Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Transkript

1 Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til kystdirektoratet på tlf.nr eller via A. Oplysninger om ansøger Her anføres navn, adresse m.v. på ansøger. Ansøger er den, som ønsker at etablere kystbeskyttelsen, og ansøger er ikke nødvendigvis ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres. Se eksempler i vejledningen. Er der tale om flere ansøger, kan oplysninger om disse fremgå af samtykkeerklæringer vedlagt ansøgningen. Samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Navn Jesper Danvad Adresse Hagens Alle 50 Postnr. By 2900 Hellerup Telefon nr. Mobil nr Jesper.Danvad@WillisTowersWatson.com Er ansøger ejer af ejendommen hvor kystbeskyttelsen placeres? Ja Nej. Oplysninger om ejer fremgår af samtykkeerklæring vedlagt ansøgningen B. Oplysninger om eventuel repræsentant for ansøger Punktet udfyldes, hvis ansøger ønsker at lade sig repræsentere eksempelvis nabo, rådgiver, entreprenør e.l. Denne vil være kontaktperson til Kystdirektoratet under sagens forløb. Husk samtykkeerklæring fra ansøger. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Navn Lars Brammer Nejrup Projektleder Orbicon A/S Adresse Linnés Allé 2, By 2630 Taastrup Telefon nr. Mobil nr. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 1 Gr Nr. 154 Postnr.

2 C. Anlæggets placering Hvis anlægget strækker sig over flere ejendomme kan disse nævnes under punkt K Andre oplysninger Hvis ejendommen, hvorpå anlægget ønskes etableret, ikke udelukkende ejes af ejeren som oplyst under punkt A, skal der vedlægges samtykkeerklæringer fra samtlige andre ejere. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Adresse Marsvej 14 Postnr. By Kommune 3300 Frederiksværk Halsnæs Kommune Matrikel nr. Ejerlav 4æ Kregme BY, Kregme D. Hvad søges der om beskyttelse mod? Erosion Oversvømmelse Udfyld punkterne E-H Udfyld punkterne E-F og I-J E. Beskrivelse af eksisterende forhold Findes der allerede kystbeskyttelse på ejendommen? Nej Ja, hvilken Skråningsbeskyttelse Sandfodring Høfde Bølgebryder Dige Andet: Hvis ja, angiv dok.nr. for evt. tilladelse: Der forekommer nogle sten, som udgør resterne af en nedbrudt høfde ud for ejendommen. De er ikke registeret i Kystdirektoratets kystatlas. Desuden forekommer række andre høfder på andre matrikler langs kysten nord og syd for ejendommen, samt en stenrække og nogle skråningsbeskyttelser (jf. kystdirektoratets kystatlas). Der findes bl.a. en skråningssikring ved Stjernevej 17, matrikel matr. Nr. 4x (tilladelse J.nr. 11/ ). Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 2 Gr Nr. 154 eller

3 Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 3 Gr Nr. 154 Omtrentligt år for etablering:

4 F. Værdier Hvilke værdier ønskes beskyttet? Hus eller anden bebyggelse med faste installationer Infrastruktur (vej, sti, kloak m.v.) Andet, hvilket: Hvorfor er kystbeskyttelse nødvendig? (Beskriv f.eks. hyppigheden af tidligere oversvømmelser, kysttilbagerykningens omfang, skader efter oversvømmelse eller erosion m.v.) På grunden ligger et sommerhus opført af professionel entreprenør i perioden november 2013 til april 2014 efter nedrivning af det tidligere sommerhus på grunden. Huset er nu beliggende i kote +6 m ca. 8-9 m fra en stejl (nærmest lodret) skrænt på ca. 3 m højde. Frem til 2013 var kysten på lokaliteten tilnærmelsesvis stationær. Kystens profil var fra vejen skrånende mod havet og omtrent vandret umiddelbart omkring sommerhuset. Herfra var profilet jævnt skånende (ca. 1:3) og tæt vegetationsdækket ned mod strandbredden (ned til orange linje 2012b på kortbilaget), hvorefter der var et lavere fald ned mod vandkanten først med lidt spredt vegetation (ned til blå markering 2012a på kortbilaget) og herefter uden nævneværdig vegetation. Den 4. december 2013 under stormen Bodil blev der på den sydøstlige del af skråningen imod ejers forventning borteroderet ca. 2,5-7 m (eller op til 9 m, hvis man tæller området med den spredte vegetation med). Erosionen påvirkede ca. halvdelen af grundens længde (dvs. på ca. 21 m af de ca. 48 m af grundens side, der vender ud mod havet). Erosionen var mindst i ejendommens sydlige ende og størst i den nordlige del af den eroderede strækning. Se kortbilaget, hvor toppen af skrænten efter Bodil er markeret med lilla linje på flyfoto for Stormen førte til højvande i Roskilde fjord svarende til hhv. en 1000-års-hændelse. Den 26. december 2016 under stormen Urd blev skrænten eroderet yderligere ca. 2 m under en 50-års-hændelse for højvande. På kortbilaget er toppen af skrænten efter Urd markeret med grøn streg. Der foreligger endnu ingen flyfoto for perioden efter Urd. Den nu blottede stejle skrænt er sårbar over for erosion. Om end erosion forventes at være sjælden (mange års mellemrum) kan den føre til, at kysten rykker flere meter nærmere huset for hver hændelse. Der er dermed høj risiko for, at huset vil tage skade inden for en årrække under ekstreme højvandssituationer. Der ønskes på denne baggrund etableret kystbeskyttelse på den borteroderede del af ejendommen. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 4 Gr Nr. 154 Ansøgers overvejelser omkring værdien og levetiden af det, der ønskes beskyttet i forhold til udgifterne til etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsen over en længere periode på år:

