Indvinding af sand til kystfodring VVM-redegørelse,

Transkript

1 Indvinding af sand til kystfodring VVM-redegørelse, Ansøgningsområde 3-1

2 Rekvirent Rådgiver Kystdirektoratet Højboevej Lemvig Orbicon A/S Ringstedvej Roskilde Projektnummer Projektleder Udarbejdet af Jan F. Nicolaisen Birgitte Nielsen, Lars B. Nejrup, Bo S. Petersen, Lars Mølgaard, Mikkel L. Schmedes Kvalitetssikring Jan F. Nicolaisen Revisionsnr. 1 Godkendt af Per Møller Jensen Udgivet 14. marts 2013

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Ikke teknisk resume Baggrund for projektet Driftsaktiviteter Alternativer Potentielle påvirkninger på miljøet Afværgeforanstaltninger baggrund Indledning Lovmæssige forudsætninger Internationale beskyttelsesområder Metode og læsevejledning Tekniske beskrivelser og alternativer Indledning Områdeafgrænsning Beskrivelse af den ansøgte indvinding, herunder råstofforekomstens udstrækning, mængde, kvalitet og sammensætning Indvindingsmetode Alternativer, alternative områder og erstatningsmateriale Fortsat indvinding fra nuværende områder Nyttiggørelse af oprensningsmaterialer Benyttelse af fyldsand fra land Stoppe med at kystfodre Eksisterende forhold Indledning Metode Substrat- og naturtypekortlægning af fase 1b området Visuelle verifikationer med ROV HAPS prøvetagning... 34

4 Geologisk prøvetagning Bundfauna Dybdeforhold i delområde Generel vandkvalitet Substrat- og sedimentforhold i delområde Eksisterende biologiske elementer i område Bentisk fauna og flora Biologiske forhold i relation til substrattype 1b Biologiske forhold i relation til substrattype Biologiske forhold i relation til substrattype Biologiske forhold i relation til substrattype Bundfauna Sammenfatning - bentisk fauna og flora Marine pattedyr Fugle Fisk og fiskeri Opsummering Sedimentspredning Indledning Metode Potentielt sedimentspild Opsummering International naturbeskyttelse Indledning Potentielle effekter på beskyttede naturtyper Vurdering af effekten ved sandindvinding Vurdering af effekten ved sedimentspild Vurdering af effekten ved sejlads Potentielle effekter på Fuglebeskyttelsesområde nr Bilag II og IV arter Potentielle påvirkninger på natur, flora & fauna... 73

5 7.1. Indledning Metode Kilder til påvirkning Vandkvalitet Luftkvalitet Naturtyper samt bentisk flora og fauna Marine pattedyr Fugle Fisk og fiskeri Marinarkæologi Rekreative interesser Sejlads Øvrige forhold Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Tekniske mangler og/ eller manglende viden konklusion Referencer... 99

6 BILAGSFORTEGNELSE 1. Kortbilag A. Områdeafgrænsning B. Ansøgningsområde 3-1 med ROV-verifikationspunkter og HAPS C. Substrattypekort D. Naturtypekort 2. Logbøger ROV-verifikationer 3. Bundfaunadata 4. Videosekvenser 5. Brev fra Thyborøn Havn Fiskeriforening og Nordjyllands Kystmuseum 6. Forundersøgelser tekniske notater

7 1. IKKE TEKNISK RESUME 1.1. Baggrund for projektet Kystdirektoratet (KDI) ønsker at ansøge om tilladelse til råstofindvinding i et nyt indvindingsområde i Nordsøen. Området betegnes ansøgningsområde 3-1 Jyske Vestkyst og er beliggende ca. 10 km nordvest fra Thyborøn. Denne VVM-redegørelse er udarbejdet som et teknisk bilag til KDIs indvindingsansøgning og klarlægger baggrunden for ansøgningen samt behandler de mulige miljøog naturmæssige konsekvenser ved fuld udnyttelse af den ansøgte indvindingsmængde Driftsaktiviteter Kystdirektoratet ønsker at indvinde sand, der skal bruges til kystfodring langs den jyske vestkyst. Ansøgningen omfatter en samlet indvinding i ansøgningsområde 3-1 på 2,97 mio. m 3 gældende for en ti-årig periode. Det ansøgte område udgør et areal på ca. 12 km 2 eksklusiv den omkringliggende sikkerhedszone på 500 m. Ønsket om indvinding i ansøgningsområde 3-1 skyldes, at KDI kun med besvær har opnået de mål, der er sat for Vestkystens kystudvikling (tilbage eller fremrykning af kystlinjen) med de fodringsmængder, der hidtidigt er blevet anvendt. Derfor ønsker KDI at søge om tilladelse til sandindvinding i to nye områder og 2-3 eksisterende indvindingsområder, hvor der ansøges om forlængelse/udvidelse. Mængden, der ifølge de foretagne efterforskninger er til stede i det ansøgte område, vurderes at svare til KDIs behov i den ansøgte periode. Nærværende VVM omfatter ansøgningsområde 3-1, som er ét af de nye områder. Indvindingen vil blive gennemført med slæbesugningsfartøjer, der indvinder ved hjælp af bagudrettet sugerør. Ved denne metode vil fartøjerne sejle med jævn fart og retning og vil efterlade et 1,5-2 meter (ca. 4 m ved brug af større fartøjer) bredt spor i havbunden, som svarer til sugehovedets bredde. Kystdirektoratet ønsker at anvende større fartøjer en hidtidig, hvilket er tilladt ifølge den nye Råstoflov (LBK nr. 950 af 24. september 2009) Alternativer Kystdirektoratets tilladelse til at indvinde i tre områder i Nordsøen udløber indenfor en kort årrække. Der søges om nye tilladelser i disse områder, men det vurderes, at de tilbageværende mængder i disse områder ikke er tilstrækkelige for at opretholde de fremtidige ønsker om sandfodring på Jyllands Vestkyst. Kystdirektoratet nyttiggør oprensningsmateriale fra bl.a. indsejlingen til Thyborøn Havn. Oprensningsmængderne i disse områder er dog ikke stor nok til at dække behovet for sandindvinding. Desuden kan der ikke garanteres en bestemt sedimentmængde fra de områder, hvor Kystdirektoratet har en nyttiggørelsestilladelse. I tråd med Kystbeskyttelsesstrategien (Kystdirektoratet 2011) er det Kystdirektoratets intention, at nyttiggøre mest muligt sand. 7 / 102

8 Som alternativ til indvinding af sand på havet, har Kystdirektoratet undersøgt, hvor der findes råstofgrave, hvor der indvindes sand. Det vurderes dog, at indvinding fra grusgrave på land vil medføre en helt uacceptabel tung trafik med tilhørende støjgener og luftforurening. Endvidere er der ikke sand nok til rådighed, der kan dække det store årlige forbrug. Ved det nuværende niveau af kysterosion, vil der i fremtiden være et stort og i nogle områder, et voksende behov for kystfodring. Det skønnes derfor ikke som et alternativ at standse kystfodringsaktiviteterne Potentielle påvirkninger på miljøet Der er foretaget en vurdering af indvindingens miljømæssige påvirkning på såvel kort som på langt sigt ved en fuld udnyttelse af den ansøgte mængde. VVM-redegørelsen omfatter udelukkende vurdering af potentielle påvirkninger i relation til sandindvinding og ikke kystfordring. Som grundlag for vurderingen er der blandt andet gennemført en række områdespecifikke undersøgelser i ansøgningsområde 3-1. Undersøgelserne er tilrettelagt i samarbejde med Naturstyrelsen (NST) og omfatter kortlægning af bundtyper ved sidescan samt marinbiologiske undersøgelse af fysisk-biologiske parametre, primært bundfauna og forekomst af områder med stenrev/vegetation. På baggrund af VVM-redegørelsen kan det sammenfattende konkluderes, at den ansøgte indvindingsaktivitet i område 3-1 ved den jyske vestkyst ikke vil medføre betydende negative påvirkninger på natur- og miljøforhold på kort eller lang sigt, hverken inden for det ansøgte område eller uden for, se Tabel 1-1. Tabel 1-1 Oversigt over indvindingens overordnede betydning for miljøet. Påvirkning Overordnet betydning Vandkvalitet Luftkvalitet Naturtyper samt bentisk flora og fauna Marine pattedyr Fugle Fisk og fiskeri Marin arkæologi Rekreative interesser Mindre Ubetydelig Mindre Ubetydelig* Mindre** Mindre Ubetydelig Ubetydelig Sejlads Ubetydelig * Da risikoen for væsentligt oliespild vurderes at være meget lille. ** Gælder rødstrubet lom; ubetydelig for andre arter 8 / 102

9 1.5. Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger er en betegnelse for en aktivitet, der kan nedbringe og om muligt neutralisere en uønsket miljøpåvirkning. På baggrund af den gennemførte miljøvurdering og følgende overvejelser kan der ikke peges på et behov for iværksættelse af særlige foranstaltninger som grundlag for en indvindingstilladelse. Der er dog konstateret forekomster af stenrev i ansøgningsområde 3-1, som er en af de potentielt mest sårbare og biologisk værdifulde naturtyper. Det anbefales derfor, at undgå indvinding i den nordvestlige del af ansøgningsområdet, hvor disse stenrevsområder forefindes. Disse lokaliteter vil dog undgås ved indvinding, da større sten er uønsket produkt og grundet risikoen for havari af slæbesugningsmateriel. Ansøgningsområdet ligger nær indvindingsområde 562-AC Thyborøn, hvor der gennem en længere årrække har pågået en tilsvarende indvindingsaktivitet. 9 / 102

10 2. BAGGRUND 2.1. Indledning Kystdirektoratet (KDI) ønsker at ansøge om tilladelse til sandindvinding i et nyt indvindingsområde ved den jyske vestkyst i Nordsøen. Ansøgningen omfatter tilladelse til en samlet indvinding i område 3-1 på 2,97 mio. m 3 sand over en 10-årig periode. Det ansøgte område udgør et areal på ca. 12 km 2 og er beliggende i Nordsøen ca. 10 km nordvest for Thyborøn og har en minimumsafstand til kysten på ca. 3 km. Området er et af to nye områder ud for den jyske vestkyst, hvor KDI ønsker tilladelse til at gennemføre sandindvinding til kystfodring. Placeringen af disse to områder kan ses af Figur 2-1. Figur 2-1 Fase 1a områder (skraveret gråt) og fase 1b ansøgningsområderne 3-1 og 3-2. De gule områder er Kystdirektoratets gamle indvindingsområder 562-AB Agger, 562-AC Thyborøn og 562-AD Ferring (fra nord mod syd). 10 / 102

11 I 2010 fik KDI tilladelse til kortlægning og efterforskning af råstoffer i efterforskningsområde ved den jyske vestkyst. GEO og Orbicon udførte en marin geofysisk kortlægning (fase 1A og 1B) af området i (se Figur 2-1). Formålet var, at påvise nye egnede sandforekomster til brug for fremtidige kystfodringer langs den jyske vestkyst. KDI rådede over fire indvindingsområder til kystfodring, hvoraf tilladelserne i de tre områder udløb i juni 2011, mens tilladelsen til det fjerde område udløber i marts KDI vurderer, at den forventede globale vandstandsstigning, som følge af klimaændringer, vil forøge sandfodringsbehovet med 9 % i gennemsnit i perioden og 18 % i perioden med det nuværende sikkerhedsniveau og med de samme kystbeskyttelsestiltag som i dag. Den nuværende Fællesaftale om kystbeskyttelse på den jyske vestkyst mellem Lodbjerg og Nymindegab omfatter årene KDI er i øjeblikket ved at forhandle den kommende Fællesaftale ( ) på plads. Kystdirektoratet ønsker at ansøge Naturstyrelsen (NST) om tilladelse til sandindvinding i to nye efterforskningsområder langs den jyske vestkyst. Nærværende VVM omfatter ansøgningsområde 3-1 ved den Jyske vestkyst, som er et delområde af Naturstyrelsens efterforskningsområde BLS Kystdirektoratet har anmodet Orbicon om at udarbejde VVM redegørelse for indvinding af sand til kystfodring i ansøgningsområderne ved den jyske vestkyst. VVMredegørelsen omfatter udelukkende vurdering af potentielle påvirkninger i relation til sandindvinding og ikke kystfordring. Denne VVM-redegørelse er udarbejdet som et teknisk bilag til indvindingsansøgningen og klarlægger baggrunden for ansøgningen samt behandler de miljø- og naturmæssige konsekvenser af en fuld udnyttelse af den ønskede indvindingsmængde Lovmæssige forudsætninger I 2010 gav By- og Landskabsstyrelsen (nuværende Naturstyrelsen) Kystdirektoratet tilladelse, i henhold til 2, stk. 2, nr. 3 i Lovbekendtgørelse nr. 950 af 24. september 2009 af lov om råstoffer, til efterforskning efter råstoffer ved seismiske undersøgelser og boringer i et område langs den jyske vestkyst. Tilladelsen blev givet med vilkår efter 21, stk. 1, nr. 3, således at kortlagte råstofressourcer kun må anvendes til kystfodring langs den jyske vestkyst med mindre Naturstyrelsen efter høring af Kystdirektoratet beslutter andet. KDIs ansøgning om indvinding af sand til kystfodring er udarbejdet i henhold til Råstofloven (LBK nr. 950 af 24/09/2009). I medfør heraf kan tilladelse til indvinding af råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen kun ske i geografisk afgrænsede og miljøvur- 11 / 102

12 derede områder. Miljøvurderingen skal for indvindinger på mere 1 mio. m 3 pr. år, for indvindinger på mere end 5 mio. m 3 i alt eller for indvindinger som i øvrigt må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, udarbejdes som en VVM-redegørelse. Denne skal belyse en række fastlagte emner, som er defineret i bekendtgørelse om VVM-redegørelse af råstofindvinding på havbunden (BEK nr af 12/12/2011). Grundet ansøgningsmængden i nærværende ansøgning skal miljøvurderingen derfor udarbejdes som en VVM-redegørelse og belyse den række af fastlagte emner, som er defineret i bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af råstofindvinding på havbunden (VVM). Nærværende VVM-redegørelse er udarbejdet i overensstemmelse med ovenstående lovgrundlag. Som grundlag for en myndighedsansøgning har GEO og Orbicon i 2010 og 2011 bistået KDI med at gennemføre en efterforskning i henhold til Råstoflovens 20 samt Bekendtgørelse om ansøgning om tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden samt indberetning af efterforskningsdata og indvundne råstoffer (BEK nr af 15/12/2009). På den baggrund har KDI anmodet Orbicon om at udarbejde en VVM-redegørelse for indvinding af sand til kystfodring i ansøgningsområde 3-1 jyske vestkyst. Internationale beskyttelsesområder I nærområdet ved ansøgningsområde 3-1 forefindes flere Natura 2000-områder som illustreret på Figur / 102

13 Figur 2-2 Natura 2000-områder i ansøgningsområderne 3-1 og 3-2. Natura 2000 er betegnelsen for et europæisk netværk af beskyttede naturområder og består i Danmark af 261 habitatområder og 113 fuglebeskyttelsesområder. Områdeafgrænsningerne for de to områdetyper er ofte overlappende. Hertil kommer 27 Ramsarområder, der altid er sammenfaldende med hele eller dele af fuglebeskyttelsesområder. I Danmark er forpligtigelserne forbundet med Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne indarbejdet i lovgivningen via Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og 13 / 102

14 beskyttelse af visse arter, den tilhørende vejledning og bekendtgørelse nr. 874 af 2. september 2008 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet. Ifølge bekendtgørelserne (nr. 408 af 1/5/2007, 6 og nr. 874 af 2/9/2008, 3) er der pligt til at gennemføre en konsekvensvurdering af aktiviteter, der potentielt kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt og som forudsætter planlægning, tilladelse, godkendelse eller dispensation, uanset om aktiviteten foregår i eller uden for beskyttelsesområdet. At et projekt ligger helt eller delvist udenfor et Natura 2000-område, har derfor ikke umiddelbart nogen betydning for konsekvensvurderingens indhold og formål. Det afgørende er, om projektet påvirker de arter og naturtyper, som området er udpeget for at beskytte. Et hovedelement i beskyttelsen af Natura 2000-områderne er, at myndighederne i deres administration og planlægning ikke må vedtage planer, projekter eller lignende, der skader de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at bevare. Derfor er der et krav til myndighederne om at vurdere konsekvenserne af en plan eller et projekt i de tilfælde, hvor planen eller projektet kan påvirke et Natura 2000-område. Kun hvis myndighederne på grundlag af konsekvensvurderingen kan afvise, at en plan eller et projekt skader området, kan planen eller projektet vedtages. GUNSTIG BEVARINGSSTATUS I kraft af sit EU medlemskab er Danmark forpligtiget til at opretholde en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget for (udpegningsgrundlaget). Præcist hvad en gunstig bevaringsstatus indebærer, er specifikt for de enkelte arter og naturtyper, men begrebet er søgt kvantificeret og gjort målbart i bl.a. Søgaard et al. (2008). For arternes vedkommende må projekter eller planer ikke true de pågældende arter eller deres levesteder, dvs. at bestandene skal være stabile eller i fremgang, og arealerne af de levesteder, som arterne er afhængige af, skal enten være uændrede eller stigende i forhold til tidspunktet for områdets udpegning. For naturtyperne er der tilsvarende typisk tale om, at arealet skal være stabilt eller stigende for at opretholde en gunstig bevaringsstatus. Sammenfattende opstilles følgende generelle krav til opfyldelsen af en gunstig bevaringsstatus : Naturtyper: Naturtypens areal skal være stabilt eller i fremgang. Naturtypens struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for naturtypens tilstedeværelse på lang sigt, skal være til stede nu og i overskuelig fremtid. 14 / 102

15 Arter, der er karakteristiske for naturtypen, skal have en gunstig bevaringsstatus, jf. nedenfor. Arter: Arten skal på lang sigt kunne opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige omgivelser. Artens naturlige udbredelsesområde må ikke være i tilbagegang eller blive mindsket i en overskuelig fremtid. Der skal være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare bestanden. HABITATDIREKTIVETS BILAG II OG IV Af Habitatdirektivets artikel 12 og Bilag IV fremgår desuden, at medlemslandene skal indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om disse forekommer indenfor eller udenfor et Natura 2000-område. De danske arter, som er listet i direktivets Bilag IV, omfatter ni relativt sjældne planter (inkl. 2 arter af mosser) samt 36 dyrearter, hvoraf en del er forholdsvis sjældne. Andre, f.eks. stor vandsalamander, spidssnudet frø og havpattedyret marsvin, er fortsat ret almindelige i Danmark, selvom deres levesteder for især padderne arealmæssigt har været i tilbagegang i en årrække. For dyrearter omfattet af Bilag IV indebærer beskyttelsen et forbud mod 1) forsætligt fangstdrab, 2) forsætlig forstyrrelse, 3) opbevaring, 4) transport m.m. og 5) at yngleog rasteområder beskadiges eller ødelægges. Ynglesteder defineres i den sammenhæng som arealer, der er af afgørende betydning for pardannelse, parringsadfærd, bygning af reder, æglægning eller i det hele taget spiller en rolle, når arterne skal formere sig. Rasteområder defineres som områder, der er af afgørende betydning for dyr eller grupper af dyr, når disse ikke er aktive. Rastepladser kan også omfatte strukturer skabt af dyr til at fungere som rastepladser. Direktivbestemmelsen indebærer, at hvor der er en regelmæssig forekomst af Bilag IV arter, kan der ikke umiddelbart gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge de pågældende arters yngle- og rasteområder. Gråsæl, spættet sæl og marsvin findes på Habitatdirektivets liste over Bilag II arter, som kræver så streng beskyttelse, at medlemslandene skal udpege habitatområder, hvor der skal tages særlig hensyn, og der ikke må foretages indgreb, der forringer artens udbredelse og bevaringsstatus. De nærmeste Natura 2000-områder, hvor Spættet sæl (1365) er en del af udpegningsgrundlaget findes i Limfjorden og ligger mere end 10 km væk fra ansøgningsområdet. Det er Natura 2000-område nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted 15 / 102

