TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kultur- og Fritidsudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: Onsdag den 21. november 2018 Mødetidspunkt: 8:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Henrik Zimino, Ali Qais, Carsten Fuhr, Einer Lyduch, Ingelise Andersen, Klaus Bach, Mads Vinterby, Paw Karslund, Vibeke Rasmussen Ingen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser Ny tilskudsordning vedrørende foreningslivet Rapport fra Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger Revideret samarbejdsaftale vedrørende kunst til skolerne Eventuelt...12 Bilagsoversigt

3 Kultur- og Fritidsudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 18/15896 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Godkendelse af dagsorden til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget, 1. at dagsorden til udvalgets møde den godkendes. /SHJ BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN Tiltrådt. 2

4 Kultur- og Fritidsudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 18/15896 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: RESUMÉ a. Referat fra bestyrelsesmøde i Tårnby Musikskole den b. Referat fra bestyrelsesmøde i Friluftshuset den c. Referat med bilag fra Folkeoplysningsudvalgsmøde den d. Program november-december 2018, Kulturhuset Kastrup Bio e. Det sker på Kulturzonen november-december 2018 f. Kunst i det offentlige rum 2018, Statens Kunstfond g. Folder 2018, Den fælles Kommunale idrætspulje h. Referat fra kontaktmøde i Den fælleskommunale Idrætspulje, november 2018 INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget, /SHJ 1. at punkterne a h tages til efterretning BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Referat fra bestyrelsesmøde i Tårnby Musikskole den / docx 2 Åben Referat fra bestyrelsesmøde i Friluftshuset den docx /18 3 Åben Referat med bilag fra Folkeoplysningsudvalgsmøde den / PDF 4 Åben Program november- december 2018, Kulturhuset Kastrup Bio.pdf /18 5 Åben Det sker på Kulturzonen november og december 2018.pdf /18 6 Åben Kunst i det offentlige rum, Statens Kunstfond 2018.pdf /18 7 Åben Folder 2018, Den Fælles Kommunale Idrætspulje.pdf /18 8 Åben Referat fra kontaktpersonsmødet i Den Fælles Kommunale Idrætspulje, november 2018.docx /18 3

5 Kultur- og Fritidsudvalget d BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN Tiltrådt i det formanden for Kastrupgårdsamlingens bestyrelse Vibeke Rasmussen (A) supplerende orienterede om at særophængningen med borgmesterportrætter Fra Lygtepæl til guldramme er forlænget til den 20. januar. 4

6 Kultur- og Fritidsudvalget d Ny tilskudsordning vedrørende foreningslivet Åben sag Sagsnr.: 16/32358 Sagsansvarlig: sfp.hb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ På mødet i Folkeoplysningsudvalget den 12. marts 2018 blev det besluttet, at der skal udarbejdes en ny mere retfærdig og mere gennemskuelig tilskudsordning. Kultur- og Fritidsafdelingen udarbejdede et oplæg til principper for den nye tilskudsordning, som blev drøftet på Folkeoplysningsudvalgsmødet den 14. juni En efterfølgende høring resulterede i et overordnet høringssvar fra KTIS/TFR (Kastrup Tårnby Idrætssammenslutning/Tårnby Foreningsråd). Se bilag 1. På baggrund af drøftelserne i Folkeoplysningsudvalget udarbejdede Kultur- og Fritidsafdelingen et oplæg til Folkeoplysningsudvalgsmødet den 18. september Folkeoplysningsudvalget godkendte en konkret model for en ny tilskudsordning. Denne model har været i høring hos foreningerne frem til den 8. oktober Med udgangspunkt i Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 18. september 2018 og høringssvarene, se bilag 1, fremsendte forvaltningen et forslag til endelig beslutning på mødet i Folkeoplysningsudvalget d. 18. oktober Forslaget var i princippet identisk med det forslag Folkeoplysningsudvalget godkendte på mødet den 18. september 2018: Der ydes tilskud til alle medlemmer under 25 år. Forslaget var ledsaget af den konsekvensberegning, der også var med på mødet den 18. september, se bilag 2. Folkeoplysningsudvalgets beslutning fremsendes hermed til godkendelse i Kultur- og Fritidsudvalget med henblik på endelig godkendelse i Økonomiudvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Ud over det overordnede høringssvar fra KTIS/TFR modtog Kultur- og Fritidsafdelingen kun 11 høringssvar inden for fristen fra ca. 75 foreninger samt et høringssvar efter fristen var udløbet fra Rugbyklubben Speed, se bilag 1. Det er Kultur- og Fritidsafdelingens vurdering, at svarene ikke tilfører noget afgørende nyt, hvis princippet om en enkel og gennemskuelig ordning, der er let at administrere for foreningerne og administrationen, skal opretholdes. Det er således, at den nye ordning som ventet resulterer i en omfordeling af midlerne. Det er godt for nogle, ikke godt for andre. Det store antal af ikke-tårnbyborgere, der benytter foreningerne, reflekteres i et par af høringssvarene. Det ville være muligt i en vis udstrækning at kompensere nogle af disse foreninger med en tilskudsordning, hvor medlemmer under 25 år fra andre kommuner kun udløste 50 procents medlemstilskud. Se bilag 3. 5

7 Kultur- og Fritidsudvalget d Ikke-idrætsforeningerne har hidtil modtaget ca. 6,1 procent af det samlede beløb på kr., i den indstillede tilskudsmodel vil procenten stige til 10,5 procent. Arbejdet med tilskudsordningen har vist et behov for at få drøftet principperne for godkendelse af foreninger i Tårnby Kommune. Der er ca. 27 ud af 75 foreninger, hvor der er flere udenbys medlemmer end medlemmer fra Tårnby Kommune. Se bilag 2. Principperne for foreningsgodkendelse og opfølgning på foreningsgodkendelse vil komme på dagsordenen i begyndelsen af Det videre arbejde med tilskudsordningen vil kræve drøftelser med andre kommuner, med DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger), Fritidssamrådet og andre. LOVGRUNDLAG Folkeoplysningsloven ØKONOMI Sagen blev godkendt i Folkeoplysningsudvalget d. 18. oktober 2018, i det Folkeoplysningsudvalget foreslog, at der i 2020 oprettes en pulje på kr., der forholdsmæssigt deles ud til de foreninger der mister midler ved den nye ordning. Det foreslås at der tages kr. fra initiativpuljen, Kultur- og Fritidsudvalget bidrager med kr. fra eget budget, der tages kr. fra den samlede tilskudspulje. Disse midler suppleres med kr., som søges som tillægsbevilling fra Økonomiudvalget. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget, /SHJ 1. at der ydes tilskud til alle medlemmer under 25 år. Den samlede pulje deles ud i forhold til medlemmer under 25 år, jævnfør Folkeoplysningsudvalgets beslutning. 2. at ordningen træder i kraft pr. 1. januar at ordningen finansieres som beskrevet ovenfor. 4. at der skal foreligge en evaluering af ordningen i januar at Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning fremsendes til endelig godkendelse i Økonomiudvalget. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Bilag 1. Høringssvar /18 2 Åben Bilag 2. Konsekvensberegning /18 3 Åben Bilag 3. Konsekvensberegning med 50% tilskud til udenbys borgere /18 BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN Tiltrådt i det det i forhold til indstillingens pkt. 3 præciseres: I det første år, 2020, hvor den nye ordning virker, tilføres ordningen ekstra kr. der fordeles 6

8 Kultur- og Fritidsudvalget d forholdsmæssigt til de foreninger der mister midler. Kun i Finansiering som beskrevet. Paw Karslund (O) og Ali Qais (V) stemte imod og begærede sagen optaget på et kommunalbestyrelsesmøde. 7

9 Kultur- og Fritidsudvalget d Rapport fra Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger Åben sag Sagsnr.: 18/27136 Sagsansvarlig: sfp.hb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) Storkøbenhavn har udgivet rapporten State of the City. Rapporten sammenligner mulighederne for at dyrke idræt i de 11 kommuner i Storkøbenhavn. Rapporten beskriver en række generelle temaer og udviklingstendenser, som præger idrættens aktører. Rapporten ser også nærmere på de store forskelle, der er mellem de 11 kommuner i DGI Storkøbenhavns område i forhold til idrætsvaner, foreningsorganiseringsgrad, socioøkonomi og sundhedsprofiler. Der ønskes en drøftelse af rapportens hovedpunkter i Kultur- og Fridtudvalget Rapporten vil også blive drøftet på et møde i Folkeoplysningsudvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Formål med rapporten: Med udgangspunkt i foreningernes hverdag og udfordringer, prøver DGI at finde frem til den bedste løsning for foreningernes fremtidige indsats. Målet er altid at styrke foreningerne og give dem de bedste forudsætninger for at være relevante for alle borgere. Punkter der bliver fremhævet i rapporten: 1. Hvorfor er der så få kvinder og piger i foreningsidrætten? Kommunerne skal have øje for at de idrætspolitiske prioriteringer kan have skæve kønsudfald. Bygge lige så mange faciliteter til piger, som til drenge. Det vil løse kønsproblemstillinger i fremtiden. 2. Hvor meget koster et foreningsmedlem? Analysen sandsynliggør, at den type af idrætsanlæg, man fra politisk side vælger at bygge, har direkte indflydelse på hvor mange foreningsmedlemmer, man får i de lokale idrætsforeninger. Dragør bruger færrest penge pr. foreningsmedlem og Rødovre bruger flest. Tårnby ligger på en 3. plads. De kommuner der har store driftsudgifter til idrætsanlæg, har typisk valgt at bruge midlerne til drift af fodboldstadions, ishaller og andre dyre opvisningsanlæg. Hvis kommunerne ønsker at understøtte en udvikling, der resulterer i flere foreningsmedlemmer for deres driftsudgifter, så skal de prioritere idrætsanlæg med mange udøvere pr. m2: Gymnastik- motorik- og springcentre, kunstgræsplæner, svømmehaller, hvor der kan være mange udøvere på samme tid. 3. Skal ventelister til børneidræt bare blive længere? 8

10 Kultur- og Fritidsudvalget d I den kommunale sammenligning af antal af idrætsfaciliteter ses det tydeligt at flertallet af hovedstadskommunerne ligger i bunden med Frederiksberg og København som henholdsvis næstsidste og sidst af samtlige kommuner i Danmark. Tårnby Kommune ligger 70. pladsen ud af de 98 kommuner. Men fjerdebedst i Storkøbenhavn. 4. I rapporten, på side 74, er der et specifikt afsnit om Tårnby Kommune Mange aktive børn og gode indendørsfaciliteter men pas på tilskudsmodellen. Rapporten advarer mod en tilskudsmodel, hvor egne borgere prioriteres. Ofte kommer den frivillige indsats fra forældre, der er bosat i andre kommuner. De frivilliges engagement er lige så lidt afhængig af kommunegrænser, som medlemmernes idrætsaktivitet er det. Det kan også danne præcedens til andre nærliggende kommuner. Tårnby har mange aktivitetsmedlemmer 36% af indbyggertallet. Der i blandt er der mange pigemedlemmer mellem 13-18, hvilket med stor sandsynlighed kan tilskrives gymnastikforeningen og svømmeklubben. Mindre andel af 60+ medlemmer, som man kunne vælge at prioritere. På de sundhedsrelaterede data klarer indbyggerne sig relativt dårligt i relation til den lokale socioøkonomiske profil. Især andelen af voksne, der vurderer, at de har hård eller moderat fysisk aktivitet fritiden er overraskende lav. Afsnittet afsluttes med nogle oplagte fokuspunkter for Tårnby Kommune. Kommunen har med den fine beliggenhed ved Øresund og Kalvebod Fælled unikke muligheder for at opdyrke en bedre outdoor-profil, som kunne være et tiltrængt supplement til de mange klassiske, indendørs idrætsfaciliteter. Der er store potentialer i at tænke flere funktioner sammen og udvikle aktivitetszoner, plug-and-play, udendørs fitnessanlæg og nye stisystemer på og ved strandbredden. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget /SHJ 1. at udvalget drøfter rapporten og tager den til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Rapport fra DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) Stateofhecity2018.pdf /18 BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN Tiltrådt i det rapporten indgår i det videre arbejde på området. 9

11 Kultur- og Fritidsudvalget d Revideret samarbejdsaftale vedrørende kunst til skolerne Åben sag Sagsnr.: 17/32568 Sagsansvarlig: JNL.HB.UK Fraværende: Afbud: RESUMÉ Kultur- og Fritidsudvalget godkendte på mødet den 19. februar 2018, at der skulle udarbejdes nye retningslinjer for skole-kunstordningen der afvikles i samarbejde med Børne- og Skoleudvalget. Børne- og Skoleudvalget godkendte den samme sag på mødet den 8. marts Skole-kunstudvalget har udarbejdet reviderede retningslinjer, der hermed fremsendes, se bilag 1, til godkendelse i Kultur- og Fritidsudvalget idet en enslydende sag fremsendes til godkendelse i Børne- og Skoleudvalget. Herefter skal sagen som en aftale mellem to udvalg endeligt godkendes i Økonomiudvalget. De nye retningslinjer vil have virkning pr. 1. januar UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Det nye ved ordningen er, at der foreslås mulighed for at søge om tilskud til kunstværker af midlertidig karakter, gerne i et samarbejde mellem flere skoler. Skolerne vil fortsat kunne søge om enkeltværker ligesom den såkaldte adoptionsordning, foreslås bibeholdt. Denne ordning, der går på skift mellem skolerne, handler om at en kunstner i en periode tilknyttes en skole og i samarbejde med eleverne laver et kunstværk. Fremover vil fristen for ansøgninger jævnfør retningslinjerne være 31. december men i forhold til 2019 ønskes fristen udsat til 1. marts. Skolerne kan, ligesom forvaltningerne og andre institutioner i Tårnby Kommune, løbende låne kunstværker fra den kommunale kunstsamlings depot. Depotet befinder sig på Tårnby Hovedbibliotek. ØKONOMI Der er i henhold til beslutningerne, jævnfør resumeet, afsat kr. i hvert udvalgs regi til indkøb af kunst eller kunstværker af midlertidig karakter. Der er i Kultur- og Fritidsudvalget regi afsat kr. til adoptionsordningen. Dette gælder indtil videre i indeværende kommunalbestyrelsesperiode. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget, 1. at retningslinjerne godkendes og træder i kraft pr. 1. januar 2019 under forudsætning af Børne- og Skoleudvalgets godkendelse og endelig godkendelse i Økonomiudvalget. 10

12 Kultur- og Fritidsudvalget d /SHJ 2. at ansøgningsfristen i forhold til indkøb og projekter i 2019 rykkes til den 1. marts at sagen fremsendes til endelig godkendelse i Økonomiudvalget med henvisning til at det er en aftale mellem to fagudvalg. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Revideret samarbejdsaftale /18 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt. BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN Tiltrådt. 11

13 Kultur- og Fritidsudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 18/15896 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: INDSTILLING /SHJ BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN Intet under eventuelt. 12

14 Kultur- og Fritidsudvalget d Bilagsoversigt 2. Meddelelser 1. Referat fra bestyrelsesmøde i Tårnby Musikskole den docx (257152/18) 2. Referat fra bestyrelsesmøde i Friluftshuset den docx (258311/18) 3. Referat med bilag fra Folkeoplysningsudvalgsmøde den PDF (269515/18) 4. Program november- december 2018, Kulturhuset Kastrup Bio.pdf (269428/18) 5. Det sker på Kulturzonen november og december 2018.pdf (264441/18) 6. Kunst i det offentlige rum, Statens Kunstfond 2018.pdf (257163/18) 7. Folder 2018, Den Fælles Kommunale Idrætspulje.pdf (269433/18) 8. Referat fra kontaktpersonsmødet i Den Fælles Kommunale Idrætspulje, november 2018.docx (269453/18) 3. Ny tilskudsordning vedrørende foreningslivet 1. Bilag 1. Høringssvar (261158/18) 2. Bilag 2. Konsekvensberegning (211450/18) 3. Bilag 3. Konsekvensberegning med 50% tilskud til udenbys borgere (241904/18) 4. Rapport fra Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger 1. Rapport fra DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) Stateofhecity2018.pdf (250055/18) 5. Revideret samarbejdsaftale vedrørende kunst til skolerne 1. Revideret samarbejdsaftale (264087/18) 13

15 Bilag: 2.1. Referat fra bestyrelsesmøde i Tårnby Musikskole den docx Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 21. november Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

16 TÅRNBY KOMMUNE REFERAT MØDE I: Tårnby Musikskoles bestyrelse DATO: MØDESTED: Kulturzonen KLOKKEN: Kl EMNE: Bestyrelsesmøde SAGSNR.: DELTAGERE: AFBUD: MØDENR.: 3/2018 Vibeke Rasmussen (formand. kommunalbestyrelsen) Paw Karslund (Kommunalbestyrelsen) Trygve Dreijer (lærerrepræsentant) Susanne Hammer-Jakobsen (forvaltningschef) Åse Harvard Maare (forældrerepræsentant), Søren Busch-Knudsen Layolie (elevrepræsentant) Jens Lauridsen (tilforordnet) Martine Fogt (sekretær) Dagsorden: Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Indstilling: Godkendt Punkt 2. Bemærkninger til referatet fra sidste møde Indstilling: Ingen bemærkninger Punkt 3. Orientering og opfølgning fra sidste møde Ved Vibeke Rasmussen Ansøgning til Kultur & Fritidsudvalget om dispensation for, at elever som ikke er bosiddende i Tårnby Kommune, kan tilmelde sig Tårnby Musikskoles orkester og holdundervisning, i det omfang der er ledige pladser på musikskolens orkestre og holdundervisning, eller mangler en vigtig instrumentalist i et orkester. Samt at gymnasieelever der går på Tårnby Gymnasium med musik på linjefag (Aniveau) og som bor i en anden kommune, kan søge om optagelse på Tårnby Musikskole på lige fod med kommunens borgere. Ansøgningen er tiltrådt. Det betyder at der nu er mulighed for at kunne tilbyde elever som ikke er bosiddende i Tårnby 1

17 TÅRNBY KOMMUNE Kommune at kunne tilmelde sig og deltage i Musikskolens kor, orkester, hold i det omfang der er ledige pladser. Punktet er tiltrådt dog med en tilføjelse til punkt 2 at elever (max. 8) der går på Tårnby Gymnasium med musik på liniefag (A-niveau) ikke må blokere for Tårnby borgere. I praksis betyder det at det kun vil være i sjældne tilfælde at gymnasieelever med musik på liniefag A-niveau har mulighed for at tilmelde sig på de instrumenter som gymnasieelever ofte ønsker er spille som klaver, guitar, trommer, sang. Musikskolen har en lang venteliste, så det vil kun kunne lade sig gøre hvis en gymnasieelev ønsker at spille et instrument hvor der ikke er stor søgning til og hvor der er en enkelt ledig plads. Så bestyrelsen er nået i mål med det første punkt, men det andet punkt er bestyrelsen ikke nået i mål med. Håndtering af økonomien i forbindelse med vikarer. Punktet er drøftet med Organisations & Personalekontoret. Kortere vakancer og sygdom afholder musikskolen indenfor eget budget. Men længere vakance som f.eks. på violinområdet har musikskolen ikke midler til af afholde indenfor eget budget. Musikskolens leder har lavet en indstilling til økonomiudvalget hvor der søges om en tillægsbevilling. Tillægsbevillingen er tiltrådt. Musikskolen har fået tildelt en tillægsbevilling på ca kr. til dækning af lønudgifter i forbindelse med vikar. Dog indskærpes det at bevilling fremover skal søges inden udgiften afholdes. Indstilling: Taget til efterretning. Punkt 4. Meddelelser Musikskolens leder: Personale: Musikskolen har ansat en ny saxlærer, ny violinlærer. Kulturzonens souschef er tilbage igen efter lang sygeperiode. Udenlandsrejse: Musikskolens orkester HOT har været på spændende koncertrejse til Berlin i slutningen af julimåned. Sæson 18-19: Sæson er godt i gang. Der er fyldt op på næsten alle instrumenter. Pt. har musikskolen en venteliste på 127 elever. Åbent hus: Musikskolen har afholdt 2 åbent hus arrangementer i forbindelse med sæsonstart. 2

18 TÅRNBY KOMMUNE Nordisk samarbejde: Musikskolen har i samarbejde med Ungdomsskolen været vært for Nordisk Ungdomstræf med Tårnby Kommunes to venskabsbyer Skedsmo (Norge) og Allingsås (Sverrige) Ungdomstræffet foregik på Kulturzonen. Samarbejde med folkeskolen: Musikskolens leder ser frem til at møde Tårnby Kommunes ny skolechef Per Spile Trudslev. Der er aftalt et møde den 23. oktober. I forhold til folkeskole/musikskolesamarbejdet er der pt. ikke ansat nogen ny musikkonsulent. Det er ærgerligt da der ligger en stor opgave i at få hele musikskole/folkeskolesamarbejdet op at stå. Det er problematisk at der ikke er afsat midler til samarbejdet. DMKL og Damusa Det er nu en realitet at de Musikskolernes to organisationer: Damusa (Dansk Musikskolesammenslutning) og DMKL (Danske Musik- og KulturskoleLedere) bliver lagt sammen til en ny samlende landsorganissation for hele musik og kulturskoleområdet. Arbejdet er i gang med at færdiggøre det endelige forslag til den nye organisations struktur og vedtægter. Indstilling: Taget til efterretning. Punkt 5. Orientering om Økonomi Ved Martine Fogt KL har meldt en ny pris- og lønfremskrivning ud, da den oprindelige var for høj. Så pris- og lønfremskrivning for budget 2019 er blevet nedjusteret i forhold til den ændrede fremskrivning. I 2018 er det kr. mindre end først beregnet. I 2019 er det kr. mindre end først beregnet. I 2018 har musikskolen fået kr. mere i indtægt end budgetteret fra Kulturstyrelsen. Indtægten er beregnet ud fra sæson 16/17 og beregnet ud fra normeringen på det tidspunkt. Indstilling: Taget til efterretning Punkt 6. Offentlig transport til Kulturzonen Ved Åsa Harvard Maare 3

19 TÅRNBY KOMMUNE Kulturzonen Tårnby Musikskole og Kulturhus er et meget fint sted, men det ligger langt væk. Hvordan kan vi gøre transporten til Kulturzonen nemmere for musikskolens elever, og andre børn og unge? Det er bus 33 og bus 36, der kører til Kulturzonen. Forvaltningschef Susanne Hammer undersøger følgende: Bedre info i busserne kan stoppestedet hedde Kulturzonen, i stedet for Nøragersmindevej. Bedre skiltning til Kulturzonen fra busstoppestedet. Undersøger ved skolechefen om skolerne kan have et projekt vejvisning i skoletiden. Indstilling: Taget til efterretning Punkt 7. Tårnby Musikskole Hvad ser I? Åben drøftelse og refleksion. Vision for Tårnby Musikskole. Udvikle folkeskolesamarbejdet, så flere skoler benytter blokdage på Kulturzonen. Synligheden er blevet meget bedre og skal fortsat have et stort fokus. Forældresamarbejde og forældreengagement - forældre har en stor opgave i at bakke op og skabe musik i barnets hverdag. Indstilling: Taget til efterretning Punkt 8. Bestyrelsens rolle og funktion Ved Vibeke Rasmussen. Hvad ser I af muligheder og hvad kan vi bruge hinanden til? Bestyrelsens arbejde? Hvilke kompetencer har bestyrelsen? Hvordan får vi en stærk, beslutningsdygtig, driftig bestyrelse. Elev-, lærer- og forældrerepræsentant drøfter ovenstående med deres bagland. En god idé at arrangere et borgermøde. Folkeskolen er en stærk samarbejdspartner. Bestyrelsen besluttede at invitere skolechef Per til næste møde med overskriften hvordan ser musikarbejdet ud i folkeskolen. Punkt til næste møde: Musikskolens bestyrelses fremtidige funktion. Det er ikke længere lovpligtigt at have en musikskolebestyrelse. Hvad giver bedst mening for vores 4

20 TÅRNBY KOMMUNE hverdag. At bevare en musikskolebestyrelse eller overvejelse omkring at etablere et brugerråd for hele Kulturzonen. Bestyrelsens formand og leder udarbejder et oplæg for snakken. Indstilling: Taget til efterretning Punkt 9. Eventuelt Der er en elev som ikke er bosat i Tårnby Kommune, som ønsker at spille fagot. Musikskolen har en enkel ledig plads på fagot. Og generelt er det svært at rekruttere elever til dette instrument. Bestyrelsen besluttede at musikskolens leder laver en indstilling til Økonomiudvalget og søger tilladelse til at musikskolen kan tilbyde en plads med forhøjet brugerbetaling til elever udenfor kommunen. Til næste møde laver musikskolens leder en oversigt over hvad det koster at gå i musikskole i andre kommuner. Punkt 10. Datoer for bestyrelsesmøder sæson Næste bestyrelsesmøde er den 21. januar 2019 kl

21 Bilag: 2.2. Referat fra bestyrelsesmøde i Friluftshuset den docx Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 21. november Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

22 Bestyrelsesmøde for Naturcenter Amager og Friluftshuset Tidspunkt: D kl Sted: Friluftshuset mødelokalet Dagsorden 1. Præsentation af ny bestyrelse 2. Orientering - Ny organisation i Naturstyrelsen Hovedstaden - Status for Projektprogrammet ved Hans Henrik - Status for ny Naturskole på Naturcenter ved Jens Lauridsen - Modtaget ,- kr. fra Amager Vest Lokaludvalg - Naturpark Amager på Bogforum - Pinseskoven udpeget til urørt skov 3. Forretningsorden for ny bestyrelse se bilag Etablering af brugerråd for Naturcenter Amager se bilag Budget og års plan for 2019 se bilag 3 6. Evt. Kommenteret Dagsorden Ad. 1. Ny bestyrelse består af følgende medlemmer: Hans Henrik Christensen Naturstyrelsen Jes Aagaard Naturstyrelsen Henrik Gretoft Københavns Kommune Mads Kamp Hansen Københavns Kommune Yvette Kovács Tårnby Kommune Jens Nordentoft Lauridsen Tårnby Kommune Naturstyrelsen Dyrehaven 6 Boveskovgård 2930 Klampenborg Tlf Fax CVR EAN hst@nst.dk

23 Ad 2. Strukturændringer i NST herunder konsekvenser af delvis sammenlægning af Østsjælland og Hovedstaden. En gennemgang af de arealer der kommer under Hovedstaden, hvor Kim Søderlund bliver ny skovrider. Forventer at være på plads i ny administrationsbygning i Dyrehaven i midten af Der skal udliciteres 70 medarbejder på landsplan. Vi går fra 34 til 17 skovløbere. Frivillig aftrædelse betyder at ikke alle 17 medarbejdere skal virksomhedsoverdrages. Naturpark Amager Konkurrencen for projektprogrammet Der har været gennemført prækvalifikation til deltagelse i konkurrence om udformning af bl.a. 3 hovedindgange og 4 blå støttepunkter. 19 teams bød ind og heraf er 5 teams med henholdsvis Møller & Grønborg, NORD Architects, Schönherr, SLA og WERK blev prækvalificeret til at gå videre. De fem teams har medio september afleveret forslag med deres bud på koncept for løsninger. En bedømmelseskomité bestående af Mette Jeppesen, Dragør Kommune, Betina Grimm, Tårnby Kommune, Jon Pape, Københavns Kommune, Rikke J Faaborg, By & havn, Jan Eljsted, Friluftsrådet og Signe Nepper Larsen, Naturstyrelsen samt fagdommerne Erik Brand Dam, Reiulf Ramstad og Ulrik Max Jørgensen er nedsat og i gang med at finde en vinder. Naturstyrelsens forventning er, at vinderen er fundet omkring årsskiftet, og at der vil blive afholdt en markering af dette. Når der er fundet en vinder vil arbejdet med udarbejdelse af dispositionsplaner for hvert af de 7 nedslag gå i gang. I den sammenhæng vil der blive inviteret til dialog med interessenter. Ny driftsaftale Naturstyrelsen har godkendt en ny driftsaftale med Tårnby Kommune, som betyder at kommunen overtager omkostninger ved drift og vedligehold af nuværende og kommende Naturskole. Københavns Naturskole skal også 2

24 have en ny kontrakt, hvor der bliver pålignet omkostninger ved udvendig vedligehold. De kr fra Amager Vest Lokaludvalg er gearet med fra Friluftshuset og anvendt til nyt vandhulsudstyr + ny planche. Urørt skov Pinseskoven er udpeget som urørt skov i forbindelse med en styrkelse af biodiversitet. Vi fastholder græsningsskov i den vestlige del, og der kan eventuelt fældes lidt i de plantede kulture for af få mindre plantage præg, men ikke for at skaffe indtægter. Fra 2026 må vi ikke udtage træ fra Pinseskoven. BogForum En pludselig mulighed har resulteret i at Naturcenter Amager og den store historie Naturpark Amager, har været med på årets bogforum. I praksis har medarbejder fra Naturcenteret med hjælp fra gode folk bemandet en stand, fuld af aktiviteter og oplevelser i Naturpark Amager. Ad. 3 Den vedlagte forretningsorden for bestyrelsen blev gennemgået. Der var enkelte rettelser og kommentar. Tårnby Kommune fremsender dem på skrift. Vedlægges det endelige referat. Forretningsordnen blev godkendt med de nævnte retelser. Ad 4. I det vedlagte bilag 2 er der et oplæg til de funktioner Friluftshuset skal understøtte. For at få mest mulig forankring i lokale foreninger og kommunale organisationer, der operere på den grønne arena, så forslås det at etabler et samarbejdsforum (Navnet valgt, så det ikke sammenlignes med brugerråd for Naturpark Amager). Alle partnere på Naturcenteret er oplagte, herunder Amager Skovhjælpere, som er et vigtigt grundlag for Friluftshusets aktiviteter. 3

25 Der var bred opbakning til etablering af et samarbejdsforum, hvor kommunale afdelinger, organisationer og foreninger kan deltage. Kommunikation og administration holdes så enkelt så muligt. Ad 5. Det vedlagte budgetforslag for 2019 blev godkendt. Der er åbnet op for at friluftshuset kan udbyde et mindre antal ture i Naturpark Amager, under forudsætning af at økonomien gå til bage til friluftshuset. Det vil også være muligt at eksterne bruger af friluftshuset evt. grupper i forbindelse med teambuilding bruger mødelokalet, men det med en højere husleje. Begge elementer skal beskrives og ligge på hjemmesiden. Ad.6 Tårnby Kommune har ad egen drift gennemført et legepladseftersyn på Paqure legepladsen nord for Naturcenteret. 4

26 Bilag: 2.3. Referat med bilag fra Folkeoplysningsudvalgsmøde den PDF Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 21. november Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52 Bilag: 2.4. Program november- december 2018, Kulturhuset Kastrup Bio.pdf Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 21. november Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

53 Kulturhuset BABYBIO TIRSDAGE KL (biografen åbner kl ) 13/11: 27/11: 4/12: 11/12: DEN TID PÅ ÅRET med danske undertekster I KRIG OG KÆRLIGHED med danske undertekster FANTASTISKE SKABNINGER 2, 2D A STAR IS BORN KastrupBIO 8/11-12/ Læs mere om BABYBIO på TIRSDAGSBIO tirsdage kl (biografen åbner kl ). Opera på lærredet: Jonas Kaufmann - Under The Stars Vises 4/12: I pausen serveres et glas cava 13/11: DEN TID PÅ ÅRET med danske undertekster 27/11: I KRIG OG KÆRLIGHED med danske undertekster 4/12: FANTASTISKE SKABNINGER 2, 2D 11/12: A STAR IS BORN For dig der har tid og lyst til at se film tirsdag formiddag. St SF Ka st ru p Bi os u di o, b io 2 P. S. Der er lift op til salen, så trappen er ingen hindring! Åbent Flygel - julespecial - Kom og spil julemelodier, hvis du kan 4/12: kl Plads ved flyglet kan reserveres for 30 min. af gangen på Det er gratis. Fri éntre uden reservation, hvis du blot vil lytte. Kom og gå på nettet Har du prøvet vores internetpc ere i foyeren? Du er velkommen til at kigge forbi og surfe en tur ganske gratis. Vi glæder os til at se dig! Sc a nb oxs Åbningstid Mandag - fredag fra kl til sidste film starter Lørdag - søndag fra kl til sidste film starter Tag pyjamas på, børst tænder og tag bamse under armen til: PYJAMAS BIO 14/11 og 5/12: kl Vi læser godnathistorie og viser en lille film. For børn fra 3 år, deres forældre / bedsteforældre og bamser. Vi viser selvfølgelig billederne fra bogen undervejs. Arrangementet som forventes at vare ca. 30 min. er et samarbejde med Tårnby Kommunebiblioteker. Måske årets bedste gave? Vi sælger gavekort på lige det beløb, du ønsker og pakker det fint ind. Gavekortene kan bruges til både film, sodavand, popcorn, kaffe, slik mv. Lørdage, søndage og helligdage samt i skolernes ferier (eksklusive sommerferien) vil udvidet åbningstid kunne forekomme. Ved udvidet åbningstid åbner huset 30 min. før første film starter. Un ite nt e di ti r na o na c tu l Pi Billetpriser og rabatkort Billetpris kr. 75,- Børnebillet (til og med 12 år) kr. 60,Tillæg ved 3D film kr. 20,Tillæg ved helaftensfilm og Danmarkspremierer. 10-turs rabatkort kr. 550,Hvert klip dækker optil kr. 65,- af billetprisen, så man får kr. 10,- i rabat pr. billet. Rabatkortet kan ikke kombineres med andre rabatter, herunder f. eks. børnebilletter og Biografklub Danmark billetter. Gavekort udstedes på valgfrit beløb og pakkes fint ind. Gavekort og billetter kan også købes på og Tårnby Hovedbibliotek. Kulturhuset KastrupBIO Kastrupvej Kastrup Telefon Ka st ru p Bi o, f Un ite nt di res at er n ion ic al P Ka st ru p Bi o, b io es oy er t ur K la us 1 BILLETTER: tlf f Ved e ld t

54 Kulturhuset KastrupBIO filmprogram E n eventyrlig familiefilm baseret på L ene K aaberbøl s bestseller 8/11-12/ VILDHEKS 10-11/11: kl fr. u. 7 JULEMANDENS DATTER 8 9/11: kl /11: kl /11: kl /11: kl /12: kl /12: kl fr. u. 7 BOHEMIAN RHAPSODY 8 9/11: kl /11: kl /11: kl /11: kl /11: kl /11: kl /11 2/12:kl fr. u. 7 I KRIG OG KÆRLIGHED 15 18/11: kl /11: kl /11: kl /12: kl /12: kl /12: kl Visningerne 22/11 12/12 er med danske undertekster t. o. 15 PROPERTY OF FOX. PROMOTIONAL USE ONLY. SALE, DUPLICATION OR OTHER TRANSFER OF THIS MATERIAL IS STRICTLY PROHIBITED. NØDDEKNÆKKEREN OG DE FIRE KONGERIGER 8 9/11: kl /11: kl /11: kl /11: kl /11: kl /12: kl Vises med engelsk tale og danske undertekster HVEM VIL ÆNDRE VERDEN? FANTASTISKE SKABNINGER 2, 2D 15 16/11: kl /11: kl /11: kl /11: kl /11 2/12:kl t. o. 11 #Fantastiske skabninger DEN TID PÅ ÅRET EN FILM AF PAPRIKA STEEN DEN TID PÅ ÅRET 8 9/11: kl /11: kl /11: kl /11: kl /12: kl /12: kl Visningerne kl , og er med danske undertekster ROBIN HOOD 29/11 2/12:kl /12: kl /12: kl t. o. 11 A STAR IS BORN RE REMIE FORP 29/11: kl /12: kl /12: kl /12: kl t. o. 11 MORTAL ENGINES 6 9/12: kl /12: kl GRINCHEN, dansk tale E EMIER R FORP 24 25/11: kl /11: 1 2/12: 3 7/12: 8 9/12: t. f. a. kl. kl. kl. kl PEDDERSEN OG FINDUS - FINDUS FLYTTER HJEMMEFRA, dansk tale 8 9/12: kl Billetbestilling på / tlf Se husets åbningstider på bagsiden. Ret til ændringer forbeholdes.

