Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Svangre-Barselsafsnit Hospitalsenheden Vest Region Midtjylland Gl. Landevej 61, 7400 Herning

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Svangre-barselsafsnittet er et sengeafsnit på Regionshospitalet Herning og er en del af Gynækologisk - Obstetrisk afdeling ved Hospitalsenheden Vest (HEV) i Region Midtjylland, der består af: Gynækologisk ambulatorium og 6 gynækologiske senge på afsnit A2 Obstetrisk ambulatorium Familieambulatorium (familier med tidligere eller nuværende misbrug) Føde- og barselsafsnit på Regionshospitalet Holstebro Fødeafdeling på Regionshospitalet Herning I svangre-barselsafsnittet er der et tværfagligt studieafsnit. Den daglige ledelse varetages af Vicechefjordemoder. Afdelingsledelse består af ledende jordemoder og ledende overlæge. Hospitalsenheden Vest ledes af hospitalsledelsen bestående af sygeplejefaglig direktør, lægefaglig direktør og hospitalsdirektør. Personalesammensætningen i svangre-barselsafsnittet i Herning består ud over vicechefjordemoder af sygeplejersker og jordemødre. Der er tilknyttet klinisk vejleder for sygeplejeog jordemoderstuderende. Svangre-barselsafsnittet er et specialafsnit med familierum, og da det er et akut afsnit, varierer belægningsprocenten konstant. Der er udelukkende familiestuer i afsnittet. Svangre- barselsafsnittet har desuden en barselsklinik med såvel telefoniske som ambulante konsultationer. Barselsklinikken kan kontaktes af familien døgnets 24 timer, inden for barnets første leveuge i praksis indtil de har haft kontakt med sundhedsplejersken. Herefter overtager sundhedsplejen forløbet med familien. Den ambulante virksomhed kan omfatte: Gravide med moderat til svær hyperemesis tilbydes samtale, væskebehandling og akupunktur. Barselskvinder med amme-problematikker, eksempelvis mastitis. Nyfødte til vurdering af trivsel og/eller icterus. Der forventes ca fødsler pr. år heraf ca. 600 i Holstebro. Alle flergangsfødende med ukomplicerede forløb føder ambulant og udskrives direkte fra fødeafdelingen 2-6 timer efter fødsel. Omkring halvdelen af alle gravide er tilknyttet kendt jordemoderordning, som betyder at 3-4 jordemødre varetager omsorgen for en gruppe gravide, og følger dem gennem graviditet, fødsel og barsel. Obstetrisk afsnit samarbejder tæt med afsnittet for Syge Nyfødte og Tidligt Fødte, som er en del af familieklyngen. 2/8

3 Tværsektorielt har obstetrisk afsnit tæt samarbejde med sundhedsplejen i de 6 omkringliggende kommuner både i fht. den enkelte familie, men også omkring fødselsforberedelse, audit på genindlæggelser, fælles amme- og trivselspolitik og udviklingsprojekter. Specialespecifikt er der endvidere tæt samarbejde og kontakt til øvrige hospitaler i regionen, hospitaler nationalt samt specialerelaterede patient og sygdomsforeninger. Strategi Vores strategi i obstetrikken tager udgangspunkt i den måde, hvorpå vi tænker tryghed for familierne nemlig stående på "3 ben", hvor alle er lige vigtige. Det drejer sig om SIKKERHED, RELATIONER og ATMOSFÆRE, som tilsammen danner rammen for et unikt fødested. Sikkerhed og relationer har vi arbejdet rigtig meget med gennem en del år, mens atmosfære har været noget forsømt. Det arbejder vi med nu men uden at gå på kompromis med de 2 øvrige. Udsigten til at flytte i nye rammer på det nye sygehus i Gødstrup har givet os nye muligheder for at sætte fokus på atmosfære og tænke i indretningen af rum. Vi har indrettet Fremtidens Fødemiljø et innovationsprojekt, hvor en eksisterende fødestue er omdannet til et rum, der intentionelt genererer tryghed ved bla.at bringe naturen ind og bruge møbler, der afkodes hjemligt er foranderligt og som kan styres af de, der opholder sig i rummet giver overblik over eget forløb Senest har vi taget den Interaktiv Barselsstue i brug her har vi bygget videre på erfaringerne fra Fremtidens Fødemiljø. Et levende laboratorium, hvor en prototype på den interaktive patientstue prøves af i praksis. Vi har øje for at stimulere og understøtte familiernes empowerment som nye forældre og bygger her på 3 grundelementer (inspireret af Ryan og Deci): Autonomi valgmuligheder, råderum Handlekompetencer forberedelse, forenkling/reduktion af informationsmængde, individuelt tilpasset information Forbundethed livliner, sikkerhedsnet, netværk Udpluk af aktuelle forskningsprojekter i afdelingen: Accelereret patientforløb efter planlagt kejsersnit for flergangsfødende Fremtidens fødemiljø o et randomiseret, kontrolleret studie; dataindsamlingen forventes afsluttet primo 2018 o kvinders fødselsoplevelser: kvalitative interviews o fædres oplevelse af fødselsomgivelserne: antropologisk studie med re-enactment metoden o indeklimaundersøgelser Stue 26 den interaktive barselsstue o Neurosciencemålinger af forældrenes umiddelbare reaktioner og emotioner, når de præsenteres for traditionel og interaktiv barselsstue o Desuden er flg. projekter i støbeskeen og forventes igangsat i efteråret 2018: Kvalitativ undersøgelse af forældrenes oplevelser af rummet Kvalitativ undersøgelse af personalets oplevelser af rummet For yderligere information om afdelingen: Eller 3/8