16 Fjord og Agerø, område nr. 29 Dråby Vig samt område nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk. Nærmeste Natura 2000-område er områderne N219 som indeholder habitatområde H253 (udpegningsgrundlag Sandbanker) findes ca. 3 km sydvest for ansøgningsområde 3-1 inkl. sikkerhedszonen. Potentielle effekter af nærværende indvindingsaktiviteter på udpegningsgrundlaget, er beskrevet separat i kapitel Metode og læsevejledning I VVM-redegørelsen skal der indgå en beskrivelse af, hvilke metoder, der er anvendt til forudberegning af de miljømæssige påvirkninger. Forudberegning er i relation til denne VVM-redegørelse tolket bredt og omfatter således både faglige vurderinger baseret på eksisterende viden samt validt referencemateriale med behørig kildehenvisning, såvel som eksisterende områdespecifik modellering af sedimentspredning, kortlægning af substrat- og naturtyper vha. geofysiske metoder samt screening af fysisk-biologiske parametre ved visuelle verifikationer og prøvetagninger. De områdespecifikke undersøgelser blev gennemført i løbet af sommeren 2011 som forundersøgelser for nærværende VVM-redegørelse. Forundersøgelserne er tilrettelagt i samarbejde med Naturstyrelsen (NST) og afspejler i omfang og karakter, hvad der fra styrelsens side i relation til miljømæssige hovedproblemstillinger er skønnet som nødvendigt og tilstrækkeligt grundlag for en myndighedsbehandling af indvindingsansøgningen. Kort skitseret omfatter forundersøgelserne: 1. Kortlægning af substrattyper med sidescansonar, mini-sparker, pinger, multibeam samt vibrocore-boringer Beskrivelse af substrattyper i ansøgningsområdet samt en omkringliggende 500 m sikkerhedszone. 2. Screening af områdets fysisk-biologiske parametre Verificering ved visuel inspektion, vha. ROV (mini-ubåd med videokamera) samt prøvetagning af bundtyper tolket ud fra ovenstående sidescanmosaik samt vurdering af generelle biologiske forhold, herunder bundfauna og forekomst af områder med stenrev/vegetation, der vurderes at være sårbare i relation til råstofindvinding. 3. Modellering af sedimentspredning Vurdering af det mulige sedimentspild i forbindelse med indvinding af sand i ansøgningsområde 3-1 er gennemført ud fra en i forvejen gennemført spred- 16 / 102

17 ningsmodellering gennemført for et nærliggende indvindingsområde (DHI, 2000a) samt for Jyske Rev (Orbicon, 2006). Forundersøgelserne er rapporteret som særskilte tekniske notater suppleret af dokumentation i form af kortbilag, logbøger, videosekvenser m.v., og indgår i VVMredegørelsen som bilag. Hovedkonklusionerne fra forundersøgelserne udgør en integreret del af VVMredegørelsen. 17 / 102

18 3. TEKNISKE BESKRIVELSER OG ALTERNATIVER 3.1. Indledning GEO og Orbicon udførte i 2010/2011 (GEO og Orbicon, 2010; GEO og Orbicon, 2011) fase 1A- og fase 1B-undersøgelser med sidescansonar, seismik, bathymetriske målinger, vibrocore-boringer, HAPS-prøvetagning og ROV-dyk. Fase 1B-undersøgelsen (GEO og Orbicon, 2011) omfattede tre delområder udvalgt på baggrund af resultaterne af fase 1A-undersøgelsen. Således blev to ansøgningsområder udvalgt i det nordlige område N (område 3-1 og 3-2), og et i det sydlige område S (område 1-1, ikke illustreret). De udvalgte delområder benævnes herefter ansøgningsområde. Nærværende VVM-redegørelse omfatter ansøgningsområde 3-1 (Figur 3-1), som grænser op til et af KDIs gamle indvindingsområde 562-AB Agger. Figur 3-1 Oversigtskort med fase 1A (markeret med grå) og fase 1B-områderne 3-1 og 3-2 og en omkringliggende 500 m sikkerhedszone. Desuden er af Kystdirektoratets gamle/eksisterende sandindvindingsområder illustreret (markeret med gul). 18 / 102

19 3.2. Områdeafgrænsning Den nøjagtige afgrænsning af ansøgningsområdet fremgår af kortet i Bilag 1A og Figur 3-2 med angivelse af de geografiske koordinater (WGS 84) for områdeafgrænsningen (Tabel 3-1). Tabel 3-1 Koordinater for afgrænsning af ansøgningsområde 3-1 samt den omkringliggende 500 m sikkerhedszone i WGS84 (decimalgrader). Ansøgningsområde Sikkerhedszone (500 m) Længdegrad Breddegrad Længdegrad Breddegrad 8º10, ,274 8º08,364 56º47,988 8º08, ,261 8º08,282 56º51,561 8º08, ,295 8º11,361 56º51,581 8º10, ,309 8º11,483 56º48,009 Områdeafgrænsningen samt en udlagt sikkerhedszone på 500 meter kan ses på Figur 3-2. På samme figur kan de målte dybder endvidere ses. 19 / 102

20 Figur 3-2: Områdeafgrænsning for ansøgningsområde 3-1 samt dennes udlagte sikkerhedszone på 500 m. Desuden ses dybder i området. Det ansøgte område udgør et areal på ca. 12 km 2 samt en omkringliggende udlagt sikkerhedszone på 500 meter. Vanddybden i området varierer mellem ca m. 20 / 102

21 3.3. Beskrivelse af den ansøgte indvinding, herunder råstofforekomstens udstrækning, mængde, kvalitet og sammensætning Der ansøges om tilladelse til en samlet indvinding i ansøgningsområde 3-1 på 2,97 mio. m 3 sand over en 10-årig periode. Indvindingsansøgningen er baseret på resultatet af den efterforskning, som KDI med tilladelse fra NST har gennemført i området. Efterforskningen, herunder diverse laboratorieanalyser af det aktuelle råmateriale, har dokumenteret en råstofforekomst i det ansøgte område, som lever op til forudsatte krav om tilgængelighed, mængde, art og kvalitet. Resultaterne fra den geofysiske kortlægning af efterforskningsområde 3-1 viser dog, at området består af vekslende områder med ler og sand. Da forekomsten af ler, umuliggøre indvinding, er det fulde område 3-1 dermed kun delvist egnet til indvinding af sand trods et sandvolumen på ca. 34 mio. m 3. Kort med den geografiske tolkning af området kan ses i kapitel 4. Tolkningerne viser, at der er tilstrækkelige mængder af primært sand til rådighed i dele af ansøgningsområdet. De største sammenhængende mængder af sand, som er direkte tilgængeligt fra havbunden, findes i den nordøstlige del af område 3-1 og udgør en ca. 25 meter dyb ressource. En del mindre sammenhængende sandvolumener forekommer sporadisk i efterforskningsområdet. De største sandforekomster i området er primært af marin postglacial oprindelse. Tilstedeværelse af grus forekommer primært i toppen af den øverste sandenhed i den nordlige del af området, samt som indslag i moræneaflejringer i den sydøstlige del af området. Volumenberegningen er udført på den mængde som fremgår af isopach-modellen og er foretaget ved at dele isopach-laget op i 1 meter intervaller og gange gennemsnitstykkelsen i hvert interval med arealet for polygonet. Vertical mapper, MapInfo og excel er benyttet. Mængdeberegningen er relativt grov. Volumenberegningen for område 3-1 fremgår af Tabel 3-2. Tabel 3-2 Volumenberegning for den øverste sandede enhed i område 3-1 Fase 1B Beregnet volumen (m 3 ) Volumen, afrundet (m 3 ) Volumenberegningerne for den øverste sandede enhed for selve ansøgningsområde 3-1 viser, at der er ca. 34 mil. m 3 sandet materiale til rådighed. Mængdeberegningen er foretaget af Orbicon, og kan ikke direkte sammenlignes med GEOs beregning (GEO 2013), da GEO har medregnet mængden i sikkerhedszonen, hvorimod Orbicons beregning er et udtryk for mængden i selve det potentielle indvindingsområde og 21 / 102

22 derfor mindre. Kortlægningen af området viser, at området består af vekslende lag af ler og sand, og området er derfor kun delvist egnet til indvinding (Se evt. GEO 2013). Sandforekomsten næsten ligeligt opdelt i enhederne sand, fint til mellem og enheden sand, mellem til groft. Vanddybderne i området ligger i intervallet m Indvindingsmetode KDI ønsker at kunne indvinde sand til kystfodring fra fem forskellige områder i Nordsøen over de næste ti år. Indvindingsområderne er to nye (område 3-1 og 3-2) og tre eksisterende områder (562-AC Thyborøn nu 562-AE Thyborøn, 562-AD Ferring og 578-AA Husby Klit) (Figur 3-1). Der ansøges om en samlet mængde fra område 3-1 over ti år på 2,97 mio. m 3 med en maksimal årlige indvindingsmængde på 1,485 mio. m 3. KDI ønsker at kystbeskytte en ca. 110 km lang strækning på Vestkysten mellem Lodbjerg i nord og Nymindegab i syd (Figur 3-3) over de næste ti år med sand fra de fem ovennævnte indvindingsområder. 22 / 102

23 Figur 3-3 Oversigtskort med ansøgningsområder, hvor det ønskede sandfodringsmateriale ønskes benyttet. Kilde: Kystdirektoratet. Entreprisen er endnu ikke udbudt, og selve metoden for sandindvindingen er derfor ikke fastlagt. Derfor beskrives metoden i det følgende med de forskellige variationer, der kan være afhængig af hvilken entreprenør, der vælges til at løse opgaven. 23 / 102

24 Tidligere tilladelser har været betinget af, at der maksimalt kunne indvindes m 3 på én gang ved brug af op til tre indvindingsfartøjer (DHI, 2000b). I henhold til den nye Råstoflov stilles der ikke længere krav til fartøjernes størrelse (Bekendtgørelse af lov om råstoffer LBK nr. 950 af 24/09/ ophævet). KDI ønsker derfor mulighed for at benytte større slæbesugningsfartøjer end tidligere. Den maksimale kapacitet af det enkelte indvindingsfartøjet vil være m 3, da det teknisk ikke er muligt for større skibe at arbejde i området. Sandsugningen kan dog foregå vha. en række mindre fartøjer eller enkelte store. Indvindingsintensiteten er derfor afhængig af hvilke fartøjer og hvor mange, der vælges til entreprisen. Efter sandsugning indsejles materialerne direkte til de områder, hvor KDI ønsker at kystfodre langs den jyske vestkyst. Ifølge DHI (2010) er lastetiden for et indvindingsfartøj med en kapacitet på m 3 112,5 minutter. Et større indvindingsfartøj vil have et bredere sugehoved og en større sugedybde end de mindre fartøjer, der tidligere er brugt i Danmark. Dermed vil indvindingshastigheden øges. KDI oplyser, at fartøjet efter selve sandindvindingen vil bruge mellem 30 minutter og 2 timer på at sejle til den lokalitet, hvor der skal sandfodres. Det tager formentlig 2 timer at pumpe sandet ud, og herefter er der en sejltur på 30 minutter til 2 timer tilbage til indvindingsområdet. Dette betyder, at cyklus for sandindvinding med en kapacitet på m 3 vil være ca. 5-8 timer. Ifølge KDI er der i 2012 blevet revlefodret med en cyklus på lidt over to timer fra indvindingsstart til fartøjet påbegyndte ny indvinding. Kapaciteten på disse fartøjer har derfor været langt mindre, ca m 3 samt afstanden til lokaliteterne for revlefodring har været lille. I Tabel 3-3 ses lastetider, antal laster samt transporttid for fartøjer med en kapacitet på henholdsvis m 3 og m 3 ved indvinding af 1,485 mio. m 3 sand (max indvinding i løbet af et enkelt år). Tabel 3-3 Kapacitet af indvindingsfartøj, lastetid, transport og varighed af indvinding af 1,485 mio. m 3 sand ved slæbesugning. Lastetiden er genereret fra DHI (2010). Transporttiden fra indvindingssted til fodringslokalitet er sat til 2 timer oplyst som max transporttid af Kystdirektoratet. Kapacitet (m 3 ) Lastetid (min) Antal laster Sandsugning (timer i alt) Transporttid (timer) , , Afhængigt af vejrforholdende vil indvindingen finde sted hele året. Baseret på erfaringer fra indvinding i det tilgrænsende overgangsområde, vil der kunne indvindes ca. 300 dage om året. De nuværende større skibe er dog mere stabile og har derfor ikke mange vejrligsdage, hvilket betyder, at der vil kunne indvindes ca. 320 dage om året. Alt afhængig af den pågældende kystfodringsopgave kan materialet efterfølgende enten: 1) Klappes direkte fra lastrummet (klapning). Denne metode benyttes primært ved revlefodring. 2) Pumpes på 3-4 meters dybde (rainbowmetoden), eller 24 / 102

25 3) Pumpes igennem rør til landsektioner, hvor der skal sandfodres. De tre metoder er illustreret på Figur 3-4. Figur 3-4 Metoder benyttet ved sandfodring af strandområder. A: Revlefodring via klapning. B: Sandpumpning direkte fra fartøjet. C: Sandpumpning via flydeledning. Figurer fra Kystdirektoratet (2012). Ved slæbesugning sejler indvindingsfartøjet fremad med en jævn langsom fart (ca. 0,5-3 knob) og suger med et bagudrettet sugerør, der yderst er forsynet med et sugehoved. Der benyttes således ikke opankring til indvindingen. Metoden frembringer spor i havbunden svarende til sugehovedets bredde. Sugehovedets bredde vil typisk være ca. 1,5 2 m for mindre fartøjer (ca m 3 last), mens den for større fartøjer vil være ca. 4 m (ca m 3 last). Den typiske sugedybde i det ansøgte område ved brug af mindre indvindingsfartøjer vil forventeligt frembringe ca. 0,3 0,5 m dybe spor, mens større fartøjer vil have en sugedybde på ca. 0,8 m. 25 / 102

26 Figur 3-5 Skitse af metoden bag slæbesugning. Figur fra Kystdirektoratet (2012). Sugehovedet er forsynet med et sold, der kun tillader sten med en diameter < mm at passere. I områder med spredt forekomst af større sten vil disse således blive efterladt på havbunden. Områder med tættere forekomst af større sten, herunder egentlige stenrev undgås helt i forbindelse med slæbesugning af hensyn til at nedbringe risikoen for havari på indvindingsudstyret Alternativer, alternative områder og erstatningsmateriale Det ansøgte sand ønskes benyttet til sandfodring på den jyske vestkyst fra Agger Tange i nord til Søndre Holmsland Tange i syd. Der ønskes tilladelse til en maksimal indvinding på 1,485 mio. m 3 årligt og i alt 2,97 mio. m 3 i en ti-årig periode for at kunne dække sandfordringsbehovet på pågældende kyststrækning. Alternative metoder til at frembringe de ønskede mængder af sand til kystfodringsopgaverne på kyststrækningen inkluderer: - Indvinding fra områder, hvor der allerede indvindes - Nyttiggørelse af oprensningsmaterialer - Benyttelse af fyldsand fra land - Stoppe med at kystfodre Fortsat indvinding fra nuværende områder Kystdirektoratet har tre eksisterende indvindingsområder i Nordsøen (562-AE Thyborøn, 562-AD Ferring og 578-AA Husby Klit) til kystfodring på den pågældende kyststrækning. Disse tilladelser udløber dog 31. december 2013, mens den tredje udløber 30. april 2014, og der søges derfor også om forlængelse af tilladelser og øget mængde for de to indvindingsområde 562-AE Thyborøn og 562-AD Ferring. Der skal dog foretages en efterforskning og efterfølgende indhentes en tilladelse. Det skønnes, at der kun er begrænsede mængder materialer tilbage i de pågældende områder, hvorfor to nye områder med større indvindingsmængder er nødvendige for at opretholde 26 / 102

27 de fremtidige ønsker om sandfodring på Jyllands Vestkyst. Det er Kystdirektoratets mål at optimere indvindingen af sand fra de enkelte områder således, at sejlafstanden bliver mindst mulig. Kystdirektoratet har i 2010 og 2011 foretaget en efterforskning efter fodringssand i Nordsøen. Resultatet af denne undersøgelse har medført reservation af tre større områder af Nordsøen til fremtidige indvindingsområder. Disse reservationsområder er reserveret i Bekendtgørelse nr. 133 af 01. februar 2012 (Figur 3-6). Alternativer til disse områder vil medføre at sejlafstanden bliver voldsomt forøget og dermed vil støj og luftforurening samt udgifter forøges væsentlig. Figur 3-6 Kystdirektoratets reservationsområder i Nordsøen i henhold til Bekendtgørelse nr. 133 af 1. februar Et andet alternativt sanddepot vil være indvinding i Limfjorden på Fjordgrundene. Området er Natura 2000-område, hvorfor Kystdirektoratet ikke ser dette som en mulighed. Endvidere vil indvinding her muligvis medføre endnu større vandmængder i Limfjorden med endnu højere stormflodsvandstande til følge Nyttiggørelse af oprensningsmaterialer Der oprenses i dag betydelige mængder sand fra sejlrenderne ved Thyborøn, Thorsminde og Hvide Sande. Materialet fra disse oprensninger benyttes allerede i dag til 27 / 102

28 kystfodring af de havnenære arealer, hvor materialetypen kan benyttes og kan således ikke benyttes til yderligere kystfodringsopgaver. Oprensningsmaterialer fra andre områder vil fordyre kystfodringen betragteligt og forøge den overordnede miljøbelastning i form af et forøget brændstofforbrug og en ækvivalent større udledning af CO 2. I dag nyttiggøres alt sandet fra indsejlingen til Thyborøn Havn. Det er estimeret, at der i fremtiden er tale om en mængde på gennemsnitligt m 3. I de senere år er der endvidere fjernet en sandpude pga. forværret bølgeuro i havnen. I 2010 blev der fjernet ca m 3, mens der i 2012 blev fjernet ca m 3. Begge mængder blev nyttiggjort på Limfjordstangerne og erstattede dermed indvindingssand fra indvindingsområderne. Oprensningen af Thyborøn Kanal bestemmes dog ikke af, om der skal kystfodres på Limfjordstangerne, men af om der er den lovede dybde i indsejlingen. Derfor vil der ikke altid være mulighed for at kystfodre på den del af tangerne med den nødvendige mængde fra Thyborøn kanal. Der oprenses også i indsejlingen til Limfjorden (Sælhundeholm Løbet) og dette sediment klappes på Fjordgrundene. De fremtidige mængder er estimeret til m 3. Sandet er finkornet, og derfor ikke velegnet til fodringssand ved Limfjordstangerne. Endvidere er det skib, der oprenser i Sælhundeholm Løbet ikke velegnet til at sejle ud i Vesterhavet. I 2010 blev der igangsat en undersøgelse af hele den vestlige Limfjord. Undersøgelsen, som er gennemført og afsluttet med en tekniske rapport medio 2012 sætter fokus på, hvordan udfordringerne løses i et helhedsperspektiv for hele den vestlige del af Limfjorden. Det er især været fokus på Thyborøn Kanals morfologiske udvikling og dermed, hvordan tværsnittet i kanalen påvirker stormflodsvandstande i den vestlige Limfjord. Konklusionen på undersøgelsen i Thyborøn Kanal og den vestlige Limfjord kan medføre, at Kystdirektoratet vælger ikke at fjerne sandpuden igen. Desuden varierer aflejringen i kanalen meget fra år til år, og der er derfor store usikkerheder forbundet med indvindingen. Der kan således ikke garanteres en bestemt sedimentmængde fra de områder, hvor Kystdirektoratet har en nyttiggørelsestilladelse. Det er dog Kystdirektoratets intention at fortsætte med at nyttiggøre alt det sand, der er muligt, hvilket er i tråd med kystbeskyttelsesstrategien (Kystdirektoratet, 2011) Benyttelse af fyldsand fra land Fyldsand som leveres fra grusgrave har historisk set været benyttet til digekonstruktioner og forstærkninger. Som alternativ til indvinding af sand på havet, har Kystdirektoratet undersøgt, hvor der findes råstofgrave, der indvinder sand. 28 / 102