55 Bilag: 2.5. Det sker på Kulturzonen november og december 2018.pdf Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 21. november Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

56 Det sker på Kulturzonen november og december 2018 Fyraftenssang på Kulturzonen Torsdag d. 1/11 kl gratis Lokal gæst: Tårnby Kommunes borgmester Allan S. Andersen Kulturzonen fortsætter rækken af sangaftener med fællessang og hygge. Fyraftenssang er fællessang for alle med en lokal gæst, der vælger sange og fortæller lidt om, hvorfor netop de sange er valgt ud. En pianist fra Tårnby Musikskole styrer slagets gang, og hver gang vil der også være en overraskelse - en musikalsk gæst som optræder med et par musiknumre. Invitér familie, kolleger, venner, børn og børnebørn på Kulturzonen til en stemningsfuld torsdag eftermiddag i fællessangens tegn! Der vil være lidt godt til ganen og noget at drikke til. Næste fyraftenssang er: Torsdag den 29/11 kl. 17. Lokal gæst: museumsleder Mette Sandhoff Mansa. Sted: Kulturzonen, Nøragersmindevej 90, 2791 Dragør. Kulturzonen Nøragersmindevej Dragør Tlf info@kulturzonen.net -

57 Singer-songwriter Camp Fredag d. 2/11 kl. 17:30-21 og lørdag d. 3/11 kl Efter sidste sæsons succesfulde workshops inviterer vi til endnu en runde. Gengangere kan få mulighed for at færdiggøre og indspille deres sange i Kulturzonens nye lydstudie. Alle mellem 10 og 25 år er velkomne. Julie Dyhr spillede en af sine egne sange til Bandaften på Kulturzonen i december Foto Michael Oxkjær Amager Fotoklub. Nye stemmer kan prøve kræfter med: Hvordan man opbygger en sang Hvordan man udvikler musikalske ideer Hvordan man skriver en tekst Hvordan man skaber en melodi og akkorder Om lørdagen spiller vi en Show & Share kl. 16. Tilmeld dig på info@kulturzonen.net senest d. 25/10. Først til mølle. Pris 50 kr. inkl. aftensmad fredag og frokost lørdag. Sted: Kulturzonen, Nøragersmindevej 90, 2791 Dragør. Kulturzonen Nøragersmindevej Dragør Tlf info@kulturzonen.net -

58 Børne-rap med HipSomHap på Kulturzonen Søndag d. 4/11 kl entré 30 kr. HipSomHap er Danmarks første rap-gruppe for børn! Hiphop er en af de største musikgenrer i verden. Alligevel er der aldrig blevet lavet rap-musik til børn i Danmark. Før nu. Den står på svedige beats og seje rim, når Anna spejlæg og Johnny ligeglad fortæller sjove historier om at fyre den af og gøre det, man har lyst til - også når de voksne ikke synes, at det er verdens bedste ide. HipSomHap er kommet for at gøre børnemusik cool, og har over koncerter bag sig. De taler, rapper og synger med børnene. Det handler om at slippe hæmningerne og smide hænderne op her er det okay at have krudt i røven og danse boogiewoogie i fars fodboldsko. Du har sikkert hørt Min far, Fredagsslik (kendt fra DR Ramasjang) og Av! De to rappere er trætte af kedelig børnemusik. Derfor opstod ideen om at danne Danmarks første rap-gruppe for børn. Og interessen har været overvældende. Både små og store har lynhurtigt kastet deres kærlighed over HipSomHap. Billetter på eller på Sted: Kulturzonen, Nøragersmindevej 90, 2791 Dragør. BandCamp på Kulturzonen Fredag d. 16/11 kl. 17:30-21 og lørdag d. 17/11 kl Spiller du et instrument, eller synger du, og har du lyst til at spille med andre, så er BandCamp noget for dig! Sammenspillet er i centrum. Du vil med sikkerhed blive bedre til at spille med andre, men der lægges også vægt på det sociale - vi ska gi den gas og ha det sjovt. Om lørdagen spiller vi en Show & Share kl. 16. Let øvede og alle instrumenter er velkomne. The Internationals spillede til Kulturzonens Bandaften december 2017 Foto Michael Oxkjær Amager Fotoklub Tilmeld dig på info@kulturzonen.net senest d. 8/11. Først til mølle. Pris 50 kr. inkl. middag fredag og frokost lørdag. Sted: Kulturzonen, Nøragersmindevej 90, 2791 Dragør. Kulturzonen Nøragersmindevej Dragør Tlf info@kulturzonen.net -

59 Junior Bandaften Torsdag d. 22/11 kl. 17:30-20:30 - gratis Kulturzonen gentager succesen fra sidste sæsons Junior Bandaften. Alle de nyeste musikalske skud får chancen for at spille foran et publikum. Der vil være bands og elever fra både Tårnby og Dragør Musikskole. Som altid vil der være en fed scene, DJ og popcorn. Alle er velkomne. Sted: Kulturzonen, Nøragersmindevej 90, 2791 Dragør. Foto Michael Oxkjær Amager Fotoklub Tangokoncert Onsdag d. 28/11 kl Kulturzonen inviterer til en unik koncertoplevelse med rødder i den ægte argentinske tango. Javier Rodriguez, som er en international anerkendt musiker og komponist, synger og fortolker kendte og originale værker fra den argentinske folklore. Han akkompagneres af en perlerække af argentinske musikere - fløjet direkte ind fra Bounes Aires. Javier er kendt for sin fortolkning af den verdensberømte Miza Criolla, skrevet af Ariel Ramirez, som han gennem 10 år har turneret verden rundt med som sanger. Pris 75 kr. Billetter købes på eller ved indgangen. Du kan købe vin, vand og let tapas-snack i baren. Sted: Kulturzonen, Nøragersmindevej 90, 2791 Dragør. Kulturzonen Nøragersmindevej Dragør Tlf info@kulturzonen.net -

60 Jul på Kulturzonen Lørdag d. 1/12 kl gratis Kom og bidrag til en bæredygtig jul, og oplev den ægte Morten Korch julestemning når vi traditionen tro hygger med gløgg, æbleskiver og risengrød. Igen i år byder vi på åbne værksteder, julemarked med juleboder, live julemusik, og som en rigtig juleoverraskelse får vi i år besøg af Nissen Spilop! Juleprogrammet 11:00 Blæsere fra Tårnby Musikskole tager imod på gårdspladsen med julemusik Åbne værksteder - lav din egen juledekoration 11:30 Nissen Spilop underholder 12:45 Luciaoptog med Pilegårdsskolens børnekor 13:30 Julekoncert med Tårnby Musikskoles harmoniorkester MiniHOT 14:00 Julekoncert med Tårnby Musikskoles hamoniorkester HOT Vi varmer op til Jul på Kulturzonen i hele uge 48 - kom og julebag, lav din egen julepynt og vær med til at pynte vores store, flotte juletræ. Sted: Kulturzonen, Nøragersmindevej 90, 2791 Dragør. Book en stand til Jul på Kulturzonen Lørdag d. 1/12 kl gratis Igen i år er det muligt at booke en stand, hvor du kan sælge julesager, lækker brugskunst, hjemmelavet honning og andet af god kvalitet, som du kunne tænke dig at sælge og glæde andre med julegaven, de bare MÅ ha! Send os dit forslag, da vi vil forsøge at sammensætte et varieret julemarked. Kulturzonen stiller maks. 1 bord til rådighed pr. stand. Kom mellem kl. 9 og 11 og stil din bod op. Tilmelding på info@kulturzonen.net senest den 20. november. Skynd dig for der er rift om pladserne! Sted: Kulturzonen, Nøragersmindevej 90, 2791 Dragør. Kulturzonen Nøragersmindevej Dragør Tlf info@kulturzonen.net -

61 Julerytmik/hyggestue Lørdag d. 8/12 kl :30 - gratis Ta hele familien med til julerytmik hos René og Nanna, hvor vi synger julesange og leger julelege så vi alle kommer i rigtig december-stemning. Arrangementet er for de årige. Sted: Kulturzonen, Nøragersmindevej 90, 2791 Dragør. Tårnby Musikskoles koncerter På Kulturzonen Torsdag 22/11 kl. 17:30-20:30 Junior Bandaften Fredag 7/12 kl. 19:00-22:00 Bandaften Julespecial Onsdag 12/12 kl. 17:45-18:45 Julekoncert med soloindslag i PixiHOT Mandag 17/12 kl. 18:00-20:00 Julekoncert med The Jokers og solister Tirsdag 18/12 kl. 18:00-21:00 Juleafslutning for Musikskolens orkestre Torsdag 20/12 kl. 17:00-18:00 Juleafslutning for Musikkarrusel og -værksted Torsdag 20/12 kl. 19:00-20:00 Juleafslutning for guitar, violin og tværfløjte Torsdag 20/12 kl. 19:00-20:00 Julekoncert for klaver Andre steder: Torsdag 6/12 kl. 19:30-21:00 Julekoncert med Nordlys/HOT og sangsolister, Skelgårdskirken Søndag 9/12 kl. 12:00-13:00 Julekoncert med MiniHOT, Kastrup Kirke Lørdag 15/12 kl. 16:00-17:30 Julekoncert med Nordlys og The Jokers, Kastrup Kirke Kulturzonen Nøragersmindevej Dragør Tlf info@kulturzonen.net -

62 Bilag: 2.6. Kunst i det offentlige rum, Statens Kunstfond 2018.pdf Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 21. november Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

63 Kunst i det offentlige rum Kommunernes investeringer, praksis og motivation Side 1

64 Forord Kommunerne har en stor del af æren for, at borgere i hele landet oplever kunst i hverdagen. Både fordi de støtter op om borgernes efterspørgsel efter kunst der, hvor de bor og færdes. Og fordi kommunerne gerne vil gå nye veje og arbejde med kunst som en del af større udviklingsstrategier for vores fælles rum. Da Statens Kunstfond i 2016 offentliggjorde rapporten Kunst i det offentlige rum. Nationalt overblik over offentlig økonomi, praksis og formål, kunne vi dokumentere, at kommunernes og regionernes årlige økonomi til kunstprojekter i det offentlige rum samlet set overstiger statens bevillinger. Statens Kunstfonds nye kortlægning dokumenterer, at kommunerne har øget investeringerne i kunst ganske betragteligt. Fra 13 mio. kr. i 2014 til 22 mio. kr. i Statens Kunstfond har i 2018 valgt at gennemføre en ny kortlægning af kommunernes investeringer i og arbejde med kunst i det offentlige rum, fordi vi gennem talrige samarbejder ved, at nytænkning på området i særdeleshed sker i kommunerne. Hensigten med denne rapport er at styrke grundlaget for, at kommunerne udveksler erfaringer og inspirerer hinanden. Tak til de mange, der har bidraget til det fælles overblik. Søren Taaning Formand for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst Oktober 2018 Side 2

65 Indhold Ni ud af ti kommuner gennemfører kunstprojekter Kort: Så meget brugte kommunerne på kunstprojekter i 2017 Borgerne er intiativtagere og aktivt involveret Case: Kunsten samler og giver retning i Skærbæk Kunsten bidrager til forskønnelse og lokal udvikling Case: Kunsten som både mål og middel i Guldborgsund Kommune Kommunerne opnår ekstern finansiering til kunstprojekter Halvdelen af kommunerne har en formaliseret praksis Kort: Kommuner fordelt på praksis Kommunerne afsætter midler til kunst i forbindelse med byggeri Case: Kunst på formel i Odense Kunstprojekter kræver en tværfaglig indsats Case: Et kunstfortov bliver til i Vejle Metode Side 3

66 Ni ud af ti kommuner gennemfører kunstprojekter Pernille Witt Madsen: Aerial, 2018 Gulvudsmykning i Holstebros Center for Sundhed. Foto: Jonas Søgaard Det er ikke alle kommuner, der gennemfører kunstprojekter hvert år, men det er bemærkelsesværdigt, at så mange vælger aktivt at investere i kunstprojekter, selvom kommunerne ikke er forpligtet til at gøre det. I 2017 tildelte mere end to tredjedele af kommunerne midler til kunstprojekter. Den samlede investering var på ca. 22 mio. kr. Til sammenligning var investeringen i 2014 på knap 13 mio. kr. Selvom kommunernes bevillinger kan variere fra år til år, indikerer stigningen, at det er et område i vækst. Tendensen afspejles også i projekternes størrelse. I perioden er den gennemsnitlige projektsum på et typisk kunstprojekt steget med en tredjedel - fra kr. til kr. Side 4

67 Kort: Så meget brugte kommunerne på kunst i det offentlige rum i 2017 Ej oplyst Ingen praksis 0 DDK Under DDK DDK DDK DDK Over DDK Side 5

68 Thomas Wolsing, Morten Modin og Sophus Ejler Jepsen: KulTHYvator, 2018 I landsbyerne Hundborg, Sjørring og Snested Foto: Astid Dalum Projektet er en proces om byfornyelse og byforskønnelse, hvor gamle huse skiftes ud med brugerrelateret kunst. Dette sker på grunde i tre landsbyer, hvor overflødige bygninger for nylig er blevet revet ned. Rene Melgaard Nielsen Projektleder i Thisted Kommune Overskrift på billede Overskrift på billede Side 6

69 Borgerne er intiativtagere og aktivt involveret 60% Flest kommuner (60%) angiver borgerne som initiativtager til nye kunstprojekter. Dette er en stigning fra 2014, hvor det gjaldt for 47% af kommunerne. Samtidig er borgerne ofte også involveret i realiseringen af kunstprojekter, hvilket var tilfældet i 72% af de kommuner, der gennemførte kunstprojekter i Borgerne indgår dermed på linje med forvaltninger, kunstråd, politikere, kunstnere og fonde i udviklingen og realiseringen af kunstprojekter. Hvem tager typisk initiativ til at igangsætte kunstprojekter? Figur: Andel af kommuner hvor borgere er initiativtager Borgere 60% Forvaltninger 49% Kunstnerisk råd / arbejdsgruppe 40% Kunstnere 37% Museer og kulturinstitutioner 35% Politikere 31% Side 7

70 Case: Kunsten samler og giver retning Udviklingen af en kunststrategi for Skærbæk er eksemplet på, at borgere gennem aktiv involvering og engagement kan være med til at påvirke udviklingen i et lokalområde. Erfaringerne fra Skærbæk viser blandt andet, at det er i samarbejdet med og i den tætte dialog mellem borgere, eksperter, kunstnere og kommunen, at ideerne tager form og bliver til. Cai Ulrich von Platen: I GADEN MØDES BØRN DER SNAKKER OG VOKSNE DER LEGER.., 2017 Udsmykning af butiksvindue i Skærbæk Foto: Cai-Ulrich von Platen Til at begynde med handlede det slet ikke om kunst for Anne Bundegaard. Anne er selvstændig erhvervsdrivende og bor i Skærbæk med sin familie ikke langt fra, hvor hun er vokset op. Tilbage i 2015, da Tønder Kommune satte gang i et byfornyelsesprojekt i Skærbæk blev Anne involveret gennem sit engagement i Skærbæk Erhverv. Tidligt i processen blev de involverede borgere præsenteret for forskellige eksempler på, hvordan man kan skabe spændende og anderledes byrum med kunstinstallationer. Ideen om at bruge kunsten som en aktiv del af byfornyelsen voksede hurtigt på dem. Side 8

71 Vi tænkte det ville falde i god jord her i Skærbæk at lave noget der var lidt anderledes. Det skulle ikke bare være en traditionel legeplads, men noget kunst, der kunne pirre ens nysgerrighed, og som samtidig kunne anvendes. Den del var vigtig for os fra starten. Det der med at lave noget man kun måtte se på og ikke røre ved, det ville ikke blive godt modtaget. Ønsket om at integrere kunsten i byfornyelsen udløste mange spørgsmål hos Anne og de øvrige. Hvor skulle de starte, og hvordan skulle det gribes an? Hvordan kunne de undgå, at de forskellige projekter rundt om i byen ikke blev isolerede tiltag, der ville stikke i forskellige retninger? Det blev hurtigt klart for borgerne, at der var behov for et redskab, der kunne sætte en fælles ramme for kunsten og give retning til de mange ideer, som opstod undervejs i byfornyelsen. På den baggrund opstod ideen om at lave en kunststrategi for Skærbæk, hvilket samtidig rejste en række nye spørgsmål. Vi havde brug for hjælp, for vi ved jo ikke noget om hvordan man laver en strategi for at indarbejde kunsten i bymiljøet. Kunstneren [red. Cai-Ulrich von Platen] og rådgiverteamet kom med en masse viden og erfaring, vi aldrig kunne diske op med. De har set mange andre steder, og kunne give noget perspektiv på Skærbæk og tydeliggøre byens historie, værdier og styrker. Borgerne begyndte sammen med teamet af faglige eksperter at udarbejde en kunststrategi. Udgangspunktet var Skærbæks egen historie og, at der i og omkring Skærbæk over årene har bosat sig en del aktive kunstnere. Sideløbende med, at kunststrategien blev udviklet blev der, som en del af byfornyelsen, gennemført og testet forskellige kunstneriske tiltag og installationer. Det fungerede også som en måde at inddrage byens borgere, det lokale kunstmiljø og virksomheder i arbejdet med at få kunst ind i byrummet. Det blev i første omgang til en udstilling i et tomt butikslokale, og lydinstallationen Jeg kan huske Skærbæk på multipladsen centralt i byen. Værket består af hverdagshistorier fortalt af lokale, som afspilles via højtalere i seks brønde på pladsen. Processen omkring byfornyelsen og kunststrategien var kendetegnet ved en bred involvering af borgere, lokale aktører og frivillige foreninger. Fra at være en idé om at tænke kunst ind i byfornyelsen, blev kunsten samlende for de forskellige delelementer i byfornyelse. Kunststrategien er det, der står tilbage når byfornyelsesprojektet er afsluttet, og det som byen i fællesskab kan arbejde videre med. Når kunststrategien er færdig og implementeret, så er det noget der kører fra nu af, og der er ikke nogen slutdato på. Det er ikke sådan, det skal være færdig om 10 år. Det skulle gerne være noget der kommer til at ligge i Skærbæks kultur. Det er noget vi gør, og vi gør det sådan her Spørgsmålet er, om der havde været en kunststrategi i Skærbæk, hvis ikke ideen om at bruge kunsten aktivt i byudviklingen, var blevet introduceret som en del af byfornyelsesprojektet, og de muligheder Børneturistplakat af Maria Wellnitz, 2017 Skabt i forbindelse med Cai-Ulrich von Platens workshop med Skærbæk Billedskole. Foto: Cai-Ulrich von Platen Side 9

72 Cai Ulrich von Platen: Den Udadvendte By, 2017 Installation i butikslokalet Karostep i Skærbæk Foto: Cai-Ulrich von Platen og midler der fulgte med. En vigtig pointe i følge Anne er, at bruge de anledninger, der opstår. Det behøver ikke være en byfornyelse. Borgerne har været en vigtig drivkraft i udviklingen i Skærbærk, og de har nydt godt af samarbejdet med professionelle. Ingen af borgerne havde forudgående kendskab til professionelt arbejde med kunst, herunder hvilke fonde de skulle søge, eller erfaring med at udforme ansøgninger og engagere kunstnere. Jeg sælger sprogrejser. Jeg ved ikke noget om den del overhovedet, hvis vi skulle have stået for det helt selv kunne det godt have dræbt processen. Det var guld værd at få hjælp til det af professionelle ude fra og som kender gamet. Det er i samspillet mellem det lokale engagement, kunstfaglig bistand og kommunal opbakning, at de positive resultater er opstået. At Skærbæk i dag har en kunststrategi har ifølge Anne gjort mange ting nemmere, og skabt en fælles platform at samarbejde ud fra på tværs af de mange interessenter i byen. På grund af kunststrategien er der i dag enighed om hvilke byrum, der skal arbejdes med på tværs af byens borgere og aktører. Kommunen har været med i udviklingen af strategien og er med på, at der skal kunst ind i de byrum, så er jeg ikke bange for at få problemer med kommunen. På den måde hænger det hele rigtig godt sammen Tønder Kommune har i det hele taget spillet en vigtig rolle i processen. Der har undervejs været tæt dialog med kommunens medarbejdere, som har været åbne og imødekommende overfor borgernes og det kunstfaglige teams ideer. Der har været plads til at være ambitiøs, hvilket har været vigtigt for borgernes motivation og lyst til at være med. Det kræver dog tålmodighed, når det skal igennem det kommunale system. Men som Anne udtrykker det, handler det nok i lige så høj grad om borgernes egen utålmodighed, end om at kommunen er langsom. Det er et vilkår, som det er vigtigt at være forberedt på, når man involverer sig i kommunale kunst- og byudviklingsprojekter. Annes engagementet i kunststrategien har givet hende nye perspektiver på sin hjemby og ikke mindst på de muligheder, kunsten skaber for at samle byen og give en fælles retning at udvikle den i. På baggrund af kunststrategien er der nedsat et udvalg med ansvaret for at koordinere den videre indsats. Udvalget er bredt sammensat af repræsentanter fra byen, kommunen og kunstfaglige eksperter. Side 10

73 Emil Salto: Echoes, 2016 Udført til Helios Film- og Kulturhus i Faaborg Foto: Jacob Noel/Daniel Madsen Emil Saltos smukke lyskunstværk er et stedsspecifikt værk, der er blevet en væsentlig del af by- og havnebilledet i Faaborg. Mange faaborgensere er stolte af Overskrift på billede Overskrift på billede værket, og det har potentiale til at blive et nyt vartegn for byen. Hasse Winther Teamleder i Faaborg-Midtfyn Kommune Side 11

74 Kunsten bidrager til forskønnelse og lokal udvikling Figur: Kommunernes motivation for at investere i kunst Fysiske forhold Kunsten bidrager til forskønnelse af det offentlige rum, men stadig flere kommuner ser også kunsten som en måde at styrke lokal udvikling og gøre noget godt for borgerne. Forskønnelse af det offentlige rum Borgere 75% Tendensen er, at stadig flere kommuner arbejder strategisk med kunst. De ser kunst som et aktiv, der kan integreres i mange forskellige sammenhænge. I mange kommuner indgår kunst i større indsatser blandt andet byfornyelsesprojekter, nybyggeri og anlægsarbejde, eller som afsæt for langsigtet udvikling af landsbyer eller udsatte boligområder, hvor processen med at udvikle og realisere et værk engagerer og mobiliserer lokale borgere, foreninger, institutioner og organisationer. Bedre livskvalitet for borgerne Skabe lokalt engagement Brede kunsten ud til nye brugere Styrket fællesskab og tilknytning 54% 51% 49% 41% Almen dannelse 32% Lokal udvikling Styrkelse af byidentitet/branding 61% Katalysator for økonomisk udvikling 35% Støtte til lokale kunstnere/lokalt kunstliv 26% Side 12

75 Case: Kunsten som både mål og middel I Guldborgsund Kommune har politikerne i Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget samt Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget lavet en fælles indstilling til byrådet om, at kommunen fremover skal bruge 1% af anlægssummen ved kommunale byggeprojekter på kunst. Bag forslaget ligger der et politisk ønske om at arbejde mere struktureret og fokuseret med området. Og det er vigtigt, for kunsten kan ifølge de to politikere berige både den enkelte borger og samfundet. Carina Jo Sivager: Saccharose, hvem er du? 2010 Sukkerfabrikken i Nykøbing Falster under TUMULT kunstfestival. Guldborgsund Kommune Foto: Carina Jo Sivager I Guldborgsund Kommune er der de seneste 10 år blevet gennemført flere både større og mindre projekter med kunst i det offentlige rum. Fra de tværkommunale kunstfestivaler TUMULT og WELL COME, udviklet i samarbejde med Vordingborg og Lolland, til mindre lokale initiativer, som Keramikværkstedets kunstfliser i Nykøbing Falster, der guider turister til gågaden. Senest er der igangsat et storstilet projekt i boligområdet Lindholm i Side 13

76 Nykøbing Falster, et område der i 2017 kom på regeringens ghettoliste. Her skal anlægges et nyt stisystem Det vilde strøg, hvor kunsten bliver et centralt element i at skabe inspirerende opholdsrum og rekreative oplevelser. Processen indeholder forskellige borgerinddragende aktiviteter, fx. et samarbejdsprojekt mellem elever på den lokale skole og en række kunstnere med relation til Det vilde strøg. De realiserede kunstprojekter opstår typisk fordi, enten borgere, lokale kunstnere, kommunens billedkunstråd eller andre kunstfaglige aktører er kommet med en ide. Det er en praksis, der ifølge de to politikere, der sidder som henholdsvis udvalgsformand for Teknik, Miljø og Ejendomme samt Kultur, Fritid og Bosætning, har fungeret godt. Det har resulteret i, at der over årene er blevet skabt en række værker både permanente og midlertidige - med støtte fra kommunen. De initiativer der er blevet gennemført, har i vid udstrækning været drevet af borgere eller professionelle, som har haft en idé og et engagement. Det synes jeg er en god ting. Det er ikke bare noget, der bliver fundet på i et udvalg eller hos os politikere. Det er drevet af nogen, der har et ønske om at lave en forandring og få kunsten ud, der hvor de bor eller kører forbi. - Martin Lohse, formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget Udfordringen for politikerne har været at finde økonomien til at realisere de ideer og projekter, der er kommet ind. Samtidig har det været svært at holde politisk fokus på området i byrådet. Når der har været et konkret projekt, har det fået enorm opmærksomhed, men vi [politikerne, red.] er ikke ret gode til at italesætte det, når det ikke er der. (...) Vi har, som det er i dag, ikke et budget til det, og det kan være problematisk. Vi skal ud og opfinde pengene hver gang, og vi har ikke en politik for det. Det kan spænde ben, for de gode ideer. - Martin Lohse, formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget Derfor er de to udvalg i år gået sammen, om en indstilling til de kommende budgetforhandlinger, hvor de anbefaler, at kommunen fremover bruger 1% af anlægssummen på kunst. Det handler om at skabe bedre rammevilkår for kunsten og en fast struktur, der sikrer en professionalisme - både internt i kommunen og i forhold til den kunst, der bliver skabt. Hertil kommer et ønske om, at få kunsten højere på den politiske dagsorden og en bredere anerkendelse af kunstens rolle i udviklingen af kommunen. Man skal have mod til at sætte det på budgettet. Det er først når det bliver sat på budgettet, at det skaber et fællesskab i byrådet om, at det er det, man gerne vil. Og en forståelse for, at det betyder noget. For det har vi ikke haft her. Vi har haft nogle gode initiativer, men ikke nogen aftale - og det er vigtigt. Det er det, vi gerne vil nu. - Peter Bring Larsen, formand for Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget I Guldborgsund Kommune er der et særligt fokus på dannelse, herunder at børn og unge møder kunsten. Birgitte Lyregaard og Karoline H. Larsen: Hej, Hvem er du?, 2018 Lindholm i Spil. Kunstnere og elever fra Lindeskovskolen arbejder med de fysiske rammer på og omkring skolen i Lindholm-kvarteret. Foto: Karoline H. Larsen Side 14

77 WELL COME, 2016 Skibet Emanuel af Nakskov sejlede over to uger fra havn til havn på Lolland-Falster. Foto: Brian Amtoft Jeg tror også meget på dannelsesdelen - at kunst og kulturen skal være med til at skabe muligheden for at stille de her spørgsmål, både til værket og de større spørgsmål, som ligger gemt bag mange af kunstneres ideer til værkerne. - Martin Lohse, formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget De to politikere ser kunst i det offentlige rum, som en integreret del heraf, og som en mulighed for, at borgere kan møde kunsten i uventede situationer. De ser derfor heller ikke kunst i det offentlige rum som noget, der nødvendigvis skal være permanent. Nogle af de kunstprojekter, som de peger på har skabt størst opmærksomhed, har været midlertidige værker. Det med at bryde scenografien og den daglige horisont, det synes jeg faktisk er ret interessant. Det kan være med til at provokere og fordre de her spørgsmål, som kan give et indblik, både i dig selv og i det samfund, du er en del af. Og dermed også gøre dig stærkere i forståelsen af dig selv og andre. - Martin Lohse, formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget På det politiske plan handler det ikke kun om værdien af et kunstværk, når det står færdig. Det handler om, hvordan kunsten påvirker de mennesker, der bliver involveret undervejs i processen og som efterfølgende oplever værket. Som eksempelvis i tilfældet med Lindholm, hvor skolebørn og borgere bliver involveret i udviklingen af det område, hvor de bor. Kunsten bliver en del af processen samtidig med, at der udvikles et konkret kunstnerisk aftryk, når projektet står færdigt. Det vi er optaget af, det er effekten af de ting vi gør. Hvad kan vi få ud af det? Vi er ikke ret optaget af at bygge katedraler og steder, vi kan gå hen og hylde nogen. Vi er meget mere optaget af, hvad det er vi kan få ud af det her - både den, der betragter det, og den udøvende. Det er meget mere interessant - Martin Lohse, formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget Side 15

78 Hanne Bat Finke: En RaRbat, 2017 Udført langs stien mellem landsbyerne Bovrup og Varnæs Foto: Hanne Bat Finke Værket er skabt i et samarbejde mellem lokalbefolkning og kunstner og lykkes med at knytte to mindre Overskrift påtilbillede byer, der tidligere har defineret sig i kontrast hinanden, sammen. Overskrift på billede Lise Lotte Urfe Kulturkonsulent i Aabenraa Kommune Side 16

79 Kommunerne opnår ekstern finansiering 58% Over halvdelen af kommunerne tiltrækker ekstern finansiering til realiseringen af kunstprojekter. For hovedparten af kommunerne udgør medfinansieringen mere end 40% af den samlede projektsum. Der sker dermed en betydelig økonomisk gearing af de kommunale kunstmidler. Figur: 58% af de kommuner der gennemfører kunstprojekter opnår ekstern finansiering Blandt de kommuner, der opnår ekstern finansiering, er der en overvægt, som har formaliseret tildelingen af midler til området. Her er det to tredjedele der opnår ekstern finansiering, mens det gælder for omtrent halvdelen af kommunerne uden en formaliseret. Opnår kommunen typisk ekstern financiering til kunstprojekter? Ja 58% En formaliseret tilgang øger dermed kommunens muligheder for at få eksterne til at investere i projekter, hvilket igen kan have en positiv betydning for hvilke typer projekter, der kan realiseres. Nej Ved ikke 18% 24% Side 17

80 Halvdelen af kommunerne har en formaliseret praksis Jeppe Hein: Modified Social Bench for Lemvig, 2017 På havnen i Lemvig Foto: Anders Sune Berg Formaliseret praksis Her tildeles midler efter et fast princip, det vil typisk være som et fast årligt beløb, en procentdel af anlægs- eller byggesum eller en kombination af de to. De udgør 47% af kommunerne. Alle projekter er ad hoc Her sker bevillingen i forbindelse med et konkret projekt. Denne praksis gælder for 44% af kommunerne. Set på tværs af kommunerne, er det værd at bemærke, at 79% gennemfører projekter ad hoc. Det er udtryk for, at mange kommuner har en åben tilgang og er villige til at gribe de muligheder som opstår - uafhængigt af om kommunen har en formaliseret praksis eller ej. Side 18

81 Kort: Kommuner fordelt på praksis Formaliseret Strategisk Kunst i det offentlige rum er et politisk prioriteret indsatsområde, som er integreret i kommunens strategi med en fast bevilling over flere år (3%). Dynamisk Kommunen har et kunstråd (el. lign.) med en fast årlig bevilling. Hertil kommer løbende enkeltstående bevillinger til større ad hoc projekter (27%). Fast Kommunen har et kunstråd (el. lign.) med en fast årlig bevilling, men har ikke tradition for at gennemføre projekter udover den faste bevilling (17%). Ikke formaliseret Kommunen gennemfører enkeltstående kunstprojekter i det offentlige rum. Der er ikke en fast årlig bevilling eller råd, men besluttes politisk fra gang til gang (45%). Ingen praksis Kommunen gennemfører ikke kunstprojekter i det offentlige rum (9%). Ej oplyst Side 19

82 Kommunerne afsætter midler til kunst i forbindelse med byggeri Figur: Modeller for tildeling af midler Andel af kommuner med formaliseret praksis fordelt på de to modeller To modeller for tildeling af midler blandt kommuner med formaliseret praksis. Hvilke modeller knytter den formaliserede praksis sig til? Den mest udbredte knytter sig til kommunalt byggeri og anlæg, og er inspireret af Kunstcirkulæret, der gælder statslige byggerier (se infoboks). Et fast årligt beløb 29% Den anden er en fast årlig bevilling, der oftest administreres af et kunstråd eller lignende. For omtrent en fjerdedel af kommunerne gælder det, at de kombinerer de to modeller. En procentdel af anlægs- eller byggesummen Både et årligt beløb og en procentdel af anlægs- eller byggesummen 24% 43% Kunstcirkulæret og kommunerne Kunstcirkulæret omfatter statsligt byggeri, der lovmæssigt er forpligtet til at afsætte 1,5% af håndværkerudgifterne ekskl. moms til kunstnerisk udsmykning af bygninger, der er offentligt tilgængelige eller bruges af et betydeligt antal ansatte. Blandt kommunerne er det den enkelte kommune, der fastsætter rammerne for udsmykning af kommunalt byggeri, og kan derfor adskille sig fra reglerne for statsligt byggeri. I kommunerne der derfor dog ofte tale om en procentdel af samlede bygge- eller anlægssum. Blandt kommuner med en formaliseret praksis er dette det meste udbredte metode og benyttes af næsten to tredjedel af kommunerne. Side 20

