VVM-screening og habitatvurdering af vandindvindingen til Bagsværd

Transkript

1 Viden der bringer mennesker videre--- Nordvand A/S VVM-screening og habitatvurdering af vandindvindingen til Bagsværd Vandværk Februar 2010

2 Nordvand A/S VVM-screening og habitatvurdering af vandindvindingen til Bagsværd Vandværk Februar 2010 Ref Version Dato Udarbejdet af LSC Kontrolleret af JSS, JNU, LIR Godkendt af KOJ Rambøll Danmark A/S Bredevej 2 DK-2830 Virum Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og Formål VVM-screening og habitatvurdering 2 2. Projektbeskrivelse Geologiske og hydrogeologiske forhold Afhjælpende foranstaltninger 7 3. Planforhold Beskyttelsesområder Biologiske interesseområder Fredninger og kulturhistoriske interesseområder Målsatte vandområder Vandindvinding og grundvandstrusler Kildepladszoner og områder med drikkevandsinteresser Grundvandsbeskyttelse Byudvikling og transportforhold Vurdering af vandindvindingen i relation til habitatbekendtgørelsen EF-Habitatområde nr. 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Vurdering af vandindvindingens påvirkning af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området i henhold til habitatbekendtgørelsens 7 stk Vurdering af vandindvindings påvirkning af bilag IV-arter i henhold til habitatbekendtgørelsens Sammenfatning og konklusion VVM-screening VVM-screening af projektet Vurdering af miljøpåvirkning og planforhold Sammenfatning og konklusion Referencer 26 Bilagsfortegnelse 1 Potentialeforhold i tre moniteringsboringer i indvindingsoplandet Ref / 1/26

4 1. Baggrund og Formål Gladsaxe Vandforsyning (pr. 1/ Gladsaxe Vand A/S under Nordvand A/S) ansøgte marts 2004 Københavns Amt om tilladelse til midlertidig etablering af et avanceret vandbehandlingsanlæg samt ny tilladelse til vandindvinding ved Bagsværd Vandværk i henhold til Vandforsyningsloven /1/. Københavns Amt nåede ikke at afgive endelig afgørelse i sagen før lukningen 31. december 2006 og Gladsaxe Kommune overtog derfor ansvaret for at færdigbehandle ansøgningen. Ansøgningen består af to dele: Ansøgning om tilladelse til etablering af et midlertidigt anlæg til avanceret vandbehandling på Bagsværd Vandværk i en periode på 10 år. Den naturlige vandkvalitet på kildepladsen er god, men der er problemer med indhold af miljøfremmede stoffer, primært klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter. Ansøgning om ny tilladelse til vandindvinding. Bagsværd Vandværks eksisterende tilladelse omfatter en endelig indvindingstilladelse på m 3 /år samt tilladelse til afværgeoppumpning på m 3 /år gældende til den 31/ Med etablering af avanceret vandbehandling vil to af de tre nuværende afværgeboringer overgå til indvindingsboringer, hvorfor der ansøges om en årlig indvindingstilladelse på m 3 /år til Bagsværd Vandværk samt tilladelse til afværgeoppumpning på m 3 /år. Den 14. november 2007 gav Gladsaxe Kommune i henhold til Vandforsyningslovens 20 ny vandindvindingstilladelse til Bagsværd Vandværk på m 3 /år og tilladelse til afværgepumpning på m 3 /år for en 30-årig periode fra tilladelsens ikrafttrædelsesdato med de i tilladelsen anførte vilkår. Danmarks Naturfredningsforening påklagede efterfølgende i december 2007 afgørelsen til Miljøklagenævnet. DN klager over, at tilledningen af afværgevand til Bagsværd Sø reduceres. I brev af 27. november 2008 anførte Miljøklagenævnet, at indvindingen til Bagsværd Vandværk skal VVM-screenes, før der kan meddeles tilladelse til indvindingen. Miljøklagenævnet satte behandlingen af DN s klage i bero, indtil nævnet har modtaget oplysning om, at der er truffet endelig afgørelse vedrørende VVM-screening. 1.1 VVM-screening og habitatvurdering Der skal foretages en screening af, om vandindvindingen til Bagsværd Vandværk er omfattet af VVM-pligt, jf. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning /2/. Gladsaxe Kommune er VVM-myndighed for ansøgningen om ny indvindingstilladelse, da udstrækningen af de eksisterende anlæg er begrænset til Gladsaxe Kommune. VVMscreeningen er baseret på eksisterende data. Før der kan meddeles tilladelse til vandindvinding skal der endvidere foretages en vurdering af, om projektet kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt eller medføre beskadigelse af yngle- eller rastepladser for de dyrearter, der Ref / 2/26

5 fremgår af habitatdirektivets bilag IV jf. habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1 og 11 /13/. Ref / 3/26

