God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
|
|
- Lars Astrup
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad og måltider eller sundhed. Alle øvelser kan foregå i et klasselokale. Det er aktiv og deltagende sundhedsundervisning, hvor eleverne gennem dialogbaserede øvelser lærer om gode mad- og måltidsvaner. Forløbet har en positiv tilgang til elevernes sundhed. Det betyder, at vi bevidst har undgået løftede pegefingre eller skrækkampagner. Materialet skal ses som en håndsrækning og inspirationskilde til de mange undervisere, der oplever det udfordrende at kaste sig over sundhedsundervisningen. Samtidig kan det være et godt supplement til allerede eksisterende materialer. På kan du få mere inspiration og downloade flere undervisningsforløb og plakater til sundhedsundervisningen. Det er et inspirationsmateriale så lad dig inspirere og få dine egne ideer. Materialets vigtigste budskab er at lære eleverne, at sundhed skal forstås bredt, og at der er mange forskellige faktorer, der påvirker vores sundhed. Materialet opfylder kompetencemålet Sundhed og trivsel inden for det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Titel Styr på Sundheden Mad og måltider Udgiver Dansk Skoleidræt, 2. udgave 2018 Redaktion/forfatter Mikael Hansen og Anebine Danielsen Salg Online på eller hos Dansk Skoleidræt, tlf Mekanisk, fotografisk, elektronisk, kopiering eller anden gengivelse fra dette materiale må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. 0
2 I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf. Sundhedsstjernen. De ved også, at sundhed ikke er en fast defineret størrelse, men et relativt begreb. Det er altså eleven selv, der er med til at definere, hvad der er sundt. Eleverne kan derudover have arbejdet med forløbene Leg, bevægelse og motion, Venner og fællesskaber samt Følelser og selvværd. Forhåbentlig begynder eleverne at få en forståelse af, at sundhed og det at være og føle sig sund handler om mange ting i deres liv. At eleverne bliver opmærksomme på deres mad- og måltidsvaner, og at de bliver motiveret til at fastholde de gode vaner. Derudover skal eleverne gennem Sundhedsaftalen arbejde med nogle gode mad- og måltidsvaner i klassen. Frugtsalat morgenmad // 20 minutter. Bamses mad- og måltidshistorie // 30 minutter. Ærteposesvar aftensmad // 25 minutter. Dobbeltcirkel en god mad- og måltidsvane // 25 minutter. Sundhedsaftalen // 20 minutter. Terning-evaluering // 20 minutter. 1
3 Formål Det er en god vane at spise morgenmad, men det er ikke alle, der gør det. Øvelsen sætter gennem en bevægelsesleg fokus på morgenmåltidet. Læringsmål Eleverne kan ved hjælp af en bevægelsesleg fortælle, hvad de spiser til morgenmad. To stykker kridt. Et område hvor der er plads til, at eleverne kan stå i en cirkel, og hvor man kan skrive med et stykke kridt på gulvet. Eleverne stiller sig i en cirkel med ca. en meter mellem hinanden. Underviseren sender et stykke kridt i hver sin retning og beder eleverne om at sætte et tydeligt kryds der, hvor de står. Underviseren stiller sig i midten af cirklen og forklarer: Vi skal lege frugtsalat, men i stedet for frugt skal det handle om, hvad I spiste til morgenmad i morges. Hvis I ikke spiste noget, kan I vælge at tænke på en anden dag, eller løbe, når der bliver sagt noget, I godt kan lide. Hvis der bliver sagt noget, som I spiste til morgenmad, fx havregryn, müsli, banan, nødder eller lignende, så skal I løbe ud og finde en ny plads. Hvis der bliver sagt morgenmad, skal alle løbe ud og finde en ny plads. Personen, der står inde i midten, skal løbe ud og tage en af de pladser, som bliver ledig. Er I klar? Jeg starter med at sige havregryn. De elever, der spiste havregryn, bytter plads, samtidig med at underviseren løber ind og tager en ledig plads. Nu står der en elev i cirklen, som skal sige noget, han/hun tror, at de andre elever spiste til morgenmad, fx yoghurt. Legen fortsætter på denne måde med forskellige elever inde i cirklen. Der er en snært af konkurrence i øvelsen, hvilket er fint, men lad være med at fokusere for meget på dette. Opsamling Du kan fx spørge eleverne, om de godt kan lide at spise morgenmad, og om de spiser morgenmad sammen med andre. 2
