsninger. Lærervejledning. Foto: Jørgen Ebbesen

Fremtidens CO 2 -neutrale storbyer - globale udfordringer og lokale løsninger. Lærervejledning. Foto: Jørgen Ebbesen Lærervejledning Foto: Jørgen Ebbesen Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Forløbet udbydes i perioden 15. marts til 15. maj og 1. september til 1. november. Målgruppe: Forløbet

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Skolernes EnergiForum

Skolernes EnergiForum Skolernes EnergiForum Kursus katalog 2011 Skolernes EnergiForum arbejder med energibesparelser, klima og vedvarende energi på undervisningsområdet. Skolernes EnergiForum har eksisteret siden 1997 og er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min Fuld fart frem besøg på egen hånd Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere

Læs mere

Klima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING

Klima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING 1 Generelle oplysninger Klima og Innovation Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til 13.00. Forløbet udbydes i perioden 15. marts til 15. maj og 15. september til 15. november.

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro

Læs mere

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast.

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Plast Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Forløbet består af 6

Læs mere

Foreningen af Kristne Friskoler

Foreningen af Kristne Friskoler Forslag til Læreplan for faget fysik/kemi på kristne skoler Læreplanen er den enkelte skoles ansvar! Siden sommeren 2007 har skolerne været forpligtet til at offentliggøre en læreplan på sin hjemmeside.

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

I n d h o l d. Introduktion...3. Globaliseringen er over os...5. Turisme i fattige lande...7. Sådan kan der arbejdes...9

I n d h o l d. Introduktion...3. Globaliseringen er over os...5. Turisme i fattige lande...7. Sådan kan der arbejdes...9 Bæredygtig turisme i en global verden Peter Bejder, Erika Brenner & Kaare Øster I n d h o l d Layout: Søren Kirkemann Her på www.renturisme.dk er der supplerende materiale samt gratis elevaktiviteter og

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Prøven i faget idræt

Prøven i faget idræt Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Klasse: Lærer: 7. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold

Læs mere

Vil du sætte energi og fjernvarmeforsyning på skemaet?

Vil du sætte energi og fjernvarmeforsyning på skemaet? LÆRERVEJLEDNING Vil du sætte energi og fjernvarmeforsyning på skemaet? Fjernvarmeskolen.dk et gratis undervisningsmateriale til 7. 9. klasse 1 Energiproduktion og forsyning er et aktuelt emne både globalt

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget Tag temperaturen på energiforbruget Termografi-undersøgelser afslører, hvor godt boligejere passer på energi til boliopvarmning. Med termografi kan man se, hvor varmen slipper ud og dermed også, hvor man

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Forord Med Vordingborg Kommunes Fokus på folkeskolen og beslutning om en ny skolestruktur er målsætningen, at alle elever skal lære mere. Vi betragter udskolingen i

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen I det følgende beskrives et projekt, der sigter på at give matematik- og naturfagsundervisningen, i første omgang på Risbjergskolen

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 6. kasse, 2014/15

Årsplan for faget Natur/Teknik i 6. kasse, 2014/15 Årsplan for faget Natur/Teknik i 6. kasse, 2014/15 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Vækst i skolehaven

SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Vækst i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven NATUR/TEKNOLOGI Vækst i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Vækst i skolehaven INTRODUKTION

Læs mere

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Fag og Tema Beskrivelse Læsestof og opgaver Øvrige oplysninger 33 Introduktion

Læs mere

Aktivitetskatalog Energisparetrailer

Aktivitetskatalog Energisparetrailer Aktivitetskatalog Energisparetrailer Januar 2009 Ærø Energi og Miljøkontor Introduktion Kataloget er en oversigt over de aktiviteter, Energisparetraileren indeholder. Aktiviteterne kan foregå enkeltvis,

Læs mere