Godkendelse af arealer Juli 2010

Transkript

1 Godkendelse af arealer Juli 2010 Kåløvej 1, 8544 Mørke

2

3 Indholdsfortegnelse: Side RESUMÉ...2 KAPITEL 1 GENERELLE FORHOLD VEDR. MILJØGODKENDELSEN AFGØRELSE GENERELLE FORHOLD VEDR. MILJØGODKENDELSEN...3 KAPITEL 2 VILKÅR...4 KAPITEL 3 KOMMUNENS VURDERING AF MILJØGODKENDELSEN UDVASKNING AF NÆRINGSSTOFFER TIL OVERFLADEVAND ANDRE VURDERINGER...7 KAPITEL 4 KLAGEVEJLEDNING...8 HENVISNINGER...10 Bilag 1: Sagens parter og høringsberettigede...11 Bilag 2a: Beliggenhed af Kåløvej Bilag 2b: Udbringningsarealer for husdyrgødning...13 Bilag 2c: Afvandingsforhold og Natura 2000-områder...14 Bilag 2d: Fosforklasser på udbringningsarealerne for husdyrgødning...15 Bilag 3: Vurdering efter habitatbekendtgørelsen...16 Bilag 4: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-området...19

4 Resumé Kim Sørensen har søgt om miljøgodkendelse til arealerne tilhørende hans ejendom Kåløvej 1, 8544 Mørke. Der er ansøgt om godkendelse til udbringning af 2,0 DE (dyreenheder) svinegylle fra Finn Vestergaard, Gammel Landevej 16, 8544 Mørke. Udbringningsarealet for husdyrgødning er 4,1 ha, og gødskningen bliver dermed 0,49 DE pr ha. Se arealernes beliggenhed af bilag 2a og 2b. Syddjurs Kommune har vurderet ansøgningen primært efter husdyrloven, habitatbekendtgørelsen og naturbeskyttelsesloven og er nået frem til følgende: Overfladevand Hele udbringningsarealet for husdyrgødning afvander til Natura 2000-områderne i Randers Fjord. Da der fjernes mere fosfor med afgrøderne, end der tilføres med husdyrgødningen, er husdyrlovens fosforklasse-regler overholdt, og der vurderes ikke at være væsentlig risiko for tab af fosfor til vandmiljøet. Arealerne ligger uden for nitratklasser, og der sker ingen stigning i udvaskningen af kvælstof til overfladevandmiljøet. Tilførslen af kvælstof til Randers Fjord vil i ansøgt drift højst udgøre 14,6 kg pr ha pr år. Det vurderes derfor, at den ansøgte drift ikke vil påvirke overfladevandmiljøet negativt. Grundvand Udbringningsarealet for husdyrgødning omfatter ingen arealer i nitratfølsomt indvindingsområde (NFIO), og den ansøgte drift vil derfor ikke forurene vigtige grundvandsressourcer med nitrat. Godkendelse Syddjurs Kommune udsteder hermed miljøgodkendelse af arealerne efter husdyrlovens 16. Høring og klage Høringer i forbindelse med miljøgodkendelsen er omtalt i kapitel 1. Klagevejledning findes i kapitel 4. Side 2 af 20

