Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20."

Transkript

1 Center for Fiskeri (e post: Den 24. marts 2014 J. nr Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark Vi kvitterer for arbejdet med strategien. Vi er enige i mange elementer, men udkastet lider desværre af alvorlige mangler. Overordnet set ønsker vi, at der ikke sker en overimplementering af EU regler, da det kan være særdeles skadelig for konkurrenceevnen og produktionsarbejdspladser i den danske akvakultursektor. Dertil kommer, at tidligere vækststrategier for akvakultur ofte har bygget på urealistiske forestillinger om mere vækst og mere miljø gennem brug af mere effektive teknologier. Vi har set det i forslag fra EU Kommissionen og HELCOM, og i den lange række af danske initiativer. Faktum er, som det fremgår af udkastet, at produktionen i dambrug er faldet med 16 % i perioden fra 2001 til 2011, og at udledningen af kvælstof (N) er faldet med 42 %. Dambrugerne har i perioden 2004 til 2012 investeret over ½ mia. kr. i ny teknologi, hvoraf samfundet via fiskeriprogrammer skønsmæssigt har bidraget med over 100 mio. kr. Om dette forhold står der blot i udkastet, at sektoren har dog endnu ikke fået det fulde udbytte af denne udvikling i form af vækst i produktionen. DA mener, at årsagen til fraværet af vækst i dansk akvakultur er rammevilkårene for erhvervet, der har fokuseret ensidigt på miljø frem for vækst. Der skal fremover skabes en bedre balance mellem vækst i form af øget produktion og miljøhensyn. DA foreslår at tilføje følgende tekst til strategien: Årsagen til den manglende vækst er, at store investeringer i miljøteknologiske forbedringer hidtil har været brugt til udledningsreduktion og ikke til at øge produktionen i akvakulturerhvervet. Nye investeringer i miljøteknologiske forbedringer skal fremover primært bruges til at øge produktionen og sekundært til udledningsreduktion, sådan at incitamentsgrundlaget for yderligere investeringer i miljøtekniske forbedringer vil være til stede hos de enkelte producenter i akvakulturerhvervet.

2 Hvis teknologieffekten havde været anvendt til at øge produktionen, kunne væksten i produktionen have set således ud: År Fisk Tons N Tons N/fisk Kg/tons Ændring 46 % 0 % 30 % Tabellen viser, at vi kunne have øget produktionen med 46 %, hvis teknologieffekten var anvendt til vækst og ikke til miljø. Strategien forholder sig ikke til det politiske valg mellem vækst og miljø. Miljøministerens vision om, at nye anlæg giver mulighed for at producere endnu flere fisk, men på en måde, så vi samtidig reducerer kvælstofbelastningen på miljøet lægger desværre op til en gentagelse af de seneste 25 års fejlslagne politik for akvakultur. DA foreslår at tilføje følgende tekst til strategien: Der er behov for en ny og mere aktiv politik for akvakultur. For at udnytte viljen til fortsat udvikling og forbedring af produktionen og miljøet skal rammevilkårene forbedres, således at miljøteknologiske forbedringer medfører mulighed for øget produktionen indenfor den samme N kvote. Dambrug Den vigtigste miljømæssige barriere for vækst er udledning af N. Akvakulturudvalgets anbefaling om udlederkontrol forudsætter tildeling af N kvoter: udvalget har ikke forholdt sig til størrelsen af de totale kvoter for kvælstof, men udvalget noterer, at der udestår en fordelingspolitisk diskussion. Kvoten til dambrug kan beregnes ud fra dambrugsbekendtgørelsen. Udlederkontrol indebærer, at dambrug tildeles en N kvote på 52,1 x det tilladelige foderforbrug (F till ). De danske dambrug har en samlet F till på ca tons. Fuld implementering af udlederkontrol skal derfor modsvares af en total N kvote på ca tons N. Fordelen ved udlederkontrol er, at det giver dambrugeren et incitament til at optimere produktionen mest muligt miljøteknologisk, således at der kan produceres flest mulige fisk inden for den givne N kvote. Hvis der indføres miljømål for kg N per ton fisk, vil det udhule det grundlæggende princip i udlederkontrol og fjerne dambrugernes incitament til at optimere produktionen mest muligt under de givne rammer, og en øgning af produktionen vil ikke være realistisk.

