Kystbeskyttelse på Marsvej 14, Frederiksværk. Orbicon A/S, oktober Foreløbig Natura 2000-vurdering

Transkript

1 Kystbeskyttelse på Marsvej 14, Frederiksværk Orbicon A/S, oktober 2017 Foreløbig Natura 2000-vurdering

2 Rekvirent Rådgiver Jesper Danvad, Marsvej 14, 3300 Frederiksværk Orbicon, Linnés Allé 2, 2630 Taastrup Projektnummer Projektleder Lars Brammer Nejrup Kvalitetssikring Erik Mandrup Jacobsen Revisions nr. 02 Godkendt af Lea Bjerre Schmidt Fotos Erik Mandrup Jacobsen, Lars Brammer Nejrup Udgivet / 28

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund Eksisterende lignende anlæg... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Lovgrundlag Natura Gunstig bevaringsstatus Habitatdirektivets Bilag Natura 2000-området Roskilde Fjord Habitatområdet Fuglebeskyttelsesområdet Bevaringsmålsætning for Natura 2000-området Konklusioner Vurdering Sammenfatning Referencer / 28

4 Kystbeskyttelse Marsvej 14, Frederiksværk: Natura 2000-væsentlighedsvurdering 1. BAGGRUND Matrikel 4æ, Kregme by (Kregme), med postadressen Marsvej 14 i Frederiksværk, ligger på kanten af en kystskrænt ved Roskilde Fjord. Skrænten er 3-4 meter høj og består af typiske istidsaflejringer som smeltevandssand, moræneler og stenblokke. Ejendommen på den nævnte matrikel har under stormen Bodil i december 2013 og under stormen Urd i december 2016 oplevet en kraftig erosion. Den tilhørende beplantning forsvandt i fjorden, og nedstyrtningsfaren for ejerens bolig øgedes dermed markant (Figur 1 og Figur 2). Figur 1: Foto fra 2017, der viser den eroderede skrænt set fra nordvest. Figur 2: Foto fra 2017, der viser den eroderede skrænt set fra sydvest, 4 / 28

5 Kystbeskyttelse Marsvej 14, Frederiksværk: Natura 2000-væsentlighedsvurdering Da bebyggelsen på ejendommen er beliggende få meter fra skrænten (8-9 meter), har ejeren ansøgt Kystdirektoratet om mulighed for retablering af skrænten med ler oven på et 30 cm filterlag af grus og en sandbuffer yderst på en ca. 21 meter lang strækning. 1.1 Eksisterende kystsikring i området Den øvrige kystsikring i området består overvejende af hårde konstruktioner som skråningsbeskyttelse og høfder. Nærmeste kystsikring er etableret og godkendt på den nærliggende ejendom Stjernevej 17, matrikel 4x Kregme By, Kregme evt. med kompenserende sandfodring, såfremt dette kræves (Figur 3). Figur 3: Foto fra 2017 af sikret skræntfod på Stjernevej 17 (set fra nordvest). 5 / 28

6 Den gennemførte kystsikring bør på den ene side ses i sammenhæng med arealbeslaglæggelser m.m. fra andre planlagte eller gennemførte projekter i nærområdet for den ønskede kystsikring. På den anden side skal der i vurderingen dog indgå, at retablering af skrænten med ler og sandbuffer udgør en mere skånsom form for kystsikring, der fører lokaliteten tilbage til noget der i et vist omfang ligner tidligere tiders forhold. Som det fremgår af en besigtigelse foretaget af Kystdirektoratet, findes der allerede i dag en del andre høfder og menneskeskabte anlæg langs kysten nord og syd for den pågældende kyststrækning (Figur 4). 6 / 28

7 Figur 4: Kort fra besigtigelsesnotat udarbejdet af Kystdirektoratet i 2009, der viser konstruktioner registreret under en besigtigelse foretaget i marts Siden er flere af disse anlæg udbygget, også foranlediget af storme bl.a. i december 2011 og december 2013 (Bodil) og december 2016 (Urd). Bl.a. er der etableret skråningsbeskyttelse ved den nærliggende matrikel 4x (beskyttelse markeret med lyseblå). 2. LOVGRUNDLAG 1.2 Natura 2000 Matrikel 4æ Marsvej 14 ligger ved Roskilde Fjord, der er et af Danmarks i alt 252 Natura 2000 områder. Disse omfatter 113 Fuglebeskyttelsesområder og 261 Habitatområder. Natura 2000-områderne er udpeget efter henholdsvis Habitatdirektivet (92/43/EF) og Fuglebeskyttelsesdirektivet (2009/147/EF, tidligere 79/409/EF). Områderne danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. Ifølge Miljøministeriets hjemmeside, er Matrikel 4æ delvist beliggende indenfor Natura 2000-områdets grænse ( Figur 5). Figur 5: Matrikel 4æ ligger ifølge afgræsningen på Miljøministeriets hjemmeside delvist indenfor Natura 2000 området Roskilde Fjord m.m. Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne administreres i Danmark bl.a. gennem Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 926 af 27/06/2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Habitatbekendtgørelsen). Naturstyrelsens vejledning til Habitatbekendtgørelsen gennemgår og uddyber bekendtgørelsens bestemmelser. 7 / 28