4 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Svangre-barselsafsnittet i Herning er normeret til 19 familier og modtager: Gravide med sygdomme eller tilstande, der kræver indlæggelse Førstegangsfødende med ukomplicerede forløb fra den sydlige del af HEV`s optageområde. Disse familier tilbydes valg mellem udskrivelse direkte fra fødeafdelingen med 2 hjemmebesøg eller indlæggelse en nat på barselsafsnittet med et hjemmebesøg Første- eller flergangfamilier med komplekse eller komplicerede forløb, eller hvor barnet har behov for særlig pleje og behandling evt. med pædiatrisk bistand Sårbare familier eller familier med misbrug Uddybende beskrivelse af kategorier Gravide med sygdomme eller symptomer, der kræver observation, pleje og behandling/aflastning. F.eks. præeklampsi, truende for tidlig fødsel, placenta prævia, igangsættelse Første- og flergangsfamilier med komplekse eller komplicerede forløb kan omhandle kvinder med f.eks. præeklampsi, HELLP syndrom, post partum blødning, sectio, flerfoldfødsler Det kan være sygdomme, der ikke er betinget af graviditeten, men som kan have en betydning for kvinden, familien og det nyfødte barn. F.eks. infektioner, colitis ulcerosa, gastric bypass, diabetes eller depression Ressourcesvage familier, sårbare familier og familier med misbrugsproblematikker, familier med psykiske problemer, der har behov for støtte og vejledning i forældrerollen Nyfødte med ernæringsproblematikker. F. eks senpræmature børn fra uge 36, IUGR, hypoglycæmi, børn med kort tungebånd eller læbe/gane spalte, trivselsproblematikker eller ammeproblematikker. Nyfødte med særligt behov for observation, pleje eller behandling. F.eks. børn med infektionsrisiko, icterus behandling, børn med smerter eller abstinenser. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Dette semesters tema er rettet mod selvstændig sygeplejevirksomhed i et helhedsperspektiv. Der arbejdes både monofagligt, tværfagligt og tværsektorielt. De kliniske problemstillinger udspringer af det enkelte barn og forældrenes individuelle behov og problematikker og indlæggelsestiden kan variere fra få timer il 1-2 uger. Kompleksiteten i forløbene varierer afhængigt af familiernes samlede helhedssituation. Indlæggelsestiden er kendetegnet ved, at personalet i de fleste forløb kun har korte kontakter med familierne. der er derfor begrænset tid til, at afdække familiernes forventninger, ønsker og behov, opbygge relation samt formidle vejledning og information. Den korte relation fordrer en hurtig faglig vurdering og prioritering af de sygeplejemæssige opgaver i samarbejde med familierne. Der arbejdes med klinisk lederskab, hvor plejepersonalet har den koordinerende rolle og fælles beslutningstagen ud fra familiernes perspektiv, observationer, metoder og interventioner. 4/8

