Frontløber for global undervisning og internationalt samarbejde. Gennem høj faglighed og fællesskab, respekt og tolerance (ud)danner vi fremtidens
|
|
- Ingrid Bak
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Frontløber for global undervisning og internationalt samarbejde. Gennem høj faglighed og fællesskab, respekt og tolerance (ud)danner vi fremtidens verdensborgere 1
2 Strategi for International/global undervisning pa Randersgades skole Hvorfor har vi international profil på Randersgades skole? Verden er blevet og bliver stadig mindre. Både økonomiske, kulturelt, når det gælder mobilitet, og samarbejde samt på mange andre områder. Derfor er det skolens opgave at: (ud)danne eleverne til at kunne navigere i en globaliseret verden Dette skal ske gennem høj faglighed og fællesskab, respekt og tolerance. Skolen må forberede eleverne på et internationalt uddannelses- og arbejdsmarkedet, samt lære eleverne at tage stilling til både sig selv og mennesker fra andre lande og kulturer, at kunne håndterer emner på den globale dagsorden med indsigt, samt tænke i innovative og bæredygtige løsninger. De skal udvikle forståelse, respekt og tolerance for mangfoldighed. Opnå viden om og forståelse for, at jordens befolkning er indbyrdes afhængig af og gensidigt påvirker hinanden. Undervisning for globalt medborgerskab bygger på at omsætte viden, færdigheder, værdier og holdninger til handling, for at kunne bidrage til en mere inkluderende, retfærdig og fredelig verden. Undervisning for globalt medborgerskab skaber gode vilkår, for målrettet at udvikle og styrke elevernes interkulturelle kompetencer. Ifølge PH.D. fra Syddansk Universitet, Tove Heidemann er følgende interkulturelle kompetencer nødvendige i fremtiden: - Evne til at kunne kommunikere også på fremmedsprog - Evne til at kunne anvende teknologi interaktivt - Evne til at sætte sig i andres sted empati - Evne til at indgå i nye grupper og arbejde sammen med nogle, der ikke ligner sig selv - Evne til at handle selvstændigt og refleksivt i uforudsigelige situationer. (punkterne er hentet fra Tove Heidemanns foredrag og slideshow om Interkulturelle kompetencer og skolens struktur d. 15. august 2014 på Blaagårds Semniarium) Interkulturelle kompetencer er ikke noget, man enten har eller ikke har. Det er nærmere en individuel udviklingsproces, som strækker sig over hele livet og dermed spiller sammen med begrebet livs lang læring. Randersgades skole ønsker at gå forrest i dette arbejde, og derigennem også bidrage med ny viden til andre skoler i kommunen og i Danmark. Vi har opstillet mål, for de 3 afdelinger, så eleverne kan udvikle de kompetencer vi anser for nødvendige ift. at navigere i en globaliseret verden. 2
3 Hvad er global undervisning og internationalt arbejde på Randersgades skole? Man kunne fristes til at sige, at alt der handler om noget med andre lande er internationalt. Men når vi taler om elevernes interkulturelle kompetencer, er der fordele i at indskærpe definitionen. Man kan overordnet skelne mellem kernen (det gule) og periferien (det blå) af det internationale arbejde, som illustreret her: Det er vigtigt og godt at lave projekter og undervisningsforløb, der placerer sig i det blå felt (periferien), men vores målsætning er at alle årgange arbejder tværfagligt mindst to gange om året arbejder med noget fra kernen af det internationale arbejde. Der udover arbejdes der på alle årgange med 1 fælles temauge og 3 fælles temadage. Disse tager udgangspunkt i målene for globalt medborgerskab, verdensmålene og kernen af vores internationale arbejde. Kernen af det internationale arbejde defineres i prioriteret rækkefølge som: 1. Læringssituationer hvor eleverne indgår i et fagligt samarbejde (fysisk eller virtuelt) med elever fra andre lande 2. Læringssituationer hvor eleverne undervises af/ indgår i fagligt samarbejde med mennesker, der har en anden kulturel baggrund end dansk 3. Læringssituationer hvor eleverne tager aktivt stilling til internationale emner, og hvor de kan redegøre for forskellige kulturelle/nationale synspunkter Periferien af det internationale arbejde kunne fx være: 1. Læringssituationer hvor eleverne på egen krop oplever en anden nations/kulturs traditioner, koder og/eller sprog 2. Læringssituationer hvor eleverne stifter bekendtskab med andre lande 3