6 2. Projektbeskrivelse Bagsværd Vandværks nuværende indvindingstilladelse fra 1999 omfatter tilladelse til indvinding af m 3 /år til drikkevandsformål og tilladelse til afværgeoppumpning på m 3 /år, i alt m 3 /år. Indvindingstilladelsen udnyttes stort set fuldt ud. I ansøgningen om en ny indvindingstilladelse er der søgt om tilladelse til indvinding af m 3 /år til drikkevandsformål og herunder, at to af de tre nuværende afværgeboringer igen indgår som indvindingsboringer samt tilladelse til afværgeoppumpning på m 3 /år, i alt m 3 /år /1/. Der er således ikke tale om en ændring af den samlede oppumpede vandmængde. Selve vandindvindingen baseres på eksisterende anlæg (indvindingsboringer), mens vandbehandlingen med den ansøgte indvinding forudsætter etablering af et midlertidigt anlæg til avanceret vandbehandling. VVM-screeningen omfatter kun vandindvindingen. VVM-screeningen omfatter det område, der er defineret som indvindingsoplandet til Bagsværd Vandværk. Området er vist på figur 2.1. Området er beregnet med en grundvandsmodel med den ansøgte oppumpning som scenarium. Der er endvidere udført en beregning af indvindingsoplandet ved den nuværende oppumpning, som har vist, at forskellen mellem de to oplande er marginal /6/. Forskellen mellem de to scenarier er, at i den sidstnævnte situation bliver der tilbageført vand til systemet i form af afværgevand til Bagsværd Sø. Indvindingsoplandet er for størstedelen beliggende inden for Gladsaxe Kommune, men strækker sig mod nord ind i Furesø og Lyngby-Taarbæk kommuner og mod sydvest ind i Herlev Kommune. Mod øst er indvindingsoplandet afgrænset af oplandet til Lyngby Vandværk, mens det i de øvrige retninger ikke støder direkte op til indvindingsoplande til andre kildepladser. Ref / 4/26

7 Figur 2.1 Oversigtskort med Bagsværd Vandværk, indvindingsboringer og indvindingsopland I forbindelse med arbejdet med ansøgning om ny tilladelse til vandindvinding til Bagsværd Vandværk er der udarbejdet en ny indvindingsstrategi. Indvindingsstrategien er fastlagt ud fra modelkørsler, hvor formålet var at finde en optimal indvindingssituation, hvor der udnyttes mest muligt af indvindingstilladelsen til drikkevand og mindst muligt til afværgeoppumpning under forudsætning af, at tre af de boringer (boring 5A, 11 og 12), der har været ude af drift igen indgår i drikkevandsproduktionen og én boring (boring 13) opretholdes som afværgeboring. Boring 7A og 14 skal fortsat holdes rene ved hjælp af oppumpning i boring 5A, 11, 12 og 13, men med optimering af ydelser, så der pumpes mindst muligt fra boring 13, uden at forureningen spredes til de renere boringer 5A, 11 og 12 /6/. 2.1 Geologiske og hydrogeologiske forhold Oppumpning af grundvand til Bagsværd Vandværk sker fra det primære grundvandsmagasin. Den primære grundvandsressource i området findes i den øverste opknuste del af kalken, der har en udstrækning på ca. 20 m samt af smeltevands- Ref / 5/26

8 sand og grus aflejret direkte oven på kalken. Magasinet er regionalt, og indvinding til drikkevandsformål har fundet sted i området siden 1909 /7/. Oplandet til Bagsværd Vandværk kan groft set deles op i 3 områder. Et sydligt område, hvor kalkoverfladen er beliggende i ca. kote 0 og hvor de kvartære aflejringer over det primære magasin udgøres af en øvre og nedre moræneler med mellemliggende sandlag. Magasinforholdene i det primære magasin her er spændte. Et centralt område, stort set omfattende industriområderne Grusgraven, Krogshøjvej m.fl., hvor kalkoverfladen er beliggende i ca. kote 0, og hvor den kvartære lagserie næsten udelukkende udgøres af sand med intet eller et meget sparsomt dække af moræneler. Magasinforholdene i det primære magasin er frie i dette område. Et nordligt, nordvestligt og nordøstligt område, hvor kalkoverfladen falder markant ud mod Søndersødalen, der en øst-vest orienteret dalstruktur i kalken. Lyngby Sø, Bagsværd Sø og Furesøen er beliggende i tilknytning til denne struktur. Kalkoverfladen i Søndesødalen er generelt beliggende under kote -35 og terræn uden for søområderne er relativt højt beliggende, hvorfor den kvartære mægtighed når op på m. I områdets vestlige del er kvartæret generelt domineret af moræneler, mens sandlagene udgør den største del mod øst. På baggrund af pejlinger i boringer filtersat i det primære magasin i dette område ses magasinforholdene at være spændte. Vådområderne i regionen omfatter Mølleåsystemet, der strækker sig fra udspringet af Mølleåen i Bastrup Sø til Farum Sø, gennem Furesøen, videre til Lyngby Sø, der har forbindelse til Bagsværd Sø, og fra Lyngby Sø videre ud til Øresund. Foruden nævnte findes i nærhed til Bagsværd Kildeplads mindre søer som Nydam, Kobberdammene og St. Hulsø samt Smørmosen. Overordnet set dannes grundvandet inden for indvindingsoplandet til Bagsværd Vandværk ved nedsivning af nedbør og nedsivning fra vådområderne i området, primært Bagsværd Sø. Vandet fjernes fra grundvandsmagasinet ved oppumpning og ved nedsivning til vandløb og søer. Indvindingsoplandet til Bagsværd Vandværk er det område inden for hvilket grundvandet dannes og oppumpes på kildepladsen, men er ikke at forveksle med det område i det primære magasin, hvor indvindingen kan resultere i en afsænkning i magasinet. Hvorvidt vandområderne påvirkes af vandindvinding fra det primære magasin afhænger af en række faktorer. Hvis de geologiske lag, der underlejrer vandområderne, består af sandlag kan det resultere i en nedadrettet gradient, mens lerlag kan være vandstandsende i forhold til nedsivning fra vådområderne til grundvandsmagasinet. Nedsivningen vil også afhænge af grundvandets potentiale, om grundvandsmagasinet har spændt eller frit vandspejl og hvor meget grundvand der oppumpes. Pejlinger fra sandlag i området omkring Nydam og Kobberdammene indikerer, at der er spændte magasinforhold i det primære magasin, det mellemliggende sandmaga- Ref / 6/26

