Frederikssund Kommune. Frederikssund Fjordbad SCREENING FOR POTENTIELLE BARRIERER FOR ETABLERING

Transkript

1 Frederikssund Kommune Frederikssund Fjordbad SCREENING FOR POTENTIELLE BARRIERER FOR ETABLERING August 2015

2 Frederikssund Kommune Frederikssund Fjordbad SCREENING FOR POTENTIELLE BARRIERER FOR ETABLERING Rekvirent Frederikssund Kommune Torvet Frederikssund Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej Roskilde Projekt Projektleder Lars Brammer Nejrup Udarbejdet af Erik Mandrup, Martin Macnaughton og Lars Nejrup Kvalitetssikring Birgitte Nielsen Revisionsnr. 03 Godkendt af Lea Bjerre Schmidt Udgivet August / 39

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion og baggrund Baggrund Planforhold Projektbeskrivelse Overordnet beskrivelse Anlægsaktiviteter Driftsaktiviteter Myndighedsarbejde Ansøgningsprocedurer Strandbeskyttelseslinje Planlægningsforbud Godkendelse af badeanlæg Naturværdier Natura Natura 2000-område nr.136 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov Habitatområdet Fuglebeskyttelsesområdet Bevaringsmålsætning for Natura 2000-området Besigtigelse Terrestrisk besigtigelse Marin besigtigelse Vurdering Sammenfatning Øvrige Sejladssikkerhed Badesikkerhed Badevandskvalitet / 39

4 6. Sammenfattende vurdering Kommentarer til konstruktion, placering og anvendelse Kommentarer i relation til badesikkerhed og badevandskvalitet Foreløbig vurdering i relation til Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag Kumulative effekter Referencer / 39

5 1. INTRODUKTION OG BAGGRUND 1.1. Baggrund Frederikssund Kommune undersøger mulighederne for at etablere et fjordbad ved Frederikssund Havn. Se placering i Figur 1. Ønsket om et fjordbad kommer fra en borgergruppe kaldet Frederikssund Ny Initiativråd (herefter, FNI), som via etablering af en bynær fjordbadefacilitet vil stille badefaciliteter og en kulturel platform til rådighed for Frederikssund kommunes borgere mfl. Figur 1: Oversigtskort for det planlagte fjordbad ved Frederikssund Havn Den ønskede placering af badeanlægget er umiddelbart udenfor havnens beskyttende værker Formålet med dette notat er flersidigt; dels er projektområdet beliggende indenfor Natura 2000-område nr. 136 (Roskilde Fjord), hvilket i sig selv kan vanskeliggøre en realisering af projektet, og dels ønsker kommunen overblik over øvrige elementer myndighedsmæssige, sundhedsmæssige og konstruktionsmæssige - der bør indtænkes i planlægningsfasen af et sådant projekt. Som nævnt er projektområdet beliggende inden for det internationalt beskyttede Natura 2000-område Roskilde Fjord. Derfor skal der foretages en såkaldt foreløbig vurdering, der har til formål at belyse projektets betydning for de arter og naturtyper, som naturbeskyttelsesområdet er udpeget for at beskytte (udpegningsgrundlaget). 5 / 39

6 Såfremt en væsentlig negativ påvirkning fra projektet på de tilstødende Natura områders beskyttelsesinteresser ikke kan afvises, udløses kravet om en egentlig Natura 2000-konsekvensvurdering med afsæt i Habitatbekendtgørelsen. Projektet i Frederikssund Havn omfatter følgende delelementer: 1. Etablering af pontonbaseret fjordbad, som fastgøres ved nedramning af pæle samt etablering af velfærdsbygninger på land 2. Daglig benyttelse af fjordbadet, inkl. kulturelle arrangementer. Hver af de to projektelementer har sit særegne forstyrrelsesbillede, og vil i relation til eventuelle forstyrrelser på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag blive behandlet separat Planforhold Den eksisterende lokalplan for projektområdet er fra 2003 (Lokalplan nr. 78) og indeholder ikke specifikt udlægning af et areal til brug for fjordbad eller velfærdsbygninger på sydkajen. Det vurderes derfor, at der skal udarbejdes en ny lokalplan for, at projektet kan gennemføres. 6 / 39

7 2. PROJEKTBESKRIVELSE FNI ønsker etableringen af et fjordbad med placering umiddelbart udenfor Frederikssund Havn, men med velfærdsbygning placeret indenfor havnens beskyttende værker. Projektmaterialet fra foreningen inkluderer en principiel skitsetegning af fjordbadet, som kan ses af Figur 2. Figur 2: Projektplan med indikation af placering af fjordbad og velfærdsbygning (grønt) Overordnet beskrivelse Helt generelt ønskes et fjordbad med flere enkeltbassiner etableret umiddelbart udenfor havnens dækkende værker. Konstruktionen ønsket etableret som flydeponton med lukkede bassiner og tilhørende velfærdsbygning på land. Pontonen ønskes fastgjort med nedrammede pæle eller rør. Ud fra tilsendte projektmateriale kan følgende generelle projektspecifikationer læses: - Anlægget bør have en højde på højst 3 (-4) m (hensynet til naboernes udsigtsforhold) - Ingen udspringsvipper eller rutsjebaner o.lign - hensynet til det maksimale højdekrav samt virkning hen mod reduktion af støj fra brugerne - Skal appellere til en bred gruppe af brugere, samt leve op til navnet kulturbadeanlæg bl.a. ved anlæggelse af en scene, der er integreret i badeanlægget, og som fungerer sammen med en slags amfiteater op ad den eksisterende jordvold vest for operapladsen, under samtidig respekt for den eksisterende motionssti rundt langs kanten af jordvolden 7 / 39

8 - Ansvarsplaceringen (-kommunal) ved brug af anlægget sikres ved: o Åbningsperiode fra f.eks. maj-oktober o Åbningstid i denne periode dagligt f.eks. fra kl o Uden for denne tidsperiode er anlægget aflåst Fjordbadet er herunder nedbrudt til delprojekter, som beskrives i detaljer. Beskrivelsen er udarbejdet på baggrund af det tilsendte projektmateriale samt tekniske input fra Orbicons vandbygningsingeniører. Landanlæg Fjordbadet ønskes etableret med en bevægelig landgangsbro forbundet til land via en aflåselig port, som vil være beliggende på landjorden. Herved kan der sikres fuld kontrol over, hvornår anlægget benyttes. Der etableres en velfærdsbygning på kajkanten ved operapladsen. I bygningen skal der være omklædnings-, toilet- og badefaciliteter samt sauna. Desuden ønskes etableret depotrum for livreddermateriel samt skolestue med plads til 28 elever. Der ønskes etableret simple publikumsfaciliteter på den eksisterende vold i form af udgravede trapper, som folk kan sidde på. Trapperne skal etableres umiddelbart foran den påtænkte scene, som ønskes konstrueret på sydsiden af fjordbadet. Fortøjningsforhold Fjordbadet ønskes etableret som flydepontoner, der holdes på plads vha. af nedrammede pæle og evt. støttefortøjninger til land. Dimensionering af pæle vil blive udført af den pågældende leverandør, men vil formentligt være Ø cm. Afværgeforanstaltninger for påsejlinger For at undgå påsejlinger af fjordbadet, ønskes etableret et afværgeværk bestående af rammede pæle og vandrette planker. Afværgeværket vil desuden kunne beskytte fjordbadet imod skader fra isskruning. Badeanlægget Anlægget ønskes konstrueret som en flydeponton med et dæk af træ. Der ønskes etableret et antal bassiner, som er designet til de forskellige brugere af fjordbadet; babybassin med skrånende bund (dybde 0-50 cm); børnebassin (dybde ca. 100 cm); handicapbassin med kran samt voksenbassin (dybde 200 cm). Flydepontonerne fastgøres i nylon- eller gummiforede styr, som vil sikre, at der er fri bevægelighed for daglige ændringer i vandstand samt ved ekstremvandstande Anlægsaktiviteter Der er på dette sted i planlægningsprocessen ikke skrevet kontrakt med en leverandør af flydepontoner mv., hvorfor den følgende beskrivelse af anlægsaktiviteter vil være af generel karakter og baseret på erfaringer fra tilsvarende projekter. 8 / 39