83 Case: Kunst på formel Odense er en by i forandring. Den centrale bymidte undergår i disse år en gennemgribende transformation. Det har været en udvikling, hvor kunsten og de muligheder, der ligger i at bruge kunsten aktivt i byudviklingen, er blevet en central del af den politiske dagsorden. AVPD: Light Sphere, 2016 Ved Odense Havn. Odense Kommune. Foto: AVPD I Odense er der en lang tradition for at skabe kunst i byrummet. Det er en tradition, der går helt tilbage til tresserne med oprettelsen af en kunstfond, som har medvirket til at Odense i dag er en by, hvor kunsten mange steder sætter sit præg på byen. Det, der for alvor satte skub i udviklingen, var beslutningen om, at der skulle afsættes midler til kunstnerisk udsmykning i forbindelse med kommunens bygge- og anlægsprojekter. Det har været med til at sikre, at kunsten er kommet på dagsordenen, og at den er kommet ud til nye steder. Vurderingen fra kommunens side er, at 1%-ordningen bidrager med omtrent syv til ni værker årligt. Isoleret set har 1%-ordningen været en succes, og gjort at der er kommet en kontinui- Side 21

84 tet i arbejdet med kunst i det offentlige rum. Men der har også været en løbende opmærksomhed på de udfordringer, der har vist sig i arbejdet med 1%-ordningen. Det er særligt den manglende mulighed for at samle midlerne fra forskellige projekter, der har vist sig som udfordring i den nuværende udformning af ordningen i Odense. Det er måske ikke i forbindelse med alle anlægseller byggeprojekter, at det giver mening at integrere kunsten, men som det er lige nu er midlerne låst i det specifikke projekt, og kan ikke overføres til andre projekter. Det betyder blandt andet, at økonomien på nogle projekter bliver forholdsvis lille, hvilket gør det svært at arbejde med i praksis. Med det nuværende setup er det for eksempel ikke muligt at lave en mere overordnet afvejning af, hvilke projekter vi gerne vil gøre noget ekstra i, og hvor vi helt undlader at integrere kunst fordi det ikke rigtig giver mening. - Henrik Kragh, Kulturkonsulent By- og Kulturforvaltningen Derfor er man i kommunen i øjeblikket i gang med at se på hele strukturen på området, og afsøge mulighederne for at skabe nogle nye rammer, der i højere grad afspejler behovet for at kunne agere strategisk og prioritere midler til udvalgte projekter. Et andet aspekt, som man arbejder med i Odense er at implementere kunsten tidligere i de enkelte projekter. Os der sidder med den kunstneriske side har hele tiden sagt, at jo før kunstneren kommer på banen jo bedre. Jeg har helt klart oplevet, at det bliver bedre og bedre. I starten kom kunstneren meget sent ind i processen, og det var svært for dem at være kreative i forhold til selve byggeriet. Konsekvensen var, at så blev det ofte en skulptur eller noget man hængte på en væg. Men min oplevelse er, at inden for de sidste to år, er det gået meget bedre med at inddrage kunstnerne tidligt i projektet. Det betyder, at man pludselig kan arbejde med at integrere kunsten på en helt anden og mere spændende måde - Henrik Kragh, Kulturkonsulent By- og Kulturforvaltningen En ting er de overordnede regler og strukturer, der sætter rammerne for arbejdet med kunsten i det offentlige rum. Noget andet er det daglige arbejde, hvor medarbejdere i forvaltningen skal kunne håndtere en politisk-strategisk agenda med direktionen og politikere og samtidig indgå i de konkrete projekter. Vejen til et succesfuldt projekt er ofte kompleks og fuld af omveje. Her spiller kulturkonsulenten ofte en central rolle. Det er typisk medarbejdere i kultur- og fritidsforvaltningen, der fungerer som bindeled mellem de forskellige parter, der er involveret i projektet som bygherre, kunstnere og øvrige interessenter. En udfordring der ofte opstår i denne type projekter handler om, at projektledelsen undervejs i forløbet skifter forvaltning. I starten ligger projektledelsen hos kulturforvaltningen, der håndterer den kunstneriske del - valg af kunstner og godkendelse af idé og skitser. Når det er på plads overgår projektledelsen til Miljø- og Teknikforvaltningen, AVPD: Light Sphere, 2016 Foto: AVPD Side 22

85 der som bygherre står for realiseringen af anlægsprojektet. Den direkte dialog med kunstneren om realiseringen af værket overgår derfor også til bygherre. Denne overgang kan være svær og erfaringen fra Odense er, at der flere gange har været brug for, at kulturforvaltningen har måttet træde til og bistå med at få projektet tilbage på sporet. AVPD: Light Sphere, 2016 Foto: AVPD At vi skulle blande os i byggeprojekter som kulturaktører. Det har været vores opgave og det går den rigtige vej. Men en byplanlægger og en kunstner taler måske ikke rigtig det samme sprog, og har ikke samme forhold til deadlines og budgetter, så der har jeg flere gange oplevet, at man er gået forbi hinanden rent arbejdsmetodemæssigt. - Henrik Kragh, Kulturkonsulent By- og Kulturforvaltningen I Odense har løsningen været, at man tidligt i dialogen med kunstneren har været meget tydelig om rammerne og forventningerne til både økonomi og tidsplan. Men det helt afgørende er ifølge Henrik Kragh, at der bliver skabt en bred involvering omkring det konkrete projekt. Det gælder om både at have politikerne, de forskellige forvaltninger, kunstnere og kunstfaglige rådgivere med undervejs. Side 23

86 Karoline H. Larsen og Helle Hove: Hjertemix, 2016 Gersagerparken i Greve Foto: Thomas Arnbo Overskrift på billede Overskrift på billede Processen med kunstnerne og beboerne som dagligt benytter tunnelen fra Gersagerparken til Waves har gjort projektet særligt vellykket. Formålet med projektet var gennem design, fysiske ændringer og en aktiv beboerinddragelse at gøre tunnelen tryg. Ebbe Brinkved Kulturkonsulent i Greve Kommune Side 24

87 Kunstprojekter kræver en tværfaglig indsats Camilla Nørgaard: Klippe til Langenæs, 2016 Ved Langenæsstien i Aarhus. Foto: Astrid Dalum Nye kunstværker i det offentlige rum bliver ofte skabt som del af et større anlægsprojekt. Det kan være et skolebyggeri, en ny plads eller opholdsrum i byen, trafiksanering af en gade eller i forbindelse med skybrudssikring. Mulighederne er mange og i stadig flere sammenhænge tænkes kunsten ind, når der sker større forandringer i byrummet. Kunstprojekter er derfor kendetegnet ved at involvere forskellige fagligheder undervejs i processen. Det stiller krav til de medarbejdere, der sidder med det konkrete anlægsprojekt og styrer processen. De sidder, samtidig med vigtig viden om det tekniske område, der kan være afgørende i realiseringen af et kunstværk. Side 25

88 Case: Et kunstfortov bliver til I Vejle er der blevet skabt et næsten 450 m langt kunstfortov. Værket består af næsten bogstaver, et på hver flise, og lagt så bogstaverne danner ord som i en kryds og tværs. Det, der tidligere var et helt almindeligt fortov på en nedslidt industrivej, er i dag et levende byrum for de mange særligt studerende, som hver dag passerer gennem gaden på vej mellem stationen og uddannelsesstederne. Anders Bonnesen: Hvis du ikke ved, hvor du skal hen, vil alle veje føre dig dertil, 2018 Kunstfortov ved Vejle Kunstmuseum. Etableret i forbindelse med anlæg af supercykelsti og gaderenovering. Vejle Kommune. Foto: Torben Petersen. Det startede med, at der skulle anlægges en ny supercykelsti gennem Vejle midtby. Som en del af projektet var det blevet besluttet at renovere gaden Flegmade, der krydser Vejle Å. Det er samtidig historien om, hvordan et nyt og markant kunstværk i byrummet er blevet til i tæt samarbejde mellem kunstneren Anders Bonnesen og Vejle Kommune. Oprindeligt var det slet ikke planen, at der skulle tænkes kunst ind i denne del af supercykelstien. Projekteringen af gaderenovering var stort set på Side 26

89 plads og anlægsprojektet klar til at komme i udbud, da ideen om at integrere kunst i gaden blev født i kommunens udviklingsafdeling. Mens den stadig var på det tidlige idéplan blev den sendt videre fra udviklingsafdelingen til kommunens Teknik- og Miljøforvaltning, hvor den landede hos Gitte Fuhr Thomsen, projektlederen for supercykelstien og gaderenoveringen. Det var ikke første gang Gitte blev involveret i realiseringen af et større kunstprojekt, som projektleder på en anlægsopgave. Forskellen denne gang var, at Gitte blev involveret mens projektet stadig var i udviklingsfasen. Normalt var kunstneren allerede fundet, ligesom der ville foreligge godkendte skitser til værket, når hun overtog projektet. I samråd med Statens Kunstfond og udviklingsafdelingen blev Anders Bonnesen valgt som kunstner, og arbejdet med at udvikle kunstværket kunne begynde. Herfra overtog Gitte den direkte dialog med Anders. Fra starten satte vi nogle rammer for projektet. Han [kunstneren, red.] fik at vide, at vi havde en presset tidsplan fordi projektet var så langt fremme i projekteringen. Det var ikke hele gadens udseende vi kunne lave om på nu. Han kom herover og vi gik gaden igennem sammen. Derefter tog han hjem og gik i tænkeboks, og ringede så og spurgte, om han måtte gøre et eller andet ved fliserne. Det måtte han, men med det forbehold, at fliserne så vidt det var muligt skulle holde sig inden for prisen på et almindeligt fortov, og at det skulle kunne benyttes af alle, og rumme de mange unge, der dagligt færdes i gaden. Anders begyndte at sende de første ideer til værket, som dog hurtigt viste sig for dyre at gennemføre. Han tog det faktisk pænt, da vi sagde det blev for dyrt, det var nok også fordi vi ved opstart havde lavet en skrivelse med vores krav og hvilke økonomiske rammer, vi kunne bevæge os inden for. Men han havde jo heller ikke en klar ide om, hvad hans ideer ville koste, så vi fik dem prissat sammen og kunne begge se, at det gik ikke. Vi skulle nok finde en ny løsning. Det blev starten på et tæt samarbejde, hvor Anders kunne teste sine ideer op i mod Gittes faglige viden og tekniske indsigt. De tog eksempelvis ud og besøgte betonværker, for at undersøge mulighederne for at få specialstøbte fliser. Han kom herover fra København og så tog vi bilen sammen og besøgte et betonværk i Nordjylland, som kunne noget særligt og snakkede med dem. Det tror jeg betyder rigtig meget, at man kan snakke sammen og prøve at sætte sig ind i kunstnerens ide. At man ikke stopper processen for hurtigt. Han skal også have lov til at komme med sine ideer, og så kan man sammen se på, hvilke problemer det kan give, og i fællesskab finde løsninger. Det er hans kunstværk, det er bare lykkedes i fællesskab at få det til at passe i byrummet. Kunstværket begyndte at tage form og blev undervejs præsenteret for politikerne i Teknisk Udvalg som skul- Anders Bonnesen: Hvis du ikke ved..., 2018 Foto: Torben Petersen Side 27

90 Anders Bonnesen: Hvis du ikke ved..., Foto: Torben Petersen le godkende projektet. Her valgte Gitte og Anders at præsentere nogle af de prøvestøbninger, de havde fået lavet, for at illustrere ideen overfor politikerne. At vi gjorde det på den måde betød rigtig meget. En ting er at se noget på en tegning, men når man kommer ned og lægger en flise på bordet i mødelokalet, og siger, det er sådan her vi tænker det skal se ud. Det rykker. Det giver en helt anden fornemmelse af, hvad det er vi har gang i. Vi valgte også, inden vi gik i gang med det helt store fortov, at lave et lille prøvefelt nede foran kunstmuseet, hvor vi fik lavet en portion fliser i den type vi havde planer om at bruge, og fik lagt det på et areal. Vi inviterede så Teknisk Udvalg ned og se det, og så kunne de godt se ideen i, hvad det var, vi havde gang i. Den sidste fase var at få lagt fliserne. Det handlede om at finde en entreprenør og brolæggere, som var med på, at det var en anderledes type opgave, og hvor de også blev udfordret undervejs både fagligt og i forhold til processen. Man er nødt til at have en brolægger og en entreprenør, som er indstillet på at arbejde på den måde. Det har også betydet, at tegningerne er revideret mange gange, fordi der har været et dæksel eller en trappe, som ikke var med på tegningerne. Så man måtte lave om på ting, der var lavet. Men reaktionen fra brolæggerne var, at de synes det var vildt spændende. De har lavet et kunstværk, de har ikke lavet fortov. Det har været et kunstværk, der har fundet sin form undervejs i processen, og som er blevet ændret mange gange, når noget ikke har kunnet lade sig gøre. Det har været forbundet med en vis usikkerhed og givet anledning til bekymringer undervejs. Det har krævet en åbenhed fra alle, der har været involveret. Lige fra politikerne i de forskellige udvalg over medarbejderne på tværs af forvaltninger til kunstneren og den entreprenør og brolæggerne, der udføre opgaven. Det bedste i projektet har været den dialog, der har været mellem alle de forskellige parter. Det har været muligt både at rykke kunstneren i hans ideer, og vi [i kommunen, red.] har været til at rykke i hvad, der kunne lade sig gøre, og vi har turdet afprøve nogle ting, som ikke havde været prøvet før. De har alle skulle acceptere præmissen om, at det var et organisk projekt, som krævede en ekstra indsat fra alle sider, samtidig med at de har forstået at udnytte de forskellige kompetencer og praktiske erfaring som de forskellige interessenter i projektet havde at bidrage med. Hvis jeg skal pege på en ting som er afgørende i et projekt som kunstfortovet, så tænker jeg det er at turde, og få baglandet med på at prøve noget nyt. Og så er det super vigtigt at have nogle folk med der har noget praktisk erfaring. Det er den rolle jeg har siddet med, hvor man kan snakke direkte med kunstneren om hvad man kan gøre, hvad er muligt og hvad han har af ønsker, og finde problemløsning på den måde. Side 28

91 Uffe Isolotto: Bodies On Balconies, 2018 Foyeren i Vendsyssel Teater Foto: Uffe Isolotto Hjørring Kommunes Kunstudvalg tog sammen med Vendsyssel Teater initiativ til at etablere udsmykningen i foyeren på det helt nye Vendsyssel Teater. Det skete i samarbejde med Statens Kunstfond. Valget af kunstner skete efter en konkurrence. Troels Bidstrup Hansen Formand for Kunstudvalget i Hjørring Kommune Side 29

92 Metode Rapporten Kunst i det offentlige rum - Kommunernes investeringer, praksis og motivation er udarbejdet af Seismonaut i sommeren Rapporten bygger på et solidt datagrundlag i form af: Elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige af landets kommuner med en særdeles tilfredsstillende svarprocent på 80%. Der er endvidere en høj svarprocent på tværs af de fem regioner og kommuner opgjort efter indbyggertal. Samlet set giver kommunerne udtryk for, at 2017 var et gennemsnitligt år i forhold til tildeling af midler på området, og der er derfor god grund til at fæste lid til tallene. Der er dermed tale om en valid og repræsentativ undersøgelse. De fire cases er baseret på semistrukturerede kvalitative interviews med udvalgte informanter. Cases og informanter er udvalgt i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen. Billeder af kunstprojekter og tilhørende citater er et udsnit af projekter, som kommunerne selv har fremhævet som succesfulde. Tak til alle, der har bidraget til rapporten. Seismonaut 2018 Side 30

93 Jette Hye Jin Mortensen Engen, 2018 Et ud af tre lysværker i Thorsø Illustration: Jette Hye Jin Mortensen Det er et bottom up projekt, hvor borgerne selv har valgt kunstner og værk ud fra tre skitseforslag. Original lyskunst, hvor der er blevet anvendt nye teknikker. Peter Studstrup Kultur- og fritidskonsulent i Favrskov Kommune Overskrift på billede Overskrift på billede Side 31

94 Side 32

95 Bilag: 2.7. Folder 2018, Den Fælles Kommunale Idrætspulje.pdf Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 21. november Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

96 DEN FÆLLESKOMMUNALE IDRÆTSPULJE for børn og unge med funktionsnedsættelser

97 FORMÅLET MED PULJEN Formålet med Den Fælleskommunale Idrætspulje er at støtte op om nye idrætstilbud for børn og unge med funktionsnedsættelse på tværs af kommunegrænserne - med henblik på, at flere på sigt kommer til at dyrke deres idræt i almindelige idrætsklubber. Samtidig er det hensigten at give kommunerne mulighed for at vise deres aktivitetstilbud frem for børn og unge, så de kan se hvilke muligheder, den frivillige idræt rummer. ADMINISTRATION Parasport Danmark har tilknyttet idrætskonsulent Ole Ansbjerg, der er ansvarlig for den daglige administration af idrætspuljen. Der er desuden nedsat en styregruppe til at varetage de overordnede tiltag omkring idrætspuljen. Styregruppen består af Tom Nielsen, Ballerup Kommune Pia Bagger, Idrætskonsulent Gladsaxe Kommune og Ole Ansbjerg, Parasport Danmark. HVEM KAN SØGE? Kommuner, idrætsklubber og/eller andre interesserede kan søge tilskud til opstart af idrætsprojekter. Se mere på under aktiviteter eller skriv en mail til: info@parasport.dk Ansøger samt aktivitetssted skal dog høre hjemme i en kommune, der er tilsluttet den fælleskommunale idrætspulje. Aktiviteten skal være rettet mod særligt ressourcekrævende grupper af funktionsnedsatte børn og unge under 25 år og skal forankres i den frivillige idræt.

98 SÅDAN SØGER DU/I: Ansøgninger kan indsendes løbende til: Parasport Danmark Att.: Ole Ansbjerg Idrættens Hus, 2605 Brøndby Tlf.: , Krav til ansøgninger til projekter under Den Fælleskommunale Idrætspulje: En beskrivelse af projektet/ansøgningen Formål og målgruppe Succeskriterier Budget Projektperiode Bæredygtighed det forventes at projekterne forankres i den frivillige idræt efter endt projektperiode. Personer med funktionsnedsættelse i din idrætsforening: Personer med handicap i din idrætsforening er en pjece, som fortæller hvad det betyder at åbne sin idrætsforening op for personer med funktionsnedsættelse. Hvad skal man gøre, hvem kan hjælpe, og hvad man skal tage højde for? For yderligere oplysninger se pjece her:

99 KOMMUNER DER ER MED I DEN FÆLLESKOMMUNALE IDRÆTSPULJE Albertslund Kommune Ballerup Kommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Herlev Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune Rødovre Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune

100 Bilag: 2.8. Referat fra kontaktpersonsmødet i Den Fælles Kommunale Idrætspulje, november 2018.docx Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 21. november Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

101 Den Fælleskommunale Idrætspulje Referat af kontaktpersonsmødet i Den Fælles Kommunale Idrætspulje - i Idrættens Hus fredag den 2. november Ved mødet var der repræsenteret 11 ud af 15 kommuner, rigtig flot fremmøde. Mødet blev indledt med en velkomst af Tom Nielsen medlem af styregruppen. Her blev Pia Bagger, idrætskonsulent i Gladsaxe introduceret som nyt medlem af styregruppen efter Henning Elmelund`s afgang. Kort introduktions- og navnerunde mange nye ansigter og Hvidovre er med som ny kommune Oplæg ved koordinator Trine Ravn fra IFEL vedrørende Special Sport - Kort om IFEL s (Idrætsforeningen Espelunden) historie og Special Sports opstart samt indfrielsen af de mål som var opstillet for projektet. - Puljemidlerne fra Den Fælleskommunale Idrætspulje som projektet modtog, bidrog til trykningen af 8000 eksemplarer af Special Sports kataloget, der er meget få tilbage til uddeling. - Den Frivillige Brobygger uddannelse, et nyt tiltag som skal klæde foreningerne på til at arbejde med mennesker med særlige behov. Konceptet er, at så længe foreningerne har et behov, for at de frivillige brobyggere er der, så er de der. Uddannelsens hensigt er, at arbejde med hvordan broen mellem foreningslivet, børn, voksne og familier med særlige behov bygges i praksis. Flere kommuner tilkendegav interesse for denne uddannelse. En kort snak omkring hvordan Den Fælles Kommunale Idrætspulje kan støtte op om Special Sports kataloget, hvordan det vil kræve en ændring i puljens formål samt en restrukturering og afklaring af hvem, der skal være beslutningstagere. Herefter gennemgang af aktiviteterne i Den Fælles Kommunale Idrætspulje ved idrætskonsulent Ole Ansbjerg fra Parasport Danmark, daglig administrator af puljens midler. - Sportsskolen - hvor der var 45 deltagere - fint arrangement. - Vild med Sport det kniber lidt med deltagelsen 40 deltagere, nytænkning af dette med nye projekter. Rødovre stadionhal er reserveret 6.april Ballerup atletikklub tilbagebetaler de bevilgede puljemidler, da de ikke har opnået den forventede tilslutning og tiltaget er blevet opløst. - Andre foreninger der har ansøgt om puljemidler: Budo Sportskarate Ishøj, Ishøj Håndbold klub og Hvidovre Attack Floorball Club - Der er blevet bevilget midler til Paragliding i Furesø kommune under forudsætning af resten ad de ansøgte midler bevilges. Oplæg ved chefkonsulent i Kultur og Fritid i Gentofte kommune, Christian Madsen Ole Ansbjerg Parasport Danmark Team Øst Idrættens Hus DK-2605 Brøndby Tlf.: oan@parasport.dk

102 - Gentofte Kommunes vision idræt for alle I arbejdet med dette er der lagt vægt på en helstøbt og styrket indsats, hvor det tværgående forvaltningsarbejde har været i fokus. - Tre overordnede målgrupper. Hvor fokus er på forskellige indsatser til forskellige grupper og behov. - En brugbar oversigt over foreningerne på kommunens hjemmeside idræt for borgere med funktionsnedsættelse, som er let at ajourføre ca. to gange om året. Denne oversigt gør det let at finde eksisterende tiltag. Der er truffet et bevidst valg om, at denne oversigt ikke skal ligge under handicapområdet, da udgangspunktet er idræt. - Andre nævnte tiltag som Gentofte Kommune benytter i arbejdet med at få et bredt og inkluderende foreningsliv: Sommerprojektet Basecamp, Inspirationskatalog og rejsetaske Det fremadrettede arbejde. Puljemidler fra Elsass Fonden, samarbejde med SIG sammenslutningen af Idrætsforeninger i Gentofte ift. Uddannelsesperspektivet. Klub i klub samt idrætsdage. Drøftelser efter Christians oplæg. Spørgsmål om hvordan de kategoriserer personer med særlige behov i de forskellige ovennævnte grupper? Det sker bl.a. vha. foreningsvejledning og indledende dialoger som redegør for kompetenceafklaringen, der er et gennemgående positivt fokus på det, der lykkes. Flere kontaktpersoner tilkendegiver, at de ikke har det nødvendige kendskab til målgrupperne, og at dette er en barriere for oprettelsen af nye hold for personer med særlige behov. Afslutningsvis er der enighed om at Gentofte er nået langt, det er ikke det gældende billede i de øvrige kommuner. Oplægget har været inspirerende for de fremmødte. Debat Der ønskes en forbedring af det kommunale samarbejde ift. videndeling og inspiration. Der kunne eksempelvis opdeles efter geografi, hvor Ishøj og Høje Taastrup ville kunne sættes sammen og afholde bilaterale møder. Enten i større eller mindre grupper eks. ERFA- møder. Dette kræver, at det bliver sat i system. Det drøftes hvem der har ansvaret for denne opdeling dog uden nogen konkret konklusion men med en opfordring til dette. Der debatteres om udfordringen ved at der går viden tabt, og at der ikke altid er et optimalt samarbejde mellem de forskellige forvaltninger. Udfordringerne med at finde nok børn bliver italesat og tankerne om at gøre noget - men ikke at gøre nok bliver delt. Forslag stilles om, at der kunne komme idrætsforeninger til mødet, som har modtaget puljemidler, der kunne fortælle om hvordan de har gjort, og hvad det har ført med sig. Afklaring om hvad puljens formål er samt budget, således at det bliver tydeligt hvad puljemidlerne bruges til, desuden ytres det, at det er nyt, at der har været udfordringer med at få brugt puljemidlerne. Der stilles forslag om at der årligt kan afholdes to møder, ét årligt møde hvor det kun er de primære kontaktpersoner, der deltager, og hvor budget og puljens administrative opgaver drøftes. Samt ét årligt inspirations- og videndelingsmøde hvor de primære kontaktpersoner samt øvrige interessenter

103 deltager (herunder børnehandicap, konsulenter i PPR, o.a.). Hensigten vil være at skabe mere gennemskuelighed og overblik over puljens aktiviteter. I forlængelse af dette drøftes det om der skal være en årlig generalforsamling, tidligere har dette ikke været interessant. Dette bliver der ikke konkluderet yderligere på. Afslutningsvis fortæller Pia Bagger om hendes tanker vedr. idrætspuljens fremtid, at hun påtager sig ansvaret, som den eneste kommunale repræsentant i styregruppen, for at puljen retænkes og omstruktureres. Hun vil arbejde videre med dette, og der vil komme mere information omkring dette i det nye år. Der vil være en masse, der skal afklares i styregruppen, næste styregruppemøde er den 28. november Mødet sluttede med fælles frokost i Idrættens Hus. Med venlig hilsen Styregruppen i Den Fælles Kommunale Idrætspulje. Tom Nielsen Pia Bagger Ole Ansbjerg Formand for BHIC Idrætskonsulent Idrætskonsulent Ballerup kommune Gladsaxe Kommune Parasport Danmark

104 Bilag: 3.1. Bilag 1. Høringssvar Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 21. november Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124

125

126

127

128

129

130 Bilag: 3.2. Bilag 2. Konsekvensberegning Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 21. november Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

131 dato FORENINGENS NAVN IDRÆT / IKKE IDRÆT Medlemmer Voksne i Tårnby Voksne i udenbys Ung U.25 i Tårnby Ung U.25 i Udebys MEDL.TILSKUD TRÆN.TILSKUD KURS.TILSKUD LEJR TILSKUD I ALT AB Tårnby Idræt Amager Atletik Club Idræt Amager Bordtennisklub Idræt Amager Cykle Ring Idræt Amager Demons AFC Idræt Amager Fodbold Forening Idræt Amager Gensei Ryu Idræt Amager Ishockey Club Idræt Amager Lawn Tennisklub Idræt Amager Vikings Softball Club Idræt Amagerbanens Personale IF Idræt Amagerland Sportsrideklub Idræt Atletklubben Viking Idræt Basketballklubben Amager (BK Amager) Idræt Bowlingklubben King Pins Idræt Copenhagen Wuzuguan Academy Idræt Golden Angels Cheerleaders Idræt Jokokan Amager Idræt Kajakklubben NEPTUN Idræt Kastrup - Tårnby Rideklub Idræt Kastrup - Tårnby Skytteforening Idræt Kastrup Boldklub Idræt Kastrup Gymnastikforen. af 1966 (KG66) Idræt Kastrup Sejlklub Idræt Keikokan Karate-Do Idræt KMB 2010 Idræt Kongelundens Rideklub Idræt Motionsklubben Amager Idræt Nøragersminde Badminton Klub (NBK) Idræt Nøragersminde Tennisklub (NTK) Idræt Petanqueklubben 96 Idræt Roklubben SAS Idræt Roklubben Øresund Idræt Rugbyklubben SPEED Idræt Røse Kajakklub Idræt SHOGUN (Tårnby Selvforsvars Klub) Idræt Skytteforeningen Pilen af 1927 Idræt Sundby Bowling Klub Idræt Svømmeklubben KVIK Idræt Tømmerup Sportsrideklub Idræt Tårnby Curling Club Idræt Tårnby FF Idræt Tårnby HK Idræt Tårnby Skytteforening Idræt Tårnby Skøjteklub af 1985 Idræt Tårnby Styrkeløfterklub Idræt Ullerup Linedance Idræt Vestamager Gymnastikforening Idræt Capoeira Senzala Idræt Amager Folkedansere Ikke Idræt Amager Slægtshistoriske Forening Ikke Idræt Amagerlands Agility og Lydighedscenter Ikke Idræt Amagerlands Fjerkræavlerforening Ikke Idræt Amagerlands kaninavlerforening Ikke Idræt CISV Amager Ikke Idræt DDS Kløver Ole Wass Ikke Idræt De Grønne Pigespejdere Ikke Idræt FDF Korsvejen Ikke Idræt FDF Tårnby Ikke Idræt Foreningen TOVA Ikke Idræt K.U.K. Kirkens Ungdoms Klub Ikke Idræt Kastrup Søspejdertrop Ikke Idræt KFUM Kastrup Ikke Idræt KFUM Vestamager Ikke Idræt MC De Uenige Ikke Idræt Stifinderne, DDS, Amager Division Ikke Idræt Tårnby Kreative Klub Ikke Idræt Tårnby MC 78 Ikke Idræt Somaliske Forening, Den Ikke Idræt Indiske Kulturforening, Den Ikke idræt Tårnby Teater Ikke idræt Subtotal

132 FORENINGENS NAVN IDRÆT / IKKE IDRÆT Medlemmer Voksne i Tårnby AB Tårnby Idræt Amager Atletik Club Idræt Amager Bordtennisklub Idræt Amager Cykle Ring Idræt Amager Demons AFC Idræt 82 3 Amager Fodbold Forening Idræt Amager Gensei Ryu Idræt Amager Ishockey Club Idræt Amager Lawn Tennisklub Idræt Amager Vikings Softball Club Idræt Amagerbanens Personale IF Idræt Amagerland Sportsrideklub Idræt Atletklubben Viking Idræt Basketballklubben Amager (BK Amager) Idræt Bowlingklubben King Pins Idræt 0 0 Copenhagen Wuzuguan Academy Idræt 46 7 Golden Angels Cheerleaders Idræt 92 0 Jokokan Amager Idræt 28 4 Kajakklubben NEPTUN Idræt Kastrup - Tårnby Rideklub Idræt Kastrup - Tårnby Skytteforening Idræt 0 0 Kastrup Boldklub Idræt Kastrup Gymnastikforen. af 1966 (KG66) Idræt Kastrup Sejlklub Idræt 0 0 Keikokan Karate-Do Idræt KMB 2010 Idræt Kongelundens Rideklub Idræt Motionsklubben Amager Idræt Nøragersminde Badminton Klub (NBK) Idræt Nøragersminde Tennisklub (NTK) Idræt Petanqueklubben 96 Idræt Roklubben SAS Idræt 0 0 Roklubben Øresund Idræt Rugbyklubben SPEED Idræt Røse Kajakklub Idræt SHOGUN (Tårnby Selvforsvars Klub) Idræt 65 8 Skytteforeningen Pilen af 1927 Idræt 0 0 Sundby Bowling Klub Idræt 36 1 Svømmeklubben KVIK Idræt Tømmerup Sportsrideklub Idræt Tårnby Curling Club Idræt Tårnby FF Idræt Tårnby HK Idræt Tårnby Skytteforening Idræt Tårnby Skøjteklub af 1985 Idræt Tårnby Styrkeløfterklub Idræt Ullerup Linedance Idræt 0 0 Vestamager Gymnastikforening Idræt Capoeira Senzala Idræt 79 2 Subtotal

133 Bevilget forslag til fordeling af tilskud for Voksne i udenbys Ung U.25 i Tårnby Ung U.25 i Udebys MEDL.TILSKUD TRÆN.TILSKUD

134 KURS.TILSKUD LEJR TILSKUD I ALT

135 FORENINGENS NAVN IDRÆT / IKKE IDRÆT Medlemmer Voksne i Tårnby Amager Folkedansere Ikke Idræt 0 0 Amager Slægtshistoriske Forening Ikke Idræt Amagerlands Agility og Lydighedscenter Ikke Idræt Amagerlands Fjerkræavlerforening Ikke Idræt Amagerlands kaninavlerforening Ikke Idræt 0 0 CISV Amager Ikke Idræt DDS Kløver Ole Wass Ikke Idræt 42 1 De Grønne Pigespejdere Ikke Idræt 15 2 FDF Korsvejen Ikke Idræt FDF Tårnby Ikke Idræt 81 9 Foreningen TOVA Ikke Idræt 14 5 K.U.K. Kirkens Ungdoms Klub Ikke Idræt 46 1 Kastrup Søspejdertrop Ikke Idræt 50 7 KFUM Kastrup Ikke Idræt 25 2 KFUM Vestamager Ikke Idræt MC De Uenige Ikke Idræt Stifinderne, DDS, Amager Division Ikke Idræt Tårnby Kreative Klub Ikke Idræt Tårnby MC 78 Ikke Idræt Somaliske Forening, Den Ikke Idræt 0 0 Indiske Kulturforening, Den Ikke idræt Tårnby Teater Ikke idræt Subtotal

136 Bevilget forslag til fordeling af tilskud for Voksne i udenbys Ung U.25 i Tårnby Ung U.25 i Udebys MEDL.TILSKUD TRÆN.TILSKUD

137 KURS.TILSKUD LEJR TILSKUD I ALT

138 Bilag: 3.3. Bilag 3. Konsekvensberegning med 50% tilskud til udenbys borgere Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 21. november Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

139 FORENINGENS NAVN IDRÆT / IKKE IDRÆT Medlemmer Voksne i Tårnby Voksne i udenbys Ung U.25 i Tårnby Ung U.25 i Udebys I ALT Tilskud alle m 50 % udenbys AB Tårnby Idræt Amager Atletik Club Idræt Amager Bordtennisklub Idræt Amager Cykle Ring Idræt Amager Demons AFC Idræt Amager Fodbold Forening Idræt Amager Gensei Ryu Idræt Amager Ishockey Club Idræt Amager Lawn Tennisklub Idræt Amager Vikings Softball Club Idræt Amagerbanens Personale IF Idræt Amagerland Sportsrideklub Idræt Atletklubben Viking Idræt Basketballklubben Amager (BK Amager) Idræt Bowlingklubben King Pins Idræt Copenhagen Wuzuguan Academy Idræt Golden Angels Cheerleaders Idræt Jokokan Amager Idræt Kajakklubben NEPTUN Idræt Kastrup - Tårnby Rideklub Idræt Kastrup - Tårnby Skytteforening Idræt Kastrup Boldklub Idræt Kastrup Gymnastikforen. af 1966 (KG66) Idræt Kastrup Sejlklub Idræt Keikokan Karate-Do Idræt KMB 2010 Idræt Kongelundens Rideklub Idræt Motionsklubben Amager Idræt Nøragersminde Badminton Klub (NBK) Idræt Nøragersminde Tennisklub (NTK) Idræt Petanqueklubben 96 Idræt Roklubben SAS Idræt Roklubben Øresund Idræt Rugbyklubben SPEED Idræt Røse Kajakklub Idræt SHOGUN (Tårnby Selvforsvars Klub) Idræt Skytteforeningen Pilen af 1927 Idræt Sundby Bowling Klub Idræt Svømmeklubben KVIK Idræt Tømmerup Sportsrideklub Idræt Tårnby Curling Club Idræt Tårnby FF Idræt Tårnby HK Idræt Tårnby Skytteforening Idræt Tårnby Skøjteklub af 1985 Idræt Tårnby Styrkeløfterklub Idræt Ullerup Linedance Idræt Vestamager Gymnastikforening Idræt Capoeira Senzala Idræt Amager Folkedansere Ikke Idræt Amager Slægtshistoriske Forening Ikke Idræt Amagerlands Agility og Lydighedscenter Ikke Idræt Amagerlands Fjerkræavlerforening Ikke Idræt Amagerlands kaninavlerforening Ikke Idræt CISV Amager Ikke Idræt DDS Kløver Ole Wass Ikke Idræt De Grønne Pigespejdere Ikke Idræt FDF Korsvejen Ikke Idræt FDF Tårnby Ikke Idræt Foreningen TOVA Ikke Idræt K.U.K. Kirkens Ungdoms Klub Ikke Idræt Kastrup Søspejdertrop Ikke Idræt KFUM Kastrup Ikke Idræt KFUM Vestamager Ikke Idræt MC De Uenige Ikke Idræt Stifinderne, DDS, Amager Division Ikke Idræt Tårnby Kreative Klub Ikke Idræt Tårnby MC 78 Ikke Idræt Somaliske Forening, Den Ikke Idræt Indiske Kulturforening, Den Ikke idræt Tårnby Teater Ikke idræt Subtotal