3 En kvote på tons N vil sikre, at eksisterende modeldambrug kan udnytte deres vækstpotentiale, og de traditionelle dambrug får et stærkere incitament til at investere i ny teknologi, så de kan udvide deres produktion. Det kræver, at der findes tilfredsstillende løsninger på dambrugsbekendtgørelsens syv knaster. DA foreslår at implementere følgende tiltag: Implementeringen af udlederkontrol skal modsvares af en total N kvote på tons N, og dambrugerne skal have lov til at udvide produktionen indenfor den givne N kvote, således at dambrugerne har et økonomisk incitament til at investere i miljøteknologiske forbedringer. En række traditionelle dambrug er mindre anlæg, hvor det ikke er rentabelt at bygge om til fx modeldambrug. Derfor er der også behov for tiltag, der kan fremme strukturudviklingen. Det indebærer bedre muligheder for at sælge og flytte foderkvoter og indførelse af en statslig ophørsordning. Sidstnævnte kan bidrage til at løse problemet vedr. fjernelse af spærrende opstemninger, men der er fortsat behov for, at staten følger akvakulturudvalgets anbefaling om at oprette en særlig pulje til dette formål. Der er tale om en urealistisk forventning, når der lægges op til, at en omlægning af de eksisterende dambrug forventes at øge produktionen med tons fisk. Målsætningen om, at Regeringen vil gennemgå administrationsgrundlaget af relevans for akvakulturområdet med henblik på at identificere muligheder for målretning, forbedringer og eventuelle forenklinger af regler og procedurer er ligeledes for svag og upræcise. DA foreslår følgende konkrete tiltag: 1. Miljømålet skal ændres, så dambrug tildeles en samlet N kvote på tons, hvilket giver et vækstpotentiale på ca tons fisk (27 kg N/ton fisk). Kvoten skal låses indtil mindst Der skal afsættes de nødvendige midler til erstatninger for fjernelse af spærringer ved dambrug. 3. Dambrugsbekendtgørelsens syv knaster skal fjernes. 4. Der skal udarbejdes bindende retningslinjer for flytning af foder mellem dambrug, og det skal være muligt at flytte (N) foderkvoter på tværs af vandoplande. 5. Der skal oprettes en statslig ophørsordning for dambrug.

4 Havbrug De eksisterende havbrug har tilladelser til at udlede i alt ca. 373 tons N per år, men vandplanerne medtager kun en samlet udledning på 243 tons. Derfor skal det klart fremgå af strategien, at der i vandplanerne skal være plads til en udledning på 373 tons N fra de eksisterende havbrug i overensstemmelse med de gældende tilladelser. Det skal endvidere anføres, at der i de 40 havbrugszoner, som erhvervet har foreslået uden for vandplansområderne i områder med stor fortynding, ikke skal kompenseres for ekstra N udledninger før tidligst efter Der kan ikke afvises, at N udledninger fra havbrug i disse zoner i mindre omfang kan blive ført ind i ét eller flere vandoplande. Det skal sikres, at dette forhold ikke skaber problemer for udvikling af havbrugssektoren. Det har vist sig særdeles problematisk at administrere brugen af fangkulturer, og det hæmmer anvendelse og brug af fangkulturer som virkemiddel til fjernelse af ekstra udledninger af N. DA foreslår derfor følgende fire konkrete initiativer for havbrug: 1. Der skal være plads til udledning af 373 tons N fra havbrug i vandplanerne, i overensstemmelse med de gældende tilladelser. 2. De 40 havbrugszoner uden for vandplansområderne og i de ydre vandplansområder skal fritages for krav om N kompensation indtil mindst Sikre at evt. N fluxe fra de 40 zoner ind i vandoplande ikke hæmmer udviklingen. 4. Der skal etableres et enkelt og klart operationelt administrationsgrundlag for brug af fangkulturer ved havbrug. I de tidligere akvakultur strategier har der været fastlagt en samlet N kvote på ca tons N, og hvis akvakultur erhvervet skal kunne vokse, skal der give plads til dette i vandplanerne, og der skal der være bedre rammevilkår for erhvervet. Ål DA foreslår at tilføje følgende tekst til strategien: Den danske produktion af ål er faldet med 35 % i perioden 2004 til Det skyldes primært, at en række danske og internationale detailkæder ikke længere sælger år som følge af bl.a. WWF og Greenpeaces kampagner mod salg af ål.