8 Habitatbekendtgørelsens hovedprincipper for administrationen af Natura 2000-områderne kan kort beskrives således: Planer og projekter skal underkastes en foreløbig vurdering med henblik på at vurdere, om de kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Hvis den foreløbige vurdering konkluderer, at det ikke kan afvises, at en plan eller et projekt kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der gennemføres en egentlig konsekvensvurdering i overensstemmelse med Habitatdirektivets artikel 6 stk. 3. Hvis konsekvensvurderingen viser, at det ikke kan afvises, at planen eller projektet skader et Natura 2000-område, kan planen eller projektet ikke vedtages eller tillades. I ganske særlige og begrænsede tilfælde er der mulighed for at fravige beskyttelsen; i så fald kræves kompenserende foranstaltninger. Nærværende notat er at betragte som en væsentlighedsvurdering. Habitatbekendtgørelsen indeholder desuden et krav om, at alle planer og projekter skal vurderes i forhold til deres virkning på arter, der er omfattet af Habitatdirektivets Bilag 4 og den danske Artsfredningsbekendtgørelse. Udtrykket væsentligt skal fortolkes objektivt, men skal samtidig ses i forhold til de lokale miljø- og naturforhold, herunder baggrundsbelastningen. Det er en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området, hvis planen eller projektet risikerer at skade bevaringsmålsætningen for det pågældende Natura 2000-område, dvs. hvis planen eller projektet kan have negativ indflydelse på opretholdelsen eller opnåelsen af den generelle målsætning (gunstig bevaringsstatus) eller Natura 2000-planens målsætninger for de arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget. Det er i denne sammenhæng uden betydning, om projektet er lokaliseret inden for eller uden for et Natura 2000-område. Det afgørende er, om planen eller projektet, i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke arter og/eller naturtyper, som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte, i væsentlig grad. Vurderingen skal foretages på baggrund af forsigtighedsprincippet. Dette indebærer, at hvis der er videnskabelig tvivl om væsentlige påvirkninger, dvs. at væsentlige påvirkninger ikke kan udelukkes, skal hensynet til de udpegede områder vægtes højest. Forsigtighedsprincippet anvendes f.eks. i tilfælde, hvor de videnskabelige oplysninger er ufuldstændige eller usikre. Områdernes størrelse og karakter kan have betydning for, hvad der ud fra en proportional betragtning skal vurderes nærmere. Ofte vil det på forhånd for visse arter og naturtyper helt kunne afvises, at en plan eller et projekt kan medføre en væsentlig påvirkning f.eks. hvis et projekt er lokaliseret i så stor afstand til Natura 2000-området, at det uden rimelig tvivl kan konkluderes, at naturtyper og arter inde i områderne ikke påvirkes negativt. 8 / 28

9 1.3 Gunstig bevaringsstatus I kraft af sit EU medlemskab er Danmark forpligtiget til at opretholde en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som Natura 2000 områderne er udpeget for at beskytte (udpegningsgrundlaget). Præcist hvad en gunstig bevaringsstatus indebærer, er forskelligt for de enkelte arter og naturtyper, men begrebet er søgt præciseret og gjort målbart (se bl.a. Søgaard et al. 2005). For arternes vedkommende må projekter eller planer ikke true de pågældende arter eller deres levesteder, dvs. at bestandene skal være stabile eller i fremgang, og at arealerne af de levesteder, som arterne er afhængige af, enten skal være uændrede eller stigende i forhold til tidspunktet for områdets udpegning. For naturtyperne er der tilsvarende typisk tale om, at arealet med den pågældende naturtype skal være stabilt eller stigende for at opretholde en gunstig bevaringsstatus. 1.4 Habitatdirektivets Bilag 4 Af Habitatdirektivets Artikel 12 fremgår, at medlemslandene skal indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter (anført på direktivets Bilag 4, uanset om disse forekommer inden for eller uden for et Natura 2000-område. Direktivets artikel 12 er implementeret i dansk lovgivning gennem ovennævnte Habitatbekendtgørelse samt Bekendtgørelse nr. 867 af 27/06/2016 om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt (Artsfredningsbekendtgørelsen). Habitatdirektivets Bilag 4 omfatter bl.a. alle arter af flagermus. For disse arter indebærer beskyttelsen bl.a. et forbud mod (1) forsætlig drab eller indfangning, (2) forsætlig forstyrrelse, i særdeleshed i yngle- og opvækstperioden samt under overvintring og migration, (3) beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. Ifølge vejledningen til Habitatbekendtgørelsen defineres yngleområder i denne sammenhæng som områder, der er nødvendige for (1) parring eller kurtisering, (2) redebygning, hulebygning, fødsel eller æglægning, (3) opvækst af yngel og unger. Rasteområder defineres som områder, der er vigtige for at sikre overlevelsen af enkelte dyr eller bestande, når de er i hvile. Områder, der alene benyttes til fødesøgning, er således ikke omfattet af beskyttelsen, medmindre de samtidig bruges som yngle- eller rasteområde. Det skal i denne forbindelse sikres, at den økologiske funktionalitet af den pågældende bestands yngle- og rasteområder samlet set opretholdes på mindst samme niveau som hidtil. Ved den økologiske funktionalitet forstås de samlede livsvilkår, som et område tilbyder en given art. 9 / 28