9 sin og det øvre sandmagasin, som findes i dette område. Dette betyder, at der generelt er en opadrettet gradient for grundvandet i nærheden af disse søer. Der foreligger stort set ingen oplysninger om de geologiske forhold under St. Hulsø. Der er i 2000 etableret to geoprobe-sonderinger i kanten af søen, men de er kun 20 m dybe og når ikke grænsen til det primære magasin. Sonderingerne er filtersat i et sandmagasin, som ligger umiddelbart under et ler-siltlag. Pejlinger i disse indikerer semispændte magasinforhold i sandmagasinet lige ved søen. Ud fra sonderingerne og omkringliggende boringer, som ligger noget længere væk, samt de morfologiske forhold, vurderes det, at aflejringerne under søens bund udgøres af smeltevandssand. Smeltevandssandet kan være overlejret af et mindre ler-siltlag, som kan udgøre en hydraulisk barriere mellem søens bund og sandlaget. Endvidere er det sandsynligt at der på bunden findes et relativt tæt slamlag /11/. En nærmere beskrivelse af den regionale geologiske opbygning fremgår af /12/. 2.2 Afhjælpende foranstaltninger Indvindingsstrategien for den eksisterende indvinding er fastlagt ud fra modelkørsler med det formål at udnytte mest muligt af indvindingstilladelsen og samtidig sikre, at der ikke spredes forurening til de to indvindingsboringer i drift og de boringer, der er planlagt idriftsat i den ansøgte indvinding, jf. afsnit 2.1. Der pumpes hele døgnet med en fast ydelse fra de to indvindingsboringer i drift. En jævn indvinding tilgodeser naturinteresserne og grundvandskvaliteten, da sænkningerne på kildepladsen reduceres. Idriftsættelse af flere indvindingsboringer vil yderligere sikre vandforsyningen en større fleksibilitet i forhold til at imødekomme ændringer i forudsætningerne, herunder vandkvalitet og ydeevne. Ref / 7/26

10 3. Planforhold Dette afsnit redegør for planforholdene i det område, der udgør indvindingsoplandet til Bagsværd Vandværk som vist i figur 2.1. Oplandet strækker sig fra Gladsaxe Kommune ind i Furesø og Lyngby-Taarbæk kommuner mod nord og ind i Herlev Kommune mod sydvest. Sænkningstragten omkring kildepladsen og dermed hovedparten af påvirkningen vurderes dog at være begrænset til Gladsaxe Kommune. I afsnittet beskrives planlægningsmæssige interesser, med særlig fokus på de naturmæssige interesser, herunder internationale beskyttelsesområder (habitatområder og fuglebeskyttelsesområder), regionale naturområder og områder beskyttet efter anden lovgivning. Derudover er forhold, som har betydning for de fysiske anlæg, i dette tilfælde indvindingsboringerne, også omtalt. 3.1 Beskyttelsesområder Regionplan 2005, nu landsplandirektiv, udpeger områder inden for biologi, landskab, kulturhistorie, geologi og lavbund, som regionalt set er særligt værdifulde. I de følgende afsnit redegøres for vandindvindingens eventuelle påvirkning af disse områder Biologiske interesseområder De biologiske interesseområder omfatter kerneområder og spredningskorridorer, EFhabitat- og fuglebeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) og 3-områder udpeget i henhold til naturbeskyttelsesloven, se figur 3.1, 3.2 og Biologiske interesser I områder med biologiske interesser skal levesteder og spredningsmuligheder for det vilde plante- og dyreliv bevares eller forbedres. Områderne med biologiske interesser medvirker til at sikre eller forbedre artsrigdom (biodiversitet) og bevaring af truede og sårbare arter. Områderne omfatter større, sammenhængende områder med skove, søer, fjorde og kystvande samt eng, mose, hede og overdrev. Områderne består af henholdsvis kerneområder og spredningskorridorer. Kerneområderne omfatter generelt eksisterende skove og 3-naturtyper samt en 25 m beskyttelseszone herom. Spredningskorridorerne forbinder kerneområderne og giver mulighed for, at planter og dyr kan sprede sig. Det fremgår af landsplandirektivet, at der ikke må foretages ændringer, som overskærer spredningskorridorer, reducerer eller i øvrigt forringer spredningskorridorernes biologiske værdi, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. Spredningsmulighederne for vilde planter og dyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye naturområder. I nærhed til Bagsværd vandværks indvindingsopland er Mølleåsystemet med tilstødende skovområder udpeget som kerneområder og spredningskorridorer og tilsvarende er Smørmosen med tilstødende skovområder udpeget som kerneområde og spredningskorridor, se figur 3.2. Ref / 8/26