4 Du kan fortælle eleverne, at det er meget vigtigt at spise morgenmad, fordi man skal bruge energi til kunne lege, være en god klassekammerat, koncentrere sig og lære forskellige ting. Hvis nogle af eleverne ikke spiser morgenmad, kan du tage en snak med dem om, hvorfor de ikke spiser morgenmad, og hvordan de kan komme til det. Variation I stedet for at løbe kan eleverne fx hoppe, hinke, kravle eller noget andet. Formål At eleverne gennem en historie bliver opmærksomme på gode mad- og måltidsvaner. Læringsmål Eleverne kan huske og svare på deltaljer i en historie om mad og måltider. Bamsen fra Sundhedskassen. Lærervejledning 4 se Sundhedsmappen eller Bilag 1 se sidst i forløbet. Underviseren læser historien igennem. Eleverne sidder eller står i en cirkel. Hvis klassen i introforløbet har givet bamsen et navn, bruges dette i fortællingen. Underviseren tager bamsen fra Sundhedskassen frem og fortæller: Vi har fået besøg af Bamse igen. Bamse vil gerne fortælle en historie om, hvornår han spiser, hvad han spiser, og hvem han spiser med. I skal lytte godt efter, for når historien er slut, stiller jeg spørgsmål til historien. Underviseren læser Bamses historie. Efter oplæsningen: Nu skal vi finde ud af, hvor meget af historien I kan huske. Jeg stiller et spørgsmål, og I prøver at huske det rigtige svar. For at vise hvad I svarer, skal I gå til hen til den endevæg, som I mener, er det rigtige svar. 3
5 Underviseren kan fx stille følgende spørgsmål til historien: o Hvad spiser Bamse for det meste til morgenmad? 1) Havregryn med mælk, æblestykker og nødder og lidt sukker. 2) Havregryn med mælk, pærer og rosiner. Underviseren peger samtidig på den endevæg, som eleverne skal gå hen til, hvis de svarer hhv. 1 eller 2. Eleverne tænker sig om og går hen til den endevæg, som de mener, er det rigtige svar. Øvelsen fortsætter på samme måde ved fx at stille følgende spørgsmål: o Hvad er Bamses yndlingsfrugt? 1) Bananer. 2) Pærer. o Bamses lærer siger det er vigtigt, at? 1) man skal skynde sig at spise, så man hurtigt kan komme ud at lege. 2) man skal spise langsomt. o Hvad kan Bamses mor godt lide at spise om eftermiddagen? 1) Knækbrød med tomater og avocado. 2) Rugbrød med leverpostej og rødbede. o Hvad kan Bamse godt lide at hjælpe med til aftensmaden? 1) Stege kylling og koge kartofler. 2) Skære grøntsager og lave salatdressing. o Hvad hygger Bamses familie sig med, når de spiser fredagssnack? 1) Slik, gulerødder, agurk, appelsin, mandariner og nødder. 2) Chokolade, vingummi og saltlakrids. Opsamling Du kan enten løbende eller som opsamling spørge eleverne om følgende: Hvad spiser I til morgenmad? Hvad er jeres yndlingsfrugt? Husker I at spise langsomt? Spiser I mellemmåltider? Hvordan hjælper I til med aftensmaden? Spiser I grøntsager, frugt og nødder sammen med fredagsslik? Formål Gennem en bevægelsesleg at sætte fokus på gode vaner omkring aftensmåltidet. 4
6 Læringsmål Eleverne kan sætte ord på gode vaner omkring aftensmåltidet. To ærteposer fra Sundhedskassen. Lærervejledning 4 se Sundhedsmappen eller Orientér dig i Lærervejledning 4 og vælg eventuelt dine egne gode vaner. Find et område, hvor der er plads til, at eleverne kan stå i to cirkler. Øvelsen fungerer bedst, hvis der er to underviserer, så der kan dannes to cirkler. Eleverne og underviseren står klar i én eller to cirkler. Underviseren siger: Nu skal vi snakke om, hvilke gode vaner man kan have, når man spiser aftensmad. Det første, som vi skal snakke om, er, at det er en god vane at drikke vand til aftensmaden. Til at starte med spørger jeg: Drikker du vand til aftensmaden? Den