5 Efter dialog med Kystdirektoratet ønskes kystbeskyttelse gennemført i form af en retablering af den ca. 3 m høje skrænt med komprimeret ler på en bund af 30 cm ral på de 21 m, der er eroderet på grunden. Leret planlægges dækket af en sandbuffer, som forventes genopbygget, såfremt der i fremtiden sker erosion i forbindelse med storm og højvande. Kystbeskyttelsen udføres i princip som vist på snittegning 111. Bredden vil dog variere langs med de 21 m svarende til variation af det borteroderede materiale jf. plantegning 101. Der forventes anvendt 190 m3 ler, 30 m3 ral og 260 m3 sand. Sat i relation til administrationspraksis svarer sandmængden ca. til den mængde, der ville skulle placeres foran hård kystsikring ved en akut erosion på 2 m. En akut erosion på 2 er valgt ud fra den konstaterede erosion under Urd. Dette skønnes etableret ved en samlet anlægssum på ca kr. ekskl. moms og ekskl. udgifter til undersøgelser, projektering, myndighedsbehandling m.v. Dertil forventes desuden i fremtiden udgifter til vedligeholdelse af sandbufferen, såfremt der under storm er sket erosion af denne. Sommerhusets levetid og værdi vurderes at være investeringen værd ikke mindst, da der er tale om en forholdsvist ny bygning. Da der ikke har været nævneværdig erosion på ejendommen før etableringen af sommerhuset, kom det bag på ejeren, at udfordringen opstod. Han er dog villig til at investere i kystsikringen for at sikre det nye hus fra at falde i vandet. G. Kystbeskyttelsesmetode mod erosion Hvilken type kystbeskyttelse søges der om tilladelse til: Er der tale om: Fodring (sand/ral) Etablering af ny kystbeskyttelse Skråningsbeskyttelse Genopbygning af anlæg til oprindelig stand Høfde Forstærkning/renovering af anlæg Bølgebryder Fjernelse af eksisterende anlæg* Andet: Retablering af skrænten med ral og ler *) er der alene tale om fjernelse af et eksisterende anlæg, er en forudgående tilladelse ikke nødvendig H. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod erosion Kort, der viser matrikelgrænser, bebyggelse/infrastruktur og skræntkant. På kortet skal afstanden fra bebyggelse til skræntkanten angives, og kystbeskyttelsens placering skal fremgå tydeligt. Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg. For sandfodring skal mængde udlagt materiale pr. løbende meter kyst samt lagets tykkelse og profil oplyses. For kystbeskyttelsesanlæg skal materialestørrelse, tykkelse af lag, hældning og top- og bundkote i DVR90 fremgå. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 5 Gr Nr. 154 Materiale på nedenstående liste skal vedlægges ansøgningen

6 Redegørelse for anlæggets dimensionering. Kystdirektoratet forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbeskyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt. En beskrivelse af kystbeskyttelsens effekt over år på den del af kyststrækningen, som påvirkes af kystbeskyttelsen. Kystbeskyttelse, som etableres på søterritoriet, skal indtegnes på søkort. Fotos af stedet hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser afstanden mellem skrænten og det, der ønskes beskyttet. Vedlæg også gerne fotos der viser strækningen på hver side af lokaliteten Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 6 Gr Nr. 154

7 I. Kystbeskyttelsesmetode mod oversvømmelse Hvilken type kystbeskyttelse Er der tale om: Dige Etablering af ny kystbeskyttelse Højvandsmur Genopbygning af anlæg til oprindelig stand Fodring (hævning af terræn med sand/ral) Forstærkning/renovering af anlæg Andet Fjernelse af eksisterende kystbeskyttelse* *) er der alene tale om fjernelse af et eksisterende anlæg, er en forudgående tilladelse ikke nødvendig J. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod oversvømmelse Nedenstående liste skal vedlægges ansøgningen Kort, der viser matrikelgrænser og højdekurver. På kortet skal bebyggelse/infrastruktur samt højvandsbeskyttelsens placering fremgå tydeligt. Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg. Topkote, hældninger, bredde m.v. af konstruktionen skal fremgå af snittegningerne. Redegørelse for anlæggets dimensionering. Kystdirektoratet forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbeskyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt. En beskrivelse af kystbeskyttelsens effekt over år på den del af kyststrækningen, som påvirkes af kystbeskyttelsen. Fotos af stedet, hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser ejendom og det omkringliggende område. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 7 Gr Nr. 154

8 K. Andre oplysninger af relevans for ansøgningen Kan evt. uddybes i bilag Der er vedlagt kortbilag til ansøgningen, som viser matriklen og flyfoto for 2012 (før erosion), for 2014 (efter erosion fra stormen Bodil) samt flyfoto for 2017 (perioden efter Urd). På sidstnævnte er der dog en mindre (10 cm) datausikkerhed, da de tilgængelige flyfoto fra kortforsyningen kun er foreløbige flyfoto er desuden vedlagt med markeringer af vegetationsgrænsen for: Spredt vegetation i 2012 dvs. før erosion (2012 a blå linje), tæt vegetation på skrænten i 2012 dvs. før erosion (2012b orange linje), toppen af skrænten i 2014 dvs. efter Bodil (2014 lilla linje) og toppen af skrænten i 2017 dvs. efter Urd (2017 grøn linje) (se bilag 1). Der er desuden vedlagt udvalgte fotos fra lokaliteten efter erosion samt foto af naboejendommens kystsikring (se bilag 1). Yderligere er der vedlagt plantegning (nr. 101) og snittegning (nr. 111) over retablering af skrænten og sandbuffer (se bilag 2). Effekten på omgivelserne: Kystbeskyttelsen vurderes at kunne sikre huset. Med hensyn til den effekt, som beskyttelsen vil have på omgivelserne, så vil den føre strandens udtryk tættere på det oprindelige fra før stormen. Der er valgt kystsikring af forholdsvis naturlig karakter, hvilket minimerer den visuelle påvirkning. Desuden vil de kystmorfologiske processer kunne fortsætte uforandret og sandbufferen vil forebygge følgevirkninger nedstrøms. Lokaliteten ligger på kanten af et område med drikkevandsinteresser, men projektet vurderes ikke at påvirke drikkevandsinteresserne. Området ligger desuden inden for strandbeskyttelseslinjen, og der er derfor indsendt separat ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Sydvest for ejendommen forløber en rekreativ sti Bakkestien, som er underlagt en arealfredning, der sikrer offentlig adgang. Retableringen af skråningen vil ikke påvirke stien, og også sandbufferen placeres under hensyntagen til stien. Arealerne langs kysten er registeret som 3-beskyttet overdrev efter Naturbeskyttelsesloven. Kystbeskyttelsen vil ikke fysisk påvirke arealet oven for skråningen. Den vil dog reducere erosionen af disse arealer der er registeret som overdrev. Lokaliteten ligger desuden indenfor et Natura 2000-område. Der er udarbejdet en separat Natura 2000-væsentlighedsvurdering, se bilag 3. (se også kortene i bilag 1) Afslutningsvis er der vedlagt erklæring om samtykke fra grundejeren (se bilag 4). L. Offentliggørelse af ansøgningen Det er Kystdirektoratets praksis, at ansøgningens oplysninger fra punkterne C-K offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside Det sker som led i den høring og orientering, som Kystdirektoratet er forpligtiget til at gennemføre. Herved opnås en effektiv og hurtigere behandling af sagen. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger og oplysninger om rent private forhold, uanset denne accept ikke blive offentliggjort. Det samme gælder oplysninger, som efter offentlighedsloven er undtaget fra aktindsigt Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 8 Gr Nr. 154 Jeg er indforstået med at oplysninger fra punkterne C-K kan offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside

9 M. Erklæring og underskrift Undertegnede (ansøger eller partsrepræsentant) erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Dato Fulde navn (benyt blokbogstaver) Lars Brammer Nejrup Underskrift Ansøgningen sendes med post til: Kystdirektoratet Højbovej 1 Postboks Lemvig Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 9 Gr Nr. 154 Eller via kdi@kyst.dk

10 Vejledning til ansøgningsskema (vedrørende ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse) Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf eller på Punkt A. Oplysninger om ansøger Ansøger er den, som ønsker at etablere kystbeskyttelsen, og ansøger er ikke nødvendigvis ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres. Der kan f.eks. være tale om beskyttelse af bebyggelse på lejet grund eller at kystbeskyttelsen foretages på en ubebygget strandmatrikel, som ikke ejes af den, der ønsker og opnår fordel af kystbeskyttelsen. Såfremt ansøger ikke er grundejer, skal der fremsendes samtykkeerklæring fra grundejer. Samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside. Er der tale om flere ansøgere, kan oplysninger om disse ligeledes fremgå af samtykkeerklæringer vedlagt ansøgningen. Punkt B. Oplysninger om ansøger, hvis denne ikke er grundejeren Ansøger, som ønsker at etablere kystbeskyttelse, kan vælge at lade sig repræsentere af eksempelvis en rådgiver, entreprenør eller en anden grundejere. Partsrepræsentanten vil fungere som projektansvarlig og være kontaktperson til Kystdirektoratet under sagens behandling. Afgørelse med tilhørende vilkår udstedes altid til ansøger. Hvis ansøger vælger at lade sig repræsentere af anden part, skal der fremsendes samtykkeerklæring fra ansøger. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside. Punkt C. Anlæggets placering Her angives hvor kystbeskyttelsen fysisk skal placeres, hvis dette ikke sker på ejers folkeregisteradresse som oplyst under punkt A. Kystbeskyttelsen kan f.eks. etableres på ejers sommerhusadresse eller på et fællesareal under en grundejerforening. Hvis den ansøgte kystbeskyttelse strækker sig over flere matrikler, skal ansøgningen vedlægges samtykkeerklæringer fra alle berørte grundejere. Det er vigtigt, at ejendommens matrikelnummer og ejerlavsbetegnelse angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde, indhentes fra kommunen eller findes på f.eks. Punkt D. Hvad søges der om beskyttelse mod Her angives om der søges om beskyttelse mod havets erosion eller mod oversvømmelse. I nogle tilfælde kan der være behov for begge dele. For at få tilladelse til erosionsbeskyttelse (f.eks. sand- eller ralfodring, skræntfodsbeskyttelse, høfde, bølgebryder) skal der være et reelt behov for beskyttelse mod erosion. Behov for erosionsbeskyttelse siges at være til stede, når væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur risikerer ødelæggelse som følge af havets erosion inden for en kortere årrække. Kystdirektoratet vurderer behovet både ud fra forholdene på den enkelte ejendom på strækningen som helhed, idet vi ud fra kystbeskyttelsesloven skal afveje en række hensyn. Du kan læse mere om hensynene på vores hjemmeside For at få tilladelse til højvandsbeskyttelse (f.eks. dige, skråningsbeskyttelse, højvandsmure, sand- eller ralfodring) skal der være et reelt behov for beskyttelse mod oversvømmelse. Behov for beskyttelse mod oversvømmelse siges at være til stede, når markante eller gentagende oversvømmelser fra havet medfører væsentlige skader på ejendom (materiel, løsøre, bebyggelse, landbrugsjord, infrastruktur m.v.). Kystdirektoratet vurderer behovet både i forhold til det man ønsker at beskytte og i forhold til strækningen som helhed, idet vi ud fra kystbeskyttelsesloven skal afveje en række hensyn. Du kan læse mere om hensynene på vores hjemmeside Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 10 Gr Nr. 154 Punkt E. Oplysninger om eksisterende forhold på ejendommen Det er vigtigt for sagens behandling, at de eksisterende forhold på ejendommen beskrives, herunder om der er eksisterende kystbeskyttelse og hvornår og af hvem den er etableret. Er der tidligere udstedt en tilladelse til kystbeskyttelse

