INDHOLD FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING... 3 BEGRUNDELSE... 5 PROCEDURE... 8

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 ENDELIG A6-0284/ BETÆNKNING om udvikling af en EU-handlingsplan for genopretning af ål (2005/2032(INI)) Fiskeriudvalget Ordfører: Albert Jan Maat RR\ doc PE v02-00

2 PR_INI INDHOLD Side FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING... 3 BEGRUNDELSE... 5 PROCEDURE... 8 PE v /8 RR\ doc

3 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING om udvikling af en EU-handlingsplan for genopretning af ål (2005/2032(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om udvikling af en EU-handlingsplan for forvaltning af ål (KOM(2003)0573), der henviser til forretningsordenens artikel 45, der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6-0284/2005), 1. anmoder Kommissionen om at opfordre medlemsstaterne til hurtigst muligt at udarbejde nationale forvaltningsplaner, som bør omfatte følgende punkter: a) gennemførelse af tekniske foranstaltninger til afhjælpning af forhindringer i indvande, så ålenes vandring lettes i videst muligt omfang, dvs. kolonisering opstrøms og vandring nedstrøms til havet, b) indsamling af data om, kontrol og eventuelt begrænsning af såvel erhvervs- som sports- og lystfiskeri i form af midlertidige fangstforbud, hvis det er berettiget ud fra historiske og videnskabelige data, hhv. begrænsning af fangstkapaciteten under behørig hensyntagen til nationale forskelle i fiskerimetoder og troværdig selvregulering, c) udvidelse af udsætningen af glasål og ål fra akvakulturproduktion i de forvaltede områder i de europæiske indvande, d) sikring af, at åleopdræt ikke bliver så udbredt, at det ødelægger rentabiliteten af fiskeriet efter vildtlevende ål, enten ved at denne form for fiskeri berøves den glasål, som naturligt genopbygger bestandene, eller ved at det ikke sikres, at gydemodne blankål frit kan passere til gydepladserne, e) foranstaltninger til styring af skarvbestandene for at nedsætte ålenes dødelighed; 2. opfordrer Kommissionen til at lade foretage en gennemgribende undersøgelse af klimaforandringens rolle i forbindelse med nedgangen i ålebestandene; 3. opfordrer Kommissionen til at gennemføre nærmere undersøgelser af eventuelle hindringer i havet for den naturlige ålevandring ud i Saragossahavet; 4. noterer sig ICES' videnskabelige rapporter om dette spørgsmål; 5. opfordrer Kommissionen til at gennemføre undersøgelser af ålenes sundhedstilstand og de hindringer, eksterne faktorer som PCB og fiskesygdomme kan have for en vellykket vandring og gydning; RR\ doc 3/8 PE v02-00

4 6. opfordrer Kommissionen til at gennemføre undersøgelser af den biogeografiske fordeling af bestandene af ål af denne art; 7. opfordrer Kommissionen til at gennemføre undersøgelser af forurening som en faktor til vurdering af eventuelle årsager til dødelighed blandt bestande af ål i indvande med ferskvand; 8. opfordrer Kommissionen til at iværksætte en undersøgelse af mulighederne for støtte til forandringsprocessen, bl.a. fra Den Europæiske Fiskerifond; 9. opfordrer Kommissionen til at tilpasse fangst- og eksportpolitikken for ål således, at der er tilstrækkeligt med glasål tilbage til den naturlige vandring og tilstrækkeligt med glasål til rådighed til en rimelig pris til udsætning i det naturlige leveområde for ål i overensstemmelse med en bæredygtig fiskeriforvaltning i Europa; 10. opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger til regulering af fiskeriet og markedsføringen og til kontrol af mængderne af markedsførte glasål ved hjælp af et fangstregistreringssystem med henblik på mere effektivt at kunne bekæmpe det ulovlige fiskeri, der forårsager en væsentlig nedsættelse af bestanden af gulål og voksne ål; 11. opfordrer Kommissionen til at stille forslag om, hvordan de samfundsøkonomiske følger af en begrænsning af fangsten og eksporten af glasål kan afbødes; 12. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at oprette en særlig budgetpost på fiskeribudgettet for at medfinansiere ferskvandsfiskeriets omstrukturering i Europa og for at afbøde følgerne af en ændret politik for glasål; 13. opfordrer Kommissionen til efter gennemførelsen af handlingsplanen årligt at underrette Europa-Parlamentet og Rådet om fremskridtene og de opnåede resultater i de enkelte medlemslande; 14. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. PE v /8 RR\ doc