person, jeg kaster ærteposen til, forsøger at gribe og svarer på spørgsmålet. Eleven svarer enten ja eller nej og kaster derefter ærteposen hen til en anden elev, som svarer på samme spørgsmål. Den, som kaster ærteposen, skal løbe hen bag ved personen, som man har kastet til. Øvelsen fortsætter, til alle har svaret på spørgsmålet, eller til underviseren vurderer, at det er fint. Øvelsen fortsætter med den næste gode vane, som kunne være Det er en god vane at spise grøntsager til aftensmaden, hvilket siges højt. Underviseren kan stille spørgsmålet Hvilke grøntsager kan du godt lide at spise? og kaster samtidig ærteposen til en elev i cirklen og løber om bag ved eleven. Øvelsen fortsætter som før. Næste gode vane kunne være Det er en god vane at sidde sammen med andre og spise aftensmad. Spørgsmålet kunne være Hvem sidder du sammen med og spiser?. Næste gode vane kunne være Det er en god vane at hjælpe hinanden med at lave mad. Spørgsmålet kunne være Hvordan hjælper du med at lave aftensmad? Variationer Se lærervejledning 4 for flere gode vaner, som I kan bruge i øvelsen. I stedet for at løbe kan eleverne lave andre forskellige grundmotoriske øvelser, fx hoppe. 5
7 Formål At eleverne gennem en bevægelsesaktivitet får snakket med hinanden om gode mad- og måltidsvaner. Læringsmål Eleverne kan tale med hinanden om gode mad- og måltidsvaner. Lærervejledning 4 se Sundhedsmappen eller Der skal være plads til, at alle elever kan stå i en dobbeltcirkel. Udvælg på forhånd nogle mad- og måltidsvaner fra Lærervejledning 4, som eleverne skal snakke om i dobbeltcirklen. Dobbeltcirklen dannes nemt ved, at eleverne stiller sig i en stor cirkel, hvorefter hver anden elev træder et skridt ind i cirklen og vender sig om mod en makker. Underviseren læser første gode vane op, fx: Det er en god vane at spise fisk, hvorefter eleverne skal snakke om, hvilke fisk de selv spiser. Eleverne får cirka 30 sek. til at snakke, hvorefter underviseren beder nogle af parrene svare på spørgsmålet. Inden eleverne snakker sammen om den næste gode vane, tager de hinanden i hånden i de to cirkler, så der dannes en ydre og indre cirkel. Underviseren stiller sig i den ene cirkel. Med hinanden i hænderne løber den ene cirkel højre om og den anden cirkel venstre om, samtidig med at de synger: Olé, olé, olé, olé fisk er godt, fisk er godt olé, olé, olé, olé fisk er godt, fisk er godt. Fortsæt nogle gange og sørg for, at alle synger med. Det lyder ikke nødvendigvis kønt, men til gengæld er det sjovt. Underviseren råber på et tidspunkt STOP, og eleverne stopper over for en ny makker. Underviseren læser næste gode vane op, fx: Det er en god vane at slukke tørsten i almindeligt vand. Hvorefter elevene skal snakke om, hvornår de selv slukker tørsten i almindeligt vand. Nu synges der fx: Olé, olé, olé, olé drik vand, drik vand olé, olé, olé, olé, osv. Øvelsen fortsætter på samme måde med de næste gode vaner. Du finder flere gode vaner i Lærervejledning 4. 6
8 Formål At eleverne sammen med underviseren kan lave en aftale for klassens mad- og måltidsvaner. Læringsmål Eleverne kan være med til at lave en eller flere sundhedsaftaler omkring gode madog måltidsvaner i klassen. Klassens Sundhedsaftale se Sundhedskassen eller Lærervejledning 3 se Sundhedsmappen eller Underviseren læser Lærervejledning 3. Der findes en god plads i klasseværelset til Klassens Sundhedsaftale. Underviseren forklarer: Nu skal vi blive enige om en eller måske to aftaler for klassen, som handler om en god mad- og måltidsvane. En aftale kunne fx være, at vi hver dag skal spise sammen i klassen. Prøv at tænke tilbage på de øvelser, vi har lavet: Frugtsalat, Bamses mad- og måltidshistorie, Ærteposesvar og Dobbeltcirkel. Hvad lærte I af de øvelser? Lad eleverne overveje, hvad en god aftale kunne være. Hvis der er flere bud på gode aftaler, kan I lave en afstemning. Den sundhedsaftale, der har fået flest stemmer, skrives på plakaten med Klassens Sundhedsaftale. Underviseren tager en snak med eleverne om, hvad de skal gøre for at opfylde deres nye aftale. For at sundhedsaftalen skal give en effekt, er det afgørende, at underviserne jævnligt følger op på aftalen og selv er gode rollemodeller. Snak fx om aftalen i forbindelse med nogle af jeres daglige rutiner, eller tal med eleverne om aftalen i frokostpausen. Formål Øvelsen er en opsamling og evaluering på forløbet om Mad og måltider. 7