4 Hvordan laver vi internationalt arbejde på Randersgades skole? For at styrke arbejdet med elevernes inter kulturelle- og globale kompetencer, må vi som skole prioritere at udvikle vores arbejde med global undervisning, så vi får det højeste læringsudbytte. Derfor satser vi på følgende: Hen over en periode på 3 år sætter vi fokus på 3 årgange. 1. årgang 4. årgang 7. årgang: disse 3 årgang skal i tæt samarbejde med skolens international koordinator og it vejlederne arbejde dybere med fokus på global undervisning. De skal bane vejen for, at der kommer en tydlige ramme og faglig progression i vores internationale arbejde og globale undervisning. De skal arbejde tydeligt med de mål og principper vi har for global undervisning og internationalt samarbejde. De skal sammen med den internationale koordinator have fokus på hvilke kompetencer eleverne skal opnå på de pågældende årgange, og skal i samarbejde udforme årsplaner, der tager udgangspunkt i undervisning for globalt medborgerskab og internationalt samarbejde, så der sikres faglig progression i vores profilarbejde. Der skal udformes principper for dokumentation, som skal følge eleverne gennem skoleforløbet, så det bliver synligt, at eleverne arbejder med de kompetencer, der er fastsat og vi hele tiden har et overblik over om vi holder os på rette spor ift. vores frontløber opgave. Øvrige årgange: 0.årgang arbejder med udgangspunkt i kernen af vores internationale arbejde og målene for globalt medborgerskab med mindst 1 tværfagligt projekt om året årgang arbejde med udgangspunkt i kerne af vores internationale arbejde og målene for globalt medborgerskab med mindst 2 tværfaglige projekter om året. Det udover skal alle lærere i alle fag tage udgangspunkt i målene for globalt medborgerskab når der planlægges undervisning og det giver mening i faget og elevernes læring Alle årgange: Arbejder med 1 fællestemauge og 3 fælles temadage årligt fordelt hen overåret. Disse vil tage udgangspunkt i målene for globalt medborgerskab og verdensmålene. 4
5 Cambridge Associate School I sommeren 2014 blev Randersgades skole godkendt som Cambridge Associate School. Det betyder at elever fra Randersgades skole kan supplere deres danske afgangsbevis med et internationalt bevis fra Cambridge i et eller flere fag. Al undervisning foregår på engelsk og foregår på et højt fagligt niveau. Satsningen på Cambridge skal ses i forlængelse af den tidligere sprogstart og det generelle fokus på sproglige kompetencer på skolen. Valgfag Fra skoleåret 2016/17, har vi valgt at lægge en paraply over vores valgfag, som også er verdensmålene og målene for globalt medborgerskab. Dvs. at eleverne i valgfagene også arbejder med vores profilmål og genne valgfaget skal de også tilegne sig et globalt udsyn. Skolerelationer og søsterskoler Læreres og elevers egne relationer til skoler i udlandet Det vægtes højt at lærerene benytter sig af de internationale kontakter, man selv måtte have. Erfaringen siger at tingene glider meget nemmere når de involverede lærere har et godt forhold til hinanden. Det er oplagt at bruge Smart-boards, mobiltelefoner, ipads og lap tops som portaler til verden, fx via , Skype og andre online kommunikationsredskaber. Søsterskolerelationer