5 BEGRUNDELSE Der har i de sidste år været en dramatisk tilbagegang i Den Europæiske Unions ålebestande. Det må befrygtes, at denne fiskeart er i fare for at uddø, hvis der ikke hurtigt gennemføres en handlingsplan inden for Den Europæiske Union. Den europæiske ål befiskes i hele dens udbredelsesområde (hele Europa, Nordafrika). Fangsten af glasål er koncentreret i Sydvesteuropa; fangsterne (ca. 100 tons) anvendes til direkte forbrug, til opdræt af gulål i Europa og frem for alt i Fjernøsten og til udsætning i resten af Europa. Fangst af gulål og blankål forekommer overalt i de europæiske farvande. Fangsterne (skønsmæssigt ca tons) anvendes sammen med produktionen fra åleopdræt (ca tons) til konsum (røget, stegt, i gelé osv.). Tabel 1: Oversigt over de vigtigste lande, hvor den europæiske ål fanges eller opdrættes. Tallene gengiver den officielle produktion i år 2000 (Kilde: ICES/EIFAC arbejdsgruppe ål). De officielle fangsttal ligger væsentligt under de faktiske fangstmængder, der formodes at være dobbelt så høje. Fiskeri inden for EU Fiskeri uden for EU Åleopdræt Land Produktion (t) Land Produktion (t) Land Produktion (t) Det Forenede 796 Egypten Nederlandene Kongerige Tyskland 686 Norge 281 Danmark Danmark 620 Tyrkiet 176 Italien Sverige 560 Tunesien 108 Det øvrige Europa Italien 549 Marokko 100 Asien Polen 429 Andre 238 Frankrig 399 Nederlandene 351 Irland 250 De øvrige medlemsstater i EU 280 Bestanden af ål over mindstemålet for fiskeri er i de sidste år gået tilbage med 50 % (i løbet af de sidste 40 år endda med 75 %), mens bestandene af glasål i samme tidsrum er gået tilbage med 95 %. Ålen er en fiskeart, som der traditionelt er stor efterspørgsel efter i Europa. I nogle områder præger ålen i høj grad den kulinariske tradition og er en væsentlig bestanddel af det naturlige habitat. Selvom ferskvandsfiskeri ikke officielt hører under den fælles fiskeripolitik, tvinger det fælles problem os vel alligevel i mange medlemsstater til en fælles indgriben. Sker dette ikke, vil der være stor fare for, at det bliver umuligt at opretholde eller genopbygge ålebestandene. Der er naturligvis store forskelle mellem de enkelte medlemsstater og klimazonerne. I Skandinavien er situationen anderledes end eksempelvis i Frankrig. Alligevel kan man i hele Unionen konstatere en stærk nedgang i ålebestandene. RR\ doc 5/8 PE v02-00

