Frederiksværk Skoles oplæg til udskolingslinjer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frederiksværk Skoles oplæg til udskolingslinjer"

Transkript

1 Frederiksværk Skoles oplæg til udskolingslinjer Efteråret november 1

2 Indhold Indhold... 2 Proces... 2 Reformens 3 formål... 3 Præmis og indhold... 3 Forslag... 5 Medier og samfund... 6 Sundhed og livsstil... 8 Natur og kultur Proces Frederiksværk Skole har nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra ledelse og medarbejdere. Denne gruppe har mødt flere gange og talt om mulighederne for udskolingslinjer og planlægning af temadag for alle skolens klasses elever. Dertil har det samlede ledelsesteam i Frederiksværk Skole løbende drøftet udskolingslinjer på baggrund af gruppens arbejde. Fredag den 3.oktober 2014 var der temadag for alle klasser fordelt på Enghave og Melby. Udgangspunktet for temadagen for elever i årgang var ikke, hvilke linjer de kunne forestille sig, men hvordan de ønskede, at skolen kan blive bedre. På den baggrund byggedes der videre på at formulere konkrete profillinjer i arbejdsgruppen. Eleverne skulle sammen med deres lærere forholde sig til, hvordan skolen kan forbedres og der efter skulle de spores ind på tankerne omkring linjer og hvordan deres ideer kunne realiseres som profillinjer. På temadagen fredag den 3.10., samledes eleverne som udgangspunkt og arbejdede i deres egne klasser og med deres egne klassekoordinatorer igennem hele dagens forløb. Temadagen var kun ment som en måde at få ideer til titel og overordnet indholdsbeskrivelse af profillinjer. De forskellige udfordringer, der er omkring profillinjer (en linje pr. skole, en ordinær linje pr. skole, klassedannelse, vil man rejse fra Hundested til Frederiksværk for en bestemt linje, har lærerne de fornødne kompetencer, hvad hvis en linje bliver væsentligt mere populær end andre osv.) skulle ikke behandles på selve temadagen. Temadagen skulle munde ud i 2-5 konkrete forslag til udskolingslinjer. Temadagen startede i klasserne, hvor lærerne fungerede som tovholdere på temadagen, men også blandede sig aktivt i elevernes diskussioner: Arbejdsgruppen indsnævrede på baggrund af elevernes præsentationer tre forslag. Disse forslag præsenteredes i MED og for bestyrelsen (d ). 2

3 Reformens 3 formål Hvordan understøtter udskolingslinjerne folkeskolereformens 3 overordnede målsætninger? Baggrunden for udskolingslinjerne er for alle forslag, at: Folkeskolen skal udfordre så alle elever bliver så dygtige de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund ift. faglige resultater. Tilliden og trivslen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis. Den faglige bredde i alle tre udskolingslinjer gør, at linjerne henvender sig til alle elever uanset fagligt niveau. Udskolingslinjerne ligger op til stor variation i undervisningen, hvor faglige mål kobles op på at indhente viden og erfaringer ved hjælp af projektarbejdsformen. Således er det i højere grad muligt at tilrettelægge undervisningen i forhold til elevernes faglige niveau. Projektarbejdsformen er central på alle tre linjer, for netop denne undervisnings- og arbejdsform tager udgangspunkt i en kritisk og konstruktiv tilgang til problemstillinger, hvor eleverne gøres nysgerrig på problemstillinger, hvorfor de findes og hvordan de konkret kan løses. Præmis og indhold Hvad er udskolingslinjernes særlige styrke og evt. hvordan? Hvordan lever udskolingslinjerne op til kravet om at være erhvervsorienterede og/eller uddannelsesrettede? Overordnet for udskolingslinjerne er at skabe livsduelige individer og formålet er at bringe eleverne frem til folkeskolens prøver i 9. klasse og skabe mulighed for at eleverne er uddannelsesparate til at videre gå til enten erhvervsrettet eller boglig videreuddannelse. Linjerne vil sikre at eleverne får indblik i og bliver vidensmæssigt klædt på at kunne træffe et reflekteret valg. Linjerne har til formål at tone alle fagene indenfor linjens felt, og elevernes interesse, dette i varierende grad ift. linjer og fag. Med dette menes, at der vil være nogle fag, der er særligt toneangivende for linjen. Udskolingslinjernes særlige styrke er, at de rammer specifikt ind på nogle elevers interesse og kan styrke disse elevers tilknytning til, engagement og faglighed i udskolingen, men stadig er så brede og tværfagligt forankret, at eleverne har de samme muligheder efter folkeskolen, som elever, der har deltaget i almen udskolingen. Overordnet tænkes alle udskolingslinjerne at indeholde et fokus på kreativitet og innovation samt et fokus på globalisering. Som arbejdsform tænkes alle forslag til linjer at arbejde med projektarbejdsform og arbejde tværfagligt. 3