Ud over disse relationer ønsker Randersgades skole at indlede et tæt og forpligtende samarbejde med Skovbrynets skole i Gladsaxe til indskolingen, med Pilbäck skolen i Malmø til mellemtrinnet og RGO Middel Harnis i Holland til udskolingen. Internationale praktikanter Randersgades skole modtager hvert år internationale praktikanter, som ud over at bidrage til elevernes interkulturelle kernekompetencer også er med til at skabe tætte relationer til skoler i deres respektive hjemlande og fremtidige arbejdspladser. Vi har også et samarbejde med DIS Study Abroad in Scandinavia. Her modtager vi international studerende, som er på skolen 1 gang ugentligt i 10 uger. Disse studerende er fra USA. Internationale besøg Randersgades skole modtager hvert år mange internationale gæster. Det bestræbes så vidt muligt i planlægningen at disse besøg tilrettelægges således, at vores elever får læring ud af disse besøg. Endelig anses besøgene for en god netværksmulighed for at knytte nye samarbejdskontakter. 5
6 Internationale aktiviteter på et skoleår Indskoling Mellemtrin udskoling 0.årgang: mindst 1 tværfagligt projekt med udgangspunkt i kerne af vores internationale arbejde og målene for globalt medborgerskab 4.årgang: Kommunikation med Pilbäckskolan i Malmø 7.årgang: Samarbejde med RGO Middel Harnis i Holland 1.årgang: Viden om SOS Børneby skole Rwanda + Samarbejde med Skovbrynets skole årgang: Mindst 2 tværfaglige projekter med udgangspunkt i kerne i vores internationale arbejde og globalt medborgerskab Alle årgange: 1 fælles temauge + 3 fælles temadage Alle lærer planlægger undervisning med udgangspunkt i kerne i vores internationale arbejde og målene for globalt medborgerskab, når det giver mening i faget og for elevernes læring. 5.årgang og 6.årgang: Mindst 2 tværfaglige projekter med udgangspunkt i kerne i vores internationale arbejde og globalt medborgerskab Alle årgange: 1 fælles temauge + 3 fælles temadage Alle lærer planlægger undervisning med udgangspunkt i kerne i vores internationale arbejde og målene for globalt medborgerskab, når det giver mening i faget og for elevernes læring. 8. årgang: Samarbejde og elevudveksling med RGO Middel Harnis i Holland. 9. årgang: Udfaser samarbejdet med RGO Middel Harnis i løbet af 1. halvdel af skoleåret. Alle årgange: 1 fælles temauge + 3 fælles temadage Alle lærer planlægger undervisning med udgangspunkt i kerne i vores internationale arbejde og målene for globalt medborgerskab, når det giver mening i faget og for elevernes læring. 6
7 Tilbud til andre skoler i Københavns Kommune Randersgades skole ønsker at dele ud af de erfaringer og resultater, der er opnået inden for det internationale felt Derfor ønsker vi at tilbyde følgende: Naboskolerne fra Østerbro inviteres til samarbejde om valgfag, og Randersgades skole kan i denne forbindelse tilbyde fag fra Cambridge International Examinations Tilbud til lærere om at observere internationale undervisningsprojekter Tilbud om sparing inden for det intersproglige felt og tidlig sprogstart Tilbud til skoler, der ønsker at styrke det internationale arbejde om en heldagsworkshop med Randersgades skoles internationale koordinator Tilbud til skoleledelser om sparring på det internationale felt med Randersgades skoles ledelse og internationale koordinator Man kan læse om de internationale tilbud på hjemmesiden. Kontakt: International koordinator Mål for profilen og undervisning for globalt medborgerskab og Evaluering: For at kunne evaluerer vores internationale profil arbejder har vi opstillet følgende mål. Disse mål lægger op til at eleverne udvikler nogle kompetencer, der er nødvendige for at kunne navigerer i det globlaseret samfund. Kompetencerne er nedbrudt i videns- og færdighedsmål og med forslag til overordnet emner, som hjælp og støtte til medarbejderne når de tilrettelægger undervisningen. Målene er yderligere brudt ned i de 3 afdelinger, indskoling, mellemtrin og udskoling, hvor der er tænkt progression fra skolestart til slut. 7