9 Landfaciliteter Der vil blive etableret et velfærdshus indeholdende badefaciliteter, opholdslokaler og sauna. Etablering af en sådan bygning skønnes at tage ca. 3 måneder. Opførsel af velfærdshuset på land vil forstyrrelsesmæssigt ikke adskille sig fra andre eksisterende havnerelaterede aktiviteter. Flydepontoner Afhængigt af hvilket fabrikat der vælges, vil pontonerne blive fabrikeret på en fabrik og transporteret til havnen på lastvogn. Her vil elementerne blive samlet og transporteret den sidste vej til dens endelige placering. Der vil den blive monteret på de allerede nedrammede rør. Der skal forventeligt nedrammes én pæl/rør per ca. 10 m flydeponton. I dette tilfælde vurderes det, at der skal nedrammes mellem 12 og 16 pæle. Det endelige antal afgøres i forbindelse med dimensioneringen af anlægget. Ramning af pæle foregår fra pram med rammeværk. Se indikativ pæleplacering på Figur 3. Figur 3: Indikativ placering for nedramning pæle. Afværgeværk Ud fra de fremsendte skitsetegner, er afværgeværket ca. 75 m langt. Som hovedregel skal der etableres én pælebuk per ca. 2,5-3 m. En pælebuk består af en rammet pæl og en skråpæl. Der skal således nedrammes pælebukke til afværgeværket. På afværgeværket skal der etableres vandrette planker. Nedramning og montage af vandrette planker foregår fra pram eller fartøj med rammeværk. 9 / 39

10 2.3. Driftsaktiviteter Vedligehold Anlægget vil undergå almindelig vedligehold i form af træbehandling, maling og udskiftning af defekte dele. Badeanlægget I driftsfasen vil der være badende indenfor anlæggets åbningstid. Udenfor åbningstiden vil der ikke være badende gæster, da der vil være adgangskontrol vha. aflåst låge. På grund af badeanlæggets indvendige bassiner vil der ikke være badende i selve havnebassinet. FNI har et ønske om, at anlægget skal være tilgængeligt for vinterbadere udenfor sommersæsonen. Specifik beskrivelse af, hvordan dette vil foregå (separat trappe eller adgang via den normale adgangskontrol), er ikke nærmere defineret. Scenen Der forelægger ingen beskrivelse af, hvilke typer arrangementer der ønskes afviklet og hvor ofte scenen ønskes benyttet. Scenen vil vende imod syd, hvor siddepladser ønskes etableret i et eksisterende jorddige. Det vurderes, at der fra scenen kan afvikles mindre koncerter eller lignende arrangementer, med eller uden elektronisk forstærkning. 10 / 39

11 3. MYNDIGHEDSARBEJDE Før Frederikssund Fjordbad kan blive en realitet, skal der indhentes en række tilladelser. Overordnet set er det Kystdirektoratet, som er myndighed for anlæg på søterritoriet. Tilladelsen meddeles i hht. Kystbeskyttelseslovens 16a. Desuden skal Politimyndigheden godkende de sikkerhedsmæssige aspekter ved anlægget Ansøgningsprocedurer Efter indsending af ansøgning om etablering af Fjordbadet vil ansøgningsmaterialet blive sendt i en såkaldt stjernehøring, hvor relevante myndigheder høres. Ansøgningsmaterialet skal indeholde nøjagtig beskrivelse af anlægget, dimensioner, mulige miljømæssige påvirkninger ved etablering og drift samt beskrivelse af arbejdsprocedurer. I modsætning til ansøgninger i hht. Planloven, som bl.a. behandles af kommunerne, skal der ikke udfyldes et VVM-screeningsskema, da sagsbehandlerne i Kystdirektoratet håndterer selve VVM-screeningen selv. Alle informationer til denne screeningsproces skal dog inkluderes af ansøger i ansøgningsmaterialet. På baggrund af modtagne høringssvar vil Kystdirektoratet beslutte, hvorvidt der kan meddeles tilladelse til etablering af anlægget. Der kan i denne proces blive meddelt krav om supplerende undersøgelser eller uddybende bemærkninger til ansøgningsmaterialet. Dette kan f.eks. være udarbejdelse af VVM-redegørelse, feltundersøgelser og redegørelser i relation til påvirkninger på Natura 2000-områder, forureningsforhold eller tilsvarende. Såfremt der kan meddeles tilladelse til etablering af anlægget, vil den typisk blive givet med en række krav, som kan relatere sig til både etableringsfasen (bl.a. krav til metoder og materialer), drift (f.eks. perioder hvor anlægget ikke må benyttes) og krav til vedligehold. Følgende myndigheder vil typisk blive hørt ved ansøgninger på søterritoriet: Kystdirektoratet myndighed for anlæg på søterritoriet. Ud over at sammenskrive høringssvar fra relevante myndigheder vil Kystdirektoratets kyst- og havneingeniører selv kommentere på konstruktionsmæssige og kysttekniske aspekter i projektet. Naturstyrelsen administrerer igennem Habitatdirektivet beskyttelsen af de internationale Natura 2000-områder. Projektområdet er beliggende indenfor et Natura 2000-område, hvorfor dette vil være et fokuspunkt. Naturstyrelsen administrerer desuden strandbeskyttelseslinjen, som vil blive omtalt nærmere herunder. 11 / 39

12 Søfartsstyrelsen har ansvaret for, at Fjordbadet ikke vil være til gene for skibsfarten til og fra Frederikssund Havn. Dette punkt er beskrevet nærmere herunder. NaturErhvervsstyrelsen administrerer de erhvervsfiskerimæssige interesser i projektet. Umiddelbart findes der ingen erhvervsfiskepladser i projektområdet, hvorfor dette ikke anses som et fokusområde. Kulturstyrelsen ansvarlig overfor eventuelle marinarkæologiske objekter mv., som vil kunne blive skadet ved etableringen. De administrerer Museumslovens forpligtelser og kan stoppe projektet ved fund af Kulturhistoriske relikvier. Kulturstyrelsen står således over Kystdirektoratets juridiske kompetencefelt. Marinarkæologerne ved Vikingeskibsmuseet er høringsberettigede på ansøgningerne og skal i sidste ende godkende projektet samt udstede en såkaldt frigivelsesattest, før arbejdet kan igangsættes. Såfremt der skal laves feltundersøgelser, kan de omfatte alt fra prøvedykninger, spulesonderinger, geofysiske undersøgelser og prøvegravninger. Undersøgelsernes omfang afhænger i praksis af mængden af registreret beskyttelsesværdig kulturarv i nærområdet (skibsvrag, enkeltfund fra bopladser mv.) og projektets potentielle forstyrrelsesgrad. Desuden kan der være druknede kulturlandskaber, som kan skabe ekstra opmærksomhed. I forbindelse med Frederikssund Fjordbad har Orbicon taget kontakt til Vikingeskibsmuseet, som kan oplyse, at projektet umiddelbart synes ukompliceret, hvorfor krav om feltarbejde ikke forventes. Politimesteren politimyndigheden er ansvarlig for opretholdelse af den offentlige orden og beskyttelse af den offentlige sikkerhed. Det er således politimyndighedens ansvar i forhandling med Kommunalbestyrelsen at bestemme hvilket redningsmateriel, som skal være til stede og hvilke foranstaltninger, der i øvrigt skal iværksættes til afværgelse af fare for de badendes liv og helbred. Kommunalbestyrelsen kommunen er høringsberettiget i relation til Plan- og Naturbeskyttelsesloven. I tabel 1 herunder er de relevante myndigheder listet. Desuden vil en række naturorganisationer (DN, DOF mfl) formentligt blive hørt. 12 / 39