10 Til forskel fra Natura 2000-områderne gælder der ikke et særligt forsigtighedsprincip for beskyttelsen af Bilag 4-arter uden for disse områder; dog skal de almindelige forvaltningsretlige krav til sagens belysning være opfyldt. 1.5 Natura 2000-området Roskilde Fjord Natura 2000-område nr. 136 består af Habitatområde nr. 120 Roskilde Fjord og Fuglebeskyttelsesområde nr. 105 Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø, hvis grænser er stort set sammenfaldende. Desuden indgår Habitatområde nr. 120 Jægerspris Nordskov og Habitatområde nr. 199 Kongens Lyng i det samlede Natura 2000-område. Nærværende foreløbige vurdering omfatter imidlertid kun den del af Natura 2000-område nr. 136, der omfatter selve Roskilde Fjord (H136 og F105), idet en væsentlig negativ påvirkning af de øvrige områder alene på grund af afstanden til disse kan afvises. Habitatområde nr. 120 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 105 er udpeget for en række arter og naturtyper, for hvilke den danske stat er forpligtiget til at opretholde en gunstig bevaringsstatus. Arterne og naturtyperne er listet i Tabel 1. Tabel 1: Udpegningsgrundlaget for Habitatområde 120 Roskilde Fjord og Fuglebeskyttelsesområde 105 Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø. * markering angiver en prioriteret art eller naturtype for hvilke, Danmark har et særligt forvaltningsansvar. Y= Ynglefugl, T=Trækfugl. Udpegningsgrundlag habitatområde H Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) 1016 Sumpvindelsnegl 1084 * Eremit (Osmoderma eremita) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1903 Mygblomst (Liparis loeselii) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 10 / 28

11 Udpegningsgrundlag habitatområde H *Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb, eller skyggende skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 *Skovbevoksede tørvemoser 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Udpegningsgrundlag fuglebeskyttelsesområde F105 Sangsvane (T) Havørn (T, Y) Klyde (Y) Fjordterne (Y) Havterne (Y) Dværgterne (Y) Knopsvane (T) Grågås (T) Skeand (T) Troldand (T) Hvinand (T) Stor skallesluger (T) Blishøne (T) Habitatområdet Stort set hele Roskilde Fjord er kortlagt som bestående af naturtypen 1160, dvs. større lavvandede bugter og vige. Naturtypen beskrives bedst som store indskæringer i kysten, hvor påvirkningen af ferskvand er begrænset, og hvor bølgepåvirkningen er begrænset i forhold til åbent hav. Havbunden for naturtypen består ofte af meget forskellige sedimenter og substrater, og de forskellige bundlevende plante- og dyresamfund forekommer i veludviklede zoner med mange arter. Enkelte striber mod øst og nord i fjorden er desuden kortlagt som 1110 (sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand). Hist og her, dog ikke i nærheden af projektområdet, findes desuden den prioriterede naturtype 1150 (kystlaguner og strandsøer) samt 1140 (mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe). Den nærmeste havbund udfor området med kystsikring er kortlagt som 1160, men det er muligt, at også 1110 forekommer i området ( 11 / 28

12 En smal stribe udfor kystskrænten ved Marsvej er kortlagt som 1210 enårig vegetation på stenede strandvolde, men bortset fra dette er der ingen beskyttede terrestriske Natura 2000-naturtyper i eller nær Matrikel 4æ. De øvrige arealer med kortlagte terrestriske Natura 2000-naturtyper findes på kysten ca. 300 meter syd for området med kystsikringen. Selve kystskrænten i det berørte område har karakter af naturtypen 1230 Klinter eller klipper ved kysten, men er ikke kortlagt som denne ( Fuglebeskyttelsesområdet Nedenstående betragtninger gælder kun den del af Natura 2000-området, der udgøres af Fuglebeskyttelsesområdet Roskilde Fjord. Fuglebeskyttelsesområdet Jægerspris Nordskov, der er udpeget af hensyn til ynglende hvepsevåge, sortspætte og rødrygget tornskade, er ligeledes en del af Natura 2000-området men er alene som følge af afstanden til området med kystsikring ikke relevante at inddrage. Med hensyn til ynglende fugle har man, i kraft af mere end 30 års naturovervågning i såvel statsligt og de senere år også kommunalt regi, et ganske indgående kendskab til, hvor disse arter befinder sig, og hvilke delområder i fjorden der er af særlig stor vigtighed for dem (Orbicon 2013). Undersøgelserne har vist, at for ingen af de 4 ynglende vadefugle og terner er der vigtige ynglepladser i det område, der berøres af kystsikringen. Nærmeste ynglepladser er på Øksneholm i Frederikssund Kommune næsten 8 kilometer fra området. For havørn er afstanden til den nærmeste mulige yngleplads mindst 4 kilometer. Ligeledes er der for de rastende fuglearter sangsvane, knopsvane, grågås, stor skallesluger, troldand og havørn foretaget tællinger gennem mere end 30 år. Disse viser, at kun sangsvane optræder i nævneværdige antal i farvandet udfor Matrikel 4æ. For de resterende arter af rastende vandfugle er det vanskeligere at udpege specifikt vigtige delområder, da disse i nogen udstrækning afhænger af vinterens vejrlig. De største koncentrationer af blishøns findes oftest i fjordens sydlige del. Bl.a. kan hundrede til tusindtallige flokke opholde sig nord for Roskilde Lystbådehavn. Hvinanden fouragerer på relativt dybt vand i fjordens bredninger og er hyppigst i fjordens nordlige del. Om aftenen trækker fuglene til overnatningspladser i mere beskyttede områder som for eksempel i bunden af Roskilde Vig. Skeandens vigtigste opholdssteder synes at være i området omkring Eskilsø. 1.6 Bevaringsmålsætning for Natura 2000-området Det overordnede mål for Natura 2000-områderne er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i de enkelte Natura 2000-områder. Målsætningerne er nærmere beskrevet i Natura plan for Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov, hvor det fremgår at (Miljøog Fødevareministeriet 2016): 12 / 28