11 Figur 3.1 EF-Habitatområde nr. 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Ref / 9/26

12 Figur 3.2 EF-Habitatområder samt kerneområder og spredningskorridorer Der er ingen indvindingsanlæg til Bagsværd Vandværk beliggende i EF- Habitatområder samt kerneområder og spredningskorridorer Internationale beskyttelsesområder Danmark har udpeget i alt 265 Natura 2000-områder, der udgør en del af Natura 2000-netværket, som omfatter beskyttede naturområder i hele EU. Natura netværket omfatter Habitatområder, Fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Formålet er at beskytte de truede fugle, naturtyper, plante- og dyrearter, som områderne er udpeget for at beskytte (det såkaldte udpegningsgrundlag). Indvindingsoplandet til Bagsværd Vandværk strækker sig mod nord ind i EF- Habitatområde nr. 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov, jf. figur 3.2. Vurdering af påvirkningen af habitatområdet er uddybet i kapitel 4. Ref / 10/26

13 områder Søer større end 100 m², visse vandløb, samt heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev større end m² er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, som indeholder forbud mod ændring af tilstanden i de nævnte naturtyper. Figur 3.3 viser områder med 3-beskyttelse i nærhed til indvindingsoplandet. Figur 3.3 Udpegede områder omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 Bagsværd Sø med tilhørende moseområder, Smørmosen, St. Hulsø samt en række mindre søer og moser udgør 3-områder inden for indvindingsoplandet. Kun Bagsværd Sø er beliggende nær kildepladsen Fredninger og kulturhistoriske interesseområder Udpegningen af kulturhistoriske interesseområder har til formål at bevare kulturspor og kulturmiljøer, så det er muligt at opleve tidligere tiders bosætninger, erhverv og levevilkår og forstå deres sammenhænge med naturgrundlaget. Landsplandirektivets retningslinjer betyder, at der inden for de kulturhistoriske interesseområder ikke må ske ændringer af det, som gør områderne særligt værdifulde. Ref / 11/26

14 Visse værdifulde landskaber og særlige naturlokaliteter kan være fredet i henhold til Naturbeskyttelsesloven for at begrænse uønskede ændringer for eksempel i form af bebyggelse, tilplantning og terrænregulering samt for at sikre offentlighedens adgang til naturen. Figur 3.4 Fredede områder og fredede fortidsminder Der er en række fredede områder i nærhed til indvindingsoplandet. Det drejer sig om Frederiksdal Skov/Mølleådalen, Smørmosen, Nydam samt moseområdet sydøst for Bagsværd Sø. Fredningerne skal sikre geologiske, landskabelige og naturmæssige værdier og skabe mulighed for naturgenopretning, jf. /9/. Danmarks Naturfredningsforening har i juni 2008 fremsendt forslag til Fredningsnævnet om fredning af Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser /16/. Fredningsnævnet har i juni 2009 fremsendt delkendelse om begrænsning af fredningsområdet i forhold til afgrænsningen foreslået af DN. Delkendelsen vedrører alene en begrænsning af det område, der indgår i Fredningsnævnets videre behandling af fred- Ref / 12/26

15 ningsforslaget. Området omfattet af fredningsforslaget efter Fredningsnævnets delkendelse fremgår af figur 3.4. Herudover er der en række kulturhistoriske interesser, herunder Aldershvile Slotsruin, Frederiksdal Slot samt Frederiksdal, som ikke vurderes at have interessesammenfald med vandindvindingen. 3.2 Målsatte vandområder I Regionplan 2005, nu landsplandirektiv, er der fastlagt målsætninger for overfladeområdernes kvalitet, anvendelse og beskyttelse ved brug af et målsætningssystem, der bygger på de tre hovedmålsætninger skærpet, generel og lempet. Som udgangspunkt skal alle vandområder mindst have en vandkvalitet, der svarer til den generelle målsætning, et upåvirket eller kun svagt påvirket dyre- og planteliv. De vandområder, der specifikt er nævnt i regionplanen skal opfylde de målsætninger, der er fastlagt i landsplandirektivet. De fremtidige miljømål afventer de kommende vandplaner. Generelt skal alle vandløb, søer og kystvande som minimum have opnået god økologisk tilstand i De præcise krav til målopfyldelse er ikke kendte. De i landsplandirektivet specifikt målsatte vandløb og søer i nærhed til indvindingsoplandet er vist i figur 3.5. Ref / 13/26

16 Figur 3.5 Målsatte vandløb og søer 3.3 Vandindvinding og grundvandstrusler Dette afsnit beskriver de planmæssige og øvrige forhold, som direkte påvirker vandindvindingen Kildepladszoner og områder med drikkevandsinteresser Omkring vandindvindingsboringerne til Bagsværd Vandværks kildeplads er der i henhold til Regionplan 2005, nu landsplandirektiv, udlagt kildepladszoner i en radius af 500 meter. Kildepladszoner er områder, hvor beskyttelsen af grundvandet er meget højt prioriteret. Landsplandirektivet udpeger endvidere drikkevandsområder. I områder med særlige drikkevandsinteresser findes grundvandsressourcer, der kræver særlig beskyttelse. Kildepladsen er beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser (OSDområde), se figur 3.6. Ref / 14/26

