Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Kvalitetsstandarder 2018

Transkript

1 Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Kvalitetsstandarder 2018 Sundhed og Rehabilitering November

2 INDHOLD INDLEDNING 8 SUNDHED OG REHABILITERING 10 Forebyggende hjemmebesøg 10 Forebyggende hjemmebesøg 10 Træning og rehabilitering 11 Tidsbegrænsede og målrettede rehabiliteringsforløb 11 Genoptræning efter Sundhedsloven 13 Genoptræning efter Serviceloven 15 Vedligeholdende træning efter Serviceloven 17 Vedligeholdende træning for borgere med demens 19 Forebyggende fysisk træning efter Sundhedsloven 21 Terapeutisk udredning 23 Kommunal vederlagsfri fysioterapi 24 Sygepleje 27 Hjemmesygepleje 27 Tandpleje 28 Omsorgstandpleje 28 Personlig pleje 30 Personlig pleje 30 Mentale funktioner 32 Tilsyn, omsorg, hverdagens aktiviteter 32 Overdragelsesbesøg 34 Nødkaldeanlæg med 2-vejs-kommunikation 35 Elektronisk lås 37 Tilsyn og omsorg/fast vagt 38 Afløsning i hjemmet 39 Måltider 40 Ernæring 40 Praktisk hjælp 42 Rengøring 42 Rengøring som aflastning 45 Rengøring til misbrugere og sindslidende 47 Tøjvask 49 Linnedservice 51 Indkøb 52 Borgerstyret Personlig Assistance Klippekort 56 2

3 Midlertidige Pladser 58 Midlertidige pladser 58 Daghjem og dagtilbud 61 Geriatrisk daghjem 61 Demensdaghjem 63 Psykiatrisk dagtilbud, Egekrogen 65 Svagsynsdagtilbud 67 Boliger 68 Handicap- og ældrebolig 68 Plejebolig 70 VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV HANDICAP Rådgivning og vejledning 72 Rådgivning Socialpædagogisk støtte 73 Støtte til ind- og udflytning 73 Træning i oprydning og rengøring af boligen, herunder tøjvask 74 Træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud 75 Støtte og træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud 76 Træning i kropsbevidsthed og varetage personlig hygiejne 77 Træning i planlægning af økonomi, forståelse af offentlige breve samt brug af digital selvbetjening 78 Støtte og træning i at varetage egen økonomi 79 Støtte og træning til indkøb 80 Træning i madlavning 81 Træning eller støtte i at deltage i aktiviteter 82 Træning eller støtte i at skabe og fastholde netværk 83 Støtte og træning til at mestre sit handicap i hverdagen 84 Fastholdelse af sociale og kognitive kompetencer 85 Socialpædagogisk ledsagelse Borgerstyret personlig assistance (BPA) 87 Borgerstyret personlig assistance Ledsageordning Ledsageordning Kontaktperson til døvblinde 90 Kontaktperson til døvblinde Tilskud til behandling 91 Tilskud til særlig specialiseret behandling Aktivitets- og samværstilbud 92 Aktivitets- og samværstilbud 92 Boformer 93 3

4 107 Midlertidige boformer uden døgndækning Midlertidige boformer med døgndækning 95 Boform (egen bolig med fællesfaciliteter) eller 108 lignende boformer ( 85 i boformer oprettet efter almenboliglovens 105) Længerevarende boformer uden døgndækning eller 108 lignende boformer ( 85 i boformer oprettet efter almenboliglovens 105) Længerevarende boformer med døgndækning 97 HJÆLPEMIDDELOMRÅDET 98 Kropsbårne og personlige hjælpemidler 98 Diabetesmaterialer til tabletbehandlede diabetikere 98 Diabetesmaterialer til insulinbehandlede eller kombinationsbehandlede diabetikere 99 Glukosemålingssystem 100 Kompressionsstrømper til ben og arme 102 Brokbind 103 Lændebælte/støttekorsetter 104 Halskrave/nakkestøtte 105 Skulder-albue-håndleds-hånd skinner 106 Brystproteser 107 Arm- og benproteser 108 Parykker 109 Ben- og fodskinner 110 Ortopædisk fodtøj og fodindlæg 111 Urinkatetre til børn 113 Merudgifter til særlige beklædningsgenstande 114 Hjælpemidler til hovedbeskyttelse 115 Stomi-materialer 116 Hjælpemidler til personlig pleje 117 Hjælpemidler til hårvask 117 Hjælpemidler til forflytning ved seng og kørestol 118 Drejetårn 118 Glidelagen, glidemadras, løfte- og vendepuder 119 Ståløfter 120 Personløfter, mobile med løftesejl 120 Bade- og brusestole (med og uden hjul) 121 Bruselejer 122 Vasketoilet (toilet/toiletsæde med skylle-tørrefunktion) 123 Toiletforhøjer/ armlæn 124 Toiletløfter, elektrisk 125 Hjælpemidler til personlig mobilitet 126 Stå-støtte-stativer 126 Stokke 127 Mobilitystok og markeringsstok 128 Klapvogne/børn 129 Rollatorer 130 4

5 Gangbukke 131 Gangvogne/gangstole/gangborde 131 NF-walker specielt gangstativ til børn 132 Cykler, trehjulede med/uden el-motor 134 Cykler, tandem 135 Håndcykler til montering på manuel kørestol 136 Kørestole, manuelle standard 137 Kørestole, manuelle aktiv 138 Kørestole, manuelle komfort 139 Kørestole, manuelle med ståfunktion 140 Hjælpemotor til manuel kørestol 141 El-kørestole med joystick, indendørs 142 El-kørestole med joystick til kombineret inden- og udendørs brug 143 El-scooter 144 Trehjulet benzindrevet knallert 147 Førerhund 149 Hjælpemidler til daglig husførelse 150 Borde 150 Arbejdsstole 151 Hvilestole 152 Terapi- og rehabiliteringsstole til børn 153 Sæder, sædepuder, underlag og abduktionsklodser 154 Produkter fremstillet til den almindelige befolkning 155 Enkeltkontakter (kontakter med en funktion) 156 Fjernbetjeningssystemer/omverdenskontrol 157 Småhjælpemidler 158 Servicehund 159 Indretning af hjemmet og dets omgivelser, herunder møbler 160 Badekar, højdeindstilleligt 160 Belysning indendørs/udendørs 161 Barnesenge 162 Plejeseng med el-funktioner 163 Ryglæn, indstillelige 164 Personløftere, loft- eller vægmonteret 165 Forhøjer-klodser, sokler og forhøjer-ben 166 Gelændere 167 Støttehåndtag 168 Toilet-armstøtter 169 Døråbner 170 Vinduesåbnere 171 Samtaleanlæg med el-slutblik 172 Blandingsbatterier 173 Håndvask 174 Bruseplads 175 Dørtrin 176 Trappelifte/løfteplatforme til kørestole 177 5

6 Trappelifte med stolesæde 178 Trappekører/hjælpermanøvreret 179 Ramper, transportable 180 Ramper, faste 181 Skridsikre materialer til gulve og trapper 182 Køkkenelementer, højdeindstillelige 183 Puder, tryksårs-forebyggende 184 Madrasser, tryksårs-forebyggende 185 Vægtdyne 186 Kompressionsudstyr 187 Hjælpemidler til kommunikation og information 188 Bladvendere 188 Læsestativ 188 Stemmeforstærker 189 Telefoner med specielle funktioner 190 Synshjælpemidler 191 Høretekniske hjælpemidler 192 Læse-stave hjælpemidler 193 Kognitive hjælpemidler 194 Epilepsialarm 195 Specialundervisning 196 Specialundervisning for voksne 196 Kørsel 198 Kørsel til fritidsundervisning og klubber 198 Kørsel til træning efter Serviceloven 199 Kørsel til genoptræning efter Sundhedsloven 200 Kørsel til behandling 201 Kørsel til arbejde 203 Kørsel til aktivitets- og samværstilbud for voksne med særlige behov Støtte til køb af bil 205 Bilag 207 Bilag 1: Lovgrundlag 207 Bilag 2: Visitations- og sagsbehandlingspraksis 222 Bilag 3: Tidsfrister 225 Bilag 4: Fælles Sprog 3 (FSIII) 230 Bilag 5: Muligheder for at vælge leverandører mv. 235 Bilag 6: Genoptræning og vedligeholdende træning 238 Bilag 7: Snitfladefordeling mellem rehabiliteringsforløb jf. Servicelovens 83.a i udekørende rehabiliteringsteam og hjemmepleje 240 Bilag 8: Tværkommunalt samarbejde 242 Bilag 9: Sygeplejeindsatser 243 Bilag 10: Kørsel 249 Bilag 11: Handleplan for demensområdet i Gladsaxe Kommune 251 Bilag 12: Indeks hjælpemidler 254 6