29 Thisted kommunes umiddelbare vurdering er, at det vil være urealistisk at benytte sand fra råstofgrave på land til kystbeskyttelse ved Agger Tange. Dels er køreafstandene store, og dels vil behovet langt overstige råstofgravenes kapacitet. Thisted Kommune har udarbejdet en (ikke fuldstændig) oversigt over de råstofgrave i Thisted Kommune, som for tiden har tilladelse til indvinding af sand og grus (Tabel 3-4), og den samlede tilladte mængde kommer ikke i nærheden af den ønskede mængde på 1 mio. m 3 pr. år. Afstandene, én vej, er beregnet fra et sted omkring den gamle havn på Agger Tanges østside, dvs. minimums afstanden. Tabel 3-4 Oversigt over råstofgrave i Thisted Kommune, der pt. har tilladelse til indvinding af sand og grus samt mængde og afstand til den gamle havn på Agger Tanges østside. Sted Tilladt årlig mængde (m3) Køreafstand (km) Ginnerup Næstrup Dollerup Skovsted Østerild Hjardemål På Harboøre Tange ligger den nærmeste råstofindvindingsgrav i Rom. Der er over 25 km til Harboøre Tanges nordlige del ud for Thyborøn By. Det er endvidere på denne strækning, at klitbredden er kritisk, og derfor skal der være en forsyningssikkerhed for denne del af kysten (pers. kom. KDI). Endvidere ses af tilladelsen til indvinding i Rom, at de har en tilladelse til en årlige mængde på m 3 sand, og der er derfor ikke mulighed for at hente de sandmængder, der er nødvendige. Alt i alt vurderes det, at indvinding fra grusgrave på land vil medføre en helt uacceptabel tung trafik med tilhørende støjgener og luftforurening. Endvidere er der ikke sand til rådighed, der kan dække det store årlige forbrug Stoppe med at kystfodre Ved det nuværende niveau af kysterosion, vil der i fremtiden være et stort og i nogle områder, et voksende behov for at kystfodre. Dette skyldes dels det nærværende ønske om at fastholde kystlinjens nuværende profil og dels, at der må forventes en større indsats i relation til de forventede klimaforandringer med højere middelvandstand og flere ekstreme vindforekomster. 29 / 102

30 Figur 3-7 Beregning af den årlige kysttilbagerykning uden kystfodring er vist som grå søjler. Figur modificeret ud fra materiale fra Kystdirektoratet. Som det kan ses af ovenstående figur, vil der på kyststrækningen være variable afledte effekter ved at stoppe med at kystfodre. I enkelte områder forventes der en kysterosion på op til 8 meter om året, mens der enkelte steder forventes deponering af materiale. 30 / 102

31 De samfundsøkonomiske konsekvenser ved kystfodring på nærværende kyststrækning på den jyske vestkyst er blevet analyseret af KDI. Heri blev udgifter til kystfordringsindsatsen opstillet imod beregnede håndgribelige skader på bygning, driftstab for boliger, driftstab for landbrugsområde, infrastruktur og klitbarrierer. Undersøgelsen viser, at der er en nettogevinst ved at kystfordringsindsatsen, ligesom den viste, at de samfundsmæssige omkostninger ved at undlade denne indsats, vil være betydelige. Det skønnes derfor ikke som et alternativ at standse kystfodringsaktiviteterne. 31 / 102

32 4. EKSISTERENDE FORHOLD 4.1. Indledning I dette afsnit beskrives de eksisterende forhold i relation til relevante fysiske, kemiske og biologiske parametre i ansøgningsområdet samt de anvendte metoder. Ansøgningsområde 3-1 udgør et areal på ca. 12 km 2, mens hele det undersøgte område inkl. 500 m sikkerhedszone udgør et areal på ca. 21 km². Området er beliggende ca. 10 km nordvest for Thyborøn. Beskrivelsen af de eksisterende forhold udgør grundlaget for den efterfølgende vurdering af virkninger på miljøet Metode Indholdet i kapitlet omkring eksisterende forhold er baseret på en kombination af data indhentet fra feltundersøgelser og data fra eksisterende publikationer. Ved vurdering af potentielle effekter på bentisk fauna og flora er data fra den gennemførte substrat- og naturtypekortlægning benyttet. Resultaterne fra disse feltundersøgelser er benyttet til at vurdere forekomst og arealudbredelse af beskyttede arter og naturtyper i relation til råstofindvinding. Feltundersøgelser i forbindelse med fase 1B blev udført i følgende perioder: Geofysisk opmåling: maj 2011 Vibrocore-kampagne: maj-juli 2011 HAPS-prøvetagning: maj-juni 2011 ROV-dyk: august 2011 De biologiske undersøgelser omfattede HAPS-prøvetagning og ROV-dyk. Potentielle effekter på fisk, fiskeri, fugle og marine pattedyr er baseret på litterære kilder og ekspertudtalelser fra forskere samt lokale interessenter. Generelle vandkemiske og biologiske faktorer er hentet fra MADS Databasen ( og præsenteres grafisk Substrat- og naturtypekortlægning af fase 1b området Kortlægningen af substrattyper og naturtyper i projektområdet blev gennemført fra maj til august Overordnet set er nærværende kortlægning af substrat- og naturtyper i projektområdet gennemført ved en tolkning af en heldækkende sidescanmosaik af området sammenholdt med verifikationsdata fra udvalgte lokaliteter. 32 / 102

33 Ud fra den fremstillede sidescanmosaik over projektområdet, kunne fire distinkte substrattyper identificeres. Disse substrattyper er identificeret baseret på overfladesubstratets beskaffenhed, hvor især den arealmæssige andel af større og mindre sten er betydende. Ud fra denne inddeling af substrattyper blev der fremstillet et første generations substrattypekort, hvor andelen af hver substrattype visuelt kunne vurderes. Ud fra dette kort blev der udpeget otte lokaliteter, hvor visuelle verifikationer med ROV og undervandsvideo blev gennemført. Den fremstillede heldækkende sidescanmosaik blev tolket således, at projektområdet kunne inddeles i en række prædefinerede substrattyper (Figur 4-5). Kriterier for substrattypeinddelingen kan ses herunder. Substrattype 1b: Sand: områder bestående primært af sand med varierende bundformer. Sand er i geologisk forstand defineret med en kornstørrelse på 0,06 2,0 mm. Substrattype 2: Sand, grus, småsten og enkelte større sten: områder domineret af sand men med varierende mængder af grus og småsten samt enkelte spredte store sten (<1-10 %). Denne substrattype består af en blanding af sand og grus med en kornstørrelse på ca mm og småsten med en størrelse på ca cm. Substrattypen indeholder også enkelte større sten fra ca. 10 cm og større, der dækker op til 10 % af havbunden. Substrattype 3: Sand, grus og småsten samt stenbestrøning med større sten dækkende %: områder bestående af blandede substratformer med sand, grus og småsten som dominerende element. Her findes også en variabel mængde spredte større sten (stenbestrøning) med en samlet dækningsgrad på op til 25 % af den samlede bund. Substrattype 4: Stenede områder og stenrev med % af større sten: områder domineret af større sten fra tæt bestrøning til egentlige stenrev med eller uden huledannende elementer og op til 100 % dækning af bunden. Øvrige substrater kan være sand, grus og småsten i varierende mængder. Substrattyperne er identificeret ud fra overfladesubstratets beskaffenhed, hvor især den arealmæssige andel af større og mindre sten er betydende. Ud fra denne inddeling af substrattyper blev der fremstillet et første generations substrattypekort, hvor andelen af hver substrattype blev visuelt vurderet. Projektområdets kunne inddeles i fire substrattyper (substrattype 1b og 4) og kan ses på Figur 4-5. Ud fra sidescanmosaikken, blev der udpeget otte punkter indenfor ansøgningsområdet og i sikkerhedszonen til visuel verifikation. Dette blev gennemført dels for at verificere den substrattypemæssige udpegning til brug for udarbejdelse af et verificeret anden generations substrattypekort og dels for at kortlægge de biologiske samfund 33 / 102

34 identificeret på områdets fire substrattyper og dermed beskrive de tilknyttede naturtyper Visuelle verifikationer med ROV Den visuelle verifikation blev gennemført ved benyttelse af en ROV (Remotely Operated Vehicle) med video. ROV en blev styret fra survey-skibet via en kontrolenhed, hvor også optaget video blev lagret. Til undersøgelserne blev der benyttet en LBV-150 (SeaBotix, USA). For hver af de otte udpegede lokaliteter, blev ROV en bragt til bunden, hvor nærområdet blev afsøgt. ROV-piloten udvalgte herefter et område, der substratmæssigt og biologisk set var repræsentativt for det afsøgte område, hvorefter videoen blev startet og en 2-5 minutters sekvens optaget. På hver videosekvens kommenterede en erfaren marinbiolog de observerede substratmæssige og biologiske elementer. Detaljer om biologiske samfund og bundsubstrat blev nedskrevet i en logbog, som kan ses på Bilag 2. Logbogen indeholder, ud over biologiske og sedimentmæssige elementer, informationer om dybdeforhold, strøm og sigt i vandet. Resultatet af kortlægningen er dels en heldækkende sidescanmosaik, et substrattypekort og et verificeret naturtypekort. Naturtypekortet er baseret på det verificerede substrattypekort ( anden generations substrattypekort), og viser de registrerede naturtyper i ansøgningsområdet samt naturtypernes fordeling og arealudbredelse. Der blev gennemført otte ROV-dyk med visuel verifikation i område 3-1. De otte verifikationer er foretaget på dybder fra godt meter vand. I fire af de otte ROV-dyk udgør substratet af sand, groft sand og grus. På de øvrige fire ROV-dyk var substratet domineret af groft sand, grus, småsten samt varierende mængder af større sten. Tolkningen af den heldækkende sidescanmosaik samt den arealmæssige udbredelse af hver substrattype kan ses af nedenstående Figur 4-5. Den arealmæssige opgørelse af hver substrattype kan ses af Tabel HAPS prøvetagning HAPS-prøvetagning blev udført fra R/V Madog med HAPS-prøvetager samt vibrationsenhed fra KC Danmark A/S (se Bilag 6). HAPS-prøvetageren blev opereret over skibets agterende ved hjælp af fartøjets hydrauliske spil. HAPS-prøvetageren er en 168 kg tung enhed, der sænkes ned på havbunden. Ved kontakt med havbunden udløses et 315 mm rustfrit stålrør, der ved hjælp af påmonterede blylodder og vibrationsenheden, bliver presset ned i havbunden. Ved optagelse af HAPS-prøvetageren føres en plade ind under stålrøret, hvorved en uforstyrret sedimentsøjle på op til 4,5 liter kan bringes til overfladen Geologisk prøvetagning Der blev udtaget materiale til geologisk beskrivelse, kornstørrelsesbestemmelse og glødetabsanalyse fra det sediment, der blev indsamlet med HAPS-prøvetageren. Materiale til geologisk beskrivelse og kornstørrelsesbestemmelse blev hældt på bøtter, 34 / 102

35 der var markeret med prøvetagningsnummer, og konserveret i 99,9 % ethanol. Materiale til glødetabsanalyse blev hældt på rilsan poser markeret med prøvetagningsnummer og blev umiddelbart efter prøvetagning nedfrosset. Prøverne til geologisk beskrivelse, kornstørrelsesbestemmelse og glødetabsanalyse blev efter endt togt transporteret til GEOs laboratorium i Lyngby. Alle prøver er geologisk beskrevet efter specifikationerne i Bulletin nr. 1 Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse fra Dansk Geotekniske Forening (DGF). For de enkelte HAPS-prøver er der udtaget en repræsentativ mængde prøvemateriale til sigtning. Alle HAPS-prøver er sigtet efter Dansk Standard/ISO 11277:2001. Der blev i alt udtaget 58 HAPS bundprøver til brug for kornstørrelsesanalyser samt otte prøver til brug for glødetabsanalyser. Prøvepositioner for HAPS-prøvetagningen kan ses på Figur 4-1. Figur 4-1 Stationer for HAPS prøver og ROV verifikationer. Røde trekanter illustrerer stationer, hvor der er udtaget HAPS bundprøver, mens blå cirkler illustrerer, hvor der blev gennemført ROV verifikationer. 35 / 102

36 I Tabel 4-4 i kapitel 4.5 findes en opsummering af resultaterne. Her er middelkornstørrelserne (d50), uniformity koefficienten (d 60 /d 10 ), curvature koefficienten (C C =d 30 2 /d 10 *d 60 ) angivet sammen med glødetabet. De angivne koefficienter benyttes til karakterisering af materialets brugbarhed i relation til sandfodring Bundfauna Den resterende del af HAPS-prøven, der skulle bruges til faunaanalyser, blev sigtet igennem en 1 mm sigte, og større sten blev frasorteret direkte. Sigteresten blev hældt på 1 eller 5 liters spande afhængig af størrelsen, markeret med prøvetagningsnummer og konserveret i 99,9 % ethanol, for senere oparbejdning på Orbicons laboratorium i Roskilde. Ligeledes blev våd- og tørvægt bestemt for den registrerede fauna. Summering af bundfaunadata kan ses i Bilag 3. HAPS bundfaunaprøverne blev brugt som en støtte til beskrivelser af naturtyper. På i alt 50 lokaliteter i området blev der udtaget HAPS-prøver til analyse af de infaunale samfund. Placeringen af disse stationer i område 3-1 kan ses på Figur Dybdeforhold i delområde 3-1 Vanddybden i området ligger i intervallet m. De dybeste dele af område 3-1 findes i den vestlige centrale og sydlige del af området. De laveste vanddybder blev registreret i det sydøstlige hjørne af området (Figur 4-2). Der er ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem dybden og de substrattyper, der findes i ansøgningsområdet. Enkelte steder ses dog små toppe i det dybere vand, som er sammenfaldende med stenrev. 36 / 102

37 Figur 4-2 Dybdekort over ansøgningsområde 3-1 samt en 500 m sikkerhedszone Generel vandkvalitet Nærværende ansøgningsområde er beliggende nordvest for Thyborøn. I forbindelse med den marine nationale miljøovervågning, registreres forskellige vandkemiske og biologiske parametre, som kan benyttes til at karakterisere den generelle vandkvalitet for et farvandsområde. For ansøgningsområde 3-1 findes der målinger af vandtemperatur, saltholdighed, sigtdybde og biomasseproduktion fra mellem 2 og 6 stationer i nærområdet. I nedenstående Tabel 4-1 er stationsområder, parametre og perioder listet. Alle data er hentet i MADS-databasen ( 37 / 102

38 Tabel 4-1: Stationsnavne, parametre og perioder for vandkemiske og biologiske data nær ansøgningsområde 3-1. Stationsnavne Parametre Periode Afstand Afstand Afstand Afstand H219 N247 omr omr Harboøre 0 (st. 1022) Temperatur og salinitet ,6 8,7 17,1 11,7 Harboøre I (st. 1023) Temperatur og salinitet ,1 8,5 28,4 Harboøre II (st. 1024) Temperatur og salinitet ,7 34,1 48,7 30,2 Harboøre III(st. 1025) Temperatur og salinitet ,2 56,5 69,8 52,1 Harboøre IV (st. 1026) Temperatur og salinitet ,6 79,24 91,6 74,6 Harboøre V (st. 1027) Temperatur og salinitet ,9 101,5 114,8 96,7 Ud for Thyborønthyborøn (62) Sigtdybde og produktion ,6 11,1 11,2 Ud for Thyborøn (63) Sigtdybde og produktion ,5 3,5 11,5 7,5 Målepunkterne er placeret på transektlinjer, der går vinkelret på kysten og kan ses på Figur 4-3. Figur 4-3: Målestationer, Natura 2000-områder og ansøgningsområder 38 / 102

39 Tabel 4-2: Salinitet og temperatur på to stationer nær ansøgningsområde 3-1. Saliniteten er givet som middel ± standardafvigelse af samtlige målinger, mens temperaturen er givet som maksimale og minimale ekstremer for det fulde datasæt. Stationsnavne Salinitet Temperatur Harboøre 0 (st. 1022) 33,98 ± 1,05-1,05 18,57 Harboøre I (st. 1023) 33,77 ± 0,77-0,32 18,57 Harboøre II (st. 1024) 34,12 ± 0,90-0,36 17,73 Harboøre III(st. 1025) 34,28 ± 0,76 2,19 17,46 Harboøre IV (st. 1026) 34,40 ± 0,70 2,82 16,84 Harboøre V (st. 1027) 34,59 ± 0,47 3,0 17,1 Sigtdybden blev målt med en secchiskive flere gange om året i perioden på to stationer ud fra Thyborøn. Ligeledes blev der på samme to stationer målt primærproduktion (vækst af planteplankton). Data kan ses på Figur 4-4. Figur 4-4 Målinger af sigtdybde (blå streg, venstre y-akse) og primærproduktionen (rød streg, højre y-akse) fra starten af 1980 erne til slutningen af 1998 på station 62 (øverst) og station 63 (nederst) ud for Thyborøn. 39 / 102

40 Som det kan ses af ovenstående to grafer, varierer primærproduktionen og sigtdybden meget mellem de enkelte år, men der kan også ses en stor variabilitet i data mellem sæsoner og måneder. Således kan der på samme station måles en sigtdybde på mellem 1 og 14 meter, hvilket understøtter områdets højdynamiske karakter. Den målte primærproduktionen er generelt relativt lav på begge stationer, men, som forventet, med de højeste værdier i det sene forår og sommer Substrat- og sedimentforhold i delområde 3-1 Overfladesubstratets sammensætning blev kortlagt vha. af fulddækkende sidescandata i hele ansøgningsområdet inkl. 500 m omkringliggende sikkerhedszone. Der blev identificeret fire forskellige substrattyper (se Figur 4-5), som er 1b, 2, 3 og 4. Substrattype 1b er yderligere opdelt i to forskellige typer, hvoraf denne en type består af en jævn fint til mellemkornet sandbund, mens den anden består af groft sand til grus med store bølgeribber. Den sidstnævnte type 1b ligger i et bælte fra den centrale sydlige del til den nordøstlige del af området. Den nordvestlige del af området er domineret af substrattype 2 i mosaik med substrattype 1b, 3 og 4, og er derved præget af sten. Substrattype 2 er også dominerende i det sydøstlige hjørne, hvor der også findes lokale områder med substrattype 3 og 4. Der blev gennemført otte ROV-dyk med visuel verifikation i område 3-1. De otte verifikationer er foretaget på dybder fra meter vand. Substrattype 1b blev registreret på de to verifikationer i den sydlige del af området. Substrattype 2 blev verificeret på tre lokaliteter dels i den centrale del og i den nordøstlige del af sikkerhedszonen. Substrattype 3 blev observeret på tre lokaliteter, mens type 4 blev registreret på én. Alle lokaliteter med substrattype 3 og 4 blev registreret i den nordvestlige del af området, hvilket stemmer godt overens med substrattypekortlægningen ud fra sidescan data. Tolkningen af den heldækkende sidescanmosaik samt den arealmæssige udbredelse af hver substrattype kan ses af nedenstående Figur 4-5. Den arealmæssige opgørelse af hver substrattype kan ses af Tabel / 102