5 Bestanden af ål er faldet markant siden 1980 erne, og ålen betragtes i dag som kritisk truet. Derfor er den opført på IUCN s (International Union for Conservation of Nature) rødliste, og den er optaget på Washington konventionen/cites liste over truede dyr. Det har bl.a. medført, at al international handel med lande uden for EU skal forhåndsgodkendes af CITES. De europæiske glasålefiskere kan derfor ikke længere sælge glasål til asiatiske ålefarmere, der indtil 2009 aftog størstedelen af fangsten af de europæiske glasål. EU kommissionen har pålagt medlemslandene at udarbejde nationale forvaltningsplaner for ål. Målet er, at 40 % af alle blankål fra ferskvand, set i forhold til den oprindelige bestand før menneskets påvirkning, frit skal kunne vandre tilbage mod gydepladserne. Det skal bl.a. nås gennem forbedringer af ålens habitat områder, fjernelses af spærringer, kvoter på fiskeri af glasåls, reduktion af fangsten af ål og genudsætninger af små ål i områder hvor muligheden for opvækst er stor. Udsætning indgår i den danske forvaltningsplan, og de danske åleopdrættere leverer i samarbejde med Fødevareministeriet sætteål til udsætning. I perioden 2010 til 2011 er der udsat i alt ca. 4,5 mio. sætteål. Denne aktivitet bliver bragt i fare, hvis erhvervsgrundlaget for åleopdræt forsvinder. De danske åleopdrættere deltager i netværket Sustainable Eel Group (SEG), der arbejder på at sikre en hurtig genopretning af den europæiske ålebestand. Medlemmerne omfatter bl.a. NGO er, forskere og virksomheder fra ålebranchen. SEG har udarbejdet The Sustainable Eel Standard, som skal dels styrke branchens ansvarlighed dels via certificeringsbeviser give forbrugerne mulighed for at vælge ål, som overholder standarden. SEG arbejder også for at øge udvandringen af blankål til Sargassohavet ved at identificere egnede områder for genudsætning, fjerne spærringer i vandløb og genopbygge ødelagte levesteder. Stor dødelighed blandt opfiskede glasål i visse franske floder har sået tvivl om nytten af genudsætninger. SEG presser derfor på for at få indført mere skånsomme fiskemetoder, og SEG standarden fastlægger maksimal dødelighed under fiskeri og opbevaring af glasål, der er i overensstemmelse med best praksis. SEG standarden stiller større krav til ålefiskeri og opdræt end EU s genopretningsplan. Den ultimative løsning er reproduktion af den Europæiske ål i akvakultur. Herved vil akvakulturen ikke længere være afhængig af glasål fiskeri, og fiskeritrykket på den naturlige bestand vil kunne sænkes gennem bæredygtigt opdræt på ålefarme. Højteknologfonden har netop bevilliget 15 mio. kr. til et nyt åleprojekt (eel hatch), der skal støtte udvikling af teknologi til åleopdræt. Projektet har en varighed på 3½ år og et samlet budget på 30 mio. kr.