7 7

8 Indledning Gladsaxe Kommunes Kvalitetsstandarder 2018 Sundhed og Rehabilitering indeholder en beskrivelse af det politisk besluttede serviceniveau for sundhed, forebyggelse, rehabilitering, træning og pleje, hjælpemidler, samt voksne med særlige behov over 65 år. Kvalitetsstandarderne beskriver den hjælp, som Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen har ansvar for. I hver kvalitetsstandard beskrives lovgrundlag og formålet med hjælpen, visitationskriterier og forskellige praktiske forhold i forbindelse med levering af hjælpen. Det tilhørende indsatskatalog for Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen angiver de tidsmæssige rammer for den hjælp, som kan visiteres. Kvalitetsstandarderne beskriver indsatser, som har udgangspunkt i følgende lovgivning: Lov om social service (serviceloven) Sundhedsloven Lov om specialundervisning for voksne Lov om almene boliger Overordnede værdier, visioner og målsætninger I Gladsaxe Kommunes kommunestrategi for er visionen bl.a. at se og møde kommunens borgere uanset alder som medborgere med ressourcer, som bringes i spil til gavn for den enkelte og for samfundet. Den overordnede målsætning er styrende for både visitering af indsatser og levering af hjælp i Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen. Rehabilitering indgår som en vigtig vision for Social- og Sundhedsforvaltningen i kommunestrategien; Gladsaxe Kommune skal medvirke til, at kommunens borgere nu og i fremtiden kan leve et selvstændigt, aktivt sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til gavn for samfundet. Definitionen af rehabiliteringsbegrebet er som følger; Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. et er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består en koordineret sammenhængende og vidensbaseret indsats. (Hvidbogen om Rehabiliteringsbegrebet fra 2004) Det betyder, at vi tager udgangspunkt i borgerens egne behov og ønsker i planlægningen af en individuel indsats eller forløb. Det betyder også, at borgerens mål, ressourcer og begrænsninger altid sættes i spil med henblik på at støtte borgeren i at genvinde eller opretholde sine individuelle færdigheder. et er, at borgeren generhverver et meningsfyldt og selvstændigt liv, hvor borgeren i videst mulig omfang er herre i eget hus. Der arbejdes ud fra målet om, at træningen, plejen og den praktiske hjælp gives som hjælp til selvhjælp med et aktiverende sigte bl.a. ved brugen af velfærdsteknologiske løsninger og i arbejdet med tidlig opsporing af begyndende sygdom. 8

9 Den rehabiliterende tilgang er måden vi arbejder med vores kerneopgave på. I Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen er kerneopgaven; At alle medvirker til, at borgerne har mulighed for at leve et meningsfyldt og selvstændigt liv. Som en del af den rehabiliterende tilgang, har vi derfor fokus på det tværgående samarbejde om og med borgeren. Gladsaxe Kommune har koordinatorer indenfor KOL, type 2- diabetes, hjertekarsygdomme, lænderyglidelser, kræft, demens, Parkinsons sygdom og erhvervet hjerneskade. Koordinatorerne sikrer koordination på tværs af de kommunale indsatser og bidrager til at skabe sammenhængende forløb for borgerne. Koordinatorerne for kræft, demens og hjerneskade indgår desuden i forløb for borgere med særligt behov for støtte samt, hvor der er behov for tværfaglig og tværsektoriel koordination. I Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen arbejdes der også ud fra principperne om personcentreret omsorg. Tilgangen er socialpsykologisk og er særligt målrettet borgere med kognitive og psykisk svækkede ressourcer. Visionen i personcentreret omsorg er at medvirke til, at borgeren fastholder identitet, tilknytning, aktivitet og meningsfuld beskæftigelse og anerkendelse med respekt for den enkeltes livsduelighed og formåen. Både rehabilitering og personcentreret omsorg har som formål at borgeren længst muligt bevarer et selvstændigt og aktivt hverdagsliv. Begge tilgange indebærer, at medarbejderne tilbyder meningsfulde aktiviteter i hverdagen, der er tilpasset den enkelte borgers interesse og formåen og som medinddrager borgeren i opgaver og derved styrker borgerens ressourcer i alle daglige aktiviteter. et, med at anvende en personcentreret tilgang i Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen i Gladsaxe Kommune, er blandt andet at borgere og pårørende oplever at blive mødt med en imødekommende, inddragende, anerkendende tilgang fra medarbejderne og lederne. Derudover er de enkelte seniorcentre indrettet på et sådan måde, at rammerne understøtter arbejdet med personcentreret omsorg og sigter imod at eliminere ensomhed, hjælpeløshed og kedsomhed ved hjælp af meningsfuld beskæftigelse i hverdagen. Kvalitetsstandarder er inddelt i farver efter bestemt lovgivning og efter Fælles Sprog III (ny fælleskommunal metode til dokumentation og udveksling af data i den kommunale hjemmepleje samt trænings- og hjemmesygeplejeområdet). Indsatskataloget er ligeledes inddelt efter samme farvesystem, således der er overensstemmelse. Bilagene bagerst i kataloget indeholder supplerende information om indsatser, som leveres af Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, bl.a. om lovgrundlag, værdigrundlag, faglige retningslinjer, visitations- og sagsbehandlingspraksis, muligheder for leverandørvalg og tværkommunalt samarbejde. Kvalitetsstandarder og Indsatskatalog revideres hvert år med virkning fra 1. januar. 9

10 Sundhed og rehabilitering Forebyggende hjemmebesøg Forebyggende hjemmebesøg Lovgrundlag Forebyggende hjemmebesøg Serviceloven 79a et er at opprioritere den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for ældre ved at yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder med henblik på at bidrage til øget tryghed og trivsel. Kriterier for bevilling Borgere på 75 år tilbydes et besøg det år, de fylder 75 år, hvis de ikke modtager hjælp til personlig pleje eller ernæring. Borgere, der er fyldt 80 år tilbydes et årligt besøg, hvis de ikke modtager hjælp til personlig pleje eller ernæring. Borgere i alderen år i særlige risikogrupper tilbydes et besøg. o Borgere, som har mistet en ægtefælle o Borgere, som henvises fra hospital eller følge-hjemteam efter hospitalsophold eller andre, som ikke modtager hjælp o Borgere, som opspores ved besøg hos egen læge o Borgere, som afsluttes af det udekørende rehabiliterende team, som ikke har behov for hjælp mere. Indsatsen kan indeholde Indsatsen indeholder råd og vejledning ud fra de emner, som er vigtige for at borgeren trives. Gladsaxe Kommune Kompetencekrav til udfører Sundhedsfagligt personale Opstår der spørgsmål om behov for træning, hjælpemidler osv. ved besøget, vejleder den forebyggende medarbejder om hvor man kan henvende sig og udleverer kontaktoplysninger. Træning i forbindelse med faldudredning kan bevilges ved besøget. Læs mere om forebyggende hjemmebesøg på kommunens hjemmeside. 10

11 Træning og rehabilitering Tidsbegrænsede og målrettede rehabiliteringsforløb Lovgrundlag Serviceloven 83a Med borgeren som samarbejdspartner rehabiliteres ud fra borgerens egne mål, og med fokus på dennes ressourcer og funktionsniveau. Der arbejdes målrettet mod tidligere funktionsniveau, så borgeren har mulighed for atter at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv, samt være mest mulig selvhjulpen. Rehabiliteringen er rettet mod fysiske-, psykiske-, sociale- og kognitive funktionsnedsættelser. Kriterier for bevilling Borgere, som udskrives til egen bolig fra hospital eller midlertidig plads, og ikke tidligere har modtaget hjælp. Som søger og er berettiget til praktisk og/eller personlig hjælp. Borgere, i egen bolig. Som ikke tidligere har modtaget hjælp, grundet funktionsnedsættelse er berettiget til, praktisk og/eller personlig hjælp. Borgere, der søger om personlig hjælp, og som allerede modtager praktisk hjælp, og omvendt. Indsatsen kan indeholde Med udgangspunkt i borgerens ressourcer og behov motiveres til rehabilitering. Det er en forudsætning for det rehabiliterende forløb, at samarbejde med borger og på tværs i organisationen. Ethvert rehabiliterende forløb er individuelt og tidsafgrænset. Tværfaglig udredning og afklaring af borgerens mål, ressourcer og tilrettelæggelse af indsats i samarbejde med borger og eventuelt pårørende. Ved særlige rehabiliterende forløb bidrager hjerneskade-, demens-koordinator osv. til afklaring af borgerens behov for rehabilitering og der udarbejdes en tværfaglig plan, som beror på en løbende vurdering. Funktionstræning, fx forflytninger, gangtræning, trappetræning Træning af dagligdagsfunktioner. Fysisk træning, herunder udarbejdelse og instruktion i selvtræningsprogram Rådgivning af borger i brug af hjælpemidler, der anvendes i udførelsen af dagligdagsfunktioner 11