4 Bredde (tværfagligt) Projektarbejdsform Kreativitet og innovation Globalisering I nedenstående beskrives formål, hovedelementer og andre vigtige forhold for hvert af forslagene til udskolingslinjer. I formålet sættes udskolingslinjens særlige styrker og hensigter op. I hovedelementerne oplistes det mere konkrete indhold af udskolingslinjerne og hvordan de kommer særligt til udtryk på tværs af fagene. I andre vigtige forhold opstilles de formalia, der tænkes grundlæggende for at vi kan iværksætte udskolingslinjen i praksis, herunder hvilke fysiske rammer vi har på skolen til at rumme udskolingslinjen, og hvilke kompetencer vi har på skolen til at varetage udskolingslinjen. Nærmere uddybelse om hvordan udskolingslinjerne hver i sær lever op til kravet om at være erhvervsrettede og/eller uddannelsesrettede, findes i de følgende afsnit med uddybelse af forslagene til linjerne. Der er i indestående arbejdspapir med forslag ikke taget stilling til de organisatoriske forhold omkring udskolingslinjerne. Det vil sige transport, adgangskrav, hvor mange klasser der kan oprettes mv. Disse forhold behandles af Byrådet på et principielt plan for alle udskolingslinjerne. Efter Byrådsbeslutningen den 16. december 2014 påbegynder skolen den egentlige tilrettelæggelse og planlægning af udskolingslinjen. Dette videre arbejde vil foregå i såvel arbejdsgruppen, ledelsesteamet samt i bestyrelsen. 4

5 Forslag Arbejdsgruppen har på baggrund af elevernes præsentationer, udvalgt 3 forslag til linjer: Medier & samfund - IT er en integreret del af fagene på linjen Sundhed & livsstil - bevægelse er en integreret del af fagene på linjen Natur & kultur - naturen- og kultursyn integreres i alle fagene på linjen 5

6 Medier og samfund Formål: At eleverne gennem arbejdet med IT og medier får kundskaber og færdigheder inden for feltet, som er fremtidsrettede. At eleverne skal lærer forskellige kulturer at kende, både lokalt og globalt (Hillerød, Kbh., Jylland, Skandinavien, Europa, Verden). At eleverne, ved hjælp af medierne, får et udsyn/indblik i samfundet og får et globalt perspektiv (f.eks. vha. Skype, nyheder og kommunikation på tværs af landegrænser) At eleverne bliver stærke formidlere og får stærke kommunikative færdigheder. Eleverne bliver aktive og bevidste samfundsborgere. At eleverne får en digital dannelse set i en samfundsfaglig vinkel At eleverne bliver bevidste om, hvordan medier og IT påvirker samfundet og hvordan eleverne kan påvirke samfundet vha. medier og IT. Erhvervsrettede og/eller uddannelsesrettede kompetencer: Eleverne på denne linje vil især få kompetencer indenfor forskellige former for moderne kommunikation og formidling. Med baggrund i en samfundsfaglig og global tilgang til undervisningen vil eleverne blive styrket i at leve og arbejde i en global verden, hvor brugen af IT er central. Det styrker deres muligheder i både et arbejdsmarked og uddannelsessystem, som bliver stadig mere globaliseret. 6

7 Hovedelementer: Arbejdsformer fællesskabsdannende. At dele og bruge hele den digitale verden. Kultur- og samfundsforståelse Formidlings- og kommunikationsfærdigheder Andre vigtige forhold: IT er vigtigt og den nødvendige teknologi skal være tilgængeligt hele tiden eksempelvis at alle eleverne har en ipad at eleverne kommer på lejrskole og udflugter bl.a. for at lære andre kulturer at kende. Vi har lærere med linjefag i historie, samfundsfag og medievejledere, der kan fungere som særlige vidensagenter. 7