6 Bag projektet står forskere og erhvervet, der i fællesskab skal udvikle den teknologi, der skal til, for at få ål til at yngle i fangenskab. Det primære formål er at udvikle forbedrede reproduktionsmetoder og udvikle systemer til larvekultur, som kan forsyne åleproducenterne med glasål. Konsortiet bag det nye projekt er internationalt førende inden for produktion af levedygtige æg og larver af den europæiske ål, og partnerne får gennem det nye projekt mulighed for at bygge videre på de resultater, der er opnået som del af et større EU forskningsprojekt (PRO EEL), som var koordineret af DTU Aqua. Det danske åleopdræt er i fare for at forsvinde. Dermed tabes der store værdier i form af eksisterende opdrætsanlæg og ekspertise i opdræt af ål. Den umiddelbare fordel det danske opdrætserhverv har, for at udnytte potentialet i den fremsynede satsning i Højteknologifondens åleprojekt, forsvinder dermed også. Erhvervet har henledt regeringens opmærksomhed på, at glasålindvandringen har været stigende siden lavpunktet i 2009, målt på fiskeriet i Frankrig og England (Catch Per Unit Effort, CPUE). Særligt de seneste 2 sæsoner har denne udvikling accelereret i en grad, der ikke er forudset i de opstillede modeller for bestandens udvikling. Erhvervet har givet udtryk for, at det netop i denne situation vil være ekstra beklageligt at skulle afvikles. Regeringen vil på den baggrund tage initiativ til at nedsætte et åleudvalg med deltagelse af erhvervet, forskere, detailhandel, interesseorganisationer m.v. Udvalget skal fremlægge anbefalinger til, hvordan ønsket om vækst i åleopdræt kan kombineres med hensynet til at sikre ålens overlevelse. Venlig hilsen Dansk Akvakultur Brian Thomsen

7

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur 1 Om medier & miljø & eksperter & lobbyisme FEM er har et lige så hårdt liv som alle andre I bruger de forkerte eksperter: pindsvin i

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0425 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0425 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0425 Bilag 2 Offentligt København 12. april 2013 Til fødevareminister Mette Gjerskov, Folketingets fødevareudvalg samt Europaudvalget Vedr. rådsmøde den 22 23. april. Fremtidens

Læs mere

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Dansk akvakulturs forsknings- Indledning Moderne akvakultur er et videnbaseret erhverv understøttet af udvikling og forskning. Det bidrager til at sikre en bæredygtig vækst, og det styrker fødevarekvaliteten

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

Overvejelser i forbindelse med evt. stop for salg af ål

Overvejelser i forbindelse med evt. stop for salg af ål Overvejelser i forbindelse med evt. stop for salg af ål WWF udgiver årligt en fiskeguide, som sætter fokus på bæredygtigt fiskeri ved at opdele de forskellige fisk i tre kategorier henholdsvis rød, gul

Læs mere

Rådgivning og formidling inden for akvakultursektoren

Rådgivning og formidling inden for akvakultursektoren inden for akvakultursektoren 2012 Fremme af bæredygtighed og værditilvækst inden for akvakultursektoren gennem erhvervsrettet rådgivning Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-5 Rapport for projekt

Læs mere

Notat: Udsætning af yngel til målopfyldelse af forvaltningsplan for ål, effekt af udsætninger og bæredygtig produktion af yngel.

Notat: Udsætning af yngel til målopfyldelse af forvaltningsplan for ål, effekt af udsætninger og bæredygtig produktion af yngel. DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri MIP J.nr.: 2003-19-0005 02.09.2008 Bilag D Notat: Udsætning af yngel til målopfyldelse af forvaltningsplan for ål, effekt af udsætninger og bæredygtig produktion

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. november 2002 PE 319.376/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 319.376) Patricia McKenna Akvakultur

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Side 1 af 5 Denne tekst er printet fra www.aqua.dtu.dk 18.12.09 Ål på dagsordenen DTU Aqua tilhører eliten, når det gælder forskning for at sikre den truede europæiske ål. På en temadag den 4. november

Læs mere

Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 2020.

Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 2020. ½Høringssvar/indsigelse til Fødevareministeriets og Miljøministeriets: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 2020. Mine kommentarer til strategien bygger udelukkende

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen Kommende krav til udledning En miljøteknologisk udfordring Af Thomas Bjerre Larsen Miljøstyrelsens bekendtgørelser og vejledninger på området Bekendtgørelse om Modeldambrug. Bekendtgørelse om Ferskvandsdambrug

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Akvakultur til udkast til vandområdeplaner, miljøvurderinger samt udkast til bekendtgørelse om hhv. miljømål og indsatsplaner

Høringssvar fra Dansk Akvakultur til udkast til vandområdeplaner, miljøvurderinger samt udkast til bekendtgørelse om hhv. miljømål og indsatsplaner Silkeborg, den 23. juni 2015 Høringssvar fra Dansk Akvakultur til udkast til vandområdeplaner, miljøvurderinger samt udkast til bekendtgørelse om hhv. miljømål og indsatsplaner Målsætningen om vækst i

Læs mere

mejep@nst.dk nst@nst.dk

mejep@nst.dk nst@nst.dk Dato: 19. august 2015 Til: Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen mejep@nst.dk nst@nst.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Høringssvar til 4 ændringsbekendtgørelser

Læs mere

Samtidig har Royal Danish Seafood på deres hjemmeside, sidst set den 13-04-2011 (bilag 2), en nyhed med overskriften: NYHED: Bæredygtige danske ål.

Samtidig har Royal Danish Seafood på deres hjemmeside, sidst set den 13-04-2011 (bilag 2), en nyhed med overskriften: NYHED: Bæredygtige danske ål. Til Forbrugerombudsmanden København 13-04-2011 Vedr. Royal Danish Seafoods forkerte markedsføring af europæisk ål (Anguilla anguilla) som værende bæredygtige Royal Danish Seafood er leverandør af en række

Læs mere

Fremtiden for opdræt af skaldyr. Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter

Fremtiden for opdræt af skaldyr. Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter Fremtiden for opdræt af skaldyr Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter Baggrunden for produktion af skaldyr I 2001 vedtog Limfjordssamarbejdet sammen med Fødevareministeriet og Miljøministeriet følgende

Læs mere

Tyrkisk statsstøtte til akvakultur

Tyrkisk statsstøtte til akvakultur Nyhedsbrev Juli 2012 Tyrkisk statsstøtte til akvakultur Den tyrkiske regering fortsætter med at yde direkte statsstøtte til akvakultur, og det betyder faldende afsætning og faldende priser for de danske

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 273 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr:14-7140-000017/ Den 13. juni 2014 FVM 292 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til discardplan

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af

Læs mere

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af bekendtgørelse om fælles indsatser fiskeri, fælles indsatser akvakultur samt fiskeri, natur og miljø

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af bekendtgørelse om fælles indsatser fiskeri, fælles indsatser akvakultur samt fiskeri, natur og miljø Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af bekendtgørelse om fælles indsatser fiskeri, fælles indsatser akvakultur samt fiskeri, natur og miljø Bekendtgørelsen indeholder tre tilskudsordninger. Den erhvervsøkonomiske

Læs mere

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF Bekendtgørelsen indeholder 4 tilskudsordninger, der i 2015 var udstedt i 4 separate bekendtgørelser. Den

Læs mere

KL Miljøministeriet 27. november 2009

KL Miljøministeriet 27. november 2009 KL Miljøministeriet 27. november 2009 Aftale om styringsmodeller for udmøntningen af vådområde- og ådalsindsatsen og om den øvrige indsats på vand- og naturområdet På baggrund af drøftelser mellem Miljøministeriet

