Danmarks mest magtfulde politikere sidder i Bruxelles

Transkript

1 12 Danmarks mest magtfulde politikere sidder i Bruxelles EU-Parlamentet er en af verdens mest magtfulde arbejdspladser De 785 parlamentarikere lovgiver om store dele af hverdagen for 450 millioner borgere og verdens største erhvervsliv Men magten strækker sig langt videre end de formelle beføjelser Parlamentarikerne blander sig i alt fra udenrigspolitik og menneskerettigheder til uddannelse, kultur og ligestilling Det meste sker med bragende succes Magt og midler MEPerne har stor magt, når EU lovgiver, og de har mange midler at fordele fra EUbudgettet. danmarks 14 medlemmer af Europa- Parlamentet havde ualmindelig god grund til at feste, da de i sidste uge rokerede rundt på posterne. Parlamentarikerne er nu halvvejs i deres femårige valgperiode, og konklusionen står lysende klar: At være medlem af Europa- Parlamentet giver indflydelse langt ud over, hvad menige folketingsmedlemmer nogensinde kan drømme om. Det seneste års tid har været en ren styrkedemonstration fra Europa-Parlamentets side. Adskillige gange har danske ministre måttet konstatere, at det i dag er de 785 parlamentsmedlemmer, som ikke alene har magten, men som faktisk også lykkes med at tage æren, når vigtige beslutninger med vidtrækkende konsekvenser for det europæiske samfundsliv bliver truffet. Da EUs servicedirektiv skulle forhandles og de afgørende kompromiser formuleres, skete det i Europa-Parlamentet. Det samme var tilfældet med EUs nye kemikalielovgivning (REACH). Når der skal lovgives om forholdene i europæisk søfart, luftfart og jernbanedrift, er det de såkaldte MEPer, som formulerer reglerne sammen med medlemslandenes ministre. Og kommer ministrene og Europa-Kommissionen med forslag, som parlamentarikerne ikke bryder sig om, bliver forslagene rask væk makuleret af EU-politikerne, mens de tidligere så magtfulde kommissærer og de ellers så indflydelsesrige ministre ikke kan gøre meget andet end at se på. Sådan gik det f.eks. med de foreslåede EU-regler for software, og sådan gik det med det såkaldte havnedirektiv. Den, som er gået ind i politik for at være med til at fordele statens penge, bør også vælge en plads i Bruxelles og Strasbourg. Det er langt mere interessant at være EU-politiker, end det er at være det medlem af Folketinget, der sidder på Christiansborg og er med til at fordele pengene fra satspuljeordningen. Europa-Parlamentet jonglerer med milliardbeløb. Danske europaparlamentarikere er med til at prioritere, hvordan f.eks. 405 milliarder kr. skal fordeles til forskningsprojekter i de kommende syv år. Parlamentarikerne stiller krav til udbetalingen af landdistriksstøtten, miljøstøtten osv. Beløbet, som skal håndteres på EUs budget, udgør omkring en pct. af medlemslandenes BNI. Samtidig er de 785 parlamentarikere i stigende grad og med stor succes begyndt at agere politisk på områder, som regeringerne formelt har eneretten på nemlig udenrigspolitikken. Et par eksempler: Europa-Parlamentet nedsætter et selvstændigt undersøgelsesudvalg om CIA-aktiviteter i Europa til enorm frustration for stats- og regeringscheferne i de 27 medlemslande. Når en række EU-lande presser på for at få våbenembargoen mod Kina ophævet, råber Parlamentet så højt, at projektet opgives. Og Europa-Parlamentet markerer sig i dag globalt på spørgsmålet om menneskerettigheder i en sådan grad, at adskillige europæiske udenrigsministre jævnligt ønsker parlamentarikerne derhen, hvor peberet gror. Øget indflydelse Europa-Parlamentets hastigt voksende magt og indflydelse er tidligere blevet dokumenteret. En omfattende magtanalyse af Parlamentets arbejde i den foregående valgperiode viser, at Europa-Parlamentet i den periode var medlovgiver på mere end 400 forskellige sager. Når Parlamentet lovgiver, sker det i et samspil med