12 Overdragelse af rehabiliterende handleplan til videre handling i hjemmeplejen eller seniorcenter, hvis borger har brug for længerevarende støtte. Indsats efter denne standard leveres i forbindelse med al personlig pleje og praktisk hjælp. Indsatsen består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats og er af forskelligt omfang og indhold. Indsatsen leveres i, eller i umiddelbar nærhed af borgerens hjem. Gladsaxe Kommune Kompetencekrav til udfører Social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske. Holdtræning, transport, forplejning mv. er ikke en del af dette særlige rehabiliteringstilbud. Bilag 7: Snitfladefordeling mellem rehabiliteringsforløb jf. Servicelovens 83.a i udekørende rehabiliteringsteam og hjemmepleje 12

13 Genoptræning efter Sundhedsloven Lovgrundlag Sundhedsloven 140 Genoptræningen sigter mod: At borgeren ved målrettet og tidsbegrænset træning opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulige funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, psykisk og socialt. At borgeren selv kan videreføre træningen uden støtte fra ergo- og/ eller fysioterapeut. Er borgeren erhvervsaktiv og sygemeldt tilstræbes det endvidere, at borgeren opnår et funktionsniveau, der gør det muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Genoptræningen er rettet imod borgerens funktionsnedsættelse(r), som er opstået nyligt eller vurderes til at kunne forbedres igennem aktiv træning, så borgeren har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Borgeren understøttes i brug af egne ressourcer med fokus på egen indsats under træningsforløb og som opfølgning. Genoptræningen skal ydes i overensstemmelse med den enkelte borgers genoptræningsplan, dvs. med udgangspunkt i beskrivelsen af borgerens funktionsevne og det beskrevne behov for genoptræning på udskrivningstidspunktet. Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde Forudsætningen for et vellykket genoptræningsforløb er, at borgeren er aktiv og deltagende i forløbet. Borgere, der efter udskrivning fra hospital, har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning og har modtaget en genoptræningsplan. Genoptræning efter hospitalsindlæggelse med genoptræningsplan, kan rette sig mod fx operative eller konservativt behandlede problematikker, medicinske diagnoser, hjerneskade, kræftdiagnoser mv. Indsatsen indeholder en terapeutisk vurdering, hvor det vurderes, om der skal iværksættes målrettet træning på hold eller individuelt, vejledning, rådgivning, selvtræning eller instruktion i øvelsesprogram. 13

14 Indsatsen indebærer løbende motivation og styrkelse af den enkelte borgers egen omsorg, mestring og handlekompetence. Med udgangspunkt i genoptræningsplanen, udarbejdes mål og plan for indsatsen i tæt samarbejde med borgeren. Målene er relateret til hverdagslivet og beskriver en udvikling af funktionsevnen; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt og socialt. Der hvor der findes digitale træningsredskaber, er det første valget. Ved behov indgår dialog med familie og hjemmepleje. Gladsaxe Kommune. Indsatsen kan efter lov om frit valg tillige tilbydes i andre kommuner, hvis disse accepterer. Kompetencekrav til udfører Fysio- og ergoterapeuter i samarbejde med andet sundhedsfagligt personale. Indsatserne kan leveres ambulant, i borgerens hjem, på seniorcentre eller på de midlertidige pladser, såfremt kriterierne for ophold på pladserne opfyldes. Kørsel efter Sundhedsloven Bilag 6: Genoptræning og vedligeholdende træning 14

15 Genoptræning efter Serviceloven Lovgrundlag Serviceloven 86,1 Genoptræning af fysisk, kognitiv og social funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom eller skader, der ikke behandles i tilknytning til en hospitalsindlæggelse. Med funktionsnedsættelses forstås problemer i kroppens funktioner samt begrænsninger i evnen til at udføre eller deltage i aktiviteter. Genoptræningen sigter mod: At borgeren ved målrettet og tidsbegrænset træning opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulige funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, psykisk og socialt. At undgå vedvarende eller yderligere svækkelse, at forebygge, at der opstår behov for øget hjælp fx i form af personlig og praktisk hjælp, samt at forebygge hospitalsindlæggelse. At borgeren selv kan videreføre træningen uden støtte fra ergo- og/ eller fysioterapeut. Er borgeren erhvervsaktiv og sygemeldt, tilstræbes det endvidere, at borgeren opnår et funktionsniveau, der gør det muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Kriterier for bevilling Genoptræningen er rettet imod borgerens funktionsnedsættelse(r), som vurderes til at kunne forbedres igennem aktiv træning, så borgeren har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Borgeren understøttes i brug af egne ressourcer med fokus på egen indsats under træningsforløb og som opfølgning. Forudsætningen for et vellykket genoptræningsforløb er, at borgeren er aktiv og deltagende i forløbet. Borgere, som har, eller er i risiko for at få, betydelige begrænsninger i deres fysiske, kognitive og/eller sociale funktionsevne som følge af sygdom eller skade. Borgerens funktions- og aktivitetsniveau skal være nedsat i en sådan grad, at borgeren ikke kan benytte uvisiterede træningstilbud, fordi borgeren ikke kan klare deltagelse i åbne tilbud af fysiske, kognitive eller psykiske årsager eller har brug for fysio- eller ergoterapeutisk intervention. 15

16 Indsatsen kan indeholde Genoptræning er tidsmæssigt begrænset til den periode, hvor funktionsevnen fortsat kan forbedres gennem støtte til borgerens målrettede genoptræningsindsats. Indsatsen indeholder en terapeutisk vurdering, hvor det vurderes, om der skal iværksættes målrettet træning på hold eller individuelt, vejledning, rådgivning, selvtræning eller instruktion i øvelsesprogram. Indsatsen indebærer løbende motivation og styrkelse af den enkelte borgers egen omsorg, mestring og handlekompetence. Der udarbejdelses mål og plan for indsatsen i tæt samarbejde med borgeren. Herunder aftaler med borger om konkrete træningsindsatser og forventningsafstemning om forløbet. Målene er relateret til hverdagslivet og beskriver en udvikling af funktionsevnen; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt og socialt. Som udgangspunkt gives træningen på hold ved behov gives individuel indsats. Der hvor der findes digitale træningsredskaber, er det første valget. Ved behov indgår dialog med familie og hjemmepleje. Gladsaxe Kommune Kompetencekrav til udfører Fysio- og ergoterapeuter i samarbejde med sundhedsfagligt personale. Indsatserne kan leveres ambulant, i borgerens hjem, på seniorcentre eller på de midlertidige pladser, såfremt kriterierne for ophold på pladserne opfyldes. Kørsel efter Serviceloven Bilag 6: Genoptræning og vedligeholdende træning 16

17 Vedligeholdende træning efter Serviceloven Lovgrundlag Serviceloven 86,2 At vedligeholde fysiske, kognitive eller psykiske færdigheder til borgere, som på grund af nedsat fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Kriterier for bevilling Den vedligeholdende træningsindsats er tilrettelagt på en sådan måde, at den dels forebygger, at problemerne for borgeren forværres, dels sigter på at fastholde den erhvervede funktionsevne, så borgeren har mulighed for at opnå eller fastholde et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Borgeren understøttes i brug af egne ressourcer med fokus på egen indsats under træningsforløb og som opfølgning. Borgere, som har, eller er i risiko for at få, betydelige begrænsninger i deres fysiske, kognitive og/eller sociale funktionsevne som følge af sygdom eller skade. Borgere, som har brug for en målrettet plan og støtte til en træningsindsats med henblik på at kunne fastholde fysiske, kognitive og sociale færdigheder. Borgerens funktions- og aktivitetsniveau skal være nedsat i en sådan grad, at borgeren ikke kan benytte uvisiterede træningstilbud, fordi borgeren ikke kan klare deltagelse i åbne tilbud af fysiske, kognitive eller psykiske årsager eller har brug for fysio- eller ergoterapeutisk intervention. Indsatsen kan indeholde Indsatsen indeholder en terapeutisk vurdering, hvor det vurderes, om der skal iværksættes målrettet træning, vejledning, rådgivning, selvtræning eller instruktion i øvelsesprogram. Indsatsen indebærer løbende motivation og styrkelse af den enkelte borgers egen omsorg, mestring og handlekompetence. Der udarbejdes mål og handleplan for indsatsen i tæt samarbejde med borgeren. Herunder aftaler med borger om konkrete træningsindsatser og forventningsafstemning om forløbet. Målene er relateret til hverdagslivet og beskriver en fastholdelse og vedligeholdelse af funktionsevnen; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt og socialt. 17