8 Områder for læring Kognitive Socio-emotionelle Adfærd Kompetence mål Eleverne skal opnå viden om og forståelse for lokale, national og globale udfordringer samt landes, kultures og befolkningers indbyrdes afhængighed og gensidige påvirkning Eleverne skal kunne udvikle færdigheder der gør dem i stand til at gøre dem kritiske tænkende og analyserende Bevist og kritisk kompetent: Viden om lokale, national og globale emner og beslutnings strukturer Forståelse for indbyrdes afhængighed mht. lokale og globale udfordringer Udvikle færdigheder for kritisk undersøgelse og analyse 1. Lokale, nationale og globale systemer og strukturer 2. Emner der påvirker interaktion og indbyrdes afhængighed af fællesskaber på lokalt, nationalt og globalt niveau 3. Underliggende antagelser og magt strukturer Eleverne skal opleve medmenneskelighed, opleve hvordan man kan dele ansvar, baseret på menneskerettighederne Eleverne skal udvikle empati, solidaritet og respekt for forskelle og mangfoldighed Videns- og færdighedsmål Social forbundenhed og respekt for mangfoldighed: Udvikle og styrke viden om identitet, relationer og tilhørsforhold Kende værdier og ansvar baseret på menneskerettighederne Udvikle færdigheder der værdsætter og respekterer forskelle og mangfoldighed Overordnet Emner 4. Forskellige roller 5. Forskellige tilhørs forhold til fællesskaber og hvordan de er indbyrdes afhængige 6. Forskelle og respekt for mangfoldighed Eleverne skal kunne handle aktivt og ansvarsfuldt for at opnå en mere fredfyldt og bæredygtig verden, på lokalt, nationalt og globalt niveau Eleverne skal udvikle motivation og vilje til aktiv deltagelse i innovative løsninger Etisk ansvarlighed og engagement: Tilegne sig grundlæggende færdigheder, værdier, meninger og holdninger Udvise personlige og socialt ansvar for en fredelige og bæredygtig verden Udvikle motivation og villighed til at bidrage til fællesskabet 7. Handlinger på individueltog fællesskabsniveau 8. Etisk ansvarlig opførsel 9. Være engageret og aktiv handlende 8
9 Mål for indskolingen klasse: Eleverne skal have viden om globale forhold, de skal kende til globale ligheder og forskelle, gennem dette er målet, at de kan identificere sig med mennesker fra andre kulturer, få en viden om egen baggrund, kultur og livsvilkår. Dette er grundlaget for den videre undervisning på mellemtrinnet og i udskolingen. Dette fundament bygges op i indskolingen og derfor skal eleverne: Kognitive Socio-emotionelle Adfærd 1. Kunne beskrive hvordan den nære omverden er organiseret og beskrive hvordan den er indbyrdes afhængig af og gensidig påvirker resten af verden. De skal introduceres til begrebet medborgerskab. 4. Kunne genkende hvordan vi passer ind i og spiller sammen med verden omkring os og kunne beskrive hvordan vi udvikler personlige og mellemmenneskelige færdigheder 7. Kunne komme med eksempler på handlinger der forbedre verden omkring os 2. Kunne opliste lokale, nationale og globale udfordringer og beskrive hvordan de er indbyrdes afhængige og påvirker hinanden. 