5 I obstetrikken fylder det pædagogiske arbejde meget i plejen, og kommunikative færdigheder er en forudsætning for at kunne yde en sikker, faglig og optimal pleje og behandling af den enkelte familie. På dette semester fokuseres der på hvordan du i sygeplejen kan sikre kvaliteten og hvordan du kan udvikle sygeplejen. Der vil være fokus på teknologiske løsninger, innovation og forskning for at du kan reflektere over sygeplejen, som er præget af et foranderligt sundhedsvæsen. Du vil som studerende få mulighed for, at arbejde med læringsudbyttet fordelt på viden, færdigheder og kompetencer. Følgende kliniske problemstillinger er eksempler på, hvad der kan studeres på svangrebarselsafsnit: Modtagelse og udskrivelse Vejledning i forbindelse med amning Vurdering af den nyfødtes ernæring (trivselsskema) Vurdering af det nyfødte barn Vejledning til forældre i den grundlæggende pleje af barnet Vejledning, pleje, observation og behandling til børn med ernæringsproblemer, eksempelvis børn, der har behov for sondeernæring. Sygepleje til familier, der er genindlagt, eksempelvis med mastitis eller børn i manglende trivsel Sygepleje til børn, der kræver tæt observation, pleje og behandling eksempelvis infektion, smerter eller abstinenser Sygepleje til børn med icterus, lysbehandling af børn Gennemføre efterfødselspakken bestående af eksempelvis PKU, hørescreening, vægt, screening for gulsot Styrke forældrekompetencer mestringsevne Medicinering såsom administration, dispensering, MEM, FMK, viden om farmakologi og det juridiske aspekt Observation, pleje og behandling i et opvågningsforløb ved elektive sectio Sygepleje i det præ- og postoperative forløb, eksempelvis smertebehandling, sårpleje, urinretention, ogilvies. Tæt samarbejde med familien, relations-dannelse, situationsbestemt kommunikation Didaktiske overvejelser Etik, magt og juridiske aspekter Patientsikkerhed hvordan arbejdes der med UTH Kulturelle og samfundsmæssige perspektiver Hygiejne Instrumentel sygepleje såsom eksempelvis screening for gulsot, blodsukkermåling, venflon anlæggelse Mono- og tværfagligt samarbejde samt tværsektorielt samarbejde, eksempelvis stuegang og konferencer Koordinerende opgaver ved udskrivelse i fht til samarbejdspartner, eksempelvis neonatalafsnittet, jordemødre, sundhedsplejen, familieambulatoriet Viden om sundhedsvæsenets tilbud efter udskrivelse Administrative opgaver såsom dokumentation i EPJ, udarbejdelse af korrespondancebrev Kvalitetssikring og udvikling hvordan anvendes resultater fra udviklings- og forskningsarbejde. 5/8

6 Metoder i klinisk praksis Plejeformen er tildelt patientpleje, hvor intentionen er at sikre kontinuitet under indlæggelsen. Af kliniske metoder anvendes sygeplejeprocessen til at observere og identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle forløb Ansvar for medicin håndtering: Der er udarbejdet instrukser i E dok, som beskriver den generelle og specifikke pleje og behandling, der er kendetegnet for specialet. EPJ Manual: 9YMH3V/$FILE/1%203%202%201%20MidtEPJ%20Manual%20HEV%20juli% pdf Selvstændigt varetage praktiske og instrumentelle sygeplejehandlinger med anvendelse af relevant teknologi og forebyggende sygepleje såsom eks. TOKS, Bilirubin Cutantest, Hørescreening, Vægt, Comfort Neo, NRS smertescore, Blodsukker-måling, SIK Det faglige skøn. Refleksion Fælles beslutningstagen Klinisk beslutningstagen - POMI Vidensdeling- og udvikling i form af kollegial sparring, mono- og tværfaglig refleksion. Mesterlære. Inddragelse af resultater fra udviklingsprojekter og forskning. ISBAR Bjørks Model anvendes i forhold til at støtte undervisning, læring og vurdering af praktiske færdigheder 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen 6/8

7 Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge 7/8

8 Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 8/8