18 Som udgangspunkt gives træningen på hold ved terapeutisk vurderet behov gives individuel indsats. Der hvor der findes digitale træningsredskaber, er det første valget. Ved behov indgår dialog med familie og hjemmepleje. Der kan visiteres til indsatsen én gang om året. Gladsaxe Kommune Kompetencekrav til udfører Fysio- og ergoterapeuter i samarbejde med sundhedsfagligt personale. Indsatserne kan leveres ambulant, i borgerens hjem, på seniorcentre eller på de midlertidige pladser, såfremt kriterierne for ophold på pladserne opfyldes. Kørsel til træning efter Serviceloven Bilag 6: Genoptræning og vedligeholdende træning. 18

19 Vedligeholdende træning for borgere med demens Lovgrundlag Serviceloven 86.2 Vedligeholdelse af fysiske, kognitive og sociale færdigheder for borgere, som på grund af nedsat kognitiv funktionsevne har behov herfor. Den vedligeholdende træningsindsats på demenshold sigter imod at fremme borgerens trivsel ved at give borgeren en oplevelse af tilknytning, aktivitet og meningsfuld beskæftigelse samt anerkendelse. Målet er, at borgeren fastholder det eksisterende funktionsniveau længst muligt og dermed bevarer et selvstændigt og aktivt hverdagsliv. Træningsforløbet er derfor tilpasset den enkelte borgers interesse og formåen. Borgeren understøttes i brug af egne ressourcer med fokus på egen indsats under træningsforløb og som opfølgning Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde Indsatsen er målrettet demensramte borgere som har potentiale og motivation for træning og som skønnes at kunne profitere af et træningsforløb på hold i overskuelige og strukturerede rammer som er demensudredte, og/eller hvor evnen til at varetage daglige funktioner (aktiviteter) er præget af demenslignende symptomer hvor borgerens kognitive funktionsniveau er nedsat i en sådan grad, at borgeren ikke kan benytte uvisiterede træningstilbud, ikke kan deltage på et alment træningshold på Træningscenter Gladsaxe og har brug for fysio- eller ergoterapeutisk intervention. som kun har brug for let hjælp til toiletbesøg Ud fra principperne om personcentreret omsorg aftales og planlægges aktiviteter, herunder hverdagsgøremål, fysisk træning, samvær og oplevelser. Kompetencekrav til udfører Ved behov indgår dialog med familie og hjemmepleje. Gladsaxe Kommune Indsatserne leveres på Seniorcenter Bakkegården Sundhedsfagligt personale. 19

20 Kørsel til træning efter Serviceloven Bilag 6: Genoptræning og vedligeholdende træning. 20

21 Forebyggende fysisk træning efter Sundhedsloven Lovgrundlag Sundhedsloven 119 et er at forbedre borgerens funktionsniveau og livskvalitet og at øge borgerens handlekompetencer. et er desuden at motivere borgeren til at være fysisk aktiv, videreføre træningen og opnå gode træningsvaner. Det langsigtede mål er at reducere borgerens samlede risiko for yderligere sygdomsudvikling. Kriterier for bevilling Er borgeren erhvervsaktiv og sygemeldt tilstræbes det endvidere, at borgeren opnår et funktionsniveau, der gør det muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Forudsætningen for et vellykket træningsforløb er, at borgeren er aktiv og deltagende i forløbet. Henvisning fra egen læge eller hospital, på baggrund af KOL, type 2 diabetes, hjertekarsygdomme (åreforkalkning og hjertesvigt), kræft, senfølger efter kræft, erhvervet hjerneskade, demens (let til moderat) eller nyopståede lændesmerter. Borgere som henvender sig med inkontinensproblemer. Indsatsen kan indeholde Borgeren modtager en afklarende samtale, som udgangspunkt for en vurdering af, om borgeren har behov for superviseret træning. Indsatsen indeholder en terapeutisk vurdering, hvor det vurderes, om der skal iværksættes målrettet fysisk træning på hold, test, vejledning, rådgivning, selvtræning eller instruktion i øvelsesprogram. Indsatsen indebærer løbende motivation og styrkelse af den enkelte borgers egen omsorg, mestring og handlekompetence. Der udarbejdes mål og plan for indsatsen i tæt samarbejde med borgeren. Herunder aftaler med borger om konkrete træningsindsatser og forventningsafstemning om forløbet. Målene er relateret til hverdagslivet og beskriver en udvikling af funktionsevnen; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt og socialt. Gladsaxe Kommune. 21

22 Kompetencekrav til udfører For kræftrehabilitering: Gladsaxe Kommune indgår i et samarbejde mellem Ballerup, Egedal, Furesø, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Rudersdal, Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Fysio- og ergoterapeuter. Indsatserne leveres ambulant. Den fysiske træning kan være en del af et forebyggende forløb med flere indsatser: Der afholdes en afklarende samtale, hvor det i samarbejde med borgeren vurderes, hvilke indsatser borgeren har behov for og er i stand til at indgå i. De afklarende samtaler varetages af KOL-sygeplejerske, diabetessygeplejerske, hjertesygeplejerske, kræftkoordinator, demenskoordinator, hjerneskadekoordinator og koordinerende fysio- og ergoterapeuter. Indsatserne kan ud over fysisk træning, fx være sygdomsmestring, ernæringsindsats, tobaksafvænning og forebyggende samtale om alkohol. Indsatserne kan være på hold eller individuelle. Der afholdes en afsluttende samtale, hvor eventuel opfølgning, fastholdelse af handlekompetencer og ønsker til videre forløb drøftes med borgeren. 22

23 Terapeutisk udredning Lovgrundlag Serviceloven 86 Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde Sundhedsloven 140 At identificere og dokumentere borgerens ressourcer og funktionsnedsættelser, og disses betydning for evnen til at udføre eller deltage i aktiviteter. Den terapeutfaglige udredning og vurdering danner baggrund for fastsættelse af mål og plan i forhold til et eventuelt videre forløb. Den terapeutfaglige udredning indgår i vurderingen af træningspotentiale og motivation for træningen. Den terapeutfaglige udredning indgår i vurderingen af tildeling af indsatser i visitationen. Borgere som har, eller er i risiko for at få, betydelige begrænsninger i deres fysiske og kognitive funktionsevne som følge af sygdom eller skade, og hvor der er behov for udredning og vurdering af: funktions- og aktivitetsniveau mhp. vurdering af om der skal iværksættes en indsats funktions- og aktivitetsniveau mhp. fastsættelse af mål for indsats funktions- og aktivitetsniveau mhp. afklaring af, om der er behov for hjælp i hjemmet. Udredning og vurdering af hverdagsaktiviteter. Udredning og vurdering af specifikke fysiske og kognitive funktioner ved relevante faglige test. Gladsaxe Kommune Kompetencekrav til udfører Fysio- og ergoterapeuter Træning og behandling indgår ikke i indsatsen. Genoptræning efter Sundhedsloven 140 Genoptræning og vedligeholdende træning efter Serviceloven 86 stk1. og 2. Kørsel efter Serviceloven Bilag 6: Genoptræning og vedligeholdende træning 23

24 Kommunal vederlagsfri fysioterapi Lovgrundlag Sundhedsloven 140a At forbedre, vedligeholde og forhale forringelse af funktioner hos borgere med et varigt svært fysisk handicap eller en funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. Den kommunale vederlagsfri fysioterapi er tilrettelagt på en sådan måde, at den sigter på at vedligeholde og om muligt forbedre den erhvervede funktionsevne, så borgeren har mulighed for at opnå eller fastholde et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Borgeren understøttes i brug af egne ressourcer med fokus på egen indsats under træningsforløb og som opfølgning. Kriterier for bevilling Vederlagsfri fysioterapi til borgere med svært fysisk handicap Kan gives efter lægehenvisning til borgere, som opfylder alle nedenstående kriterier: Borgeren har et svært fysisk handicap Tilstanden er varig Borgeren har en diagnose, som er omfattet af Sundhedsstyrelsens diagnoseliste Borger kan profitere af holdtilbud (jf. vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi) Vederlagsfri fysioterapi til borgere med funktionsnedsættelse som følge af progredierende sygdom Kan gives efter lægehenvisning til borgere, som opfylder alle nedenstående kriterier: Borgeren har en funktionsnedsættelse som følge af en progressiv sygdom Tilstanden er varig Borgeren har en diagnose, som på Sundhedsstyrelsens diagnoseliste er klassificeret som en progressiv sygdom Diagnosen er stillet af sygehusafdeling eller speciallæge i neurologi, reumatologi eller andet relevant speciale Borger kan profitere af holdtilbud (jf. vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi) Der kan ikke henvises til vederlagsfri fysioterapi, hvis der alene er tale om en dublering af eksisterende tilbud, som personen modtager efter andre bestemmelser. Eksempelvis kan en borger, som modtager træningstilbud i kommunalt regi efter servicelovens bestemmelser eller genoptræning efter 24