13 Tabel 1: Liste over relevante myndigheder i forbindelse med etableringen af fjordbadet i Frederikssund. Myndighed Ressortområde Lovgrundlag Kystdirektoratet Etablering af Fjordbadet Lov om kystbeskyttelse Naturstyrelsen Natura 2000-hensyn Habitatdirektivet Søfartsstyrelsen Sejladssikkerhed Lov om sikkerhed til søs Natur & Erhvervsstyrelsen Fiskeri Lov om fiskeri og fiskeopdræt Kulturstyrelsen Marinarkæologi og kulturarv Museumsloven Politimesteren Sikkerhed for enkeltpersoner Politivedtægten Kommunalbestyrelsen Plan- og naturforhold Plan- og naturbeskyttelseslov Der er desuden en række særlige forhold, som bør tages med i betragtning ved planlægning af Frederikssund Fjordbad. Disse er indskrevet herunder Strandbeskyttelseslinje De danske kyststrækninger er beskyttet under den såkaldte strandbeskyttelseslinje, som administreres igennem 15 i Lov om Naturbeskyttelse. Lovteksten lyder bl.a. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Det er Orbicons vurdering, at anlægget ikke er omfattet af forbud imod anlæg og aktiviteter i strandbeskyttelseszonen. Til denne vurdering vægtes at: a) Fjordbadet placeres på søterritoriet og altså ikke er beliggende i beskyttelseszonen mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. b) de dele af anlægget, som ønskes etableret på land, er beliggende indenfor havnens beskyttende værker. Jf. Naturbeskyttelseslovens 15 stk 4 er havneanlæg og de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål ikke indeholdt i et forbud Planlægningsforbud Der er som udgangspunkt forbud imod at planlægge aktiviteter, som er beliggende indenfor Natura 2000-områders afgrænsning. Administration af denne regel varetages af Naturstyrelsen med hjemmel i Habitatbekendtgørelsen. 5 stk. 2 i Habitatbekendtgørelsen beskriver således, at der er forbud imod: at udlægge nye arealer til byzone eller sommerhusområde, at planlægge nye større vejanlæg eller sideanlæg, at planlægge nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg og lignende at udlægge nye områder til råstofindvinding på land. 13 / 39

14 Nærværende projekt falder umiddelbart udenfor ovenstående kategorier. Desuden planlægges Frederikssund Fjordbad som en havnerelateret aktivitet og vil blive en integreret del af havnens øvrige aktiviteter og liv. Havnen og nærområde er i forvejen udlagt til havneformål og marine aktiviteter, hvorfor der i regelsættets forstand allerede er planlagt (indskrevet i lokalplanen) med denne type aktiviteter. Det vurderes derfor, at der ved etablering af Frederikssund Fjordbad, ikke vil blive krævet dispensation for planlægningsforbuddet Godkendelse af badeanlæg Politimyndigheden skal godkende badeanlæggets sikkerhedsmæssige aspekter og sikre rette foranstaltninger til afværgelse af fare for badenes liv helbred. I denne forbindelse forstås godkendelse af informationsskilte, udstyr og faciliteter til førstehjælp samt hvilken type og hvor meget opsyn, der skal være. Dette arbejde gøres i praksis i samarbejde med kommunen og kommunalbestyrelsen. Det anbefales, at der tages kontakt til politimyndigheden i forbindelse med designfase og detailprojektering. 14 / 39

15 4. NATURVÆRDIER 4.1. Natura 2000 Den foreslåede placering af Fjordbadet ligger indenfor grænserne af Natura område nr. 136 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov. Natura 2000-områder er en fælles betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder udpeget efter henholdsvis Habitatdirektivet fra 1992 og Fuglebeskyttelsesdirektivet fra Områderne danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. De to direktiver administreres i Danmark bl.a. gennem Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 408 af 01/05/2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Habitatbekendtgørelsen). Habitatbekendtgørelsens hovedprincipper for administrationen af Natura områderne indebærer, at planer og projekter skal underkastes en foreløbig vurdering med henblik på at vurdere, om de kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Hvis den foreløbige vurdering konkluderer, at det ikke kan afvises, at en plan eller et projekt kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der gennemføres en egentlig konsekvensvurdering i overensstemmelse med Habitatdirektivets artikel 6 stk. 3. Hvis konsekvensvurderingen viser, at det ikke kan afvises, at planen eller projektet skader et Natura 2000-område, kan planen eller projektet som udgangspunkt ikke vedtages eller tillades. Habitatbekendtgørelsen indeholder desuden et krav om, at alle planer og projekter skal vurderes i forhold til deres virkning på strengt beskyttede arter, der er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, herunder bl.a. alle arter af flagermus samt en række arter af padder, marsvin og krybdyr samt enkelte plantearter. Det skal i denne forbindelse sikres, at den økologiske funktionalitet af den pågældende bestands yngle- og rasteområder samlet set opretholdes på mindst samme niveau som hidtil. Ved den økologiske funktionalitet forstås de samlede livsvilkår, som et område tilbyder en given art Natura 2000-område nr.136 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov Natura 2000-område nr. 136 består af Habitatområde H120 Roskilde Fjord og Fuglebeskyttelsesområde F105 Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø, hvis grænser er stort set sammenfaldende. Desuden indgår Fuglebeskyttelsesområde F107 Jægerspris Nordskov og Habitatområde H199 Kongens Lyng i det samlede Natura 2000-område. 15 / 39

16 I det følgende behandles dog kun den del af Natura 2000-område nr. 136, der omfatter selve Roskilde Fjord (H120 og F105), idet en påvirkning af de øvrige områder alene på grund af afstanden til disse umiddelbart kan afvises. Habitatområde H120 og Fuglebeskyttelsesområde F105 er udpeget for en række arter og naturtyper, for hvilke den danske stat er forpligtiget til at opretholde en gunstig bevaringsstatus (Tabel 2). Tabel 2: Udpegningsgrundlaget for Habitatområde H120 og Fuglebeskyttelsesområde F105 Roskilde Fjord. *: Prioriteret art eller naturtype for hvilke, Danmark har et særligt forvaltningsansvar. Udpegningsgrundlag Type Nr. Art/naturtype Habitatområde Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) 1016 Sumpvindelsnegl 1084 * Eremit (Osmoderma eremita) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1903 Mygblomst (Liparis loeselii) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 6120 *Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb, eller skyggende skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 16 / 39

17 Udpegningsgrundlag Type Nr. Art/naturtype Fuglebeskyttelsesområde Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 91E0 Kriterie for udpegning 1 Tn (F2, F4) Tn (F2) Y (F1) 1 Y (F1) Y (F1) Y (F1) Y (F1) T (F4) T (F4) T (F4) 1 T (F4) T (F4) T (F4) T (F4) *Skovbevoksede tørvemoser *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Sangsvane Havørn Havørn Klyde Fjordterne Havterne Dværgterne Knopsvane Grågås Skeand Troldand Hvinand Stor skallesluger Blishøne Art Habitatområdet Stort set hele Roskilde Fjord er kortlagt som naturtypen 1160 Større lavvandede bugter og vige. Naturtypen beskrives bedst som store indskæringer i kysten, hvor påvirkningen af ferskvand er begrænset, og hvor bølgepåvirkningen er begrænset i forhold til åbent hav. Havbunden for naturtypen består ofte af meget forskellige sedimenter og substrater, og de forskellige bundlevende plante- og dyresamfund forekommer i veludviklede zoner med mange arter. Enkelte striber mod øst og nord i fjorden er desuden kortlagt som 1110 (sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand). Hist og her findes desuden den 1 Y = Ynglefugl T= Trækfugl, der opholder sig i området i internationalt betydende antal Tn = Trækfugl, der forekommer i nationalt betydende antal F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller mere af den nationale bestand. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. 17 / 39

18 prioriterede naturtype 1150 (kystlaguner og strandsøer) samt 1140 (mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe). Området, hvori fjordbadet overvejes placeret, er kortlagt som 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (lyseblåt) og 1160 Større lavvandede bugter og vige (blåt). De direkte berørte arealer er, med det aktuelt fremlagte forslag, kortlagt som naturtype 1160 (Figur 4). Figur 4: Beskyttede marine Natura 2000-naturtyper ved Roskilde Fjord i området omkring Frederikssund Havn. I området, hvor Fjordbadet overvejes placeret. Lyseblåt: 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand. Blåt: 1160 Større lavvandede bugter og vige Der er ingen beskyttede terrestriske Natura 2000-naturtyper i eller nær det foreslåede projektområde i Frederikssund Havn. De nærmeste arealer med kortlagte terrestriske Natura 2000-naturtyper findes på den modsatte bred af fjorden, dvs. 2-3 km fra projektområdet, se Figur / 39