11 på matriklen, anføres tilladelsens dokumentnummer (ses i øverste, højre hjørne på tilladelsen). Hvis der er et eksisterende anlæg, uden at der er kendskab til en tilladelse, anføres anlæggets formodede etableringsår. Punkt F. Værdibetragtning Det er ikke uden omkostninger at etablere og vedligeholde kystbeskyttelse, og det vil derfor være en fordel for grundejer at gøre sig tanker om hvorvidt omkostningerne står mål med de værdier, som ønskes beskyttet i kystbeskyttelsens levetid. Faktorer som den forventede levetid af det beskyttede og af kystbeskyttelsen, hvor stor en skade der kan ske (især ved oversvømmelse) samt affektionsværdi af det beskyttede kan medtages i vurderingen. I ansøgninger om beskyttelse mod oversvømmelse kan det ligeledes være relevant at beskrive eventuelle tidligere oversvømmelser af grunden. Punkt G. Kystbeskyttelsesmetode mod erosion Valg af kystbeskyttelsesmetode skal træffes ud fra behovet for kystbeskyttelse på ejendommen, ud fra de naturgivne forhold på stedet og ud fra området som helhed. Den rigtige kystbeskyttelsesløsning skal yde den fornødne beskyttelse uden at være større end nødvendig. Kystbeskyttelse skal indpasses omgivelserne bedst muligt og med mindst mulig påvirkning af naboejendommene. Du kan læse mere om forskellige metoder til erosionsbeskyttelse på Kystdirektoratets hjemmeside Erosionsbeskyttelse kan med både teknisk og økonomisk fordel udføres som en samlet løsning for flere ejendomme. Punkt H. Nødvendige bilag til ansøgning om kystbeskyttelse mod erosion Det er vigtigt for sagens behandling, at alle nødvendige oplysninger foreligger. Dels af hensyn til Kystdirektoratets egen sagsbehandling, men også af hensyn til høring af andre myndigheder og orientering af naboer og interesseorganisationer. Kortmateriale: Kort, med matrikelgrænser skal tydeligt vise det beskyttede og afstanden fra dette samt dennes afstand til skræntkanten samt længden af kystbeskyttelsen. Anlæg, afstande mv. kan f.eks. indtegnes med tusch på kortet. Kortet kan suppleres med et ortofoto (luftfoto). Kort og ortofotos kan findes på f.eks. eller på hjemmesiden hos mange kommuner. Målsatte snittegninger: På snittegningen angives f.eks. tykkelse af sandlag, stenstørrelse, højde, bredde samt hældning af kystbeskyttelsen. Tegningen skal forsynes med koter, som er højden over daglig vande, målt i meter. Alle koteangivelser skal opgives i DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990). Principskitser, der viser opbygningen af forskellige former for beskyttelse mod erosion, kan findes på Anlæggets dimensionering: Kystbeskyttelse skal ikke være større end nødvendigt, men det skal også yde den fornødne beskyttelse, og det bør overvejes om der skal tages højde for klimaændringer. Derfor skal kystbeskyttelsen dimensioneres korrekt til kyststrækningens aktuelle forhold som bølgepåvirkning, vindretninger og statistiske højvandssituationer. Det er vigtigt, at kystbeskyttelsen projekteres, så offentlighedens passage langs stranden sikres. Hvis projektet bevirker, at afstanden mellem kystlinje og skrænt ved normalvandstand bliver væsentlig mindre pga. kystbeskyttelsens omfang eller kystens tilbagerykning, skal der ved projekteringen tages højde for dette i form af sandfodring, etablering af passage i anlægget eller andet. Informationer om højvandshændelser, bølgeenergi, kysttyper m.v. kan ses på hjælpeværktøjet Kystplanlæggeren på og Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 11 Gr Nr. 154 Kystbeskyttelsens effekt: Kystbeskyttelse er et indgreb i den naturlige dynamik på kysten. Etablering af kystbeskyttelse, især i form af hårde konstruktioner som skråningsbeskyttelse, høfder og bølgebrydere, medfører konsekvenser for andre ejendomme på kysten, f.eks. i form af øget erosion nedstrøms. Det skal derfor vurderes hvilken effekt kystbeskyttelsen vil have over en længere årrække. Herved klarlægges bl.a. landskabelig og visuelle påvirkninger og om der bør

12 suppleres med sandfodring for at kompensere for sandtab. På kan man læse mere om kystbeskyttelses indvirkning på kystens udvikling og naturlige processer. Søkort, hvorpå anlægget er indtegnet, skal vedlægges, hvis kystbeskyttelsen strækker sig ud på søterritoriet. Fotos: Fotos skal vedlægges for at belyse sagen bedst muligt. Det er vigtigt, at billederne så godt som muligt illustrerer kystens beskaffenhed, og det bør også angives på kortet, hvor de enkelte fotos er taget. Punkt I. Kystbeskyttelsesmetode mod oversvømmelse Valg af kystbeskyttelsesmetode skal træffes ud fra behovet for kystbeskyttelse på ejendommen, ud fra de naturgivne forhold på stedet og ud fra området som helhed. Den rigtige kystbeskyttelsesløsning skal yde den fornødne beskyttelse uden at være større end nødvendig. Kystbeskyttelse skal indpasses omgivelserne bedst muligt og med mindst mulig påvirkning af naboejendommene. Du kan læse mere om forskellige metoder til højvandsbeskyttelse på Højvandsbeskyttelse kan med både teknisk og økonomisk fordel udføres som en samlet løsning for flere ejendomme. Punkt J. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod oversvømmelse Det er vigtigt for sagens behandling, at alle nødvendige oplysninger foreligger. Dels af hensyn til Kystdirektoratets egen sagsbehandling, men også af hensyn til høring af andre myndigheder og orientering af naboer og interesseorganisationer. Kortmateriale: Kort med matrikelgrænser og højdekurver, skal tydeligt vise bebyggelse og højvandsbeskyttelsens placering, f.eks. linjeføringen af et dige. Ligeledes skal det område, som opnår fordel af højvandsbeskyttelsen markeres. Kortet kan suppleres med et ortofoto (luftfoto). Kort og ortofotos kan findes på f.eks. eller på hjemmesiden hos mange kommuner. Målsatte snittegninger: På snittegningen angives f.eks. et diges kronehøjde og -bredde samt hældninger på for- og bagskråning. Endvidere skal digets opbygning og materialevalg fremgå. Tegningen skal forsynes med koter, som er højden over daglig vande, målt i meter. Alle koteangivelser skal opgives i DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990). Principskitser, der viser opbygningen af forskellige former for beskyttelse mod oversvømmelse, kan findes på Anlægets dimensionering: Anlæg til beskyttelse mod oversvømmelse skal ikke være større end nødvendigt, men det skal også yde den fornødne beskyttelse og det bør overvejes om der skal tages højde for klimaændringer. Derfor skal anlægget dimensioneres korrekt til kyststrækningens aktuelle forhold som f.eks. bølgepåvirkning, vindretninger og statistiske højvandssituationer. Beskyttelse mod oversvømmelse bør generelt trækkes så langt tilbage fra kysten som muligt. Informationer om højvandshændelser, bølgeenergi, kysttyper m.v. kan ses på hjælpeværktøjet Kystplanlæggeren på og Kystbeskyttelsens effekt: Kystbeskyttelse er et indgreb i den naturlige dynamik på kysten. Etablering af højvandsbeskyttelse kan medføre konsekvenser for andre arealer på kysten, f.eks. tørlægning af naturområder, som før blev oversvømmet jævnligt. Det skal derfor vurderes hvilken effekt kystbeskyttelsen vil have over en længere årrække. Herved klarlægges det, om projektet bør indeholde kompenserende foranstaltninger. På kan man læse mere om kystbeskyttelses indvirkning på kystens udvikling og naturlige processer. Fotos: Fotos vedlægges for at belyse sagen bedst muligt. Det er vigtigt, at billederne så godt som muligt illustrerer kystens beskaffenhed, og det bør også angives på kort, hvor de enkelte fotos er taget. Punkt K. Andre oplysninger Her anføres andre oplysninger, der kan have relevans for ansøgningen. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 12 Gr Nr. 154 Punkt L. Offentliggørelse af oplysninger