25 sundhedslovens 140, ikke henvises til et tilsvarende tilbud efter ordningen om vederlagsfri fysioterapi for samme lidelse. Indsatsen kan indeholde Funktionsnedsættelse som følge af generel udviklingshæmning, samt som følge af alder eller smerter alene, berettiger ikke til vederlagsfri fysioterapi. (jf. vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi). Indsatsen indeholder en terapeutisk vurdering på baggrund af hvilken det vurderes om der skal iværksættes målrettet holdtræning, vejledning, rådgivning, selvtræning eller instruktion i øvelsesprogram. Indsatsen indebærer løbende motivation og styrkelse af den enkelte borgers egen omsorg og handlekompetence. Der udarbejdes mål og handleplan for indsatsen i tæt samarbejde med borgeren. Herunder aftaler med borger om konkrete træningsindsatser og forventningsafstemning om forløbet. Målene er relateret til hverdagslivet og beskriver en fastholdelse, vedligeholdelse og om muligt forbedring af funktionsevnen; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt og socialt. Det kommunale tilbud gives som holdtræning. Den behandlende fysioterapeut fastlægger i samarbejde med borgeren omfanget af den vederlagsfri fysioterapi. Indsatsens omfang er afhængigt af borgerens sygdom og funktionsnedsættelse, samt om borgerens mål med indsatsen er nået. En henvisning gælder for 12 mdr. af gangen. Afgrænsning af tilbuddet Hvis den kommunale terapeut vurderer, at der er behov for individuel manuel/apparatur behandling eller at borgere ikke længere opfylder kriterierne for holdtræning, henvises til de privat praktiserende fysioterapeuter for individuel træning. Eksempelvis kan en person med et svært fysisk handicap, som har behov for en kombination af holdtræning og individuel manuel fysioterapi, godt modtage holdtræning ved et kommunalt tilbud og den individuelle fysioterapi hos en praktiserende fysioterapeut. Ved bassintræning gælder ligeledes, at borgeren skal kunne fungere i holdsammenhæng og med kun let støtte til 25

26 omklædning. Derudover skal borgeren være kontinent (kunne holde på urin og afføring) Gladsaxe Kommune Kompetencekrav til udfører Fysioterapeuter I indsatsen indgår ikke: Træning/behandling i hjemmet Manuel behandling eller behandling med apparatur Individuel træning Vederlagsfri fysioterapi kan ikke anvendes ved eventuelle andre sygdomme og tilstande, som personen har, end dem der er nævnt i Sundhedsstyrelsens vejledning. Kørsel efter Sundhedsloven Bilag 6: Genoptræning og vedligeholdende træning 26

27 Sygepleje Hjemmesygepleje Lovgrundlag Sundhedsloven 138 Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde At borgerens forventede helbredstilstande opnås ved at iværksætte relevante indsatser mod borgerens aktuelle og potentielle helbredstilstande inden for de 12 sygeplejefaglige områder At der foreligger en henvisning fra læge og/eller kommunal samarbejdspartner På baggrund af en eller flere af de 44 helbredsindsatser, der har deres udspring i de 12 sygeplejefaglige problemområder, kan der bevilges relaterede indsatser Gladsaxe Kommune Kompetencekrav til udfører Sygeplejerske Social- og sundhedsassistent jf. bilag 10 Social- og sundhedshjælper med funktionskompetence jf. bilag 10 Gladsaxe Kommune leverer sårplejeprodukter i forbindelse med sårpleje Det er kommunen, der i samarbejde med praktiserende læge træffer beslutning, om medicin kan dosisdispenseres Det er kommunen, der træffer beslutning, om en sygeplejeindsats skal leveres i eget hjem eller på sygeplejeklinik Bilag 9: Sygeplejeindsatser Bilag 4: Fællessprog 3 (FSIII) 27

28 Tandpleje Omsorgstandpleje Lovgrundlag Sundhedsloven, lov nr. 546 af Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde At afhjælpe smerter i tand-, mund- og kæberegion. At tilstræbe et funktionsdueligt tandsæt. At forebygge yderligere destruktion af tandsættet. At sikre en god tandstatus og gode tandplejevaner hos de borgere, der ikke kan benytte almindelige tandplejetilbud. Vejledende funktionsniveau for enten egenomsorg 4, for varetagelse af egen sundhed 3 og for mentale funktioner 3 eller for varetagelse af egen sundhed 4 og for mentale funktioner 4: ( ) eller ( ) Borgere i plejebolig eller borgere i eget hjem med mange hjælpeforanstaltninger, hvis egenomsorg er så begrænset, at de reelt ligestilles med beboere i plejebolig. Indsatsen dækker tandpleje til personer som på grund af nedsat førlighed eller fysisk- eller psykisk handikap kun vanskeligt kan udnytte det almindelige tandplejetilbud. Indsatsen ydes efter fagligt vurderet behov, dog således, at både betandede patienter og protesebærere ses minimum 1 gang årligt. Tandpleje omfattende alle indsatser, som den pågældende borger har brug for i forhold til sin fysiske og psykiske situation. Herunder; Almen forebyggelse og individuel forebyggelse Instruktion i mundhygiejne til den enkelte patient og til relevant plejepersonale Behandling af symptomer, sygdomme og funktionsforstyrrelser under hensynstagen til den enkeltes samlede fysiske og psykiske helbredstilstand. Den kommunale tandpleje. Kompetencekrav til udfører Tandlæge, tandplejer eller klinikassistent. I nogle tilfælde kan traditionel tandbehandling ikke udføres på borgeren, da dennes fysiske eller psykiske tilstand ikke muliggør det. I sådanne tilfælde tilbydes en behandling, der gør borgeren smertefri og i stand til at spise og drikke uden tandsmerter. Der er egenbetaling ifølge takstblad. Ved opsøgende hjemmetandpleje gælder følende kriterier: Den kommunale Tandpleje indkalder til almen og individuel 28

29 forebyggelse på tandklinikkerne på seniorcentrene. Behovet vurderes individuelt. Der tilbydes ikke mobiltandpleje i borgernes hjem. 29

30 Personlig pleje Personlig pleje Lovgrundlag Serviceloven 83 og 83a Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde Tilbyde støtte til, at borgeren: er ren og velplejet er påklædt efter eget ønske kan komme af med sine udskillelser under hygiejniske forhold bliver vendt og lejret således, at sengelejekomplikationer undgås Vejledende funktionsniveau for vaske sig, kropspleje, af- og påklædning og/eller gå på toilet 2 Udvikling af borgerens ressourcer i forbindelse med: Vaske sig, kropspleje, af- og påklædning, gå på toilet, Rengøring, påsætning og aftagning af kropsbårne hjælpemidler På- og aftagning af lægeordinerede kompressionsstrømper Kateter og stomipleje herunder skift af poser Forflytning, stillingsændring og lejring Linnedskift ved hyppigere skift end hver 14. dag. Indsatsen gives normalt hver dag og kan gives på alle tider af døgnet. Kompetencekrav til udfører Rehabiliteringsindsatsen rettes imod borgerens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt begrænsninger i evnen til at udføre og deltage i aktiviteter, så borgeren har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Der er frit valg: Gladsaxe Kommune, privat leverandør og selvudpeget hjælper. Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Borger skal selv sørge for diverse plejemidler. Der er hjem, hvor indsatsen bad ikke kan gennemføres arbejdsmiljømæssigt forsvarligt, hvor alternative løsninger må anvendes. 30

31 Negleklipning på fødder indgår ikke, hvis borgeren har diabetes, kredsløbsproblemer eller hvis fodbehandlingen kræver specielt udstyr. Bilag 5: Muligheder for at vælge leverandør 31

32 Mentale funktioner Tilsyn, omsorg, hverdagens aktiviteter Lovgrundlag Serviceloven 83, 83a, 84 og 119. Udvikling og støtte til, at borgere kan: forblive i eget hjem og få støtte til at fastholde struktur i hverdagen. få støtte i særlige situationer og kriser. støttes ved udtalte problemer i kommunikation og samvær med andre mennesker i hverdagen. fastholde oplevelsen af egen identitet. få hjælp til kontakt til sundhedsvæsenet i forbindelse med alvorlig sygdom. Støttes i forbindelse med demensramtes flytning i plejebolig. Borgerens og pårørendes særlige behov for: støtte i pludseligt opståede kriser. tidsbegrænset aflastning af pårørende, der deltager i pleje af borger, og hvor det ikke er forsvarligt at lade borgeren alene, fx borgere med demens eller en terminal lidelse. Rehabiliteringsindsatsen rettes imod borgerens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt begrænsninger i evnen til at udføre og deltage i aktiviteter, så borgeren har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Kriterier for bevilling Vejledende funktionsniveau for varetagelse af egen sundhed 3, for mentale funktioner 3 Borgere med særligt behov, hvilket vil sige betydelig funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom. Borgere, der samtidig ikke har pårørende/netværk, der kan yde den særlige omsorg. Borgere, der ikke har mentale ressourcer til at klare Indsatsen kan indeholde hverdagen. Støtte til at fastholde struktur i hverdagen. Udfører tager stilling til i samråd med borger, om indsatsen kan leveres som virtuel hjemmepleje i stedet for, eller som supplement til, medarbejderbesøg i hjemmet. Støtte i særlige situationer og kriser, samt yde borgeren hjælp til selvhjælp. 32