6 Hvert europæisk farvand med åleforekomst bidrager muligvis til produktionen af blankål (forplantningsdygtig åleart), mere tættere på havet end i farvande inde i landet, i nogle lande mere end i andre. Det er uklart, om blankål fra alle lande virkelig er delagtige i forplantningen, eller om parringspopulationen stammer fra en lille del af Europa, mens blankålen i de øvrige lande ikke yngler. Det hævdes igen og igen, at de fleste hunner blandt blankålene kommer fra Skandinavien, men det synes også sandsynligt, at Biscayabugten, hvortil flere end 95 % af glasålene kommer, udgør det egentlige kerneområde. Beskyttes det ene område, men ikke det andet, er der risiko for, at det uheldigvis er det forkerte område, der beskyttes. For at være på den sikre side bliver man nødt til at gå ud fra, at alle udvandrende blankål muligvis yngler. Ikke et eneste land kan derfor unddrage sig en fælles indsats til fordel for bestanden af kønsmodne ål. I årenes løb er andelen af de såkaldte vildt fangede ål faldet kraftigt i forbruget af ål. Den største del af de ål, der er bestemt til forbrug, kommer fra akvakulturen. Følgen af det er, at der anvendes stadig flere fangede glasål i akvakulturen. Denne udvikling er stærkt fremskyndet af den enorme efterspørgsel efter glasål fra Sydøstasien. Derfor er markedspriserne på glasål steget så stærkt, at det absolut ikke mere er rentabelt for ferskvandsfiskeriet i Europa at sætte glasål ud i de europæiske vandløb og indvande. Da der er tilbagegang i ålebestandene i hele Europa, synes det i øjeblikket mest sandsynligt, at alle ål i Europa tilhører en og samme bestand og stammer fra et eneste gydeområde. Derfor er genopbygningen af ålebestanden primært et internationalt problem. Samtidig er ålen frem for alt en fisk, der forekommer i små farvande spredt i hele Europa, hvor der drives fiskeri i ringe omfang, og hvor mange lokale faktorer spiller ind. En genopbygningsplan kan kun gennemføres i alle små farvande under medvirken af de parter, der er berørt på lokalt plan, og de lokale myndigheder. Den internationale genopbygningsplan skal baseres på information, der er samlet i alle disse små farvande. Denne dobbelte karakter, som genopbygningen af ålebestanden har (problem på globalt niveau med følger for små farvande), nødvendiggør en rollefordeling mellem højere og lavere myndigheder, mellem myndigheder og implicerede. På den ene side skal den centrale myndighed (EU) fastlægge rammebetingelserne for en bæredygtig forvaltning og derefter overføre dem til de lavere (nationale) myndigheder, der for deres part igen kan implementere dem i form af betingelser for regionale fiskeriforvalteres fangstplaner. På den anden side skal den lokale forvaltning støtte sig til informationer om den lokale situation, og disse informationer skal den (overordnede) myndighed anvende til kontrol og vurdering af den gennemførte forvaltning. Et godt samarbejde mellem fiskerisektoren, andre implicerede og myndighederne er derfor af ganske væsentlig betydning. Handlingsplan Kommissionen har den 1. oktober 2003 vedtaget sine planer for udviklingen af en EU- PE v /8 RR\ doc

7 handlingsplan for forvaltning af ål 1. Det skal konstateres, at det hidtil formelt er blevet derved. En succesfuld politik for det europæiske ferskvandsfiskeri er kun mulig, hvis der formuleres et fælles mål, og der samtidig gives plads til, at medlemsstaterne kan træffe egnede foranstaltninger via nationale forvaltningsplaner, hvorved der skal tages højde for de enorme forskelle mellem de enkelte medlemsstater med hensyn til formen for fiskeri og det naturlige habitat. I den sammenhæng er subsidiaritet nøgleordet. Kommissionen bør imidlertid undersøge, om forvaltningsplanerne er effektive og mulige at gennemføre. Den omstændighed, at omsætningen af meddelelsen fra 2003 til konkret politik lader vente på sig, er grunden til, at Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg har udarbejdet denne initiativbetænkning. 1 KOM(2003)0573. RR\ doc 7/8 PE v02-00

8 PROCEDURE Titel Procedurenummer Hjemmel i forretningsordenen art. 45 Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet om tilladelse Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet Ingen udtalelse(r) Dato for afgørelse Udvidet samarbejde Dato for meddelelse på plenarmødet Beslutningsforslag, der indgår i betænkningen Ordfører(e) Dato for valg Oprindelig(e) ordfører(e) Udvikling af en EU-handlingsplan for genopretning af den europæiske ål 2005/2032(INI) PECH Albert Jan Maat Behandling i udvalg Dato for vedtagelse Resultat af den endelige afstemning Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 for: imod: hverken/eller: James Hugh Allister, Elspeth Attwooll, Marie-Hélène Aubert, Iles Braghetto, Luis Manuel Capoulas Santos, David Casa, Zdzisław Kazimierz Chmielewski, Carmen Fraga Estévez, Ioannis Gklavakis, Alfred Gomolka, Pedro Guerreiro, Ian Hudghton, Heinz Kindermann, Henrik Dam Kristensen, Albert Jan Maat, Rosa Miguélez Ramos, Philippe Morillon, Seán Ó Neachtain, Willi Piecyk, Catherine Stihler, Margie Sudre Duarte Freitas Dato for indgivelse - A A6-0284/2005 PE v /8 RR\ doc