9 Læringsmål Eleverne kan fortælle, hvad de har lavet, og hvad de kan huske eller har lært. Medbring de tre 12-sidede terninger fra Sundhedskassen. 3 ark med kopier af spørgsmålene, som står nedenfor. Øvelsen skal foregå på et område, hvor der er plads til, at eleverne kan sidde/stå i en, to eller tre cirkler (grupper), alt efter hvor mange undervisere I er. Eleverne inddeles i større grupper, som placerer sig i en, to eller tre cirkler. Den voksne i hver gruppe får en terning. Underviseren triller terningen hen til en elev, som stopper terningen. Hvis terningens øjne viser fire, læses spørgsmål fire op, og eleven, som stoppede terningen, svarer på spørgsmålet. Underviseren må selvfølgelig meget gerne stille uddybende spørgsmål, især til ja/nej spørgsmålene. Terningen trilles tilbage til underviseren, som triller terningen ud til en ny elev. Øvelsen fortsætter på denne måde, indtil alle elever har svaret på mindst et spørgsmål. Spørgsmål til terning-evaluering 1. Hvad har du lært? 2. Hvad var sjovt? 3. Hvad var svært? 4. Hvad er din yndlingsfrugt? 5. Hvad er din yndlingsgrøntsag? 6. Hvad vil du fortælle dine forældre om? 7. Hvor mange glas vand drikker du cirka hver dag? 8. Hvordan hjælper du dine forældre med at lave mad? 9. Hvad spiser du til morgenmad? 10. Er du god til at huske at spise langsomt? 11. Er du god til at smage på maden, når du spiser? 12. Kan du godt lide at spise madpakke i skolen? 8
10 Bamse: Når jeg vågner om morgenen, er jeg altid lidt sulten, så jeg glæder mig til at få morgenmad. Min mor skal som regel tidligt på arbejde, så hende spiser jeg sjældent morgenmad med. Men jeg spiser altid morgenmad med min far og storesøster. Jeg spiser næsten altid havregryn med mælk, æblestykker og nødder og lidt sukker. Jeg må kun tage en teske sukker på, men nogle gange tager jeg to på, når min far ikke kigger. Det er ikke altid, at min storesøster er sulten, men min far siger, at hun skal spise noget, fordi det er vigtigt at have energi til at lære noget i skolen. Hun bryder sig ikke om havregryn, så hun spiser en bolle med smør og hindbærmarmelade. Min far siger, at det nok er lidt sundere at spise havregryn, men det vigtigste er, at hun spiser noget. I frikvarteret omkring kl. 10 sidder vi sammen i klassen og spiser et stykke frugt. Jeg prøver altid at få fingre i en pære, fordi det er min yndlingsfrugt. Min lærer siger, at det er godt at spise mange forskellige frugter, fordi der er forskellige mængder vitaminer og mineraler i, som kroppen skal bruge for at være sund. Kl har vi et stort frikvarter. Jeg glæder mig altid til at komme ud at lege, men først skal vi spise madpakker i 20 minutter. Inden vi spiser vores madpakker, skal vi sørge for at rydde helt op på vores bord. Når vi spiser, må vi gerne sidde og snakke sammen i vores fire-mandsgrupper. Jeg synes, det er meget hyggeligt. Nogle gange læser vores lærer også historie for os. Vores lærere og pædagoger siger, at det er vigtigt at spise langsomt, fordi så kan hjernen nemmere nå at registrere, når man er mæt. (Uddybning - se Lærervejledning 4). Som regel bliver jeg hentet kl. 15 af min mor. Når vi kommer hjem, spiser vi altid et eller andet sammen et mellemmåltid. Min mor kan godt lide knækbrød med tomater og avocado. Jeg synes, knækbrød er lidt tørt, så jeg vil hellere have en bolle. Min mor siger, at det er godt at få et sundt mellemmåltid, så man ikke går og bliver for