Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Transkript

1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for: Borris SFO Krudthuset Bekendtgørelsen 1 Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse i henhold til bekendtgørelse nr. 550 af Hvilke SFO er er udvidede SFO er, altså optager børn allerede fra det fyldte 3 år? Hvilke SFO er har tilknyttet en juniorklub? 3 Antal SFO er. Klassetrin Alderstrin Tidlig overgang Styrelsesvedtægten Fakta Når nedenstående spørgsmål er besvaret, er SFO ens Mål- og indholdsbeskrivelse lavet. Derefter behandles den af SFO ens interessenter på skolen. (se nederst) Offentliggøres på skolens hjemmeside, hvor der er lavet direkte adgang til SFO. Give borgerne mulighed for at få indblik i kommunens prioriteringer og serviceniveau i forhold til SFO er. Fremme SFO ernes inddragelse i opfyldelsen af folkeskolens formål. 1 SFO er en udvidet SFO. 5 SFO er har tilknyttet en juniorklub. Der er i alt 18 skoler, der har en SFO. Alle SFO erne omfatter bh.kl.-3. kl. Der er efter dispensation mulighed for at fortsætte efter 3. kl. Styrelsesvedtægten kan ses her: 4 Lovgivning og politikker der er vedtaget. 1. Børne- og ungepolitik. 2. Folkeskolens formål 3. Fælles børne- og ungesyn 4. Harmoniseringsrapporten 5. Udepædagogik. 6. Kulturarvspædagogik Overordnede rammer 1. Børne- og ungepolitik Målet er at skabe rammerne for udvikling af børns og unges trivsel og kompetencer Det sker ved en tidlig og forebyggende indsats, og dermed dannes grundlaget for et godt børne- og ungeliv. Børneog ungepolitikken bygger på, at ansvaret for den enkelte er forældrenes. Kan findes på: aspx 2. Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. MiB Side

2 Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 3. Fælles børne- og ungesyn De ansatte i kommunen, der arbejder med børn og unge, gør meget for, at børnene oplever helhed i deres opvækst. Vi har samlet informationen i et kompendium om Fælles børne- og ungesyn. 4. Harmoniseringsrapporten Vilkårene og rammerne for SFO erne havde været meget forskellige i de gamle kommuner; men i 2008 godkendte Byrådet en rapport om harmonisering af SFO-området. Efterfølgende er der arbejdet meget med at implementere harmoniseringen. Rapporten vil senere blive lagt på kommunens hjemmeside. 5. Udepædagogik Udepædagogik er pædagogiske arbejdsformer, hvor aktiviteterne regelmæssigt foregår uden for skolens/institutionens mure. Udepædagogik er en pædagogisk arbejdsmetode, hvor aktiviteterne udendørs integreres i de almindelige læringsaktiviteter i skolen/institutionen. I 2009 vedtog Byrådet en udepædagogisk politik. Denne politik vil senere blive lagt på kommunens hjemmeside. 6. Kulturarvspædagogik Kulturarvspædagogik er en samlende betegnelse for kulturmiljøpolitik, kunstpædagogik, museumspædagogik og arkivpædagogik. Kulturarvspædagogik handler om at lære om kulturarven. Kulturarv er en fælles betegnelse, der kort kan defineres som: Overleverede traditioner, værdier, genstande, bygninger, myter, stednavne, o.l., som vi bevidst eller ubevidst overtager fra tidligere generationer. Det er en slags fælles kollektiv historie. I 2009 vedtog Byrådet en politik for kulturarvspædagogik. Denne politik vil senere blive lagt på kommunens hjemmeside. 4 Samspillet mellem skole og SFO vedr. Stk. 2 Pædagogiske aktiviteter og skolens undervisning. SFO personale bruges i understøttende undervisning, lektier cafe og evt. til dækning af vikar situationer. MiB Side

3 Vores mål er: - At der er sikret en god kommunikation mellem skole og SFO. 4 Stk. 2 Skole/hjem samarbejdet. 4 Stk. 3. Lektiestøtte/lektiecafé. Herunder beskrivelse af omfanget af lektielæsning i SFO en. 4 Stk. 3. Krop, bevægelse og sundhed. (stk. 3) - At der bliver givet elevinformationer både morgen og eftermiddag SFO en har løbende kontakt med forældrene. Der bliver sendt nyhedsbreve ud en gang om måneden. For at sikre, at vigtige informationer når ud til alle forældre, sender vi informationerne ud via forældreintra og hænger informationerne op i SFO en. Der er ikke afsat bestemte dage til samtaler. SFO en inviterer forældrene til samtale, hvis dette findes nødvendigt. SFO en har gjort forældrene opmærksomme på, at de altid er velkomne til at få en tid til en samtale. SFO en lægger vægt på den gode daglige kontakt med forældrene og fortæller gerne de gode historier. SFO- lederen deltager i bestyrelsesmøder m.m. Der er i fællesskab med bestyrelsen af børnehaven og skolens, udarbejdet en gensidige forventning og fundament for samarbejdet mellem forældre, dagpleje, børnehave, skolen og SFO SFO en tilbyder lektier støtte i særlige situationer. Formålet er, at hjælpe og støtte den enkelte elev i samarbejde med forældrene og klasselærer. Ved lektiestøtten, er der fast personale tilknyttet til at hjælpe. Der bliver skrevet i et hæfte hver dag, hvilke lektier der er blevet lavet. Borris SFO har siden 2010 haft certifikat i idræt, leg og bevægelse. Personalet har efterfølgende været på re-certificerings kursus. SFO ens tanke er at opretholde et højt bevægelsesniveau, til glæde for børn og personale. Vi oplever, at det har givet glæde og tryghed på tværs af aldersgrupperne. I SFO en er den daglige bevægelse en naturlig del af hverdagen, hvor fokus ligger i idræt, leg og bevægelse. MiB Side