33 Omsorgsbesøg/kiggebesøg. Læse post og/eller henvendelse ved telefonopkald eller pr. brev til offentlige institutioner, læger el.lign. Støtte til at overskue at være klar og komme hjemmefra til aftaler med læge, hospital eller visiterede tilbud uden for hjemmet. Fysisk tilstedeværelse og aktivitet med henblik på at mindske skadelig dementiel rastløshed. Medvirke til at forhindre uhensigtsmæssige følger af udadreagerende adfærd. Opbakning/vejledning/rådgivning til pårørende, som deltager i plejen af en alvorligt syg borger samt opfølgningsbesøg til pårørende efter borgerens død. Rehabiliterende indsats Kompetencekrav til udfører Indsatsen kan gives dagligt eller ugentligt i en kortere eller længere periode, afhængigt af behov og efter individuel vurdering. Der er frit valg: Gladsaxe Kommune, privat leverandør og selvudpeget hjælper. Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent I indsatsen indgår ikke hjælp i form af psykologisk, neuropsykologisk og psykiatrisk hjælp. 33

34 Overdragelsesbesøg Lovgrundlag Serviceloven 83 og 83a At sikre borgerens motivation for deltagelse i pleje og aktiviteter via inddragelse i borgerens mål fra tidligere aktør. At sikre videreførelse af igangsatte indsatser, så borgeren ikke mister færdigheder som allerede er erhvervet. At sikre kontinuitet i borgerforløbet på tværs af flere aktører. Rehabiliteringsindsatsen rettes imod borgerens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt begrænsninger i evnen til at udføre og deltage i aktiviteter, så borgeren har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Kriterier for bevilling Borgere der indlægges på Træningscenter Gladsaxe, og som i forvejen er kendt af hjemmeplejen eller hos den private leverandør. Borgere der overgår fra Træningscenter Gladsaxe til Rehabteam. Borgere der overgår til hjemmeplejen og som har behov for denne indsats. Indsatsen kan indeholde Kompetencekrav til udfører Møde mellem borger, nuværende og kommende leverandør og evt. pårørende, typisk på Træningscenter Gladsaxe eller i borgerens hjem. Der er frit valg: Gladsaxe Kommune, privat leverandør og selvudpeget hjælper. Social og sundhedshjælper efter oplæring Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Terapeut 34

35 Nødkaldeanlæg med 2-vejs-kommunikation Lovgrundlag Serviceloven 112 Kriterier for bevilling At borgere i eget hjem får mulighed for at tilkalde hjælp efter fald eller i en livstruende situation. Borgere (primært alene-boende) med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vejledende funktionsniveau for mobilitet 3, for varetagelse af egen sundhed 3, for mentale funktioner3 Høj risiko for fald eller gentagne faldepisoder hos borgere, der ikke kan rejse sig efter fald. Livstruende anfald (lægeligt dokumenteret hjerte-, astma eller insulintilfælde, der kræver hurtig hjælp). Tale-, høre-, eller synshandicap, der vanskeliggør at kalde hjælp over telefon. Et nødkaldeanlæg skal i væsentlig grad afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne. Borgeren skal være ude af stand til at tilkalde hjælp på anden vis fx fra mobiltelefon. Borgeren skal være indstillet på at have mini-senderen på sig og at få etableret elektronisk lås. Kørsel ved Falcks vagtcentral bevilges kun til personer, der har behov for akut hjælp fx ambulance, og ikke fordi borgeren er for tung for plejepersonale. Det er Regionen, der bevilger denne type nødkald. Indsatsen kan indeholde Det er en forudsætning for nødkald, at borgeren får opsat en elektronisk lås. Der findes to typer nødkald: 1. GSM nødkald med SIM-kort + og mini-sender. 2. Nødkaldeanlæg og mini-sender. Kaldet besvares af ambulancetjeneste med udrykning (kørsel A*). Særligt udstyr til nødkaldeanlæg kan rekvireres. Gladsaxe Kommune Kompetencekrav til udfører Social- og sundhedsassistent Teknisk medarbejder Utryghed alene kan ikke berettige et nødkald. Borgeren er ikke berettiget til bevilling af nødkald, hvis det vurderes, at behovet kan løses med andre hjælpeforanstaltninger fx mobiltelefon, trådløs telefon eller telefon med store taster. 35

36 Ved eventuel bortkomst af mini-sender skal borgeren medvirke til, at denne bliver erstattet gennem eget forsikringsselskab. Bemærk, at kørsel A lægeordineres, visitator formidler kontakt mellem den ordinerende læge og vagtcentral, der er tale om en regional opgave. 36

37 Elektronisk lås Lovgrundlag Serviceloven 112 Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde Adgang til borgerens hjem, når borgeren er ude af stand til selv at lukke døren op. Borgeren er ikke i stand til at åbne døren i forbindelse med hjælp. Montering af elektronisk låsesystem med motorvrider og afmontering. Privat leverandør: BEKEY Kompetencekrav til udfører Borgeren skal give tilladelse til opsætning af elektronisk lås ved at underskrive en tilladelse. I boligselskaber skal der hentes accept hos boligselskabet, før elektronisk lås bliver sat op på opgangsdøren. Kommunen skal sørge for fjernelse, når der ikke længere er brug herfor. 37

38 Tilsyn og omsorg/fast vagt Lovgrundlag Serviceloven 83 Borgere, der ønsker at dø i eget hjem eller af behandlingsmæssige årsager har brug for overvågning i kort periode og hjælp i akutte situationer. Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde Vejledende funktionsniveau for enten vaske sig 4, for toiletbesøg 4, for varetagelse af egen sundhed 3 og for mentale funktioner 3 eller for varetagelse af egen sundhed 4 og for mentale funktioner 4 (dvs. borgere med et funktionstab svarende til visitationskriterierne for plejebolig). Borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse med massivt behov for hjælp. Hjælp til personlig pleje, ernæring, medicin og praktisk hjælp og omsorg. Udførelse af nødvendige handlinger for at imødekomme borgerens behov. Afværgende overvågning. Indsatsen kan gives i dele af/eller hele døgnet, eller i op til tre døgn, hvorefter der skal revisiteres ved fortsat behov. Der er frit valg: Gladsaxe Kommune eller privat leverandør Kompetencekrav til udfører Indsatsen skal godkendes af afdelingschefen. Bilag 3: Tidsfrister Bilag 4: Fælles Sprog 3 (FSIII) Bilag 5: Muligheder for at vælge leverandør 38

39 Afløsning i hjemmet Lovgrundlag Serviceloven 84 Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde Kompetencekrav til udfører At aflaste/ afløse pårørende, der bor sammen med en voksen over 18 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (fx demens eller demenslignende sygdom, hjerneskade) eller er alvorligt syg i en kortere periode, således at familien kan forblive sammen længst muligt. Vejledende funktionsniveau for egenomsorgsfunktioner knyttet til personlig pleje 4 eller for varetagelse af egen sundhed 4 og mentale funktioner 4 Tilbuddet er rettet mod borgere med funktionsevne svarende til, at borgeren kan godkendes til plejebolig. Borgeren må ikke kunne anvende en GPS. Borgere med demens/hjerneskade, hvor der er risiko for, at de udsætter sig selv eller andre for væsentlig fare, hvis de opholder sig alene i hjemmet. Døende borgere, som ikke kan lades alene i hjemmet, og hvor nære pårørende, der deltager i plejen af den alvorligt syge, har behov for at forlade hjemmet. Der kan ikke tilbydes afløsning samtidig med at der er pårørende eller bekendte til stede i hjemmet. Tilstedeværelse hos borgere, som ikke kan være i hjemmet alene. Gåture Understøttende hjælp. Indsatsens hyppighed kan variere og vil være afhængig af behov, men vil som udgangspunkt kun visiteres til korte perioder ad gangen. Der er frit valg: Den kommunale hjemmepleje eller privat leverandør. Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Aflastende døgnophold indgår ikke i indsatsen. Indsatsen kan leveres i kombination med andre indsatser, fx rengøring. Bilag 3: Tidsfrister Bilag 4: Fælles Sprog 3 (FSIII) Bilag 5: Muligheder for at vælge leverandør 39