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet RESUMÉ. Februar 2008 J.nr.: Ref.: ESJE

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet RESUMÉ. Februar 2008 J.nr.: Ref.: ESJE Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Februar 2008 J.nr.: Ref.: ESJE RESUMÉ Vedr.: Orienteringsmøde og drøftelse af mulighederne for gennemførelse

Læs mere

Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune

Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 29. oktober 2013 Ny høring af statens vandplaner Aarhus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Forslag til Aarhus Kommunes høringssvar til statens vandplaner,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon

Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon Blå vækstområder i Guldborgsund Kommune Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon pdol@orbicon.dk 21347781 FN verdensmål 2030 Forbrug i EU Fokusområder Produktion af muslinger og tang Etablering eller

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Den Europæiske Unions Tidende L 248/17

Den Europæiske Unions Tidende L 248/17 22.9.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 248/17 RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1100/2007 af 18. september 2007 om foranstaltninger til genopretning af bestanden af europæisk ål RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058 Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række

Læs mere

Klikvejledning vandplaner Juni 2013

Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere

The Innovation Board. Odense, den 7. januar 2014. Henrik Karlsen, partner. Copyright. tirsdag den 7. januar 14

The Innovation Board. Odense, den 7. januar 2014. Henrik Karlsen, partner. Copyright. tirsdag den 7. januar 14 The Innovation Board Odense, den 7. januar 2014 Henrik Karlsen, partner Vores mission Vi skal hjælpe virksomheder med at styrke deres konkurrenceevne gennem strategiske, systematiske og værdiskabende tilgange

Læs mere

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn.

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Att. fiskeri@naturerhverv.dk Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. Danmarks

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Fiskeriudvalget 2009 21.6.2007 PE 390.768v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 Udkast til betænkning (PE 378.735v02-00) Carmen Fraga Estévez Opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Professor dr. Jur. Peter Pagh Notat om Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Allerød Kommune har bedt

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Spørg ikke hvad klimaet kan gøre for dig spørg hvad du kan gøre for klimaet!

Spørg ikke hvad klimaet kan gøre for dig spørg hvad du kan gøre for klimaet! Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 L 30 Bilag 6 Offentligt Brancheforeningen for Husstandsvindmøller Til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 18. november 2015 Vedr. L 30 Forslag

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt G R UNDNO T AT 9. december 2009 J.nr. 2505/1232-0004 Ref. LHO/svf Forslag til forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjer

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Bruxelles, den 06.IX.2005 K(2005) 3296 endelig

Bruxelles, den 06.IX.2005 K(2005) 3296 endelig EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 06.IX.2005 K(2005) 3296 endelig Vedr.: Statsstøttesager nr. N 318/b/2004 og N 604/a/2004 - Danmark Beskatning af individuelle overførbare sildekvoter og Skattemæssig

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 430 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/4. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-00911/Dep. sagsnr.: 10007 Den 1. juni 2011

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere

Høringssvar praksisplan for fysioterapi

Høringssvar praksisplan for fysioterapi 10.11.2010 Region Syddanmark Att.: morten.gunnersen@regionsyddanmark.dk Høringssvar praksisplan for fysioterapi Region Syddanmark har den 30-09-2010 sendt et udkast til Praksisplan for fysioterapi til

Læs mere

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret Åben dagsorden Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 18:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5 Fraværende: 01.16.06-G00-1-15

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Referat af møde i 7-udvalget den 4. november 2010. Institution: Fiskeridirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Referat af møde i 7-udvalget den 4. november 2010. Institution: Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fiskeridirektoratet Initialer: /LEJ Sagsnr.: 2010-01530 Dato: November 2010 Referat af møde i 7-udvalget den 4. november 2010 Deltagere: Organisation:

Læs mere

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Høringssvar til statens vandområdeplaner Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Bestandsvurdering. Hvordan bliver en torskekvote til? Moniteringssektion. Marie Storr-Paulsen. DTU Aqua

Bestandsvurdering. Hvordan bliver en torskekvote til? Moniteringssektion. Marie Storr-Paulsen. DTU Aqua Undervisning Fiskeribetjente, 5/6-212, Hirtshals Bestandsvurdering d Oskar Hvordan bliver en torskekvote til? Marie Storr-Paulsen DTU Aqua Moniteringssektion ICES ICES er det internationale ti havforskningsråd

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Natura 2000-planerne er på vej Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Indhold af N2000-plan Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Samlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og

Samlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU alm. del Bilag 773 Offentligt Notat J.nr. DEP-0400-00034 2. september 2009 Talepinde til brug ved møderne med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og Finansudvalget

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

VORES BØRN HAR BRUG FOR ET GODT FRITIDSLIV

VORES BØRN HAR BRUG FOR ET GODT FRITIDSLIV VORES BØRN HAR BRUG FOR ET GODT FRITIDSLIV 2 ORDFØRER/KONTAKT: RESUME KATALOG OVER SF S FORSLAG: 1) Loft over forældrebetalingen i SFO på 40 % 2) Minimumsnormeringer i SFO er og fritidshjem 3) Udvidelse

Læs mere

Dansk Akvakultur Plan for Grøn Vækst

Dansk Akvakultur Plan for Grøn Vækst Dansk Akvakultur Plan for Grøn Vækst Vores medlemmer har igennem det seneste årti gennemført store forbedringer på miljøområdet. Vi har indført nye metoder og investeret i renere teknologier i et forbløffende

Læs mere

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab? FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Sagsnr.: 1304316. Vedr. høring over Kommissionens forslag til forordning om veterinærlægemidler og om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004.

Sagsnr.: 1304316. Vedr. høring over Kommissionens forslag til forordning om veterinærlægemidler og om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København e-post: jurmed@sum.dk, arp@fvst.dk og mehul@fvst.dk Silkeborg den 10. oktober 2014 Sagsnr.: 1304316. Vedr. høring over Kommissionens

Læs mere

Vedtægter for Dansk Akvakultur

Vedtægter for Dansk Akvakultur Vedtægter for Dansk Akvakultur Navn og Hjemsted 1 Foreningens navn er Dansk Akvakultur. Internationalt anvendes navnet The Danish Aquaculture Organisation. Dansk Akvakultur har hjemsted i Silkeborg Kommune.

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Budgetudvalget FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts 2001. fra Budgetudvalget. til Fiskeriudvalget

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Budgetudvalget FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts 2001. fra Budgetudvalget. til Fiskeriudvalget EUROPA-PARLAMENTET 1999 Budgetudvalget 2004 FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Fiskeriudvalget om forslag til Rådets forordning om indgåelse af den fjerde

Læs mere

Noter fra FEAP AGM 2009

Noter fra FEAP AGM 2009 Noter fra FEAP AGM 2009 Udvalg for laks og store ørreder Laks 2008: 722.000 tons (+ 19.000 rund). Priser: 2008 26,96 NOK/kg Værdi i 1. kvartal 2009 stigende foreløbig med 11% ifht. 2008. Mængdeestimat

Læs mere

Akvakulturudvalg. 1. Overordnet mål og strategi. Anbefalinger. 19. maj 2010

Akvakulturudvalg. 1. Overordnet mål og strategi. Anbefalinger. 19. maj 2010 Akvakulturudvalg Anbefalinger 19. maj 2010 1. Overordnet mål og strategi Udvalgets overordnede anbefaling er, at akvakulturen fremover reguleres gennem en resultatbaseret forvaltning, hvor målfastsættelsen

Læs mere

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen Rammevilkår vs. driftsledelse Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen KvægKongres 2016 29. februar - 1. marts, Herning Kongrescenter Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det

Læs mere