8 Sundhed og livsstil Formål: At eleverne gennem kendskab til kroppen får en sund livsstil. At eleverne får viden om sund kost og at de får et globalt perspektiv på emner som ernæring, miljø, madspild og økologi. At eleverne bliver aktive og bevidste samfundsborgere og sundhedsambassadører især med fokus på forebyggelse. At de f.eks. opnår viden om folkesundhed. Hvad gør det ved vores samfund, at vi er sunde og raske? At eleverne får en viden om både mental og fysisk sundhed. At eleverne får et kritisk og reflekteret syn på sundhedsbegreber og problematikker. At eleverne i faget idræt får yderligere teoretiske og praktiske færdigheder til de forskellige idrætsgrenes discipliner. Erhvervsrettede og/eller uddannelsesrettede kompetencer: Grundlæggende ved denne linje er et øget fokus på elevernes personlige udvikling med udgangspunkt i krop og sundhed. Således er målet at eleverne bliver engagerede og bevidste samfundsborgere. Derved bliver de bedre i stand til fungere på et arbejdsmarked og uddannelsessystem, som er præget af et højt udviklingstempo og øgede krav til resultater. 8

9 Hovedelementer: Viden om folkesundhed Teoretiske og praktiske færdigheder til de forskellige idrætsgrene Viden om kost og sundhed, madkundskab Viden om kroppens funktioner Personlig udvikling Andre vigtige forhold: Bruge lokalmiljøet til at se på sundhed blandt andet gennem lokal sundhedsrapport Vi har lærere med linjefag i idræt, biologi, madkundskab, der kan fungere som særlige vidensagenter. 9

10 Natur og kultur Formål: At eleverne får et naturligt forhold til at bevæge sig i naturen, opleve den og bruge den aktivt, at de eksempelvis får en forståelse for og kendskab til Jord til bord. At eleverne får forståelse for miljøet og miljøets betydning. Hvad har vi af ressourcer og hvordan anvender vi dem bedst muligt? At eleverne får viden om, hvordan kultur og natur globalt og lokalt påvirker hinanden. At eleverne gennem den viden de får om kultur og natur får styrket deres historiebevidsthed og samfundsforståelse. Erhvervsrettede og/eller uddannelsesrettede kompetencer: Den omstændighed at denne linje i højere grad inddrager naturen og det omgivende miljø som en ekstra dimension i undervisningen, gør at eleverne får større faglige og personlige kompetencer, som gør at de vil stå stærkere på et krævende arbejdsmarked og uddannelsessystem, fordi de er vant til at fungere og præsterer i vidt forskellige situationer. 10

11 Hovedelementer: Viden om natur, kultur og miljø Viden og forståelse for naturens og kulturens gensidige påvirkninger. Viden om historiens påvirkning på natur og kultur, både lokalt og globalt. Friluftsliv. Bruge naturen som undervisningsrum. Andre vigtige forhold: Udeskole/eks. med undervisning i shelter i Vinderødskov og i Hundested. Nærområderne/lokalmiljøet anvendes og tages i brug. Natur, fjord, skov. Anvendelse af IT som arbejdsredskab og formidling Lejrskole og udflugter Udnytte og inddrage lokale virksomheder Vi har lærere med linjefag i historie, biologi, geografi, fysik/kemi og samfundsfag, foruden en naturvejleder, der kan fungere som særlige vidensagenter. 11

Frederiksværk Skoles oplæg til udskolingslinjer. Præsentation til Udvalget for Skole, Familie og Børn d

Frederiksværk Skoles oplæg til udskolingslinjer. Præsentation til Udvalget for Skole, Familie og Børn d Frederiksværk Skoles oplæg til udskolingslinjer Præsentation til Udvalget for Skole, Familie og Børn d. 28.10.2014 Proces Temadag for alle 6.-8. klasser fredag d. 3.10 fordelt på Enghave og Melby Arbejdsgruppe

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Forslag til udskolingslinjer på Hundested Skole

Forslag til udskolingslinjer på Hundested Skole Forslag til udskolingslinjer på Hundested Skole Hvad er titlen på udskolingslinjen: Fra lokalt til globalt Hvad er formålet med udskolingslinjen: Hvad skal udskolingslinjen særligt styrke og evt. hvordan?