5 Kapitel 1 Generelle forhold vedr. miljøgodkendelsen Kim Sørensen har den 6. august 2008 indsendt ansøgning om miljøgodkendelse af arealer på ejendommen Kåløvej 1, 8544 Mørke til Syddjurs Kommune. Der er ansøgt om godkendelse til modtagelse af 2,0 DE svinegylle fra Gammel Landevej 16, 8544 Mørke. Arealernes beliggenhed fremgår af bilag 2a. 1.1 Afgørelse Syddjurs Kommune meddeler hermed miljøgodkendelse til arealerne efter 16 i Lov om Miljøgodkendelse mv. af Husdyrbrug 1, herefter kaldet husdyrloven. 1.2 Generelle forhold vedr. miljøgodkendelsen Omfang Miljøgodkendelsen omfatter de 4,1 ha udbringningsarealer for husdyrgødning på ejendommen Kåløvej 1, 8544 Mørke, som fremgår af bilag 2b. Miljøgodkendelsen omfatter ikke andre nødvendige tilladelser end de anførte, og er ikke en tilkendegivelse af, at andre love med det ansøgte overholdes, for eksempel landbrugsloven. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler, også selv om disse regler senere eventuelt skærpes i forhold til, hvad der godkendes i denne miljøgodkendelse. Hvis arealerne ønskes ændret, skal dette anmeldes til kommunen efter reglerne i 15 og 16 i godkendelsesbekendtgørelsen 2. Påbud og revurdering Ifølge husdyrlovens 1 41, stk. 3 skal første revurdering af godkendelsen foretages, når der er forløbet 8 år efter godkendelsen. Udnyttelsesfrist Miljøgodkendelsen skal være udnyttet inden 5 år. Såfremt godkendelsen ikke er udnyttet eller kun delvist er udnyttet inden udnyttelsesfristens udløb, bortfalder de ikke-udnyttede dele af miljøgodkendelsen. Nabohøring Efter udarbejdelse af udkast til miljøgodkendelse har kommunen sendt udkastet i nabohøring perioden til Der indkom ingen bemærkninger i høringsperioden. Side 3 af 20

6 Kapitel 2 Vilkår Miljøgodkendelse meddeles på de vilkår, som fremgår af dette kapitel. Herudover skal ansøger efterleve og overholde alle de forudsætninger og oplysninger, som ansøger har fremlagt i forbindelse med ansøgningen. 1. Der må modtages 2,0 DE i svinegylle fra Finn Vestergaard, Gammel Landevej 16, 8544 Mørke med et indhold af 224 kg kvælstof og 39 kg fosfor. Udbringningsarealet for husdyrgødning er 4,1 ha, så gødskningen udgør 0,49 DE pr ha. 2. Et eksemplar af nærværende miljøgodkendelse skal til enhver tid være tilgængelig på virksomheden. 3. Udbringning af gødning må ikke foretages på jord, som er vandmættet, oversvømmet, frossen eller dækket af sne. 4. Påfyldning af vand i forbindelse med brug af sprøjtemidler må ikke ske ved direkte opsugning fra vandhuller, søer, vandløb eller brønde/boringer. 5. Driften må ikke medføre væsentlige gener for omboende, herunder gener fra støj, støv, transport eller lignende. Side 4 af 20

7 Kapitel 3 Kommunens vurdering af miljøgodkendelsen I forbindelse med vurderingen af miljøgodkendelsen er kommunen forpligtet til at vurdere ansøgningen efter følgende 3 regelsæt, som alle beskytter natur, vand, miljø, naboer, dyr og planter på forskellige måder: 1. Husdyrloven 1 2. Habitatbekendtgørelsen 5 3. Naturbeskyttelsesloven 4 I dette kapitel behandles vurderingen af ansøgningen ud fra retningslinjerne i ovennævnte regelsæt. Vurderingerne efter habitatbekendtgørelsen 5 fylder adskillige sider og er derfor placeret som bilag 3 til miljøgodkendelsen, mens der i dette kapitel kun gengives sammendrag af disse. Vurderinger i forhold til overfladevand er dog samlet i afsnit 3.1 her i kapitlet. Vurderinger efter husdyrloven 1 og naturbeskyttelsesloven 4 bringes i deres fulde længde i dette kapitel. De miljøtekniske beregninger er lavet i ansøgningssystemet på med beregningsgrundlag 01/2008-A. 3.1 Udvaskning af næringsstoffer til overfladevand Hvad skal beskyttes? Fra alle landbrugsarealer tabes forskellige næringsstoffer til miljøet, heriblandt fosfor og kvælstof. I overfladevandmiljøet kan store mængder af disse næringsstoffer medføre miljøproblemer af forskellig slags. Udbringningsarealet for husdyrgødning på Kåløvej 1 afvander til Randers Fjord, der er udpeget som Natura 2000-område. Se afvandingsforhold af bilag 2c. For en nærmere redegørelse for begrebet Natura 2000-område, se indledningen til bilag 3. Natura 2000-områder er beskyttet efter regler i husdyrloven 1 og i habitatbekendtgørelsen 5. Fosfor: husdyrlovens fosforklasse-regler Husdyrlovens 1 almindelige beskyttelsesniveauer for overfladevand er fastlagt i godkendelsesbekendtgørelsens 2 bilag 3. I bilag 3 forklares det, at beskyttelsen mod fosfor kun omfatter udbringningsarealerne i oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor. Hele udbringningsarealet for Kåløvej 1 ligger i et sådant opland. Ifølge bilag 3 i godkendelsesbekendtgørelsen 2 skal markerne i udbringningsarealet for husdyrgødning derfor indplaceres i såkaldte fosforklasser. På Kåløvej 1 er arealet fordelt således: Side 5 af 20