13 Roskilde Fjord og de større søer i Natura 2000-området opnår en naturtilstand med god vandkvalitet, og fjorden opnår en artsrig undervandsvegetation. Den artsrige marine flora og fauna giver optimale livsbetingelser for de store internationalt vigtige forekomster af rastende vandfugle, blandt andet ansvarsarterne knopsvane, sangsvane, grågås og troldand, samt for vigtige bestande af ynglefugle, f.eks. den truede art dværgterne. Alle Natura 2000-områdets habitatnaturtyper og -arter har god-høj naturtilstand. Områdets truede naturtyper og arter prioriteres højt. Det gælder naturtyperne kalkoverdrev (orkidélokaliteter) (6210), tørt kalksandsoverdrev (6120), surt overdrev (6230), tidvis våd eng (6410) og rigkær (7230) samt arten eremit. Forekomster af naturtyperne kalkoverdrev, surt overdrev, tidvis våd eng og rigkær målsættes til naturtilstand I. Arealet af naturtyperne og levestederne for eremit øges, og der skabes så vidt muligt sammenhæng mellem forekomsterne. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for natur- og skovtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode spredningsmuligheder for naturtypernes karakteristiske og sjældne arter samt for arterne på udpegningsgrundlaget. 13 / 28

14 3. KONKLUSIONER 1.7 Vurdering Med hensyn til de 5 arter af ynglende fugle, der indgår i udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområdet, findes alle kendte ynglepladser på fjordens øer og holme, hvoraf ingen findes i nærområdet omkring den pågældende kystskrænt. Heller ingen vigtige områder for de 9 arter af rastende fugle, der indgår i udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord, berøres af kystsikringen. Det kan derfor umiddelbart afvises, at den bemeldte kystsikring har en væsentlig negativ påvirkning på fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag. Det nærmeste område med kortlagte beskyttede terrestriske naturtyper (kalkoverdrev) ligger ca. 300 meter syd for området med kystsikring og berøres ikke af denne. Ingen vigtige levesteder for de strengt beskyttede Bilag 4 arter vurderes at være berørt af det tilførte ler/grus/sand. Skrænten i det berørte område vurderes at være for stejl (lodret) og for eksponeret af vind, vejr og bølger til, at den kan fungere som levested for markfirben. Reetableringen af kystskrænten vil dermed ikke lægge beslag på beskyttede terrestriske naturtyper eller levesteder for beskyttede arter. Det vurderes derfor, at de potentielle problemstillinger i forhold til Natura 2000 lovgivningen alene begrænser sig de marine naturtyper 1160 Større lavvandede bugter og vige), hvis samlede areal i Natura 2000 området Roskilde Fjord er hektar (Miljøministeriet 2013) og 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, hvis samlede areal i Natura 2000 området Roskilde Fjord vurderes at udgøre 587 hektar, samt den terrestriske naturtype 1210, der findes almindeligt i smalle bånd spredt langs Natura områdets mest eksponerede kyster (Miljøministeriet 2013). Sandbufferen forventes dog at udgøre den yderste del af den retablerede skrænt og vil først føres ud i vandet i forbindelse med stormhændelser. Selvom der skulle blive besluttet at placere kompensationsfodring med sediment i den marine del af lokaliteten, så vurderes en eventuel beslaglæggelse af beskyttede marine naturtyper som følge af kompensationsfodring med sediment, alene at være af teoretisk betydning i forhold til naturtypernes udstrækning i det samlede Natura 2000-område. En væsentlig negativ påvirkning af naturtyperne kan derfor afvises. Selve skrænten har karakter af 1230 Klinter eller klipper ved kysten, men er ikke under Novana kortlægningen kortlagt som denne naturtype, der kun findes ganske få steder i Natura 2000-området, med nærmeste kortlagte forekomst ca. 6 km mod syd ved Ølsted Sydstrand ( 14 / 28

15 Naturtype 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde består af enårige planter, der vokser på opskyllet materiale som tang eller grus. Kystsikringen vil ikke påvirke eksisterende strandvolde og har ingen indflydelse på, om materiale fortsat skylles i land. En væsentlig negativ påvirkning af naturtypen kan derfor afvises. 1.8 Sammenfatning På baggrund af ovenstående vurderes det, at den valgte aktuelle kystsikring i form af retablering med naturligt forekommende materialer er den mest skånsomme form for kystsikring med hensyn til ønsket om, at arealet med de marine og terrestriske naturtyper skal være stabilt eller stigende og alene bør være reguleret af naturlige dynamiske processer (Dahl et al. 2005). Indgreb må generelt antages at være i modstrid med ønsket om helt fri kystdynamik, men bidraget fra kystsikringen ved matrikel 4æ vurderes dog at være skånsomt, helt perifert og i praksis uden betydning for det samlede Natura 2000 områdes integritet og bevaringsmålsætningen for området. En væsentlig negativ påvirkning af Natura 2000-området kan på den baggrund afvises. 15 / 28