sulten om eftermiddagen. Så får man nemlig hurtigt lyst til slik, kage og andre søde sager. (Uddybning se Lærervejledning 4). Det er ikke altid, at hele familien spiser aftensmad sammen faktisk er det ret sjældent, fordi vi går til sport på forskellige tidspunkter om aftenen, men fredag lykkes det som regel. Om onsdagen hjælper jeg altid min mor med at lave mad. Jeg kan godt lide at skære grøntsager og lave salatdressing, så blander jeg nemlig en masse forskellige ting sammen, og det smager tit godt. Når vi spiser sammen om fredagen, snakker vi ofte om, hvad vi skal lave i weekenden. Vi drikker altid vand med citron til aftensmaden. Vi får nogle gange sodavand, når vi har gæster. Min livret er hjemmelavet burger med kartoffelbåde. I vores familie hedder det ikke fredagsslik, men fredagssnack. Vi spiser nemlig ikke kun slik, men også små gulerødder, agurk, appelsin, mandariner og nødder. Reglen er, at man hele tiden skal smage på noget nyt. Det er ret smart, fordi vi så ikke spiser så meget slik, men det smager stadig godt, og det er stadig helt vildt hyggeligt. 9
MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.
MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke
Læs mereMAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.
MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.
Læs mereTitel Udgiver Redaktion/forfatter Salg
Forløbet om følelser og selvværd er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke
Læs mereINTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?
INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereINTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?
INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og
Læs mereMAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.
MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.
Læs mereINTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?
INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik
Læs mereTitel Udgiver Redaktion/forfatter Salg
Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om følelser og selvværd er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereTitel Udgiver Redaktion/forfatter Salg
Forløbet om følelser og selvværd er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereFØLELSER OG SELVVÆRD
FØLELSER OG SELVVÆRD Forløbet om følelser og selvværd kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for følelser og selvværd
Læs mereINTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?
INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke
Læs mereTitel Udgiver Redaktion/forfatter Salg
Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik
Læs mereTitel Udgiver Redaktion/forfatter Salg
Forløbet om følelser og selvværd er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereTitel Udgiver Redaktion/forfatter Salg
Forløbet om følelser og selvværd kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for følelser og selvværd eller sundhed. Det er
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereLæringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed jf. Sundhedsstjernen. De ved også, at de selv kan
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereMaterialer. Plakat med Sundhedsstjernen. Bilag 3 (se Sundhedsmappen under introforløbet kl.). Forberedelse og organisering
I introforløbet arbejdede eleverne med, at begrebet sundhed kan være mange ting jf. Sundhedsstjernen. I forløbet om leg og bevægelse legede eleverne bevægelseslege og lavede bevægelseshistorier for at
Læs mereEleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereEleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet Ud i naturen er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav
Læs mereOverordnet. Læringsmål
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereElevernes forforståelse skal aktiveres og de skal finde ud af, at de allerede ved meget om, hvad det vil sige at være sund.