8 Fosforklasse Areal Tilladt overskud kg fosfor/ha/år Tilladt overskud kg fosfor i alt/år 0 1,7 ha 6,0 10,2 1 0,0 ha 4, ,4 ha ,0 ha 0 0 Hele arealet 4,1 ha 10,2 Som det ses, ligger 2,4 ha af udbringningsarealet på drænet/grøftet lavbundsjord i fosforklasse 2. De resterende 1,7 ha er sandjord i fosforklasse 0. Et luftfoto med angivelse af udbringningsarealer og fosforklasse 2 kan ses i bilag 2d. Overskuddet af fosfor beregnes som det med gødningen tilførte minus det med afgrøderne fraførte fosfor. Som det ses, må der højst være 10,2 kg fosfor i overskud pr år på arealerne samlet set. På grund af den lave gødskning (0,49 DE pr ha) er der i den ansøgte drift et underskud på 11,6 kg pr ha pr år, og det konkluderes derfor, at husdyrlovens 1 fosforklasseregler overholdes. Fosfor: habitatbekendtgørelsens regler Habitatbekendtgørelsen 5 kræver en faglig vurdering af, om der er risiko for tab af fosfor fra udbringningsarealet til Natura 2000-områderne i Randers Fjord. Der løber et vandløb på nordsiden af udbringningsarealerne. Da der som nævnt ovenfor er fosforunderskud på 11,6 kg pr ha pr år, og arealerne ikke skråner ned mod vandløbet, vurderes det, at der ikke er væsentlig risiko for tab af fosfor til vandløbet. Fosfor: samlet vurdering Syddjurs Kommune vurderer hermed, at husdyrlovens 1 regler for beskyttelse af overfladevand mod fosfor er overholdt, og at den ansøgte drift ikke kan påvirke Natura 2000-områderne i Randers Fjord væsentligt som følge af tilførslen af fosfor, hverken alene eller i kumulation med andre planer eller projekter. Kvælstof: husdyrlovens nitratklasse-regler Ifølge bilag 3 i godkendelsesbekendtgørelsen 2 fastlægges beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand også med udgangspunkt i Natura 2000-områderne. Ifølge punkt 1 i bilagets afsnit om beskyttelsesniveau for nitrat, fokuserer beskyttelsen på de oplande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000-områder. I sådanne områder indplaceres arealer i såkaldte nitratklasser. Hele udbringningsarealet på Kåløvej 1 afvander til Randers Fjord, som er et sådant Natura 2000-område. Imidlertid ligger alle arealer i nitratklasse 0. Nitratklassereglerne udløser således Side 6 af 20