16 I Tabel 2 adresseres hele udpegningsgrundlaget, idet dette vurderes i forhold til kystsikringen og de enkelte arters og naturtypers kriterier for gunstig bevaringsstatus. Tabel 2: Samlet foreløbig vurdering af fremtidig kystsikring på Marsvej 14 i forhold til hele udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 120 og Fuglebeskyttelsesområde nr Kriterier for gunstig bevaringsstatus sammenfattet efter Søgaard et al. (2005) og Dahl et al. (2005). Habitatområde H Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau På levesteder for skæv vindelsnegl skal der opretholdes/skabes gode levevilkår for arten. Arealet med gode levevilkår og bestanden skal være stabil eller stigende Sumpvindelsnegl På den enkelte lokalitet for sumpvindelsnegl skal bestanden være stabil eller stigende. På de nuværende kendte levesteder for sumpvindelsnegl skal der opretholdes/skabes gode levevilkår for arten. Arealet med gode levevilkår og bestanden skal være stabilt eller stigende. 1084* Eremit (Osmoderma eremita) På den enkelte lokalitet for eremit skal bestanden være stabil eller stigende. På de nuværende samt på egnede levesteder skal der opretholdes/skabes gode etablerings- og levevilkår for arten, så at antallet af værtstræer og egnede værtstræer er Kystsikringens betydning Skæv vindelsnegl forekommer både på fugtige og tørre lokaliteter. Bl.a. findes sneglen ofte nær havet, på græsbevoksede åbne arealer, hvorfor ikke kan udelukkes at arten kan findes nær området for kystsikringen. Sikring af kystskrænten vurderes dog ikke at være en væsentlig negativ påvirkning i Habitatbekendtgørelsens kontekst. Sumpvindelsnegl er en landsnegl, der lever på våde lokaliteter med bevoksninger af forskellige stararter såsom stiv star eller kærstar, høj sødgræs, pindsvineknop og dunhammer, og hvor vandet står lige omkring jordoverfladens niveau. Sådanne naturtyper er ikke til stede i området for kystsikringen, der dermed ikke kan påvirke levesteder for arten. Eremitten lever i gamle, fritstående løvtræer. Det meste af tiden lever den inde i træerne. Den findes kun 8-10 steder tilbage i gamle løvskove på Sjælland og Lolland. Den er ikke fundet nær matriklen, og kystsikringen kan ikke påvirke artens levesteder eller livsvilkår i Natura 2000-området. Evt. afværgeforanstaltninger 16 / 28

17 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) stabilt eller stigende og med en indbyrdes afstand på højst 300 meter. Bestanden af arten skal være stabil eller stigende. I hver af de definerede delbestande skal der være mindst tre vandhuller, som ligger i umiddelbar tilknytning til større udyrkede eller ekstensivt drevne omgivelser friholdt for gødskning og sprøjtning. Disse arealer skal kunne fungere som opholds-, fouragerings- og overvintringssteder. Om foråret i marts-april kommer dyret frem af vinterdvalen og vandrer ned til vandhullerne. Arten lever på land en del af året og er afhængig af vandhuller på oftest mellem 50 m² og 2500 m² og gerne soleksponerede. Området for kystsikringen rummer ikke levesteder for stor vandsalamander, og kystsikringen kan ikke påvirke artens levesteder eller livsvilkår i Natura området Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) På voksestederne skal der opretholdes/skabes gode etablerings- og levevilkår for blank seglmos. Både den enkelte bestand af blank seglmos og arealet med gode levevilkår for arten skal være stabilt eller stigende Mygblomst (Liparis loeselii) Bestanden skal være stabil eller i fremgang, og arealet af de levesteder, som arten er afhængig af, skal enten være uændrede eller stigende i forhold til tidspunktet for områdets udpegning Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Der er defineret følgende, generelle kriterier for gunstig bevaringsstatus for de marine naturtyper (Dahl et al. 2005): Arealet med naturtypen skal være stabilt eller stigende og bør alene Blank seglmos vokser i kilder og lysåbne vældmoser. Området for kystsikringen rummer ikke levesteder for stor blank seglmos, og kystsikringen vil derfor ikke kunne påvirke arten væsentligt. Mygblomst er en lille orkidé, der findes på fugtige enge og i moser med kalk i jorden. Den kan også findes i fugtige lavninger i klitter og i frodige rørsumpe. Især findes den på steder nær kysten. Området for kystsikringen rummer ikke levesteder for mygblomst, og kystsikringen vil derfor ikke kunne påvirke arten væsentligt. Med den usikkerhed, der er forbundet med kortlægningen af naturtypen, kan det ikke afvises, at den findes tilstødende matriklen. Evt. kompensationsfodring med sediment er dog så perifer en påvirkning, at en væsentlig negativ påvirkning af naturtypen kan afvises. 17 / 28

18 være reguleret af naturlige dynamiske processer. Arealet af uforstyrret havbund, forstået som sammenhængende arealer med bundvegetation og følsomme faunaarter, skal være stabilt eller stigende. Koncentrationen af næringssalte i vandet skal være stabil eller faldende. * Lysgennemtrængningen i vandet skal være stabil eller stigende. * Den bentiske vegetations dækning og dybdeudbredelse skal være stabil eller stigende. * Den bentiske vegetations artsdiversitet skal fastholdes eller øges til et fastlagt niveau. * Den bentiske vegetations artssammensætning skal være inden for den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark. Makrofaunaens individtæthed og biomasse skal fastholdes eller forbedres til et fastlagt niveau. Makrofaunaens artssammensætning skal være inden for den forventede 18 / 28

19 variationsbredde for naturtypen i Danmark. Koncentrationen af miljøfarlige stoffer i biota og sediment skal fastholdes eller mindskes til et fastlagt niveau. Bestandsniveauet for hver af de arter, der er karakteristiske for naturtypen, skal sikre bestandens langsigtede opretholdelse på stabilt eller stigende niveau. De fire kriterier, der er markeret med *, finder ikke anvendelse for naturtype 1140 (Mudder- og sandflader blottet ved ebbe), hvor følgende kriterier anvendes i stedet: Udbredelsen (målt som biomasse eller produktion) af bentiske kiselalger skal være stabil eller stigende. Dækningsprocenten af løst drivende alger skal være stabil eller faldende Mudder- og sandflader blottet ved ebbe Samme som 1110 Naturtypen findes ikke i projektområdet, og kystsikringen kan ikke påvirke naturtypens areal, struktur eller funktion. Kystsikringen kan derfor ikke påvirke naturtypen væsentligt *Kystlaguner og strandsøer Samme som 1110 do Større lavvandede bugter og Samme som 1110 Evt. kompensationsfodring med sediment er så perifer vige en påvirkning, at en væsentlig negativ påvirkning af naturtypen kan afvises. 19 / 28

20 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde; 1220 Flerårig vegetation på stenede strande; 1230 Klinter eller klipper ved kysten; 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand; 1330 Strandenge; 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden; 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger; 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks; 3160 Brunvandede søer og vandhuller; 3260 Vandløb med vandplanter; 6120 *Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand; 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter); 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund; 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop; 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb, eller skyggende skovbryn; 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand; Kriterier for gunstig bevaringsstatus knytter sig til: 1) areal og udbredelsesområde, 2) struktur og funktion samt 3) karakteristiske arter. Arealet med naturtypen inden for området skal være stabilt eller stigende, og naturtypens struktur og funktion skal opretholdes på lang sigt. Kun naturtypen 1210 findes nær skrænten, men kystsikringen påvirker ikke naturtypen eller dens muligheder for at opstå. De øvrige naturtyper findes kun i større afstand (> 300 meter) fra området for kystsikringen. 20 / 28

21 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand; 7230 Rigkær; 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn; 9130 Bøgeskove på muldbund; 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund; 91D0 *Skovbevoksede tørvemoser; 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Fuglebeskyttelsesområdet Sangsvane (Trækfugl) Inden for det enkelte Fuglebeskyttelsesområde, skal der findes passende habitater herunder overnatningspladser for mindst det antal sangsvaner, som nævnt i det gældende udpegningsgrundlag, og antallet af sangsvaner i området skal være stabilt eller stigende. Vigtige rasteområder for sangsvaner findes primært i såvel den nordlige som del af fjorden og de tilstødende landbrugsarealer. Arten findes også i området tilstødende Matrikel 4æ, men på baggrund af det meget begrænsede område, der påvirkes, er kystsikringen uden betydning for artens status i fjorden. Sangsvanerne benytter især Fuglebeskyttelsesområdet til overnatning og søger føde på omkringliggende landbrugsarealer. Kystsikringen vil derfor ikke kunne påvirke arten væsentligt. Havørn (Trækfugl) Det skal derfor primært sikres, at der findes uforstyrrede overnatningspladser inden for Fuglebeskyttelsesområdet. Vurderet minimum er én egnet overnatningsplads med et areal på mindst 20 hektar. Der er ikke aktuelt udarbejdet kriterier for gunstig bevaringsstatus for havørn som trækfugl, men det må Havørn er en regelmæssig rastefugl i Roskilde Fjord. I hårde vintre kan tusindvis af vandfugle samles i våger i fjordløbet omkring Frederikssund samt omkring 21 / 28

22 formodes, at arealet af egnede levesteder som et minimum skal være stabilt eller stigende. Desuden må det formodes, at arten også som rastefugl kræver en vis grad af uforstyrrethed. Eskilsø, hvor der som regel også er åbent vand i perioder med hård kulde. Dette tiltrækker også havørne, der fouragerer på de afkræftede fugle. Kystsikringen er uden betydning for artens status som trækfugl i området. I Natura 2000-planen hedder det, at der skal sikres optimale raste- og fourageringsforhold for en bestand på mindst 7 individer af havørn. Havørn (Ynglefugl) Klyde (Ynglefugl) For at bevaringsstatus skal kunne karakteriseres som gunstig inden for det enkelte Fuglebeskyttelsesområde, skal arten yngle regelmæssigt. Forudsætningen for dette er, at der findes passende muligheder for redeplacering og fouragering. Det vurderes at reden og et område med en radius på 500 m skal være uforstyrret i perioden 1. februar-1. august. For at bevaringsstatus for klyde som ynglefugl skal kunne karakteriseres som gunstig inden for det enkelte Fuglebeskyttelsesområde, skal der findes passende habitater for mindst det antal klyder, som er nævnt i det gældende udpegningsgrundlag, Havørnen yngler årligt ved Bognæs, Jægerspris og Skibby adskillige kilometer fra det berørte område. Afstanden mellem området for kystsikring og de nærmeste ynglepladser overstiger dermed langt de 500 meter for en forstyrrelsesfri zone, der angives i kriterier for gunstig bevaringsstatus. Kystsikringen vil ikke kunne påvirke arten. Klyden yngler årligt på fjordens øer og holme, de seneste 10 år med op 104 par. Afstanden mellem projektområdet og de nærmeste ynglepladser er næsten 8 kilometer og overstiger dermed langt de 300 meter for en forstyrrelsesfri zone, der angives i kriterier for gunstig bevaringsstatus. Fjordterne (Ynglefugl) Det vurderes desuden at kolonien og et område på en radius af 300 m skal være uforstyrret i perioden 15. marts-15. juli. For at bevaringsstatus skal kunne karakteriseres som gunstig inden for Kystsikringen vil ikke påvirke arten. Fjordternen yngler årligt på fjordens øer og holme, de seneste 10 år med op 132 par. 22 / 28