3. Kunne nævne forskellige kilder til information og udvikle basis færdigheder til at kunne opsøge information 5. Kunne illustrere forskelle og ligheder hos grupper med forskellig baggrund 6. kunne skelne mellem ligheder og forskelle og anerkende at alle har rettigheder og forpligtelser 8. Kunne komme med eksempler på hvordan vores valg påvirker andre personer og vores klode samt udvikle begyndende ansvarlighed ift. disse 9. kunne kende vigtigheden af og fordelen ved at involverer sig. Hvad kan der arbejdes med/emner: Mig selv, skolen, familien, område, land, verden. Landsbyer/storbyer, lande, regioner. Hvordan er det forbundet til resten af verden. Regler og ansvar. Lytte og kommunikation. Blive enige og uenige. Accepterer forskellige synspunkter. Respekterer andre og sig selv, sætte pris på forskellighed, Idéer og forskelligt perspektiv. Konflikter og løsninger. Identitet, roller og tilhørsforhold. Selvværd og andres værd. Hvordan opbygger jeg relationer? Følelser. Spørge om hjælp og tilbyde hjælp. Udtrykke bekymring for andre og tage sig af andre. Ligheder og forskelle inden for kultur, køn, alder, sprog, måder at leve på, traditioner, befolkninger Fællesskaber og forbindelser. Basis behov og menneskerettigheder. Respekt for hinanden, levende væsner, miljøet og ting. 9
10 Samarbejdsprojekter omkring rigtige udfordringer i vores område, arbejde med beslutninger og problemløsninger Mål for mellemtrinnet klasse: Eleverne på mellemtrinnet skal udvikle forståelse for globale udfordringer og muligheder. Dette ska bl.a. ske gennem kommunikation med mennesker fra andre lande og kulturer. Der bygges videre på grundlaget fra indskolingen og lægges endnu et lag på elevernes læring ift. globale medborgerskab og interkulturelle kompetencer og derfor skal eleverne kunne: Kognitivt Socio-emotionelt adfærd 1. Kunne identificere magtstrukturer og beslutningsprocesser og kunne forklare forskellige lag af medborgerskab 4. Kunne undersøge forskellige niveauer af identitet og deres betydning for at danne relationer med andre 7. Kunne diskutere vigtigheden af individuel og kollektiv handling og engagement i omverden 2. Kunne undersøge årsagerne bag almindelige globale udfordringer og disses indflydelse på nationale og lokalt niveau 3. Kunne skelne mellem fakta og holdninger, virkelighed og fantasi samt forskellige synspunkter og perspektiver 5. Kunne sammenligne ligheder og forskelle i sociale regler, kulturbestemte regler samt nedskrevne regler og love 6. Udvikle forståelse for relationer mellem forskellige individer og grupper 8. Kunne forstå social retfærdighed og lærer hvordan dette kan tilpasses til hverdagen 9. Kunne identificere mulighederne for involvering og tage initiativ til handling Hvad kan der arbejdes med/emner: 1. Basale magtstrukturer og systemer inden for handel, miljø, migration, medier, internationale organisationer, politiske- og økonomiske alliancer, offentlige- og private sektorer, civilsamfundet, 2. Ligheder og forskelle på rettigheder og ansvar, regler og beslutninger, definitionen af medborgerskab, beslutningsprocesser, juridiske processer, demokratiske processer. Empati, konflikt håndtering og løsninger, forhandlinger, gruppe pres 3. Globale forandringer og udviklinger, køn, klima, uligheder, konflikt, sygdomme, naturkatastrofer, etnisk tilhørsforhold, religion, kultur, ideologier og tro) 4. Medier og sociale kompetencer 5. Individet og fællesskabet, nærområder og hvordan vi er forbudent til resten af verden (medier, musik, rejser, sport, kultur) nationalstaten og internationale organisationer og multinationale virksomheder 6. Forbindelser mellem lokale og nationale udfordringer, civil engagement, roller ift. at forbedre lokal område, identificere løsninger på globale udfordringer og problemstillinger, 10