9 ikke krav til miljøgodkendelsen for Kåløvej 1, og det kan konstateres, at nitratklassereglerne er overholdt i den ansøgte drift. Kvælstof: habitatbekendtgørelsens regler Habitatbekendtgørelsens 5 7, stk. 1 foreskriver, at kommunen skal foretage en vurdering af, om den ansøgte drift kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Hele udbringningsarealet for husdyrgødning afvander til Randers Fjord, som er udpeget Natura 2000-område. I den ansøgte drift gødskes med 0,49 DE pr ha i svinegylle. Med denne gødskning udvaskes der 58,5 kg kvælstof pr ha pr år fra rodzonen i markerne. I nudrift er udvaskningen 58,6 kg. Der sker altså et svagt fald. Reduktionspotentialet i markerne er %. Et reduktionspotentiale er et udtryk for, hvor meget af det udvaskede kvælstof, der aldrig når frem til recipienten (Randers Fjord), fordi det fordamper undervejs, indbygges i jordens kvælstofpulje eller på anden måde fjernes fra vandmiljøet. Et reduktionspotentiale på % betyder altså, at den årlige tilførsel af kvælstof til Randers Fjord højst udgør 14,6 kg pr ha fra arealerne på Kåløvej 1. Samtidig er tilførslen altså svagt mindre end i nudrift. Det vurderes derfor, at den ansøgte drift ikke kan påvirke Natura 2000-områderne væsentligt som følge af tilførslen af kvælstof. Kvælstof: samlet vurdering Syddjurs Kommune vurderer dermed, at husdyrlovens 1 regler for beskyttelse af overfladevand mod kvælstof er overholdt, og at den ansøgte drift ikke kan påvirke Natura 2000-områderne væsentligt som følge af tilførslen af kvælstof, hverken alene eller i kumulation med andre planer og projekter. 3.2 Andre vurderinger Ifølge bilag 3 til godkendelsesbekendtgørelsen 2 skal beskyttelsen af grundvand mod tilførsel af kvælstof koncentreres om de nitratfølsomme indvindingsområder (NFIO). Der findes ikke nitratfølsomme indvindingsområder på udbringningsarealerne på Kåløvej 1, og det kan konstateres, at reglerne umiddelbart overholdes. Som det fremgår af bilag 3 i denne miljøgodkendelse, vurderes det, at den ansøgte drift ikke vil have negativ indvirkning på de plante- og dyrearter, som er opført på habitatdirektivets 8 bilag IV. Vurderingen efter naturbeskyttelsesloven 4 har taget udgangspunkt i, at ansøgningen ikke omfatter noget anlæg, og at der ikke udbringes husdyrgødning på arealer omfattet af lovens 3. Der ligger moser, enge og vandhuller cirka 300 m øst og nordøst for arealerne, men den ansøgte drift vurderes ikke at påvirke disse. Vurderingen af transporterne af husdyrgødning fra leverandør på Gammel Landevej 16 er foretaget i dennes miljøtilladelse og omtales derfor ikke yderligere her. Side 7 af 20