Formålet med introforløbet er at give eleverne en forståelse for, at vi sætter fokus på sundhed i dets brede og positive forstand. Det betyder, at eleverne får en forståelse for, at sundhed kan være mange
Læs mereSundhedsmapperne er en del af Sundhedskassen. Mapperne er grundstenen i materialet. Sundhedsmapperne indeholder følgende forløb:
Formålet med dette materiale er at bidrage og inspirere til en kvalificeret sundhedsundervisning, der tager udgangspunkt i de enkelte færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne inden for
Læs mereMedbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.
Læs mereEleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereSkoleelevers spisevaner
Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse
Læs mereSammen skaber vi fortællingen om, at vi er en sund klasse.
Formålet med introforløbet er at give eleverne en forståelse for, at vi sætter fokus på sundhed i dets brede og positive forstand. Det betyder, at eleverne får en forståelse for, at sundheden både vedrører
Læs mereBørnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn
Børnehusene Team Høngs kost- og bevægelsespolitik For vuggestuer - dagplejere og børnehaver Sunde børn er glade børn Børn, der oplever glæden ved at spise sund mad og bevæge sig, trives og udvikler sunde
Læs mereSammen skaber vi fortællingen om, at vi er en sund klasse.
Formålet med introforløbet er at give eleverne en forståelse for, at vi sætter fokus på sundhed i dets brede og positive forstand. Det betyder, at eleverne får en forståelse for, at sundheden både vedrører
Læs mereEleverne kan i tale sætte hvilke livsstilfaktorer, der påvirker deres sundhed.
Forløbet har til formål at arbejde med kompetenceområdet sundhed og trivsel. Øvelserne i forløbet tager udgangspunkt i kompetencemålet Eleven kan fremme egen og andres sundhed med udgangspunkt i demokrati
Læs mereKostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden
Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs mereOM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1
Uge 7 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge7_sund og stærk.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 7 l Sund og stærk Det er tidligt
Læs mereVanebrydernes anbefalinger
Aalborg Sundhedscenter Vanebrydernes anbefalinger Mad og måltider Aktivitet og bevægelse Søvn Skærmtid Forældreansvar Vanebrydernes anbefalinger - gælder hele familien, og alle dage også i weekenden! Vælg
Læs mereMad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling
Mad og Måltid i Dagplejen Juli 2016 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereJeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet
MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber
Læs mereKost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster.
Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster. De fleste børn tilbringer meget tid i daginstitution og to måske tre af dagens måltider, bliver spist her. I måltidspolitikken for Tønder
Læs mereDel 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven
Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.
Læs mereMad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse
Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Indledning. Vi ved, at det har betydning for børns udvikling og trivsel i hverdagen, at de via ernæringsrig kost får brændstof til krop og hjerne, så de har
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mere1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?
4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når
Læs mereKostpolitik - En sund start på livet
Kostpolitik - En sund start på livet Udarbejdet af forældrerepræsentanter og pædagoger i Børnehuset Himmelblå 2016 Hvorfor en kostpolitik Børnene opholder sig mange af deres vågne timer i institutionen
Læs mereDet anbefales, at der spises 6 måltider om dagen bestående af 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider.
Kostvejledning Det overordnede formål med kostvejledningen er, at sikre børnenes trivsel med sund og energi rigtigt mad i det daglige, men lige så vigtigt, at børnene lærer betydningen af at spise sundt,
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og
Læs mereSpørgeskema til undersøgelse af kostvaner lærervejledning
Kampen om madvanerne Spørgeskema til undersøgelse af kostvaner lærervejledning Formål: Formålet med denne øvelse er at undersøge, om madvanerne i elevernes familier har ændret sig markant over de sidste
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs mereVELBEKOMME! LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE - Ordkort (I) med ord for Et øget kendskab til og brug af mad/drikke
M1 DU1+2 VELBEKOMME! LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE - Ordkort (I) med ord for Et øget kendskab til og brug af mad/drikke ord for typisk dansk mad og - Vendekort (VK) med ordene i Parvis, mindre
Læs mereSundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade.
Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade. Børnehaven Bredstrupsgades lokale sundhedspolitik er udarbejdet i et samarbejde mellem personale og forældrebestyrelse. Sundhedspolitikken har sit udgangspunkt
Læs mereKostpolitik Børnehuset Solgå rden.