23 det enkelte fugle-beskyttelsesområde, skal antallet af ynglende fjordterner være stabilt eller stigende. Forudsætningen for dette er, at der findes uforstyrrede ynglehabitater i form af små ubeboede øer og holme uden tilstedeværelse af rovpattedyr med adgang til områder med et rigt udbud af fisk. Afstanden mellem projektområdet og de nærmeste ynglepladser er næsten 8 kilometer og overstiger dermed langt de 300 meter for en forstyrrelsesfri zone, der angives i kriterier for gunstig bevaringsstatus. Kystsikringen vil ikke kunne påvirke arten væsentligt. Havterne (Ynglefugl) Det vurderes at kolonien i en radius på 300 m skal være uforstyrret i perioden 1. april-15. juli. For at bevaringsstatus skal kunne karakteriseres som gunstig inden for det enkelte fugle-beskyttelsesområde, skal antallet af ynglende havterner være stabilt eller stigende. Forudsætningen for dette er, at der findes uforstyrrede ynglehabitater i form af små øer og holme med lav vegetation men uden rovpattedyr samt et rigeligt udbud af fisk i de nærliggende kystområder. Havternen yngler årligt på fjordens øer og holme, de seneste 10 åer med op til 227 par. Afstanden mellem projektområdet og de nærmeste ynglepladser er næsten 8 kilometer og overstiger dermed langt de 300 meter for en forstyrrelsesfri zone, der angives i kriterier for gunstig bevaringsstatus. Kystsikringen vil ikke kunne påvirke arten væsentligt. Dværgterne (Ynglefugl) Det vurderes at kolonien i en radius på 300 m skal være uforstyrret i perioden 1. april-15. juli. For at bevaringsstatus skal kunne karakteriseres som gunstig inden for det enkelte Fuglebeskyttelsesområde, skal antallet af ynglende dværgterner være stabilt eller stigende. Forudsætningen for dette er, Arten har tidligere ynglet på fjordens øer og holme men er nu forsvundet som ynglefugl. Seneste mulige ynglefund er fra 2000, hvor 2 par ynglede. 23 / 28

24 at der findes uforstyrrede ynglehabitater i form af åbne uforstyrrede sandstrande eller øer uden tilstedeværelse af rovpattedyr og et rigeligt udbud af småfisk i de nærliggende kyst- eller bredzoner. Arten har dermed været forsvundet som ynglefugl fra fjorden i en lang årrække, og kystsikringen er uden betydning for dens muligheder for at vende tilbage. Knopsvane (Trækfugl) Det vurderes at yngleområderne i en radius på 200 m skal være uforstyrret i perioden 1. april-15. juli. For at bevaringsstatus skal kunne karakteriseres som gunstig inden for det enkelte Fuglebeskyttelsesområde, skal der forefindes passende habitater for mindst det antal knopsvaner, som er nævnt i det gældende Udpegningsgrundlag, og antallet af rastende (fældende og/eller overvintrende) knopsvaner i området skal være stabilt eller stigende. Forudsætningen for dette er, at der findes store bevoksninger af bundvegetation inden for Fuglebeskyttelsesområdet. I hårde vintre kan tusindvis af vandfugle, herunder også knopsvaner, samles i våger i fjordløbet omkring Frederikssund samt omkring Eskilsø, hvor der som regel også er åbent vand i perioder med hård kulde. Desuden opholder et stort antal fældende og ikke-flyvedygtige knopsvaner sig i fjorden i juli-august, med de vigtigste fældepladser omkring den lille Ægholm nord for Bognæs, omkring Eskilsø, Elleore og Kølholm. Kystsikringen har ingen indflydelse på disse forhold eller artens fødegrundlag og vil ikke kunne påvirke arten væsentligt. Grågås (Trækfugl) Inden for Fuglebeskyttelsesområdet skal der findes passende habitater for mindst det antal grågæs, som er nævnt i det gældende udpegningsgrundlag, og antallet af grågæs i området skal være stabilt eller stigende. Der skal findes store åbne og uforstyrrede markarealer, hvor fuglene kan fouragere og/eller en uforstyrret Grågåsen er i Roskilde Fjord, som i landet som helhed i markant fremgang. Kystsikringen beslaglægger ikke vigtige levesteder for arten og vil derfor ikke kunne påvirke arten væsentligt. 24 / 28

25 sø, lagune, vig el. lign. hvor flokke kan hvile om natten og i dagtimerne. For opretholdelse af fældnings-lokaliteter kræves uforstyrrede hvile- og fødesøgningsområder med rig fødetilgang i form af rørskov eller afgræsset strandeng. Skeand (Trækfugl) Inden for det enkelte Fuglebeskyttelsesområde, skal der findes passende habitater for mindst det antal skeænder, som nævnt i det gældende udpegningsgrundlag, og antallet af rastende skeænder i området skal være stabilt eller stigende. Artens primære opholdssteder i Roskilde Fjord synes at være omkring Eskilsø mere end 20 kilometer fra området med kystsikring. I hårde vintre kan tusindvis af vandfugle, herunder antageligt skeænder, desuden samles i våger i fjordløbet omkring Frederikssund. Troldand (Trækfugl) Arealet med 100 % bunddække (ålegræsser, havgræsser, kransnålalger eller vandaks) skal kunne understøtte det antal fugle, som er nævnt i udpegningsgrundlaget og i øvrigt være stabilt eller stigende. I inden for det enkelte Fuglebeskyttelsesområde skal der findes passende habitater for mindst det antal troldænder, som er nævnt i det gældende Udpegningsgrundlag, og antallet af troldænder i området skal være stabilt eller stigende. Dagrastepladserne skal være uforstyrrede. På den baggrund vurderes kystsikringen at være uden betydning for arten. Arten fouragerer primært om natten og æder især muslinger, snegle og orm. De vigtigste rasteområder for troldand er omkring Eskilsø. I hårde vintre kan tusindvis af vandfugle, herunder også troldænder, desuden samles i våger i fjordløbet omkring Frederikssund. Kystsikringen er sket langt fra artens primære rastepladser og vil derfor ikke kunne påvirke arten væsentligt. Hvinand (Trækfugl) For at bevaringsstatus skal kunne karakteriseres som gunstig inden for Hvinanden fouragerer på relativt dybt vand i fjordens bredninger og er hyppigst i fjordens nordlige del. Om 25 / 28