19 Figur 5: Beskyttede terrestriske naturtyper i Natura 2000-området nær Frederikssund Havn, de nærmeste forekomster findes på den modsatte af fjorden, hvor der er kortlagt arealer med 1330 Strandeng, 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand samt 7230 Rigkær. Afstanden til disse arealer er imidlertid så stor, at enhver væsentlig påvirkning fra det foreslåede fjordbad kan udelukkes Det foreslåede projektområde rummer ingen eksisterende eller potentielle levesteder for de seks arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområdet Fuglebeskyttelsesområdet Med hensyn til ynglende fugle i fuglebeskyttelsesområdet Roskilde Fjord har man, i kraft af mere end 20 års naturovervågning i såvel statsligt og kommunalt regi, et godt kendskab til, hvor disse arter befinder sig, og hvilke delområder i fjorden, der er af særlig stor vigtighed for dem (Orbicon 2014). I Figur 6 ses en syntese af det ganske omfattende materiale, hvoraf det fremgår, at for hverken klyde eller ynglende terner er der vigtige ynglepladser i det område, der berøres af havneprojektet. For havørn, der ikke er vist, er afstanden fra nærmeste yngleplads, i et skovområde ved Jægerspris, 7-8 km. 19 / 39

20 Figur 6: Vigtige yngleområder for ynglende Bilag 1 fuglearter i Fuglebeskyttelsesområdet Roskilde Fjord. Den blå linje angiver grænsen for naturbeskyttelsesområdet. De viste polygoner omfatter, foruden de kendte ynglelokaliteter, de bufferzoner, der angives i forbindelse med definitionen af gunstig bevaringsstatus for de enkelte arter (jf. Søgaard et al. 2005). Også for de rastende fuglearter er der gennem mere end 20 år foretaget tællinger. Disse viser, at der både øst og vest for Eskilsø er vigtige områder for sangsvane, knopsvane, grågås, stor skallesluger, troldand og havørn. Også skeandens vigtigste opholdssteder formodes at være i området omkring Eskilsø. En af årsagerne er strømmen i det smalle løb, der sikrer isfrie forhold i selv meget kolde vintre. For de resterende to arter (blishøne og hvinand) er det vanskeligere at udpege specifikt vigtige delområder. De største koncentrationer af blishøns findes oftest i fjordens sydlige del. Bl.a. kan hundrede til tusindtallige flokke opholde sig nord for Roskilde Lystbådehavn. Hvinanden fouragerer på relativt dybt vand i fjordens bredninger og er hyppigst i fjordens nordlige del. Om aftenen trækker fuglene til 20 / 39

21 overnatningspladser i mere beskyttede områder som for eksempel i bunden af Roskilde Vig. Figur 7: Fordeling af rastende fugle i Roskilde Fjord baseret på ca. 30 års overvågning (Orbicon 2014). Figuren viser de vigtigste delområder for de enkelte arter. For skeand, hvinand og blishøne henvises til teksten. Området umiddelbart ud for Frederikssund Havn er næppe blandt fjordens vigtigste områder for rastende fugle, men det fremgår af data indsamlet til den landsdækkende fugleregistreringsdatabase DOFbasen, at flere af udpegningsarterne kan forekomme i ret store antal i området ved Kronprins Frederiks Bro ca. 1 km nord for den foreslåede placering af fjordbadet. Det drejer sig primært om knopsvane, sangsvane, troldand og blishøne (Tabel 3). 21 / 39

22 Tabel 3: Maks-tal (det højeste antal fugle set) i perioden på 2 DOFbaselokaliteter nær projektområdet og i Roskilde Fjord som helhed. 1 : DOFbasen.dk, maks-tal fra ; 2 : Basisanalyse for Roskilde Fjord, maks-tal fra (Miljøministeriet 2013). Frederikssund lystbådehavn 1 Kronprins Frederiks Bro 1 Hele Roskilde Fjord 2 Knopsvane Sangsvane Grågås Skeand Troldand Hvinand Stor Skallesluger Havørn Blishøne Bevaringsmålsætning for Natura 2000-området Det overordnede mål for Natura 2000-områderne er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i de enkelte Natura 2000-områder: Roskilde Fjord og de større søer i Natura 2000-området skal have en god naturtilstand med god vandkvalitet. Fjorden skal have en artsrig undervandsvegetation med forekomst af flere af de karakteristiske arter. Området skal være et godt levested for normalt forekommende arter af bunddyr og fisk. Den artsrige marine flora og fauna skal give optimale livsbetingelser for de store internationalt vigtige forekomster af rastende vandfugle, som bla. ansvarsarterne knopsvane, sangsvane, grågås og troldand, samt for vigtige bestande af ynglefugle, f.eks. den truede art dværgterne. Alle Natura 2000-områdets habitatnaturtyper og -arter har skal god-høj naturtilstand. Områdets truede naturtyper og arter prioriteres højt. Det gælder naturtyperne kalkoverdrev (orkidélokaliteter) (6210), tørt kalksandsoverdrev (6120), surt overdrev (6230), tidvis våd eng (6410) og rigkær (7230) samt arten eremit. Den sjældne naturtype indlandssalteng (1340) prioriteres højt. Forekomster af naturtyperne kalkoverdrev, surt overdrev, tidvis våd eng, rigkær og indlandssalteng målsættes til naturtilstand I. Arealet af naturtyperne og levestederne for eremit øges, og der skabes så vidt muligt sammenhæng mellem forekomsterne. Områdets økologiske integritet skal sikres i form af en for natur og skovtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode spredningsmuligheder for naturtypernes karakteristiske og sjældne arter samt for arterne på udpegningsgrundlaget. 22 / 39

23 4.4. Besigtigelse Terrestrisk besigtigelse For at screene for eventuelle ikke-kortlagte beskyttede naturtyper i og nær det foreslåede område for fjordbadet samt potentielle levesteder for strengt beskyttede Bilag IV- arter, blev der i juni 2015 gennemført en besigtigelse af det foreslåede projektområde i Frederikssund Havn. Besigtigelsen havde fokus på såvel landbasserede naturelementer som arter og naturtyper i det kystnære vand. Området i Frederikssund Havn er et bynært område med få egentlige naturbeskyttelsesinteresser på landareaerne. Området rummer ingen beskyttede Natura 2000-naturtyper, og ingen landarealer er omfattet af naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser. Sillebro Å, der har sit udløb i Roskilde Fjord ca. 600 m syd for havnen, er et beskyttet vandløb. Øst for Frederikssund Station og syd for Ågade er et areal udpeget som mose omfattet af naturbeskyttelseslovens Marin besigtigelse I nærværende screeningsnotat indgår en undervandsvideo optaget af medlemmer af interesseorganisationen FNI som baggrunds- og referencemateriale. Videoen er optaget umiddelbart ud for Operapladsen, hvor fjordbadet ønskes etablet. Materialet er gennemset af en af Orbicons erfarne marinbiologer og kommenteres herunder: Området, hvor videoen er optaget, synes generelt meget homogent og er substratmæssigt domineret af finpartikulært og siltet sediment. Der blev på videoen ikke identificeret sten eller større objekter af nogen art. På Figur 8 kan ses et billede af bundforholdene i projektområdet. Figur 8: Billede af bunden i projektområdet. Kilde FNI. 23 / 39

24 På sedimentoverfladen findes i delområder høj koncentration af adulte blåmuslinger og flere gange blev der observeret strandsnegle. Et enkelt hul fra en krebs blev registreret, se Figur 9. Figur 9: Billede af bunden i projektområdet med en del blåmuslinger og et hul. Kilde FNI. Af fisk blev der udelukkende observeret sandkutling. Der blev ikke observeret vegetation i form af makroalger eller ålegræs på den optagne video af projektområdet. Det vurderes, at projektområdet er beliggende under ålegræs dybdegrænse. Projektområde fremstår marinbiologisk set som homogen og artsfattig. Ved den gennemførte dykning blev der ikke registreret beskyttede eller sårbare arter, som i givet fald vil kunne lide skade ved etableringen af Frederikssund Fjordbad Vurdering Med hensyn til de fem arter af ynglende fugle, der indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet, findes alle kendte ynglepladser på fjordens øer og holme i så stor afstand, at en påvirkning af ynglepladserne kan afvises i såvel anlægsfasen som i forbindelse med publikums anvendelse af fjordbadet, når dette står færdigt. Der er ikke konkret kendskab til forekomst af Bilag IV-arter i området, og det forekommer, arealernes beskaffenhed taget i betragtning, usandsynligt, at markfirben, firben, padder, flagermus eller andre strengt beskyttede Bilag-IV arter skulle have levesteder i det berørte område. Desuden vurderes det, at projektet ikke vil påvirke marsvin negativt, idet arten yderst sjældent observeres i Isefjordssystemet og indre Roskilde Fjord. Det vurderes derfor, at de potentielle problemstillinger i forhold til Natura lovgivningen alene begrænser sig til: 24 / 39