41 Figur 4-5 Substrattypekort for ansøgningsområde / 102

42 Tabel 4-3 Den arealmæssige udbredelse af substrattyperne i ansøgningsområde 3-1. Substrattype Ansøgningsområde (km 2 ) % 500 m sikkerhedszone (km 2 ) % Type 1b 6,6 55 4,6 52,3 Type 2 4,3 36 2,7 31,4 Type 3 0,9 7,6 1,3 14,5 Type 4 0,2 1,4 0,2 1,7 SUM ,8 100 Derudover blev der udtaget 58 HAPS bundprøver til brug for karakterisering af overfladesedimentet. I Tabel 4-4 findes en opsummering af de sedimentmæssige analyseresultater. Her er middelkornstørrelserne (d50), uniformity koefficienten (d 60 /d 10 ), curvature koefficienten (C C =d 30 2 /d 10 *d 60 ) angivet sammen med glødetabet. De angivne koefficienter benyttes til at karakterisere substratet i relation til dettes anvendelighed som sandfodringsmateriale. Tabel 4-4 Opsummering af resultaterne af kornstørrelsesprøver og glødetabsanalyser i delområde 3-. I tabellen er middelkornstørrelsen (d 50), uniformity koefficienten (d 60/d 10), curvature koefficienten (C C=d 2 30 /d 10*d 60) og glødetab (%) angivet som middelværdier samt minimum og maksimum værdier. d 50 (mm) U=d 60/d 10(mm) C C=d 2 30 /d 10*d 60(mm) Glødetab (%) Gennemsnit 0,98 7,52 0,97 0,89 Min-maks. 0,096-10,01 1,6-45 0,04-2,3 0,4-2,8 Antal prøver I nedenstående Figur 4-6 er middelkornstørrelsen (d 50 ) for hver enkelt prøvestation plottet med angivelse af størrelsesfraktionerne: <0,125 mm 0,125-0,25 mm 0,25-0,5 mm 0,5-1,0 mm 1,0-2,0 mm > 2 mm + ler 42 / 102

43 Figur 4-6 Middelkornstørrelsesfordelingen (d 50) for prøverne udtaget i område 3-1. På figuren er der benyttet følgende størrelsesinddelinger: Mørkegrøn: <0,125 mm; lysegrøn: 0,125-0,25 mm; Gul: 0,25-0,5 mm; orange: 0,5-1,0 mm; rød 1,0-2,0 mm samt mørkerød som inkluderer prøver med kornstørrelser > 2 mm samt prøver med stort indhold af ler. Som det kan se af ovenstående kort, findes de enkelte størrelsesfraktioner jævnt fordelt i område 3-1, dog med en svag overvægt af prøver indeholdende materiale med 0,25-1,0 mm materiale. Glødetabet fra sedimentet kan give en indikation af indholdet af organisk materiale, som er fødekilde for sedimentædende organismer. Der blev udlagt otte HAPS prøvetagningsstationer fordelt i hele ansøgningsområde 3-1 til bestemmelse af glødetab, men det var kun muligt at udtage prøver fra otte af disse stationer, idet der var hård lerbund og sten på de resterende tre stationer. Glødetabet var mellem 0,4-2,8 % og 43 / 102

44 kun én af prøverne havde mere end 1 % glødetab. Dette indikerer, at indholdet af organisk materiale i sedimentet i område 3-1 er lavt Eksisterende biologiske elementer i område 3-1 Herunder beskrives biologiske elementer i ansøgningsområdet, som er vurderet vigtige i relation til den nærværende råstofindvindingsansøgning Bentisk fauna og flora På baggrund af sidescankortlægningen og de efterfølgende visuelle verifikationer med ROV er substratet i efterforskningsområdet inddelt i fire forskellige substrattyper. Til de fire substrattyper knytter sig forskellige epifaunasamfund. Området blev på baggrund af de biologiske verifikationer, inddelt i fire naturtyper. De følgende afsnit omhandler biologiske og substratmæssige registreringer, der blev gennemført for hver substrattype. Der blev i alt gennemført otte visuelle verifikationer i projektområdet indenfor dybdeintervallet meters dybde. Der blev desuden indsamlet 50 HAPS prøver til bestemmelse af den infaunale samfund Biologiske forhold i relation til substrattype 1b Substrattype 1b er defineret som sand med lidt grus og kun enkelte sten. Der blev gennemført i alt to verifikationer på substrattype 1b i 19,3 og 25 meters dybde. Substrattypen i ansøgningsområde 3-1 består af en homogen sandbund med lidt silt og detritus. På en enkelt lokalitet (K31P08) blev der fundet svage bølgeribber. Substrattype 1b forekommer primært i et bælte fra den sydvestlige del af området ansøgningsområdet inkl. sikkerhedszonen til den nordøstlige del og udgør ca. 11 km 2, hvilket svarer til ca. 54 % af det samlede område. Der blev ikke registreret større sten på denne substrattype, og faunaen var derfor associeret med sandbunden. På sandbunden blev der af mobil fauna, registreret spredte søstjerner (Asterias rubens), almindelige slangestjerner (Ophiura albida), svømmekrabber (Liocacinus depurator), taskekrabber (Cancer pagurus). Desuden blev der registreret fisk som kutling (Gobiidae), fladfisk, heriblandt søtunge (Solea solea), torsk (Gadus morhua) og panserulk (Agonus cataphractus). Af ikke mobile dyr, blev der på sandbunden registreret rør med tentakelkroner fra børsteorm. Disse dominerede bunden. Herudover blev der observeret en del sønelliker (Metridium senile) og lidt bladmosdyr (Flustridae) på en enkelt større sten. Der blev ikke registeret makroalger i naturtype 1b, hvilket skyldes manglen på egnet substrat til fasthæftning samt dybden og dermed manglen på lys. 44 / 102

45 Opsummerende kan det nævnes, at det registrerede biologiske samfund i substrattype 1b bestod af få faunaarter og individer, men var domineret af børsteorm. Der blev ikke registreret sårbare arter på naturtypen Biologiske forhold i relation til substrattype 2 Substrattypen er defineret som sandet og gruset med få mindre sten og større sten med op til 10 % dække af sandbunden. Der blev ved feltundersøgelserne gennemført tre visuelle verifikationer på substrattypen. Registreringerne med substrattype 2 lå indenfor dybdeintervallet 22,2-22,7 meter. Substrattype 2 findes primært i den nordvestlige og sydøstlige del ansøgningsområdet inkl. sikkerhedszonen og udgør ca. 7 km 2, hvilket svarer til ca. 34 % af det samlede område. Substratet på de gennemførte verifikationslokaliteter er meget dynamisk og består af sandet bund med varierende dække af grus, småsten og enkelte større sten. Der er markante bølgeribber på to af verifikationslokaliteterne (K31P02 og K31P05). En enkelt lokalitet beskrives som brolægningsbund, og substratet her er grovere end på de to andre lokaliteter. På sandbunden blev en række mobile dyr registreret. Her skal bl.a. nævnes almindelig søstjerne (Asterias rubens), svømmekrabbe (Liocarcinus depurator) og taskekrabbe (Cancer pagurus). Desuden blev der observeret fisk som kutling (Gobiidae), søtunge (Solea solea), enkelte små rødspætter (Pleuronectes platessa) og andre fladfisk samt fløjfisk (Callionymidae) og panserulk (Agonus cataphractus). Herudover var der en hel del tentakelkroner fra børsteorm gravet ned i bunden. Dyriske svampe, en del spredte bladmosdyr (Flustridae), dødningehåndkoraller (Alcyonium digitatum), trekantsorm (Pomatoceros triqueter) og sønelliker (Metridium seniel) var associeret til stenene. På trods af tilstedeværelsen af egnet substrat til fasthæftning blev der ikke registreret makroalger i naturtype 2, hvilket formentlig skyldes dybden og dermed manglen på lys. Overordnet set kan det nævnes, at faunaen i naturtype 2 var typisk for et område, der indeholder grus, småsten og sand. Individ- og artsantal i denne naturtype var dog begrænset. Der blev ikke registreret sårbare arter eller beskyttede naturtyper på substrattypen Biologiske forhold i relation til substrattype 3 Substrattype 3 er karakteriseret ved en dækningsgrad af større sten mellem 10 og 25 % af havbunden. Derudover kan substrattypen indeholde sand og mindre sten i varierende grad. Der blev på substrattype 3 gennemført to verifikationer af substrat og biologiske forhold. På grund af det stenede substrat blev der kun udtaget én HAPS bundprøve. Registreringerne på substrattypen blev gennemført i 23 meters dybde. 45 / 102

46 Substrattype 3 findes primært i den nordvestlige del af ansøgningsområdet inkl. sikkerhedszonen, mens også i den sydøstlige del, og udgør ca. 2 km 2, hvilket svarer til ca. 11 % af det samlede område. Substratet på de to verificerede lokaliteter er overvejende stenet med en dækningsgrad af større sten på % af bunden. Lokaliteterne var dynamiske og flere steder med markante bølgeribber. Enkelte steder består substrat af sand, grus og småsten. I modsætning til substrattype 1b og 2 er type 3 meget heterogen. Mobile dyr som alm. søstjerne (Asterias rubens), stort søpindsvin (Echinus esculentus), slangestjerne (Ophiura albida), eremitkrebs (Pagurus bernhardus), taskekrabbe (Cancer pagurus), svømmekrabbe (Liocarcinus depurator) samt huller gravet af taskekrabber eller hummere blev registreret i naturtype 3. Desuden blev der set kutlinger (Gobiidae), fløjfisk (Callionymidae) og fladfisk. Sønelliker (Metridium senile) var dominerende på stenene, men der blev også registreret trekantsorm (Pomatoceros triqueter), polypdyr, søanemoner, dødningehåndkoraller (Alcyonium digitatum), gevirsvamp (Haliclona oculata) og forskellige andre dyriske svampe. Verifikationerne på substrattype 3 lå udenfor den fotiske zone, hvorfor der ikke var udviklet et makroalgedække. Overordnet set kan det nævnes, at faunaen på substrattype 3 var typisk for et område, der indeholder både større sten og sand. Der blev ikke registreret sårbare arter eller beskyttede naturtyper på substrattypen Biologiske forhold i relation til substrattype 4 Lokaliteten med substrattype 4 er fundet i forbindelse med type 3, og er substratmæssigt kendetegnet ved flere større sten over 10 cm end ved de andre substrattyper, og der er således % større sten. Sand, grus og mindre sten kan forekomme i varierende mængder. Der blev gennemført én visuel verifikation på substrattypen. Denne blev gennemført i ca. 23 meters dybde. Substrattype 4 forekommer primært i den nordvestlige del af ansøgningsområdet inkl. sikkerhedszonen og udgør ca. 0,3 km 2, hvilket svarer til ca. 1,5 % af det samlede område. Substrattype 3-4 er en bestrøningsbund bestående af sten i varierende størrelser, primært grus og småsten med enkelte større sten. Substrattypen er derfor defineret som en overgang mellem type 3 og 4. Der er flere store sten, som fylder flere kvadratmeter. Der er ikke observeret revstrukturer ved ROV-verifikationen. De større sten i substrattype 4 var domineret af bladmosdyr (Flustridae) og sønelliker (Metridium senile), men der var også dødningehåndkoraller (Alcyonium digitatum), 46 / 102

47 store søanemoner (Tealia [Urticina] felina) og polypdyr (Cnidaria). Herudover blev der registreret taskekrabber (Cancer pagurus), søstjerner (Asterias rubens), hestemuslinger (Modiulus modiulus) og en enkelt torsk (Gadus morhua). På trods af tilstedeværelsen af egnet fasthæftningssubstrat blev der, ligesom i de tre andre naturtyper, ikke registreret makroalger, hvilket formentlig skyldes, at verifikationslokaliteten ligger udenfor den fotiske zone. Opsummerende kan det nævnes, at der på denne naturtype ikke blev registreret arter, der var særegne for naturtypen, da mange af arterne også blev registreret på naturtype Bundfauna I nedenstående grafer beskrives resultaterne af undersøgelsen af bundfauna, der blev gennemført i naturtypekortlægningen i 2010/2011. Det samlede antal individer af infaunale organismer i delområde 3-1 er opgjort herunder i Figur 4-7. Figur 4-7 Total antal individer registreret i ansøgningsområde 3-1 i de udtagne HAPS bundprøver. De fleste prøver fra område 3-1 blev udtaget fra henholdsvis fint sand og groft sand. Børsteorme (Polychaeta) var altdominerende og blev fundet i 80 % af prøverne. Gruppen andet blev fundet i knap 30 % af prøverne, mens de øvrige grupper hver især kun blev fundet i ca. 14 % af prøverne. Antalsmæssigt dominerede børsteormene ligeledes med over 90 % af det samlede individantal med de største antal i prøverne taget på grovere sand (>0,5 mm). Gruppen andet udgjorde 5 %, mens de øvrige grupper hver især kun udgjorde godt 1 %. Biomassemæssigt var område 3-1 domineret af bløddyr (Mollusca) og pighuder (Echinodermata), hvilket skyldtes fund af flere store individer indenfor disse to grupper. 47 / 102

48 Middelkornsstørrelse (d50) Indvinding af sand til kystfodring VVM-redegørelse, ansøgningsområde 3-1 Ud fra de gennemførte kornstørrelsesanalyser, kan nedenstående korrelation mellem middelkornstørrelse og individrigdom udledes. 2,5 2 y = 0,0002x + 0,3449 R² = 0,449 1,5 1 0, Individer m -2 Figur 4-8 Middelkornstørrelsen plottet imod antal infaunale individer registreret i de udtagne HAPS bundprøver. Herfra kan det udledes, at der er relativt flere individer per m 2 ved større middelkornstørrelser end ved mindre. Opmærksomheden skal dog henledes på, at den indsatte tendenslinje kun beskriver ca. 45 % af variationen i datasættet, hvorfor slutninger i relation til infaunale organismers valg af habitat udelukkende skal ses som tendenser. I ansøgningsområde 3-1 blev der i gennemsnit registreret ca. 16 individer per udtaget HAPS bundprøve, hvilket svarer til ca individer per m Sammenfatning - bentisk fauna og flora Der blev gennemført visuelle verifikationer med ROV på i alt otte stationer i dybdeintervallet meters dybde, og på 50 lokaliteter blev der udtaget HAPS bundfaunaprøver. Ud fra disse visuelle verifikationer af de fire substrattyper kunne der verificeres fire forskellige naturtyper. Disse blev udpeget på baggrund af artssammensætningen på de verificerede lokaliteter. Det resulterende naturtypekort kan ses på Figur / 102

49 Figur 4-9 Naturtypekort for ansøgningsområde 3-1 samt den omkringliggende 500 m sikkerhedszone. Den nordvestlige del er præget af sten og domineret af naturtype 2 i mosaik med naturtype 1b, 3 og 4. Naturtype 1b blev registreret i et bælte fra den sydvestlige del af området til den nordøstlige del. Det sydøstlige hjørne af ansøgningsområdet inkl. sikkerhedszonen var domineret af naturtype 2. Overordnet set blev der registreret et faunasamfund, som der måtte forventes at befinde sig område 3-1, hvor substratet veksler mellem sandbund og sten i varierende udstrækning. Faunasamfundene var dog generelt både arts- og individfattige. Der var 49 / 102

50 dog tendens til flere dyr i naturtype 3 og 4. Desuden ligger området på dybt vand og derfor uden for den fotiske zone, hvilket udelukker makroalgevegetation trods egnet substrat til fasthæftning på de lokaliteter med sten Marine pattedyr I de danske farvande forekommer fire arter af havpattedyr regelmæssigt, de to små tandhvaler marsvin og hvidnæse samt sælerne spættet sæl og gråsæl. Marsvin er almindeligt forekommende i de danske farvande med undtagelse af Øresund og Østersøen. Hvidnæse er udbredt i hele Nordatlanten og ses jævnlig i Skagerrak og nordlige Kattegat. Forekomsten er imidlertid så sparsom, at den ikke indgår i denne konsekvensvurdering. Spættet sæl forekommer i alle danske farvande, hvorimod der kun bliver registreret få individer af gråsæl i Kattegat og i den danske del af Nordsøen. Derfor indgår gråsæl ikke i vurderingen af påvirkninger. Marine pattedyr er generelt beskyttede og marsvin og spættet sæl er særligt beskyttede under Habitatdirektivets bilag II. Marsvin er yderligere beskyttet under bilag IV. Derfor skal der ved marine aktiviteter i videst muligt omfang tages hensyn til disse marine pattedyr. I henhold til den marin Råstofbekendtgørelse (bekendtgørelse nr af 15. december 2009 om ansøgning af tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden) skal den ansøgte indvindingsaktivitet således konsekvensvurderes i relation til de i Habitatdirektivet beskyttede marine pattedyr. MARSVIN Marsvin Phocoena phocoena er den mest almindelige og den eneste ynglende hval i de danske farvande. Dyrenes vigtigste opholdssteder synes at variere noget alt efter årstiden, men særligt vigtige levesteder er bl.a. fundet i farvandet omkring Skagen, i Storebælt omkring Sprogø, farvandet syd for Gedser Odde, farvandet syd for Ebeltoft ved Djursland, det meste af Lillebælt samt farvandet omkring Als, Sønderborg og Flensborg Fjord (Teilmann et al., 2004). Der kendes ikke til specifikke yngleområder for arten i danske farvande, og da marsvin forekommer i farvande med stor variation i dybde, bundforhold, fiskeforekomst og forureningsgrad, er det vanskeligt at sige noget generelt om, hvilken type levested marsvinet foretrækker (Søgaard og Asferg, 2007). Hunnerne er drægtige i 11 måneder og føder i maj-juli. Det må formodes, at marsvin er mere følsomme over for forstyrrelser i denne periode samt parringssæsonen juliaugust (Søgaard og Asferg, 2007; Lockyer og Kinze, 2003). Undersøgelser udført af Danmarks Miljøundersøgelser har vist, at dyrene ofte dykker til bunden, hvor mange fisk holder til. Marsvinene er aktive hele døgnet og dykker 50 / 102