17 Figur 3.6 Kildepladszoner og drikkevandsområder Grundvandsbeskyttelse Indsatskortlægning og indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet Miljøcenter Roskilde har i 2008 gennemført Fase 1-kortlægningen af indsatsområde 2bc: Mølleåen og Bagsværd på baggrund af eksisterende data /8/. I rapporten gennemgås samtlige vandværker og kildepladser i området. De hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold beskrives og sammenholdes med arealanvendelsen og registrerede forureninger for at vurdere grundvandsressourcens sårbarhed over for naturlige og menneskeskabte påvirkninger. På baggrund af indsatskortlægningen skal kommunerne udarbejde indsatsplaner for beskyttelse af grundvandsressourcen. Ref / 15/26

18 Potentielt grundvandstruende forureningskilder Kildepladsen til Bagsværd Vandværk er beliggende i et byområde, mens indvindingsoplandet mod nord og sydvest strækker sig ind i regionale friluftsområder og andre grønne byområder /9/. I nærhed til indvindingsoplandet er der, ud over den diffuse forurening fra aktiviteter i byområde, registreret en række forurenede grunde på V1- og V2-niveau. Placeringen af de registrerede V1- og V2-grunde er vist i figur 3.7. Figur 3.7 Registrerede V1- og V2-grunde fra Region Hovedstaden (2007) Som det fremgår af figur 3.7 er der fundet flere forureninger i nærhed til kildepladsen. Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden har løbende gennemført en lang række undersøgelser og afværgeforanstaltninger for at opspore kilder og forhindre yderligere spredning i grundvandsmagasinet. Det konkluderes i rapporten Grundvandsbeskyttelse i Bagsværd - Sammenfatning af undersøgelser og forslag til afværgeforanstaltninger, at optimering af eksisterende og etablering af nye afværgefor- Ref / 16/26

19 anstaltninger kan nedbringe varigheden af problemet med klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter i indvindingsboringerne /10/. Fremtidige indsatser over for jord- og grundvandsforureninger indarbejdes i den kommunale indsatsplan til beskyttelse af grundvandsressourcen, ligesom oprydning og afværgeforanstaltninger er opprioriteret i områder med særlige drikkevandsinteresser. 3.4 Byudvikling og transportforhold Der er ikke planlagt nævneværdige ændringer i den nuværende arealanvendelse inden for indvindingsoplandet, jf. /9/. Gladsaxe Kommune er i dag fuldt udbygget og byudvikling vil derfor ske i form af byomdannelse, hvor anvendelsen af et område ændres, og hvor eksisterende bebyggelse som regel erstattes af nybyggeri. Byrådet har besluttet, at den nordlige del af Bagsværd Erhvervskvarter skal omdannes og det nye område, Bagsværd Park, får status som byomdannelsesområde i Kommuneplan 2009, jf. Planlovens bestemmelser. Ref / 17/26

20 4. Vurdering af vandindvindingen i relation til habitatbekendtgørelsen Ifølge habitatbekendtgørelsen skal det vurderes, om den ansøgte vandindvinding kan påvirke udpegningsgrundlaget for internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt eller medføre beskadigelse af yngle- eller rastepladser for dyrearter, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV /13/. Indvindingsoplandet til Bagsværd Vandværk strækker sig ind i EF-Habitatområde nr. 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov, jf. figur 3.1. Der er foretaget en vurdering af påvirkningen af habitatområdet og bilag IV-arter i henhold til habitatbekendtgørelsens 7 stk. 1 og 11. Vurderingen er foretaget med udgangspunkt i, at den ansøgte vandindvinding ikke ændres i forhold til den nuværende tilladte indvinding. Vurderingen er foretaget med udgangspunkt i Natura 2000-planernes basisanalyser for dette habitatområde, der ud fra feltundersøgelser blandt andet vurderer, hvilke trusler der er for arter og naturtyper på EF-Habitatområdets udpegningsgrundlag /5/. EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 109 Furesø, Farum Sø mv. er beliggende uden for indvindingsoplandet og behandles ikke nærmere i denne vurdering, da det vurderes, at udpegningsgrundlaget for EF-Fuglebeskyttelsesområdet, primært som følge af afstanden til indvindingsoplandet, ikke påvirkes ved fortsættelse af den nuværende vandindvinding. 4.1 EF-Habitatområde nr. 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov I det følgende præsenteres hvilke naturtyper og arter, der er listet på udpegningsgrundlaget og forekommer i eller i umiddelbar nærhed til indvindingsoplandet. Det fulde udpegningsgrundlag kan ses i tabel 4.1. Figur 4.1 viser de registrerede habitatnaturtyper og levesteder for habitatdirektivets bilag IV-arter i den del af EF-Habitatområde nr. 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov, der ligger i eller i umiddelbar nærhed til indvindingsoplandet. Ref / 18/26