40 Måltider Ernæring Lovgrundlag Serviceloven 83, 83a At sikre mulighed for indtagelse af mad og væske er til stede At borgeren fastholdes i sine evner til at varetage opgaver omkring sin daglige mad og drikke Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde At opretholde en god ernæringstilstand Vejledende funktionsniveau til egenomsorgsfunktioner knyttet til ernæring og/eller praktiske opgaver knyttet til tilberedning og anskaffelse af mad 1 Ved ansøgning om madlevering er vejledende funktionsniveau vedrørende at lave mad 3 Opfordring og hjælp til at spise og drikke, inkl. at sætte drikkevarer frem Observation af ernæringstilstand/væskebalance. Kostvejledning, herunder kontrolvejning og udregning af BMI Guidning til borgere med demenssygdomme eller erhvervet hjerneskade, som har behov for guidning for at et måltid kan gennemføres. Udfører tager stilling til i samråd med borger, om indsatsen kan leveres som virtuel hjemmepleje i stedet for, eller som supplement til, medarbejderbesøg i hjemmet. Rehabiliterende indsats Levering af mad fra ekstern leverandør ved egenbetaling i forhold til gældende takstblad. Borgeren kan, om muligt motiveres til at udvikle sine evner/deltage i: Anretning af morgenmad/frokost/aftensmad, samt sætte drikkevarer frem Smøre frokost/aftensmad Opvarme (Mikrobølgeovn)/anrette varm mad Daglig opvask/afrydning Oprydning i køleskab i forbindelse med hjælp til ernæring Rehabiliteringsindsatsen rettes imod borgerens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt begrænsninger i evnen til at udføre og deltage i aktiviteter, så borgeren har mulighed for at opnå et 40

41 selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Kompetencekrav til udfører Indsatsen kan gives døgnet rundt. Der er frit valg: Gladsaxe Kommune, privat leverandør og selvudpeget hjemmehjælper. Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent I indsatsen indgår ikke: Opvask og oprydning efter gæstebesøg. Egentlig madlavning. Kommunen stiller ikke mikrobølgeovn til rådighed. Levering af varm mad fra seniorcentrenes caféer 41

42 Praktisk hjælp Rengøring Lovgrundlag Serviceloven 83, 83a At varetage den vedligeholdende rengøring, som borgeren ikke er i stand til at udføre selv. Borgeren inddrages, så vidt det er muligt, i nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Kriterier for bevilling Vejledende funktionsniveau ved huslige arbejde/rengøring 3. Visitationen tager udgangspunkt i borgerens funktionsniveau og hjemmets samlede ressourcer. Indsatsen kan indeholde Borgere med lægedokumenteret astma og støvallergi kan bevilliges øget hjælp til nødvendige praktisk opgaver. Borgere med nedsat funktionsevne med mange hjælpere, som kommer i hjemmet, og svagtseende, kan få bevilget øget hjælp til nødvendige praktiske opgaver. Lettere oprydning for at kunne gøre rent. Støvsugning af gulve og tæpper i daglige opholdsrum Gulvvask i stue, entré, soveværelse, køkken og badeværelse. Renholdelse af toilet, håndvask, spejl, badekar og bruseafdeling. Støvaftørring på flader. Renholdelse af flader i køkken, køkkenvask, overflade af komfur og omgivelser ved skraldespand. Linnedskift på sengen. Lejlighedsvis afvaskning af køleskab, vindueskarme og støvsugning af tilgængelige fodpaneler og de mest anvendte møbler. Lejlighedsvis afkalkning af kaffemaskine/ elkedel, vandhane, bruser samt opvaskemaskine. Lejlighedsvis afvaskning af hjælpemidler. Trappevask, hvis der er lejemæssige forpligtelser. Rehabiliterende indsats Rehabiliteringsindsatsen rettes imod borgerens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt begrænsninger i evnen til at udføre og deltage i aktiviteter, så borgeren har mulighed for at opnå et 42

43 selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Der er tale om Fleksibel hjemmehjælp, hvilket indebærer, at der lejlighedsvis kan byttes til fx følgende: Afvaskning af fryser, emhætte og komfur. Rengøring af skabe. Rengøring af kældre og loft (Ikke i form af hovedrengøring). Opvask, herunder også afrydning efter gæster. Trappevask, hvis der ikke er lejemæssige forpligtelser. Indendørs vinduespudsning. Udvendige trapper og altan (Foretages ikke på kolde, våde og glatte arealer). Visse aktiviteter, der i særlige tilfælde kan være behov for, foregår hyppigere end hjælp til rengøring eller hos borgere, der ikke har behov for hjælp til rengøring: Oprydning i køleskab, hvor det ikke indgår i hjælp til ernæring eller hjælp til indkøb. Bære husholdningsaffald ud, hvor det ikke indgår i hjælp til personlig pleje eller hjælp til ernæring. Ekstra linnedskift, hvor det ikke indgår i hjælp til personlig pleje. Borgere, der alene modtager hjælp til rengøring modtager indsatsen som udgangspunkt hver anden uge. Indsatsen gives én gang ugentligt til borgere i plejebolig. Kompetencekrav til udfører Rengøring foretages i løbet af en dagvagt. Der visiteres ikke selvstændigt til lettere oprydning, aftørring efter bad og bortskaffelse af affald. Dette er en del af indsatserne. Der er frit valg: Gladsaxe Kommune, privat leverandør og selvudpeget hjemmehjælper. Social- og sundhedshjælper Følgende indgår ikke i indsatsen: Hovedrengøring Huslige pligter i forbindelse med gæster, logerende og større hjemmeboende børn Tømning af flergangsposer fra støvsugere, og tømning af posefri støvsugere 43

44 Flytning af tunge møbler i forbindelse med rengøring Snerydning Havearbejde Hvis borger udelukkende har brug for hjælp til støvsugning, og kan betjene en robotstøvsuger, kan borger låne en robotstøvsuger af Gladsaxe Kommune efter afsluttet rehabiliteringsforløb ved det udekørende rehabiliteringsteam. Borgere kan ikke fravælge robotstøvsugere til fordel for manuel støvsugning. Såfremt borgeren med fremfører selv kan klare gulvvask skal borgeren instrueres i at indkøbe og bruge denne, og der kan ikke visiteres hjælp til gulvvask. I forbindelse med visitation til hjælp til nødvendige praktiske opgaver skal det fremgå, hvad borgeren evt. selv kan udføre. Er der i husstanden en rask ægtefælle/samlever, der kan udføre opgaven, kan der ikke gives hjælp til rengøring. Blinde med førerhund, hvor hunden medbringer vejsalt og mudder ind i boligen, kan bevilges øget hjælp forbindelse med vejrlig i form af rengøring eller instruktion i bedre aftørring af hunden. Bilag 5: Muligheder for at vælge leverandør mv. 44

45 Rengøring som aflastning Lovgrundlag Serviceloven 83 Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde At aflaste borgeren, som varetager en væsentlig del af plejen hos sin syge ægtefælle/samlever. Hjælpe eller støtte til nødvendige praktiske rengøringsopgaver i hjemmet, fx daglig opholdsstue, soveværelse, køkken, bad og entré. Den hjælpende ægtefælle skal være uden for den erhvervsaktive alder og skal varetage væsentlige opgaver i forbindelse med den svageste borgers personlige pleje og ernæring. Støvsugning af gulve og tæpper. Gulvvask i stue, entré, soveværelse, køkken og badeværelse. Renholdelse af toilet, håndvask, spejl, badekar og bruseafdeling. Trappevask, hvis der er lejemæssige forpligtelser. Kompetencekrav til udfører Indsatsen omfatter vedligeholdelsesrengøring af daglige opholdsrum. Indsatsen gives som udgangspunkt hver 2. uge. Rengøring foretages i løbet af en dagvagt. Hjælpen leveres ikke, når den svækkede borger indlægges, fx på hospital eller rehabiliteringsplads. Der er frit valg: Gladsaxe Kommune, privat leverandør og selvudpeget hjemmehjælper. Social- og sundhedshjælper I indsatsen indgår ikke: Hovedrengøring Huslige pligter i forbindelse med gæster, logerende og større hjemmeboende børn Tømning af flergangsposer fra støvsugere, og tømning af posefri støvsugere Flytning af tunge møbler i forbindelse med rengøring Snerydning Havearbejde I forbindelse med visitation til hjælp til nødvendige praktiske opgaver skal det fremgå, hvad borgeren evt. selv kan udføre. 45