25 Evt. beslaglæggelse eller anden påvirkning af den marine naturtype 1160 (Større lavvandede bugter og vige), hvis samlede areal i Natura 2000 området Roskilde Fjord er hektar (Miljøministeriet 2013). Omfanget og karakteren af dette vil afhænge af anlæggets endelige udformning, størrelse og placering. Ved en vestligere eller sydligere placering end den aktuelt foreslåede kan også naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) potentielt blive påvirket. Forstyrrelser i anlægsfasen af rastende fugle, såfremt anlægsarbejderne gennemføres i juli-april. Forstyrrelser af rastende fugle, når fjordbadet er i brug, herunder risikoen for, at badende fristes til at svømme udenfor anlægget. Med den aktuelt foreslåede udformning af anlægget, hvor badning finder sted indenfor anlægget, vurderes risikoen for dette dog at være meget lille. Beslaglæggelse af egnede levesteder for rastende fugle indenfor fuglebeskyttelsesområdets grænser Sammenfatning En sammenfattende foreløbig vurdering af fjordbadets eventuelle påvirkninger af Natura 2000-området Roskilde Fjord er givet i Tabel 4. I tabellen adresseres hele udpegningsgrundlaget for habitat- og fuglebeskyttelsesområdet, idet dette vurderes i forhold til etablering af Frederikssund Fjordbad og de enkelte arters og naturtypers kriterier for gunstig bevaringsstatus. På baggrund af ovenstående vurderes det, at det planlagte fjordbad i forhold til Natura 2000-problemstillinger, afhængigt af anlæggets endelige udformning, alene kan være i konflikt med ønsket om, at arealet med de marine naturtyper og af egnede levesteder for rastende fugle skal være stabilt eller stigende. Omfanget af arealbeslaglæggelsen vil afhænge af anlæggets konkrete udformning og skal ses i sammenhæng med naturtypernes samlede udstrækning i Natura området. En arealreduktion i denne størrelsesorden vil i praksis være uden betydning for det samlede Natura 2000-område og de arter, der er tilknyttet naturtypen og kan næppe i sig selv karakteriseres som skade på Natura 2000-området. Arealreduktioner er imidlertid principielt i modstrid med intentionerne i habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne, og anlægget bør derfor udformes på en måde, der sikrer mindst mulig påvirkning og beslaglæggelse af de marine naturtyper og mindst mulig beslaglæggelse af levesteder for rastende fugle. 25 / 39

26 Tabel 4: Samlet vurdering af fjordbadets betydning for hele udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 120 og Fuglebeskyttelsesområde nr Kriterier for gunstig bevaringsstatus sammenfattet efter Søgaard et al. (2005) og Dahl et al. (2005). Habitatområdet Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) På levesteder for skæv vindelsnegl skal der opretholdes/skabes gode levevilkår for arten. Arealet med gode levevilkår og bestanden skal være stabil eller stigende Sumpvindelsnegl På den enkelte lokalitet for sumpvindelsnegl skal bestanden være stabil eller stigende. Arealet med gode levevilkår og bestanden skal være stabilt eller stigende. 1084* Eremit (Osmoderma eremita) På den enkelte lokalitet for eremit skal bestanden være stabil eller stigende. På de nuværende samt på egnede levesteder skal der opretholdes/skabes gode etablerings- og levevilkår for arten Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) Bestanden af arten skal være stabil eller stigende. I hver af de definerede delbestande skal der være mindst tre vandhuller, som ligger i umiddelbar tilknytning til større udyrkede eller ekstensivt drevne omgivelser friholdt for gødskning og sprøjtning Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) På voksestederne skal der opretholdes/skabes gode etablerings- og levevilkår for arten. Bestanden af blank seglmos, og arealet med gode levevilkår for arten skal være stabilt eller stigende Mygblomst (Liparis loeselii) Bestanden skal være stabil eller i fremgang, og arealet af de levesteder, som arten er afhængig af, skal enten være uændrede eller stigende Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Der er defineret en række generelle kriterier for gunstig bevaringsstatus for de marine naturtyper (Dahl et al. 2005), herunder at arealet med naturtyperne skal være stabilt eller stigende og bør Påvirkning Skæv vindelsnegl forekommer både på fugtige og tørre lokaliteter, bl.a. på græsbevoksede åbne arealer nær havet, hvorfor det ikke kan udelukkes at arten kan findes omkring Frederikssund Havn på græsarealer udenfor Habitatområdet. En påvirkning af disse kulturpåvirkede arealer udenfor Natura 2000-området vurderes dog ikke at være væsentlig i Habitatbekendtgørelsens kontekst. Sumpvindelsnegl er en landsnegl, der lever på våde lokaliteter med bevoksninger af forskellige stararter, høj sødgræs, pindsvineknop og dunhammer, og hvor vandet står nær omkring jordoverfladen. Sådanne naturtyper er ikke til stede i eller nær projektområdet. Eremitten lever i gamle, fritstående løvtræer. Den findes kun 8-10 steder tilbage i gamle løvskove på Sjælland og Lolland. Den er ikke fundet i eller nær projektområdet, der heller ikke rummer egnede levesteder. Projektområdet rummer ikke levesteder for stor vandsalamander, og projektet rummer ikke aktiviteter, der kan påvirker artens levesteder eller livsvilkår i Natura 2000-området. Blank seglmos vokser i kilder og lysåbne vældmoser. Sådanne levesteder findes ikke i eller nær projektområdet. Mygblomst er en lille orkidé, der især findes på fugtige enge og i moser med kalk i jorden. Arten er ikke fundet i projektområdet, der heller ikke rummer egnede levesteder. Med den aktuelt foreslåede placering kan en væsentlig negativ påvirkning af 1110 afvises, da kun 1160 findes i det berørte område. 26 / 39

27 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 *Kystlaguner og strandsøer Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau alene være reguleret af naturlige dynamiske processer. Arealet af uforstyrret havbund, forstået som sammenhængende arealer med bundvegetation og følsomme faunaarter, skal desuden være stabilt eller stigende. d.o. Påvirkning Naturtypen findes ikke i eller nær projektområdet, og projektet vil ikke kunne påvirke naturtyperne Større lavvandede bugter og vige d.o. Gennemføres etablering af fjordbadet det pågældende sted, vil der ske en påvirkning af naturtype 1160 i det område, hvor anlægget etableres. Eventuelt tilstedeværende ålegræs og anden bundvegetation kan få reduceret vækst og øget dødelighed. En konkret vurdering forudsætter en mere detaljeret beskrivelse af aktiviteten, herunder anæggets størrelse og udformning, men på det eksisterende vidensgrundlag kan en vis påvirkning ikke afvises. En eventuel påvirkning skal dog ses i sammenhæng med naturtypens samlede udbredelse i Natura 2000-området Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 6120 *Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Kriterier for gunstig bevaringsstatus knytter sig til 1) areal og udbredelsesområde, 2) struktur og funktion samt 3) karakteristiske arter. Arealet med naturtypen indenfor området skal være stabilt eller stigende, og naturtypens struktur og funktion skal opretholdes på lang sigt. Naturtyperne findes ikke i projektområdet, og projektet rummer ikke aktiviteter, der kan påvirker naturtypernes areal, struktur eller funktion i Natura 2000-området. Projektet vil derfor ikke kunne påvirke naturtyperne væsentligt. 27 / 39