140 FORENINGENS NAVN IDRÆT / IKKE IDRÆT Medlemmer Voksne i Tårnby AB Tårnby Idræt Amager Atletik Club Idræt Amager Bordtennisklub Idræt Amager Cykle Ring Idræt Amager Demons AFC Idræt 82 3 Amager Fodbold Forening Idræt Amager Gensei Ryu Idræt Amager Ishockey Club Idræt Amager Lawn Tennisklub Idræt Amager Vikings Softball Club Idræt Amagerbanens Personale IF Idræt Amagerland Sportsrideklub Idræt Atletklubben Viking Idræt Basketballklubben Amager (BK Amager) Idræt Bowlingklubben King Pins Idræt 0 0 Copenhagen Wuzuguan Academy Idræt 46 7 Golden Angels Cheerleaders Idræt 92 0 Jokokan Amager Idræt 28 4 Kajakklubben NEPTUN Idræt Kastrup - Tårnby Rideklub Idræt Kastrup - Tårnby Skytteforening Idræt 0 0 Kastrup Boldklub Idræt Kastrup Gymnastikforen. af 1966 (KG66) Idræt Kastrup Sejlklub Idræt 0 0 Keikokan Karate-Do Idræt KMB 2010 Idræt Kongelundens Rideklub Idræt Motionsklubben Amager Idræt Nøragersminde Badminton Klub (NBK) Idræt Nøragersminde Tennisklub (NTK) Idræt Petanqueklubben 96 Idræt Roklubben SAS Idræt 0 0 Roklubben Øresund Idræt Rugbyklubben SPEED Idræt Røse Kajakklub Idræt SHOGUN (Tårnby Selvforsvars Klub) Idræt 65 8 Skytteforeningen Pilen af 1927 Idræt 0 0 Sundby Bowling Klub Idræt 36 1 Svømmeklubben KVIK Idræt Tømmerup Sportsrideklub Idræt Tårnby Curling Club Idræt Tårnby FF Idræt Tårnby HK Idræt Tårnby Skytteforening Idræt Tårnby Skøjteklub af 1985 Idræt Tårnby Styrkeløfterklub Idræt Ullerup Linedance Idræt 0 0 Vestamager Gymnastikforening Idræt Capoeira Senzala Idræt 79 2 Subtotal

141 Bevilget forslag til fordeling af tilskud for Voksne i udenbys Ung U.25 i Tårnby Ung U.25 i Udebys MEDL.TILSKUD TRÆN.TILSKUD

142 KURS.TILSKUD LEJR TILSKUD I ALT

143 FORENINGENS NAVN IDRÆT / IKKE IDRÆT Medlemmer Voksne i Tårnby Amager Folkedansere Ikke Idræt 0 0 Amager Slægtshistoriske Forening Ikke Idræt Amagerlands Agility og Lydighedscenter Ikke Idræt Amagerlands Fjerkræavlerforening Ikke Idræt Amagerlands kaninavlerforening Ikke Idræt 0 0 CISV Amager Ikke Idræt DDS Kløver Ole Wass Ikke Idræt 42 1 De Grønne Pigespejdere Ikke Idræt 15 2 FDF Korsvejen Ikke Idræt FDF Tårnby Ikke Idræt 81 9 Foreningen TOVA Ikke Idræt 14 5 K.U.K. Kirkens Ungdoms Klub Ikke Idræt 46 1 Kastrup Søspejdertrop Ikke Idræt 50 7 KFUM Kastrup Ikke Idræt 25 2 KFUM Vestamager Ikke Idræt MC De Uenige Ikke Idræt Stifinderne, DDS, Amager Division Ikke Idræt Tårnby Kreative Klub Ikke Idræt Tårnby MC 78 Ikke Idræt Somaliske Forening, Den Ikke Idræt 0 0 Indiske Kulturforening, Den Ikke idræt Tårnby Teater Ikke idræt Subtotal

144 Bevilget forslag til fordeling af tilskud for Voksne i udenbys Ung U.25 i Tårnby Ung U.25 i Udebys MEDL.TILSKUD TRÆN.TILSKUD

145 KURS.TILSKUD LEJR TILSKUD I ALT

146 plus/minus AB Tårnby 471 Amager Atletik Club -48 Amager Bordtennisklub -28 Amager Cykle Ring -198 Amager Demons AFC -28 Amager Fodbold Forening -12 Amager Gensei Ryu 31 Amager Ishockey Club -55 Amager Lawn Tennisklub 198 Amager Vikings Softball Club -22 Amagerbanens Personale IF -4 Amagerland Sportsrideklub -79 Atletklubben Viking 352 Basketballklubben Amager (BK Amager) -113 Bowlingklubben King Pins 0 Copenhagen Wuzuguan Academy -2 Golden Angels Cheerleaders 16 Jokokan Amager 28 Kajakklubben NEPTUN -31 Kastrup - Tårnby Rideklub 37 Kastrup - Tårnby Skytteforening 0 Kastrup Boldklub 338 Kastrup Gymnastikforen. af 1966 (KG66) -566 Kastrup Sejlklub 0 Keikokan Karate-Do 37 KMB Kongelundens Rideklub -10 Motionsklubben Amager 27 Nøragersminde Badminton Klub (NBK) 123 Nøragersminde Tennisklub (NTK) 165 Petanqueklubben Roklubben SAS 0 Roklubben Øresund -1 Rugbyklubben SPEED 184 Røse Kajakklub 53 SHOGUN (Tårnby Selvforsvars Klub) 3 Skytteforeningen Pilen af Sundby Bowling Klub -14 Svømmeklubben KVIK -153 Tømmerup Sportsrideklub -32 Tårnby Curling Club 334 Tårnby FF 94 Tårnby HK 131 Tårnby Skytteforening 24 Tårnby Skøjteklub af Tårnby Styrkeløfterklub 133 Ullerup Linedance 0 Vestamager Gymnastikforening 170 Capoeira Senzala -1 Amager Folkedansere 0 Amager Slægtshistoriske Forening 10 Amagerlands Agility og Lydighedscenter 36 Amagerlands Fjerkræavlerforening -90 Amagerlands kaninavlerforening 0 CISV Amager -324

147 DDS Kløver Ole Wass 2 De Grønne Pigespejdere -1 FDF Korsvejen 67 FDF Tårnby 33 Foreningen TOVA -4 K.U.K. Kirkens Ungdoms Klub 42 Kastrup Søspejdertrop -10 KFUM Kastrup 15 KFUM Vestamager 141 MC De Uenige -23 Stifinderne, DDS, Amager Division 44 Tårnby Kreative Klub 51 Tårnby MC Somaliske Forening, Den 0 Indiske Kulturforening, Den -133 Tårnby Teater 18

148 Bilag: 4.1. Rapport fra DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) Stateofhecity2018.pdf Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 21. november Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

149 1 State of the City Hvordan udvikler vi idrætten i hovedstaden?

150 2 3 Indhold Udvikling i forening State of the City Hvordan udvikler vi idrætten i hovedstaden? 2018, 1. udgave, 1. oplag Hovedforfatter Kasper Lund Kirkegaard klk@dgi.dk Redaktion og projektledelse Tuf Krenchel Idé og design Olof Stenström / Kommunikationsbureauet København Udgiver DGI Storkøbenhavn Vester Voldgade 100, 1. sal 1552 København V storkoebenhavn@dgi.dk DGI Print Vingsted Skovvej Bredsten Hvem er DGI Storkøbenhavn? 5 State of the City - hvad og hvorfor! 8 TEMA - Piger og kvinders foreningsdeltagelse 14 TEMA - Driftsudgifter pr. medlem 18 TEMA - Byfortætning og urbanisering 22 TEMA - Ventelisteproblematik 24 TEMA - Digitalisering 28 TEMA - Sundhedsprofiler og idrætsvaner 34 Ballerup Kommune 38 Dragør Kommune 42 Frederiksberg Kommune 46 Gentofte Kommune 50 Gladsaxe Kommune 54 Herlev Kommune 58 Hvidovre Kommune 62 Københavns Kommune 66 Lyngby-Taarbæk Kommune 70 Rødovre Kommune 74 Tårnby Kommune 80 Metode- og kildeafsnit 82 Kontakt os Forsidefoto Sofie Reimer Gengivelse af denne rapport er tilladt med tydelig kildehenvisning State of the City kan hentes digitalt på dgi.dk/stateofthecity

151 4 5 Hvem er DGI Storkøbenhavn? State of the City hvad og hvorfor? LYNGBY-TAARBÆK Der bor i alt indbyggere i de 11 kommuner, som DGI Storkøbenhavn dækker. GLADSAXE GENTOFTE Der er i alt foreningsmedlemmer i idrætsforeningerne under DGI og DIF, hvilket svarer til en samlet andel på 29,6 pct. af befolkningen. BALLERUP DGI Storkøbenhavn er idrætsforeningernes udviklingshus. Som idrætsforening i Storkøbenhavn er kravene til udvikling store. Byen og dens borgere forandrer sig konstant, og den virkelighed skal man kunne løbe om kap med. Med udgangspunkt i foreningernes hverdag og udfordringer, prøver vi at finde frem til den bedste løsning for foreningernes fremtidige indsats. Målet er altid at styrke foreningerne og give dem de bedste forudsætninger for at være relevante for alle borgere. Med vores kontor beliggende i Vester Voldgade 100 i København som base arbejder mere end 50 medarbejdere og et stort antal frivillige i alle vores 11 kommuner. Vi udvikler og understøtter foreninger med klassiske idrætter som for eksempel gymnastik, badminton, svømning og basketball samtidig med at vi konstant udfordrer foreningsrammen og organiseringsmåderne via nye udviklingsrettede projekttiltag i ønsket om at få endnu flere med både som nye idrætsaktive og som nye foreningsmedlemmer. HERLEV RØDOVRE HVIDOVRE FREDERIKSBERG KØBENHAVN Udover idrætsforeninger arbejder vi arbejder vi også tæt sammen med kommuner, lokale idrætsråd, andre idrætsorganisationer, private fonde, virksomheder og andre aktører, der driver eller udvikler idrættens rammer. Vi arbejder gerne på tværs af idrættens traditionelle søjler og har projekter indenfor sundhed, inklusion, gadeidræt, outdoor, skoler & institutioner, idræt for seniorer, samt facilitetsudvikling. DGI Storkøbenhavn Udvikling i forening TÅRNBY DRAGØR Vi har skrevet rapporten State of the City for at komme i dialog med politikere, idrætsforeninger og borgere om, hvordan vi sammen kan udvikle idrætten i hovedstaden (mere præcist de 11 kommuner, som DGI Storkøbenhavn dækker.) Mange ting lykkes heldigvis allerede og med en høj idrætsdeltagelse og et foreningsliv, hvor tusindvis af trænere og ledere hver dag gør en fantastisk frivillig indsats for at skabe gode idrætsoplevelser for børn, unge og voksne, har vi et stærkt fundament. Men samfundet udvikler sig konstant, og megatrends, som digitalisering og urbanisering, påvirker borgernes behov og idrætsvaner. Det skal være let at dyrke idræt og motion i et fællesskab, og vi skal justere, tilpasse og udvikle nye idrætstilbud og organiseringsformer i takt med at vores omverden forandrer sig. State of the City er inddelt i en tema- og kommunedel. I temadelen belyses en række af de vigtigste udfordringer, som borgere, foreninger og kommuner i Storkøbenhavn står midt i og overfor. Dernæst er der en kommunedel, hvor hver af de 11 kommuner, som ligger i DGI Storkøbenhavns område har et kapitel, der beskriver kommunens nuværende situation set med idrættens briller. Alle kommuneopslag indeholder en række faste data, som kan sammenlignes på tværs af kommunerne; f.eks. hvor stor en andel af lokalbefolkningen udgør det samlede medlemstal i foreningsidrætten. Det er tydeligt, at der er kæmpe forskelle på, hvordan kommunerne arbejder, og langt fra alle kan forklares med henvisning til socioøkonomiske parametre. Vi håber, at vi med State of the City formidler både ny og kendt viden, og skaber en ny dialog mellem de mange mennesker, frivillige som ansatte, der arbejder for at drive og udvikle idrætten i deres daglige virke. Det er intentionen, at rapporten kan skabe et samlet billede af både generelle tendenser og specifikke forskelle mellem kommunerne, og derigennem inspirere, oplyse og invitere til en dialog om idrættens udvikling i hovedstaden. State of the City er primært skrevet af idrætspolitisk konsulent i DGI Storkøbenhavn, Kasper Lund Kirkegaard, med input fra andre medarbejdere og frivillige med specialviden indenfor idræt, sundhed eller de enkelte kommuner. Flere af kommuneopslagene er også inspireret af samtaler med lokale foreninger, politikere, embedsmænd, idrætsråd samt andre nøglepersoner indenfor idrætten. God læselyst. Peder Nedergaard, Formand, DGI Storkøbenhavn

152 BK Vestia Foto: Gry Skovsted Udvikling i forening

153 8 TEMA - PIGER OG KVINDERS FORENINGSDELTAGELSE 9 Hvorfor er der så få kvinder og piger i foreningsidrætten? VIDSTE DU AT... I Sveriges atletikforbund (Friidrott) er der flere piger/kvinder end mænd: ca. 56 pct. af medlemmerne er piger/kvinder. Foreningsidrætten er for alle! Det slagord hører vi tit; og rent formelt er det da også korrekt: Hvis man har interessen i foreningsidrættens aktiviteter og ønsker at deltage under de givne vilkår og præmisser, som en forening har besluttet sig for at udbyde, er du velkommen! Men hvorfor er der så så relativt få piger i foreningsidrætten? Og hvorfor er det et problem at der er færre piger/kvinder, der deltager? SKÆV KØNSFORDELING ISÆR I HOVEDSTADSOMRÅDET Når vi ser på kønsforskellene i foreningsidrættens medlemstal er den positive nyhed, at der aldrig har været flere kvinder og piger i foreningsidrætten under DGI og DIF end ved den seneste medlemsopgørelse i Der kom flere kvinde-/pigemedlemmer til alene i Det samlede antal piger og kvinder i DGI og DIF er nu oppe på , hvilket er det højeste antal i de to idrætsorganisationers historie samt den mindst skæve kønsfordeling nogensinde. I hovedstadsområdet er situationen dog noget anderledes end den er på landsplan. Blandt andet ser vi, at kønsfordelingen mellem drenge og piger mellem 0 12 år på landsplan ligger nogenlunde på niveau med kønsfordelingen i befolkningssammensætningen, hvor lidt over 48 pct. at børnene er piger. Det betyder med andre ord, at foreningsdeltagelsen blandt de 0-12-årige er nogenlunde ligeligt fordelt mellem drenge og piger op til 12 årsalderen. På landsplan vel at mærke Når vi ser på kønsfordelingen i foreningsidrætten i de 11 kommuner, som DGI Storkøbenhavn dækker over, er det kun 45,3 pct. af medlemmerne mellem 0-12 år, der er piger, mens den samlede kønsfordeling for kvinder og piger i alle aldersgrupper ligger helt nede på 39,2 pct. mod den tilsvarende andel på 43,3 pct. på landsplan. Med andre ord halser foreningsidrætten i hovedstadsområdet noget bagefter blandt piger/ kvinder ift. den i forvejen skæve kønsfordeling i foreningsidrætten. Det er der uden tvivl flere forklaringer på; men nogle af forklaringerne ligger gemt i, at kommunerne og kommunalpolitikerne ikke helt er bevidste om, hvilke foreningsidrætter, der i særlig grad tiltrækker hhv. drenge og piger, men blot bygger nye idrætsfaciliteter ud fra den lidt naive antagelse, at begge køn er velkommen og tilgodeset. Sådan er det dog langt fra; også foreningsidrættens mange forskellige aktiviteter appellerer i forskellige grad til ét bestemt køn frem for et andet. Man skal blot tænke på de store kulturforskelle, der eksempelvis er mellem en de pigedominerede danseskoler eller gymnastikforeninger og drengedominerede skaterkulturer- eller fodboldklubber. STORE FORSKELLE MELLEM KOMMUNERNE Der er store forskelle mellem DGI Storkøbenhavns 11 kommuner ift. kvinder og pigers relative andel af foreningsidrættens medlemstal. Foto: Claus Braunstein Pige- og kvindebasketball er i vækst i flere klubber i hovedstadsområdet. Klubberne SISU og Falcon har begge stor succes med pigesatsninger.

154 10 TEMA - PIGER OG KVINDERS FORENINGSDELTAGELSE TEMA - PIGER OG KVINDERS FORENINGSDELTAGELSE 11 Håndboldskoler for piger er en populær sommeraktivitet. Her arrangeret af Amager SK. Foto: EYESEE Media Rasmus Præstiin Badminton har traditionelt set været en mandsdomineret idræt på trods af, at der har været talrige kvindelige stjerner gennem tidens løb. Foto: Sofie Reimer VIDSTE DU AT procent af piger i års alderen på landsplan dyrker idræt i en forening. Hvor den gennemsnitlige andel af piger/kvinder i foreningsidrætten i de 11 kommuner, ligger på 39,2 pct. er den for foreningsidrætten i Ballerup Kommune helt oppe på 44,2 pct. Ballerup er derved den kommune, der ubetinget klarer sig flottest ift. kønsfordelingen med hhv. Gentofte, Gladsaxe og Tårnby, som alle ligger et godt stykke over gennemsnittet. Kønsfordelingen i foreningsidrætten under DGI og DIF i de 11 kommuner. Medlemsandel 2017 i % Ballerup 44,2 55,8 Gentofte 43,3 56,7 Gladsaxe 42,7 57,3 Tårnby 42,1 57,9 Rødovre 39,3 60,7 Herlev 38,9 61,1 Dragør 38,6 61,4 Hvidovre 38,1 61,9 København 37,7 62,3 Frederiksberg 37,4 62,6 Lyngby-Taarbæk 36,7 63,3 Gennemsnit 39,2 60,8 Når man ser på de kommuner, der klarer sig dårligst ift. kønsfordelingen, lander Lyngby- Taarbæk på en sidsteplads, men det er der en optællings-teknisk forklaring på (se afsnit om Lyngby-Taarbæk Kommune s ). Så er det mere reelt, at foreningsidrætten i Frederiksberg og Københavns kommuner klarer sig dårligt på dette kønsfordelingsparameter. Begge ligger langt under gennemsnittet med hhv. kun 37,4 i Frederiksberg og 37,7 pct. i København, som er piger/kvinder. HVEM BYGGER MAN TIL, NÅR KOMMUNERNE BYGGER NYT? Årsagen er den relativt simple, at man i disse kommuner mere eller mindre ubevidst og over en længere årrække har valgt at anlægge idrætsfaciliteter målrettet drenge- og mandsdominerede idrætsaktiviteter. På den måde står man i dag med en foreningsidræt, der er meget skæv ift. kønsfordelingen. Det er sandsynligvis sket som en konsekvens af investeringerne og ikke som en bevidst politiske strategi om at fremme de primært drengedominerede boldspil og foreningskulturer. Derfor kan man med godt ret spørge ind til, om kommunernes administrationer, kommunalpolitikerne, de lokale idrætsråd og de lokale bestyrelser i foreningsidrætten er opmærksomme på den skæve kønsfordeling? Vores gæt er, at dette spørgsmål ikke fylder ret meget i det daglige praksis ud over de klassiske udfordringer med at stille hold pga. manglende piger/kvinder. Oplysningerne om den skæve foreningsidræt kan kommunerne bruge direkte i den kommende prioritering på facilitetsområdet. Det er på tide at føre en idrætspolitik med større opmærksomhed på især piger og kvinders behov og præferencer for at understøtte netop deres muligheder for at deltage i foreningsidrættens organiserede rammer. Det handler også om, at beslutningstagere skal være mere bevidst om, hvem de bygger til. Både når man bygger nyt og når man sætter idrætsfaciliteter i stand. Bygning af idrætsfaciliteter vil typisk ske uden særlige overvejelser om hvilket køn, der er primær bruger af faciliteten; og det har haft den konsekvens, at flertallet af faciliteterne hovedsageligt er blevet bygget primært til én medlemsgruppe drenge og mænd. Det er således blevet bygget masser af både indendørshaller målrettet boldspil samt etableret mange udendørs anlæg, der i overvejende grad henvender sig til drenge og mænds fortrukne idrætsaktiviteter. Når kommunerne eksempelvis i disse år omlægger hundredvis af boldbaner fra grønt græs til kunstgræs, så udbygger kommunerne mulighederne samtidig for, at en drengedomineret idrætskultur, fodbold, får markant bedre vilkår. Når kommunerne tager nye, modige skridt og supplerer den foreningsorganiserede idræt med skaterparker og parkouranlæg målrettet selvorganiserede skatere og motionister, så bygger de også i praksis primært til ét køn drengene. Det samme gælder hovedparten af øvrige indendørs boldspil dog med undtagelse af håndbold, hvor der er en lille overvægt af piger/ kvinder i medlemmernes kønssammensætning. Foreningsidrætter med store andele piger/kvinder. Idrætsaktivitet Andel i % Kunstskøjteløb 93,6 Ridning 89,4 Vandring/gang 78,8 Dans - alle former 73,3 Gymnastik - alle former 71,7 Svømning 55,9 Krolf 55,2 Foreningsbaseret fitnesstræning 54,7 Håndbold 51,6 Friluftsliv - outdoor 49,9 Derfor bør de politiske beslutningstagere se nærmere på hvilke foreningsidrætter, der er pige/kvinde-dominerede. Hvis man ønsker at fremme pigernes foreningsdeltagelse bør der derfor bygges flere faciliteter, der understøtter pige-dominerede idrætsaktiviteter. Det handler derfor i stort omfang om enten at bygge nyt og målrette faciliteterne til disse idrætsaktiviteter og/eller reservere banetid til at disse aktiviteter kan finde sted eksempelvis i en ishockeyhal. Hvis man fra kommunal side gør det som del af en bevidst strategi over en længere periode, vil andelen af piger og kvinder i foreningsidrættens aktiviteter med al sandsynlighed stige. VIDSTE DU AT... Når pigerne er i begyndelsen af 20 erne, er det kun 25 procent af dem, som stadig er medlemmer.

155 12 TEMA - PIGER OG KVINDERS FORENINGSDELTAGELSE TEMA - PIGER OG KVINDERS FORENINGSDELTAGELSE 13 Ishockey er en yderst mandsdomineret idræt, hvor piger og kvinder ofte er henvist til ydertider, når de vil dyrke kunstskøjteløb. Foto: Emilie Kofoed Gymnastkforeninger tiltrækker mange piger i alle aldre. Her er det GIF Gymnastik, der har opvisning. Foto: Sofie Reimer VIDSTE DU AT... En større andel af kvinder end mænd er aktive i fitnesscentre. HVORFOR ER DET ET PROBLEM MED DET LAVE ANTAL PIGER I FORENINGSIDRÆTTEN? Tilbage står et spørgsmål om hvorfor det overhovedet er et problem, at der er færre piger/ kvinder i foreningsidrætten? Og hvem er det i givet fald et problem for? I første omgang må man ud fra en fordelingspolitisk betragtning anse kommunernes idrætsog fritidspolitiske strategier i et velfærdspolitiks lys: Kommunernes udgifter på kultur- og fritidsområdet skal tilgodese flest mulige befolkningsgrupper og ikke primært ét køn. Derfor er det en udfordring, at kommunernes politiske strategi på idrætsområdet i stor stil har favoriseret drenge og mænds idrætsbehov og interesser ved at bygge idrætsfaciliteter, der understøtter netop deres behov. Resultatet er tosidet: Piger og kvinder får i praksis mindre mulighed for at tilvælge foreningsidrættens stærke fællesskaber og har derved ikke de samme muligheder for at indgå i civile, foreningsbaserede fællesskaber som drenge og mænd. Dertil bliver piger og kvinder i større grad overladt til sig selv og er i langt højere grad tvunget til at købe deres idrætsaktivitet på det private marked, hvor kommercielle fitnesscentre med stor succes har formået at imødekomme netop deres behov for at dyrke motion frem for sport. Er det rimeligt, at kommunerne på denne måde er en afgørende forklaring på, at piger og kvinder i langt højere grad end drenge og mænd har sværere adgang til foreningsfællesskaber og samtidig skal betale flere penge af egen lomme for at kunne dyrke deres foretrukne idræt? Blot fordi at kommunerne ikke har haft øje for de idrætspolitiske prioriteringers skæve kønsudfald? Det er, efter vores mening, både et problem for kommunerne, for foreningslivet og for pigerne/ kvinderne. OPGØR MED TANKEN OM PIGER SOM DET SÆRLIGE KØN Der har i de seneste år været stigende fokus på pigeproblemstillingen som den typisk kaldes. Det at pigerne både deltager i mindre grad end drenge og dertil, at de i stigende grad falder tidligere fra den organiserede foreningsidræt end drenge, betragtes som en stor udfordring. Forklaringerne er i stor stil blevet søgt ved at dyrke pigerne som et særligt køn, der kræver særlige tilgange, særlige omklædningsforhold, særligt veluddannede trænere, med en forfinet forståelse for pigernes sociale koder og signaler; samt kommunikationen mellem træner/instruktør og pigemedlemmerne. Det er der givetvis mange gode pointer i; og der er ingen tvivl om, at idrætsfaciliteters standard og omklædningsforhold kan have en afskrækkende effekt også på piger og kvinder. Men tilgangen lægger også op til at iscenesætte pigerne som en medlemsgruppe, der er mere vanskelig at håndtere end de klassiske fodbolddrenge. Pigerne bliver derved ofte direkte og indirekte italesat som det besværlige køn. Derfor ligger der i DGI Storkøbenhavns tilgang også et mindre opgør med denne iscenesættelse af pigerne som et helt særligt køn, der forudsætter helt særlige spidskompetencer og specielle træner- og instruktøruddannelser og hvor fastholdelse forudsætter specialdesignede omklædningsrum med mosaikklinker på væggene. Dette er efter vores opfattelse ikke hovedproblemstillingen! Vi kunne starte med at bygge lige så meget til piger og kvinder som til drenge og mænd. Det ville løse mange af de særlige udfordringer på længere sigt. GØR DET IKKE SVÆRERE END DET ER OG LÆR AF HINANDEN Hvis vi ser nærmere på hvilke af de kommuner i DGI Storkøbenhavns område, der har hhv. færrest og flest piger/kvinder i foreningsidrætten set ift. indbyggertallet i kommunerne, kan der også identificeres enorme forskelle. Andel piger og kvinder i idrætsforeninger ift. pige- og kvindebefolkning i %. Alder Herlev Kommune Til forskel fra de tal, vi har kigget på indtil videre i denne artikel, der viser kønsfordelingen i foreningsidrætten, ser disse data nærmere på medlemstallet i foreningsidrætten i de enkelte kommuner for hhv. piger/kvinder og drenge/ mænd, og sætter medlemstallet i relation til det tilsvarende indbyggertal i den enkelte kommune. Den kommune, der klarer sig bedst ift. foreningsidrættens medlemstal på pigernes vegne er Herlev Kommune, mens den kommune der klarer sig ringest er Frederiksberg. Der er mange lokale, kommunespecifikke forklaringer på de store forskelle, som tabellen fortæller om. I Herlev har kommunen bl.a. aktivt støttet op om én af landets største foreningsbaserede fitnessforeninger, og der er dertil en stor flerstrenget forening, der bedre evner at samle medlemmer op, hvis/når de bliver trætte af den konkrete aktivitet, som de måske har dyrket over en længere periode. Frederiksberg Kommune Gennemsnit i DGI Storkøbenhavns 11 kommuner ,7 49,8 54, ,0 39,2 41, ,3 11,4 18, ,5 10,1 16, ,7 3,7 14,3 Samlet 37,8 15,1 22,7

156 14 TEMA - DRIFTSUDGIFTER PR. MEDLEM TEMA - DRIFTSUDGIFTER 15 Hvor meget koster et foreningsmedlem? VIDSTE DU AT... Gladsaxe Kommune er kommet frem til, at udgiften pr. brugertime i den kommende ishal kommer til at være over Idrætsforeningernes rammebetingelser er i høj grad defineret af kommunens politiske og økonomiske prioritering af idrætsområdet, antallet af kommunale idrætsfaciliteter, samt de konkrete anlægstyper, som kommunen har valgt at bygge. Der er tidligere blevet lavet analyser og tværkommunale sammenligninger ift. kommunernes driftsudgifter pr. indbygger men denne analyse ser nærmere på gennemsnitlige driftsudgifter pr. foreningsmedlem (under DGI og DIF), hvilket er et nyt forsøg og en ny måde at sammenligne kommunerne på. Selvom det kan være vanskeligt at sammenligne de enkelte kommuner på det økonomiske område, har vi gjort et ihærdigt forsøg. For at holde det på et relativt simpelt niveau kan man sige, at analysen viser noget om, hvor mange foreningsmedlemmer kommunerne får for de driftsudgifter, som de hver især bruger til deres kommunale idrætsfaciliteter. Analysen hævder, at man via nye og bevidste beslutninger kan få flere foreningsmedlemmer for de samme midler ved i højere grad at målrette udgifterne til en foreningsidræt, der aktiverer flere medlemmer; hvis altså politikerne ønsker det. Også selvom det ikke entydigt er muligt at konkludere, om det er godt eller skidt at bruge mange eller få driftsmidler pr. foreningsmedlem. Dette er nemlig i høj grad et politisk spørgsmål, der afgøres lokalt; men spørgsmålet og den bagvedliggende diskussion om hvilken pris et foreningsmedlem skal have ift. de løbende driftsudgifter, tages meget sjældent eller aldrig. Diskussionen omhandler sjældent hvor mange nye aktive borgere man kan få ved at investere i én type anlæg frem for et andet. Det er en skam, fordi de fleste kommuner, gerne vil nå så stor en andel af borgerne som muligt. I stedet udvikler kommunerne nogle vidt forskellige og delvist ureflekterede investeringsstrategier på idrætsområdet, der afslører store forskelle i afkastet målt på omkostning pr. foreningsmedlem, når kommunerne sammenlignes. Analysen sandsynliggør, at den type af idrætsanlæg, man fra politisk side vælger at bygge, har direkte indflydelse på hvor mange foreningsmedlemmer, man får i de lokale idrætsforeninger. Bygger kommunalbestyrelserne store, driftstunge opvisningsanlæg med siddepladser målrettet en lille gruppe eliteudøvere? Eller vælger politikerne at bruge midlerne til opførsel og drift af faciliteter, der danner rammen om mange forskellige medlemmers aktive idrætsudøvelse? Det er principielle, politiske valg, som fylder alt for lidt i de politiske drøftelser og prioriteringer. Tallene afslører store kommunale forskelle: Dragør Kommune bruger klart færrest penge pr. foreningsmedlem af de 11 kommuner, som DGI Storkøbenhavn dækker over og den gennemsnitlige driftsudgift på kr i Dragør pr. foreningsmedlem er mindre end en tredjedel ift. de driftsudgifter, som Rødovre Kommune bruger pr. foreningsmedlem. 100 kroner. Foto: Rune Johansen Gyngemosehallen i Gladsaxe Kommune er en multihal med både springgrave, stortrampoliner, fasttrack og en pommes fritgrav, og den rummer også fitnessfaciliteter og motionsrum, der er velegnede til Zumba, Pilates, yoga og mange andre aktiviteter.

157 16 TEMA - DRIFTSUDGIFTER PR. MEDLEM TEMA - DRIFTSUDGIFTER PR. MEDLEM 17 En ishal (her Ørestad Skøjtehal) er en dyr facilitet både at bygge og ikke mindst at drifte. Der bør derfor altid være gjort nogle grundige overvejelser, inden man som kommune kaster sig over et sådan projekt. Foto: Emilie Kofoed Hafnia-Hallen i Valby er en genopførsel af Club Danmark Hallen, hvis tag brast sammen i I 2015 påbegyndte man indretning af en ny hal med genbrug af den gamle tagkonstruktion. Hallen bruges i dag til mange forskellige idrætter. Foto: Jesper Grønnemark Når Dragør Kommune bruger færrest penge pr. foreningsmedlem er én af hovedforklaringerne, at kommunen pt. ikke har en svømmehal. Den er dog på vej i 2019 efter en årrække uden, hvorved de gennemsnitlige driftsudgifter til et foreningsmedlem vil stige og nærme sig nogle af de andre kommuner. Omvendt er det heller ikke effektivt at bruge alt for mange penge pr. foreningsmedlem, da det giver indtryk af en ineffektiv drift og derved en ringe anvendelse af de kommunale midler. De relativt mange driftsudgifter pr. foreningsmedlem i kommunerne Tårnby, Hvidovre og Rødovre skyldes bl.a. en politisk Hvad koster et foreningsmedlem i gennemsnit ift. drift af kommunale idrætsfaciliteter i kommunerne? Årligt gennemsnit i drift af idrætsanlæg ( ) prioritering af økonomisk set meget driftstunge ishaller, der først og fremmest bruges af dygtige ishockeyspillere, der kræver meget træningstid for at være med på øverste niveau i sporten. Ishockey er dertil en idrætsgren, som har relativt få udøvere pr. kvadratmeter også selvom faciliteten er godt brugt og belagt i mange af døgnets timer. En kommune står over for et strategisk og politisk valg, når den skal investere og drive idrætsfaciliteter. Bruger kommunen mange penge på relativt få elitesportsudøvere eller ønsker man fra politisk side at aktivere så mange borgere som muligt og få flere Medlemstal (DGI/DIF 2017) Dragør Lyngby-Taarbæk Ballerup Gladsaxe Gentofte Frederiksberg Herlev I alt (DIF/DGI) i 11 kommuner København Tårnby Hvidovre Rødovre Gennemsnit pr. medlem foreningsmedlemmer for de kommunale midler? De kommuner, der har store driftsudgifter til idrætsanlæg, har typisk valgt at bruge midlerne til drift af fodboldstadions, ishaller og andre store, dyre opvisningsanlæg, som er målrettet relativt få foreningsmedlemmer og som tilmed muligvis også ofte bruges relativt sjældent, hvilket især er tilfældet med opvisningsbanerne bygget til fodbold. "Bruger kommunen mange penge på relativt få eliteidrætsudøvere eller ønsker man at aktivere så mange borgere som muligt for de kommunale midler?" Hvis kommunerne ønsker at understøtte en udvikling, der resulterer i flere foreningsmedlemmer for deres driftsudgifter, så skal de prioritere andre idrætsanlæg med mange udøvere pr. m2: Gymnastik-, motorik- og springcentre, kunstgræsbaner, svømmehaller med disponering, som muliggør mange udøvere på samme tid og på alle tidspunkter af døgnet. Sammenligningen af de kommunale tal er derfor en god anledning til at drøfte hvilken idrætsmodel, man ønsker lokalt i den enkelte kommune. Er det muligt at prioritere klogere ift. at fremme den aktive foreningsdeltagelse blandt kommunens borgere? Eller ønsker man at prioritere udgifterne til relativt få foreningsmedlemmer af andre årsager? Eller kan man måske lave nogle greb, som både tilgodeser en eliteidræt for de få og aktivering af de mange? Et godt eksempel er Gentofte Kommunes flotte fodboldstadion i Gentofte Sportspark, hvor man har prioriteret at anlægge kunstgræs, så banen med lysanlæg kan bruges intensivt af flere foreninger til kamp/ træning og samtidig være en opvisningsbane.