21 Figur 4.1 Habitatnaturtyper og levesteder for bilag IV-arter I området omkring indvindingsoplandet tilhører alle de registrerede, terrestriske habitatnaturtyper skovnaturtyper. Der er således registreret Bøgeskov på morbund uden Kristtorn (9110), Bøgeskove på muldbund (9130), Egeskove på mere eller mindre rig, ofte vandlidende jordbund (9160) samt den prioriterede habitatnaturtype Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld (91E0), jf. figur 4.1. Ud over de i figur 4.1 viste terrestriske habitatnaturtyper, er der i figur 4.2 vist de registrerede sø-habitatnaturtyper i den del af EF-Habitatområde nr. 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov, der ligger i eller i umiddelbar nærhed til indvindingsoplandet. Det drejer sig om brunvandet søer og vandhuller (3160) (St. Hulsø) samt næringsrige søer og vandhuller med flydeblade eller store vandaks (3150) (Furesø). Ref / 19/26

22 Figur 4.2 Registrerede sø-habitatnaturtyper 4.2 Vurdering af vandindvindingens påvirkning af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området i henhold til habitatbekendtgørelsens 7 stk. 1 I tabel 4.1 vises arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for EF-Habitatområde nr. 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov. Der er foretaget en vurdering af om fortsættelse af den eksisterende tilladte vandindvinding påvirker udpegningsgrundlaget. Som grundlag er anvendt By- og Landskabsstyrelsens forslag til nyt udpegningsgrundlag /14/. Arter/Naturtyper Kode Påvirkning Søer og vandhuller Næringsrige søer og vandhuller flydeplanter eller store vandaks. Herunder Furesø Brunvandede søer og vandhuller Herunder St. Hulsø Vandløb 3150 Vandindvindingen vurderes ikke at påvirke naturtypens nuværende tilstand, da den ansøgte vandindvinding indebærer en fortsættelse af den eksisterende tilladte indvinding Vandindvindingen vurderes ikke at påvirke naturtypens nuværende tilstand, da den ansøgte vandindvinding indebærer en fortsættelse af den eksisterende tilladte indvinding. Ref / 20/26

23 Vandløb med vandplanter 3260 Vurderes ikke at være relevant, da naturtypen ikke ligger i umiddelbar nærhed til indvindingsoplandet. Lysåbne terrestriske naturtyper (*) Overdrev og 6210 Ikke relevant naturtypen er på tør bund. krat på mere eller mindre kalkholdig bund (*: kun vigtige orkidélokaliteter) (*) Artsrige overdrev 6230 Ikke relevant naturtypen er på tør bund. eller græshe- der på mere eller mindre sur bund Bræmmer med høje urter langs 6430 Vurderes ikke at være relevant, da naturtypen ikke ligger i umiddelbar nærhed til indvindingsoplandet. vandløb eller skyggende skovbryn Hængesæk og andre kærsamfund 7140 Vurderes ikke at være relevant, da naturtypen ikke ligger i umiddelbar nærhed til indvindingsoplandet. dannet flydende i vand (*) Kilder eller væld med kalkholdigt 7220 Vurderes ikke at være relevant, da naturtypen ikke ligger i umiddelbar nærhed til indvindingsoplandet. (hårdt) vand Rigkær Vurderes ikke at være relevant, da naturtypen ikke ligger i umiddelbar nærhed til indvindingsoplandet. Skovnaturtyper Bøgeskove på 9110 Ikke relevant naturtypen er på tør bund. morbund uden kristtorn Bøgeskove på 9130 Ikke relevant naturtypen er på tør bund. muldbund Egeskove og 9160 Ikke relevant naturtypen er på tør bund. blandskove på mere eller mindre rig jordbund *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 91E0 Vandindvindingen vurderes ikke at påvirke naturtypens nuværende tilstand, da den ansøgte vandindvinding indebærer en fortsættelse af den eksisterende tilladte indvinding. Arter Skæv vindelsnegl 1014 Vurderes ikke at være relevant. Arten er ikke registreret i nærheden af indvindingsoplandet. Sumpvindelsnegl 1016 Vandindvindingen vurderes ikke at beskadige artens nuværende yngle- og rastepladser, da den ansøgte vandindvinding indebærer en fortsættelse af den eksisterende tilladte indvinding. Stor Kærguldsmed 1042 Vurderes ikke at være relevant. Arten er ikke registreret i nærheden af indvindingsoplandet. Lys Skivevandkalv 1082 Vurderes ikke at være relevant. Arten er ikke registreret i nærheden af indvindingsoplandet. Ref / 21/26

24 Stor Vandsalamander Tabel Vandindvindingen vurderes ikke at beskadige artens nuværende yngle- og rastepladser, da den ansøgte vandindvinding indebærer en fortsættelse af den eksisterende tilladte indvinding. Arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for EF-Habitatområde nr. 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov. Arter og naturtypers Natura 2000-kode er angivet. Stjernen (*) angiver, at en naturtype er prioriteret og derfor kræver en særlig beskyttelse. 4.3 Vurdering af vandindvindings påvirkning af bilag IV-arter i henhold til habitatbekendtgørelsens 11 Det vurderes, at vandindvindingen ikke vil beskadige yngle- og rastepladser for bilag IV arter inden for eller i umiddelbar nærhed til indvindingsoplandet, men uden for EF-habitatområde nr. 123 i henhold til 11 i habitatbekendtgørelsen, da den ansøgte vandindvinding indebærer en fortsættelse af den eksisterende tilladte indvinding. 4.4 Sammenfatning og konklusion På baggrund af det eksisterende datagrundlag og gennemgangen af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for EF-Habitatområde nr. 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov vurderes det, at der ikke er risiko for, at en fortsættelse af den nuværende vandindvinding kan påvirke udpegningsgrundlaget i negativ retning sammenlignet med tilstanden i dag. Det er Rambølls sammenfattende vurdering, at den ansøgte vandindvinding ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt eller medføre beskadigelse af yngle- eller rastepladser for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Ref / 22/26