28 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb, eller skyggende skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 *Skovbevoksede tørvemoser 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Fuglebeskyttelsesområdet Sangsvane (Trækfugl) Havørn (Trækfugl) Havørn (Ynglefugl) Klyde (Ynglefugl) Fjordterne (Ynglefugl) Havterne (Ynglefugl) Dværgterne (Ynglefugl) Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau Der skal findes passende habitater herunder overnatningspladser. Antallet af sangsvaner i området skal være stabilt eller stigende. I Natura 2000-planen hedder det, at der skal sikres optimale raste- og fourageringsforhold for en bestand på mindst individer af sangsvane. Der er ikke aktuelt udarbejdet kriterier for gunstig bevaringsstatus for havørn som trækfugl. men det må formodes, at arealet af egnede levesteder som et minimum skal være stabilt eller stigende. Desuden må det formodes, at arten også som rastefugl kræver en vis grad af uforstyrrethed. I Natura 2000-planen hedder det, at der skal sikres optimale raste- og fourageringsforhold for en bestand på mindst 7 fugle. For at bevaringsstatus skal kunne karakteriseres som gunstig inden for det enkelte fuglebeskyttelsesområde, skal arten yngle regelmæssigt. Det vurderes at reden og et område med en radius på 500 m skal være uforstyrret i perioden 1. februar-1. august. Bestanden skal være stabil eller stigende, og arealet af egnede levesteder skal være stabilt eller stigende. For klyde, fjordterne og havterne skal der være en Påvirkning Vigtige rasteområder for sangsvaner findes primært i den nordlige del af fjorden og på de tilstødende landbrugsarealer. Større antal fugle findes også regelmæssigt ved Kronprins Frederiks Bro. En vis midlertidig fortrængning af fugle kan ikke udelukkes i anlægsfasen. Det færdige anlæg vil, afhængigt af dettes omfang, kunne lægge beslag på egnede levesteder. I hårde vintre kan tusindvis af vandfugle samles i våger i fjordløbet omkring Frederikssund samt omkring Eskilsø, hvor der som regel også er åbent vand i perioder med hård kulde. Dette tiltrækker også havørne, der fouragerer på de afkræftede fugle. Projektet i Frederikssund Havn vil i den beskrevne form ingen indflydelse have på artens fouragerings- og rastemuligheder i Roskilde Fjord og vil, derfor ikke kunne påvirke arten væsentligt. Havørnen yngler årligt på Bognæs og de seneste år også på en lokalitet ved Jægerspris ca. 8 km fra Frederikssund Havn. Afstanden til de nærmeste ynglepladser overstiger dermed langt de 500 m for en forstyrrelsesfri zone, der angives i kriterier for gunstig bevaringsstatus. Projektet med fjordbadet vil ikke i sin beskrevne form kunne påvirke arten. Afstanden mellem projektområdet og de nærmeste ynglepladser er så stor, at enhver væsentlig påvirkning som følge af fjordbadets anlæg og brug kan afvises. 28 / 39

29 Knopsvane (Trækfugl) Grågås (Trækfugl) Skeand (Trækfugl) Troldand (Trækfugl) Hvinand (Trækfugl) Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau forstyrrelsesfri zone i en radius på 300 m omkring reden. For dværgterne er afstanden 200 m. Antallet af rastende (fældende og/eller overvintrende) knopsvaner i området skal være stabilt eller stigende. I Natura 2000-planen hedder det, at der skal sikres optimale raste- og fourageringsforhold for en bestand på mindst individer af knopsvane. Der skal findes passende habitater for mindst det antal grågæs, som er nævnt i udpegningsgrundlaget, og antallet af grågæs skal være stabilt eller stigende. I Natura 2000-planen hedder det, at der skal sikres optimale raste- og fourageringsforhold for fugle. Antallet af rastende skeænder i området skal være stabilt eller stigende. Arealet med 100 % bunddække (ålegræsser, havgræsser, kransnålalger eller vandaks) skal kunne understøtte det antal fugle, som er nævnt i det gældende udpegningsgrundlag og i øvrigt være stabilt eller stigende. Der er ikke i Natura 2000-planen målsat med hensyn til et konkret antal skeænder. I inden for det enkelte fuglebeskyttelsesområde skal der findes passende habitater for mindst det antal troldænder, som er nævnt i det gældende Udpegningsgrundlaget og antallet af troldænder i området skal være stabilt eller stigende. I Natura 2000-planen hedder det, at der skal sikres optimale raste- og fourageringsforhold for en bestand på mindst individer af troldand. Der skal være passende habitater for mindst det antal hvinænder, som er nævnt i det gældende Påvirkning I hårde vintre kan tusindvis af vandfugle, herunder også knopsvaner, samles i våger i fjordløbet omkring Frederikssund samt omkring Eskilsø. Desuden opholder et stort antal fældende og ikke-flyvedygtige knopsvaner sig i fjorden i juliaugust, med de vigtigste fældepladser omkring den lille Ægholm nord for Bognæs, omkring Eskilsø, Elleore og Kølholm. En vis midlertidig fortrængning af fugle kan ikke udelukkes i anlægsfasen. Det færdige anlæg vil, afhængigt af dettes omfang og udformning, kunne lægge beslag på ellers egnede levesteder. Grågåsen er i Roskilde Fjord, som i landet som helhed i markant fremgang. Projektet i Frederikssund Havn beslaglægger ikke vigtige levesteder for arten. Projektet vil derfor ikke kunne påvirke artens bevaringsstatus væsentligt. Artens primære opholdssteder synes at være omkring Eskilsø. I hårde vintre kan tusindvis af vandfugle, herunder antageligt skeænder, samles i våger i fjordløbet omkring Frederikssund samt omkring Eskilsø. Projektet finder dermed sted i god afstand til de primære rastepladser, men en vis midlertidig fortrængning af fugle kan ikke udelukkes i anlægsfasen. Det færdige anlæg vil, afhængigt af dettes omfang, desuden kunne lægge beslag på ellers egnede levesteder. De vigtigste rasteområder for troldand er omkring Eskilsø. I hårde vintre kan tusindvis af vandfugle, herunder også troldænder, samles i våger i fjordløbet omkring Frederikssund samt omkring Eskilsø, hvor der som regel også er åbent vand i perioder med hård kulde. Projektet finder dermed sted i god afstand til artens primære rastepladser. En vis midlertidig fortrængning af fugle kan dog ikke udelukkes i anlægsfasen, og det færdige anlæg vil, afhængigt af dettes omfang, kunne lægge beslag på ellers egnede levesteder. Hvinanden fouragerer på relativt dybt vand i fjordens bredninger og er hyppigst i fjordens nordlige del. Om aftenen 29 / 39

30 Stor skallesluger (Trækfugl) Blishøne (Trækfugl) Bilag 4 Arter Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau udpegningsgrundlag, og antallet af hvinænder i området skal være stabilt eller stigende. Det vurderes desuden, at 80 % af fourageringsområderne i perioden 1. november-1. april skal være uforstyrrede af bl.a. sejlads, fiskeri, anlægsarbejder og jagt. I Natura 2000-planen hedder det, at der skal sikres optimale raste- og fourageringsforhold for en bestand på mindst individer af hvinand. Inden for det enkelte fuglebeskyttelsesområde, skal der findes passende habitater for mindst det antal store skalleslugere, som er nævnt i det gældende udpegningsgrundlag og antallet i området skal være stabilt eller stigende set over milde vintre. Det vurderes, at 80 % af fourageringsområderne i perioden 1. november-15. marts skal være uforstyrrede af bl.a. sejlads, fiskeri, anlægsarbejder og jagt. I Natura 2000-planen hedder det, at der skal sikres optimale raste- og fourageringsforhold for en bestand på mindst individer af stor skallesluger. Der skal findes passende habitater for mindst det antal blishøns, som er nævnt i det gældende udpegningsgrundlag, og antallet af rastende blishøns skal være stabilt eller stigende. I Natura 2000-planen hedder det, at der skal sikres optimale raste- og fourageringsforhold for en bestand på mindst individer af blishøne. Områdets økologiske funktionalitet, dvs. de samlede vilkår området byder en given art, må ikke forringes. Der er imidlertid ikke kendskab til forekomst af Bilag 4 arter eller mulige levesteder for sådanne indenfor projektområdet. Påvirkning trækker fuglene til overnatningspladser i mere beskyttede områder som for eksempel i bunden af Roskilde Vig. I hårde vintre kan tusindvis af vandfugle, herunder også hvinænder, samles i våger i fjordløbet omkring Frederikssund samt omkring Eskilsø. Projektet finder dermed sted i god afstand til artens primære rastepladser, men en vis midlertidig fortrængning af fugle kan ikke udelukkes i anlægsfasen. Det færdige anlæg vil, afhængigt af dettes omfang, desuden kunne lægge beslag på ellers egnede levesteder. I hårde vintre kan tusindvis af vandfugle, herunder også store skalleslugere, samles i våger i fjordløbet omkring Frederikssund samt omkring Eskilsø, hvor der som regel også er åbent vand i perioder med hård kulde. Projektet finder dermed sted langt fra artens primære rastepladser og rummer ikke elementer, der kan påvirke artens levesteder eller livsvilkår. En vis midlertidig fortrængning af fugle kan ikke udelukkes i anlægsfasen. Det færdige anlæg vil, afhængigt af dettes omfang, desuden kunne lægge beslag på ellers egnede levesteder. I hårde vintre kan tusindvis af vandfugle, herunder også blishøns, samles i våger i fjordløbet omkring Frederikssund samt omkring Eskilsø, hvor der som regel også er åbent vand i perioder med hård kulde. En vis midlertidig fortrængning af fugle kan ikke udelukkes i anlægsfasen. Det færdige anlæg vil, afhængigt af dettes omfang, desuden kunne lægge beslag på ellers egnede levesteder Fældning af træer, fjernelse af landskabelige ledelinjer samt udjævning eller fjernelse af solbeskinnede skrænter kan have betydning for henholdsvis flagermus og markfirben. Projektet med fjordbadet indebærer ikke sådanne aktiviteter. 30 / 39