13 Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til kystbeskyttelse. Endvidere hører vi andre relevante myndigheder om projektets eventuelle indvirkning på deres forvaltningsområder. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 13 Gr Nr. 154 Ved at give tilladelse til offentliggørelse af oplysningerne på Kystdirektoratets hjemmeside, lettes sagsgangen betydeligt, da det dermed undgås, at oplysningerne skal fremsendes pr. post til hver enkelt berørt part.

14 101 B Kontur af ny kystsikring, Sandbuffer B 1.2 ca m Kontur af ny kystsikring, Komprimeret ler HENVISNINGER: Tværsnit B BYGHERRE Jesper Danvad PROJEKT Marsvej 14, Kystsikring TEGN.NR. PROJEKTNR. MÅL EMNE Situationsplan Fremtidige forhold DATO UDFØRT GODKENDT Målestok i meter i forholdet 1: Medlem af F.R.I Ringstedvej 20 DK-4000 Roskilde FILNAVN: T:\PROJECTS\362\2017\ MARSVEJ 14 KYSTSIKRING\07_TEGN\MARSVEJ 14_REV1.DWG Tegn. nr : RIND LBNE TELEFON: info@orbicon.dk WEB:

15 111 ca. 1,0 m 1,0 m ca. 8,9 m Kontur af eksist. skråning Komprimeret ler ca. 3,0 m Sandbuffer A =1 :1, A= 5 1:3 1 1: RAL 300 Eksist. strand ca. 3,9 m ca. 9,1 m NOTE: HENVISNINGER: Ubenævnte mål er i mm Situationplan, fremtidige forhold BYGHERRE TEGN.NR. Jesper Danvad PROJEKT EMNE Marsvej 14, Kystsikring PROJEKTNR. MÅL Tværsnit B DATO UDFØRT GODKENDT Medlem af F.R.I Ringstedvej 20 DK-4000 Roskilde FILNAVN: T:\PROJECTS\362\2017\ MARSVEJ 14 KYSTSIKRING\07_TEGN\MARSVEJ 14_REV1.DWG : RIND LBNE TELEFON: info@orbicon.dk WEB: Tegn. nr. 101

16 Kystbeskyttelse på Marsvej 14, Frederiksværk Orbicon A/S, oktober 2017 Foreløbig Natura 2000-vurdering

17 Rekvirent Jesper Danvad, Marsvej 14, 3300 Frederiksværk Rådgiver Orbicon, Linnés Allé 2, 2630 Taastrup Projektnummer Projektleder Kvalitetssikring Revisions nr. Godkendt af Fotos Udgivet Lars Brammer Nejrup Erik Mandrup Jacobsen 02 Lea Bjerre Schmidt Erik Mandrup Jacobsen, Lars Brammer Nejrup / 28

18 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund Eksisterende lignende anlæg... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Lovgrundlag Natura Gunstig bevaringsstatus Habitatdirektivets Bilag Natura 2000-området Roskilde Fjord Habitatområdet Fuglebeskyttelsesområdet Bevaringsmålsætning for Natura 2000-området Konklusioner Vurdering Sammenfatning Referencer / 28

19 1. BAGGRUND Matrikel 4æ, Kregme by (Kregme), med postadressen Marsvej 14 i Frederiksværk, ligger på kanten af en kystskrænt ved Roskilde Fjord. Skrænten er 3-4 meter høj og består af typiske istidsaflejringer som smeltevandssand, moræneler og stenblokke. Ejendommen på den nævnte matrikel har under stormen Bodil i december 2013 og under stormen Urd i december 2016 oplevet en kraftig erosion. Den tilhørende beplantning forsvandt i fjorden, og nedstyrtningsfaren for ejerens bolig øgedes dermed markant (Figur 1 og Figur 2). Figur 1: Foto fra 2017, der viser den eroderede skrænt set fra nordvest. Figur 2: Foto fra 2017, der viser den eroderede skrænt set fra sydvest, 4 / 28

20 Da bebyggelsen på ejendommen er beliggende få meter fra skrænten (8-9 meter), har ejeren ansøgt Kystdirektoratet om mulighed for retablering af skrænten med ler oven på et 30 cm filterlag af grus og en sandbuffer yderst på en ca. 21 meter lang strækning. 1.1 Eksisterende kystsikring i området Den øvrige kystsikring i området består overvejende af hårde konstruktioner som skråningsbeskyttelse og høfder. Nærmeste kystsikring er etableret og godkendt på den nærliggende ejendom Stjernevej 17, matrikel 4x Kregme By, Kregme evt. med kompenserende sandfodring, såfremt dette kræves (Figur 3). Figur 3: Foto fra 2017 af sikret skræntfod på Stjernevej 17 (set fra nordvest). 5 / 28