4 Vision Aktive og glade børn. Værdigrundlag - Vi er åbne for ideer og lader os inspirere af hinanden. - Vi omsætter ord til handling og gør det med omhu. - Vi er hinandens forudsætning og skaber fælles resultater. Målsætning - At SFO en gennem varieret form for bevægelse i dagligdagen, får så mange børn med til fysisk aktivitet som muligt. - At bevægelse giver tryghed og glæde i hverdagen. Indsatser Personalet skiftes til at tilrettelægge en uge af gangen. Personalet udfylder et ugeskema, hvor man kan se, hvor de fysiske aktiviteter foregår. De valgte aktiviteter bliver bestemt på dagen. Det giver mulighed for at tilrettelægge aktiviteterne, efter de børn der er den enkelte dag. De fysiske aktiviteter vil ses, både som leg og konkurrence. Succeskriterier Glade børn og positive tilbagemeldinger. Organisatoriske rammer og ressourcer Personalet planlægger inden for de rammer og ressourcer der er. Vi benytter hallen, gymnastiksalen og ude arealet. Opfølgning Vi evaluere løbende og bruger SMTTE modellen en gang om året. Personalet er på re- certificerings kursus i idræt, leg og bevægelse. MiB Side

5 Faste årlige fysiske aktiviteter: - Halloween hvor vi laver en kæmpe bane til pirattagfat. - Rekorduger hvor der er mulighed for at slå sine egne rekorder, SFO ens rekorder eller komme i børnenes rekordbog. - Baboon city den sidste skoledag. 4 Stk. 4. Balance mellem voksenstyrede aktiviteter og børns frie valg. Det er personalet i SFO en der danner rammerne for aktiviteterne, men det er børnene, der fylder rammerne ud gennem deres leg og fantasi. Personalet har fokus på det enkelte barns styrker og svagheder, og støtter barnet i den valgte aktivitet. I nogle situationer vil det være personalet opgave, at motivere det enkelte barn ind i nogle bestemte aktiviteter. Personalet er fordelt ud på de forskellige aktiviteter, så børnene har mulighed for at vælge mellem bevægelse, kreativ og den frie leg. Personalet skiftes til at planlægge en uge af gangen, inden for den aktivitet de er sat på den pågældende uge. På den måde får vi et bredere udbytte af bevægelses- og kreative aktiviteter. 4 Stk. 5. Overgange Førskolegruppen starter op i januar en dag ugentligt sammen med 0. kl. De arbejder med at skabe trygge rammer igennem rim og remser, sanglege og danner skolevenner. Førskolegruppen har nogle timer for sig selv i SFO en, hvor de leger og spiser deres madpakke. I januar inviteres kommende forældre i 0. kl. til et orienteringsmøde, hvor der bliver talt om skoleparathed, gensidige forventninger mellem forældrene og Helheden og andre praktiske ting ved skole- og SFO start. I juni inviteres de kommende forældre i 0. kl. igen til et orienteringsmøde, hvor der bliver givet nogle praktiske informationer fra skolen og SFO en. MiB Side

6 4 Stk. 6. Hvordan arbejder SFO en målrettet til gavn for børn med særlige behov? 4 Stk. 6. hvordan varetages de yngre børns behov? 5 Her indsættes evt. mål vedtaget af kommunalbestyrelsen 6 Hvordan evalueres mål og indholdsbeskrivelser for SFO? Målet er, at børn med særlige behov får hjælp så hurtigt som muligt. Der tages hensyn til, at børnene har brug for nærværende voksne. Der skal være et godt og åbent samarbejde mellem skole, SFO og det enkelte hjem. Vi skal lytte til det enkelte forældrepar og respektere deres holdninger, med forståelse for, at det er deres barn, det drejer sig om. SFO en modtager ikke førskolebørn. Vi starter op med 0. kl. 1. august hvert skoleår. Personalegruppen evaluerer 1 gang om året i april måned. Skolebestyrelsen evaluerer 1 gang om året i maj måned. Evalueringsmodel: SMTTE Særlige kendetegn for den enkelte SFO 6. Specielt for hver enkelt SFO Er det en special SFO? Er der fokus på specielle områder? Andet? 7. Personalegruppen MiB er behandlet i - Borris SFO er en idræt, leg og bevægelses SFO - Vi tilstræber os på at kunne tilbyde informationer på modersmål i en opstartsfase. Dato: Lederteam Evt. forældreråd Skolebestyrelsen Dato: Dato: Dato: Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune har den 18. maj 2010 besluttet at uddelegere fastsættelse af mål- og indholdsbeskrivelsen for den enkelte skolefritidsordning til den berørte skolebestyrelse på baggrund af nærværende skabelon. MiB Side

7 Skolebestyrelsen skal hvert forår revidere mål- og indholdsbeskrivelsen med virkning fra 1. august i det efterfølgende skoleår. Når ovenstående er udfyldt og behandlet, opfylder mål- og indholdsbeskrivelsen bekendtgørelse nr. 550 af MiB Side