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Linjeklasser

Linjeklasser Linjeklasser 2017-2018 Motivation Faglig fordybelse Fællesskab På Sunds-Ilskov Skole har vi linjeklasserne: Innovation og design International sprog og kultur Medier, kommunikation og samfund I linjeklasserne

Læs mere

Bygaden Linjevalg 2018/19

Bygaden Linjevalg 2018/19 Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

En ny udskoling. udskoling 2014/15

En ny udskoling. udskoling 2014/15 En ny udskoling TemaLINJER udskoling 2014/15 En ny udskoling Efter sommerferien skal vi, på Jyllinge Skole, i gang med en ny måde at gå i udskolingen på. I det kommende skoleår tilbyder vi fire udskolingslinjer

Læs mere

FÆLLESSKAB LÆRING ANSVAR LYST

FÆLLESSKAB LÆRING ANSVAR LYST FÆLLESSKAB LÆRING ANSVAR LYST Velkommen til fortsat læring på Havepladsvej I Kirstinebjergskolen går eleverne i 7. 9. klasse på forskellige linjer. På linjerne modtager eleverne undervisning i alle folkeskolens

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever! Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde April 2014 Sct. Nicolai Skole Skolereformen forældreinfo 1 Skolereformen Kære forældre. Som I alle er bekendt med træder skolereformen i kraft med virkning fra skoleåret 2014/15. I ledelsen har vi siden

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

1. Indledning 2 2. Proces 3 3. Organisering og indfasning af udskolingslinjer 4

1. Indledning 2 2. Proces 3 3. Organisering og indfasning af udskolingslinjer 4 Notat Sagsnr.: 2014/0004924 Dato: 7. november 2014 Titel: Organisering af udskolingslinjer i Halsnæs skolevæsen Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent 1. Indledning 2 2. Proces 3 3. Organisering

Læs mere

VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN

VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN Fjordbakkeskolen fortsætter til sommer med næsten den samme struktur i overbygningen som hidtil ; vi tilbyder nu 3 spændende linjer til eleverne i de kommende syvende klasser.

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

FIND SKOLEN PÅ FACEBOOK

FIND SKOLEN PÅ FACEBOOK FIND SKOLEN PÅ FACEBOOK FÆLLESSKAB Magnus te Pas John Agerholm Per Nielsen LÆRING Distriktsskoleleder afdelingsskoleleder afdelingsleder ANSVAR LYST Velkommen til fortsat læring på Havepladsvej I Kirstinebjergskolen

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab Undervisningsplan for hjemkundskab Hjemkundskab introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse, som en integreret del af fagene: biologi, fysik, idræt (motion/svømning), geografi, samfundsfag, historie,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Kvalitetssikringsplan

Kvalitetssikringsplan Kvalitetssikringsplan 2013-2015 En skole i trivsel og udvikling med plads til alle, men ikke til alt! Kvalitetssikringsplan 2014-2015 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger Side 3 Skolens vision og

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Valg af profillinjer Præsentation for elever og forældre i 6. kl.

Valg af profillinjer Præsentation for elever og forældre i 6. kl. Præsentation for elever og forældre i 6. kl. 1. Velkomst og præsentation 2. Profillinjer, idé og målsætning (herunder lidt om erfaringer fra andre skoler) 3. Timefordeling (generelt om profildage) 4. Præsentation

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Aftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.

Aftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8. Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket praksisfaglighed i folkeskolen

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Profillinje katalog fra Arresø Skole

Profillinje katalog fra Arresø Skole Arresø Skole, Magleblik afdeling 10. november 2014 Profillinje katalog fra Arresø Skole Arresø skole vil arbejde for: Alle linjer lever fuldt ud op til den obligatoriske læseplan for klassetrinene 7. 9.