10 Kapitel 4 Klagevejledning Tilladelsen er truffet i henhold til Lov nr af 4/12/2009 om miljøtilladelse af husdyrbrug og kan i medfør af 76 påklages til Miljøklagenævnet. Afgørelsen, der alene vedrører forholdene i henhold til Husdyrloven, kan påklages til Miljøklagenævnet indenfor 4 uger efter afgørelsens annoncering, dvs. inden den En eventuel klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. 81 stk. 1 i Husdyrloven. Miljøklagenævnet kan ved sin behandling stadfæste, ændre eller ophæve tilladelsen. Klageberettiget er ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen dvs. naboer og klageberettigede personer, organisationer og myndigheder i forskelligt omfang. Tilladelsen er offentliggjort ved annonce i Adresseavisen Syddjurs samt Ebeltoft Folketidende den Eventuel klage stiles til Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København K, men indsendes skriftligt til Syddjurs Kommune, Hovedgaden 77, 8410 Rønde eller pr. mail til natur.miljoe@syddjurs.dk, som videresender klagen med sagens akter. Såfremt afgørelsen påklages, vil dette blive meddelt ansøger. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene, jf. Husdyrlovens 90. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen. Vedrørende udnyttelse og opsættende virkning Reglerne om opsættende virkning fremgår også af lovens Ifølge disse regler har en klage over en afgørelse efter 10, 11, 12 eller 16 som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Miljøklagenævnet kan dog i en sag beslutte, at klagen i det konkrete tilfælde alligevel har opsættende virkning. Det understreges, at begrebet opsættende virkning skal forstås som angivet i 81, stk. 2. Selv om en klage ikke har opsættende virkning, medfører dette ikke nogen begrænsning i Miljøklagenævnets muligheder for at ændre eller ophæve en påklaget tilladelse, godkendelse eller dispensation. Ifølge 82 kan miljøministeren desuden fastsætte regler om, at visse miljøgodkendelser ikke må udnyttes inden for klagefristen, og at en klage skal have opsættende virkning. Følgende er underrettet om afgørelsen: Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, post@aar.mim.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedsøgade 20, 2100 Kbh. Ø, dn@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening, lokalkomite Syddjurs chrbund@djurs.net Det Økologiske råd, Blegdamsvej 4b, 2200 Kbh. N, husdyr@ecocouncil.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen for Midtjylland, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, midt@sst.dk Side 8 af 20

11 Danmarks Sportsfiskeriforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Ornitologisk Forening, lokalgruppe Syddjurs v. Joy Klein, Kirkevænget 2, 8410 Rønde, Tilladelsen kan endvidere ses på Syddjurs Kommunes hjemmeside Side 9 af 20

12 Henvisninger Benævnelser fremhævet med fed er trivialnavne. 1 Husdyrloven: Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, LOV nr af 20. december Godkendelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug, BEK nr. 294 af 31. marts Husdyrgødningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv., BEK nr af 19. december Naturbeskyttelsesloven: Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 749 af 21. juni Habitatbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, BEK nr. 408 af 1. maj Ramsarkonventionen: Gennemført i Danmark ved: Bekendtgørelse af konvention af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle, BKI nr. 26 af 4. april Fuglebeskyttelsesdirektivet: EU s direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle 8 Habitatdirektivet: EU s direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter Side 10 af 20

13 Bilag 1 Bilag 1: Sagens parter og høringsberettigede Sagens parter og høringsberettigede Ansøger: Kim Sørensen, Kåløvej 1, 8544 Mørke Gylleaftale: Finn Vestergaard, Gammel Landevej 16, 8544 Mørke Naboer: Boet efter Ingeborg Jensen, v/kurt Jensen, Fuglevænget 15, 8543 Hornslet ejer Kåløvej 2 Gert og Britta Magaard Andersen, Auningvej 41, 8544 Mørke ejer både Auningvej 41 og Kåløvej 4 Henning Andersen, Egernvej 5, 8382 Hinnerup ejer Auningvej 42 Kirsten Harlev Kristensen, Auningvej 43, 8544 Mørke Jens Duelund, Auningvej 44, 8544 Mørke Side 11 af 20

14 Bilag 2a Bilag 2a: Beliggenhed af Kåløvej 1 Bilag 2a: Beliggenhed af Kåløvej 1. Rød markering er udbringningsarealer for husdyrgødning, Hvid cirkel viser beliggenheden af adressen Kåløvej 1. Side 12 af 20

15 Bilag 2b Bilag 2b: Udbringningsarealer for husdyrgødning Bilag 2b: Udbringningsarealer for husdyrgødning, markeret med rødt. Side 13 af 20

16 Bilag 2c Bilag 2c: Afvandingsforhold og Natura 2000-områder Bilag 2c: Afvandingsforhold og Natura 2000-områder. Natura 2000-områder er skraveret med pink, og vandløb er vist med blåt. Udbringningsarealer for husdyrgødning er vist med rødt. Side 14 af 20