51 næsten lige så ofte om natten som om dagen. I de danske farvande foretrækker marsvinene dyk til mindre end 40 m, men i Skagerrak er målt dykkedybder på ned til 200 m ( Under de ret få store optællinger af hvaler, der er gennemført i de danske farvande, blev bestanden i Kattegat, Store- og Lillebælt, farvandet nord for Fyn samt den vestlige Østersø i 1994 estimeret til dyr og i 2005 til dyr (Teilmann et al., 2008). Den største kendte trussel mod marsvin kommer fra utilsigtet bifangst ved garnfiskeri, men også forurening, undervandsstøj, stærk bådtrafik og nedsat fødemængde kan have negativ indflydelse på marsvin. I Søgaard og Asferg (2007) nævnes desuden specifikt, at myndighederne skal være opmærksomme på påvirkning af marsvin ved anlægsarbejder på havet. Fra er der indsamlet omfattende data fra satellitsporing, fly og skibsoptælling samt akustiske optællinger af marsvin i danske farvande. Danmarks Miljøundersøgelser udarbejdede i 2008 en rapport, der samler alle relevante data fra disse undersøgelser om marsvins bevægelser og fordeling i danske og tilstødende farvande. Formålet var at kunne udpege og med tiden beskytte særligt vigtige områder med særlig høj tæthed af marsvin (Teilmann et al., 2008). Det mest betydningsfulde datasæt til udpegning af vigtige områder er fremkommet ved satellitsporing af 63 marsvin fra I den nordlige Nordsø og i de indre danske farvande blev desuden brugt akustiske registreringer som en uafhængig metode til at verificerede vigtige områder identificeret ud fra satellitsporingsdata (Figur 4-10). 51 / 102

52 B) Mar/apr C) Maj/jun D) Jul/aug E) Sep/okt F) Nov/dec Figur 4-10 Tætheden af marsvin i de indre danske farvande og den danske nordlige del af Nordsøen. Farverne illustrerer satellitsporingsdata (rød farve og lav % = områder med høj tæthed af dyr). Prikkerne illustrerer data fra akustiske undersøgelser, idet prikstørrelsen svarer til antal registreringer per km beregnet for hvert 10 km (Teilmann et al., 2008). 52 / 102

53 Baseret på populationsstudier og bevægelser af marsvinene har DMU inddelt udpegningen af vigtige områder i de danske farvande i fire midlertidige forvaltningsområder. I hvert forvaltningsområde er de vigtigste områder for marsvin derefter prioriteret på baggrund af den nuværende viden om populationer, tætheder, sæsonvariationer, tilstedeværelse af voksne hunner og andre relevante informationer. Inddelingen er: 1=meget vigtigt område, 2=medium vigtigt område og 3=mindre vigtigt område. I alt er 16 områder udvalgt og prioriteret, heraf de 12 i de indre danske farvande, to i den nordlige Nordsø og to i den sydlige Nordsø. De to områder i den nordlige Nordsø dækker over området omkring det nordlige Jylland (omkring Skagen) og Skagerrak (langs med Norskerenden) og ansøgningsområde 3-1 er ikke omfattet af disse områder. Derfor antages det, at området ikke er vigtigt for marsvin. De kan dog forekomme i området, specielt i vintermånederne (Figur 4-10). SPÆTTET SÆL Spættet sæl Phoca vitulina forekommer i alle danske farvande, men er dog sjælden i det sydfynske øhav og ved Bornholm. Arten er en udpræget kystnær sæl, som er afhængig af at kunne komme på land hele året. Det største antal spættede sæler forekommer på land i yngleperioden i juni-juli samt under fældningen i august. De kan dog observeres på land året rundt (Baagøe og Jensen, 2007). I Danmark har man talt de spættede sæler siden Dengang var bestanden på cirka 4000 dyr. Frem til 1987 voksede antallet af spættede sæler med ca. 12 % om året. I 1988 skete der et dramatisk fald i antallet af spættede sæler, idet mere en halvdelen af den danske bestand døde under en epidemi af mæslingevirus. I år 2005 var den samlede bestand af spættet sæl i Danmark omkring dyr, som ynglede på 16 lokaliteter. Dette tal viser, at de forskellige bestande af spættet sæl er vokset mellem 6 og 13 % om året siden I 2008 var den samlede bestand af spættet sæl i Danmark vokset til omkring dyr (Søgaard et al., 2008). Spættet sæl er især følsom overfor forstyrrelse i nærheden af de sandbanker og øer, hvor de yngler og hviler. De er specielt følsomme i yngleperioden samt under pelsfældningen, dvs. juni-september. Forekomsten af spættet i ansøgningsområde 3-1 er ikke beskrevet, men er næppe stor, da arten først og fremmest er tilknyttet kystnære farvande med gode fourageringsmuligheder og uforstyrrede hvilepladser på øer, sandbanker og rev (Skov- og Naturstyrelsen, 2005). Der findes en population af spættet sæl, som holder bl.a. til på banker og højsander ved øerne og langs dybene i Vadehavet. I forbindelse med havmølleparkerne ved Horns Rev blev den spættede sæls bevægelser kortlagt i 1999 og 2000 vha. radiotelemetri (Fiskeri- og Søfartsmuseet et al., 2000). Tidligere undersøgelser af radiomær- 53 / 102

54 kede sæler har vist, at enkelte individer har foretaget nordgående fødesøgningsvandringer, hvorefter de svømmer mod vest uden for radiosenderens rækkevidde (80 km) (set i Fiskeri- og Søfartsmuseet et al., 2000). Det forventes dog ikke, at der vil forekomme sæler fra Vadehavet i ansøgningsområdet. Et andet vigtigt område for spættet sæl er Limfjorden, hvor de forekommer på de centrale bredninger (Laursen, 2000). Sæler kan gennemføre lange vandringer for at søge føde, og derfor kan sæler fra Limfjorden potentielt fouragere i Nordsøen af og til. Det forventes dog, at forekomsterne af sæler fra Limfjorden er begrænset Fugle Ansøgningsområde 3-1 ligger mellem 3 og 7 km fra kysten og dermed så langt ude, at det ikke dækkes ved de landbaserede fugleoptællinger, der foretages fra den jyske vestkyst. Området dækkes heller ikke ved de standardiserede, landsdækkende optællinger af vandfugle fra fly (fx Petersen et al. 2010), der ikke omfatter farvandet ud for denne del af vestkysten. Fugleforekomsterne i området er derfor beskrevet ud fra optællinger fra skibe, som har dannet grundlag for flere rapporter (Jensen 1993, Skov et al. 1995, Ornis Consult 2000). FUGLEFOREKOMSTER AF INTERNATIONAL BETYDNING Skov et al. (1995) udpegede på baggrund af skibstællingerne 20 områder af international betydning for hav- og kystfugle i Nordsøen (inkl. det nordlige Kattegat). Ingen af disse internationalt vigtige marine områder ligger i umiddelbar nærhed af ansøgningsområdet. Det nærmeste område af international betydning omfatter dele af Skagerrak syd for Norske Rende og ligger i en afstand af minimum 25 km fra ansøgningsområdet. Det pågældende område, som omfatter et areal på i alt km 2, er særlig vigtigt for arterne storkjove og søkonge, og herudover rummer området internationalt betydende antal af sule, sølvmåge, alk og lomvie (Skov et al. 1995). Det nærmeste, udpegede EF-fuglebeskyttelsesområde er F23, Agger Tange, der ligger ca. 4 km fra ansøgningsområdets SØ-hjørne. Fuglebeskyttelsesområdet, som også omfatter de tilgrænsende vandarealer i Limfjorden (Krik Vig), er udpeget på grundlag af forekomsterne af ynglende land- og kystfugle samt rastende ande- og vadefugle (Tabel 4-5). Tabel 4-5 Udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelsesområde F23, Agger Tange Ynglefugle Rørdrum Rørhøg Klyde Hjejle Almindelig ryle (Engryle) Brushane Splitterne Fjordterne Rastende fugle Pibesvane Lysbuget knortegås Pibeand Krikand Spidsand Klyde Hjejle Lille kobbersneppe 54 / 102

55 Ynglefugle Havterne Dværgterne Mosehornugle Rastende fugle Af de nævnte udpegningsarter er det kun ternerne, der evt. kan forekomme i ansøgningsområdet. Andefuglene på udpegningsgrundlaget er alle planteædere, der fouragerer på land eller på vanddybder < 2 m. Splitternen genindvandrede som ynglefugl på Agger Tange i 2010 efter at have været forsvundet i en årrække. I 2010 ynglede 315 par på en ø i den nordlige lagune, og i 2011 var der ca. 750 ynglepar i området ( Splitterner fouragerer overvejende på marine fiskearter, især tobiser, og fuglene fra kolonien på Agger Tange kan fouragere både i Limfjorden og i Vesterhavet (Miljøcenter Aalborg 2007). Splitterner foretrækker normalt at fouragere ud for åbne kyster, hvor de opsøger relativt lavvandede områder med sandbund. Arten fouragerer ofte længere til havs og længere fra ynglekolonien end de øvrige ternearter, men dog stadig relativt kystnært (Glutz von Blotzheim & Bauer 1982). Blandt de øvrige ternearter er havternen klart den talrigeste i området. Arten yngler flere steder på Agger Tange, både i og omkring den nordlige lagune og på tangens sydlige del. Ynglebestanden svinger mellem 25 og 250 par (Miljøcenter Aalborg 2007, Havterner kan fouragere både i åbent hav og i mere beskyttede områder. Fødesøgningen foregår oftest på lavt vand nær ynglekolonierne, men fuglene kan dog fouragere op til 20 km fra kolonien (Glutz von Blotzheim & Bauer 1982). Dværgternen yngler kun på den sydligste del af Agger Tange, hvor bestanden tæller op til ynglepar, visse år betydeligt færre (Miljøcenter Aalborg 2007, Artens fødesøgning foregår oftest mindre end 1 km fra kysten og typisk på helt lavt vand (< 1 m vanddybde) (Glutz von Blotzheim & Bauer 1982, Cramp 1985, Perrow et al. 2006). Fjordternen synes nu at være forsvundet fra Agger Tange som ynglefugl (Miljøcenter Aalborg 2007, FOREKOMSTER AF FUGLE I ANSØGNINGSOMRÅDET Fuglefaunaen i ansøgningsområdet udgøres på grund af vanddybden (18-26 m) og afstanden til kysten dels af egentlige havfugle, der er tilpasset livet på det åbne hav, dels af mere kystbundne arter som måger og terner. De største koncentrationer af fugle i området forekommer i forbindelse med trækbevægelser forår og efterår, hvor fuglene enten trækker igennem området eller raster i en kortere eller længere periode for at søge føde. Andre arter overvintrer i området. Af udbredelseskortene i Skov et al. (1995) og Ornis Consult (2000) fremgår, at i alt hav- og kystfuglearter i én eller flere af årets måneder optræder i eller tæt på an- 55 / 102

56 søgningsområdet i tætheder, der overstiger 0,1 individer/km 2. De pågældende arter fremgår af Tabel 4-6, der også giver en kort beskrivelse af arternes fødegrundlag og generelle udbredelse i den østlige Nordsø. Af de nævnte arter er rød- og sortstrubet lom, splitterne og fjordterne på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, og rødstrubet lom, sortand, alk og søkonge er danske ansvarsarter. Tabel 4-6 Oversigt over forekomster af hav- og kystfugle i eller ved ansøgningsområde 3-1. Kun arter, der forekommer i tætheder 0,1 fugl/km 2 er medtaget. Kilder: Jensen (1993), Skov et al. (1995), Ornis Consult (2000). Art Generel udbredelse i den østlige Nordsø Tætheder i/ved område 3-1 (antal fugle/km 2 )* Vigtigste fødeemner Rødstrubet lom Hovedudbredelse langs den 1-10 (2,11) Fisk som fanges ved Sortstrubet lom** jyske vestkyst fra Vadehavet april - maj; dykning fra hav- til Hanstholm; foretrækker 0,1-1 okt. - nov. overfladen. vanddybder < 30 m. De største antal forekommer fra Nymindegab sydpå. Mallemuk Knyttet til det åbne hav; de < 1 hele året. Krebsdyr, fisk, fiskeaf- største tætheder forekom- Forekommer mest fald o.a. Fouragerer mer i de nordlige dele inkl. kystnært i svømmende på hav- Skagerrak. maj - juli (0,47) og overfladen. aug. - okt. (0,72). Sule Hovedudbredelse i den vestlige del af Nordsøen; ingen større koncentrationer i den østlige del. 0,1-1 maj - aug. Fisk som fanges ved styrtdykning. Sortand Udbredt kystnært langs hele 0,1-1 dec. - feb.; Overvejende muslinger, den jyske vestkyst; fore (1,72) der tages ved dykning trækker vanddybder 5-15 m. marts -maj. til bunden. Højeste tætheder ses fra Blåvandshuk til Sylt. Stormmåge Hovedsagelig kystnært i 1-10 (2,36) Invertebrater, fisk hele den østlige og sydlige dec. - feb.; og fiskeaffald, som del. 0,1-1 marts - juli; tages fra hav- 1-5 aug. - nov. overfladen. Sildemåge Største tætheder i Skager- 0,1-1 marts - april; Invertebrater, fisk rak og ud for den hollandske 1-5 maj - juni; og fiskeaffald, som kyst. Mindre kystbunden end 0,1-1 juli - okt. tages fra hav- de fleste andre måger. overfladen. Sølvmåge Udbredt i hele den østlige > 5 (5,87) nov. - feb.; Invertebrater, fisk Nordsø. De største tætheder 1-5 marts - april; og fiskeaffald, som i dansk farvand ses i Ska- 0,1-1 maj - okt. tages fra hav- gerrak (vinter) og ud for den overfladen. jyske vestkyst (Blåvandshuk - Skagen) (forår). 56 / 102

57 Art Generel udbredelse i den østlige Nordsø Tætheder i/ved område 3-1 (antal fugle/km 2 )* Vigtigste fødeemner Svartbag Forekommer ud for hele den > 0,1 (0,33-1,18) nov. Invertebrater, fisk jyske vestkyst. De største - feb.; og fiskeaffald, som tætheder ses i Skagerrak og 0,1-1 marts - april; tages fra hav- ud for den hollandske kyst 0,5-1 maj - okt. overfladen; også andre efterår og vinter. fugle. Ride Mere knyttet til åbent hav 1-10 (2,23) Små stimefisk og end de andre måger. De okt. - marts; krebsdyr, som tages fra største tætheder ses i Ska- 0,1 1 april - sep. havoverfladen; i mindre gerrak, Jammer Bugt, ved omfang fiskeaffald. Jyske Rev - Fisker Banke og ved Horns Rev. Splitterne Fjordterne De største tætheder forekommer i det tyske vadehav. Langs den jyske vestkyst ses mindre koncentrationer ved Horns Rev samt mellem Søndervig og Lodbjerg. Udbredt kystnært langs hele Nordsøens øst- og sydkyst. De højeste tætheder ses ud for Vadehavet og det hollandske Voordelta. 0,1-1 april - maj Fisk, især små stimefisk, som fanges ved styrtdykning 0,1-1 juli - sep. Fisk som fanges ved styrtdykning Lomvie Hovedudbredelse i den Ret kystnært: Fisk som fanges ved vestlige og nordvestlige 0,1-1 aug. - okt.; dykning fra havoverfla- Nordsø. I den østlige del ses 1-10 (1,53) den. de højeste tætheder i Ska- nov. - feb. gerrak mod syd til Jyske Længere fra land: Rev (1,43) marts - april; 0,1-1 maj - juni Alk Hovedudbredelse i den Ret kystnært: Fisk, især små stime- vestlige Nordsø. I den østli- 1-5 (1,92) fisk, som fanges ved ge del ses de højeste tæt- okt. - nov.; dykning fra hav- heder i Skagerrak mod syd 0,1-1 dec. - feb. overfladen. til Jyske Rev og ud for Blå- Længere fra land: vandshuk. 0,1-1 marts - juni Søkonge Knyttet til det åbne hav; hovedudbredelse i Skagerrak syd for Norske Rende. 0,1-1 okt. - feb., fortrinsvis ret langt fra land Små krebsdyr og småfisk, som fanges ved dykning fra havoverfladen. * Uden for de anførte perioder er tætheden < 0,1 fugl/km 2. Antal i parentes er de tætheder, der er anvendt af Skov et al. (1995) ved modellering af totalbestanden (kun vist i udvalgte tilfælde). 57 / 102

58 ** De to arter er behandlet samlet, da de kan være vanskelige at skelne under optællinger. Rødstrubet lom vurderes at være langt den almindeligste ved den jyske vestkyst. Vurderingen af påvirkninger på fugle i relation til sandindvinding i ansøgningsområde 3-1 er behandlet i afsnit 6.3 og Fisk og fiskeri Redegørelsen af fiskebestande og fiskeri i ansøgningsområde 3-1 ud for den jyske vestkyst er baseret på eksisterende viden samt oplysninger tilvejebragt ved henvendelse til Thyborøn Fiskeriforening. Nordsøen er et af verdens rigeste fiskevande og giver ophav til et intensivt kommercielt fiskeri. Fiskeriet i Nordsøen udgør ca. 4 % af verdensfiskeriet og Danmark står for knap halvdelen af Nordsøfangsten. Ca. 80 % af det danske fiskeri foregår i Nordsøen og Skagerrak. Der er registreret ca. 230 forskellige fiskearter i Nordsøen, hvoraf de 11 er kommercielt vigtige. Disse er torsk, kuller, hvilling, sej, rødspætte, tunge, makrel, sild, sperling, brisling og tobis (OSPAR Commission, 2000). Gennem de seneste årtier er der sket store ændringer i hyppigheden af de forskellige fiskearter, hvilket primært tilskrives intensivt fiskeri. Området er domineret af sand, grus og småsten, hvilket især foretrækkes af fladfisk og tobis, der også bruger mere lavvandede og kystnære områder til opvækst. Juvenile fisk opholder sig kystzonen over længere perioder for at finde føde såsom bunddyr, rejer og til dels småfisk. Tabel 4-7 De vigtigste kommercielle og ikke kommercielle fiskearter, der forekommer langs den jyske vestkyst i 15-25m s dybde. Modificeret ud fra DHI (2000b). Art Fødeemne Gydeområde Gydetidspunkt Opvækstområde Tunge Krebsdyr, orm, Sydlige Nordsø April-juni Meget lavt vand langs (Solea solea) tyndskallede m kyster muslinger 6-12 C Rødspætte Krebsdyr, orm, Sydlige og Januar-april Langs kyster, de (Pleuronectes muslinger centrale Nordsø vigtigste i Vadehavet platessa) m 6 C Pighvarre Tobis, torsk, Ingen kendte April-august Langs kyster (Psetta maxima) fladfisk, krebsyr, områder i dansk muslinger EEZ i Nordsøen Slethvar Fisk, krebsdyr Nordsøen (Scophthalmus m rhombus) Ising Orm, krebsdyr, Hele Nordsøen April-juni 58 / 102