158 18 TEMA - BYFORTÆTNING OG URBANISERING 19 Er der plads til idrætten i kampen om de frie arealer? Konditaget Lüders i det nye Nordhavnskvarter på Østerbro er bygget på taget af et parkeringshus og er en kombineret legeplads og fysisk træningsfacilitet. Stedet anvendes af lokale foreninger og er samtidig et populært udflugtsmål for voksne og børn. Danmark er et af de lande i EU, som de seneste år har oplevet den største tilflytning fra land til by. Samtidig stifter byboerne i stigende grad familie og bliver boende. De største byer i Danmark, uddannelsesbyerne med mange tusinde studerende, oplever på denne måde en massiv vækst i indbyggertallet, især ved de mange nyfødte børn. Urbaniseringen har derfor for alvor taget fart i Danmark, der i en europæisk sammenligning ellers har en relativt lille andel af befolkningen, som er bosat i storbyerne. Hvis man ser bort fra småstater som Liechtenstein, Cypern og Luxembourg, er Danmark et af de lande i Vesteuropa, der har den laveste andel boende i storbyer, og hvor andelen af befolkningen i byområder er markant lavere end i eksempelvis Spanien, Frankrig, Holland og Storbritannien. Københavns kommune er på mange måder en helt særlig case i Danmark i relation til byudvikling, men for flere af de ti øvrige kommuner, som State of The City -rapporten omfatter, er der også grund til eftertanke. Når mulighederne for byfortætning udtømmes i Københavns Kommune indenfor de næste par årtier vil udviklingen i nabokommunerne nemlig også tage fart; og der er grund til at lære af erfaringerne både de gode og dårlige fra København. I kommunerne, som oplever den største befolkningstilvækst, tages der ikke for alvor VIDSTE DU AT... Set over de seneste 90 år er den samlede befolkning i de 29 største provinsbyer forøget med 148 pct., mens hovedstadsområdet kun er vokset med 91 pct. Befolkningsfremskrivning i hvilke kommuner er befolkningstilvæksten størst frem mod 2030 Indbyggertal 2018 Indbyggertal 2030 Procentvis vækst København ,0% Rødovre ,1% Herlev ,4% Gladsaxe ,9% Hvidovre ,9% Tårnby ,8% Frederiksberg ,3% Dragør ,0% Lyngby-Taarbæk ,9% Gentofte ,5% Ballerup ,9% I alt ,5% Foto: Rasmus Hjortshøj

159 20 TEMA - BYFORTÆTNING OG URBANISERING TEMA - BYFORTÆTNING OG URBANISERING 21 Vi er nødt til at tænke nyt for kunne skabe rum nok til storbyens idrætsbehov. Arkitektkontoret WERK har lavet dette bud på et Sportstårn, der giver mange idrætskvadratmeter pr. grundareal. Visualisering af en del af Byens Hus, der er planlagt til at stå færdigt i VIDSTE DU AT... Det samlede indbyggertal i Danmark er steget fra 3,4 mio i 1926 til 5,8 mio i stilling til konsekvenserne af bygningsmassens tæthed, som kendetegnes af manglende frie fællesarealer, manglende diversitet i bygningssammensætningen, og en ensartet beboersammensætning i nye bydele. De nye bydele i hovedstaden bliver derved i højere grad en by for dem med høj uddannelse og høje indkomster. Mulighederne for at dyrke et aktivt udeliv er på mange måder blevet bedre i det forløbne årti men dette er primært tilfældet for de voksne københavnere. Udviklingen har også uforvarende understøttet en stigende individualisering, som er præget af ufrivillig social isolation og utryghed for en stor andel af indbyggerne. I de nye bydele ser vi en udpræget mangel på lokale idrætsfaciliteter, manglende legepladser og fraværet af nye grønne områder og overgangszoner, der kan fungere som halprivate/-halvoffentlige rum, som er vigtige forudsætninger for at sikre attraktive bydele, hvor beboerne skaber relationer og kan møde hinanden. Ønsket om at etablere flere idrætsfaciliteter i de nye bydele er bl.a. realiseret via Byens Hus i Ørestad Syd; en bydel, som på sigt kommer til at rumme op mod indbyggere. Byens Hus kommer efter alt at dømme til både at rumme kultur- og idrætsaktiviteter, som kobler sig op til Amager Fælled og den nye Naturpark Amager. Byens Hus er fremfor alt lykkedes, fordi byudviklerne (developerne), By & Havn og Københavns Kommune og beslutningstagere har bakket planerne op og samarbejdet ifm. vedtagelsen af budgettet for Det lykkes langt fra altid at få interesserne til at mødes, og også politikerne og beslutningstagere er pressede ift. løse behovet for at skabe sammenhængende familieliv og plads til fællesfaciliteter i kommunerne, der oplever hastig befolkningstilvækst. Der opstår derfor en situation, hvor alle er interesserede i at beboerne kan mødes på tværs af socialklasse og baggrund, men at det er vanskeligt at realisere i virkeligheden. Det er yderst sjældent, at man hører om en lokalpolitiker, der er imod foreningsidræt, men urbaniseringens hastighed, byggeprojekternes konkrete udformning og transporthensyn ser ud til gang på gang at vinde over behovet for idrætsfaciliteter. Den utilsigtede effekt er, at foreningsidrætten langsomt nedprioriteres. Man er på denne måde ved at skabe nye bydele, hvor der ikke er plads til foreningsidrætten og civile fællesskaber. Det ændrer dog ikke, på, at behovet for fællesfaciliteter vil være et af de afgørende temaer i fremtidens drøftelser om kommunernes udvikling. BEHOV FOR LOKALE STEMMER OG FLERE HELHEDSPLANER MED IDRÆTTEN I CENTRUM I Københavns Kommune er de første erfaringer med idrætsbaserede helhedsplaner fra både Kløvermarken, Valby Idrætspark og Lille Vesterbro eksempler på, at det godt kan lykkes at interessevaretage ift. idrættens rolle midt i urbaniseringens hastige udvikling. Når nye byområder udvikles er det samtidig afgørende, at der etableres flere midlertidige og flytbare idrætsfaciliteter, som nye lokale fællesskaber kan dyrke idræt i og organisere sig omkring. Derved kan de lokale interessefællesskaber også påbegynde en selvstændig, lokal interessevaretagelse i kampen for flere fællesfaciliteter i netop deres bydel. Den midlertidige facilitetsanlæggelse vil på denne måde være en afgørende trædesten ift. at organisere lokale interesser. Et sidste initiativ, som kan være nøglen til at få foreningslivet til at blomstre lokalt er ideer om idrætsforeningen på skolen, der sigter på at etablere flere nye foreninger, som kan rumme alle de børn, der ikke i dag hentes og bringes til idræts- og fritidsinteresser af deres forældre/ bedsteforældre. Tiltaget skal dels udnytte de lokale og eksisterende skolefaciliteter bedre, dels gerne gøre op med den nuværende situation, hvor en stor andel børn er ramt af manglende transportmuligheder og lav facilitetsdækning i deres lokalområde. Via tiltag som idrætsforeningen på skolen kan dele af de sociale skævheder i idrætsdeltagelsen imødegås aktivt. En løsning på den heftige befolkningstilvækst kan derfor være at udvikle en ny foreningsmodel hvor nyetablerede foreninger skaber koblinger mellem skolefritidsordninger og lokale folkeskoler. Skoler kan på den måde fungere som lokalområdets centrum for idrætsfællesskab, hvor det enkelte barn naturligt kan starte sin tilknytning til et aktivt foreningsliv. FLERE FUNKTIONER PÅ ÉN GANG Disse tilgange og greb løser imidlertid ikke alle problemer, som urbaniseringen rejser - og vi kommer ikke uden om, at flertallet af hovedstadens kommuner er udfordret. Kommunerne har nemlig så travlt med at bygge nyt, at der sjældent er tænkt flere funktioner sammen i samme byggeprojekt, og pointerne med at tænke på tværs af de enkeltstående byggefelter og de enkelte matrikler overses. Når man ser så store bydele vokse op på så relativt kort tid, risikerer man derfor at lave fejl, der er dyre at rette op på senere. Bygninger med flere samtidige funktioner, som eksempelvis Sundbyøsterhal II i København, betyder, at det er langt billigere at bygge idrætsfaciliteter; og det er et perspektiv, som kommunerne og de politiske ansvarlige må øve sig i, når de laver lokalplaner og stiller krav til developere og arkitekter i projekteringsfasen. Den mere optimale pladsudnyttelse ved at blande flere funktioner og formål sammen, når der bygges nyt, resulterer i billigere løsninger, der tilgodeser flere grupper på én og samme tid. Det er nødvendigt, da de meget høje grundpriser ofte bremser de kommunale anlægsinvesteringer i kommunale idrætsfaciliteter. Nye bydele bør planlægges mere intelligent og i et langsommere tempo, som ikke rummer så stor risiko for at udvikle ghettolignende tilstande, præget af bydele med manglende gadeliv, civilsamfund og sammenhængskraft. VIDSTE DU AT... Folketallet i hovedstadsområdet fra 1926 og frem mod 2016 er steget med 90 pct., fra til indbyggere.

160 22 TEMA - VENTELISTEPROBLEMATIK 23 Skal ventelister til børneidræt bare blive længere? VENTELISTER ER ET UDBREDT PROBLEM I KØBENHAVNS KOMMUNE 71,5 % af forældrene har oplevet vanskeligheder med at tilmelde ét eller flere af deres børn til idrætsaktiviteter i Københavns Kommune. 68,5 % af forældrene savner nogle andre eller flere idrætstilbud i Københavns Kommune målrettet ét eller flere af deres børn. 62 % mener, at ventelister med børn, der står i kø til idrætsforeninger og -aktiviteter i Københavns Kommune, er et problem, der skal løses politisk. (N= forældre bosat i Kbh. Kommune) I nogle af de storkøbenhavnske idrætsforeninger, især i gymnastik, svømning og fodbold, er der lange ventelister for børn og unge. Ud over rekruttering af frivillige oplever foreningerne også, at ventelisteproblematikker i høj også skyldes begrænset facilitetstid og -adgang. DGI Storkøbenhavn har gennemført en større undersøgelse blandt forældre bosat i Københavns Kommune for at spørge ind til deres oplevelser af og erfaringer med ventelisteproblematikker ift. foreningsidrætten i kommunen. Resultatet var at nedslående: 55,5 pct. af de adspurgte forældre har prøvet at stå eller står pt. på venteliste til en idræt til deres barn/børn. Derudover viser undersøgelsen, at 71,5 pct. har oplevet vanskeligheder ved at tilmelde deres børn til en idrætsaktivitet. Der bliver født flere børn i København end tidligere og børnefamilierne bliver i større omfang boende i kommunen end tidligere. Dette kombineret med at der i forvejen er for få idrætsfaciliteter gør, at ventelisteproblemerne kun ser ud til at stige i fremtiden. Ventelister vil derfor med al sandsynlighed også i fremtiden være en del af foreningslivets hverdag i storbyen, da vi både oplever en byfortætning og befolkningsvækst i hovedstadsområdet. De trængselsproblemer, som foreningerne oplever som følge af begrænset facilitetsudbud bliver forstærket i årene, der kommer, hvis ikke de politiske beslutninger sætter idræt og foreningslivets behov i centrum for en langsigtet facilitetsstrategi. I den kommunale sammenligning af antal idrætsfaciliteter ses det tydeligt at flertallet af hovedstadskommunerne ligger helt i bunden med Frederiksberg og København som hhv. næstsidst og sidst af samtlige kommuner i Danmark. Facilitetsindeks for de 11 kommuner i DGI Storkøbenhavn 1. Ballerup Dragør Herlev Tårnby Rødovre Hvidovre Gladsaxe Lyngby-Taarbæk Gentofte Frederiksberg København 98 Kilde: Facilitetsdatabasen.dk Placering på indeks ift. alle 98 kommuner Den indbyrdes kommunale rangering siger dog ikke noget om, hvor meget de enkelte idrætsfaciliteter bruges. Her spiller den lokale kommunale praksis ind fx lokale indtjeningskrav, foreningslivet og om faciliteterne eventuelt er tilgængelig for selvorganiserede udøvere. Foto: Bo Kousgaard Boldklubben Vestia er stiftet i 1897 på Vesterbro I København. På trods af meget begrænsede faciliteter med kun to baner nærmer klubben sig medlemmer.

161 24 TEMA - DIGITALISERING 25 Hvad betyder digitalisering for brugen af vores idrætsanlæg? VIDSTE DU AT... Danmark er det mest digitaliserede land i EU og nr. to på EUs innovationsrangliste. Alligevel er kun hver tiende virksomhed rustet til at møde fremtidens omskiftelige marked. Hvordan mon det står til i foreningsidrætten? Kommuner og foreninger skal lære at håndtere de nye digitale muligheder for booking af idrætsfaciliteter. Der er mange muligheder for kommunerne ved at digitalisere bookingen af de kommunale idrætsfaciliteter for de mange, selvorganiserede idrætsudøvere. Fra et foreningsperspektiv oplever vi dog, at kommunerne ofte overser idrætsforeningerne, som i langt højere grad bør tænkes ind i de muligheder, som digitaliseringen medfører. Digitalisering er kommet for at blive og derfor består udfordringen i, at både kommunerne og foreningerne bliver bedre til at bruge de nye bookingsystemer i fællesskab, uden at undergrave hverken foreningslivet eller den nemme adgang for de selvorganiserede idrætsudøvere. BELÆGNINGSPROCENTER OG FACILITETSUDNYTTELSE Hvem er idrætsfaciliteterne til for? Hvilke grupper skal have forrang for andre? Der har i de seneste år været en heftig debat om brugen af de eksisterende, kommunale idrætsfaciliteter. Diskussionerne går på belægningsprocenter/udnyttelsesgrad, lokale, kommunale indtjeningskrav, foreningernes aflysningsmani og manglende brug af idrætsfaciliteterne, samt det lokale, kommunale serviceniveau eller mangel på samme. Det politiske ønske om at bruge idrætsfaciliteterne mere effektivt er både stort og forståeligt, når man tænker på det relativt lave antal idrætsfaciliteter, der er pr. indbygger i hovedstadskommunerne. Samtlige 11 kommuner i hovedstadsområdet ligger i den nederste halvdel af facilitetsindekset - og med Frederiksberg og Københavns kommuner som de to sidste placeringer (se temaet Ventelisteproblematik), så skal vi selvsagt bruge de begrænsede faciliteter bedst muligt. Foto: Sofie Reimer Efter flere årtiers medlemsnedtur har badmintonsporten vendt sin udvikling. I DGI Storkøbenhavn er der igangsat et tæt samarbejde med Badminton København, som bl.a. har givet en samlet medlemsfremgang på 145 nye børnemedlemmer i aldersgruppen 0-12 år svarende til 21,5 pct. Vil digitaliseringen mon skubbe på eller bremse denne positive udvikling for foreningsbadminton?

162 26 TEMA - DIGITALISERING TEMA - DIGITALISERING 27 Københavns Kommune begyndte implementeringen af systemet Foreningsportalen i 2018 som afløser for systemet Interbook til at håndtere halbooking for foreningerne. WannaSport har en brugervenlig digital grænseflade, som folk har vænnet sig til fra f.eks. apps til mobilen, hvor der er få klik fra tanke til handling. VIDSTE DU AT... Systemet Foreningsportalen, som Københavns Kommune har købt og nu opbygger, er blevet droppet af en række andre kommuner, da det ikke levede op til forventningerne. I en række kommuner er der nu knyttet indtjeningskrav til de lokale, kommunale idrætsfaciliteter, hvilket tvinger de driftsansvarlige ud i overvejelser om hvornår det kan betale sig at udleje timerne ift. blot at stille dem til gratis rådighed for det godkendte, folkeoplysende foreningsliv. FORSKELLIGE SERVICEOPLEVELSER SOM FORENING OG SELVORGANISERET I den sammenhæng er der ingen tvivl om, at der især er rift om de højt besungne prime time - timer i tidsrummet ml. kl , hvor der er flest børn og unge, der har mulighed for at fylde hallerne med alverdens idrætsaktiviteter. I en række kommuner (pt. København, Frederiksberg, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Gladsaxe) er der nu åbnet op for, at man via den digitale platform WannaSport får lejlighed til at sælge de timer, der ikke er booket af foreningsidrætten, til selvorganiserede idrætsudøvere. WannaSport har en brugervenlig digital grænseflade, som folk har vænnet sig til fra f.eks. apps til mobilen, hvor der er få klik fra idé til handling. En brugervenlighed, der ligger langt fra den oplevelse, som idrætsforeninger møder, når ønsker at booke faste eller enkeltstående tider i kommunernes idrætsfaciliteter. Og selvom det er en mere politisk og kompleks opgave at fordele og prioritere træningstiderne til en lang række idrætsforeninger, har man lyst til at spørge, hvorfor tjenester som eksempelvis WannaSport ikke er målrettet til foreningslivet? Hvorfor skal foreningsidrætten leve med ofte gamle og langt fra så brugervenlige bookingsystemer? DIGITALISERINGENS KONSEKVENSER. DISRUPTION ELLER MULIGHED? Det opfølgende spørgsmål er hvilke konsekvenser udviklingen kan have for foreningslivet? På den lidt længere bane er det ikke holdbart, at det kun er selvorganiserede idrætsudøvere, der mod betaling får en meget nem adgang til de kommunale idrætsfaciliteter. Samtidig er det et stående spørgsmål, om kommunernes brug af digitale løsninger fremmer de idrætsaktives foreningsdeltagelse, eller om de aktive blot flyttes rundt. Hvis nye teknologiske muligheder skal være en fordel for foreningslivet, så forudsætter det nogle kommuner, der ikke blot lader sig lokke af muligheden for lettjente penge via udlejning til selvorganiserede voksne i de dyre timer hen på eftermiddagen og i den tidlige aften, da dette hurtigt kan blive på idrætsforeningernes og børneidrættens bekostning. Politikerne og kommunerne bør sikre, at de gode og attraktive træningstider ikke gradvist forsvinder over til det selvorganiserede pay-and-play-marked; og politikerne og foreningerne må også samtidig insistere på, at kommunerne arbejder på, at de kommunale bookingsystemer bliver lige så attraktive og nemme at benytte ift. de nye, digitale løsninger. Dernæst kræver det en række stærke foreninger, der evner at markedsføre sig mere aktivt over for især løst tilknyttede motionister i lokalområdet. Sidst, men ikke mindst, så kræver det, at de digitale udbydere oprigtigt ønsker at samarbejde med det lokale foreningsliv, og at de også aktivt deler viden om de selvorganiserede idrætsudøvere, der vælger pay and play og køber sig til idrætsaktivitet; især hvis foreningerne udbyder idræt i den selvsamme kommunale facilitet. Ønskescenariet er, at der kan skabes nogle andre koblinger mellem det selvorganiserede og det foreningsorganiserede, hvor også organiseret træning kan udbydes digitalt. Der er ingen tvivl om, at gode digitale platforme er en del af fremgangsmåden ift. at give borgere en nemmere adgang til fleksible idrætsaktiviteter. I DGI Storkøbenhavn mener vi dog, at det aldrig må være på bekostning af idrætsforeningerne. Så på den ene side er der brug for, idrætsforeningerne og kommunerne lader sig inspirere af og tager de nye teknologiske muligheder til sig; men der er også brug for, at vi fokuserer på de kvaliteter, der er ved at deltage i foreningsbaserede fællesskaber. Styrker kommunen foreningslivet ved at kommunikere således?: App hjælper dig ind i idrætshallen: Benyt idrætsfaciliteterne uden at være medlem af en forening. Sådan lød avisoverskriften fra Lyngby-Taarbæk Lokalavis Det grønne område d. 19. april Debatten handler mere principielt om hvordan vi sammen sikrer en effektiv udnyttelse af de kommunale idrætsfaciliteter. Hvem skal sørge for, at det sker? Langt de fleste aktører i debatten er nemlig interesserede i, at de eksisterende faciliteter bliver brugt så optimalt og med så mange aktiviteter som muligt.

163 28 TEMA - SUNDHEDSPROFILER OG IDRÆTSVANER TEMA - SUNDHEDSPROFILER OG IDRÆTSVANER 29 Kommunens socioøkonomiske situation en let undskyldning for ikke at gøre mere? Socioøkonomisk indeks sat ift. kommunal gennemsnitsscore baseret på lokale idrætsvaner og sundhedsprofil Samlet placeringsscore for de 6 parametre, der indgik i DGI Storkøbenhavns undersøgelse Placering internt mellem de 11 kommuner på det socioøkonomisk indeks Relativ score på socioøkonomisk indeks (2018) 100 = Landsgennemsnit Ballerup 6,0 (overpræsterer) 11. plads 124 Herlev 10,5 10. plads 121 Rødovre 7,1 (overpræsterer en smule) 9. plads 120 København 2,8 (overpræsterer) 8. plads 115 Hvidovre 7,1 7. plads 114 Gladsaxe 5,7 6. plads 110 Tårnby 7,1 (underpræsterer) 5. plads 101 Frederiksberg 4,0 4. plads 86 Lyngby-Taarbæk 4,4 (underpræsterer en smule) 3. plads 76 Gentofte 1,8 2. plads 72 Dragør 4,5 (underpræster) 1. plads 60 På de følgende sider har vi lavet en minianalyse af kommunernes evne til at bryde med deres sociale arv ift. idrætsvaner og sundhedsprofil. Analysen viser, at de kommunale indsatser har vidtrækkende konsekvenser på det lokale samfund og indbyggernes vaner. Seks kommuner rykker sig enten op eller ned ift. deres placering på det socioøkonomiske indeks. Når kommuner skal forklare deres udfordringer i forhold til borgernes idrætsvaner og generelle sundhedssituation, sker det ofte, at kommunens placering på det socioøkonomiske indeks gøres til den bagvedliggende faktor, som italesættes som den helt afgørende forklaring på tingenes tilstand og som samtidig præsenteres som et forhold, der er vanskeligt at gøre noget ved. Forklaringer med henvisning til det socioøkonomiske udgangspunkt får derved præg af, at der ikke er meget, man kan stille op. Det er ikke altid motiverende for at tage kampen op mod f.eks. fysisk inaktivitet, ensomhed og borgernes idrætsvaner. Logikken bag henvisningen til det socioøkonomiske er, at hvis en kommune, set ift. landsgennemsnittet, har mange borgere, der har socialt begrundet behov/brug for økonomisk støtte, så vil der normalt også være en forventning om, at det afspejler sig i en lang række andre forhold, herunder indbyggernes samlede idrætsdeltagelse, indbyggernes sundhedsprofil og andelen af ensomme. I en idrætslig kontekst betyder det forsimplet sagt, at jo hårdere socialt belastet en kommune er, jo mindre andele af befolkningen vil være tilbøjelig til at dyrke idræt regelmæssigt både som selvorganiserede og i foreningsregi. Dertil vil det socioøkonomiske udgangspunkt, der afspejler 14 forskellige sociale kriterier, også kunne ses i en lang række sundhedsrelaterede data. MINIANALYSE SOCIOØKONOMIENS BETYDNING FOR KOMMUNALE IDRÆTS- OG SUNDHEDSVANER Der er ingen tvivl om, at der overordnet er en sammenhæng mellem det socioøkonomiske indeks og lokalbefolkningens generelle levevilkår og deres muligheder for at leve en idrætsaktiv og sundt tilværelse. Vi har med en simpel metode undersøgt sammenhængen mellem forventet idrætsdeltagelse og sundhedsprofil for de 11 kommuner, som ligger i DGI Storkøbenhavn for at se nærmere på, om socioøkonomien forklarer de store forskelle mellem kommunerne ift. både den lokale idrætsdeltagelse og forskellene ift. borgernes sundhedsprofiler. Vi har forsimplet sammenligningen mellem kommunerne ved at se nærmere på seks forskellige parametre og holdt dem op mod kommunernes placering på det socioøkonomiske indeks (se metodeafsnittet). Følgende parametre indgår i sammenligningerne: > Voksnes idrætsdeltagelse > Børns idrætsdeltagelse > Andel af borgere, der er fysisk aktive i fritiden > Andel af borgere, der ikke opfylder WHO s anbefalinger til fysisk aktivitet > Andel af fysisk inaktive borgere, der gerne vil være mere fysisk aktive > Andel af borgere, der er ufrivilligt ensomme Metodisk har hver kommune fået en placering fra 1 11 på hver af parametrene, der indikerer den indbyrdes placering, som den enkelte kommune har på den enkelte parametermåling. Ved at holde disse placeringer op mod det socioøkonomiske indeks, kan der ses nærmere på, om der er en sammenhæng mellem kommunens placering og den placering, som kommunen har på det socioøkonomiske indeks. Ved at sammenlægge alle kommunernes placeringer og dividere dem med det antal parameter, som kommunerne optræder i, får vi gennemsnitsplaceringen for den enkelte kommune. Den samlede gennemsnitscore kan nu sammenlignes med det socioøkonomiske indeks for at se på om kommunen samlet set over- eller underpræsterer ift. kommunens socioøkonomiske placering. Ovenfor er kommunernes gennemsnitsscore indsat og sat direkte over for kommunens placering på det socioøkonomiske indeks. Kommunerne overpræsterer ift. deres socioøkonomiske udgangspunkt og den sociale byrde, hvis deres placeringsscore ligger under kommunens placering på det socioøkonomiske indeks (markeret med grønt); og underpræsterer, hvis kommunens placeringsscore er over kommunens placering på det socioøkonomiske indeks (markeret med rødt).

164 30 TEMA - SUNDHEDSPROFILER OG IDRÆTSVANER TEMA - SUNDHEDSPROFILER OG IDRÆTSVANER 31 Konklusionen er, at tre kommuner placerer sig bedre ift. placeringen på det socioøkonomiske indeks og tre kommuner placerer sig dårligere. Det socioøkonomiske afsæt påvirker således de lokale idræts- og sundhedsvaner i stor stil, men der er seks ud af 11 kommuner, som hhv. over- eller underpræsterer. I de enkelte kommuneopslag kan der læses nærmere om de kommunespecifikke udfordringer og potentialer, som vi ser dem fra DGI Storkøbenhavn. Det indikerer meget tydeligt, at de kommunale indsatser har langtrækkende konsekvenser på det lokale samfund og indbyggernes vaner, og hvordan de udvikler sig. Det er vanskeligt at identificere, hvad der er, som gør den lokale forskel via denne forsimplede sammenligning mellem det socioøkonomiske indeks og en række udvalgte parametre, men der er ingen tvivl om, at kommunernes påvirkning af idrætsvaner og sundhedsadfærd går via langvarigt fokus og politiske prioriteringer år efter år. Hovedkonklusionen er, at det er muligt at bryde den sociale byrde, som indbyggerne samlet set bærer rundt på og derved bliver de lette henvisninger til det socioøkonomiske en alt for let forklaring på de store forskelle, som vi ser mellem kommunerne. ENKELTE OG SAMLET PLACERINGSSCORE FOR DE 11 KOMMUNER De mellemkommunale sammenligninger kan samles til én samlet gennemsnitsscore, der beskriver hvilken placering kommunerne får alt i alt. Det sker ved at lægge kommunernes respektive placeringspoint sammen og dividere det med antal målinger, som de optræder i. Derved får kommunerne en gennemsnitlig placeringsscore, der indikerer om kommunerne samlet set formår at over- eller underpræstere ift. det socioøkonomiske indeks. Når vi ser på den samlede scorer og det samlede gennemsnit for kommunerne, ser det således ud i nedenstående tabel. Socioøkonomisk indeks sat ift. kommunal gennemsnitsscore baseret på lokale idrætsvaner og sundhedsprofil Placering socioøkonomisk indeks Voksne i lokale idrætsvanemålinger (16+ år): Andel, der svarer ja: Dyrker du normalt sport/motion? - / Placering Børn i lokale idrætsvanemålinger (7-15 år): Andel, der svarer ja: Dyrker du normalt sport/motion? / Placering Andel blandt voksne med hård el. moderat hård fysisk aktivitet i fritiden / Placering Andel af voksne, der ikke opfylder WHO s anbefalinger til fysisk aktivitet / Placering Andel af voksne inaktive, der gerne vil være mere fysisk aktiv / Placering Ufrivilligt ensomme - andel af voksne, der sjældent eller aldrig har kontakt med venner / Placering Antal placeringspoints i alt / Samlet gennemsnits placeringsscore Ballerup 11. plads 67% / 3. plads 71 % / 6. plads 31,2% / 5. plads 28,6% / 8. plads 77,5% / 4. plads 10,3% / 11. plads 36 point / 6 (delt placering) Herlev 10. plads Har ikke lokal Har ikke lokal 25,4% / 11. plads 31,4% / 11. plads 74,1% / 10. plads 9,6% / 10. plads 42 point / 10,5 idrætsvaneundersøgelse idrætsvaneundersøgelse Rødovre 9. plads Har ikke lokal Har ikke lokal 25,7% / 10. plads 28,4% / 7. plads 76,1% / 6. plads 8,3% / 6. plads 29 point / 7,25 idrætsvaneundersøgelse idrætsvaneundersøgelse (delt placering) København 8. plads 61% / 6. plads Ikke tilstrækkeligt 36,8% / 1. plads 21,6% / 1. plads 76,6% / 5. plads 5,7% / 1. plads 14 point / 2,8 valide data Hvidovre 7. plads 61% / 6. plads 74 % / 3. plads 26,1% / 9. plads 29,7% / 10. plads 76,1% / 6. plads 9,5% / 9. plads 43 / 7,1 (delt score) (delt placering) Gladsaxe 6. plads 66% /4. plads 74 % / 3. plads 29,9% / 7. plads 28,6% / 8. plads 77,7% / 3. plads 9,1% / 8. plads 34 / 5,7 (delt score) (delt placering) Tårnby 5. plads Har ikke lokal Har ikke lokal 28,5% / 8. plads 26,2% / 5. plads 75.4% / 9. plads 8,8% / 7. plads 29 / 7,3 idrætsvaneundersøgelse idrætsvaneundersøgelse Frederiksberg 4. plads 65% / 5. plads 74 % / 3. plads 35,5% / 2. plads 22,9% / 3. plads 75,5% / 8. plads 6,2% / 3. plads 24 / 4 (delt score) Lyngby-Taarbæk 3. plads 72% / 2. plads 81% / 2. plads 32,8% / 3. plads 25,2% / 4. plads 73,4% / 11. plads 6,8% / 4. plads 26 / 4,4 Gentofte 2. plads 75% / 1. plads 83% / 1. plads 32,8% / 3. plads 22,2% / 2. plads 79,5% / 2. plads 5,9% / 2. plads 11 / 1,8 Dragør 1. plads Har ikke lokal Har ikke lokal 30,3% / 6. plads 26,7% / 6. plads 80,3% / 1. plads 7,0% / 5. plads 18 / 4,5 idrætsvaneundersøgelse idrætsvaneundersøgelse

165 Gå-Lunt-Løb Rødovre Foto: Sofie Reimer Udvikling i forening

166 34 BALLERUP KOMMUNE HVIDOVRE KOMMUNE 35 Ballerup-Skovlunde Fodbold er kommunens største idrætsforening med en ungdomsafdeling (0-18 år) på 900 spillere. Ballerup Kommune Stærk idrætskommune men ikke alle er med Indbyggertal: Areal: 39 km² Antal foreninger (DIF/DGI) i Central Foreningsregister: 80 Medlemstal: Andel medlemmer ift. indbyggertal: 33,8% I Ballerup Kommune har idrætspolitikken været en helt central del af det politiske og administrative fokus i mange år. Kommunen har længe været én af landets 22 eliteidrætskommuner, og har i den rolle også afholdt en masse store sportsbegivenheder med VM i badminton som den største. I Ballerup Kommune er der tradition for at samarbejde bredt omkring idrættens rammevilkår og samarbejdet funderes både i det lokale foreningsliv samt i et tæt samarbejde med en række udvalgte specialidrætsforbund, Team Danmark og Sport Event Denmark. Foreningsidrættens aktiviteter og fysiske rammer understøttes af en kommunal strategi, men kommunen er også opmærksom på, at selvorganiserede idrætsudøvere ønsker at benytte idrætsfaciliteter. Dertil er der også fokus på, at idrætsudøvelsen også spiller en rolle som løftestang for både social- og sundhedsrelaterede indsatser. Kommunen har bl.a. udbudt Jump4fun og aktiviteten Børn og Unge i bevægelse, der begge er tilbud til børn og unge, der i udgangspunktet ikke er fysisk aktive. Samlet set står idrætsprofilen i Ballerup Kommune ret skarpt og det tidligere tema med fokus på idrætsvaner og sundhedsprofiler viser også, at netop Ballerup Kommune flere gange overrasker særdeles positivt ift. kommunens socioøkonomiske udgangspunkt. HVAD SIGER TALLENE? Ballerup Kommune har, i sammenligning med de andre kommuner i DGI Storkøbenhavns område, en rigtig god facilitetsdækning. Der er flere store, centralt placerede anlæg: Ballerup Super Arena, fodboldstadion, svømmehal, idræts- og atletikanlæg og mange mindre idrætsanlæg i form af gymnastiksale, haller og mindre svømmefaciliteter på kommuneskolerne. På facilitetsområdet ligger Ballerup således som den bedst placerede kommune af samtlige 11 i DGI Storkøbenhavns område og som nr. 46 ud af 93 på landsplan. Dette har en positivt afsmittende effekt på kommunens idrætsprofil og de lokale vaner. Den gode facilitetsdækning resulterer blandt andet i, at der er plads til flere brugergrupper, end der typisk er i de andre kommuner, hvor trængslen er mere udtalt. Blandt andet ser vi, at kønsfordelingen i foreningsidrætten i Ballerup er den mindst skæve sammenlignet med de 10 andre kommuner. I den samlede foreningsidræt under DGI/DIF i Ballerup udgør piger/kvinder hele 44,2 pct., hvilket er den højeste andel blandt de 11 kommuner. Det skyldes bl.a. et meget højt medlemstal af kvinder over 60 år. I 2017 var der hele foreningsmedlemmer over 60 år, svarende til en befolkningsandel på over 31,3 pct. - markant over gennemsnittet på 14,3 pct. Generelt er pigerne og kvinderne særdeles godt repræsenteret i foreningslivet. Foto: Sofie Reimer