25 5. VVM-screening Der skal udarbejdes en VVM-redegørelse for et projekt eller anlæg, hvis det: 1. enten er omfattet af bilag 1 i Bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVMbekendtgørelsen) i medfør af Lov om planlægning. 2. eller er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2 og at det på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. En vurdering af bilag 2-projekters miljøpåvirkning - screening - skal ske ud fra kriterierne i VVM-bekendtgørelsens bilag VVM-screening af projektet VVM-bekendtgørelsens bilag 1 Projektet er ikke omfattet af bilag 1, idet der er ansøgt om en væsentlig mindre indvindingsmængde end de 10 mio. m³ vand om året, som er grænsen for projekter, der er VVM- pligtige ifølge bilag 1. VVM-bekendtgørelsens bilag 2 Omlægninger i vandindvindingen er omfattet af bilag 2, jf. punkt 2c: vandforsyningsboringer. Anlæg og projekter angivet i bilag 2 vil være VVM-pligtige, hvis VVMmyndigheden skønner, at anlægget vil påvirke miljøet væsentligt. Vurderingen foretages på baggrund af en VVM-sceening. 5.2 Vurdering af miljøpåvirkning og planforhold I skema 1 er vist, hvilke miljø- og planmæssige kriterier, projektet skal vurderes ud fra i VVM-screeningen, jf. VVM-bekendtgørelsens bilag 3. Kan projektet få en indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier? Ja Nej Bemærkninger 1. Projektets karakteristika a. Projektets dimensioner X b. Kumulation med andre projekter X c. Anvendelsen af naturressourcer X d. Affaldsproduktion X e. Forurening og gener X Indvindingsanlæggets (indvindingsboringer) dimensioner er yderst begrænsede Ingen, da der er balance i systemet uden overudnyttelse, se note 1 Grundvandsressourcen gendannes kontinuerligt Ingen egentlig affaldsproduktion ved vandindvinding Ingen forurening og egentlige gener ved vandindvinding f. Risikoen for uheld, navnlig under hensyntagen til de anvendte stoffer og teknologier X Ingen, der anvendes ingen stoffer eller avanceret teknologi ved vandindvinding Ref / 23/26

26 2. Projektets placering. Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der bliver berørt af projektet. Ja Nej Bemærkninger a. Nuværende arealanvendelse X Arealanvendelsen ændres ikke b. Naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området X Vandindvindingens størrelse ændres ikke. Grundvandsressourcen overvåges for at sikre, at der ikke sker en negativ påvirkning af kvalitet og kvantitet c. Det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på: 1. Vådområder/vandområder X 2. Kystområder X 3. Skovområder X 4. Reservater og naturparker X Den ansøgte vandindvinding vurderes ikke at forårsage ændringer i tilstanden i de målsatte vandområder i indvindingsoplandet. Neddroslingen af udledning af afværgevand vurderes på sigt at have en gavnlig effekt på Bagsværd Sø, se note 2 Ingen kystområder i nærhed til indvindingsoplandet Vandindvindingen vurderes ikke at forårsage ændringer af spredningskorridorer, jf. afsnit Ingen reservater og naturparker i nærhed til indvindingsoplandet 5. Områder, der er registreret, beskyttet eller fredet ved national lovgivning, EF-fuglebeskyttelsesområder og habitatområder 6. Områder, hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet X X Der vurderes ikke at være risiko for, at en fortsættelse af den nuværende vandindvinding vil ændre påvirkningen af nærliggende Natura 2000-områder og bilag IVarter, jf. kapitel 4, og 3-områder, se note 3 Ingen områder, hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet i nærhed til indvindingsoplandet 7. Tætbefolkede områder X Byområder, grønne byområder og regionale friluftsområder vurderes ikke at være påvirket af vandindvindingen, jf. afsnit Vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synspunkt X Der er vurderet ikke at være interessekonflikter med fredede og kulturhistoriske områder, jf. afsnit Skema 1 Miljø- og planmæssige kriterier Note 1: Tidligere vurderinger af vandbalancen i indvindingsoplandet til Bagsværd Vandværk har vist, at der er balance i systemet uden en overudnyttelse af grundvandet /11/, /12/. Bilag 1 viser potentialeforholdet i det primære magasin i tre moniteringsboringer. På hver graf er der tilføjet en tendenslinje. Det fremgår af bilaget, at grundvandsspejlet i indvindingsoplandet har været stabilt med en stigende tendens gennem en årrække. Ref / 24/26