26 det enkelte Fuglebeskyttelsesområde, skal der findes passende habitater for mindst det antal hvinænder, som er nævnt i det gældende udpegningsgrundlag, og antallet af hvinænder i området skal være stabilt eller stigende. Forudsætningen for dette er, at der findes kystnære områder med hvinandens fødeemner. Det vurderes at 80 % af fourageringsområderne i perioden 1. november-1. april skal være uforstyrrede af bl.a. sejlads, fiskeri, anlægsarbejder og jagt. aftenen trækker fuglene til overnatningspladser i mere beskyttede områder som for eksempel i bunden af Roskilde Vig. I hårde vintre kan tusindvis af vandfugle, herunder også hvinænder, samles i våger i fjordløbet omkring Frederikssund samt omkring Eskilsø, hvor der som regel også er åbent vand i perioder med hård kulde. Kystsikringen vil ikke kunne påvirke disse levesteder og dermed arten væsentligt. Stor skallesluger (Trækfugl) I Natura 2000-planen hedder det, at der skal sikres optimale raste- og fourageringsforhold for en bestand på mindst individer af hvinand. Inden for det enkelte Fuglebeskyttelsesområde, skal der findes passende habitater for mindst det antal store skalleslugere, som er nævnt i udpegningsgrundlaget, og antallet i området skal være stabilt eller stigende set over milde vintre. Forudsætningen for dette er, at der findes små og mellemstore fisk, som er stor skalleslugers fødeemner. Det vurderes at 80 % af fourageringsområderne i perioden 1. november-15. marts skal være uforstyrrede af bl.a. sejlads, fiskeri, anlægsarbejder og jagt. I hårde vintre kan tusindvis af vandfugle, herunder også store skalleslugere, samles i våger i fjordløbet omkring Frederikssund samt omkring Eskilsø, hvor der som regel også er åbent vand i perioder med hård kulde. Kystsikringen vil ikke kunne påvirke disse levesteder og dermed arten væsentligt. 26 / 28

27 Blishøne (Trækfugl) Bilag 4 Arter I Natura 2000-planen hedder det, at der skal sikres optimale raste- og fourageringsforhold for en bestand på mindst individer af stor skallesluger. For at bevaringsstatus skal kunne karakteriseres som gunstig inden for det enkelte fugle-beskyttelsesområde, skal der findes passende habitater for mindst det antal blishøns, som er nævnt i det gældende udpegningsgrundlag, og antallet af rastende blishøns skal være stabilt eller stigende. Forudsætningen for dette er, at der findes store bevoksninger af bundvegetation inden for Fuglebeskyttelsesområdet. Områdets økologiske funktionalitet, dvs. de samlede vilkår området byder en given art, må ikke forringes. Der er ikke kendskab til forekomst af Bilag 4 arter inden for projektområdet. Området rummer ingen beskyttede naturtyper eller potentielle levesteder for padder. Dog kan forekomster af markfirben og flagermus ikke udelukkes. I hårde vintre kan tusindvis af vandfugle, herunder også blishøns, samles i våger i fjordløbet omkring Frederikssund samt omkring Eskilsø, hvor der som regel også er åbent vand i perioder med hård kulde. Kystsikringen vil ikke kunne påvirke disse levesteder og dermed arten væsentligt. Fældning af træer, fjernelse af landskabelige ledelinjer samt udjævning eller fjernelse af solbeskinnede skrænter kan have betydning for henholdsvis flagermus og markfirben. Kystsikringen vil ikke forårsage sådanne påvirkninger. Markfirben kan potentielt forekomme på kystskrænter, men skrænten i det berørte område er aktuel så stejl (lodret) og er eksponeret af vind og bølger, at den ikke udgør et egnet levested for markfirben.. 27 / 28

28 4. REFERENCER Dahl, K., Petersen, J.K., Josefson, A.B., Dahllöf, I. & Søgaard, B. (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for Habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Faglig rapport fra DMU, nr. 549, 40 s. Foverskov, S. (2004): Dokumentation for fremstilling af kort over marine naturtyper i habitatområderne. Skov- og Naturstyrelsen, Hav- og Habitatkontoret, Rapport, september Miljø- og fødevareministeriet (2016): Natura 2000-plan Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov, Natura 2000-område nr. 136, Habitatområde H120, H199, Fuglebeskyttelsesområde F105, F107. Miljø- og fødevareministeriet, Naturstyrelsen. Miljøministeriet (2013) Natura 2000-basisanalyse for Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov Natura 2000-område nr. 136 Habitatområde H120 og H199 Fuglebeskyttelsesområde F105 og F Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Orbicon (2016) Ynglende fugle i Roskilde Fjord Rapport fra Orbicon til Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommuner. Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E, Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. 2005: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 3. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. - Faglig rapport fra DMU, nr Søgaard, B. & Asferg T (2007) Håndbog om arter på habitatdirektivets Bilag 4 til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr s.