167 36 BALLERUP KOMMUNE BALLERUP KOMMUNE 37 Ballerup-Skovlunde Fodbold har en målsætning om at være en social bevidst klub med plads til ALLE. Foto: Sofie Reimer 77,8 pct. af de inaktive svarer, at de gerne vil være mere fysisk aktive Medlemsandel fordelt på aldersgrupper og køn Kvinder Dog ligger foreningsidrættens samlede medlemstal ikke imponerende højt set i relation til de relativt mange idrætsfaciliteter, som kommunen råder over. Det samlede medlemstal svarer til 33,8 pct. af indbyggertallet, og kan delvist forklares med henvisning til indbyggernes socioøkonomiske profil. Her ligger Ballerup Kommune markant under landsgennemsnittet og som den lavest rangerende af alle 11 kommuner, og med blik på borgernes uddannelsesmæssige og sociale forudsætninger, overpræsterer indbyggerne i Ballerup Kommune faktisk en del, når det kommer til foreningsdeltagelsen og sundhedsprofilen. I forhold til de sundhedsrelaterede data ligger Ballerup Kommune generelt i den tunge ende. 28,6 pct. af de voksne indbyggere svarer, at de ikke lever op til WHOs minimumsanbefalinger for fysiske aktivitet i hverdagen, hvilket er et niveau, der er markant under gennemsnittet i de 11 kommuner. Af disse inaktive svarer hele 77,8 pct. dog, at de gerne vil være mere fysisk aktive. Mænd Alder Medlemmer Befolkning Foreningsaktive Total Gennemsnit for de 11 kommuner 59,2% 43,7% 16,2% 17,6% 31,3% 29,2% 60,1% 63,7% 35,1% 34,3% 24,6% 38,5% Så umiddelbart synes forudsætningerne for at få flere med til at være rigtig gode. Sidst men ikke mindst skal det nævnes, at andelen af ufrivilligt ensomme ligger højest blandt samtlige 11 kommuner. 10,3 pct. svarer, at de sjældent eller aldrig har kontakt med venner - markant over gennemsnittet. Det svarer i praksis til, at mange tusinde borgere oplever en social isolation. Foreningslivets rummelighed eller mangel på samme er en oplagt arena at rette lyset mod, og vi bidrager fra DGI Storkøbenhavns side gerne til en fælles indsats mod ensomhed og social isolation. OPLAGTE FOKUSPUNKTER FOR KOMMUNEN I Ballerup Kommune er der god basis for en ny og koordineret esportsindsats, hvor der både kan være tale om ny foreningsdannelse og om at udvikle et nye fritidstilbud til en målgruppe af drenge og unge mænd, der traditionelt set ikke er kommet i foreningsidrættens rammer. Hvis kommunen ønsker at udnytte potentialet for at organisere esportsudøvere i en kommende satsning, vil vi fra DGI gerne bidrage til en faglig understøttelse og et samarbejde, der kan medvirke til at sikre, at der også tænkes i sundhed og fysisk aktivitet for de esports-interesserede. Ballerup har en række boligområder, hvor det er oplagt at arbejde med at udvikle og understøtte stærke fællesskaber og bruge idræt og motion som ramme om positive relationer, demokrati og sammenhængskraft. Et fokusområde kunne være at give de unge nye roller i områderne, og derigennem bryde normen med, at svage grupper har svage netværk. Nogle steder er det oplagt at bygge videre på eksisterende foreninger og strukturer, mens det andre steder vil være nødvendigt at udvikle og understøtte nye fællesskaber. Facilitetsindeks Placering ift. alle 98 kommuner Ballerup 46 Dragør 56 Herlev 66 Tårnby 70 Rødovre 78 Hvidovre 79 Gladsaxe 82 Lyngby-Taarbæk 94 Gentofte 95 Frederiksberg 97 København 98 Med Harrestrup Ådal har Ballerup Kommune et fantastisk rekreativt område, der også har undergået store forandringer i de seneste år og skabt nye muligheder for idræt, motion og friluftsliv. I samarbejde med Ballerup Orienteringsklub er der blevet etableret find vej ruter med foto- og lydposter og hele området emmer af muligheder for friluftsliv, naturformidling og udelæring. I hjørnet af Harrestrup Ådal ligger der et område op mod motorvejen, hvor det vil være oplagt at etablere en dirtjump-bane til bmx og trickcykler som en del af et støttepunkt for udemotion med kobling til MTB-ruterne i Vestskoven og Hareskoven. I 2010 blev der også opstillet en række træningspavilloner i Harrestrup Ådal, og det var intentionen, at alle ung som gammel skulle motionstræne under åben himmel i forbindelse med løbe- eller gåture. Udviklingen af udendørs træningsfaciliteter har i mellemtiden taget fart, hvor der i dag er langt mere indbydende og funktionelt udstyr på markedet. Kommunen bør derfor overveje at udskifte de eksisterende træningspavilloner og også se på mulighederne for at udbyde organiseret træning, hvilket der er gode eksempler på i bl.a. Københavns Kommune. Sundhedsdata 28,6% af indbyggerne i Ballerup Kommune ikke lever ikke op til WHO minimumsanbefaling for fysisk aktivitet. 77,8% af dem, der ikke lever op til WHO minimumsanbefaling, vil gerne være mere fysisk aktive. 31,2% af de adspurgte mener, at de har hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden. 10,3% af indbyggerne i Ballerup Kommune har sjældent eller aldrig kontakt med venner.

168 38 DRAGØR KOMMUNE HVIDOVRE KOMMUNE 39 Dragør har især haft succes med deres børne- og familiehold. Dragør Kommune Indbyggertal: Areal: 18 km² Antal foreninger (DIF/DGI) i Central Foreningsregister: 31 Medlemstal: Andel medlemmer ift. indbyggertal: 44,4% Dragør Kommune går nye veje Dragør Kommune er den mindste kommune i DGI Storkøbenhavns område. Med det lave og relativt stabile indbyggertal på godt indbyggere har Dragør Kommune en særlig mulighed for at understøtte det lokale foreningsliv i at udvikle gode og attraktive idrætstilbud til borgerne. Dragør Kommune har en ambition om at bevæge borgerne både fysisk og oplevelsesmæssigt. Forudsætningerne for at realisere ambitionen er gode. Kommunen har en lang kystlinje med mulighed for aktiviteter på og ved vandet, et levende havnemiljø, klassiske idrætsfaciliteter som omdrejningspunkt for en lang række foreningsaktiviteter, og ikke mindst bynær natur på Vestamager og Amager Fælled, som oplagt omdrejningspunkt for udemotion i naturen. Kommunen rummer et, ift. indbyggertallet, stort antal idrætsforeninger og mange andre frivillige initiativer, som lægger op til idrætsaktivitet. Udfordringen er dog, at de fleste af foreningerne henvender sig til et voksensegment og at der derfor ikke er helt så mange muligheder i idrætsforeningerne målrettet børn og unge. Der er derfor rig lejlighed til at bruge den udbredte politiske enighed om, at kommunen skal understøtte fysisk aktivitet og det gode liv i aktive fællesskaber. Især for børn og unge! Dragør er dog allerede en kommune, der på mange måder går nye veje ift. udformningen af idræts- og motionsrelaterede tilbud. Blandt andet styrkes udviklingen af et aktivt knudepunkt, når dørene slås op til en ny svømmehal i løbet af sommeren Foreningsdannelsen er allerede i fuld gang og svømmeklubben har afholdt stiftende generalforsamling. Bagved den kommende svømmehal anlægges der et område med mulighed for både organiseret og selvorganiseret boldspil, skate, parkour m.m. Kommunen har også taget et ambitiøst skridt ved at udvikle et innovativt outdoor-kraftcenter på Kongelundsfortet. Her skal lokale foreninger, skoler og borgere sætte det tidligere, lidt glemte, Kongelundsfort i bevægelse via nye aktiviteter og derigennem invitere borgere fra Dragør og hovedstadsområdet ind i aktive idrætsfællesskaber. HVAD SIGER TALLENE? Dragør Kommune ligger under gennemsnittet, når det kommer til andelen, der har hård til moderat fysisk aktivitet i fritiden, hvilket sandsynligvis hænger sammen med den relativt høje gennemsnitsalder blandt kommunens indbyggere. Hvor det er 30,3 pct. af indbyggerne i Dragør, der vurderer, at de har moderat til fysisk hårde fritidsaktiviteter, er gennemsnittet i de 11 kommuner i DGI Storkøbenhavns område en anelse højere. Foto: Sofie Reimer

169 40 DRAGØR KOMMUNE DRAGØR KOMMUNE 41 Dragør Gymnasterne har haft stigende medlemstal de seneste år. Foto: Sofie Reimer VIDSTE DU AT: Dragør Kommune ikke siden 2011 har haft en svømmehal. På trods af dette har en bestyrelse i Dragør Svømmeklub været meget aktiv og de afholdte bl.a. en vellykket generalforsamling i april Dragør Svømmeklub er således parate til den kommende, nye svømmehal åbner i sommeren Medlemsandel fordelt på aldersgrupper og køn Kvinder Af den andel af indbyggerne i Dragør Kommune, der ikke opfylder WHOs minimumsanbefalinger til fysisk aktivitet, har Dragør Kommune til gengæld den højeste andel, som gerne vil være mere fysisk aktive end tilfældet er i dag. Hele 80,3 pct. giver udtryk for, at de gerne vil være mere fysisk aktive hvilket er markant over både gennemsnittet i DGI Storkøbenhavns 11 kommuner, der ligger på 76,5 pct. Hvordan kan vi bruge motivationen til at få flere med i et sundhedsfremmende idrætsfællesskab? Hvis man ser nærmere på idrætsforeningernes medlemstal bliver man imponeret over antallet af foreningsmedlemmer ift. indbyggertallet. I alle fem alderskategorier og uanset køn er der tale om andele, der ligger markant over gennemsnittet i de andre kommuner. Hvor den samlede medlemsandel for piger og kvinders vedkommende i Dragør lander på 33,7 pct., er det tilsvarende gennemsnit i de 11 kommuner 22,7 pct. For drenge og mænds vedkommende er andelen i Dragør den næsthøjeste i de 11 Mænd Alder Medlemmer Befolkning Foreningsaktive Total Gennemsnit for de 11 kommuner 62,6% 57,0% 45,8% 24,2% 25,3% 33,7% 71,1% 79,6% 65,9% 47,7% 49,3% 55,6% kommuner, som DGI Storkøbenhavn dækker over. Hele 55,6 pct. svarer medlemstallet i idrætsforeningerne til, mens det tilsvarende gennemsnit i de 11 kommuner ligger på kun 36,7 pct. Det er især voksne foreningsmedlemmer over 25 år, der gør den store forskel. En del af forklaringen skal findes i Dragør Golfklub, der er den suverænt største idrætsforening og som tiltrækker mange medlemmer fra hele hovedstadsområdet. Det samme gælder den lokale sejlklub. Det er derfor langt fra alle foreningsmedlemmer, der er bosat i kommunen, hvilket er en vigtig pointe også ift. de gebyrmodeller, som Tårnby Kommune overvejer lige nu på området. Samtidig er det værd at bemærke, at det er relativt få idrætsforeninger, der har mange børn og unge og man kan derfor argumentere for, at der er behov for et bredere udbud af aktiviteter målrettet børn og unge end tilfældet er. Både foreningsidrættens medlemstal og samlede udbud vil dog med sikkerhed stige kraftigt i de kommende år som en direkte konsekvens af den lokale svømmeklubs aktiviteter. OPLAGTE FOKUSPUNKTER FOR KOMMUNEN Når Dragør Kommunes potentialer sættes i centrum ift. idræt og fysisk aktivitet bør kommunen tage fat på den del af befolkningen, der i dag fravælger cyklen som foretrukket transportmiddel. Andre kommuner har gode erfaringer med at understøtte cykelrelaterede tiltag og en satsning vil kunne bidrage positivt på kommunens sundhedsprofil, der halter en smule bagefter. Også området i og omkring havnen er der store potentialer for en bedre koordinering og Facilitetsindeks Placering ift. alle 98 kommuner Ballerup 46 Dragør 56 Herlev 66 Tårnby 70 Rødovre 78 Hvidovre 79 Gladsaxe 82 Lyngby-Taarbæk 94 Gentofte 95 Frederiksberg 97 København 98 samarbejde mellem foreningslivet ift. at udvikle både flere børne- og ungerelaterede tilbud, samt en række årligt tilbagevendende idrætsrelaterede events, som kan tiltrække besøgende fra lokalområdet og hovedstadsområdet. Der bør være et særligt fokus på udvikling af flere fleksible tilbud til børn og unge i og omkring havnen, bl.a. for at imødekomme den gruppe af unge, der oplever ensomhed og social isolation. Afslutningsvis rummer Kongelundsfortet og Naturpark Amager i sig selv helt særlige potentialer og unikke faciliteter og rammer for friluftsliv og bevægelse. Udviklingen af Kongelundsfortet ligger i god tråd med planerne for Naturpark Amager, og vil gradvist udvikle sig til at være et aktiv for hele hovedstadsområdet. Kommunens potentiale ift. udearealer bør have en særlig prioritet og omhandle udvikling og understøttelse af eksisterende og nye foreningstilbud med fokus på udendørs motion. Blandt andet bør kommunen langt mere aktivt styrke koblingerne mellem Dragør Kommune, Kongelundsfortet og Naturpark Amager. Sundhedsdata 26,7% af indbyggerne i Dragør Kommune ikke lever ikke op til WHO minimumsanbefaling for fysisk aktivitet. 80,3% af dem, der ikke lever op til WHO minimumsanbefaling, vil gerne være mere fysisk aktive. 30,3% af de adspurgte mener, at de har hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden. 7,0% af indbyggerne i Dragør Kommune har sjældent eller aldrig kontakt med venner.

170 42 FREDERIKSBERG KOMMUNE HVIDOVRE KOMMUNE 43 Frederiksberg Kommune Behov for fokus på nye målgrupper og foreningsdannelse Indbyggertal: Areal: 8,7 km² Antal foreninger (DIF/DGI) i Central Foreningsregister: 67 Medlemstal: Andel medlemmer ift. indbyggertal: 21,2% Frederiksberg Kommune er visionskommune i regi af Bevæg Dig for Livet i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund og DGI. Det betyder, at vi i fællesskab søger at realisere en række ambitiøse målsætninger. Helt konkret har vi skrevet under på at gøre flere frederiksbergborgere idrætsaktive, og at idrætsforeningerne på Frederiksberg skal have minimum flere aktivitetsmedlemmer i Dette er særdeles ambitiøst, når man på Frederiksberg har meget høj befolkningstæthed og samtidig udsigt til befolkningstilvækst. Det store pres, der i forvejen er på de eksisterende kommunale idrætsfaciliteter, bliver således ikke mindre. På Frederiksberg spiller de kommercielle, private idrætsudbydere en meget væsentlig rolle for især de voksne og ældre borgere - og det vil derfor også være afgørende for visionsaftalen, at der formuleres en række nyskabende samarbejder på tværs af sektorer, hvor eks. foreningslivet og kommercielle idrætsudbydere bruger hinandens kompetencer og samarbejder. Frederiksberg Kommune rummer relativt få idrætsforeninger - men de er til gengæld meget store. Mange er præget af en meget stærk identitet og stolte traditioner og generelt er der fokus på talenter, træning og turnering i foreningernes hverdag. Det har en række afsmittende konsekvenser for hvilke medlemmer og borgergrupper, som de lokale foreninger appellerer til. HVAD SIGER TALLENE? Når man ser nærmere på foreningsidrættens medlemstal, så er der tre forhold, der er iøjnefaldende. For det første er det samlede medlemstal generelt meget lavt. For det andet er kønsfordelingen meget skæv. Og for det tredje er der meget få ældre over 60 år i foreningerne. I forhold til den første iagttagelse, så svarer foreningsidrættens medlemmer til den laveste andel set i sammenligning med de 11 andre kommuner i DGI Storkøbenhavns område. Med en medlemsandel, der svarer til kun 21,2 pct. ligger foreningsidrætten markant under de 29,6 pct., som er gennemsnittet for de 11 kommuner. Det er kun i de to yngste aldersgrupper for drengenes vedkommende, at andelen ligger over gennemsnittet. Årsagen til dette er primært de store fodboldklubber, der optager flere tusinde drenge. I samtlige andre aldersgrupper, og for begge køns vedkommende, er der tale om andele, der ligger markant under gennemsnittet. I forhold til den anden iagttagelse, så er der betragteligt flere drenge og mænd, end piger og kvinder blandt foreningsmedlemmerne. Kønsfordelingen er meget skæv i foreningsidrætten på Foto: Lars Sørensen Hovedstadens Svømmeklub Frederiksberg er kommunens største idrætsforening med medlemmer. Alene i 2017 steg medlemstallet med mere end 500 som følge af åbningen af en ny svømmehal.

171 44 FREDERIKSBERG KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE 45 Hovedstadens Svømmeklub er en af de foreninger, der er nødt til at oprette ventelister for børnehold. Foto: Lars Sørensen VIDSTE DU AT: Frederiksberg Kommune er både landets tættest befolkede og arealmæssigt mindste kommune. Medlemsandel fordelt på aldersgrupper og køn Kvinder Frederiksberg med over 62,5 pct. drenge/mænd og tilsvarende kun 37,5 pct. piger/kvinder. Det er den anden mest skæve kønsfordeling blandt de 11 kommuner og bestemt et område, som både politikere, idrætsforeninger og Frederiksberg Idræts-Union bør være opmærksomme på i de kommende år. Disse to forhold henviser i princippet til den samme mangel på idrætsfaciliteter - samt til en idrætskultur, der i langt højere grad appellerer til sportens drenge end til motionshungrende piger. Dertil er det også et udtryk for, at de relativt få faciliteter, der er, allerede er fyldt op med en foreningsidræt, der fungerer ganske udmærket, og der er ikke meget fri tid at gøre godt med ift. at iværksætte nye eksperimenter. På den måde fastholdes store dele af foreningsidrætten i det vante mønster. Dog ligger forklaringen i den skæve kønsfordeling også i, at én af de store fodboldklubber (KB) i flere årtier udelukende har optaget Mænd Alder Medlemmer Befolkning Foreningsaktive Total Gennemsnit for de 11 kommuner 49,8% 39,2% 11,4% 10,1% 3,7% 15,1% 66,1% 66,8% 27,7% 19,4% 11,3% 28,0% drenge og mænd som medlemmer - en praksis, som klubben nu har ændret. Generelt kan man derfor konstatere, at drenge og mænd har en noget lettere adgang til det lokale foreningsliv på Frederiksberg end piger og kvinder har. De er højere grad overladt til sig selv og til markedets motionstilbud. Hvordan kan vi gøre det attraktivt for flere piger og kvinder at blive en del af det lokale foreningsliv på Frederiksberg? Det tredje perspektiv, som man lægger mærke til er, at antallet af foreningsmedlemmer på Frederiksberg Kommune blandt de 60+ årige er meget lavt. Kun samlet set 485 personer ud af et indbyggertal på godt i aldersgruppen er foreningsmedlemmer. Det er en forsvindende lille andel på kun 3,7 pct. af indbyggerne. Forklaringen skal delvist findes hos aftenskolerne, som i praksis står for at udbyde en stor del af den motionsidræt, som i andre kommuner er organiseret i foreningsidrætten. At motion for de 60+ årige på Frederiksberg primært udbydes som del af aftenskolernes voksenundervisning er en kommunal praksis, men også noget, der har store konsekvenser for foreningsidrættens muligheder for at udbyde seniorrettet idræt. På de sundhedsrelaterede parametre er der ikke meget at komme efter og det harmonerer fint med de socioøkonomiske indeks, der vidner om en generelt relativt privilegeret befolkning. Dog er der fortsat 6,2 pct. af de voksne indbyggere, der er uønsket alene og sjældent/aldrig har kontakt til venner. Det er mange tusinde individer, vi taler om; også selvom andelen er under gennemsnittet. Ift. gennemsnitsprisen for et foreningsmedlem ligger Frederiksberg Kommune med kr. i midterfeltet blandt DGI Storkøbenhavns 11 Facilitetsindeks Placering ift. alle 98 kommuner Ballerup 46 Dragør 56 Herlev 66 Tårnby 70 Rødovre 78 Hvidovre 79 Gladsaxe 82 Lyngby-Taarbæk 94 Gentofte 95 Frederiksberg 97 København 98 kommuner. Kommunen fremstår som et godt eksempel på, hvorledes man får meget ud af en begrænset adgang til faciliteter og ressourcer. OPLAGTE FOKUSPUNKTER FOR KOMMUNEN For at visionskommuneaftalen skal komme i mål, bør der være fokus på at løfte foreningsdeltagelsen særligt blandt piger, kvinder og seniorer, og der bliver brug for vilje og mod fra alle parter til at afprøve nye, og kreative løsninger, hvor vi sammen gør op med traditioner og vanetænkning også i mødet mellem idrættens forskellige sektorer. Det kan blandt andet være relevant at se på, om der er kapacitet i private fitnesscentre, som kan bruges af foreningslivets organiserede grupper, og om foreningslivet kan nå nogle befolkningsgrupper, som typisk ikke er aktive i kommercielle fitnesscentre. Der skal også sættes fokus på både nye foreningsdannelser, der har deres primære aktivitet i uderummet, samt mulighederne for at realisere nye idrætsfaciliteter og målrettede idrætstiltag, der appellerer til piger og kvinder frem for drenge og mænd. Samtidig bør der iværksættes en idrætspolitisk drøftelse af mulighederne for at sidestille foreningslivet med aftenskolerne ift. tilskudsmuligheder, således at aftenskolerne ikke i praksis udkonkurrerer foreningslivet, når det kommer til at udvikle og udbyde motionsaktiviteter for ældre borgere. Sundhedsdata 22,9% af indbyggerne i Frederiksberg Kommune ikke lever ikke op til WHO minimumsanbefaling for fysisk aktivitet. 75,5% af dem, der ikke lever op til WHO minimumsanbefaling, vil gerne være mere fysisk aktive. 35,5% af de adspurgte mener, at de har hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden. 6,2% af indbyggerne i Frederiksberg Kommune har sjældent eller aldrig kontakt med venner.

172 46 GENTOFTE KOMMUNE HVIDOVRE KOMMUNE 47 Gentofte Kommune Et stærkt fundament og høje ambitioner Indbyggertal: Areal: 26 km² Antal foreninger (DIF/DGI) i Central Foreningsregister: 88 Medlemstal: Andel medlemmer ift. indbyggertal: 42,1% Gentofte Kommune er én af to Bevæg Dig for Livet-visionskommuner i DGI Storkøbenhavns område. Det betyder, at vi i DGI i perioden samarbejder tæt med kommunen, Danmarks Idrætsforbund og de lokale idrætsforeninger for at gøre borgerne idrætsaktive. Baggrunden for visionskommuneindsatsen er DIFs og DGI s fælles vision Bevæg dig for livet. Målsætningen for visionen er, at 75 pct. af danskerne i 2025 skal dyrke idræt, og at 50 pct. af befolkningen skal dyrke idræt i en forening. Visionsaftalen ligger i naturlig forlængelse af visionen for Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik, Gentofte i Bevægelse, hvor kommunen har vedtaget nogle meget ambitiøse målsætninger om, at alle borgere i kommunen skal have én times motion om dagen. Den overordnede ambition i visionsaftalen er at øge antallet af idrætsaktive med 8 pct. og foreningsmedlemmer med 10 pct., hvilket er ganske ambitiøst, da idrætsdeltagelsen både i og udenfor foreningslivet i forvejen ligger markant over landsgennemsnittet. Via samarbejdet i visionskommunen ønsker parterne at få flere borgere til at være idrætsaktive gennem indsatser på alle forvaltningsområder. De ambitiøse målsætninger skal bl.a. opnås ved at tænke mere på tværs af organisationen i kommunen og lave flere nye partnerskaber mellem kommune, foreninger, institutioner, idrætsorganisationer og private aktører. HVAD SIGER TALLENE? Foreningsidrætten i Gentofte har det godt. Gennem de seneste år har foreningerne samlet set oplevet stor medlemsvækst. I 2014 var der i alt aktivitetsmedlemmer i idrætsforeningerne under DIF og DGI i kommunen, mens der i 2017 var medlemmer. Det er en vækst på næsten medlemmer på blot tre år, hvilket er ganske imponerende. Foreningslivet står således stærkt, og har vind i sejlene. Det skyldes blandt andet et meget stærkt civilsamfund, og et tæt samarbejde mellem foreninger, kommune og politikere, hvor anerkendelse af foreningsidrættens frivillige indsatser fra politisk side også er stor. Som noget helt usædvanligt er der blandt piger mellem 0-12 år så mange aktivitetsmedlemmer i foreningsidrætten, at det faktisk overstiger indbyggertallet i samme køns- og aldersgruppe. Det skyldes dels at en stor del af børnene i kommunen er medlem af flere idrætsforeninger på samme tid og dels, at der er store og medlemstunge foreninger, som i praksis tiltrækker mange medlemmer fra andre kommuner. Foto: Sofie Reimer Charlottenlund Badmintonhal fra 1934 brændte ned til grunden i men klubben har siden rejst sig fra asken, bygget en ny hal og vendt udviklingen. Fra er klubben vokset med mere end 200 medlemmer.

173 48 GENTOFTE KOMMUNE GENTOFTE KOMMUNE 49 Charlottenlund Badmintonklub ejer selv deres nybyggede badmintonhal - CBK Hallen. Foto: Sofie Reimer VIDSTE DU AT: I Gentofte Kommune er tennis den andenstørste foreningsidræt. I Tennisklubberne er der i alt medlemmer, mens der i fodboldklubberne, som er den største foreningsidræt, er medlemmer. Medlemsandel fordelt på aldersgrupper og køn Kvinder Samtidig ser vi, at kønsfordelingen i foreningsidrætten i Gentofte er den næstmindst skæve i de 11 kommuner, som DGI Storkøbenhavn dækker over. Med en samlet kønsfordeling med 43,3 pct. piger/kvinder, er der langt ned til gennemsnittet i de 11 kommuner, som ligger på 39,1 pct. Gentofte ligger på landsplan helt nede som nr. 95 på facilitetsindekset og som nr. 9 ud af de 11 kommuner i DGI Storkøbenhavn. Det er derfor imponerende, at foreningsidrætten klarer sig så godt, som tilfældet er. Kommunen er et foregangseksempel på, hvordan begrænsede kommunale idrætsfaciliteter ikke altid er en hindring for udvikling af nye tilbud og/eller flere foreningsmedlemmer og kommunen har i de seneste år arbejdet intensivt med at optimere driften af de kommunale idrætsfaciliteter, ligesom der er investeret markant i etablering og renovering af idrætsanlæggene i kommunen. Mænd Alder Medlemmer Befolkning Foreningsaktive Total Gennemsnit for de 11 kommuner 100,6% 62,9% 25,7% 23,3% 12,3% 34,8% 97,2% 81,3% 38,5% 36,6% 33,3% 50,3% Også på de sundhedsrelaterede sammenligninger ligger Gentofte Kommunes indbyggere samlet set flot. Blandt andet ønsker hele 79,5 pct. af de inaktive borgere, som ikke opfylder WHO s minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet, en mere fysisk aktiv hverdag. Det er den højeste andel i DGI Storkøbenhavns område, og den store interesse for at ændre adfærd er en god anledning til at støtte op om visionsaftalen i regi af Bevæg Dig For Livet fra både kommunen, foreningernes og idrætsorganisationernes side. De generelt høje andele af sunde og fysisk aktive borgere skal dog ses i lyset af et socioøkonomisk udgangspunkt, der ligger som ét af de højeste i landet og kun overgået af Dragør Kommune i DGI Storkøbenhavns område. Det generelle billede er, at kommunen står meget stærkt på samtlige parametre og ikke underpræsterer ift. det socioøkonomiske udgangspunkt. Gentofte Kommune klarer sig også relativt godt ift. hvor mange penge i driftsudgifter et gennemsnitligt foreningsmedlem under DGI/DIF koster. Gennemsnitsprisen på et medlem i Gentofte er kr. pr. år, hvilket er noget under gennemsnittet i de 11 kommuner men stadigvæk tæt på gennemsnittet. I Gentofte finder man to dyre ishaller, og en stor svømmehal i Kildeskovshallen, hvilket driver prisen pr. medlem op. OPLAGTE FOKUSPUNKTER FOR KOMMUNEN Visionsaftalen mellem Gentofte Kommune, DIF og DGI indeholder et ambitiøs mål om, at flere børn, unge og voksne skal være en del af foreningslivet i de kommende år. Her er samarbejde med foreningslivet under den åbne skole et oplagt fokusområde for at introducere flere børn og unge til idrætsforeningernes tilbud, ligesom motionsaktiviteter til voksne i foreningsregi rummer et stort potentiale. Foreningerne bør Facilitetsindeks Placering ift. alle 98 kommuner Ballerup 46 Dragør 56 Herlev 66 Tårnby 70 Rødovre 78 Hvidovre 79 Gladsaxe 82 Lyngby-Taarbæk 94 Gentofte 95 Frederiksberg 97 København 98 understøttes yderligere i arbejdet med at skabe tydelige profiler, markedsføre sig direkte til borgerne, digital udvikling, udarbejdelse af frivilligstrategier og ved at skabe et fokus på stærke og relevante motionstilbud. Når Gentofte i de kommende år sætter fokus på at få endnu flere idrætsaktive, så kan dette bl.a. ske via et tættere samarbejde med motionisterne selv ift. at opgradere de såkaldte Bevægelsesklare områder (BKO er) i kommunen. Der er god mening i at understøtte de selvorganiserede motionister ved strategisk placerede, åbne motionsfaciliteter, og samtidig understøtte organiseret fællestræning på de mest besøgte BKO er. Gentofte har i en del år haft brug for endnu en stor svømmehal, da den nuværende i Kildeskovshallen er ekstremt velbesøgt i de offentlige åbningstider. Samtidig oplever mange hundrede borgere at stå i kø til de gode tilbud, som Gentofte Svømmeklub stiller i udsigt og klubben har derfor omfattende ventelisteproblematikker. Der er flere oplagte placeringer og både den ved Kildeskovhallen og Sportsparken rummer fordele og ulemper men det afgørende er i første omgang, at planerne om en kommende svømmehal bliver realiseret og finansieret. Børnefamilierne glæder sig til, at der i fremtiden bliver bedre plads. Det bør derfor sikres, at den kommende svømmehal reserverer tilstrækkeligt med vandtid til de kommende svømmeskoleaktiviteter i foreningsregi. Sundhedsdata 22,2% af indbyggerne i Gentofte Kommune ikke lever ikke op til WHO minimumsanbefaling for fysisk aktivitet. 79,5% af dem, der ikke lever op til WHO minimumsanbefaling, vil gerne være mere fysisk aktive. 32,8% af de adspurgte mener, at de har hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden. 5,9% af indbyggerne i Gentofte Kommune har sjældent eller aldrig kontakt med venner.

174 50 GLADSAXE KOMMUNE HVIDOVRE KOMMUNE 51 Gladsaxe Kommune Giv foreningerne plads til at udvikle sig Indbyggertal: Areal: 25 km² Antal foreninger (DIF/DGI) i Central Foreningsregister: 87 Medlemstal: Gladsaxe Kommune er på mange måder en kommune, der rummer stolte sportstraditioner. Men det er også en kommune, der emmer lidt at fortidens storhed og nutidens forfald. De store sportslige resultater indenfor eks. fodbold ligger mange år tilbage: Akademisk Boldklub Gladsaxe vandt det danske mesterskab i fodbold hele ni gange - dog senest i Klubben er dermed én af de mest vindende i dansk fodboldhistorie, men har ikke siden 2004 spillet i Superligaen. Idrætsfaciliteterne i kommunen har på mange måder også set bedre tider. Mange steder oplever foreningerne faciliteter, som stammer fra Erhard Jacobsens borgmestertid i årene fra 1958 til Gladsaxe Kommune fik dog tilbage i juli 2015 i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut udarbejdet en facilitetsanalyse, hvor der blev stillet skarpt på, hvorledes idrætsog bevægelsesfaciliteterne kunne tilgodese flere. Analysen viste bl.a., at børn og unge efterspørger faciliteter, hvor de kan dyrke de sociale fællesskaber ved siden af idrætsudøvelsen. prioriteringer og de økonomiske rammevilkår, hvor kommunen i stor stil er ramt af det statslige anlægsloft på trods af, at der i realiteten er penge nok i kommunekassen til både at tilgodese både skolernes og idrættens store facilitetsbehov. Det store arbejde med at skabe overblik over fremtidens anlægsmæssige prioriteringer og udarbejdelse af en helhedsplan kan forhåbentligt skabe en tiltrængt udvikling og nytænkning på idrætsområdet i kommunen. HVAD SIGER TALLENE? Idrætsforeningerne i Gladsaxe Kommune har rigtig mange medlemmer aktivitetsmedlemmer i alt og antallet svarer til ca. 37 pct. af befolkningen i kommunen. Kønsfordelingen er én af de mindst skæve blandt de 11 kommuner i DGI Storkøbenhavns område. Med hele 42,7 pct. piger/kvinder i foreningsidrætten ligger den væsentligt over de 39,1 pct. som er gennemsnittet for de 11 kommuner. Andel medlemmer ift. indbyggertal: 39,9% Det er derfor rigtig positivt, at kommunen, politikerne og det lokale idrætsråd FIG nu har fundet sammen, og er i fuld gang med at udarbejde en langsigtet investeringsplan og -strategi på anlægssiden. Der skal tages nogle grundlæggende diskussioner af både de politiske Bagved de flotte medlemstal ser vi, at der især er stor foreningsdeltagelse blandt voksne kvinder. Forklaringen ligger gemt i Novo Gruppens løbeklub og fitnessklub, der samlet set har over voksne motionister som medlemmer, hvoraf hovedparten er kvinder. Foto: Sofie Reimer GIF Gymnastik er en højdespringer i foreningsudvikling. Fra er foreningen vokset med omkring 800 medlemmer og tæller nu mere end 2500 gymnastikudøvere.