11 7. Eksempler på individers og gruppers engagement ift. civilehandlinger (Nelson Mandela, Malala Yousafzai, Røde kors, Læger uden grænser, Olympiaderne) 8. Forstå handling, konsekvens. At være en etisk ansvarlig medborger, retfærdighed, Fair Trade, menneskerettigheder, sult, fattigdom, kønsdiskrimination, Mål for udskolingen klasse: Eleverne i udskolingen skal kunne handle aktivt ift. globale udfordringer og muligheder, dette skal i samarbejde med mennesker fra andre kulturer. Der bygges videre på den viden og de færdigheder eleverne har udviklet gennem deres skoleforløb og der lægges endnu et lag på elevernes læring ift. Globalt medborgerskab og interkulturelle kompetencer og derfor skal eleverne kunne: Kognitivt Socio-emotionlle Adfærd 1. Diskutere hvordan globale magtstrukturer spiller sammen med nationale og lokale strukturer og kunne identificere begrebet globalt medborgerskab 4. Skelne mellem personlig og kollektiv identitet Kunne forholde sig til grupper med forskellige baggrunde, samt udvikle følelsen af at tilhøre et fællesskab 7. Undersøge hvordan individer og grupper har handlet på lokale, nationale og globale udfordringer og skal kunne engagere sig ansvarligt i lokale, nationale og globale udfordringer 2. Vurdere de grundlæggende årsager til vigtigt lokale, nationale og globale udfordringer og de indbyrdes er forbundet med lokale, nationale og globale faktorer 3 Undersøge antagelser og kunne beskrive uligheder og drivkræfter omkring magt 5. demonstrere forståelse og respekt for forskelle og mangfoldighed, udvikle empati for og solidaritet med andre individer og grupper 6. Diskutere fordele og udfordringer omkring forskelle og mangfoldighed 8. Analyserer udfordringer og dilemmaerne i relation til social retfærdighed og etisk ansvarlighed. De skal kunne udlede konsekvenserne af disse for individet og fælleskabet 9. Udvikle færdigheder der gør dem i stand til aktivt at engagerer sig og handle for at fremme det fælles bedste Hvad kan der arbejdes med/emner: 1. regler, love, retssystemer. Rettigheder og ansvar. Eksempler på Globale medborgere. Ytringsfrihed, kvinders status, flygtninge, migranter, slaveri. Lighed og ulighed, diskrimination. 2. Globale udfordringer og muligheder 3. Identitet, tilhørsforhold og relationer. Tro og perspektiver Engagement i og samarbejde med folk fra forskellige kulturer. Tilhørsforhold og medmenneskelighed. Respekt, tolerance og forståelse, solidaritet, empati, medmenneskelighed, lighed, inklusion, menneskelig værdighed. Mangfoldighed. 4. Dialog, forhandling og konflikt løsning 5. Politiske processer, brugen af medier og teknologi, påvirkninger og interessegrupper, socialbevægelser, ikke voldlig aktivisme, mægling 6. Roller og pligter, aktivt handling 7. Social retfærdighed og etisk ansvarlighed. 11
12 8. medfølelse, empati, solidaritet, dialog, omsorg og respekt for medmennesker og miljøet. børnearbejde, fødevarer sikkerhed, legitime og ikke legitime former for handlinger f.eks. brug af vold 9. Aktivt medborgerskab. Personlige værdier og etiske holdninger. Globale udfordringer i lokalområde. Universale værdier og principper for menneskerettigheder. Randersgades skole - Maj 2016 Rikke Torp Villumsen, International koordinator 12
International strategi for Randersgade skole
International strategi for Randersgade skole Københavns profilskole frem mod 2020 Hvorfor laver vi internationalt arbejde på Randersgades skole? Verden er globaliseret og skolens opgave er at (ud)danne
Læs mereINTERNATIONAL STRATEGI FOR RANDERSGADES SKOLE
INTERNATIONAL STRATEGI FOR RANDERSGADES SKOLE KØBENHAVNS INTERNATIONALE PROFILSKOLE FREM MOD 2020 V. INTERNATIONAL KOORDINATOR, SIMON ASTRUP SIMONASTRUP@GMAIL.COM / 29 42 51 45 KORT OM MIG 32 år, gift
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.
Læs mereÅrsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug
Læs mereUndervisningsplan 1617
Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereDET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV
DET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV v. Peder Skelbo Hansen, cand. pæd. soc. Skoleleder på Nordbyskolen siden 2013 og skoleleder siden 2005. HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION?