27 Note 2: Som beskrevet i afsnit 3.2 er der fire målsatte søer samt en delstrækning af Mølleåen beliggende inden for indvindingsoplandet. Da den ansøgte vandindvinding er uændret i forhold til den eksisterende vandindvinding vurderes det, at den ansøgte vandindvinding ikke vil medføre ændringer i den nuværende tilstand i St. Hulsø, Smørmosen, Nydam samt Mølleå. En af de viste boringer i bilag 1, boring DYB 1 (DGU-nr ), er beliggende mellem Kobberdammene og Nydam og udviser, som de to øvrige viste boringer, ikke tegn på et fald i potentialet i det primære grundvandsmagasin. For Bagsværd Sø s vedkommende medfører den ansøgte vandindvinding, at udpumpningen af afværgevand til Bagsværd Sø neddrosles fra m 3 til m 3 pr. år. DHI har i et notat til Gladsaxe Kommune vurderet afværgevandets betydning for tilstanden af Bagsværd Sø /15/. Konklusionen i notatet er, at afværgevandet pt. har en gunstig effekt på forholdene i Bagsværd Sø, men at det forventes, at afværgevandet på sigt vil medføre et forhøjet fosforindhold i søen. En neddrosling af udledning af afværgevand vil således ifølge DHI, have en positiv effekt på de fremtidige forhold i Bagsværd Sø. På baggrund af ovenstående vurderes det derfor, at den ansøgte vandindvinding ikke vil have en negativ effekt på de målsatte vandområder i indvindingsoplandet. Note 3: Det fremgår af figur 3.3, at der forekommer arealer i indvindingsoplandet, der er registreret som beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 (LBK nr. 749 af 21/06/2007). Denne beskyttelse omfatter et forbud mod at foretage ændringer i tilstanden af de omfattede naturtyper uden forudgående dispensation. Det vurderes, at den ansøgte vandindvinding ikke vil medføre ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper, da den ansøgte vandindvinding indebærer en fortsættelse af den eksisterende tilladte indvinding. I tilladelsen for den fremtidige indvinding stilles vilkår om løbende overvågning af vandspejlet i både indvindings- og moniteringsboringer. Pejleresultaterne vil blandt andet kunne anvendes til at sandsynliggøre, om indvindingens påvirkning af vådområder forandres. Det er jf. afsnit 2.1 vurderet, at aflejringerne under St. Hulsø, beliggende i habitatområdet, udgøres af smeltevandssand, der kan være overlejret af et mindre lersiltlag. Dette kan udgøre en hydraulisk barriere mellem søens bund og sandlaget. Endvidere er det sandsynligt, at der på bunden findes et relativt tæt slamlag. 5.3 Sammenfatning og konklusion Rambøll har i dette notat vurderet de miljømæssige konsekvenser ved at fortsætte den nuværende vandindvinding på Bagsværd Vandværk i Gladsaxe Kommune. Det fremgår af skema 1, at fortsættelse af den nuværende tilladte vandindvinding ikke vurderes at medføre væsentlige påvirkninger af miljøet. Projektet vurderes dermed ikke at være VVM-pligtigt. Der tages forbehold for ændringer i projektet eller andre forudsætninger, som kan ændre screeningsresultatet. Ref / 25/26

28 6. Referencer /1/ Gladsaxe Vandforsyning. Ansøgning om tilladelse til midlertidig etablering af et avanceret vandbehandlingsanlæg samt ny tilladelse til vandindvinding ved Bagsværd Vandværk. Marts /2/ Miljøministeriet. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Bek. nr af 6. december /3/ HUR Plan. Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen. Visioner og hovedstruktur. Retningslinier og redegørelse. December /4/ Danmarks Miljøportal /5/ Basisanalyser til Natura 2000-plan for EF-Habitatområde nr F5609FE62312/0/139_basisanalyse.pdf /6/ Gladsaxe Kommune. Grundvandsmodel for Bagsværd Vandværk. Opstilling og anvendelse af en grundvandsmodel for kildepladsen til Bagsværd Vandværk. Rambøll /7/ Gladsaxe Kommune. Baggrundsrapport. Myndighedsbehandling vedrørende ansøgning om avanceret vandbehandling og indvindingstilladelse til Bagsværd Vandværk. Rambøll. September /8/ Miljøcenter Roskilde. Grundvandsresursens sårbarhed. Fase 1. Kortlægning på baggrund af eksisterende data. Område 2bc: Mølleåen og Bagsværd. Hovedog bilagsrapport. Juli /9/ Gladsaxe Kommune. Digital Kommuneplan for Gladsaxe Kommune /10/ Gladsaxe Kommune. Grundvandsbeskyttelse i Bagsværd. Sammenfatning af undersøgelser og forslag til afværgeforanstaltninger. Juni /11/ Gladsaxe Kommune, Bagsværd Vandværk. Hovedrapport samt appendix: Hydrogeologisk baggrundsrapport for ny indvindingstilladelse, Grundvandsmodellering. Rambøll. August /12/ Gladsaxe Kommune og Københavns Amt. Undersøgelse af Bagsværd Vandværks Kildeplads og indvindingsopland. Marts Ref / 26/26

29 /13/ Miljøministeriet. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Bek. nr. 408 af 1. maj /14/ Miljøministeriet. Forslag til nyt udpegningsgrundlag. J. nr. BLS /15/ Gladsaxe Kommune. Afværgepumpning til Bagsværd Sø. Notat fra DHI. Dateret 25. september /16/ Danmarks Naturfredningsforening. Forslag til fredning af Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser. 25. juni Ref / 27/26

30 Bilag 1 Potentialeforhold i tre moniteringsboringer i indvindingsoplandet Boring DYB1 ( ) Kote i m Boring BV36 ( C) Kote i m Boring BV9 ( K) Kote i m