2 13 ministrene fra EUs medlemslande. Optællingen fra den periode viser, at 60 pct. af de lovformuleringer, som kom igennem, blev formuleret i et fælles kompromis mellem ministre og MEPer. 23 pct. blev formuleret af EU-parlamentarikerne og gennemtrumfet mod ministrenes vilje, mens kun 17 pct. blev dikteret af ministrene - mod parlamentarikernes vilje. Se figur 1. Der findes endnu ingen tal for den igangværende valgperiode, men både blandt ministre, diplomater og organisationer i Bruxelles er vurderingen den samme: Parlamentet er blevet endnu mere indflydelsesrigt. Ugebrevet interviewede i den forgangne uge 9 af de 14 danske medlemmer af parlamentet. Fælles er, at de bekræfter, hvordan organisationer og ministre er blevet meget opmærksomme på parlamentarikernes indflydelse og derfor har indrettet deres arbejde, så det i langt højere grad sker i samarbejde med netop MEPerne. Miljøminister Connie Hedegaard er en af de danske ministre, som for længst har fået øjnene op for de politiske muligheder, der ligger i et tæt samarbejde med medlemmer af Europa- Parlamentet. Hun var f.eks. meget bevidst om at diskutere og forhandle med centrale medlemmer af Parlamentet, da REACH-aftalen skulle vedtages. Erfaringerne viser, at vi kan opnå nogle meget gode resultater, når vi trækker i samme retning, siger Connie Hedegaard. Omkring 70 pct. af al lovgivningen på miljøområdet kommer fra EU. Derfor er samarbejde og vidensudveksling med både danske og udenlandske europaparlamentarikere afgørende for miljøministeren ligsom møder med grønne organisationer og erhvervslivets repræsentanter altid har været det. Connie Hedegaard peger også på enkelte sager, hvor det netop var en alliance med Europa- Parlamentet, som udgjorde forskellen på succes og fiasko for Danmark. Sagen om de såkaldte F-gasser er et eksempel. Her stod Danmark og Østrig over for at blive stemt ned i Ministerrådet. Et nederlag, som ville have tvunget Danmark til at tillade forbudte flourholdige drivhusgasser. Men en mobilisering og et samarbejde med Europa-Parlamentet vendte nederlag til sejr. Connie Hedegaard fremhæver ikke kun sin egen partifælle Gitte Seeberg, men i lige så høj grad samarbejdet med andre medlemmer lige fra socialdemokraten Dan Jørgensen til veteranen og EU-modstanderen Jens-Peter Bonde. Og så peger miljøministeren på, at det på ingen måde er tilstrækkeligt blot at tale med danske parlamentarikere. En minister, som i dag vil have optimal indfyldelse på EU-lovgivningen, er nødt til at tænke forhandlinger og samtaler med centrale parlamentarikere uanset nationalitet ind i sit politiske arbejde. Aktive organisationer Et andet sted, hvor Europa-Parlamentets indflydelse for længst er blevet opdaget og efterfølgende har ført til nye rutiner og arbejdsmetoder, er hos organisationerne. Uanset om de arbejder med miljø, forbrugerinteresser eller erhvervslivets behov, er de i dag opmærksomme på, at den, som vil påvirke lovgivningen, skal en tur forbi Europa-Parlamentet. For en interesseorganisation er Europa- Parlamentet i dag højt prioriteret. Spillereglerne i det europæiske samarbejde er blevet ændret i kraft af Europa-Parlamentets indflydelse, siger Henrik Fallesen, leder af DIs kontor i Bruxelles. Europa-Parlamentet har i dag både evnen og magten til at gøre en forskel og det har viljen. Med software-patentet så man, at Parlamentet havde evnen til at slå ihjel. Nu har man med servicedirektivet og med REACH set, at Parlamentet også har evnen til at skabe. Det