31 Frederikssund Fjordbad: Foreløbig Natura 2000-konsekvensvurdering 5. ØVRIGE 5.1. Sejladssikkerhed Søfartsstyrelsen er ansvarlig for sikkerheden på søterritoriet og har fokus på, at sikker og fri sejlads kan opretholdes. Ved henvendelse til Søfartsstyrelsen har de tilkendegivet, at den valgte placering af Frederikssund Fjordbad umiddelbart ikke giver anledning til kommentarer. Det bemærkes desuden, at afværgeværket synes placeret korrekt. Ved afslutning af projektet skal ændringerne til søkort indrapporteres til Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen. Sidstnævnte administrerer Den Danske Havnelods. Frederikssund Havn er hjemhavn for en række ældre fartøjer, heriblandt Dampskibet Skjelskør. Disse fartøjer er besværet i deres navigation og Orbicon har derfor taget kontakt til Skipperlauget i Frederikssund Gammelhavn for at høre deres kommentarer til projektet. De udtrykker i deres svar, en vis bekymring for den ønskede placering. Nærmere bestemt er de bekymrede for, at det planlagte afværgeværk ikke vil blive dimmensioneret til at modstå en påsejling fra en af de gamle fartøjer. Desuden nævnes en bekymring vedr. et muligt reduceret udsyn ved etablering af fjordbadet samt en bekymring vedr. ændrede strømforhold ved indsejlingen til Frederikssund Havn Badesikkerhed Ved etablering af havne-/fjordbade er det vigtigt, at badesikkerhed tænkes ind i design og indretning allerede tidligt i processen. Derved sikres det, at faciliteterne bliver sikre for brugerne uden, at der efterfølgende skal tilføjes sikkerhedstiltag, der går ud over æstetikken og anvendelsen. Anlægget skal godkendes af den lokale politimyndighed. Det anbefales derfor, at politiet sammen med en professionel sikkerhedskonsulent (f.eks. fra TRYG fonden) inkluderes i designfasen således, at redningsudstyr og skiltning placeres optimalt. Ud fra de præsenterede planer for Fjordbadet er der allerede mange gode sikkerhedsøgende tiltag tænkt ind i designet, herunder: En lille højdeforskel (10-15 cm) mellem vandspejl og trædæk o Dette gør kanten nemmere at støtte sig til for trætte brugere og den lave kant gør det nemmere at få en nødstedt ud af vandet. Faste bassinbunde (det antages, at der også er faste eller netafskærmede sider), som forsynes med skridsikker belægning o Dette gør det nemmere og hurtigere for livreddere at finde en druknet person og gør, at badende ikke uforvarende kan forvilde sig ind under f.eks. pontoner, uden fri adgang til overfladen 31 / 39

32 Frederikssund Fjordbad: Foreløbig Natura 2000-konsekvensvurdering Ud fra oversigtstegning vurderes der at være god overskuelighed fra den foreslåede placering af livreddertårnet. o Det skal dog sikres, at der ikke kommer senere ændringer til, som skaber blinde vinkler. Hele vandanlægget er afskærmet med en kraftig tømmerpalisade udadtil mod havnen o Da fjordbadet ligger i indsejlingen til Frederikssund Havn er det vigtigt at sikre anlægget mod kollision fra skibe. Der etableres kun én adgang for publikum af hensyn til at holde overblikket om hvem, der kommer og går. Kan evt. forsynes med en elektronisk persontæller. o Sikrer, at det er mere overskueligt for livreddere at holde opsyn Livredder i åbningstiden, uden for denne tidsperiode er anlægget aflåst o Sikrer, at der ikke bades uden opsyn (særordning må afklares ved vinterbadning) I noter til _Kulturbadeanlægget forslag 1_200_med ændringer af pdf er angivet, at udspringstårn til havnebassin nord for anlægget er sløjfet. o Dette er godt, da udspring på ydersiden af anlægget indebærer risiko for, at badende kommer op under anlægget uden fri adgang til overfladen, samt at de bevæger sig ud i havneløbet. Der er dog en række faktorer som bør overvejes i forbindelse med projektering, således, at sikkerheden kan øges på yderligere en række punkter. Dels er der i skitsematerialet uklarhed om endelig placering/adskillelse af bassin til babyer med skrå bund fra 0-50 cm vanddybde og bassin til småbørn/børn med fast vanddybde på f.eks. 100 cm eller om babybassin skal sløjfes. I Notat fra FNI.pdf (10/11/2014) beskrives, at på den ene side af scenen placeres babyanlægget på den anden side børnebassinet, mens de to bassiner er tegnet sammenhørende i Illustrationsplan Indretning af Kulturbad (21/02/2014). I PDF med noter ( _Kulturbadeanlægget forslag 1_200_med ændringer af pdf) er beskrevet, at babybassinet sløjfes og arealet lægges sammen med børnebassinet. Det anbefales, at såfremt der fortsat skal være bassinfaciliteter til både babyer og til småbørn/børn, at disse bassiner adskilles fysisk, så brugere af 0-50 cm afsnittet ikke uforvarende kan bevæge sig ud i 100 cm afsnittet. Såfremt arealet slås sammen bør det vurderes, hvordan overgangen er imellem det lave og dybe område, så badende ikke overraskes af en pludselig dybdeændring. Overordnet bør der også tænkes afskærmning imellem barne- og voksenafsnit ind i fjordbadets udformning, så børn ikke har fri adgang til voksenbassinet. Det kan (som med den nuværende udformning) anbefales, at den primære indgang til anlægget kun giver direkte adgang til børneafsnittet, samt at der derfra skal passeres en sluse med fjederlukkende låger (hængslet i modsat retning) for at få adgang til voksenafsnittet. 32 / 39

33 Frederikssund Fjordbad: Foreløbig Natura 2000-konsekvensvurdering Der er i noter til _Kulturbadeanlægget forslag 1_200_med ændringer af pdf anført, at der placeres tre udspringsskamler i det nordvestlige hjørne af voksenbassin. Der bør tænkes på adgang til stiger i forbindelse med udspring, så badende ikke skal krydse under springende for at komme ud af vandet. Overordnet bør der også tænkes på placering og antal af stiger samt en klar opdeling af voksenbassin i legeområder og motions-/svømmeområder, evt. ved banetov på dele af arealet. Da fjordbadet skal ligge i indsejlingen til havnen bør det overvejes, om der ved passage af de størst forventede skibe kan opstå sikkerhedstruende situationer som følge af bølgegang og strømninger. I så fald kan det blive nødvendigt at rømme bassinet under passagen. Desuden er der en række faktorer, som ikke har kunnet aflæses i materialet eller vurderes ikke at være endeligt beskrevet under projektets nuværende stadie, f.eks. udformning af ydre afskærmninger, sikkerheds- og vanddybdeskiltning, afskærmning af bevægelige dele m.m. Det anbefales, at man ved projektets videre udvikling tager hensyn til en række generelle sikkerhedsmæssige hensyn, f.eks. dem anbefalet af Trygfonden (Tekstboks 1), samt sikrer sig, at der er tæt faglig sparring med en sikkerhedskonsulent under den egentlige projekteringsfase. 33 / 39