175 52 GLADSAXE KOMMUNE GLADSAXE KOMMUNE 53 Børnehold fra GIF Gymnastik til opvisning. Foreningen har aktiviteter flere steder i kommunen. Foto: Sofie Reimer Hvis det er flere aktive foreningsmedlemmer, man ønsker at understøtte fra politisk side, er en ishal ikke vejen frem. Medlemsandel fordelt på aldersgrupper og køn Kvinder Den store motionsklub bruger ikke kommunens idrætsfaciliteter, og har ikke børn og unge som medlemmer. De har derfor også kun sporadisk kontakt til kommunen. De store motionsklubber i Novo er også forklaringen på, at et foreningsmedlem i Gladsaxe Kommune koster relativt få penge set i relation til de driftskroner, som kommunen bruger på idrætsområdet. For at få et mere retvisende billede af hvordan Gladsaxe Kommune i realiteten klarer det på foreningsidrættens område, bør man derfor have den store motionsklub i mente. Til gengæld ligger kommunen i den tunge ende af de 11 kommuner, når det drejer sig om både de sundhedsrelaterede data og facilitetsdata. Især på ensomhedsmarkøren, hvor hele 9,1 pct. af den voksne befolkning svarer, at de sjældent eller aldrig har kontakt med venner. Det er mere end 2 pct. point højere end gennemsnittet blandt DGI Storkøbenhavns kommuner. I forhold til andelen, Mænd Alder Medlemmer Befolkning Foreningsaktive Total Gennemsnit for de 11 kommuner 58,7% 41,8% 36,1% 28,5% 15,1% 31,4% 62,6% 63,3% 44,3% 38,4% 27,7% 42,8% der ikke opfylder WHO s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, ligger den ligeledes også over gennemsnittet med 28,5 pct. i Gladsaxe Kommune mod 26,5 pct. i gennemsnit for de 11 kommuner i DGI Storkøbenhavns område. Spørgsmålet er derfor, hvordan man kan gøre det mere attraktivt at være idrætsaktiv i Gladsaxe Kommune? Og hvordan det er muligt at invitere flere med ind i et inkluderende idrætsfællesskab også blandt de voksne? På facilitetssiden ligger Gladsaxe Kommune også langt nede på listen som nummer 82 af 93 kommuner og som nr. 7 ift. de 11 kommuner, som ligger i DGI Storkøbenhavns område. Der er med andre ord god grund til at arbejde strategisk med både facilitets- og aktivitetsudvikling i kommunen. OPLAGTE FOKUSPUNKTER FOR KOMMUNEN I 2016 tog FIG (Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe) initiativ til at igangsætte en række foreningsudviklingsforløb sammen med Gladsaxe Kommune, DIF og DGI. Det bliver spændende at se, hvordan de involverede foreninger udvikler sig og forhåbentligt bliver en endnu stærkere stemme i lokalsamfundet i fremtiden. Foreningerne har brug for støtte til at udvikle sig, men også plads til at gøre det på egne præmisser, og fokus bør fremadrettet være på at igangsætte og forankre nye initiativer i tæt samarbejde med foreningerne frem for i forvaltningen. I forbindelse med de kommende politiske prioriteringer af idrætsfaciliteter i kommunen er der mange, der peger på behovet for at gøre noget ved den nedslidte ishockey- og skøjtehal. Fra DGI Storkøbenhavn skal der lyde en opfordring til, at alle politikere er bevidste om, at de ved prioriteringen af en ishal til estimeret Facilitetsindeks Placering ift. alle 98 kommuner Ballerup 46 Dragør 56 Herlev 66 Tårnby 70 Rødovre 78 Hvidovre 79 Gladsaxe 82 Lyngby-Taarbæk 94 Gentofte 95 Frederiksberg 97 København mio. kr. i kommunen, kommer til at betale relativt mange penge for en idrætsfacilitet, der i praksis ikke aktiverer flere nye medlemmer. Hvis det er flere aktive foreningsmedlemmer, man ønsker at understøtte fra politisk side, er en ishal ikke vejen frem. Faciliteternes evne til at understøtte idrætsaktivitet for flere og nye målgrupper, bør være et væsentligt kriterium, når der foretages så store og dyre prioriteringer på facilitetssiden. Også på Gladsaxe Stadion er der muligheder for at bruge de eksisterende, unikke faciliteter bedre end tilfældet er i dag. Politikerne har mulighed for at stille den eftertragtede facilitet til rådighed for langt flere aktive udøvere. Man skal ikke længere end til Farum Stadion i Furesø Kommune for at hente inspiration: Den kunstgræsbane, der ligger på stadion har resulteret i en massiv vækst i antal aktivitetstimer, der i dag ligger på den flotte side af om året. Før i tiden var der ca. 50 aktivitetstimer om året på det græstæppe, der var reserveret til boldklubbens førstehold. Blot ved at tænke stadion som en aktivitetsarena for flere end udelukkende de nuværende førstehold i AB Gladsaxe, kan der skabes nyt liv på det flotte græstæppe. Man kan lidt polemisk spørge: Skal kommunen være kendt for det flotte græstæppe eller for aktivitetsniveauet? Sundhedsdata 26,6% af indbyggerne i Gladsaxe Kommune ikke lever ikke op til WHO minimumsanbefaling for fysisk aktivitet. 77,7% af dem, der ikke lever op til WHO minimumsanbefaling, vil gerne være mere fysisk aktive. 29,9% af de adspurgte mener, at de har hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden. 9,1% af indbyggerne i Gladsaxe Kommune har sjældent eller aldrig kontakt med venner.

176 54 HERLEV KOMMUNE HVIDOVRE KOMMUNE 55 Herlev Kommune Stærke foreninger og gode faciliteter men mange inaktive borgere Indbyggertal: Areal: 12 km² Antal foreninger (DIF/DGI) i Central Foreningsregister: 48 Medlemstal: Andel medlemmer ift. indbyggertal: 49,9% I Herlev Kommune har man i idrætspolitikken en ambitiøs vision om, at alle borgere i 2021 er aktive i byens idrætsliv. Tilgangen til idrætslivet er baseret på værdien og holdningen om, at idrætsdeltagelse i sig selv skaber livskvalitet for den enkelte og for fællesskabet, hvorfor idrætspolitikken ikke direkte er et middel til at opnå andre politiske mål i kommunen. Det er faktisk en skam, for indbyggerne i Herlev Kommune har brug for, at kommunen kobler idrætsaktivitet, fysisk aktivitet og sundhedsrelaterede tilbud tæt til hinanden. Herlev Kommunes høje placering på det socioøkonomiske indeks indikerer, at en relativ stor andel af borgerne har sociale udfordringer, og at kommunen har forholdsvis mange udgifter knyttet til at støtte disse borgere. Netop derfor er der rig mulighed for at koble andre gode, kommunale tiltag til idræts- og foreningslivet for derved at kunne understøtte tværfaglige indsatser målrettet udsatte borgere. Herlev Kommune oplever en massiv tilflytning i disse år. Kommunen vil frem mod 2030 opleve en befolkningstilvækst på over 10 pct.-point, og størstedelen af dem vil bosætte sig i en række nyudviklede byområder. Tilflyttende børnefamilier vil have en forventning om, at foreningslivets tilbud er attraktive og at kommunen råder over tidssvarende idrætsfaciliteter. Samtidig ved vi, at forældregruppen har meget travlt, og derfor har et stort behov for lokale idrætstilbud, som passer ind i en omskiftelig hverdag. Det er derfor afgørende, at der også i de nye bydele og boligområder i Herlev etableres lokale idrætsfaciliteter, da vi ved, at især børn og børnefamilier er mindre mobile end voksne ift. at transportere sig selv til og fra idrætsaktiviteter. Efterspørgslen på lokale idrætsaktiviteter i nærområdet bør derfor indgå som en af de centrale strategier ifm. byudviklingen. HVAD SIGER TALLENE? I Herlev Kommune ligger den lokale sundhedsprofil i den tunge ende. På samtlige sundhedsrelaterede målinger ligger kommunen på enten en 10. eller 11. plads af de 11 kommuner, som DGI Storkøbenhavn dækker over. Især er den andel, der er fysisk aktive i fritiden, overraskende lille og dette er, sammenholdt med den relativt store andel, der ikke opfylder WHOs minimumsanbefalinger til fysisk aktivitet, ganske bekymrende. Herlev ligger næstsidst blandt de 11 kommuner, når det kommer til andelen der lever op til minimumsanbefalingerne for fysisk aktivitet og andelen der er ufrivilligt ensomme, er den næststørste. Herlev Kommune har derfor en række udfordringer, hvor mere idræt, foreningsliv og fællesskab synes at være en oplagt løftestang for fremtidige indsatser. Foto: Sofie Reimer Forenings-fitness er et hit i Herlev. Medlemstallet i Hi Fitness Nord er steget med næsten 500 i perioden

177 56 HERLEV KOMMUNE HERLEV KOMMUNE 57 Fælleskabet styrkes også i pauserne hos Hi Fitness Nord. Foto: Sofie Reimer VIDSTE DU AT: Herlev er den kommune i Danmark, der i årene brugte næstflest penge på etablering af idrætsanlæg pr. indbygger. VIDSTE DU AT: Efter 40 år som friluftsbad blev Hjortespringbadet i Herlev indpakket i en let glasboks i Som led i denne ombygning fik den lokale foreningsbaserede fitnessklub også nye lokaler, der siden er blevet udvidet igen. Det er nu en af Danmarks største fitnessforeninger med næste medlemmer. Medlemsandel fordelt på aldersgrupper og køn Kvinder Forudsætningerne for at iværksætte en målrettet og flerårig indsats med fokus på idræt, sundhedsfremme, foreningsliv og fællesskab er til stede, da kommunen råder over en lang række gode idrætsfaciliteter, som gennem en årrække er renoveret og udbygget. Således ligger Herlev Kommune nu ret højt på facilitetsindekset, hvor kommunen er nummer 3 på ranglisten over de kommuner, der har flest idrætsfaciliteter pr. indbygger blandt de 11 kommuner, der ligger i DGI Storkøbenhavns område. Hvor Herlev Kommune i sammenligning med andre kommuner i Hovedstadsområder har en høj andel af fysisk inaktive borgere, har kommunen til gengæld et meget højt antal foreningsmedlemsskaber pr. indbygger. Med et samlet medlemstal, der svarer til næsten 50 pct. af indbyggertallet, står foreningslivet meget stærkt og ingen kommuner i DGI Storkøbenhavns område kan matche Herlevs andel af foreningsmedlemmer ift. indbyggertallet. På denne konto kan man konkludere, at det lokale Mænd Alder Medlemmer Befolkning Foreningsaktive Total Gennemsnit for de 11 kommuner 80,7% 48,0% 27,3% 29,5% 26,7% 37,8% 93,7% 81,6% 45,0% 60,5% 43,8% 62,9% foreningsliv har formået at skabe attraktive og relevante idrætstilbud for borgerne, og at kommunen har fået rigtig mange nye foreningsmedlemmer og idrætsaktive for de mange kommunale midler, som kommunen har investeret i idrætsfaciliteterne de seneste år. Herlev Kommune ligger med kr pr. foreningsmedlem som den kommune, der ligger tættest på gennemsnittet i de 11 hovedstadskommuner, hvilket indikerer en god balance mellem udgiftsniveau og facilitetsdrift. Det er dog bemærkelsesværdigt, at medlemstallet blandt piger og kvinder på den ene side er så højt ift. selve antallet, men at den samlede kønsfordeling samtidig er skæv. I Herlev Kommune udgør piger og kvinder kun 38,9 pct. af medlemstallet. Lidt forsimplet er det et udtryk for, at langt hovedparten af foreningsidrættens aktiviteter appellerer til drenge/mænd frem for piger/kvinder. I den forbindelse er det oplagt at se nærmere på, hvorledes kommunen og foreningslivet kan understøtte tiltag, der kan appellere til piger/kvinder og deres idrætsrelaterede interesser. Mere motion og sundhed og mindre sport og konkurrence lyder den forsimplede opskrift på. OPLAGTE FOKUSPUNKTER FOR KOMMUNEN Der er gode og stærke foreninger i Herlev, der allerede i dag bidrager til et velfungerende civilsamfund. Det er oplagt at indlede en tættere dialog med en række af de allerstærkeste og største foreninger mhp. at udvikle målrettede, pigerelaterede, sundhedsfremmende og socialt integrerende tiltag. Her vil en lokal idrætsvaneog facilitetsundersøgelse være et godt redskab til at understøtte idrætspolitikken i Herlev Kommune og igangsætte nye målrettede initiativer. Facilitetsindeks Placering ift. alle 98 kommuner Ballerup 46 Dragør 56 Herlev 66 Tårnby 70 Rødovre 78 Hvidovre 79 Gladsaxe 82 Lyngby-Taarbæk 94 Gentofte 95 Frederiksberg 97 København 98 Gennem de senere år har den kommunale dagpleje og skolen-, fritidshjemmet- og klubben- på Kildegårdsskolens gennemgået et certificeringsforløb med fokus på idræt, leg og bevægelse. Flere børn og unge har fået bevægelse som en integreret del af hverdagen, og nu er også Troldemosen og Hyldemosen på vej. De mange gode eksempler kan med fordel følges op på endnu flere daginstitutioner og skoler i Herlev Kommune med fokus på udvikling af motorik og kropslig dannelse, og tidlig introduktion til idrætsforeningernes tilbud. Der er fart på byudviklingen i Herlev, og nye borgere skal kunne leve et fysisk aktivt liv. Det er afgørende, at der i takt med at de nye boligområder skyder op, også skabes nye idrætsfaciliteter og nye sammenhængende, lokale fællesskaber, hvor foreningsdannelser på sigt kan finde sted. Den igangværende byfortætning bør ikke være en hindring for, at borgerne kan få et aktivt idrætsliv. Sundhedsdata 25,4% af indbyggerne i Herlev Kommune ikke lever ikke op til WHO minimumsanbefaling for fysisk aktivitet. 74,1% af dem, der ikke lever op til WHO minimumsanbefaling, vil gerne være mere fysisk aktive. 31,4% af de adspurgte mener, at de har hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden. 9,6% af indbyggerne i Herlev Kommune har sjældent eller aldrig kontakt med venner.

178 58 HVIDOVRE KOMMUNE HVIDOVRE KOMMUNE 59 Hvidovre Kommune Indbyggertal: Areal: 24,85 km² Antal foreninger (DIF/DGI) i Central Foreningsregister: 79 Medlemstal: Andel medlemmer ift. indbyggertal: 27,5% Hvidovre Kommune arbejder for idrætsaktive børn men har de glemt deres forældre? Hvidovre Kommunes har en vision om, at alle børn i Hvidovre skal bevæge sig. Det er en ambitiøs og god målsætning, som betoner vigtigheden af, at alle børn tidligt udvikler grundlaget for et fysisk aktivt liv. Hvis flere børn i Hvidovre Kommune skal have mulighed for at bevæge sig, så vil et langsigtet og strategisk fokus på foreningsidrættens rammevilkår og samarbejdet med lokale skoler og daginstitutioner være et oplagt sted at kigge hen. Der er foreninger, der oplever ventelisteproblemer eller som har meget begrænset adgang til tidssvarende, kommunale idrætsfaciliteter og der er et stort potentiale i fortsat at investere i skoler og dagtilbuddenes arbejde med idræt, leg og bevægelse, så personale, børn, forældre og foreninger sammen kan skabe bedre vilkår for børns bevægelsesglæde og grundmotoriske færdigheder. Foreninger, skoler og daginstitutioner kan sammen give alle børn muligheden for at være en del af et idrætsfællesskab. HVAD SIGER TALLENE? Når man ser nærmere på hvor mange foreningsmedlemmer, der er i idrætsforeningerne, under DGI og DIF, så er det tydeligt, at foreningerne i Hvidovre har rigtig mange børnemedlemmer mellem 0-12 år både blandt drengene og pigerne. Hér ligger andelen faktisk over det generelle gennemsnit i de 11 kommuner, som DGI Storkøbenhavn dækker over. Men så snart børnene bliver ældre og teenagere, falder især en overraskende stor andel af drengene fra, således at de i denne aldersgruppe ligger under gennemsnittet. Hvordan kan vi sikre, at flere drenge fortsat synes at det er sjovt at være en del af de lokale idrætsforeninger, når de bliver teenagere? For pigernes vedkommende ligger der en stor udfordring i, at der er en udvikling fra en meget stor andel piger til relativt set meget få kvindelige foreningsmedlemmer fra 19 år og opefter. Andelen af kvindelige foreningsmedlemmer ligger således markant under gennemsnittet i de 11 kommuner, hvilket betyder, at foreningerne i Hvidovre har en udfordring med at fastholde det ellers høje medlemstal fra børneårgangene. Hvordan kan vi bygge videre på idrætsforeningernes stærke pigeindsatser, og invitere flere kvinder med ind i Foto: Thomas Piper Hvidovre Gymnastik har oplevet en stor medlemsfremgang i Årsagen er både adgang til nye faciliteter og nye initiativer, der har tiltrukket nye målgrupper.

179 60 HVIDOVRE KOMMUNE HVIDOVRE KOMMUNE 61 Hvidovre Gymnastik har startet Åben Hal op, så alle kan komme ind fra gaden og prøve kræfter med gymnastikken. Foto: Thomas Piper Hele 9,5 pct. af de voksne indbyggere over 16 år svarer, at de sjældent eller aldrig har kontakt med venner Medlemsandel fordelt på aldersgrupper og køn Kvinder et motionsfællesskab som er attraktivt i 20 erne, 30 erne og resten af livet? I forhold til sundhedsdata, ser vi, at indbyggerne i Hvidovre samlet set ligger under gennemsnittet på alle de fire sundhedsdata-målinger. Især ift. andelen, der ikke lever op til WHOs minimumsanbefalinger om fysisk aktivitet, er der en stor udfordring, da indbyggerne i Hvidovre Kommune på denne markør ligger andensidst af alle 11 kommuner. Kan vi række ud og motivere flere voksne borgere til et fysisk aktivt idrætsliv? Også i forhold til ensomhed ligger Hvidovre Kommune lavt med den tredjehøjeste score. Hele 9,5 pct. af de voksne indbyggere over 16 år svarer, at de sjældent eller aldrig har kontakt med venner. I Hvidovre Kommune svarer det til flere tusinde mennesker. Mon ikke foreningslivet kunne spille en mere central rolle i denne sammenhæng? Mænd Alder Medlemmer Befolkning Foreningsaktive Total Gennemsnit for de 11 kommuner 63,5% 41,5% 12,5% 10,1% 10,3% 20,6% 68,2% 62,9% 31,1% 24,1% 22,0% 34,5% I Hvidovre Kommune koster et foreningsmedlem kr., hvis man sætter driftsudgifter ift. medlemstallet. Dette er lidt over kr. mere end gennemsnittet for de 11 kommuner og en indikator på, at de kommunale driftsmidler relativt set ikke skaber ret mange foreningsmedlemmer. Det er derfor oplagt at drøfte nærmere, hvad det kan skyldes og hvad kommunen, foreningerne og idrættens organisationer sammen kan gøre for at fastholde eksisterende medlemmer og gøre foreningstilbuddene attraktive i alle livsfaser. Også det faktum, at Hvidovre Kommune ligger på en 79. plads i facilitetsindekset indikerer, at der med god ret kan tænkes i multifunktionelle og mindre driftstunge idrætsfaciliteter i kommunen. Dette vil på sigt både få medlemstallet til at stige og få driftsudgifterne pr. foreningsmedlem til at falde. MULIGE INDSATSOMRÅDER I HVIDOVRE KOMMUNE Et stærkt samarbejde mellem foreninger, skoler og institutioner om at skabe gode og attraktive idrætstilbud til alle børn og unge, bør være et vigtigt fokuspunkt i Hvidovre Kommune i årene, der kommer. Børnene skal have en god introduktion til et aktivt fritidsliv, og det er en fælles opgave at sikre, at unge drenge og piger fortsætter i foreningslivet i overgangene fra barn til teenager og fra teenage- til voksenliv. Foreningerne er omdrejningspunktet, men de har brug for støtte og samarbejde. Hvidovre Havn har et kæmpe potentiale som støttepunkt for udemotion. Naturen er de voksne danskernes foretrukne motionsarena, og i de senere år er der mange gode eksempler Facilitetsindeks Placering ift. alle 98 kommuner Ballerup 46 Dragør 56 Herlev 66 Tårnby 70 Rødovre 78 Hvidovre 79 Gladsaxe 82 Lyngby-Taarbæk 94 Gentofte 95 Frederiksberg 97 København 98 på lettilgængelige motionsfaciliteter og nye foreningstilbud med afsæt i naturen. Med havnen har Hvidovre Kommune en unik mulighed for blå og grønne motionsaktiviteter, fx løb, cykling, vinterbadning, open water svømning, kajak, roning m.m. Forbindelsen til Naturpark Amager gør kun potentialet endnu større, og kommunen, foreningerne og borgere bør arbejde sammen for at udvikle området til det oplagte udgangspunkt for børn og voksne, som ønsker at motionere i naturen. Med Helhedsplanen for idrætten er der skabt et godt udgangspunkt for fremtidige investeringer på idrætsområdet, og her rummer bl.a. udviklingen af et nyt kampsportscenter i Avedøre et stort potentiale, ligesom foreningsbaserede fitnesscentre i kommunen vil kunne tiltrække flere borgere til et foreningsfællesskab evt. i samarbejde med ForeningsFitness. Et langsigtet fokus på foreningsidrættens fysiske rammer både ude og inde kan medvirke til at øge andelen af Hvidovres indbyggere, der er aktive medlemmer af en lokal idrætsforening og bringe mere bevægelse ind i børnenes hverdag. Heldigvis er der også lavthængende frugter, eksempelvis i Hvidovre Basketballklub, som på grund af mangel på facilitetstid afviser en del børn og unge, der gerne vil spille basketball i klubben. Klubben har selv en række løsningsforslag til glæde for endnu flere børn og unge i kommunen, og mange andre foreninger i Hvidovre har på samme måde gode ideer til små tiltag, som samlet set kan gøre en stor forskel. Sundhedsdata 29,7% af indbyggerne i Hvidovre Kommune ikke lever ikke op til WHO minimumsanbefaling for fysisk aktivitet. 76,1% af dem, der ikke lever op til WHO minimumsanbefaling, vil gerne være mere fysisk aktive. 26,1% af de adspurgte mener, at de har hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden. 9,5% af indbyggerne i Hvidovre Kommune har sjældent eller aldrig kontakt med venner.

180 62 KØBENHAVNS KOMMUNE HVIDOVRE KOMMUNE 63 Københavns Kommune Indbyggertal: Areal: 86 km² Antal foreninger (DIF/DGI) i Central Foreningsregister: Medlemstal: Andel medlemmer ift. indbyggertal: 26,2% Danmarks største kommune er nødt til at udnytte sine begrænsede ressourcer meget bedre Københavns Kommune er landets suverænt største kommune. Med over indbyggere og en fortsat befolkningstilvækst med op mod nye indbyggere i de kommende 10 år, vil der være massivt pres på det kommunale serviceniveau i årene, der kommer. Det gælder også på kultur- og fritidsområdet. De årlige effektiviseringskrav rammer igen i år Kultur- og Fritidsforvaltnings område som massive sparekrav, som ufravigeligt kommer til at gøre ondt. Samtidig oplever vi en kommune, hvor den politiske prestige og fokus på idrætsområdet primært er bundet op på fyrtårnsprojektor og store sportsevents, der ofte ikke har nogen koblinger til det lokale foreningsliv. Både Formel 1, VM i svømning og VM ishockey samt den kommende skibakke på Amagerforbrændingen er eksempler på store elitesportsbegivenheder og prestigeprojekter, der ikke forholder sig til de frivillige idrætsforeningers almindelige hverdag. Det er derfor en stor udfordring for foreningslivet, at den politiske opmærksomhed ikke følger med, når det handler om idrætsforeningernes hverdag. BYFORTÆTNING OG NYE BYDELE Langt hovedparten af de nye indbyggere kommer til at bo i helt nye bydele, der udvikles i disse år. De nye bydele er ofte præget af meget tæt og højt byggeri, der ikke levner meget plads til rekreative fællesfaciliteter. Der er dog enkelte eksempler på, at man samtænker flere funktioner i ét og samme byggeri: I Nordhavn er der bygget Konditaget Lüders på toppen af et P-anlæg, og i Sundby er boliger, supermarked og idrætsfaciliteter bygget sammen i en 3-i-1-model i Sundbyøsterhal II. Det er løsninger som disse, der skal flere af, når indbyggertallet stiger i de kommende år. Det handler i sidste ende om, at beslutningstagerne på både politisk og administrativt niveau stiller flere og tydelige krav til de private bygherrer om medfinansiering af fællesfaciliteter, når der bygges nyt, og om at rykke betydningen af fritidsfaciliteter op på den politiske dagsorden. Og så handler det om at tænke flere faciliteter og funktioner sammen alle de steder, hvor der er mulighed for det: På tagflader, i randzoner og på pladser. Salto City sprang voldsomt i medlemsantal i perioden (godt 500 medlemmer). Men sidste år stagnerede denne udvikling, da foreningen har haft vanskeligt ved at skaffe nye instruktører. Foto: Jens Astrup

181 64 KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE 65 Salto City har hold på fem forskellige adresser i København. Og tilbyder udover gymnastik også fodbold og vandidræt. Foto: Jens Astrup VIDSTE DU AT: Københavns Kommune har landets eneste konditag. Det ligger i Nordhavn på toppen af et parkeringsanlæg. Hver lørdag kl er der gratis Crossgym-træning på Konditaget Lüders organiseret af DGI Storkøbenhavn i tæt samarbejde med en lokal idrætsforening. Medlemsandel fordelt på aldersgrupper og køn Kvinder HVAD SIGER TALLENE? Når man kigger på tallene i facilitetsindekset ligger Københavns Kommune helt i bund som nr. 98 ud af 98 kommuner i landet. Set i forhold til antallet af indbyggere har Københavns Kommune således langt færre, kommunale idrætsfaciliteter end resten af landets kommuner. Der er derfor behov for radikal nytænkning og prioritering af arealer til idrætsfaciliteter for blot at fastholde det nuværende, lave niveau. I forhold til antallet af foreningsmedlemmer er det også bemærkelsesværdigt, at der er så få piger og kvinder i idrætsforeningerne. Med 37,7 pct. piger/kvinder blandt medlemmerne, er København en af de kommuner i DGI Storkøbenhavns område, hvor kønsfordelingen er mest skæv. Især i de yngste aldersgrupper blandt 0 12 og årige er der så få piger i foreningsidrætten, at det bør påkalde sig politisk opmærksomhed. Der er i tale om en udfordring, som ikke kan klares med nye, toårige Mænd Alder Medlemmer Befolkning Foreningsaktive Total Gennemsnit for de 11 kommuner 40,0% 33,6% 16,3% 15,5% 14,7% 19,5% 49,1% 60,4% 28,3% 29,2% 26,8% 33,1% projekttiltag; det forudsætter mangeårige, forankrede indsatser på flere niveauer, også facilitetsrettede. Til gengæld ser det relativt godt ud for de voksne københavnere ift. deres sundhedsprofil. Dette på trods af, at den socioøkonomiske profil fortsat ligger på den forkerte side af landsgennemsnittet. Det vidner om store interne forskelle på meget små fysiske afstande og der er næppe noget sted i landet, hvor man ser så store kontraster på idrætsvaner, levevilkår og sundhedsprofil inden for den samme kommune. FOKUSPUNKTER IFT. KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Kommune bør i tæt samarbejde med idrætsorganisationerne og foreningslivet udarbejde en flerårig genopretningspulje, som målrettes de lokale, kommunale idrætsanlæg og som baseres på foreningernes egne, oplevede behov for at udbedre fejl og mangler. Der kan være tale om relativt små forbedringer og udbedring af praktiske problemer, som i dag er en hindring for foreningslivets aktivitets- og driftsudvikling. En sådan forenings-forankring kunne sikre, at der ikke opstår flere sager, hvor der bliver brugt kommunale midler på facilitetsrettede tiltag, som opleves som unødvendige for det lokale foreningsliv og som ikke giver værdi for de lokale foreningsmedlemmer. Selvom der er stort pres på de eksisterende, kommunale idrætsfaciliteter oplever foreningslivet fortsat, at der er gode idrætsfaciliteter på folkeskoler, som står tomme og som er meget vanskelige at komme ind i. Foreninger oplever, at en del af skolerne ikke ønsker at stille deres faciliteter til rådighed. Forklaringen kan være, at foreningerne opleves Facilitetsindeks Placering ift. alle 98 kommuner Ballerup 46 Dragør 56 Herlev 66 Tårnby 70 Rødovre 78 Hvidovre 79 Gladsaxe 82 Lyngby-Taarbæk 94 Gentofte 95 Frederiksberg 97 København 98 som uønskede gæster, og at der er risiko for at deres aktiviteter slider faciliteter og ødelægger inventar, ligesom driftsudgifter til bl.a. rengøring påhviler skolen. Men i en kommune, der i den grad skriger på flere faciliteter, skal alle anlæg bringes i spil. Derfor bør kommunen udarbejde en tilgængelighedsplan, som én gang for alle gør op med den manglende lokaleanvendelse af de ellers velegnede idrætsfaciliteter på folkeskolerne, og som indeholder incitamenter for at folkeskolerne åbner skolens faciliteter for det lokalområde, de er en del af. Folkeskolerne har på den måde alle muligheder for på sigt at udvikle sig til lokale kultur- og idrætssamlingspunkter. Forudsat at der er politisk opbakning til at bruge de begrænsede ressourcer. Desuden bør der udarbejdes flere helhedsplaner med udgangspunkt i idrætten, kommunale idrætsanlæg og nærliggende grønne områder. Helhedsplanerne skal medvirke til at sikre idrættens faciliteter, herunder deres koblinger til grønne områder, kommende kommunale institutioner og evt. andre kommende byggerier, således at de tager højde for idrættens, lokale interesser eksempelvis ved Tingbjerg, Sundby Idrætspark, Vanløse Stadion, Valby Parken. Men frem for alt bør det politiske fokus rettes mod de lokale foreningers hverdag. Sundhedsdata 21,6% af indbyggerne i Københavns Kommune ikke lever ikke op til WHO minimumsanbefaling for fysisk aktivitet. 76,6% af dem, der ikke lever op til WHO minimumsanbefaling, vil gerne være mere fysisk aktive. 36,8% af de adspurgte mener, at de har hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden. 5,7% af indbyggerne i Københavns Kommune har sjældent eller aldrig kontakt med venner.

182 66 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE HVIDOVRE KOMMUNE 67 Lyngby-Taarbæk Kommune En idrætsaktiv kommune men mest for mændene? Indbyggertal: Areal: 39 km² Antal foreninger (DIF/DGI) i Central Foreningsregister: 120 Medlemstal: Andel medlemmer ift. indbyggertal: 40,0% Med adgang til skov, strand og vand har Lyngby-Taarbæk Kommune unikke muligheder for at understøtte og udvikle motionsaktiviteter i det fri. Naturen er de voksne danskernes foretrukne motionsarena, og i de senere år er der mange gode eksempler på lettilgængelige motionsfaciliteter og nye foreningstilbud med afsæt i naturen, fx motionscykling, MTB, vinterbadning, svømning i åbent vand og ikke mindst motionsløb. Rigtig mange medlemmer dyrker idræt i de lokale idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk, og kommunen har en lang tradition for at understøtte et aktivt idrætsliv og udbygge borgernes muligheder for at dyrke idræt i forskellige organiseringsformer. Hertil kommer de mange borgere, der er idrætsaktive i regi af aftenskoler, kommercielle fitnesscentre eller som benytter kommunens naturskønne omgivelser til at dyrke motion. Så hvor skal kommunen tage fat, hvis flere borgere skal opleve glæden ved et idrætsfællesskab? Lyngby-Taarbæk har som den femte kommune i DGI Storkøbenhavns område gennemført en lokal idrætsvaneundersøgelse i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut. Den ser nærmere på borgernes lokale idræts- og motionsvaner samt anvendelsen af kommunens idrætsfaciliteter. Analysen rummer særligt en række fokusområder med potentialer for nye indsatser: Der ses et markant frafald i idrætsdeltagelsen blandt unge i alderen år, hvor det særligt er pigerne i 16 årsalderen, der falder fra foreningsorganiseret idræt. Forklaringen kan være, at der blandt børn og unge er for meget fokus på sportens konkurrenceelementer. Det er ret tydeligt, at den største motivation for at dyrke idræt er at have det sjovt og være sammen med kammeraterne. Derved kunne der lægges op til et udviklingsorienteret samarbejde med den række af de lokale foreninger, der er interesseret i at se nærmere på deres aktiviteter og give større opmærksomhed til idrættens andre kvaliteter: Fællesskab, hygge, venskab og lysten til at have det sjovt sammen i en uformel ramme. Blandt de voksne ses også et tydeligt behov for at kunne starte sent til en ny idræt, hvor fokus er på at kombinere en sundhedsfremmende og sjov motionsaktivitet med en fleksibel ramme, som giver plads til voksne med forskellige forudsætninger. Spørgsmålet er, om idrætsforeningerne har interesse i at imødekomme de motionshungrende voksne, eller om de blot vil overlade markedet til de mange, lokale, kommercielle fitnesscentre? Og om kommunen har en idrætspolitisk holdning til denne balance og et ønske om at understøtte udviklingstiltag, Foto: Claus Braunstein Virum Basket Ball Klub har som flere af de storkøbenhavnske basketballklubber haft fremgang på medlemssiden. Sidste år voksede klubben med 25 pct. og er nu knapt 400 spillere.