21 Den gennemførte kystsikring bør på den ene side ses i sammenhæng med arealbeslaglæggelser m.m. fra andre planlagte eller gennemførte projekter i nærområdet for den ønskede kystsikring. På den anden side skal der i vurderingen dog indgå, at retablering af skrænten med ler og sandbuffer udgør en mere skånsom form for kystsikring, der fører lokaliteten tilbage til noget der i et vist omfang ligner tidligere tiders forhold. Som det fremgår af en besigtigelse foretaget af Kystdirektoratet, findes der allerede i dag en del andre høfder og menneskeskabte anlæg langs kysten nord og syd for den pågældende kyststrækning (Figur 4). 6 / 28

22 Figur 4: Kort fra besigtigelsesnotat udarbejdet af Kystdirektoratet i 2009, der viser konstruktioner registreret under en besigtigelse foretaget i marts Siden er flere af disse anlæg udbygget, også foranlediget af storme bl.a. i december 2011 og december 2013 (Bodil) og december 2016 (Urd). Bl.a. er der etableret skråningsbeskyttelse ved den nærliggende matrikel 4x (beskyttelse markeret med lyseblå). 2. LOVGRUNDLAG 1.2 Natura 2000 Matrikel 4æ Marsvej 14 ligger ved Roskilde Fjord, der er et af Danmarks i alt 252 Natura 2000 områder. Disse omfatter 113 Fuglebeskyttelsesområder og 261 Habitatområder. Natura 2000-områderne er udpeget efter henholdsvis Habitatdirektivet (92/43/EF) og Fuglebeskyttelsesdirektivet (2009/147/EF, tidligere 79/409/EF). Områderne danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. Ifølge Miljøministeriets hjemmeside, er Matrikel 4æ delvist beliggende indenfor Natura 2000-områdets grænse ( Figur 5). Figur 5: Matrikel 4æ ligger ifølge afgræsningen på Miljøministeriets hjemmeside delvist indenfor Natura 2000 området Roskilde Fjord m.m. Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne administreres i Danmark bl.a. gennem Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 926 af 27/06/2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Habitatbekendtgørelsen). Naturstyrelsens vejledning til Habitatbekendtgørelsen gennemgår og uddyber bekendtgørelsens bestemmelser. 7 / 28

23 Habitatbekendtgørelsens hovedprincipper for administrationen af Natura 2000-områderne kan kort beskrives således: Planer og projekter skal underkastes en foreløbig vurdering med henblik på at vurdere, om de kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Hvis den foreløbige vurdering konkluderer, at det ikke kan afvises, at en plan eller et projekt kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der gennemføres en egentlig konsekvensvurdering i overensstemmelse med Habitatdirektivets artikel 6 stk. 3. Hvis konsekvensvurderingen viser, at det ikke kan afvises, at planen eller projektet skader et Natura 2000-område, kan planen eller projektet ikke vedtages eller tillades. I ganske særlige og begrænsede tilfælde er der mulighed for at fravige beskyttelsen; i så fald kræves kompenserende foranstaltninger. Nærværende notat er at betragte som en væsentlighedsvurdering. Habitatbekendtgørelsen indeholder desuden et krav om, at alle planer og projekter skal vurderes i forhold til deres virkning på arter, der er omfattet af Habitatdirektivets Bilag 4 og den danske Artsfredningsbekendtgørelse. Udtrykket væsentligt skal fortolkes objektivt, men skal samtidig ses i forhold til de lokale miljø- og naturforhold, herunder baggrundsbelastningen. Det er en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området, hvis planen eller projektet risikerer at skade bevaringsmålsætningen for det pågældende Natura 2000-område, dvs. hvis planen eller projektet kan have negativ indflydelse på opretholdelsen eller opnåelsen af den generelle målsætning (gunstig bevaringsstatus) eller Natura 2000-planens målsætninger for de arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget. Det er i denne sammenhæng uden betydning, om projektet er lokaliseret inden for eller uden for et Natura 2000-område. Det afgørende er, om planen eller projektet, i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke arter og/eller naturtyper, som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte, i væsentlig grad. Vurderingen skal foretages på baggrund af forsigtighedsprincippet. Dette indebærer, at hvis der er videnskabelig tvivl om væsentlige påvirkninger, dvs. at væsentlige påvirkninger ikke kan udelukkes, skal hensynet til de udpegede områder vægtes højest. Forsigtighedsprincippet anvendes f.eks. i tilfælde, hvor de videnskabelige oplysninger er ufuldstændige eller usikre. Områdernes størrelse og karakter kan have betydning for, hvad der ud fra en proportional betragtning skal vurderes nærmere. Ofte vil det på forhånd for visse arter og naturtyper helt kunne afvises, at en plan eller et projekt kan medføre en væsentlig påvirkning f.eks. hvis et projekt er lokaliseret i så stor afstand til Natura 2000-området, at det uden rimelig tvivl kan konkluderes, at naturtyper og arter inde i områderne ikke påvirkes negativt. 8 / 28