17 Bilag 2d Bilag 2d: Fosforklasser på udbringningsarealerne for husdyrgødning Bilag 2d: Fosforklasser på udbringningsarealerne for husdyrgødning på Kåløvej 1. Fosforklasse 2 er vist med turkis skravering. Udbringningsarealerne er vist med rød kant. Side 15 af 20

18 Bilag 3 Bilag 3: Vurdering efter habitatbekendtgørelsen Vurdering efter habitatbekendtgørelsen 4b Vurdering efter habitatbekendtgørelsen Indhold af bilag 3: A. Hvad siger habitatbekendtgørelsen? B. Hvilke Natura 2000-områder kan eventuelt påvirkes af den ansøgte drift? C. Vurdering af påvirkningen fra merdeposition af ammoniak D. Vurdering af påvirkningen af overfladevand E. Vurdering af den ansøgte drifts påvirkning af bilag IV-arter F. Samlet vurdering efter habitatbekendtgørelsen A. Hvad siger habitatbekendtgørelsen? Habitatbekendtgørelsen 5 indeholder to slags beskyttelser: 1. beskyttelse af en række internationale naturbeskyttelsesområder (såkaldte Natura områder). Områderne kaldes Ramsarområder, fuglebeskyttelsesområder eller habitatområder alt efter, om de er beskyttet efter Ramsarkonventionen 6 eller efter EU s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver 7 og beskyttelse af en række truede planter- og dyrearter. Arterne omtales normalt som bilag IVarter, fordi de er opført på habitatdirektivets 8 bilag IV. Ifølge habitatbekendtgørelsen 5 er en kommune forpligtet til at lave visse vurderinger i forhold til Natura 2000-områderne og bilag IV-arterne, før den kan udstede en miljøgodkendelse efter husdyrloven 1. De vigtigste regler i habitatbekendtgørelsen 5 er i denne forbindelse: 7, stk. 1: Kommunen skal foretage en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt 7, stk. 2: Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. 11, stk. 1: Der kan ikke gives tilladelse, dispensation, godkendelse mv., hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b i alle livsstadier B. Hvilke Natura 2000-områder kan eventuelt påvirkes af den ansøgte drift? Arealerne afvander til Randers Fjord, hvoraf store dele er udpeget som Natura 2000-områder, blandt andet habitatområde nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Det nærmeste Natura 2000-område er habitatområde nr. 43: Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov. Se bilag 2c. Udpegningsgrundlagene for de to områder kan ses i bilag 4. Side 16 af 20

19 C. Vurdering af påvirkningen fra merdeposition af ammoniak Det nærmeste Natura 2000-område er Eldrupskovene i habitatområde nr. 43, se bilag 2c. Afstanden hertil er cirka 7 km. Ved så stor afstand kan det udelukkes, at deposition af ammoniak fordampet fra så lille et markareal vil medføre en væsentlig påvirkning. D. Vurdering af påvirkningen af overfladevand i Natura 2000 Vurderingen af påvirkningen af overfladevand efter habitatbekendtgørelsen 5 er vurderet i kapitel 3 i afsnit 3.1. Det konkluderes her, at den ansøgte drift ikke vil påvirke Natura 2000-område væsentligt. E. Vurdering af den ansøgte drifts påvirkning af bilag IV-arter I Syddjurs Kommune er der formodet eller konstateret forekomst af følgende bilag IV-arter: Odder Løgfrø Stor vandsalamander Spidssnudet frø Strandtudse Markfirben Arter af flagermus Mygblomst Odder yngler og raster i uforstyrrede rørskove og krat ved søer og åer med gode fiskebestande. Den er hovedsageligt følsom over for forstyrrelser på ynglepladsen. Der er ikke registreret odder i nærheden af arealerne, og udbringning af husdyrgødning vil ikke forstyrre en eventuel forekomst at odder. Løgfrø lever i rene, solbeskinnede vandhuller og overvintrer i løs, sandet jord. Den er især følsom over for påvirkning af ynglevandhullet og blandt andet beplantning, natlig støj og belysning inden for et par hundrede meter fra vandhullet. Der er ikke registreret løgfrø i området, og udbringningen vil heller ikke berøre egnede levesteder for løgfrø. Stor vandsalamander yngler og raster i rene vandhuller, med størst fordel i vandhuller, der ligger lysåbne. Den er uden for yngletiden afhængig af skov eller krat inden for cirka 100 meter fra vandhullet. Der er ikke registreret stor vandsalamander i området, og udbringningen vil heller ikke berøre egnede levesteder for arten. Spidssnudet frø yngler i vandhuller og er uden for yngletiden afhængig af, at der er fugtige naturområder nær vandhullet. Der er registreret spidssnudet frø i et vandhul 350 meter øst for arealerne, men udbringningsarealet vurderes ikke at være rasteområde for arten. Strandtudse yngler i solbeskinnede, lavvandede vandhuller eller på forbigående, oversvømmede arealer. Den er især følsom over for uddybning af ynglevandhullet. Uden for yngletiden raster den typisk på hårdt græssede arealer eller sandede, grusede arealer med sparsom vegeta- Side 17 af 20