59 (Limanda liman- muslinger, slan m da) gestjerner Torsk Tobis, sild, fisk, Hele Nordsøen Januar-april Jyske Vestkyst, den (Gadus morhua) krebsdyr, orm, 10 m og dybere centrale del af Nord- muslinger 4-6 C søen Kulmule Sild, torsk, blæk- Nordlige Nordsø December-juli (Merluccius sprutter m merluccius) Brisling Zooplankton, Sydøstlige Januar-juli (Sprattus sprat- (krebsdyr), fiske- Nordsø tus) yngel m Sild Zooplankton, Østlige del af September- Sydlige og østlige (Clupea haren- fiskelarver Nordsøen oktober Nordsø inkl. Jyske gus) m Æg fastklæbes på vestkyst i dansk EEZ groft sand og grus Alm. fjæsing Kutlinger, tobiser, Langs kysterne Juni-august (Trachinus draco) hesterejer, orm m Grå knurhane Mindre fisk, Ved kysterne og April-august (Eutrigla gurnar- bunddyr dybere dus) m Hestereje Bunddyr Langs kysterne 2-3 om året (Crangon 0-20 m Æg bæres 1-2 crangon) måneder Kysttobis Zooplankton, Kystnært Marts-april og Samme som de voks- (Ammodytes krebsdyr, orm < 30 m september nes tobianus) Æg i grus Havtobis Zooplankton, Mest på banker December-januar Samme som de voks- (Ammodytes fiskeyngel, bund- < 80 m Æg i grus nes marinus) dyr Plettet tobiskon- Zooplankton, Langs kysterne April-august Samme som de voks- ge juvenile sild, og dybere Æg i grus nes (Hyperoplus bunddyr, tobisyn m lanceolatus) gel Stribet fløjfisk Små bunddyr bl.a. Langs kysterne April-august (Callionymus orm og ud til 400 m lyra) dybde Plettet fløjfisk Små bunddyr bl.a. Langs kysterne April-august (Callionymus orm og ud til 400 m maculatus) dybde Sandkutling Krebsdyr, orm Langs kysterne Sommer (Pomatoschistus Sand Æg på skaller - minutus) bevogtes Spættet kutling Krebsdyr, orm Langs kysterne Sommer (Pomatoschistus Hård bund Æg på skaller - pictus) bevogtes 59 / 102

60 Krystalkutling Zooplankton Langs kysterne Sommer (Crystallogobius og ud til 400 m Æg på ormerør - linearis) dybde bevogtes Glaskutling Zooplankton Langs kysterne Sommer (Aphia minuta) og ud til 700 m Æg på skaller - dybde bevogtes Torsk (Gadus morhua) er en kommercielt vigtig fiskeart, som primært forekommer i områder med stenet bund. Ansøgningsområdet består primært af sand og grus med enkelte lokale stenrev, men antages for, at være af underordnet betydning for denne art. Torsken gyder i store dele af den centrale og sydlige del af Nordsøen. De pelagiske larver føres med strømmen nordpå ud for den jyske vestkyst (Worsøe et al., 2002). Ansøgningsområde 3-1 er dog ikke et kendt gyde- eller opvækstområde. Tobis, Havtobis (Ammodytes marinus) er den hyppigst forekommende tobis, men der findes også kysttobis (Ammodytes tobianus) og plettet tobiskonge (Hyperolus lanceolatus). Tobis er en vigtig kommerciel industrifisk i Nordsøen, men der er ikke fiskeri på tobis i kystnære farvande. Desuden er tobis et vigtigt byttedyr for bl.a. torsk. Den lever selv af zooplankton, fiskeæg og larver samt små bunddyr og er stort set stationær. Tobisen lever nedgravet i havbunden, når den ikke søger efter føde i de frie vandmasser. Den foretrækker en ret grov sandbund med mediankornstørrelser på mellem 0,25 og 1,2 mm, når den graver sig ned. Om sommeren svømmer den frit omkring og er mere aktiv i længere perioder, hvor den søger føde bestående af små planktoniske krebsdyr. De forekommer i stort antal på revler og banker, hvor der er stærk strøm og turbulens, hvor deres føde (små krebsdyr) forekommer i store tætheder. Dette betyder, at der er forskel på, hvor tobisen graver sig ned, og hvor den søger føde (Støttrup et al, 2005). 60 / 102

61 Figur 4-11 Udbredelse af havtobis i Nordsøen baseret på fiskepladser (fra kilde DTU Aqua, 2012). Tobisfiskeriet i det danske EEZ er koncentreret omkring Horns Rev, Jyske Rev (DTU Aqua, 2012). Sild (Clupea harengus). Der findes flere gydebestande i Nordsøen, men det er ikke muligt at adskille dem fiskerimæssigt og derfor forvaltes de som en bestand. De gyder demersalt og æggene fastklæbes på groft sand og grus i en dybde af 10 til 20 m. Når æggene er klækket, driver de med strømmen til opvækstområderne. Der findes flere kendte gydeområder i Nordsøen, som dog primært ligger i den vestlige del af Nordsøen og ikke langs den jyske vestkyst (Worsøe et al., 2002). Der er derfor ikke nogle kendte gydeområder nær ansøgningsområde 3-1. Brisling (Sprattus sprattus). Brisling er en pelagisk stimefisk ligesom sild, der lever i fjorde og kystnære farvande men også i brakvand. Brislingen gyder i pelagiske æg mellem januar og juli i Nordsøen. Brislingeæg forekommer i størstedelen af brislingens udbredelsesområde. Der er dog identificeret specifikke områder, hvor der er høj forekomst af gydende individer bl.a. den sydøstlige Nordsø og Skagerrak, men ikke i nærheden af ansøgningsområde 3-1 (Worsøe et al., 2002). Fladfisk (rødspætte (Pleuronectes platessa), tunge (Solea solea), pighvar (Psetta maximus), slethvar (Scophthalmus rhombus), ising (Limanda limanda)) specielt tunge og rødspætte er vigtige kommercielle arter i ansøgningsområdet. Kystområdet nær Agger Tange er et vigtigt opvækstområde for rødspætter. I maj måned, når temperaturen når C, trækker et-årige og ældre rødspætter ind i området. Hen mod efter- 61 / 102

62 året søger de mod dybere vand (Støttrup et al, 2005). Vadehavet og området nord for Thyborøn er vigtige opvækstområder for rødspætter, hvorimod området fra Horns Rev til syd for Thyborøn ikke anses som vigtigt opvækstområde. I Nordsøen fanges rødspætter i blandede fiskerier, hvor andre arter er målarter, f.eks. i bundtrawl efter torsk eller bomtrawl efter tunge (Støttrup et al, 2006). Den jyske vestkyst er et vigtig rekrutteringsområde for rødspættebestandene i Nordsøen og for flere af de fjorde, der findes langs vestkysten. Forskellige bundlevende fisk såsom fladfisk, fløjfisk og kutlinger er almindeligt forekommende i kystzonen langs den jyske vestkyst (Støttrup et al, 2005). Hestereje (Crangon crangon) er en kommerciel art, der lever i stort set alle danske farvande fra 0 til 20 m dybde. Der foregår fiskeri efter hesterejer langs den jyske vestkyst, men primært mere sydligt end ansøgningsområde 3-1. Fiskeriet foregår med bomtrawl konstrueret til denne type fiskeri. FISKERI Trawlfiskeri er ifølge bekendtgørelse nr. 18 af 14. januar forbudt inden for en afstand af tre sømil fra lavvandslinien. Langt størstedelen af ansøgningsområde 3-1 ligger inden for 3 sømilegrænsen (Tabel 4-8), hvilket betyder, at sandindvindingsaktiviteter i dette område kun vil påvirke trawlfiskere i ringe grad. Tabel 4-8 Afstanden fra ansøgningsområde 3-1 til kysten. Område 3-1 Sømil Kilometer Minimum afstand til kysten 1,5 2,8 I 2000 blev flere fiskeriforeninger kontaktet i forbindelse med en VVM-redegørelse i relation til sandindvinding langs den jyske vestkyst i indvindingsområderne 562-AB Agger, 562-AC Thyborøn og 562-AD Ferring, der ligger i nærheden af nærværende ansøgningsområde (DHI, 2000c). Langt størstedelen af fartøjerne fra Agger-Krik Fiskeriforening ligger i Thyborøn. Få mindre garnfartøjer fra den flåde vil evt. blive påvirket. De resterende fartøjer fra denne fiskeriforening var industritrawlere og hummerbåde, der fiskede længere ude i Nordsøen og Skagerrak. Fra Thyborøn Fiskeriforening var det især garnfartøjer, snurrevodsfartøjer og hesterejefartøjer, der ville blive berørt af indvindingsaktiviteterne i de tre gamle indvindingsområder. Der var flere kommercielle arter, der blev fisket i området og i det følgende listes de arter, der primært forventes at blive fisket i området. Oplysningerne er baseret på (DHI, 2000c). 62 / 102

63 - Tunge i sæsonen marts til juli. Der har dog været tendens til at sæsonen starter tidligere. - Pighvar, slethvar og ising fanges i sommerhalvåret. - Kulmule, er i visse år talrige i gydeperioden, når de trækker ind på lavt vand langs vestkysten. - Torsk og rødspætte fiskes i vinterhalvåret. Især i sommerhalvåret (marts-september) er dybder fra 5 25 m med sandbund langs hele den jyske vestkyst meget vigtig for mindre fartøjer (fartøjer < 20 tons). Ansøgningsområde 3-1 ligger i netop dette dybdeinterval. Thyborøn Havns Fiskeriforening blev kontaktet i efteråret 2012 i forbindelse med nærværende VVM-redegørelse. Brev fra fiskeriforeningen kan ses i Bilag 5. De oplyser, at der i ansøgningsområde 3-1 og 3-2 tilsammen fisker ca. 30 garnfartøjer og ca. 10 trawlfartøjer. Antallet af fartøjer er dog meget afhængig af hvilke fiskemuligheder der er det enkelte år og varierer derfor meget. Garnfiskerne fisker tunger fra 1. april til 1. juli, mens rødspættefiskeriet foregår hele året. Mindre trawlfartøjer fisker blandet fisk hele året. Der fiskes efter sild, brisling, ål, hornfisk, rødspætter og tunger i perioden 1. januar til 1. september, mens nogle muligvis fisker efter de nævnte arter hele året Opsummering Nærværende undersøgelse er blevet gennemført efter de højeste standarder for området. Via den gennemførte naturtypekortlægning, som blev gennemført i 2010 og 2011, kan ansøgningsområde 3-1 inddeles i særegne substrattyper med hver deres biologiske karakteristika, som har dannet rammerne for det udarbejdede naturtypekort. For en række faglige felter er eksisterende viden så som data fra offentlige databaser og faglige rapporter fra offentlige myndigheder, blevet benyttet. 63 / 102

64 5. SEDIMENTSPREDNING 5.1. Indledning Vurdering af eventuelle effekter ved indvindingsaktiviteter i ansøgningsområde 3-1 på de biologiske samfund er vurderet ud fra en spredningsmodellering, som blev gennemført i 2000 af DHI (DHI, 2000a). Desuden er der benyttet en VVM redegørelse i relation til indvinding af råstoffer på Jyske Rev (Orbicon, 2006) samt en rapport om miljøeffekter ved anvendelse af store fartøjer til råstofindvinding på havbunden (DHI, 2010). I nedenstående afsnit gengives udvalgte pointer fra denne redegørelse ligesom resultater fra tilsvarende undersøgelser inddrages. For yderligere detaljer henvises til originaludgivelsen Metode Til modelarbejdet er der benyttet forskellige modeller, hvor MIKE 21 HD blev benyttet til hydrauliske simuleringer og MIKE 21 PA blev benyttet til at simulere spredning af sediment. Forudsætninger for modelberegningerne var en indvindingsmængde 2,4 mio. m 3 og en worst-case scenario på 3 mio. m 3. Det forudsættes, at materialet indvindes med slæbesugning. Ved en sådan metode vil den fraktion, der ikke sedimenterer i sandsugerens lastfacilitet blive ledt tilbage til havet via fartøjets sold. I relation til nærværende undersøgelse, så vurderes både materialetype, strømforhold i området samt modellerede mængder som værende sammenlignelige. Fra ansøgningsområde 3-1 ønskes der således indvundet i gennemsnit m 3 per år, (maksimalt m 3 ) med en maksimal indvindingsmængde over 10 år på 2,97 mio. m Potentielt sedimentspild I henhold til gældende indvindingstilladelser har Kystdirektoratet tidligere målt sedimentspildprocenter i indvindingsområder (område 562-AC Thyborøn, 562-AD Ferring og 662-AB Agger) langs den jyske vestkyst. Kravene i indvindingstilladelserne har været, at der ved indvinding højst må forekomme sedimentspild i fraktionen under 0,125 mm på 5 % (vægtprocent) af det samlede afgravede materiale. Der er målt spild fra hvert indvindingsområde for hvert enkelt skib. Det betyder, at der hvert år foretages nye analyser af spild. Den maksimale spildprocent i de tre områder fra 12 forskellige fartøjer i perioden oversteg ikke 2 % undtagen i enkeltstående tilfælde, hvor spildet var 5-10 %. I relation til nærværende undersøgelse blev der indsamlet 58 HAPS bundprøver til bestemmelse af kornstørrelser. Ud fra analyserne af kornstørrelserne i HAPS prøverne blev der udarbejdet 58 kornkurver (se appendiks til GEO, 2011). Generelt er fraktionen af materiale under 0,1 mm meget lav. Det ses, at 78 % af prøverne indeholder mindre end 5 % materiale med kornstørrelse under 0,1 mm. I resten af prøverne er indholdet af materiale under 0,1 mm mellem 5-60 % samt en enkelt prøve med 92 %. 64 / 102

65 Områder med høj andel af materiale under 0,1 mm er dog ikke attraktive i relation til sandindvinding. Sedimentspredningen i område 562-AD Ferring blev modelleret i Der blev udført simulering af suspenderet sedimentkoncentration ved en indvindingsmængde på 0,65 mio. m 3 og et sedimentspild på 2,5 % over en indvindingsperiode på ca. 5 uger. I simuleringen er det forudsat, at indvinding sker med op til tre mindre skibe ad gangen med en samlet lastkapacitet på i alt ca m 3 (Figur 5-1) (DHI, 2000a). Sedimentspredningen i område 562-AC Thyborøn blev også modelleret i 2000 ved en indvindingsmængde på ca. 1,0 mio. m 3 med et sedimentspild på 5 % over en indvindingsperiode på ca. 7 uger. Det blev forudsat, at indvindingen foregik med op til tre mindre skibe ad gangen med en samlet lastkapacitet på m 3 (Figur 5-2) (DHI, 2000a). På Figur 5-1 og Figur 5-2 ses det, at sedimentspildet primært spredes i nord- og sydgående retning, og vil derfor ikke have nogen effekt på kystnære områder. Desuden aftager sedimentkoncentrationen relativt hurtigt med voksende afstand fra indvindingsstedet. 65 / 102

66 Figur 5-1 Simuleret fordeling af overskridelsesfrekvenser for suspenderet sedimentkoncentrationer på hhv. 5 g/m 3 og 15 g/m 3 som følge af indvindingsaktiviteter i området 562-AD Ferring med op til tre fartøjer i indvindingsområdet. Figurerne er baseret på en årlig indvinding på 0,65 mio. m 3 og en spildprocent på 2,5 % (DHI, 2000a). 66 / 102

67 Figur 5-2 Simuleret fordeling af overskridelsesfrekvenser for suspenderede sedimentkoncentrationer på hhv. 5 g/m 3 og 15 g/m 3 som følge af indvindingsaktiviteter i område 562-AC Thyborøn med op til tre fartøjer i indvindingsområdet. Figurerne er baseret på en årlig indvinding på ca. 1 mio. m 3 og en spildprocent 5,0 % (DHI, 2000a). KDI ønsker at have mulighed for at benytte større skibe end hidtil, hvilket vil sige skibe med en kapacitet på maksimalt m 3. I en rapport for By- og Landskabsstyrelsen, 2010 omkring miljøeffekter ved anvendelse af store fartøjer til råstofindvinding vurderes det, at indvinding udført med færre men større skibe samlet set ikke giver 67 / 102

68 øgede spildmængder eller øget påvirkning af miljøet (DHI, 2010). Sedimentfanerne forventes dog at være større ved indvinding med større skibe, men dette opvejes af, at de vil forekomme i kortere i tidsrum, da de større skibe har større lastkapacitet Opsummering Resultaterne fra spildsimuleringerne i 2000 fra scenario 1 (det realistiske) viser, at områder, hvor den suspenderede sedimentkoncentration overstiger 5 g/m 3 og 15 g/m 3 begrænser sig til at være i umiddelbar nærhed af indvindingslokaliteten. Højst 5 % af indvindingstiden vil der forekomme koncentrationer over 5 g/m 3 uden for indvindingsområdet. Sedimentationen i indvindingsperioden vil sjældent overstige 10 kg/m 2 (ca. 10 mm) og vil være begrænset til områder nær graveaktiviteterne (DHI, 2000a). Scenario 2 fra undersøgelserne i 2000 er opstillet som worst case scenario, hvor de maksimale indvindingsrater benyttes. Den maksimale indvindingsrate er 3 mio. m 3, hvilket svarer til det dobbelte af den maksimale indvindingsrate i nærværende ansøgningsområde (1,485 m 3 ). Områder hvor den suspenderede sedimentkoncentration overstiger 5 g/m 3 og 15 g/m 3 begrænser sig også til at være i nærheden af indvindingslokaliteten. Områder påvirket af spildkoncentrationer over 5 g/m 3 er maksimalt 11 km 2 og vil hovedsageligt være inden for indvindingsområdet. Sedimentationen vil forekomme inden for eller nær indvindingsområdet (DHI, 2000a). Desuden konkluderes det, at sedimentet vil spredes i nord- og sydgående retning og derfor ikke have nogen effekt på de kystnære områder. Baggrundskoncentrationen anslås til at være 2-10 g/m 3, og det vurderes derfor, at sandindvindingen ikke vil have nogen betydelig effekt på miljøet. 68 / 102

69 6. INTERNATIONAL NATURBESKYTTELSE 6.1. Indledning Ansøgningsområde 3-1 ligger ca. 3 km nordøst for Natura 2000-område 219 Sandbanker ud for Thyborøn, der indeholder Habitatområde H253 (Helmig og Dahl, 2007). Udpegningsgrundlaget for begge områder er 1110 sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand. Der er ikke specifikt nævnt bilag II eller IV arter i habitatområdernes udpegningsgrundlag. Dog gennemføres en vurdering vedr. potentielle effekter på marsvin og spættet sæl, da det ikke på forhånd kan afvises at arterne optræder i nærområdet. Spættet sæl er kun listet på Bilag II, og ikke Bilag IV som marsvin. Som beskrevet i afsnit ligger ansøgningsområdet desuden ca. 4 km fra EFfuglebeskyttelsesområde nr. 23, Agger Tange, der samtidig er Ramsarområde. Figur 6-1 Oversigtskort med ansøgningsområder, sikkerhedszoner og nærtliggende Natura 2000-områder. 69 / 102

70 6.2. Potentielle effekter på beskyttede naturtyper Den potentielle effekt på den beskyttede naturtype sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand ved sandindvinding kan potentielt afstedkomme fra følgende aktiviteter: - Sandindvinding ved slæbesugning - Sedimentspild - Sejlads med indvindingsfartøjer Vurdering af effekten ved sandindvinding Ved indvinding af sand ved slæbesugning, vil den del af havbunden, der direkte bliver påvirket af slæbesugningen, være defineret af slæbehovedets diameter, i dette tilfælde 1,5-2 meter (evt. op til ca. 4 meter ved slæbesugning med store skibe). Den samlede indvinding vil være begrænset i omfang, og de direkte fysiske effekter vil ikke strække sig udenfor områdets afgrænsning. Grundet den store afstand mellem ansøgningsområdet og habitatområdet, vurderes det som usandsynligt, at slæbesugningen vil kunne påvirke udpegningsgrundlaget for habitatområde H253 negativt Vurdering af effekten ved sedimentspild Det sedimentspild, der potentielt set kan opstå ved sandindvinding, er modelleret i DHI (2000a) og er behandlet i relation til nærværende råstofefterforskning i kapitel 5. Resultaterne fra denne redegørelse viser, at spredning af spildmateriale forventes at være relativt begrænset og spredes primært i nord- og sydgående retning. Desuden aftager sedimentkoncentrationen generelt hurtigt ved voksende afstand til selve indvindingsstedet. Således forventes der indenfor ansøgningsområdet en maksimal pålejring på ca. 10 mm. Samtidigt forventes det, at mængden af suspenderet materiale i vandfasen kun helt tæt på indvindingsaktiviteten vil overstige baggrundskoncentrationen for suspenderet materiale. Grundet den store afstand mellem ansøgningsområde og ovennævnte habitatområder, vurderes det som usandsynligt, at slæbesugningen vil kunne påvirke udpegningsgrundlaget for habitatområde H253 negativt Vurdering af effekten ved sejlads Alle fartøjer er udstyret med AIS til overvågning af fartøjets bevægelser, og det vurderes derfor, at risikoen for ulykker vil være yderst begrænset. Desuden afmærkes indvindingsområdet, og der orienteres om sandsugning i Efterretning for søfarende og ved henvendelse til lokale fiskeriforeninger. Det vurderes derfor, at der ikke vil være nogen negativ påvirkning af udpegningsgrundlagene for Habitatområde H253. Sejlruten mellem ansøgningsområde 3-1 og de kyststrækninger, hvor det indvundne materiale skal benyttes, er beliggende langt fra habitatområderne H253. Således syn- 70 / 102