24 1.3 Gunstig bevaringsstatus I kraft af sit EU medlemskab er Danmark forpligtiget til at opretholde en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som Natura 2000 områderne er udpeget for at beskytte (udpegningsgrundlaget). Præcist hvad en gunstig bevaringsstatus indebærer, er forskelligt for de enkelte arter og naturtyper, men begrebet er søgt præciseret og gjort målbart (se bl.a. Søgaard et al. 2005). For arternes vedkommende må projekter eller planer ikke true de pågældende arter eller deres levesteder, dvs. at bestandene skal være stabile eller i fremgang, og at arealerne af de levesteder, som arterne er afhængige af, enten skal være uændrede eller stigende i forhold til tidspunktet for områdets udpegning. For naturtyperne er der tilsvarende typisk tale om, at arealet med den pågældende naturtype skal være stabilt eller stigende for at opretholde en gunstig bevaringsstatus. 1.4 Habitatdirektivets Bilag 4 Af Habitatdirektivets Artikel 12 fremgår, at medlemslandene skal indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter (anført på direktivets Bilag 4, uanset om disse forekommer inden for eller uden for et Natura 2000-område. Direktivets artikel 12 er implementeret i dansk lovgivning gennem ovennævnte Habitatbekendtgørelse samt Bekendtgørelse nr. 867 af 27/06/2016 om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt (Artsfredningsbekendtgørelsen). Habitatdirektivets Bilag 4 omfatter bl.a. alle arter af flagermus. For disse arter indebærer beskyttelsen bl.a. et forbud mod (1) forsætlig drab eller indfangning, (2) forsætlig forstyrrelse, i særdeleshed i yngle- og opvækstperioden samt under overvintring og migration, (3) beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. Ifølge vejledningen til Habitatbekendtgørelsen defineres yngleområder i denne sammenhæng som områder, der er nødvendige for (1) parring eller kurtisering, (2) redebygning, hulebygning, fødsel eller æglægning, (3) opvækst af yngel og unger. Rasteområder defineres som områder, der er vigtige for at sikre overlevelsen af enkelte dyr eller bestande, når de er i hvile. Områder, der alene benyttes til fødesøgning, er således ikke omfattet af beskyttelsen, medmindre de samtidig bruges som yngle- eller rasteområde. Det skal i denne forbindelse sikres, at den økologiske funktionalitet af den pågældende bestands yngle- og rasteområder samlet set opretholdes på mindst samme niveau som hidtil. Ved den økologiske funktionalitet forstås de samlede livsvilkår, som et område tilbyder en given art. 9 / 28

25 Til forskel fra Natura 2000-områderne gælder der ikke et særligt forsigtighedsprincip for beskyttelsen af Bilag 4-arter uden for disse områder; dog skal de almindelige forvaltningsretlige krav til sagens belysning være opfyldt. 1.5 Natura 2000-området Roskilde Fjord Natura 2000-område nr. 136 består af Habitatområde nr. 120 Roskilde Fjord og Fuglebeskyttelsesområde nr. 105 Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø, hvis grænser er stort set sammenfaldende. Desuden indgår Habitatområde nr. 120 Jægerspris Nordskov og Habitatområde nr. 199 Kongens Lyng i det samlede Natura 2000-område. Nærværende foreløbige vurdering omfatter imidlertid kun den del af Natura 2000-område nr. 136, der omfatter selve Roskilde Fjord (H136 og F105), idet en væsentlig negativ påvirkning af de øvrige områder alene på grund af afstanden til disse kan afvises. Habitatområde nr. 120 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 105 er udpeget for en række arter og naturtyper, for hvilke den danske stat er forpligtiget til at opretholde en gunstig bevaringsstatus. Arterne og naturtyperne er listet i Tabel 1. Tabel 1: Udpegningsgrundlaget for Habitatområde 120 Roskilde Fjord og Fuglebeskyttelsesområde 105 Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø. * markering angiver en prioriteret art eller naturtype for hvilke, Danmark har et særligt forvaltningsansvar. Y= Ynglefugl, T=Trækfugl. Udpegningsgrundlag habitatområde H Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) 1016 Sumpvindelsnegl 1084 * Eremit (Osmoderma eremita) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1903 Mygblomst (Liparis loeselii) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 10 / 28

26 Udpegningsgrundlag habitatområde H *Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb, eller skyggende skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 *Skovbevoksede tørvemoser 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Udpegningsgrundlag fuglebeskyttelsesområde F105 Sangsvane (T) Havørn (T, Y) Klyde (Y) Fjordterne (Y) Havterne (Y) Dværgterne (Y) Knopsvane (T) Grågås (T) Skeand (T) Troldand (T) Hvinand (T) Stor skallesluger (T) Blishøne (T) Habitatområdet Stort set hele Roskilde Fjord er kortlagt som bestående af naturtypen 1160, dvs. større lavvandede bugter og vige. Naturtypen beskrives bedst som store indskæringer i kysten, hvor påvirkningen af ferskvand er begrænset, og hvor bølgepåvirkningen er begrænset i forhold til åbent hav. Havbunden for naturtypen består ofte af meget forskellige sedimenter og substrater, og de forskellige bundlevende plante- og dyresamfund forekommer i veludviklede zoner med mange arter. Enkelte striber mod øst og nord i fjorden er desuden kortlagt som 1110 (sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand). Hist og her, dog ikke i nærheden af projektområdet, findes desuden den prioriterede naturtype 1150 (kystlaguner og strandsøer) samt 1140 (mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe). Den nærmeste havbund udfor området med kystsikring er kortlagt som 1160, men det er muligt, at også 1110 forekommer i området ( 11 / 28

27 En smal stribe udfor kystskrænten ved Marsvej er kortlagt som 1210 enårig vegetation på stenede strandvolde, men bortset fra dette er der ingen beskyttede terrestriske Natura 2000-naturtyper i eller nær Matrikel 4æ. De øvrige arealer med kortlagte terrestriske Natura 2000-naturtyper findes på kysten ca. 300 meter syd for området med kystsikringen. Selve kystskrænten i det berørte område har karakter af naturtypen 1230 Klinter eller klipper ved kysten, men er ikke kortlagt som denne ( Fuglebeskyttelsesområdet Nedenstående betragtninger gælder kun den del af Natura 2000-området, der udgøres af Fuglebeskyttelsesområdet Roskilde Fjord. Fuglebeskyttelsesområdet Jægerspris Nordskov, der er udpeget af hensyn til ynglende hvepsevåge, sortspætte og rødrygget tornskade, er ligeledes en del af Natura 2000-området men er alene som følge af afstanden til området med kystsikring ikke relevante at inddrage. Med hensyn til ynglende fugle har man, i kraft af mere end 30 års naturovervågning i såvel statsligt og de senere år også kommunalt regi, et ganske indgående kendskab til, hvor disse arter befinder sig, og hvilke delområder i fjorden der er af særlig stor vigtighed for dem (Orbicon 2013). Undersøgelserne har vist, at for ingen af de 4 ynglende vadefugle og terner er der vigtige ynglepladser i det område, der berøres af kystsikringen. Nærmeste ynglepladser er på Øksneholm i Frederikssund Kommune næsten 8 kilometer fra området. For havørn er afstanden til den nærmeste mulige yngleplads mindst 4 kilometer. Ligeledes er der for de rastende fuglearter sangsvane, knopsvane, grågås, stor skallesluger, troldand og havørn foretaget tællinger gennem mere end 30 år. Disse viser, at kun sangsvane optræder i nævneværdige antal i farvandet udfor Matrikel 4æ. For de resterende arter af rastende vandfugle er det vanskeligere at udpege specifikt vigtige delområder, da disse i nogen udstrækning afhænger af vinterens vejrlig. De største koncentrationer af blishøns findes oftest i fjordens sydlige del. Bl.a. kan hundrede til tusindtallige flokke opholde sig nord for Roskilde Lystbådehavn. Hvinanden fouragerer på relativt dybt vand i fjordens bredninger og er hyppigst i fjordens nordlige del. Om aftenen trækker fuglene til overnatningspladser i mere beskyttede områder som for eksempel i bunden af Roskilde Vig. Skeandens vigtigste opholdssteder synes at være i området omkring Eskilsø. 1.6 Bevaringsmålsætning for Natura 2000-området Det overordnede mål for Natura 2000-områderne er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i de enkelte Natura 2000-områder. Målsætningerne er nærmere beskrevet i Natura 2000plan for Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov, hvor det fremgår at (Miljøog Fødevareministeriet 2016): 12 / 28