Læs mere

Matematik i marts. nu i april

Matematik i marts. nu i april Matematik i marts nu i april Dagens fødselar 2 127 1 1857 1876 Diofantiske ligninger En løsning for N>1: N = 24 og M = 70 François Édouard Anatole Lucas (4 April 1842 3 October 1891) 2, 1, 3, 4, 7, 11,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Indsatser Principper Pejlemærker Vision Strategi Fremtidens folkeskole 2012- Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

ller olkeskole Skole med vilje ørn En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati kultur udsyn 2020 livsduelighed kompetencer ansvar up

ller olkeskole Skole med vilje ørn En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati kultur udsyn 2020 livsduelighed kompetencer ansvar up Vision for fremtidens skole i Ballerup Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati ørn ologi kreativitet ller ansvar up olkeskole globalisering kompetencer fr emtid Indledning leg

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

SKOLERNE I SNEKKERSTEN

SKOLERNE I SNEKKERSTEN udskoling SKOLERNE I SNEKKERSTEN GLOBAL MEDIE SCIENCE TIDSPLAN FOR VALG AF LINJER 2018-2019 18/1 Informationsfolder udleveres til elever/ forældre i 6. klasse samt kan findes på skolens hjemmeside. 18/1

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Pilegårdsskolen - valg af profillinjer Oversigt

Pilegårdsskolen - valg af profillinjer Oversigt Pilegårdsskolen - valg af profillinjer Oversigt Globuslinjen Nu starter fremtidens Pilegårdskole for dig i kommende 7.kl. hvor du får en ny mulighed for at træffe valg og derfor selv får indflydelse X-linjen

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Sydskolen Fårevejle LINJEFAG LINJERNE KLASSE

Sydskolen Fårevejle LINJEFAG LINJERNE KLASSE Sydskolen Fårevejle LINJEFAG LINJERNE 7.-9. KLASSE VALG AF LINJEFAG Denne folder er en oversigt over de linjer, skolen tilbyder i 7.-9. klasse. Folderen fortæller dig og dine forældre om, hvad du som elev

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Cam pus s ko len. - griber dine muligheder

Cam pus s ko len. - griber dine muligheder Cam pus s ko len - griber dine muligheder Linjer på Campusskolen 2016/2017 Campusskolen Ringsted Ahorn Allé 48 4100 Ringsted TLF.: 57 62 73 90 campusskolen@ringsted.dk Kontorets åbningstider: Mandag til

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

cam pus sko len - griber dine muligheder Linjer på campusskolen 2017/2018

cam pus sko len - griber dine muligheder Linjer på campusskolen 2017/2018 cam pus sko len - griber dine muligheder Linjer på campusskolen 2017/2018 Campusskolen Ringsted Ahorn Allé 48 4100 Ringsted TLF.: 57 62 73 90 campusskolen@ringsted.dk Kontorets åbningstider: Mandag til

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål:

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 27. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.15-A00-1-15 Udkast til ny udskolingsmodel for Ballerup Kommune Mål

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej

Kirstinebjergskolen Havepladsvej Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Velkommen til fremtidens skole Kirstinebjergskolen går i skoleåret 2016-2017 ind i sit 4. år som den største skole i Fredericia med ca. 1750 elever. Skolen

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175 7000 Fredericia Tlf. 7210 6250 Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Afdelingen på Havepladsvej er Kirstinebjergskolens flagskib, hvor elever fra basisafdelingerne

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Børne- og familiepolitikken

Børne- og familiepolitikken Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,

Læs mere

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,

Læs mere

Åbent hus Velkommen. Erritsø Fællesskole, Afd. Bygaden. Onsdag, den 21. marts Erritsø Fællesskole 2018

Åbent hus Velkommen. Erritsø Fællesskole, Afd. Bygaden. Onsdag, den 21. marts Erritsø Fællesskole 2018 Åbent hus 21-03-2018 Velkommen Erritsø Fællesskole, Afd. Bygaden Onsdag, den 21. marts 2018 Åbent hus Dagsorden Præsentation Kurt Simonsen Linjer i Fredericia Kommune Oplæg om Erritsø Fællesskole, afdeling

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske

Læs mere

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

NETVÆRK og Den internationale dimension. Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan?

NETVÆRK og Den internationale dimension. Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan? NETVÆRK og Den internationale dimension Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan? PROGRAM Præsentation Baggrund - den internationale dimension Internationalisering, IT og Fælles

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere