EUROPA-PARLAMENTET UDTALELSE. Udvalget for Andragender 2002/2139(INI) 16. september fra Udvalget for Andragender

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET 1999 Udvalget for Andragender /2139(INI) 16. september 2002 UDTALELSE fra Udvalget for Andragender til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om virkningen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og dets fremtidige status (2002/2139(INI)) Rådgivende ordfører: Vitaliano Gemelli AD\ doc PE

2 PE /5 AD\ doc

3 PROCEDURE På mødet den 10. juli 2002 valgte Udvalget for Andragender Vitaliano Gemelli til rådgivende ordfører. På mødet den september 2002 behandlede udvalget udkastet til udtalelse. På dette møde vedtog det enstemmigt nedenstående konklusioner. Til stede under afstemningen var: Roy Perry (1. næstformand og fungerende formand), Proinsias De Rossa (2. næstformand), Astrid Thors (3. næstformand), Richard A. Balfe, Herbert Bösch, Michael Cashman, Laura González Álvarez, Jean Lambert, Ioannis Marinos, Guido Sacconi, The Earl of Stockton, Christian Ulrik von Boetticher og Stavros Xarchakos. AD\ doc 3/5 PE

4 KORT BEGRUNDELSE 1. Udvalget for Andragender bifaldt Det Europæiske Råds vedtagelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som det anser for at være et vigtigt juridisk redskab til sikring af demokratiet, tilsyn med rettighederne og fastholdelse af et Borgernes Europa, der bekymrer sig om menneskerettigheder og de grundlæggende frihedsrettigheder. 2. Udvalget havde ingen betænkeligheder ved at godkende de indgivne andragender, som det stadig oftere modtager om dette emne fra de europæiske borgere. Behandlingen af disse andragender har vist, at de europæiske borgere er bevidste om betydningen af en Europæisk Union, der i lighed med sine medlemsstater er bygget på princippet om en retsstat og retssikkerhed, samt at de derfor forventer en større hensyntagen til de rettigheder, de er tilkendt, fra medlemsstaternes, de europæiske institutioners og de lokale myndigheders samt civilsamfundets aktørers side. 3. En mere dybtgående undersøgelse af disse andragender viser imidlertid, at de europæiske borgere overser chartrets værdi og retsvirkning (de er ikke de eneste!), bl.a. dets bindende karakter, der giver dem mulighed for i sidste instans at gå til retten. Derimod er de stærkt overbeviste om, at Europa-Parlamentet på den mest hensigtsmæssige måde skal varetage krænkede rettigheder, når man henvender sig til det med et andragende. 4. Ordføreren mener, at vi ikke må skuffe de europæiske borgeres forventninger, og at vi derfor skal bidrage til mest effektivt at knytte dem tættere til Den Europæiske Union. Af denne grund er det absolut nødvendigt at bevæge sig ud af denne juridiske uklarhed og definere chartrets værdi og retsstilling. Dette skal ske i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og med en klar beskrivelse af hver tilkendt rettigheds status, således at chartret mister sin nuværende rent deklaratoriske karakter. 5. Udvalget for Andragender er fortsat overbevist om, at konventet vil lægge juridisk fantasi og politisk intelligens for dagen og tage hensyn til ovenstående, foretage de nødvendige tilpasninger af chartret ved dets integration i den fremtidige europæiske forfatning samt forberede sig på, at enkeltpersoner går rettens vej. Det kunne være ved den nuværende Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis Unionen inden da har undertegnet denne konvention. 6. Udvalget for Andragender glæder sig over, at Den Europæiske Ombudsmand aktivt har udnyttet det europæiske charter i borgernes interesse og altid har støttet og opmuntret det til at følge denne vej til gavn for god forvaltningspraksis, gennemsigtighed og nærhed til borgerne. 7. Udvalget for Andragender ønsker, at ovenstående redegøres klart i beslutningen fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, herunder den rolle, Udvalget for Andragender spiller på dette område sammen med Ombudsmanden, som det har et tæt samarbejde med i den forbindelse. PE /5 AD\ doc

5 KONKLUSIONER Udvalget for Andragender opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende i det beslutningsforslag, det vedtager: Punkt U U. Såvel Udvalget for Andragender som Ombudsmanden har modtaget mange andragender og henvendelser fra borgere, der citerer chartret, men åbenbart misforstår dets anvendelsesområde eller beskyttelsesniveau. Ikke desto mindre er Udvalget for Andragender og Ombudsmanden i borgernes interesse gået i spidsen og har udnyttet chartret aktivt. De har støttet klager og benyttet deres beføjelser til at foretage undersøgelser på eget initiativ vedrørende forskelsbehandling inden for EUinstitutionernes ansættelses- og beskæftigelsespolitik med hensyn til alder, køn, race, udtryksfrihed og forældreorlov. De anvender også systematisk adfærdskodeksen for god forvaltningsskik for at forsøge at give chartrets bestemmelser virkning. De finder, at chartret bør være bindende, når fællesskabsretten anvendes. Udvalget for Andragender og Den Europæiske Ombudsmand samt hans netværk af nationale ombudsmænd kunne spille en vigtig rolle ved at fremme og overvåge chartrets gennemførelse, og Den Europæiske Ombudsmand kunne gives beføjelse til at henvise vigtige sager om grundlæggende rettigheder til EF-Domstolen. Punkt Q Q. Selv om chartret ikke direkte kan håndhæves af en domstol, indebærer dets status som højtidelig proklamation, at det som forventet allerede er blevet et vigtigt referencedokument. Det overholdes af EU-institutionerne, og både medlemsstaterne og borgerne påberåber sig det 1, bl.a. i forbindelse med andragender til Europa- Parlamentet og klager til Den Europæiske Ombudsmand. Kommissionen har besluttet at betragte chartret som bindende for Kommissionen selv, og den har indført interne procedurer til sikring af, at chartrets bestemmelser overholdes 2. Den behandler chartret som et generelt princip inden for fællesskabsretten. Når Kommissionen fremsætter forslag til retsakter, gør den systematisk krav på at have respekteret chartret 3. 1 Se f.eks. sag C-377/98, Nederlandene mod Parlamentet og Rådet. 2 Kommissionens meddelelse, Application de la Charte, SEK(2001) 380/3 af 13. marts Forslag til retsakter, hvori der citeres artikler i chartret, dækker konkurrencepolitik, arbejdsmarkedsforhold, databeskyttelse, videnskabelig forskning, asyl- og flygtningepolitik, tobaksreklamer og sponsorering, ulovlig narkotikahandel, forældremyndighed og børns rettigheder, adgang til retsvæsenet, arrestordren, handicap, sundhedsbeskyttelse, racisme og fremmedhad og tjenestemandsvedtægten. AD\ doc 5/5 PE