28 Roskilde Fjord og de større søer i Natura 2000-området opnår en naturtilstand med god vandkvalitet, og fjorden opnår en artsrig undervandsvegetation. Den artsrige marine flora og fauna giver optimale livsbetingelser for de store internationalt vigtige forekomster af rastende vandfugle, blandt andet ansvarsarterne knopsvane, sangsvane, grågås og troldand, samt for vigtige bestande af ynglefugle, f.eks. den truede art dværgterne. Alle Natura 2000-områdets habitatnaturtyper og -arter har god-høj naturtilstand. Områdets truede naturtyper og arter prioriteres højt. Det gælder naturtyperne kalkoverdrev (orkidélokaliteter) (6210), tørt kalksandsoverdrev (6120), surt overdrev (6230), tidvis våd eng (6410) og rigkær (7230) samt arten eremit. Forekomster af naturtyperne kalkoverdrev, surt overdrev, tidvis våd eng og rigkær målsættes til naturtilstand I. Arealet af naturtyperne og levestederne for eremit øges, og der skabes så vidt muligt sammenhæng mellem forekomsterne. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for natur- og skovtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode spredningsmuligheder for naturtypernes karakteristiske og sjældne arter samt for arterne på udpegningsgrundlaget. 13 / 28

29 3. KONKLUSIONER 1.7 Vurdering Med hensyn til de 5 arter af ynglende fugle, der indgår i udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområdet, findes alle kendte ynglepladser på fjordens øer og holme, hvoraf ingen findes i nærområdet omkring den pågældende kystskrænt. Heller ingen vigtige områder for de 9 arter af rastende fugle, der indgår i udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord, berøres af kystsikringen. Det kan derfor umiddelbart afvises, at den bemeldte kystsikring har en væsentlig negativ påvirkning på fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag. Det nærmeste område med kortlagte beskyttede terrestriske naturtyper (kalkoverdrev) ligger ca. 300 meter syd for området med kystsikring og berøres ikke af denne. Ingen vigtige levesteder for de strengt beskyttede Bilag 4 arter vurderes at være berørt af det tilførte ler/grus/sand. Skrænten i det berørte område vurderes at være for stejl (lodret) og for eksponeret af vind, vejr og bølger til, at den kan fungere som levested for markfirben. Reetableringen af kystskrænten vil dermed ikke lægge beslag på beskyttede terrestriske naturtyper eller levesteder for beskyttede arter. Det vurderes derfor, at de potentielle problemstillinger i forhold til Natura 2000 lovgivningen alene begrænser sig de marine naturtyper 1160 Større lavvandede bugter og vige), hvis samlede areal i Natura 2000 området Roskilde Fjord er hektar (Miljøministeriet 2013) og 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, hvis samlede areal i Natura 2000 området Roskilde Fjord vurderes at udgøre 587 hektar, samt den terrestriske naturtype 1210, der findes almindeligt i smalle bånd spredt langs Natura områdets mest eksponerede kyster (Miljøministeriet 2013). Sandbufferen forventes dog at udgøre den yderste del af den retablerede skrænt og vil først føres ud i vandet i forbindelse med stormhændelser. Selvom der skulle blive besluttet at placere kompensationsfodring med sediment i den marine del af lokaliteten, så vurderes en eventuel beslaglæggelse af beskyttede marine naturtyper som følge af kompensationsfodring med sediment, alene at være af teoretisk betydning i forhold til naturtypernes udstrækning i det samlede Natura 2000-område. En væsentlig negativ påvirkning af naturtyperne kan derfor afvises. Selve skrænten har karakter af 1230 Klinter eller klipper ved kysten, men er ikke under Novana kortlægningen kortlagt som denne naturtype, der kun findes ganske få steder i Natura 2000-området, med nærmeste kortlagte forekomst ca. 6 km mod syd ved Ølsted Sydstrand ( 14 / 28

30 Naturtype 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde består af enårige planter, der vokser på opskyllet materiale som tang eller grus. Kystsikringen vil ikke påvirke eksisterende strandvolde og har ingen indflydelse på, om materiale fortsat skylles i land. En væsentlig negativ påvirkning af naturtypen kan derfor afvises. 1.8 Sammenfatning På baggrund af ovenstående vurderes det, at den valgte aktuelle kystsikring i form af retablering med naturligt forekommende materialer er den mest skånsomme form for kystsikring med hensyn til ønsket om, at arealet med de marine og terrestriske naturtyper skal være stabilt eller stigende og alene bør være reguleret af naturlige dynamiske processer (Dahl et al. 2005). Indgreb må generelt antages at være i modstrid med ønsket om helt fri kystdynamik, men bidraget fra kystsikringen ved matrikel 4æ vurderes dog at være skånsomt, helt perifert og i praksis uden betydning for det samlede Natura 2000 områdes integritet og bevaringsmålsætningen for området. En væsentlig negativ påvirkning af Natura 2000-området kan på den baggrund afvises. 15 / 28