Kostpolitik Børnehuset Solgå rden. I Børnehuset Solgården ønsker vi at være med til at, grundlægge nogle sunde kostvaner. Vi vil gerne følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og derfor har vi i nedenstående
Læs mereMadpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:
Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD MAD- OG MÅLTIDSPOLI- TIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK INDHOLD INDLEDNING... 2 ANBEFALINGER BØRN & MAD... 3 FAKTA OM SUKKER... 4 FAKTA OM SALT... 5 FAKTA OM FRUGT
Læs mereEt æble i madkassen - event for 2. klasse
Et æble i madkassen - event for 2. klasse Introduktion Ideen med Et æble i madkassen er at sætte fokus på, hvordan en sund madpakke er skruet sammen. Eleverne skal i eventugen arbejde med fødevarestyrelsens
Læs mereDenne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.
MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereAktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin
Aktiv rundt i danmark aktiv rundt i danmark Få inspiration til aktivitetsøvelser Klassetrin Inspirationshæfte 6.-7. Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.
Læs mereKostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:
Kostpolitik Målet med denne politik er: - At understøtte gode kostvaner i samarbejde med forældrene. - At tage medansvar, når vi serverer noget i børnehaven, for at børnene får så gode kostvaner som muligt
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereMad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.
Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....
Læs mereMorten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster og akkorder
Smag for leg Tekster og akkorder Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Smag for leg... s. 3 Hvem vil lave suppe... s. 4 Grøntsagsgymnastik...
Læs mereSpørgsmål til barnet/den unge
Spørgsmål til barnet/den unge Afsnit 1 1. Jeg vil gerne lære at spise sundt 2. Jeg vil gerne lære måder at få motion på 3. Jeg vil gerne tabe mig 4. Min familie vil gerne have, at jeg taber mig Afsnit
Læs mereHvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke?
3 Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke? Hvad vil det sige, at maden skal variere? Går I til noget sport i jeres fritid?
Læs mereFIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker
FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget
Læs mereKost & Ernæring. K3 + talent
Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereKost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereElevbesvarelser 4.-6. klasse
Antal returnerede spørgeskemaer: 134 Hvor ofte spiser du noget i 10-pausen om formiddagen? 13% 30% 7% 19% 3 3-4 x om ugen 1-2 x om ugen Hvor ofte har du madpakke med? 90% 7% 2% 0% 3-4 x om ugen 1-2 x om
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereKostpolitik. Fjelsted Harndrup Børneunivers
Kostpolitik Fjelsted Harndrup Børneunivers Kære forældre! Middelfart Kommune ønsker at sætte fokus på sund levevis herunder sunde fødevarer og gode kostvaner i alle kommunens dagtilbud, skoler og klubber.
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereBusters Verdens kostpolitik Orientering til forældre
Busters Verdens kostpolitik Orientering til forældre I Busters Verden har personalet og forældrerådet i fællesskab udarbejdet en vejledende kostpolitik med retningslinjer gældende for Busters Verden. Kosten
Læs mereKostpolitik for Korsholm/Søften
Kostpolitik for Korsholm/Søften Favrskov Kommune Den rette ernæring har stor betydning for barnets udvikling og trivsel. Barnet bruger energi på bevægelse, udvikling og læring. Derfor har kroppen brug
Læs mere1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.
LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. 2. Sammenhæng. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle
Læs mereMål for vores kostpolitik
Mål for vores kostpolitik Daginstitutionen Nørremarken har et mål om at børnene er sunde og i trivsel, og vi arbejder for at styrke børnenes sundhed. Det er vigtigt for os at både forældre og personale
Læs mereFÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER
FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du
Læs mereHjælp dit barn med at lære
Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs mereforældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:
Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet
Læs mereKosten og dens betydning.
MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du
Læs mereJoakims tandbørsteskole. lærerens manual
Joakims tandbørsteskole lærerens manual side 3 Sådan lærer vi, hvorfor det er vigtigt at børste vores tænder Joakims tandbørsteskole er en nem måde at opmuntre børn til at få børstet deres tænder ordentligt.
Læs mere