illustrerer, at Europa-Parlamentet er en magtfaktor, siger Henrik Fallesen. De ændrede europæiske magtforhold betyder, at alle centrale aktører i dag handler anderledes og omorganiserer sig i forhold til magtfaktoren Europa-Parlamentet. Danmark er allerede langt inde i den proces og i at have formaliseret en ny tænkning, som afspejler de magtforhold, der rent faktisk gælder i Europa i dag. Regeringen har således en forpost i Bruxelles i form af EU-repræstantation, der er Danmarks største ambassade i udlandet. Repræsentationen har medarbejdere fra alle landets ministerier. Når de i dag forhandler på vegne af ministrene og forbereder ministrenes møder i Bruxelles, regner de automatisk Europa- Parlamentet med ind i forhandlingerne, og i store sager gennemføres en lobbyindsats over for både udenlandske og danske MEPer. EU-repræsentationen har sågar udarbejdet en intern håndbog, som beskriver, hvordan et samarbejde med parlamentarikerne bedst kan organiseres. Det er et område, som udvikler sig hele tiden, og sagen om REACH er et meget konkret eksempel på, at Europa-Parlamentet i dag fungerer som et parlament, siger Connie Hedegaard. De ni danske parlamentarikere, som Ugebrevet har talt med, peger alle på, hvordan kalenderen MM Magtfaktor Hvem får sin vilje i forhandlinger? 60 Kompromis Pct. Figur 1: Langt det meste EUlovgivning udformes i dag som et kompromis mellem Rådet og Parlamentet. Når de to ikke kan enes, får Parlamentet oftere sin vilje end Rådet. Note: N=1.344 sager. Kilde: Europa-Kommissionen. Ministerrådet Parlamentet Europa-Parlamentet kan både skabe lovgivning og slå forslag ihjel.

3 14 Vigtige netværk De organisationer, som er en del af et europæisk netværk, er langt bedre til at påvirke beslutningerne i EU. ofte er fyldt med aftaler med folk, som vil have indflydelse. Venstres Anne E. Jensen er løbende i kontakt med transportorganisationerne; Socialdemokraten Dan Jørgensen taler med miljøorganisationerne; SFs Margrete Auken arbejder tæt sammen med flere ulandsorganisationer, og sådan kunne listen fortsættes. Organisationerne er virkeligt dygtige, og vi kunne ikke lave det her arbejde uden adgang til lobbyisterne, siger socialdemokraten Dan Jørgensen. Han peger ligesom flere af de andre danske medlemmer på flere afgørende forskelle i organisationers måde at påvirke Europa- Parlamentet på. Tager man Greenpeace, var det før i tiden sådan, at de lænkede sig til en skorsten eller noget andet for at gøre opmærksom på deres sag. Men i dag laver de klassisk lobbyisme. Jeg modtager konkrete forslag fra Greenpeace, som efterfølgende havner i teksterne, siger Dan Jørgensen. Ud af det nationale fængsel Men ikke alle organisationer er lige gode til at påvirke de politiske beslutningsprocesser i Bruxelles. Der er f.eks. enorm forskel på de organisationer, som er del af en større sammenslutning med en europæisk paraplyorganisation, og så mindre organisationer, som opererer selv. Hvis en dansk organisation eller virksomhed kun henvender sig til danske medlemmer af Europa-Parlamentet, er slaget tabt på forhånd. Den, der ønsker indflydelse i den magtfulde institution, skal tale med de centrale politikere. Og det gøres bedst, hvis man har et netværk. Som f.eks. Landbrugsrådet, der er med i sammenslutningen af europæiske landbrugsorganisationer (COPA) eller DI, som er med i BusinessEurope. Den, der vil have indflydelse i Europa, er nødt til at komme ud af sit nationale fængsel. Don t walk alone, siger Henrik Fallesen. Og lobbyisterne har læst skriften på væggen: Mange organisationer har i dag forstået, at de ikke behøver at gå en omvej via en dansk parlamentariker, siger Anders Samuelsen