71 tes det usandsynligt, at sejlads i forbindelse med indvinding af råstoffer i område 3-1 vil kunne påvirke udpegningsgrundlaget for ovennævnte habitatområder negativt Potentielle effekter på Fuglebeskyttelsesområde nr. 23 Sandsugning kan potentielt påvirke fugle i og nær indvindingsområdet på flere måder (se kapitel 7 for en oversigt). Blandt de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. 23, er det som nævnt i afsnit kun terner, der potentielt kan benytte ansøgningsområde 3-1 til fødesøgning. Den eneste relevante art vurderes at være splitterne, idet havterne og dværgterne i højere grad er knyttet til lavvandede områder nær kysten. Splitternen er desuden den p.t. talrigeste ynglende terneart i fuglebeskyttelsesområdet, med op til 750 ynglepar i en koloni lidt over 5 km fra ansøgningsområdet. Splitterner fouragerer oftest på små stimefisk. Det hyppigste bytte er tobiser, men arten kan også tage eksempelvis sildefisk. Byttet lokaliseres ved hjælp af synet og tages ved styrtdykning fra 5-10 meters højde. Den maksimale dykkedybde er 1,5-2 m (Cramp 1985). Splitterners fødesøgning er derfor potentielt sårbar over for aktiviteter, der mindsker de lokale bestande af små stimefisk og/eller reducerer sigtdybden i vandet. Sigtdybden i ansøgningsområdet er under naturlige forhold stærkt variabel og afhænger af vindforhold, algeopblomstringer m.m. Under ugunstige forhold kan sigtdybder på under 1 m forekomme, men dette synes dog at være forholdsvis sjældent (Figur 4-4). Som beskrevet i kapitel 5 vil de områder, hvor koncentrationen af suspenderet stof i vandet i forbindelse med råstofindvindingen vurderes at ville overstige 15 g/m 3, være begrænset til arealer i umiddelbar nærhed af indvindingslokaliteten. Da substratet kun indeholder små mængder finkornet materiale (jf. afsnit 4.5), vurderes koncentrationer på under 15 g/m 3 som ubetydelige i forhold til de naturlige variationer i vandets turbiditet. Indvindingen vil således kun reducere sigtdybden kortvarigt og i et mindre område. Det opslæmmede sediment spredes i nord- og sydgående retning og vil derfor ikke påvirke de mere kystnære områder. Pelagiske fiskearter er ofte følsomme over for en øget turbiditet. Det vurderes derfor, at mængden af pelagiske fisk i forbindelse med sandindvindingen kortvarigt vil blive reduceret i et mindre område omkring indvindingslokaliteten, jf. afsnit 7.9. På baggrund af ovenstående vurderes, at indvindingen vil medføre en kortvarig forringelse af splitternernes fourageringsmuligheder i et mindre område omkring den aktuelle indvindingslokalitet. Arealet af dette område vil være relativt ubetydeligt i forhold til den samlede mængde egnet fourageringshabitat, der er til rådighed for fuglebeskyttelsesområdets bestand af splitterner. Hertil kommer, at ansøgningsområdet generelt må vurderes som lidet attraktivt for splitternerne, idet det ligger længere fra kysten og på større vanddybde end de områder, der normalt foretrækkes af arten (jf. afsnit 4.6.5). 71 / 102

72 Indvindingsfartøjets fysiske tilstedeværelse i området samt den dermed forbundne støj (skræmmevirkning) vurderes kun at påvirke splitternerne i helt ubetydeligt omfang. Denne vurdering bygger bl.a. på, at terner almindeligvis ikke viser flugtreaktioner over for skibe og ofte fouragerer i fx havneområder. Vurderingen i forhold til de internationale fuglebeskyttelsesområder er sammenfattet i nedenstående tabel. Tabel 6-1 Potentielle effekter af sandindvinding i ansøgningsområde 3-1 på relevante arter (splitterne), der indgår i udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. 23. Påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Sedimentspredning Mindre Lokal Kort Ubetydelig* Visuelle effekter Ubetydelig Lokal Kort Ubetydelig Støj Ubetydelig Lokal Kort Ubetydelig * Da ansøgningsområdet ikke er et vigtigt område for arten Bilag II og IV arter I basisanalysen for habitatområde H253 nævnes enkeltarterne marsvin og spættet sæl. Arterne er ikke nævnt i udpegningsgrundlaget for ovennævnte habitatområder, men da marsvin er inkluderet på habitatdirektivets bilag IV for enkeltarter, der skal tages specielt hensyn til, skal der tages konkret stilling til mulige negative effekter på arternes overlevelse og udbredelse ved nærværende projekt. Spættet sæl er inkluderet på bilag II, og er også omfattet af denne VVM. Potentielle effekter på de i bilag II og IV nævnte arter er nærmere behandlet i kapitel 7.7, mens de eksisterende forhold i relation til marine pattedyr er beskrevet i kapitel / 102

73 7. POTENTIELLE PÅVIRKNINGER PÅ NATUR, FLORA & FAUNA 7.1. Indledning I nedenstående kapitel vil potentielle effekter ved sandindvinding fra ansøgningsområde 3-1 blive behandlet. Der vil således blive taget konkret stilling til påvirkningens omfang i relation til tilstedeværende biologiske samfund, påvirkningens grænseoverskridende karakter, påvirkningsgrad og kompleksitet sammenholdt med påvirkningens intensitet, udbredelse, varighed og sandsynlighed. Indvinding af marine råstoffer kan potentielt set påvirke de biologiske samfund negativt. Påvirkningens karakter kan inddeles i den forstyrrelse, som selve indvindingsaktiviteten vil have på bl.a. fauna- og florasamfund samt i den del, som vedrører sejlads og håndtering af råstofferne Metode Områdets sårbarhed overfor potentielle forstyrrelser i driftsperioden er vurderet ud fra de gennemførte feltundersøgelser i det ansøgte område samt eksisterende viden om området. Undersøgelsesprogrammet er blevet godkendt af Naturstyrelsen og er designet til at afdække kendte og potentielle miljømæssige aspekter på bentisk fauna og flora. Kombinationen af geofysiske og biologiske undersøgelser har erfaringsmæssigt vist sig som den optimale løsning på geologiske og biologiske kortlægningsopgaver. Det skal således understreges, at grundlaget for den aktuelle vurdering af effekter på bentisk fauna og flora er empiriske data af høj kvalitet, indsamlet efter de højeste standarder for området. For at vurdere det potentielle spild af havbundsmateriale i forbindelse driftsaktiviteterne blev der benyttet en allerede gennemført hydraulisk spredningsmodellering (DHI, 2000a). Denne undersøgelse blev gennemført i et område, der geografisk, materialemæssigt og indvindingsmængdemæssigt var sammenligneligt med forholdende i ansøgningsområde 3-1 (se kapitel 0). Analyserne blev gennemført af erfarne modellører med stor ekspertise indenfor modellering af sedimentspild i marine områder. Kvaliteten af denne modellering vurderes derfor som værende høj. Der blev gennemført omfattende feltarbejde for at verificere og karakterisere substratog naturmæssige elementer, hvilket resulterede i et heldækkende substrat- og naturtypekort. Dette arbejde blev gennemført af GEO og Orbicon i 2010 og 2011 (GEO og Orbicon, 2010; GEO og Orbicon, 2011). Derudover blev der benyttet en række forskellige litterære kilder for vurderinger på marine pattedyr, fisk og fiskeri, fugle samt bentisk fauna og flora. Der er således blevet benyttet statusrapporter fra tilsvarende anlægsaktiviteter i ind- og udland samt originalartikler fra udenlandske tidsskrifter. Datakvaliteten af disse litterære kilder er høj. 73 / 102

74 Overordnet er selve vurderingen foretaget på baggrund af de projektaktiviteter og påvirkninger, der er listet i Tabel 7-1. Vurderingen af virkninger på miljøet er foretaget ud fra opstillede kriterier indenfor følgende fokuspunkter: Intensitet - Ubetydelig Der vil ikke være nogen/eller kun ubetydelige virkninger på strukturen eller funktionen af receptoren - Mindre Der vil være en mindre virkning på strukturen eller funktionen af receptoren, men dens grundlæggende struktur og funktion bevares - Moderat Der vil i nogen grad være en virkning på strukturen eller funktionen af receptoren. Strukturen/funktionen af receptoren vil delvist gå tabt - Høj Der vil i høj grad være en virkning på strukturen og funktionen af receptoren. Strukturen /funktionen af receptoren vil fuldstændigt gå tabt Udbredelse af miljøpåvirkning f.eks. vurderet ud fra proportion eller geografisk afgrænsning. - Lokalt virkningen vil være begrænset til projektområdet - Regionalt Virkningen vil være begrænset til projektområdet og op til 20 km udenom. - Nationalt virkningen vil være begrænset til dansk territorium - Grænseoverskridende virkningen vil brede sig udenfor Danmark Varighed af miljøpåvirkning - Kort Virkningen vil ske under og umiddelbart efter anlægsarbejdet, men vil stoppe i det øjeblik aktiviteten stopper - Mellemlang Virkningen vil ske i hele anlægsfasen og indtil tre år efter - Langvarig Virkningen vil ske i hele anlægsfasen og fortsætte i en længere periode (>3 år) - Permanent virkningen vil være permanent Sandsynlighed af miljøpåvirkning inddrages, hvis miljøpåvirkningen især skyldes uheldslignende begivenheder, hvor miljøkonsekvenserne kan være store, men sandsynligheden for, at den indtræffer, er lille. Overordnet betydning - Ubetydelig - Der vil ikke kunne registreres nogen virkning på miljøet - Mindre - Funktioner eller strukturer i området vil delvist blive påvirket. Ingen påvirkning udenfor det berørte område og virkningen vil være kort til mellemlang, uden væsentlige virkninger på miljøet - Moderat - Strukturer eller funktioner i området vil blive ændret men uden væsentlig betydning uden for det berørte område. Virkningen vil være af mellemlang eller lang (evt. permanent) varighed uden væsentlige virkninger på miljøet 74 / 102

75 - Væsentlig - Strukturer eller funktioner i området vil blive ændret og/eller virkningen vil få betydning for projektområdet 7.3. Kilder til påvirkning I Tabel 7-1 herunder, er projektaktiviteter, den potentielle påvirkning og receptoren for den pågældende påvirkning listet. I afsnittene herunder, beskrives hver af de potentielle påvirkninger med udgangspunkt i typen af påvirkning. Tabel 7-1 Potentielle påvirkninger på miljøet fra råstofindvinding. Projektaktivitet Type af påvirkning Receptor Slæbesugning og sejlads Forstyrrelse af havbunden Bundfauna og flora, marine pattedyr, fugle, fisk og fiskeri, beskyttede områder Sedimentspredning Frigivelse af næringsstoffer Tilstedeværelse af fartøjer Støj Oliespild Vandkvalitet, bundtopografi, bundfauna og flora, fugle, fisk og fiskeri Vandkvalitet, bentisk flora og fauna, beskyttede områder Fugle, fisk og fiskeri, sejlads Marine pattedyr, fugle, fisk og fiskeri Marine pattedyr, fugle, fisk og fiskeri, beskyttede områder Sandindvinding med slæbesugning foregår ved, at indvindingsfartøjet suger sand fra havbunden via et sugerør monteret med et sugehoved med en jævn fart, hvorved der dannes en 0,3-0,5 meter dyb rende med en diameter på ca. 1,5 meter, hvorved havbunden forstyrres. Det er dog KDI s ønske at benytte større fartøjer med lastkapacitet op til ca m 3. Et indvindingsfartøj på denne størrelse vil have et sugehoved med en bredde på ca. 4 m, mens sugedybden vil være ca. 0,8 m. Under sandindvinding vil der forekomme sedimentspild, som vil medføre sedimentspredning. Sedimentspredning kan forekomme fra sandindvindingsfartøjet ved spild og overløb, men også via den lokale forstyrrelse som sugehovedet vil udøve direkte på sandbunden. Ved sandindvinding med slæbesugning vil der være et vist sedimentspild fra fartøjets overløbs-sold. Høje koncentrationer af suspenderet materiale i en sedimentfane kan påvirke planteplankton og bundvegetation som følge af skygning, filtration og fødeoptagelse hos bunddyr, vandring og fødesøgning hos fisk, opdrift af pelagiske æg og udvikling af æg og larver samt fødesøgning hos fugle. Slæbesugning vil påvirke det samme bundareal og fjerne den samme mængde bunddyr uanset størrelsen på indvindingsfartøjet. Ligeledes er sedimentspildet uafhængig af indvindingsfartøjets størrelse. Ved anvendelse af store fartøjer vil indvindingsperioden imidlertid være kortere ligesom spildraten, hvilket betyder, at mængden af sediment, der spildes pr. tidsenhed, er væsentlig større. Det totale sedimentspild ved ind- 75 / 102

76 vinding af den samme mængde sand ved slæbesugning er dog uafhængig af fartøjets størrelse (DHI, 2010). Dette skyldes, at der, ved anvendelse af større fartøjer, vil opstå sedimentfaner med højere koncentrationer af suspenderet stof, der vil spredes i større områder i løbet af en samlet kortere tid i forhold til mindre fartøjer, hvor sedimentfanen vil være mindre men til gengæld forekomme over en længere periode. Næringsstoffer og iltforbrugende stoffer fra sedimentet kan frigøres under sandsugning og via overløbsvand. Det forventes dog, at materialerne i ansøgningsområdet består af veliltet, rent sand med lavt indhold af organisk materiale som udgør 0,4-0,9 % af sedimentets tørstof. Den fysiske tilstedeværelse af fartøjer i området kan forstyrre fugle, fiskeri og øvrig sejlads i området. Derudover vil indvindingsfartøjerne medfører støj dels under sejlads, men også under selve sandsugningen. Den væsentligste støj i forbindelse med sandindvinding stammer fra selve sugningen af råstoffer samt fra maskinrum inklusiv skorsten (Orbicon 2007a; Orbicon 2007b). Der er kun foretaget få målinger af undervandsstøj i forbindelse med slæbesugning. Disse målinger viser, at støjen er kontinuerlig og lavfrekvent med størst styrke under 1000 Hz. Støjen ved råstofindvinding er lavere end støjen fra seismiske undersøgelser og nedramning af fundamenter til havvindmøller, men højere end støjen fra almindelig skibsfart og havvindmøller i drift (DHI, 2010). I forbindelse med sandindvinding kan der potentielt forekomme oliespild både under sejlads til og fra indvindingsområdet og under selve sandsugningen. Ved slæbesugning af en given mængde fyldsand er energiforbrug og emission stort set uafhængig af fartøjets lastvolumen. Derimod reduceres indvindingstiden betragteligt ved anvendelse af større fartøjer. Desuden mindskes energiforbrug og emission i relation til transport ved anvendelse af større fartøjer. Den samlede transporttid reduceres væsentligt, da større skibe også kan sejle hurtigere med fuld last (DHI, 2010) Vandkvalitet Der kan frigøres næringssalte og iltforbrugende stoffer fra sedimentet under sandsugning og via overløbsvandet. Det forventes, at materialerne i ansøgningsområdet består af veliltet, rent sand med lavt indhold af organisk materiale som udgør 0,4-0,9 % af sedimentets tørstof. Frigørelse af næringssalte og reducerede iltforbrugende forbindelser under sandindvinding vil derfor være begrænset, hvilket betyder, at påvirkningen på planteplankton og koncentrationen af ilt i det omgivende vand vil være ubetydelig. Fødeoptagelsen hos filtrerende dyr vil generelt blive forringet af høje koncentrationer af suspenderet stof. Ved anvendelse af større fartøjer vil dyre- og planteplankton i 76 / 102

77 højere grad blive påvirket, da intensiteten sedimentfanen vil være større, men eksponeringstiden vil dog være kortere. Påvirkningen vurderes dog ikke i væsentlig grad at afhænge af skibets størrelse, når det samtidig relateres til, at det berørte vandvolumen er begrænset i forhold til det uberørte vandvolumen (DHI, 2010). Desuden indvindes der i naturlige råstofforekomster, og der produceres derfor ikke affald og frigøres eller produceres ingen forurenende stoffer ved indvindingen. Tabel 7-2 Potentielle effekter på bundtopografi og vandkvalitet ved indvinding af råstoffer fra ansøgningsområde 3-1. Påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Sedimentspredning Mindre Lokal Kortvarig Mindre Frigivelse af næringsstoffer Ubetydelig Lokalt Kortvarig Ubetydelig 7.5. Luftkvalitet Selvom indvindingsaktiviteten vil bidrage til den samlede luftforurening, må udledningen betragtes som beskedent i forhold til olieforbrug og emissioner fra fiskefartøjer, der fisker i området og derfor ubetydelig set i forhold til den øvrige skibstrafik i området. Desuden vil udledningen, grundet den store afstand til land, være uden betydning for den regionale luftkvalitet. Ved anvendelse af store skibe reduceres energiforbrug og emission ved transport, idet større skibe skal sejle langt færre gange. Desuden sejler de hurtigere end mindre fartøjer, også med fuld last, hvilket yderligere reducerer transporttiden. Tabel 7-3 Potentielle effekter på luftkvalitet ved indvinding af råstoffer fra ansøgningsområde 3-1. Påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Emission Ubetydelig Lokalt Kort Ubetydelig 7.6. Naturtyper samt bentisk flora og fauna Ved slæbesugning på havbunden vil der ske en påvirkning af den fauna, der findes i området. Sedimentet vil blive forstyrret og fjernet, hvilket vil ændre livsvilkårene for dyrene, idet de enten forsvinder eller deres levesteder ødelægges. Når aktiviteten på havbunden er afsluttet, kan dyrene igen rekolonisere området efter en periode, eller deres levesteder kan være permanent ødelagte i området. Derudover forventes et indirekte tab af bunddyr, da f.eks. fisk, krabber og søstjerner, der præderer på eksponerede bunddyr, kan tiltrækkes ved nedskridning af sediment langs slæbebanerne. Som det kan ses af den biologiske kortlægning af ansøgningsområde 3-1 er det fortrinsvis beliggende på dybder over 17 meter med meget varierende indslag af sten. Specielt den nordvestlige del af området er præget af sten, hvor substrattype 2 findes i 77 / 102