20 tion. Den er derfor også følsom over for tilplantning eller tilgroning. Der er ikke registreret strandtudse i området, men udbringningen vil heller ikke forringe arealet som levested for arten. Markfirben yngler og raster især på solbeskinnede skrænter og sandede bakker, typisk grusgrave, vejskrænter, kystskrænter og lignende. Den er desuden afhængig af en mosaikstruktur i vegetationen, så der også er mulighed for at søge skygge under buske, træer eller græstuer. Den er derfor følsom over for både tilgroning og rydning af arealets vegetation. Markerne er flade og dermed uegnede for markfirben. Udbringningen vil derfor ikke påvirke arten negativt. Flagermus yngler og raster især i bygninger og hule træer. Afhængigt af arten skal der desuden være søer, vandløb, skov eller anden naturtype i nærheden. De er især følsomme over for fældning af hule træer og restaurering af bygninger, så de bliver utilgængelige. Flagermus vil ikke påvirkes at udbringningen. Mygblomst vokser i enge og moser med kalkrigt, rent vand. Den er kun konstateret i et kær ved Tved og findes med stor sikkerhed ikke på det berørte areal. Det ansøgte vurderes dermed at ville påvirke bilag IV-arter i et omfang, der er uvæsentligt. F. Samlet vurdering efter habitatbekendtgørelsen Kommunen vurderer, at den ansøgte drift ikke kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt ved merdeposition af ammoniak eller som følge af udvaskning af fosfor og kvælstof fra arealerne. Ligeledes vurderes det, at den ansøgte drift ikke vil skade planter eller dyrearter omfattet af habitatdirektivets 8 bilag IV. Miljøgodkendelsen er dermed i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsens 5 7, stk 1 samt 11, stk. 1 og kræver ikke udarbejdelse af konsekvensvurdering efter bekendtgørelsens regler herom. Side 18 af 20

21 Bilag 4 Bilag 4: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-området Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder Habitatområde H 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Naturtype/Art 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1130 Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller/andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 Kystklitter med dværgbuskvegetation 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2250 Kystklitter med enebær 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6120 Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (vigtige orkidélokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Side 19 af 20

22 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskov på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91D0 * 91E0 * Skovbevoksede tørvemoser Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1099 Flodlampret (lampreta fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1903 Mygblomst (Liparis loeselii) *Prioriteret naturtype Habitatområde nr. 43: Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov Nr. Naturtype 3160 Brunvandede søer og vandhuller 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7110 * Aktive højmoser 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 9120 Bøgeskove på morbund med kristtorn 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser *Prioriteret naturtype. Side 20 af 20