34 Frederikssund Fjordbad: Foreløbig Natura 2000-konsekvensvurdering Net i bassindelen eller fast bund: o Årsagen er, at der gerne er meget dybt i havne og ligeledes lav sigtbarhed. Ved ulykke er det kompliceret at finde den druknede på kort tid, da det område som skal afsøges er svært at afgrænse og desuden meget dybt. Det er derfor udelukkende livredningsdykkere eller pionertjenestens dykkere, der kan søge efter den person, som er under vandet. Chancen for at finde og få bragt offeret op til overfladen på kort tid, med et stort afsøgningsområde er vanskeligt og tidskrævende. Overlevelseschancerne kan derfor blive begrænsede. o Ved fast bund eller net er afsøgningsområdet meget mere begrænset og hermed er overlevelsesmulighederne også langt større. Desuden kan en almindeligt uddannet livredder (uden dykkerkompetencer), forestå redningen. o Størrelsen på netmaskerne skal være så små, at man ikke kan sidde fast heller ikke børn. Net på ydersiden af bassinet: o Årsagen er, at man således eliminerer muligheden for at svømme ind under pontonerne, hvor der er mulighed for at slå sig bevidstløs mod konstruktionen, i forsøget på at komme op til overfladen. Afskærmning til bassinområdet: o Så de badende ikke hopper ud i havnen. o Så der ikke er nogen badende på anlægget, når det er lukket. o Låger ind til anlægget der lukker automatisk o Og gerne kun en indgang, da det er nemmere at overskue for livreddere eller opsynspersonale. Adskillelse mellem børne- og voksenbassin: o Hvis anlægget har et børnebassin, hvor vanddybden bør være så børn kan bunde så er det vigtigt at have en fysisk adskillelse mellem børne- og voksenbassinet. Årsagen er, at børn ikke er opmærksomme på at de i et bassin kan bunde, mens dette ikke er tilfældet ved det andet. o Også gerne en adskillelse, hvor der er låger (fx en sluse) med låger der selv lukker. Sikkerhedsskiltning: o Dette gerne med både piktogrammer og ordforklaringer. o Baderåd er også anbefalelsesværdigt. Belysning: o På et offentligt anlæg kan man selvfølgelig have åbningstider, men det er ikke ensbetydende med at reglerne overholdes. Derfor kan det være nødvendigt, at have lys som aktiveres med en censor. Årsagen er, at hvis der er færdsel ved bassinet uden for åbningstid, så kan det let gå galt på grund af mørke. Offentlig redning fx redningskranse o Offentlig redningsmateriel er godt at opsætte ved bassinet således, at det er let at komme til. Materiellet skal være synligt og inden for kort afstand. I forhold til bassinet udformning og størrelse kan anbefalingen i henhold til fx antallet af redningskranse og placering være varierende. o Redningskranse kan fås gratis vha. faderordning fra TrygFonden. Ingen blinde vinkler i og ved bassinet: o Når der ikke er blinde vinkler så er det langt mere overskueligt, at holde øje med alle de badende. Dette både for livredderne, hvis der er sådan nogle men også i forhold til andre, der opholder sig på anlægget. Overskueligheden er vigtig. Lav bassinkant: o Når bassinkanten er lav dvs. når der er lille afstand mellem vandoverfladen og bassinkanten, så sikres det man kan ligge i vandoverfladen og holde fast i kanten. Tilstrækkeligt med stiger, der er nemme at komme opad: o Jævnfør bassinet størrelse og udformning så skal det sikres, at der er tilstrækkeligt med stiger, så de badende kan komme ubesværet op af vandet. o Det er vigtigt, at stigerne har gelænder i begge sider, da det er lettere at komme op end hvis der kun er et. Tov mellem stigerne: o Hvis der er langt mellem bassinkant og vandoverfladen anbefaler vi, at der sættes tov i vandoverfladen således, at en træt svømmer har en mulighed for at hvile indtil vedkommende kan stige op af bassinet. Ingen steder hvor fingre eller tæer kan komme i klemme og skarpe overflader: o Bevægelige dele og steder på anlægget som fx samlinger, afstand mellem brædder eller lign. kan have en afstand eller en udformning, hvor det er muligt at få fingre og træer i klemme. Derfor bør det sikres at afstanden eller udformningen forhindrer klemskader. o Det samme er tilfældet med skarpe kanter og overflader, hvor man kan skære sig. Vanddybder angiver ved bassinkanterne: o Når der er enten fast bund eller net i fjordbadeter det vigtigt, at anføre vanddybden på bassinets kanter. Hvis der er lavere vanddybde end 2 meter skal der advares mod hovedspring. o Hvis der er vipper eller platforme til udspring på anlægget, som er højere end bassinkanten, skal vanddybden i forhold til udspring tilsvarende være dybere. Rådgivning omkring de forhold kan gives af TrygFonden Kystlivredning. Fri passage mellem udspringssted og stiger: o Hvis man på et anlæg har udspringsplatforme eller vipper, så er det vigtigt at sikre at den som springer ikke kan springe ned i hovedet på andre svømmere. o Således er det vigtigt, at sikre at man ikke skal svømme forbi et andet udspringssted for at komme op af vandet, men kan svømme direkte hen til nærmeste stige. Desuden skal afstanden heller ikke være for lang fra udspringssted til stige ca. 10 meter er max. afstand. Skridsikre overflader: o Faldskader er uhensigtsmæssige og der er en sandsynlighed for, at et fald på bassinkanten kan slå personen bevidstløs. Hvis den bevidstløse ender i vandet kan det føre til en drukneulykke. Således skal det sikres, at overfladerne ved bassinet har non-skid overflade. 34 / 39 Adfærdsregulerende skiltning er desuden også en god idé. Tekstboks 1 Generelle sikkerhedsmæssige anbefalinger til fjordbade (Kilde: Helen Witt Qvist, Risikovurderingskonsulent, TrygFonden Kystlivredning).

35 Frederikssund Fjordbad: Foreløbig Natura 2000-konsekvensvurdering 5.3. Badevandskvalitet Ved fjordbadet må badevandet i stor udstrækning forventes at have samme kvalitet som i Roskilde Fjord, der som udgangspunkt er god til meget god. Det kan dog gøre sig gældende, at lokale kilder kan påvirke badevandskvaliteten. I Figur 10 vises kendte udløb langs kysten i nærområdet. Inden for en radius af ca. 300 m fra fjordbadet findes der seks regnvandsudledninger. Afstrømmende regnvand kan potentielt indeholde humane fækalier fra fejlkoblinger og overløb, samt dyrefækalier, der vaskes af overflader og transporteres ud i recipienten. Således kan både udledning af regnvand og overløb fra fællessystemer bidrage til en bakteriel forurening af badevand. Overløb fra fællessystemer udgør dog typisk det absolut væsentligste bidrag i denne sammenhæng. Internationalt findes rapporteret bakteriologisk forurening af badevand grundet dyrefækalier, men disse er dog typisk relaterede til forhold som fuglekolonier og husdyrhold, og ikke til udledning af regnvand fra byoverflader (Miljøministeriet, 2006). Udover regnvandsafledning findes der ca. 900 m mod syd et udløb fra Frederikssund Centralrensningsanlæg. Overløb fra kloak findes i større afstand, syd for Frederikssund Lystbådehavn og ca. fire steder langs Sillebro Å, der løber ud ved lystbådehavnen. Den direkte afstand igennem vand er ca m fra fjordbadet. Figur 10: Oversigt over registrerede udledninger fra hhv. separatkloarkeret regnvandsudledning, udløb fra offentlige rensningsanlæg samt kloak overløbsværker (Kilde: Kloakudledningskort på Det skønnes samlet set, at badevandskvaliteten i fjordbadet ikke vil adskille sig væsentligt fra badevandskvaliteten ved de to nærmeste strande (se Figur 11) mod henholdsvis nord (Klinten Strand) og mod syd (Kalvøen Strand). Ved begge strande (som ved andre badestrande i Frederikssund Kommune) måles badevandskvaliteten 35 / 39

36 Frederikssund Fjordbad: Foreløbig Natura 2000-konsekvensvurdering for E. coli og Enterokokker hver anden uge i yderperioderne af sommeren og ca. ugentligt i badesæsonen. Begge strande har badevandskvaliteten god, dog gælder for begge, at der ved meget kraftige regnskyl, kan forekomme en vis påvirkning fra spildevand. Forureningens varighed vil afhænge af størrelsen og af strøm- og vindforhold, men kan vare ved op til 3 dage efter hændelsen. Det vurderes, at tilsvarende forhold vil gøre sig gældende ved fjordbadet, og det påpeges, at der allerede findes et online varslingssystem for badevandskvalitet på: som anbefales udvidet til at omfatte målinger fra fjordbadet. Figur 11: Målinger af badevandskvalitet ved de to strande Kalvøen Strand (K010) og Klinten Strand (K025) henholdsvis mod syd og nord for fjordbadet (Kilde: Badevandskort på 36 / 39