fra De Radikale. Han bakkes op af Christel Schaldemose fra Socialdemokraterne: De organisationer, som har en europæisk overbygning, er suverænt de dygtigste. De danske parlamentarikere er hurtige til at rose de mange professionelle aktører, som kontakter dem. Men de kan samtidig pege på, at det langt fra er alle, som er lige dygtige til spillet. Dansk fagbevægelse kritiseres (men helst uden for citat) for at være meget svær at håndtere, fordi de oftest kommer til de danske parlamentarikere med ønsker om, at de skal stoppe eller forhindre noget, som er på vej. Hvis du vil have indflydelse her i Parlamentet, så skal du vide, hvad du taler om, og vide, hvad du vil. Du skal være konstruktiv. Ellers får du ingen indflydelse, siger tidligere statsminister og formand for De Europæiske Socialdemokrater, Poul Nyrup Rasmussen. Og hvis du vil have indflydelse, skal du være ude i god tid. Det kan ikke nytte at komme rendende dagen før, noget skal besluttes, siger den konservative Gitte Seeberg. Ministre ude i kulden Parlamentarikerne har også noteret sig, hvordan nogle ministre tydeligt har forstået at udnytte den indflydelse, et aktivt samarbejde kan give, mens andre ministre nærmest må se sig sat uden for indflydelse på den europæiske scene, fordi de ikke kan agere. Miljøminister Connie Hedegaard fremhæves af flere MEPer, som en dygtig aktør. Socialdemokraten Dan Jørgensen, der sidder i parlamentets miljøudvalg, men som i Danmark havde været i oplagt opposition til den konservative miljøminister, bekræfter det gode samarbejde i forbindelse med bl.a. sagen om kemikalielovgivningen: Vi havde et godt samarbejde Connie Hedegaard og jeg vi var gensidigt afhængige af hinanden og kunne udveksle informationer. Det var virkeligt vigtigt. Andre ministre i den danske regering har til gengæld stort set sovet sig forbi oplagte muligheder for politisk indflydelse. Et eksempel er videnskabsminister Helge Sander. I Europa-Parlamentet sad socialdemokraten Britta Thomsen og var en af de helt centrale figurer i forhold til etableringen af det nye syvende EU-rammeprogram for forskning. I Europa var en omfattende kamp i gang om en opprioritering af forskningen, og statsminister Anders Fogh Rasmussen havde gjort netop den sag til sin europæiske mærkesag. Men i slagsmålet om medlemslandenes præferencer, og de danske ønsker om en fordobling af forskningsmidlerne, savnede Britta Thomsen ministerens indspark: Videnskabsministeren var passiv, og vi fik ikke megen hjælp fra ham og hans folk i den sag. Når Connie Hedegaard gang på gang fremhæves som en minister med kontrol over spillet i Bruxelles, er det bl.a., fordi hun ikke kun frem-

4 15 sender sine embedsfolk med budskaber. Når det er nødvendigt, tager ministeren selv de nødvendige møder. Flere kilder, Ugebrevet har talt med, peger på, at en del parlamentarikere lægger stor vægt på, at ministre selv deltager i møder med MEPerne. Samtidig er parlamentarikerne ikke længere bange for at straffe ministre, som direkte demonstrerer manglende respekt for Parlamentet. Et eksempel, som flere peger på, er trafik- og energiminister Flemming Hansen. Han har før haft stor nytte af MEPernes hjælsomhed. For eksempel dengang han ikke selv kunne skaffe det nødvendige antal kørselstilladelser til danske eksportvognmænds transporter gennem de østrigske alper. Tilladelser som Venstres Anne E. Jensen til gengæld kunne skaffe gennem Parlamentet. Men den hjælpsomhed blev af Flemming Hansen betalt tilbage med foragt for Parlamentet, da han afviste at møde op i dets særlige undersøgelsesudvalg om CIA-aktiviteter i Europa. Både på trafik- og frem for alt på energiområdet får Flemming Hansen stort behov for Europa-Parlamentet i de kommende år. Men har man først vist foragt for Parlamentet, bliver hjælpen sværere at finde. På den måde kan trafikministerens overlegne holdning til CIAs flyaktivitet pludselig vise sig at få konsekvenser for danske energivirksomheder. En overset udløber af de nye magtforhold i Europa. Europæisk indflydelse Holder man de 14 danske MEPeres kommende arbejdsopgaver og ambitioner op mod menige danske folketingsmedlemmers arbejdskalender frem til sommeren 2009, står politikerne i Bruxelles over for en stribe ambitiøse projekter. Og alle er de bevidste om, at det, de foretager sig, ikke kun har konsekvenser for 5 millioner danskere, men derimod for 450 millioner europæere. Indflydelsen her er langt større. Hvis man flytter noget i Europa-Parlamentet, har man virkelig flyttet noget. For så får det betydning i hele Europa. Danmark er jo en dråbe i havet, siger SFs Margrete Auken, der har mange års erfaring fra Folketinget. Og der er opbakning til hendes synspunkt: I Folketinget har de menige medlemmer ikke særlig indflydelse. Der agerer man stemmekvæg det gør man ikke her, siger den radikale Anders Samuelssen, der også har en fortid i Folketinget. I dag er de nationale parlamenter marginaliserede i lovgivningsprocessen. De har i dag bare fordelingspolitikken, som de kan bestemme over. Europa-Parlamentet er den eneste parlamentariske forsamling, som har reel indflydelse på lovgivningen, siger Jens-Peter Bonde fra JuniBevægelsen. Han peger på en undersøgelse, som den tidligere tyske præsident, Roman Herzog, for nylig offentliggjorde. Den viste, at 84 pct. af al tysk lovgivning kom fra EU, mens kun 16 pct. var på nationalt initiativ. Tag spørgsmålet om pesticider i drikkevandet den sag var tabt i Folketinget, men blev vundet i Europa-Parlamentet. Det samme gælder med F-gasserne, som blev ordnet med det grønne flertal her i Parlamentet, siger Jens-Peter Bonde. Europa-Parlamentet er i dag et mødested, hvor parlamentarikere, der gider at arbejde, kan sætter fingeraftryk, siger veteranen, der, som en af blot seks personer, har været medlem af Europa-Parlamentet siden det blev direkte valgt første gang i Store projekter Og ambitionerne er store hos de danske europaparlamentarikere også når det gælder arbejdsområder. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen står i spidsen for et stort initiativ i retning af fælles europæiske regler for kapitalfonde. Som formand for det europæiske socialdemokrati har Nyrup Rasmussen helt unikke muligheder for at sætte nye europæiske dagsordner, og han har sammen med den tidligere kommissionsformand, Jacques Delors, udarbejdet et fælles europæisk socialdemokratisk program for modernisering af især arbejdsmarkederne i Europa (New Social Europe). Blandt de øvrige socialdemokrater vil Christel Schaldemose bl.a. arbejde med spørgsmålet om patientmobilitet, mens Dan Jørgensen skal rode med fælles europæiske regler for pesticider, og Britta Thomsen skal håndtere den store omfattende energipakke, som Europa-Kommissionen har fremlagt i Europa. Hos Venstre fortsætter Karin Riis-Jørgensen kampen for liberaliseringer og et egentligt indre marked. Hun spillede en vigtig rolle i hele arbejdet med det såkaldte servicedirektiv, som kan vise sig at få økonomisk lige så stor betydning som hele resten af det indre marked. Niels Busk arbejder med landbrugs- og fiskeripolitik, mens Anne E. Jensen skal lave EU-lovgivning for både jernbaner, lufttransport og søtransport. Blot en dråbe Kan man flytte noget i EU- Parlamentet, har man virkelig fået indflydelse. Danmark er jo kun en dråbe i havet, anser SFs Margrete Auken.