183 68 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 69 Virum Basketball Klub var blandt de første Basketball-klubber, der havde hold for de yngre aldersgrupper. Foto: Claus Braunstein VIDSTE DU AT: Lyngby Idrætsby gennem de senere år har gennemgået en stor renovering og modernisering, der bl.a. byder på renovering af svømmehal, nyt atletikanlæg, superliga stadion, ny ekstra kunstgræsbane, ny multihal, nyt styrke- og vægttræningsområde og nye klubfaciliteter? Medlemsandel fordelt på aldersgrupper og køn Kvinder som fremmer foreningsdeltagelsen blandt voksne? Blandt de voksne idrætsudøvere er det motionsaktiviteter i naturen, der dominerer, hvilket peger på et potentiale i forhold til udvikling af flere løbestier, åbne træningsstationer og motionspladser samt flere muligheder for at kunne deltage i gadeidrætsaktiviteter. HVAD SIGER TALLENE? Medlemstallet i de lokale idrætsforeninger under DGI og DIF ligger generelt meget højt i Lyngby-Taarbæk Kommune. Der er således kun én gruppe, som ligger lavere end gennemsnittet i de 11 kommuner, som DGI Storkøbenhavn dækker over hvilket er blandt de 60+ årige kvinder. Hér svarer de kun 983 foreningsorganiserede aktivitetsmedlemmer under DGI og DIF til kun 12,2 pct. af lokalbefolkningen, hvilket er noget under de 14,6 pct. som er gennemsnittet i de 11 kommuner i DGI Storkøbenhavns område. Det er dog i udpræget grad drenge og mænd, der er organiseret i idrætsforeningerne; og det i Mænd Alder Medlemmer Befolkning Foreningsaktive Total Gennemsnit for de 11 kommuner 74,7% 53,3% 38,9% 18,2% 12,2% 28,6% 93,6% 82,3% 73,6% 38,3% 28,8% 52,1% sådan en grad, at Lyngby-Taarbæk Kommune er den suverænt mest skæve ift. kønsfordelingen af samtlige 11 kommuner i DGI Storkøbenhavns område. Kun 36,7 pct. af foreningsmedlemmerne er piger/kvinder, hvilket vil sige, at hele 63,3 pct. af medlemmerne er drenge/mænd. Men der er samtidig også den lidt tekniske forklaring, at medlemstallet i én af landets allerstørste gymnastikforeninger, Lyngby Gentofte Gymnastik, hvor over 70 pct. er piger/ kvinder udelukkende tæller med i Gentofte Kommunes medlemstal. Hvis vi antager, at 50 pct. af de pige-/kvindemedlemmer i Lyngby Gentofte Gymnastikforening talte med som foreningsmedlemmer i Lyngby-Taarbæk Kommune, ville kønsfordelingen være med 42,9 pct. piger/ kvinder, og derved langt fra så skæv som det første indtryk giver. Det er interessant, at kommunens driftsudgifter pr. medlem ligger så lavt som tilfældet er. Med kun kr. pr. foreningsmedlem bruger Lyngby- Taarbæk næstfærrest penge pr. foreningsmedlem i DGI Storkøbenhavns 11 kommuner, og markant under de kr., som er gennemsnittet for de 11 kommuner. Udgiftsniveauet indikerer, at kommunen kommer relativt langt for sine driftskroner, men også hér indikerer medlemstallet, at den store lokale gymnastikforening udelukkende tæller med i Gentofte Kommunes medlemstal. I forhold til de sundhedsrelaterede data er der i udpræget grad tale om en sammenhæng mellem indbyggernes gode socioøkonomiske profil og sundhedsmarkørerne. Indbyggerne i Lyngby- Taarbæk ligger generelt godt til og repræsenterer en, i gennemsnit betragtet, sund livsstil. Gennemsnitsindkomsten er eksempelvis kun overgået af tre andre kommuner i Danmark (Gentofte, Rudersdal og Hørsholm). Dog er der Facilitetsindeks Placering ift. alle 98 kommuner Ballerup 46 Dragør 56 Herlev 66 Tårnby 70 Rødovre 78 Hvidovre 79 Gladsaxe 82 Lyngby-Taarbæk 94 Gentofte 95 Frederiksberg 97 København 98 blandt den befolkningsandel, der ikke lever op til WHOs minimumsanbefalinger, kun en lille andel, der gerne vil være mere fysisk aktiv end tilfældet er. Faktisk er andelen den laveste blandt samtlige 11 kommuner. Derfor kan vi med god ret spørge om hvad der skal til for at motivere flere lokale borgere til et idrætsaktivt liv? OPLAGTE FOKUSPUNKTER FOR KOMMUNEN Når Lyngby-Taarbæk med den nye idrætsvanerapport i hånden skal lægge en ny idræts- og bevægelsesstrategi i løbet af 2018, bør fokus være på at skabe rammerne for, at endnu flere voksne og især flere piger og kvinder kan blive en del af idrætsfællesskaberne i Lyngby-Taarbæk Kommune. Her vil tiltag som sætter fokus på motion, fællesskab og sundhedsfremme være vigtige greb, som vil have en bredere appel og medvirke til, at flere introduceres til og fastholdes i de lokale foreninger. Faciliteter og tiltag, som understøtter motion i det fri, bør også samtidig udgøre en hjørnesten, idet potentialet er stort og mobilisering af borgere og foreninger omkring udeaktiviteter vil muliggøre mødet mellem selvorganiserede og organiserede idrætsudøvere. Mødet mellem den selvorganiserede idræt og den organiserede foreningsidræt vil give flere borgere mulighed for at opleve de kvaliteter, som ligger i forskellige idrætsfællesskaber og samtidig skabe nye muligheder for eksempelvis inspiration, dygtiggørelse og fordybelse også selvom man som voksen er nybegynder. Sundhedsdata 25,2% af indbyggerne i Lyngby-Taarbæk Kommune ikke lever ikke op til WHO minimumsanbefaling for fysisk aktivitet. 73,4% af dem, der ikke lever op til WHO minimumsanbefaling, vil gerne være mere fysisk aktive. 32,8% af de adspurgte mener, at de har hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden. 6,8% af indbyggerne i Lyngby-Taarbæk Kommune har sjældent eller aldrig kontakt med venner.

184 70 RØDOVRE KOMMUNE HVIDOVRE KOMMUNE 71 Rødovre Kommune Bedre dialog med idrætsforeningerne og en fælles fokuseret indsats på vej? Indbyggertal: Areal: 12 km² Antal foreninger (DIF/DGI) i Central Foreningsregister: 57 Medlemstal: Andel medlemmer ift. indbyggertal: 23,0% Rødovre Kommune går nogle spændende år i møde med store byfornyelsestiltag og ressourcestærke tilflyttere, der i stigende omfang flytter ud fra byen for at få mere plads til familielivet. Rødovre Kommunes indbyggertal vil frem mod 2030 vokse med over 12 pct. Udviklingen rummer gode muligheder for at igangsætte nye initiativer og gå i direkte dialog med nye borgergrupper, der typisk vil have nogle klare forventninger og krav også til deres børns fritidsaktiviteter. Da Rødovre Kommune så sin placering i den allerførste rapport om Foreningslivets rammer og vilkår udgivet af DIF op til kommunalvalget i 2013, kom det som en stor overraskelse, at idrætsforeningerne havde vurderet kommunen til en 91. plads, når det omhandlede foreningernes samarbejde og tilfredshed med kommunen. Siden da, har kommunen arbejdet målrettet på at styrke dialogen og samarbejdet med de lokale foreninger. Resultatet var at læse i den nye version af samme rapport, som udkom op til kommunalvalget i 2017, hvor de dårlige placeringer blev skiftet til en 3. plads på tilfredsheds-parameteret, hvilket er en forbedring på hele 88 placeringer. Udviklingen er et rigtig godt eksempel på, at det betaler sig at lave en fælles og fokuseret indsats, og idrætsforeningerne oplever i dag et langt bedre samarbejde til glæde for borgere og foreninger i Rødovre Kommune. Det interessante bliver nu at se, hvilken fælles fokuseret indsats på tværs af foreninger, kommune og borgere, som skal drive idrætsudviklingen frem i Rødovre. HVAD SIGER TALLENE? Man kan med god ret sige, at Rødovre Kommune har brug for flere lignende udviklingsspring. På de forskellige parametre ift. sundhedsprofilen ligger Rødovre generelt i den lave ende hvilket 3. sidstepladsen på det socioøkonomiske parameter også beskriver. Især andelen, der har moderat til hård fysisk aktivitet i fritiden, er bemærkelsesværdig lav. På trods at det vanskelige socioøkonomiske udgangspunkt, hvor kommunen ligger andensidst, ser vi, at indbyggerne samlet set overpræsterer en smule. Det er dog særdeles bemærkelsesværdigt, at Rødovre Kommune i sammenligning med de andre kommuner bruger rigtig mange penge på driftsudgifter til kommunale idrætsanlæg pr. foreningsmedlem. Udgifterne pr. foreningsmedlem er mere end kr højere i gennemsnit pr. foreningsmedlem er mere end kr. højere end gennemsnittet blandt de 11 kommuners gennemsnit. Man Foto: Sofie Reimer Gå-Lunt-Løb Rødovre er en relativ ny idrætsforening, der har fået gang i medlemsudviklingen. I 2015 var de 43 medlemmer. I 2017 var tallet vokset til 171.

185 72 RØDOVRE KOMMUNE RØDOVRE KOMMUNE 73 Gå-Lunt-Løb Rødovre er særligt gode til at få motionsuvante til at komme i gang med at dyrke motion i et stærkt fællesskab. Foto: Sofie Reimer Spørgsmålet er, hvordan man kan gøre det mere attraktivt for piger og kvinder i Rødovre at være en del af et foreningsfællesskab. Medlemsandel fordelt på aldersgrupper og køn Kvinder kan sige, at Rødovre Kommune får ret få foreningsmedlemmer for de relativt mange driftskroner, som tilflyder de kommunale idrætsfaciliteter hver år. Forklaringen skal delvist findes i ishaller, der er en dyr facilitet at drive samtidig med at den ikke tilgodeser ret mange udøvere. Hvis investeringerne på idrætsområdet skal komme flere foreningsmedlemmer og borgere til gode, sker det bedst gennem foreningsudvikling og nye foreningsdannelser, og ved at satse på børneidræt og motionsidrætsaktiviteter målrettet voksne, som kan aktivere uderummet og involvere flere deltagere pr. kvadratmeter. Den lokale motionsforening Gå-lunt-løb er et godt eksempel på en relativt nydannet forening, der på få år har fået medlemssucces. Initiativer som disse bør understøttes yderligere for især at fremme kvinders mulighed for at dyrke foreningsorganiseret idræt. Mænd Alder Medlemmer Befolkning Foreningsaktive Total Gennemsnit for de 11 kommuner 50,7% 32,7% 9,3% 8,3% 14,3% 14,3% 53,4% 56,9% 27,7% 21,0% 17,0% 28,6% Når vi ser nærmere på, hvor mange foreningsmedlemmer idrætsforeningerne har i Rødovre Kommune, og sætter det i relation til indbyggertallet, ser vi også, at kommunen ligger meget lavt ift. nabokommunerne. I samtlige fem aldersgrupper for begge køn ligger andelen af foreningsmedlemmer markant under gennemsnittet. Især blandt piger og kvinder udgør medlemsandelen kun 17,7 pct af indbyggertallet, hvor gennemsnittet i de 11 kommuner i DGI Storkøbenhavns område er 22,7 pct. Spørgsmålet er, hvordan man kan gøre det mere attraktivt for piger og kvinder i Rødovre at være en del af et foreningsfællesskab. Kan kommunen understøtte tiltag, der målretter sig efter deres idrætspræferencer? For drengene og mændenes vedkommende svarer medlemstallet til 28,6 pct., hvor gennemsnittet i de 11 kommuner er 36,7 pct. Andelene her ligger også helt i bund, hvis man sammenligner på landsplan. OPLAGTE FOKUSPUNKTER FOR KOMMUNEN Hvis flere skal med i foreningslivet, bør langt flere foreninger åbne sig imod det lokalsamfund, som de er en del af - og bidrage til at udvikle nye og mere motionsrettede foreningsaktiviteter, som inviterer flere med i fællesskabet. Foreningslivets sociale elementer og sundhedsfremmende kvaliteter er en væsentlig pointe, og de ændrede idrætsvaner peger entydigt mod, at især voksne idrætsudøvere orienterer sig mere mod sundhedsfremmende motionskulturer end mod konkurrence- og sportskulturer. I dag er beslutningsprocesserne omkring forenings- og facilitetsudvikling præget af interne drøftelser i en lille lukket kreds med borgmesteren for bordenden uden Facilitetsindeks Placering ift. alle 98 kommuner Ballerup 46 Dragør 56 Herlev 66 Tårnby 70 Rødovre 78 Hvidovre 79 Gladsaxe 82 Lyngby-Taarbæk 94 Gentofte 95 Frederiksberg 97 København 98 større inddragelse af borgere, forvaltning, idrætsorganisationer, Lokale- og Anlægsfonden eller andre eksterne aktører. Derved får hverken borgerne, andre foreninger eller eksterne aktører mulighed for at spille aktivt med. Der er derfor risiko for, at udviklingen udebliver. Hvor opstår de nye ideer? Hvem er talerør for nye tendenser? Der er derfor brug for en mere langsigtet plan på facilitetsområdet som udstikker en ny retning og giver mulighed for at understøtte nye tendenser, nye aktiviteter og nye behov, som adskiller sig fra foreningernes behov, som typisk er mere af det samme. De gode erfaringer med et fælles fokus på samarbejdet mellem forvaltning og idrætsforeninger er en succeshistorie til efterfølgelse. Nytænkning af det lokale foreningsliv vil være en oplagt overskrift på en fælles indsats, hvor foreninger, kommune og idrættens organisationer sætter sig sammen og udvikler en ny folkeoplysningspolitik. Foreningsdeltagelsen i Rødovre Kommune er på så lavt et niveau, at det omvendte potentiale er stort. Sundhedsdata 28,4% af indbyggerne i Rødovre Kommune ikke lever ikke op til WHO minimumsanbefaling for fysisk aktivitet. 76,1% af dem, der ikke lever op til WHO minimumsanbefaling, vil gerne være mere fysisk aktive. 25,7% af de adspurgte mener, at de har hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden. 8,3% af indbyggerne i Rødovre Kommune har sjældent eller aldrig kontakt med venner.

186 74 TÅRNBY KOMMUNE HVIDOVRE KOMMUNE 75 TÅRNBY KOMMUNE Tårnby Kommune Indbyggertal: Areal: 66 km² Antal foreninger (DIF/DGI) i Central Foreningsregister: 87 Medlemstal: Andel medlemmer ift. indbyggertal: 36,0% Mange aktive børn og gode indendørsfaciliteter men pas på tilskudsmodellen Det er ret usædvanligt, at en kommune af Tårnbys størrelse råder over flere svømmehaller. De mange selvorganiserede svømmere får snart glæde af den helt nybyggede Vestamager Svømmehal. Den særlige prioritering af svømning skyldes i stor stil Svømmeklubben KVIK, der over en lang årrække har opbygget en af de stærkeste svømmefaglige foreningsmiljøer i landet. Også i den relativt nye Kastrup Gymnastikhal er foreningen KG66 et lokalt fyrtårn i kommunen og fremstår som en forening med stor medlemssucces og regionalt kraftcenter for gymnastikkulturens mange forskellige aktiviteter. UKLOG TILSKUDSMODEL PÅ TRAPPERNE En konsekvens ved at have så stærke lokale foreningskulturer som KVIK og KG66 er, at en forholdsvis stor andel af medlemmerne kommer fra andre, nærliggende kommuner, der ikke har medfinansieret faciliteterne eller yder årlige, aktivitetstilskud til foreningsmedlemmerne. Det har fået Tårnbys kommunalpolitikere til at overveje, hvorledes de økonomisk kommunale investeringer bedre kan tilgodese kommunens egne indbyggere. De foreløbige forslag går på, at fjerne de kommunale aktivitetstilskud til de foreningsmedlemmer, der ikke er bosiddende i kommunen. Det ser måske tilforladeligt ud ved første øjekast men det kan i praksis have store konsekvenser for hele idræts- og foreningsområdet i hovedstadsregionen, hvor tusindvis af foreningsmedlemmer krydser kommunegrænserne i deres fritidsliv i ønsket om at dyrke bestemte idrætter og være en del af bestemte fællesskaber. Drøftelserne går især på, at Københavns Kommunes mangel på idrætsfaciliteter i praksis resulterer i en eksport af idrætssøgende børn og unge. På den måde oplever Tårnby Kommune, at de løfter en stor byrde ift. andre kommuners udfordringer på idrætsområdet. BUREAUKRATISK TILGANG TIL FORENINGSLIVET DGI Storkøbenhavn advarer imod at indføre en tilskudsmodel, hvor man risikerer at opbygge et stort og administrativt system, der koster ressourcer at administrere, uden at dette kommer de aktive til gode. En ny tilskudsordning bør derfor ikke resultere i en administrativ byrde for foreningerne. I de kommende drøftelser bør både politikere og forvaltning tage den store, frivillige indsats, som forældre typisk løfter i foreningslivet, i betragtning. Ofte kommer denne indsats også fra forældre, der er bosat i andre kommuner. Foto: Sofie Reimer Basketball Klubben Amager er en af landets største basketballklubber med knapt 700 medlemmer.

187 76 TÅRNBY KOMMUNE TÅRNBY KOMMUNE 77 TÅRNBY KOMMUNE Basketball Klubben Amager har hold til de fleste aldersgrupper og niveauer. Foto: Sofie Reimer Hvordan kan man gøre det attraktivt for seniorerne at være en del af et foreningsfællesskab i Tårnby? Medlemsandel fordelt på aldersgrupper og køn Kvinder De voksnes frivillige engagement er lige så lidt afhængig af kommunegrænserne som medlemmernes idrætsaktivitet er det. Sidst men ikke mindst vil den tilskudsmodel, som Tårnby påtænker, skabe tydelig præcedens i de andre, nærliggende kommuner. Logikken om at tilgodese sine egne borgere vil hurtigt blive kopieret og opbygge usynlige mure mellem kommunerne, som samlet set vil gøre det mindre attraktivt, dyrere og mere besværligt at drive en frivillig idrætsforening. HVAD SIGER TALLENE? Idrætsforeningerne i Tårnby Kommune har relativt mange aktivitetsmedlemmer set ift. indbyggertallet i de foreninger, der er organiseret i DIF og/eller DGI, hvilket svarer til 36 pct. af indbyggertallet. Derved ligger andelen noget over det gennemsnit, der er i de 11 kommuner, som DGI Storkøbenhavn dækker over. Mænd Alder Medlemmer Befolkning Foreningsaktive Total Gennemsnit for de 11 kommuner 92,9% 55,5% 30,6% 15,4% 12,1% 30,0% 82,7% 66,9% 58,4% 28,8% 26,5% 42,1% Der er især mange børn i alderen 0-12 år af begge køn samt rigtig mange pigemedlemmer ift. gennemsnittet blandt de årige, hvilket med stor sandsynlighed kan tilskrives gymnastikforeningens og svømmeklubbens arbejde, da det er to idrætter, der i særlig grad appellerer til piger. Derimod er der relativt set færre foreningsmedlemmer blandt de voksne aldersgrupper, hvor især medlemstallet blandt de 60+ årige er lavt ift. gennemsnittet i DGI Storkøbenhavns 11 kommuner. Derfor er det et spørgsmål om hvordan man kan gøre det mere attraktivt for seniorerne at være en del af et foreningsfællesskab i Tårnby? Kommunen ligger til gengæld ret højt, når man ser på hvor mange driftskroner et foreningsmedlem koster i gennemsnit. Forklaringen skal uden tvivl tilskrives driftsudgifterne til de snart fire svømmehaller samt Kastrup Skøjtehal, der er meget dyre idrætsanlæg at drive. På facilitetssiden ligger kommunen i den tunge enden på listen som nummer 70 af 93 kommuner men som nr. 4 ift. de 11 kommuner, som ligger i DGI Storkøbenhavns område. Denne placering vil med stor sandsynlighed blive bedre, når den fjerde svømmehal åbner i På de sundhedsrelaterede data klarer indbyggerne i kommunen sig relativt dårlig set i relation til den lokale, socioøkonomiske profil, der ligger meget tæt på landsgennemsnittet. Ud fra denne profil skulle man forvente, at indbyggerne også lå tæt på gennemsnittet på de sundhedsrelaterede markører, hvilket dog ikke er tilfældet. Især andelen af voksne, der vurderer, at de har hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden, er overraskende lav. På denne måde underpræsterer indbyggerne i Tårnby Facilitetsindeks Placering ift. alle 98 kommuner Ballerup 46 Dragør 56 Herlev 66 Tårnby 70 Rødovre 78 Hvidovre 79 Gladsaxe 82 Lyngby-Taarbæk 94 Gentofte 95 Frederiksberg 97 København 98 Kommune en del ift. det socioøkonomiske udgangspunkt. Kan vi sammen række ud og motivere flere borgere til et mere idrætsaktivt og et sundere liv? OPLAGTE FOKUSPUNKTER FOR KOMMUNEN Naturen er de voksne danskeres foretrukne motionsarena, og med en beliggenhed ved Øresund og Amager Fælled har Tårnby Kommune helt unikke muligheder for for at opdyrke en mere aktiv outdoor-profil, som kunne være et stærkt og tiltrængt supplement til de mange mere klassiske, indendørs, kommunale idrætsfaciliteter. Kommunen bør derfor i de kommende år se nærmere på mulighederne for at gøre aktivt brug af hele det store stykke kystlinje og strand, som kommunen råder over. Der er store potentialer i at tænke flere funktioner sammen og udvikle aktivitetszoner, plug-and-play, udendørs fitnessanlæg og nye stisystemer på og ved strandbredden. Samtidig bør Tårnby kommune og de lokale foreninger spille mere aktivt med ift. den aktuelle udvikling af Naturpark Amager, der med sin unikke natur og beliggenhed vil blive et kraftcenter for friluftsliv, bevægelse og læring i årene, der kommer for borgere i hele hovedstadsområdet. Sundhedsdata 26,2% af indbyggerne i Tårnby Kommune ikke lever ikke op til WHO minimumsanbefaling for fysisk aktivitet. 75,4% af dem, der ikke lever op til WHO minimumsanbefaling, vil gerne være mere fysisk aktive. 28,5% af de adspurgte mener, at de har hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden. 8,8% af indbyggerne i Tårnby Kommune har sjældent eller aldrig kontakt med venner.

188 Foto: Jens Astrup Udvikling i forening

189 80 81 Metode- og kildeafsnit I dette afsnit beskrives de valgte metoder og fremgangsmåder relativt kort. Der er brugt officielle befolkningstal fra 1/ i alle sammenhænge (Danmarks Statistik). Der er brugt officielle medlemstal fra 2017 i alle sammenhænge (Centralt ForeningsRegister - CFR). AFSNITTET VEDR. SOCIOØKONOMISK INDEKS, SUNDHEDSPROFIL OG IDRÆTSVANER En kommunes udgiftsbehov opgøres ud fra det aldersbestemte og det socioøkonomiske udgiftsbehov, der sammenvejes til ét samlet udgiftsbehov for kommunen, hvilket kommer til udtryk i en relativ score på det socioøkonomiske indeks. Indekset giver samlet set et relativ nuanceret billede på indbyggernes befolkningssammensætning og deres levevilkår, og repræsenterer på denne måde både de økonomiske og sociale ressourcer, som befolkningen rummer. Der er i alt 14 sociale kriterier, som indgår i det socioøkonomiske indeks, der alle vægtes (vægt i parentes): 1) årige uden beskæftigelse over 5 pct. (vægtes med 19 pct.) 2) årige uden erhvervsuddannelse (v. 16 pct.) 3) Udlejede beboelseslejligheder (v. 5 pct.) 4) Psykiatriske patienter (v. 5 pct.) 5) Familier i bestemte boligtyper (v. 15 pct.) 6) Børn i familier hvor forsørgerne har lav uddannelse (v. 8 pct.) 7) Enlige på 65 år og derover (v. 2,5 pct.) 8) Personer med lav indkomst i tre ud af fire år (v. 8 pct.) 9) Antal personer med handicap (v. 5 pct.) 10) Antal indvandrere og efterkommere (v. 3 pct.) 11) årige med færdigheder på grundniveau (v. 5 pct.) 12) Beregnet årlig nedgang i befolkningstallet (v. 2 pct.) 13) Børn af enlige forsørgere (v. 4 pct.) 14) Børn som har flyttet kommune mindst tre gange (v. 2,5 pct.) Kilder Der er brugt følgende kilder til afsnittet vedr. socioøkonomisk indeks, sundhedsprofil og idrætsvaner Ballerup Kommune (2017): Idrætspolitik Idræt, motion og fællesskab for alle. Dragør Kommune (2017): Kultur og fritid for det hele menneske. Kultur- og Fritidspolitik Dragør Kommune. Forsberg, Peter, Pilgaard, Maja og Brandt, Henrik: Idrætsfaciliteter i Ballerup Kommune, Afslutningsnotat. København, juni, Gladsaxe Kommune (2013): Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommune. Gentofte Kommune: Gentofte i bevægelse (2017): Idræts- og bevægelsespolitik Gentofte Kommune. Herlev Kommune (2015): Idrætspolitik. Herlev Kommune. Herlev Kommune (2016): Idrætspolitikkens mål og indsatsområder. PP-slides. Hvidovre Kommune (2016): Bevægelsesstrategi for 0-6-årsområdet i Hvidovre Kommune. Hvidovre Kommune (2014): Helhedsplan på idrætsområdet. Appendiks 1. Hvidovre Kommune. Kommunernes Landsforening (2017): Kend din kommune Brug nøgletal i styringen udgave, 1. oplag Lyngby-Taarbæk Kommune (2001): Idrætspolitik for Lyngby-Taarbæk Kommune. Lyngby-Taarbæk Kommune. Pilgaard, Maja og Forsberg, Peter (2015): Analyse af idræts- og bevægelsesfaciliteter i Gladsaxe Kommune. Afslutningsnotat. Idrættens Analyseinstitut. 1. udgave, København, juli Pilgaard, Maja (2016): Idræts- og bevægelsespolitikken i Gentofte Kommune. Idrættens Analyseinstitut, 1. udgave, København, juni Rask, Steffen og Bedaf, Aline van (2018): Motions- og sportsvaner i Lyngby-Taarbæk Kommune. Idrættens Analyseinstitut. 1. udgave, København, april 2018 Rødovre Kommune (2018): Idrætspolitik for Rødovre Kommune. Børne- og Kulturforvaltningen, Rødovre Kommune. Storm, Rasmus K., og Rask, Steffen (2017): Det københavnske idrætsliv. En vidensoversigt. Idrættens Analyseinstitut. 1. udgave, København, marts Sundhedsstyrelsen: Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil Sundhedsstyrelsen, København. Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed (2010, 2013, 2017): Den Nationale Sundhedsprofil for 2013 og ( Ullum, Arne: Så er den officielle oversigt over kommunernes sociale udvikling opdateret. NB Økonomi. Økonomi- og Indenrigsministeriet (2017): Kommunal udligning og generelle tilskud 2018, s ( tilskud_2018_pdfa.pdf); Indenrigs- og AFSNITTET VEDR. DRIFTSUDGIFTER PR. MEDLEM DGI Storkøbenhavn har i samarbejde med Søren Prehn Jensen fra Mediehuset Periskop indsamlet og bearbejdet oplysninger om kommunernes udgifter til idræt. Dette er sket med udgangspunkt i den kommunale kontoplan, hvor er der indhentet oplysninger om følgende konti i Danmarks Statistiks Statistikbanks driftskonti: > Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller > Andre fritidsfaciliteter > Idrætsfaciliteter for børn og unge > Fælles formål (folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v.) > Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde > Lokaletilskud > Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven. Oplysninger er indsamlet for perioden 2012 til 2017 og baseret på kommunernes egne regnskaber. For konto nr og medregnes kun 75 pct. af de anførte udgifter, da de resterende 25 pct. antages ikke at tilfalde idrætsforeninger men andre foreninger - eks. spejdere, politiske og religiøse ungdomsforeninger m.v. Der er omregnet til faste priser med basis i 2017 ud fra den metode, som Økonomi- og Indenrigsministeriet benytter til at omregne økonomiske nøgletal. I opdelingen af kommunernes driftsudgifter til idrætsområdet er konto , lokaletilskud, indregnet som en driftsudgift til anlæg, idet der er tale om et tilskud til foreningers leje af private eller selvejende lokaler. I de fleste kommuner er der overvejende kommunale faciliteter, som stilles vederlagsfrit til rådighed for foreningerne, mens der i andre kommuner i større grad private og/eller selvejende anlæg, som foreningerne lejer sig ind i og for tilskud til. Rent metodisk er ikke alle konti fra nøgletallene med, da vi har vurderet, at disse konti ikke går til idrætsforeninger. De konti, som ikke er med i vores analyse, men derimod i Økonomi- & Indenrigsministeriets beregninger iht. udgifter til sport og fritid pr. indbygger, er flg.: Grønne områder & naturpladser Folkeoplysende voksenundervisning Ungdomsskolevirksomhed Metodetrin sådan har vi gjort Step 1: Omregningsfaktor til faste priser i her er brugt Økonomi og Indenrigsministeriets beregningsmodel med de nyeste tal. OBS: 2017 og 2018-data er baseret på myndighedernes skøn. Step 2: Driftskonti i løbende priser, hvor der bliver foretaget en reduktion i forhold til aftalte punkter kilde REGK31. Step 3: Driftskonti i 2017, hvor der bliver foretaget en reduktion i forhold til aftalte punkter kilde REG31. Step 4: Der bliver omregnet til faste priser. Step 5: Officielle medlemstal for 2017 i de 11 kommuner er hentet i Centralt ForeningsRegister (CFR). Step 6: Der udregnes et gennemsnit i faste priser. Step 7: Der foretages en filtrering ud fra de udvalgte 11 kommuner i DGI Storkøbenhavns område. Step 8: Udregning af udgifter pr. medlem ved at tage medlemstal for 2017 og sammenholde (dividere) med idrætsudgifterne (driftskonti) i de 11 udvalgte kommuner samt ift. det tilsvarende landstal. Medlemstal for foreningsidrætten Der er brugt officielle DGI/DIF-medlemstal for 2017 (medlemstal.dk) hentet fra det Centrale Forenings Register (CFR) renset for overlap og gengangere, således at en forenings medlemmer kun tæller med én gang, også selvom foreningen både er medlem af DGI og DIF på samme tid. Der er tale om aktivitetsmedlemmer, hvor én person godt kan tælle som flere medlemmer, såfremt vedkommende er medlem af flere idrætsforeninger på én og samme tid. Et aktivitetsmedlem er således ikke helt det samme som et individ. Foreningsidrættens medlemstal er ikke det samme som idrætsvaner. Det samlede, kommunale medlemstal for idrætsforeningerne under DGI og DIF siger noget om hvor meget idrætsforeningerne producerer set i en kommunal kontekst. Kommunale forbehold Der er en række kommuner, der deler driftsudgifter til fælles idrætsfaciliteter, hvilket eksempelvis er gældende for Rødovre og Brøndby kommuner, som fællesfinansierer Vestbadet, der både dækker over en stor svømmehal og et større kommunalt fitnesscenter. Der er dertil en række kommuner, der har lagt hele eller en del af driften af skoleidrætshaller ind under driftskonti under skoler, børn og unge. Disse driftsudgifter til idrætsfaciliteter på skoler tæller i disse tilfælde ikke med i kommunernes samlede driftsudgifter til idrætsfaciliteter. Kilder Der er brugt følgende kilder til afsnittet vedr. afsnittet om driftsudgifter pr. medlem: Centralt ForeningsRegister (2017): Medlemstal.dk Økonomi- og Indenrigsministeriet: ØIMs kommunale nøgletal: AFSNITTET VEDR. VENTELISTEPROBLEMATIK OG FACILITETSRANGERING Facilitetsindekset fra Idrættens Analyseinstitut og Lokale- og Anlægsfonden bygger på følgende facilitetstyper: > Små og store idrætshaller fra 300 m2 og op (to kategorier slået sammen) > Idrætslokaler og -sale, under 300 m2 > Svømmeanlæg > Fitnesscentre > Fodboldbaner Landets kommuner er rangeret, dvs. har fået point, inden for hver kategori. 98 point gives til den kommune, der har den bedste facilitetsdækning i forhold til det kommunale indbyggertal, og 1 point gives til kommunen med ringeste dækning. Hver kommunes point i de fem kategorier lægges sammen og deles med fem, så der foreligger et gennemsnit. Kommuner, der inden for en kategori ikke har en facilitet, har fået tildelt 0 point. Topkommunen får altså altid 98 point, uanset hvor mange kommuner der ikke har anlæg, og får 0 point i den anden ende af skalaen. Den relative scores er taget ud af ovenstående rangering, da den ikke fortæller ret meget. Derved er det kun den indbyrdes, kommunale rangering, der er tilbage. Kilder Der er brugt følgende kilder til afsnittet vedr. afsnittet om ventelisteproblematik og facilitetsrangering: Idrættens Analyseinstitut, Lokale- og anlægsfonden (2017): Facilitetsdatabasen.dk Jonna Toft, Søren Prehn Jensen: Idrætsfaciliteter i Danmark (2017): Nøgletal fra facilitetsdatabasen.dk. Idrættens Analyseinstitut. København, oktober 2017 AFSNITTET VEDR. BYFORTÆTNING, URBANISERING OG KAMPEN OM DE FRIE AREALER Kilder Der er brugt følgende kilder til afsnittet vedr. afsnittet om urbanisering og kampen om de frie arealer: Andersen, Anne Kaag og Christiansen, Henning (2016): Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed. DST Analyse (Danmarks Statistik). ( Udgivelser/nyt/GetAnalyse.aspx?cid=27322) Christensen, Jan (2017): Urbaniseringen i Danmark siden Analysenotat. Kommunernes Landsforening. Christensen, Thomas Q. (2016): Danmarks geografiske udfordringer og muligheder. Analysenotat 3. Danmarks Statistik (2018): Befolkningsfremskrivning. ( Statistik/emner/befolkning-og-valg/befolkning-og-befolkningsfremskrivning/ befolkningsfremskrivning). Urbanisering i Danmark. Dansk Industri. ( Konjunktur/Overliggerpapir%20opdateret%20-%20endelig%20juli% pdf) Regeringen (2015): Vækst og udvikling i hele Danmark. Erhvervsministeriet. ( em.dk/publikationer/2015/ vaekst-og-udvikling-i-hele-danmark). Vesterbæk, Søren (2018): Man er ved at skabe en by, hvor der ikke er plads til foreningsidrætten. (

190 82 83 Kontakt os DGI Storkøbenhavn er idrætsforeningernes udviklingshus. Vi styrker foreningerne i en by i konstant forandring. Vi er 50 ansatte på kontoret i indre København og repræsenterer mere end 530 idrætsforeninger med over aktive medlemmer. Vi er altid parate til en snak om, hvordan vi sammen kan udvikle idrætten i hovedstadsområdet, og vores konsulenter sidder klar med specialviden om bl.a. aktivitets- og foreningsudvikling, idrætsfaciliteter til fremtiden, inklusions- og sundhedsindsatser og samarbejde på tværs af frivillige og professionelle aktører. Kig forbi eller kontakt os på storkoebenhavn@dgi.dk Vester Voldgade 100, 1552 Kbh. Er du efter at have læst State of the city: > sulten efter dialog > interesseret i mere viden > uenig i vores konklusioner Så kontakt Kasper Lund Kirkegaard klk@dgi.dk Udvikling i forening