Læs mereFRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER
FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres
Læs mereMålsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole
Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereIMCC s Grundholdninger
IMCC s Grundholdninger Vedtagne ved IMCC s Generalforsamling 2017 Indhold 1): Danmark skal leve op til internationale forpligtelser på sundheds- og menneskerettighedsområdet 3 2): Fremme lighed i sundhed
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs mereÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13
ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august
Læs mereJette Bjørn Hansen, skoleleder Mie Troelsgaard, international koordinator og lærer N.J. Fjordsgades Skole
Jette Bjørn Hansen, skoleleder Mie Troelsgaard, international koordinator og lærer N.J. Fjordsgades Skole Tre afdelinger: KRAI, mellemtrin, linjer, elevgrundlaget, størrelse Tidlig engelskundervisning
Læs mereSamlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)
Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag
Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mereSKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING
1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.
Læs mereSkoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os
Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereKurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard
Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Rektor for IBG siden 1989 IBG tilbyder 3 uddannelser: STX, Hf og IB Bæredygtighed Et sine qua non men hvordan gør man? Inden for uddannelse er bæredygtighed
Læs mereSUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB
Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
BØRNE- OG UNGEPOLITIK INDLEDNING Vision for området Kære borger i Varde Kommune Du præsenteres hermed for Varde Kommunes Børne- og Ungepolitik. Politikken danner grundlag for en fælles forståelse og indsats
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereHandleplan for internationalisering på Arden Skole
Handleplan for internationalisering på Arden Skole Det har siden 2006 været et krav fra regeringens globaliseringsråd, at internationalisering er et indsatsområde i folkeskolen. I Mariagerfjord Kommune
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereSøndervangskolen Profilskole. Nærhed Innovation Globalt udsyn
Søndervangskolen Profilskole Nærhed Innovation Globalt udsyn Vision for profilen Nærhed Innovation Globalt udsyn Søndervangskolen i Hammel Hvert år sender vi unge mennesker fra Søndervangskolen ud i den
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016
Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra de nye mål for faget.. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt i emnerne i Samfundsstudier samt
Læs mereCISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb
CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb Passet giver dig et overblik over CISV s tilgang til fredsuddannelse. Passet er en praktisk guide til, hvad vi arbejder med, og hvorfor vi gør det. det kan bruges som
Læs mereUddannelsesplan Brårup Skole
Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Brårup Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor
Læs mereBløde Mål. Skovvejens Skole. Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling
Bløde Mål Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling Skovvejens Skole 2016 Ansvar Empati Samarbejdsevne Selvkontrol Fantasi & Udfoldelse Inkluderende & Sociale 2 FORORD I forældre kender
Læs mereÅrsplan Samfundsfag 9
Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi
Læs merepraktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs merePædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereProfessionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mereInternational strategi for Det Danske Spejderkorps
International strategi for Det Danske Spejderkorps Strategien skal give et overblik over de prioriteter, DDS har som del af den globale spejderbevægelse og som medlemmer af de internationale spejderorganisationer
Læs mereUddannelsesplan Houlkærskole
VIA Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Uddannelsesplan Houlkærskole kolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereMedlemskab af MEDBoRGERNE INDMELDELSESAFTALE
Medlemskab af MEDBoRGERNE INDMELDELSESAFTALE MEDBoRGERNE er en forening, der har til formål at styrke demokratisk handlekraft og aktivt medborgerskab blandt medborgere i Danmark, og derigennem styrke deres
Læs mereSkolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :
Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mere#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL
#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL FN S BØRNEKONVENTION Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs mereUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget
Læs merePIXI-LUP for den pædagogiske assistentuddannelse til praktikken
PIXI-LUP for den pædagogiske assistentuddannelse til praktikken PIXI-LUP en for den pædagogiske assistentuddannelse er udarbejdet med afsæt i Den Lokale Undervisningsplan. For uddybning af temaerne henvises
Læs mereFGU Undervisningsvejledning for identitet og medborgerskab
FGU Undervisningsvejledning for identitet og medborgerskab Indhold 1. Indledning... 2 2. Identitet og formål... 2 3. Faglige mål... 3 3.1 Uddybning af udvalgte faglige mål... 4 4. Kernestof... 6 4.1 Uddybning
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Lokaldistrikt Lisbjerg 2018-2020 Procesbeskrivelse 1 Beskrivelse af processen: Dagtilbudsleder, skoleleder af Netværksskolen, skoleleder af Lisbjergskolen og klubleder har besluttet
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereGenerelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere
Læs mereMedborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Læs merePrincip for hyttetur, lejrskole og skolerejse:
Princip for hyttetur, lejrskole og skolerejse: Hindsholmskolen ønsker, at eleverne i løbet af deres skoletid oplever ture/ ekskursioner i den omgivende verden. I skoleforløbet tilstræbes, at der planlægges
Læs mereFag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie
Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål Samfunds fag 7. 8. klasse I skoleåret 2011/2012 har vi, som en forsøgs ordning, valgt at læse faget ind i følgende sammenhænge. Teamfortælling fagdag Formålet
Læs mereUddannelsesplan for Læsø Skole
Uddannelsesplan for Læsø Skole Grundoplysninger: Læsø Skole Byrum Hovedgade 9940 Læsø Telefon: 96213130 Webadresse http://laesoeskole.skoleporten.dk/sp Praktikkoordinator er leder af skole og dagtilbud
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereLæseplaner og Verdensmålene
FN-forbundet Læseplaner og Verdensmålene Fysik: Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår Geografi: Naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår Naturgeografi: Klima, klimaændringer,
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere
Læs mereUCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE
UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE GRUNDFAGLIGHEDEN Grundfaglighed 2014 Pædagogik, etik og dannelse Pædagogens rolle og relationer Udvikling, Læring og innovation + prøve Social intervention (+ prøve Pædagogens
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereFrederiksværk Skoles oplæg til udskolingslinjer
Frederiksværk Skoles oplæg til udskolingslinjer Efteråret 2014 7. november 1 Indhold Indhold... 2 Proces... 2 Reformens 3 formål... 3 Præmis og indhold... 3 Forslag... 5 Medier og samfund... 6 Sundhed
Læs mereLene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.
Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist lene@bewild.dk www.bewild.dk MÅLENE TRÅDTE I KRAFT DEN 1. JANUAR 2016 OG SKAL FREM TIL 2030 SÆTTE OS KURS MOD EN MERE BÆREDYGTIG UDVIKLING FOR BÅDE MENNESKER
Læs mereStudieplan for Hf-faget Samfundsfag B
Studieplan for Hf-faget Samfundsfag B 2018-2020 02.05. 2018/SJ Kalender 10. kl* 2017-18 Emne og omfang Politiske Partier i Danmark og politiske ideologier Pensum 1) Kommunalpolitik: politiske partier og
Læs mereVores værdier Læssøesgades Skole. Med kærlighed og kundskab bygges livet op FÆLLESSKABET INDIVID RELATION FAGLIGHED
Vores værdier Læssøesgades Skole Med kærlighed og kundskab bygges livet op FÆLLESSKABET INDIVID RELATION FAGLIGHED VI VÆGTER FÆLLESSKABET Læssøesgades Skole vægter fællesskabet højt. Det betyder, at vi
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs merePraktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:
for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: : Målet skal nås som en færdighed A. Mål for praktikuddannelsen selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde
Læs mereStrategi faglighed, fornyelse og fællesskab
Strategi 2016-2020 faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 strategi Strategigruppens arbejde med de indkomne forslag fra strategidagen Vores vision er, at vi vil sende ansvarlige, nysgerrige
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereKerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling
Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling For at øge den alsidige personlige udvikling søger skolen gennem undervisning og øvrige aktiviteter at give eleverne kundskaber og færdigheder, som
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereSkolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.
Skolens værdigrundlag Revideret af skolens bestyrelse 18.11.06 Skolens formålsparagraf - det aktuelle formål. Skolens formål er at drive en privat grundskole med tilhørende 10. klasse samt børnehaveklasse
Læs mere