5 16 Mediernes darlings Danske MEPer er meget mere i medierne end kollegerne i Folketinget. Selv danske ministre overhales i nogle sager af MEPerne. MM Medierne følger magten Antal citater i danske aviser 1 Poul Nyrup Rasmussen Karin Riis-UJørgensen Mogens N.J. Camre Dan Jørgensen Gitte Seeberg Jens-Peter Bonde Margrete Auken Anders Samuelsen Anne E. Jensen Britta Thomsen Niels Busk 234 Ole Christensen Antal Citater i ledende dagblade Antal 55 Bendt Bendtsen 61 Karin Riis-Jørgensen Figur 2: Medierne har opdaget MEPernes magt og flyttet dækningen derhen, hvor magten er. Venstres Karin Riis Jørgensen blev oftere spurgt om servicedirektivet i de store danske dagblade end økonominister Bendt Bendtsen. Note 1 : Citater fra aviserne i InfoMedia-databasen målt fra 1. juli 2004 til januar Note 2 : Citater fra Jyllands-Posten, Berlingske, Politiken, Information og Børsen fra 1. juli 2004 til januar Kilde: Ovennævnte, Ugebrevet Mandag Morgen. Samtidig er hun med i EUs budgetudvalg og dermed med til at fordele EU-milliarderne. Budgetudvalget er også et af de områder, hvor den radikale Anders Samuelsen vil slås for indflydelse. Han har bl.a. været med til at fordele 15 milliarder kr. til forskellige miljøprojekter. Den konservative Gitte Seeberg har lagt sine kræfter i udenrigsudvalget, og mens nationale parlamenter stort set ikke har nogen indflydelse på udenrigspolitik, så har Europa-Parlamentet en ikke uvæsentlig udenrigspolitisk effekt. Udvalget får besøg af og kan diskutere med fremtrædende politikere af en kaliber som f.eks. den pakistanske præsident, Musharraf, og den irakiske vicepræsident Mahdi. Personer, hvis indflydelse på og indsigt i forholdene i og omkring Irak er langt højere, end hvad danske medlemmer af Folketinget typisk får adgang til. Og Europa-Parlamentet udtaler sig i et utal af udenrigspolitiske sager. Gitte Seeberg peger på våbenembargoen mod Kina som et eksempel på udenrigspolitisk indflydelse, ligesom udtalelserne om de bulgarske sygeplejersker i Libyen. SFeren Margrete Auken fremhæver, hvordan hendes arbejde med at sætte fokus på forholdene for de kasteløse i Indien har bragt store dele af det indiske diplomati i aktion. Sagen om Indien; det er noget, hvor Parlamentet kan noget, som Folketinget ikke kan, siger Margrete Auken. Hendes store sag i de kommende år bliver handelsliberaliseringer til gavn for udviklingslandene. Medierne er på Selv danske medier har tilpasset sig de nye europæiske magtforhold og følger i dag i langt højere grad end tidligere Europa-Parlamentet. Og erfaringerne hos flere af parlamentarikerne er, at de optræder væsentligt mere i danske medier, efter de er kommet i Europa-Parlamentet, end dengang de var medlemmer af Folketinget. Jeg er væsentligt mere på tv hernede, end jeg var de sidste år, jeg sad i Folketinget. Og når man er i medierne hernede, er det med budskaber om politik. Her har vi ikke alt det personfnidder, som man har derhjemme. Alle de strategiske overvejelser og al den overflade, siger den radikale Anders Samuelsen. Ugebrevet har undersøgt de danske parlamentarikeres optræden i danske medier og en håndfuld af dem har på to et halvt år optrådt omkring gange i danske skrevne medier. Se figur 2. Topscorer er ikke overraskende tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Men det mest tydelige bevis på, hvordan medierne i Danmark har tilpasset sig de nye magtforhold, er en optælling af, hvor meget henholdsvis Venstres Karin Riis-Jørgensen og økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen har optrådt i de danske dagblade i sagen om servicedirektivet. Her viser optællingen, at Karin Riis- Jørgensen er mere omtalt i medierne end Bendt Bendtsen. Et klar udtryk for de faktiske forhold, hvor kompromiset om servicedirektivet blev skrevet og forhandlet i Europa-Parlamentet ikke i ministerrådet, hvor Bendt Bendtsen måtte se på, hvordan det var MEPerne, som formulerede de sidste ord i den sag. MM Ole Vigant Ryborg or@mm.dk