78 mosaik med substrattype 1b, 3 og 4. Substrattype 1b ligger i et bælte fra den sydvestlige del af området til den nordøstlige del. Pga. den relativt store dybde, blev der ikke registreret flora i området. Dette betyder, at der ikke findes vegetation i eller lige udenfor området, der kan påvirkes af sandindvindingsaktiviteten. Bundfaunaen i området var individfattig og bestod hovedsageligt af børsteorme, muslinger og pighuder, hvilket stemmer overens med tidligere undersøgelser i nærtliggende områder (DHI, 2000d). De registrerede biologiske samfund var artsmæssigt sparsomme og var domineret af mobile og hårdføre arter. Den umiddelbare lokale påvirkning vil være stor, hvor der indvindes sand, da substrat samt bundfauna og flora fjernes i indvindingsområdet. Bunddyr lever hovedsageligt i de øverste lag af sedimentet og her vil forstyrrelsesgraden være stor. Mobile arter som strandkrabber og eremitkrebs vil i nogen grad kunne undgå forstyrrelsen, men mortaliteten for ikke-mobil fauna vil være høj. Derudover må der forventes et indirekte tab af bunddyr, da fisk og andre arter, der kan benytte infauna som fødekilde, vil blive tiltrukket af blottet fauna ved nedskridning af sediment langs slæbesporerne. Mellem sporene fra sugehovedet vil der være uforstyrrede områder hvorved regenereringstiden for de biologiske samfund formindskes. Genindvandring vil ske fra det umiddelbare nærområde, men vil også observeres fra områder udenfor indvindingsområdet via arter, som er mobile eller har planktoniske larver. De fleste arter af bunddyr formerer sig i sommermånederne, og der vil således allerede kunne observeres en vis reetablering af én-årige arter i løbet af sommeren og efteråret (Støttrup et al, 2006). Generelt vil ændringen i substratforhold være beskeden, og selve havbunden i indvindingsområdet vil relativt hurtigt blive reetableret. Regenereringstiden for bundfaunasamfund i højdynamiske områder er lav (Støttrup et al, 2006), da denne type bund typisk er domineret af hårdføre arter, der er tilpasset kraftige påvirkninger af sedimentet ved at have kort livscyklus og hurtige reproduktionsstrategier (DHI, 2000d). Bunden forventes at blive rekoloniseret af børsteorm og krebsdyr indenfor ca. 1-2 år, mens genetableringen af muslinger og pighuder kan vare adskillige år. Tidligere undersøgelser fra Kriegers Flak og den jyske vestkyst indikerer, at bundfaunaen er tilpasset og robust overfor både naturlige og menneskeskabte sedimentforstyrrelser (DHI, 2000b). For at bundfaunaen kan genetableres er det dog en forudsætning, at hele sandlaget ikke fjernes, og den underliggende lerbund blottes. Da sandindvinding i områder med tynde sandlag er uprofitabel og dermed undgås ved sandsugning, vil denne forudsætning kunne imødekommes. Ved anvendelse af større fartøjer forventes en højere spildrate indenfor et kortere tidsrum, som medfører en hurtigere sedimentation, hvilket i højere grad vil påvirke arter af dyr og planter, der er følsomme overfor akut tildækning. Der forventes en øget dødelighed af bunddyr i indvindingsområdet, hvor sedimentationen er størst. Påvirkningen uden for indvindingsområdet afhænger af vindforhold, men forventes begræn- 78 / 102

79 set. Desuden vil den samlede tidsperiode, hvori bunddyrene udsættes for sedimentation være mindre ved anvendelse af større fartøjer. Ud over den direkte forstyrrelse af havbunden fra sugerøret, vil der være en lokal forstyrrelse af substratet ved sugehovedet, der kan skabe mindre sedimentspredning af finpartikulært sediment. Denne forstyrrelse vurderes at være lokal, kortvarig og vil være fuldt ud reversibel. Indholdet af silt og finsand i sedimentet er meget lavt, og den frigivne mængde sediment vil derfor være minimal sammenlignet med sedimentspildet fra skibets overløb som beskrevet herunder. Sedimentophvirvlingen omkring sugehovedet vil således have en ubetydelig påvirkning på de biologiske elementer sammenlignet med den direkte destruktion af bunddyr i det opgravede sediment. Høje koncentrationer af suspenderet materiale i en sedimentfane kan påvirke planteplankton og bundvegetation som følge af skygning, filtration og fødeoptagelse hos bunddyr, vandring og fødesøgning hos fisk, opdrift af pelagiske æg og udvikling af æg og larver samt fødesøgning hos fugle. Bunddyr i området danner fødegrundlag for en række fiskearter og enkelte arter af fugle. For fisk og fugle afhænger betydningen af destruktion af bunddyr af fødebehovet og de øvrige fourageringsmuligheder. Grundet områdets relativt lille areal og allerede individfattige bunddyrssamfund, vurderes tabet af bunddyr som værende ubetydeligt i relation til udbredelsen af fisk og fugle. Da området desuden ligger på dybder 18 m, kan det kun i meget begrænset omfang udnyttes af dykkende fugle, der lever af bunddyr. Fødeoptagelsen hos filtrerende dyr vil generelt blive forringet af høje koncentrationer af suspenderet stof. Ud over de høje koncentrationer af suspenderet stof, kan filtrerende organismer på havbunden også blive påvirket af sedimentation af finkornet materiale. Størstedelen af bunddyrene er robuste og vant til store naturlige svingninger i suspenderet stof i vandet, som følge af strøm- og bølgebetinget resuspension af materiale fra bunden. Sedimentspildet vil i høj grad akkumuleres indenfor indvindingsområde og i mindre grad udenfor. Ifølge DHI (2000b) vil nettoakkumulationen kun være nogle få mm og kun overskride 5 mm i begrænsede områder. Ved et realistisk indvindingsscenario vil sedimentationen være begrænset både i mængde og udbredelse, og det forventes, at sedimentspildet vil have en ubetydelig effekt på bunddyrene i området. Der kan frigøres næringssalte og iltforbrugende stoffer fra sedimentet under sandsugning og via overløbsvandet. Det forventes, at materialerne i ansøgningsområdet består af veliltet, rent sand med lavt indhold af organisk materiale som udgør 0,4-0,9 % af sedimentets tørstof. 79 / 102

80 Frigørelse af næringssalte og reducerede iltforbrugende forbindelser under sandindvinding vil derfor være begrænset, hvilket indikerer, at påvirkningen på bundfauna og koncentrationen af ilt i det omgivende vand vil være ubetydelig. Tabel 7-4 Potentielle effekter på bentisk flora og fauna ved indvinding af råstoffer fra ansøgningsområde 3-1. Påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Forstyrrelse af havbunden Moderat Lokal Langvarig Moderat Sedimentspredning Ubetydelig Lokal Kortvarig Ubetydelig Frigivelse af næringsstoffer Ubetydelig Lokal Kortvarig ubetydelig 7.7. Marine pattedyr Indvindingsaktiviteten i det ansøgte område i Nordsøen ud for den jyske vestkyst kan potentielt medføre forstyrrelse og levestedsforringelse for de marine havpattedyr, som forekommer i området. I relation til en kommende indvindingsaktivitet vurderes det, at følgende elementer potentielt set vil kunne påvirke evt. forekommende marsvin negativt: Støj fra indvindingsfartøjets skrue og pumpeaktivitet Sedimentspild under indvindingen Marsvin orienterer sig delvist vha. lydsignaler (ekkolokalisering) og benytter også ekkolokalisering til fangst af bytte. Marsvin er derfor generelt følsomme overfor støj og undersøgelser har vist at høj støj kan influere på artens forekomst i det påvirkede område. Undersøgelser har vist, at marsvin reagerer afvigende på skibsstøj i en radius af ca m (Søgaard og Asferg, 2007). Marsvin vurderes imidlertid at være i stand til at tilvænne sig lyden fra skibstrafik, idet forekomsten af arten er stor i områder som Storebælt, hvor skibstrafikken er intensiv. Den primære kilde til støj ved råstofindvinding vil være motorstøj fra indvindingsfartøjet. Derudover kan der forekomme støj forårsaget af selve pumpeaktiviteten ved havbunden samt i sugerøret. Der er så vidt vides ikke udført specifikke undersøgelser på marsvin eller andre havpattedyr i relation til marin råstofindvinding, men studier udført i forbindelse med andre marine aktiviteter, f.eks. nedpløjning af havledninger og nedramning af monopæle, kan medføre at marsvinene fortrækker fra området, for så senere, når aktiviteten er ophørt, at vende tilbage (Søgaard og Asferg, 2007). Sæler er særligt følsomme over for forstyrrelser og støj, når de ligger på land, mens de er mere robuste over for forstyrrelser, når de befinder sig i vand. Der findes dog ingen fældnings- eller ynglelokaliteter i umiddelbar nærhed af ansøgningsområdet. De nærmeste ligger i Limfjorden og i Vadehavet. 80 / 102

81 Da støjniveauet fra råstofindvindingen med rimelighed kan betragtes som sammenlignelig med niveauet fra de fiskefartøjer, der arbejder i området, og da indvindingen foregår ved jævn langsom hastighed, forventes råstofindvindingen ikke at forstyrre marsvin i området nævneværdigt. Samme vurdering gør sig gældende for spættet sæl, der kun formodes at optræde i området uden for yngletiden, hvor den ikke er specielt følsom over for forstyrrelser og ofte ses i nærheden af skibe. Desuden vil forekomsten i området næppe være stor, idet spættet sæl holder til i kystnære farvande med gode fourageringsmuligheder og uforstyrrede hvilepladser på øer, sandbanker og rev. Da sæler i modsætning til marsvin jager vha. af synet, kan deres mulighed for at lokalisere og fange føde blive besværliggjort af dårlig sigtbarhed i vandet. De områder, der påvirkes af uklart vand som følge af sediment spildt under indvindingsaktiviteten, er i imidlertid af begrænset arealmæssig udstrækning og effekten af temporær karakter. Set i forhold til den spættede sæls relativt beskedne og tidvise forekomst i området omkring det aktuelle ansøgningsområde samt artens mobilitet og evne til at opsøge gunstige fourageringsområder over store afstande, betragtes effekten af indvindingen at være uden betydning for spættet sæls fourageringssucces. Ansøgningsområde 3-1 har ikke betydning som yngle- eller rasteområder for marsvin, og en potentiel sandindvinding i området vurderes derfor ikke at være i konflikt med Habitatdirektivets 11, der skal sikre, at yngle- og rastepladser ikke forstyrres. Et større spild af dieselolie fra en sandsuger kan opstå som følge kollision med et andet fartøj eller ved havari under losning af last tæt ved kysten. Et større oliespild vil primært være en trussel for havfugle og i mindre grad marine pattedyr. Yderligere er der risiko for at nærtliggende strande bliver forurenet og at rekreative interesser vil blive påvirket. Sandsynligheden for oliespild er meget lille, men en tidligere simulering af spild i forbindelse med sandindvinding ved vestkysten (DHI, 2000b) viser, at et spild hurtigt vil transporteres ind på kysten, hvilket vil begrænse påvirkningen af fugle, fisk og marine pattedyr. Det antages, at jo færre fartøjer der benyttes, des mindre er risikoen for havari. Indvindingsområdet afmærkes, og der orienteres om sandsugning i Efterretninger for søfarende og ved henvendelse til lokale fiskeriforeninger. Fiskeri i det afmærkede område frarådes, og sejlads kan foregå under iagttagelse af normale søvejsregler i indvindingsperioden. Derfor vurderes risikoen for et væsentligt oliespild i forbindelse med sandindvinding som værende meget lille. Sammenfattende vurderes det, at råstofindvindingen i det ansøgte indvindingsområde ikke vil medføre forstyrrelse eller forringe fourageringsforholdene for de marine pattedyr i en grad, der influerer på arternes antal og fordeling i området. 81 / 102

82 Tabel 7-5 Potentielle effekter på marine pattedyr ved indvinding af råstoffer fra ansøgningsområde 3-1 Påvirkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning Sedimentspredning Ubetydelig Lokal Kortvarig Ubetydelig Støj Ubetydelig Lokal Kortvarig Ubetydelig Oliespild Moderat Regionalt Mellemlang Ubetydelig* * Da risikoen for væsentligt oliespild vurderes at være meget lille Fugle Råstofindvindingen kan potentielt påvirke områdets fugle på flere måder (se også Tabel 7-1): Fjernelse af fuglenes fødegrundlag i form af muslinger og anden bundfauna pga. forstyrrelse af havbunden. Påvirkning af fødegrundlaget i form af bundfauna pga. sedimentation af det opslæmmede materiale. Forringelse af fuglenes fourageringsmuligheder pga. opslæmning af sediment i vandsøjlen. Fysisk forstyrrelse og støj fra indvindingsfartøjet. Eventuelle oliespild. Påvirkningens omfang og karakter afhænger i høj grad af fuglenes adfærd og fødebiologi. De fuglearter, der på ét eller flere tidspunkter i løbet af året kan forekomme i området i nævneværdige tætheder (jf. Tabel 4-6), kan opdeles i følgende tre grupper: Fiskeædere, der fanger byttet ved dykning: lommer, sule, terner, lomvie, alk, søkonge. Arter med alsidigt fødevalg, der fouragerer i havoverfladen: mallemuk, stormmåge, sildemåge, sølvmåge, svartbag, ride. Arter, der dykker til bunden efter muslinger o.a. bunddyr: sortand. Forstyrrelse af havbunden med tilhørende fjernelse af muslinger og andre bunddyr, der er vigtig fugleføde, er den potentielt mest gennemgribende påvirkning af fuglenes levevilkår, der følger af råstofindvindingen. En sådan forringelse af fødegrundlaget kan eventuelt påvirke de sortænder, der raster i området vinter og forår (december - maj). Pga. dybdeforholdene (18-26 m) vurderes ansøgningsområdet dog at være af underordnet betydning som fourageringsområde for sortænder, idet arten helt overvejende fouragerer på vanddybder < 15 m. Effekterne vurderes derfor som ubetydelige. Sedimentation af opslæmmet materiale fra råstofindvindingen kan potentielt forringe vilkårene for bundfaunaen i mere lavvandede områder, der i højere grad udnyttes af sortænder. Som beskrevet i kapitel 5 vurderes den maksimale pålejring inden for ansøgningsområdet at ville være på ca. 10 mm. Uden for dette område vil pålejringen være langt mindre, og da sedimentspredningen fortrinsvis vil foregå i nord- og sydgående retning, vil sedimentationen og dermed påvirkningen af sortændernes fødegrundlag i de mere kystnære, lavvandede områder være ubetydelig. 82 / 102

83 Opslæmning af sediment i vandet med deraf følgende nedsat sigtbarhed kan forringe fourageringsmulighederne for fiskeædende fuglearter, der jager ved hjælp af synet. Dette gælder både for suler og terner, der fanger byttet ved styrtdykning, og for lommer og alkefugle, der jager ved dykning fra havoverfladen. Samtidig kan den øgede turbiditet medføre, at en række pelagiske byttefisk midlertidigt og lokalt forlader området (afsnit 7.9). Den enkelte indvinding antages at ville vare mellem 40 minutter og 2 timer (Tabel 3-3), hvorefter koncentrationen af opslæmmet materiale i vandsøjlen falder til baggrundsniveauet i løbet af få timer efter indvindingens ophør. Da indvindingerne foretages i cyklus med mellemliggende kystfodring og således gentages med 3-8 timers mellemrum (afhængig af fartøjets kapacitet og afstanden til fodringslokaliteten), vil koncentrationen af opslæmmet materiale dog i en del tilfælde ikke nå helt ned på baggrundsniveauet, før den aktuelle serie af indvindinger er afsluttet. I denne periode vil de fiskeædende fugles fourageringsmuligheder lokalt være forringede. Den maksimale mængde, der ønskes indvundet på et enkelt år, er 1,485 mio. m 3, og den samlede mængde, der kan indvindes over en tiårig periode, er det dobbelte heraf (2,97 mio. m 3 ). Ved udnyttelse af den maksimale årlige indvindingsmængde vil der i løbet af et år foregå indvinding i mellem 133 og 464 timer i området (Tabel 3-3). Indvinding i dette omfang anslås at ville medføre lokalt forringede fourageringsbetingelser pga. opslæmmet sediment i mellem 300 og timer, eller 4-35 % af året. De fiskeædende fuglearter, der forekommer i størst tæthed inden for ansøgningsområdet, er rødstrubet lom, alk og lomvie. Rødstrubet lom raster navnlig i området på forårstrækket (april - maj), mens de to alkefugle forekommer i størst antal i vinterhalvåret (oktober - april). De øvrige fiskeædende arter herunder de arter, der jager ved styrtdykning forekommer ifølge Skov et al. (1995) i tætheder på under 1 pr. km 2, hvilket svarer til mindre end 20 fugle inden for det samlede undersøgelsesområde inklusiv sikkerhedszonen. Det vurderes på denne baggrund, at råstofindvindingen i de år, den finder sted, kan forringe fourageringsmulighederne for rødstrubet lom, alk og lomvie i et lille område omkring indvindingsstedet. I forårsmånederne har rødstrubet lom sin hovedudbredelse i Nordsøen langs den jyske vestkyst og Vadehavet (Figur 7-1). Ifølge estimaterne i Skov et al. (1995) rummer områderne 6, 7 og 8 på figuren i april - maj i alt lommer (heraf langt størstedelen rødstrubede) ud af en samlet forårsbestand i Nordsøen og Kattegat på ca lommer. I modsætning hertil må forekomsterne af alk og lomvie i området betegnes som relativt perifere i forhold til de store mængder, der forekommer spredt over det meste af Nordsøen (lomvie) eller andetsteds i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat (alk) (jf. Skov et al. 1995). 83 / 102

84 Figur 7-1 Forekomsten af lommer (hovedsagelig rødstrubet lom) i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i martsapril. Tæthederne er vist som antal fugle pr. km 2. Stiplet linje angiver 40 m dybdekurven. Kilde: Skov et al. (1995). I det omfang, indvindingen finder sted i april - maj, kan de rastende rødstrubede lommer i området påvirkes i mindre grad. Effekten af den nedsatte sigtbarhed i vandet vurderes dog at være af relativt underordnet betydning i forhold til effekten af indvindingsfartøjets fysiske tilstedeværelse (se nedenfor). Rødstrubet lom er en dansk ansvarsart og er desuden anført på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I. For de øvrige fiskeædende arter, herunder alk og lomvie, vurderes effekten af de periodisk forringede fourageringsbetingelser at være ubetydelig. Dette skyldes påvirkningens begrænsede geografiske udbredelse, sammenholdt med ansøgningsområdets relativt perifere betydning som fourageringsområde for de pågældende arter. Den nedsatte sigtbarhed i vandet vurderes at være uden betydning for sortænder og for de arter, der tager føden fra havoverfladen eller umiddelbart under denne. Den sidstnævnte gruppe omfatter mallemuk og måger (inklusive ride). Forstyrrelse pga. indvindingsfartøjets fysiske tilstedeværelse og støj vurderes at påvirke områdets fuglearter i meget forskellig grad. Lommer og sortænder er meget sårbare over for sejlads og andre forstyrrelser, mens andre arter i særdeleshed måger og mallemukker, der bl.a. lever af fiskeaffald direkte kan opsøge skibe og derfor ikke vurderes at blive forstyrret af indvindingsfartøjet. Alkefugles følsomhed er dårligt kendt; men deres reaktioner på opførelse af havvindmøller antyder en vis følsomhed 84 / 102