46 Bilag 5: Muligheder for at vælge leverandør mv. 46

47 Rengøring til misbrugere og sindslidende Lovgrundlag Serviceloven 83 Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde Hjælp til mere omfattende og grundig oprydning og vedligeholdende rengøring, som udføres med måneders mellemrum. Hjælpen har til formål rengøringsmæssigt at vedligeholde hjem, der ellers ville have behov for hyppige hovedrengøringer. Vejledende funktionsniveau for husligt arbejde/rengøring 2, for varetagelse af egen sundhed 3 og for mentale funktioner 3 Borgere, hvis hverdag er meget ustruktureret fx på grund af massivt misbrug eller alvorlig sindslidelse, det vil sige borgere som er til betydelig gene for naboer og udsmidningstruet. Borgeren magter ikke selv at udføre rengøringen, og hjælpen kan vanskeligt leveres som almindelig vedligeholdende rengøring. Grundig oprydning for at kunne gøre rent Støvsugning af gulve og tæpper Gulvvask i stue, entre, soveværelse, køkken og badeværelse Rengøring af toilet, håndvask, spejl, badekar og bruseafdeling Støvaftørring på flader Renholdelse af flader i køkken, køkkenvask, overflade af komfur og omgivelser ved skraldespand Afvaskning af køleskab, vindueskarme og støvsugning af tilgængelige fodpaneler og de mest anvendte møbler samt afkalkning af kaffemaskine/elkedel, vandhane og bruser Afvaskning af hjælpemidler Linnedskift på sengen. Kompetencekrav til udfører Indsatsen gives som udgangspunkt med to til tre måneders mellemrum. Rengøringen foretages i løbet af en dagvagt. Indsatsen kan foretages af to hjælpere. Der er frit valg: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper. Social- og sundhedshjælper. I indsatsen indgår ikke: 47

48 Hovedrengøring. Tømning af flergangsposer fra støvsugere, og tømning af posefri støvsugere. Bilag 5: Muligheder for at vælge leverandør mv. 48

49 Tøjvask Lovgrundlag Serviceloven 83, 83a At tilbyde borgeren mulighed for rent tøj Fastholde borgerens egne ressourcer i forbindelse med tøjvask. Kriterier for bevilling Vejledende funktionsniveau at lave husligt arbejde/tøjvask 3 Indsatsen kan indeholde Tøjvask foretages af hjemmehjælperen i borgerens bolig ellers benyttes ekstern leverandør. Indsatsen gives også som rehabiliterende indsats. Hvis tøjvask foregår i boligen: Vasketøj lægges i vaskemaskinen. Maskinvask af tøj og linned. Fiberklude og fibermopper lægges i særlig vaskepose og vaskes i vaskemaskinen sammen med andet vasketøj. Håndvask af kropsbårne hjælpemidler og mindre stykker tøj, der ikke kan tåle maskinvask. Ophængning/tørring af vasketøj. Nedtagning af vasketøj. Lægge tøj på plads. Hvis tøjvask foregår via ekstern leverandør: Indsamling og optælling af vasketøj. Fiberklude og fibermopper lægges i særlig vaskepose og lægges sammen med det øvrige vasketøj. Sætte vasketøj til afhentning. Indtagning af vasketøj fra trappeopgang eller foran gadedør. Lægge tøj på plads. afhenter, mærker, vasker og bringer tøjet. Hvis tøjvask foregår på seniorcentrene: Mærkning af tøj. Afhente og bringe tøj mellem afdeling og vaskeri. Sortere samt vaske tøj. Tørring af tøj. Lægge tøj på plads. 49

50 Tøjvask kan for hjemmeboende foregå på to måder: 1. Hjemmehjælperen vasker i borgerens bolig, under forudsætning af at borgeren har egen vaskemaskine i boligen, og at vasken kan foretages inden for en ramme på højst en time pr. 3 uger. 2. Ellers tilbydes borgeren tøjvask via ekstern leverandør en gang ugentligt. Der kan visiteres hjemmehjælp en gang om ugen i forbindelse hermed. På seniorcentrene vaskes borgernes tøj i centrets vaskeri. (Der er dog mulighed for at fravælge dette, hvis pårørende ønsker at varetage opgaven). Hvis hjemmeplejen leverer indsatsen, kan den gives i sammenhæng med andre indsatser fx rengøring eller personlig pleje. Kompetencekrav til udfører Rehabiliteringsindsatsen rettes imod borgerens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt begrænsninger i evnen til at udføre og deltage i aktiviteter, så borgeren har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Der er frit valg: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, og selvudpeget hjemmehjælper. Social- og sundhedshjælper Strygning og rulning af linned og gardinvask i hjemmet foretages ikke, men der er dog mulighed for, at der kan flekses til disse indsatser. Transport af tøj skal foregå uden for tunge løft for hjælperen. Når tøjvask foregår i boligen, skal vaskemaskine befinde sig i borgerens bolig. Betaling for vaskeordning hos privat leverandør og på seniorcentrene er efter gældende takstblad. Der er egenbetaling for rensning af tøj. Fiberklude og fibermopper skal vaskes i udleveret særlig vaskepose. Der kan tilkøbes ekstra vask for egen regning ud over den bevilgede mængde. Linnedservice 50

51 Linnedservice Lovgrundlag Serviceloven 83 At tilbyde borgeren mulighed for rent linned. Kriterier for bevilling Vejledende funktionsniveau for at lave husligt arbejde/linnedservice 4 Indsatsen kan indeholde Kompetencekrav til udfører Vask og leje af sengelinned, håndklæder, undertøj og natskjorter hos ekstern leverandør. Social- og sundhedshjælpere pakker og lægger linned og tøj på plads. Privat leverandør til levering. Hjælp til skift af linned: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper. Social- og sundhedshjælper Terminale borgere skal ikke betale for linnedservice. (jf. 122) Tøjvask 51

52 Indkøb Lovgrundlag Serviceloven 83, 83a Hjælpe borgeren til at få foretaget indkøb. Kriterier for bevilling Borgere, der ikke selv kan købe ind eller har pårørende, der har mulighed for at hjælpe med at gøre det for sig. Indkøb ved privat leverandør godkendt af kommunen: Vejledende funktionsniveau for at skaffe sig varer og tjenesteydelser3 Indkøb ved Kommunen via social- og sundhedshjælpere: Vejledende funktionsniveau for at skaffe sig varer og tjenesteydelser 3 og for mentale funktioner 3 Indsatsen kan indeholde Tilmelding efter visitation til en af følgende to indkøbsordninger: Indkøb ved privat leverandør: Varerne leveres til borgeren, og ved behov sættes køle- og frostvarer på plads hos borgeren. Borgeren kan få hjælp til at skrive indkøbsseddel og bestille varer. en kontakter borgeren én gang om ugen for bestilling af varer. Det er også muligt at borgeren eller dennes pårørende bestiller via telefon eller elektronisk. Indkøb ved kommunen: Borgere, der af fysiske, psykiske eller sociale årsager ikke kan tilmeldes ovenstående indkøbsordning, tilbydes hjælp til bestilling af indkøb ved hjælpere. Ved akut eller særligt behov, fx sygdom eller i forbindelse med udskrivelse fra hospital, foretages mindre indkøb af dagligvarer i den nærmeste dagligvarebutik, hjælp til at pakke varer ud og stille dem på plads. Til gangbesværede kan der bevilges midlertidig indkøbsordning i forbindelse med vinter-vejrlig Indsatsen leveres én gang om ugen. Der tages dog særlige hensyn ved akut behov fx efter indlæggelser. 52

53 Indsatsen kan også gives som rehabiliterende indsats. Rehabiliteringsindsatsen rettes imod borgerens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt begrænsninger i evnen til at udføre og deltage i aktiviteter, så borgeren har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Der er frit valg: Gladsaxe Kommune, privat leverandør og selvudpeget hjemmehjælper Privat leverandør skal være godkendt af kommunen. Kompetencekrav til udfører Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedshjælpere går ikke ærinder i bank, posthus og på apotek. Det henstilles derfor til, at borgeren benytter den service, disse leverandører tilbyder. Indsatsen tilbydes ikke til borgere, der har internetadgang, som de er i stand til at benytte til internetkøb. Bestillingen kan foregå via hjemmeplejen eller telefonisk. I særlige tilfælde kan der bevilliges hjælp til bankforretning i Gladsaxe Kommune, højst en gang om måneden, for borgere uden pårørende og funktionsniveau: C2-lav. Der skal anvendes fuldmagt ved hjælp til bankforretning. Indsatsen visiteres som indkøb ved basispersonale. 53

54 Borgerstyret Personlig Assistance 95 Lovgrundlag Serviceloven 95 stk. 1, 2 og 3 At borgere, med et betydeligt og varigt særligt behov for pleje og omsorg, får mulighed for at bo i egen bolig, og leve en så selvstændig tilværelse som muligt. Kriterier for bevilling Vejledende funktionsniveau: 3 Indsatsen kan indeholde Borger skal have betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Borger skal have behov for personlig pleje og praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, som ikke kan dækkes ved almindelig pleje/omsorg efter servicelovens 83 og 84. Borgeren skal kunne være arbejdsleder for hjælperne. Borgeren har ansvaret for ansættelse, oplæring og afskedigelse af hjælperne, samt for generel ledelse, herunder vagtplanlægning og sikring af overenskomstmæssige forhold. Borgeren kan vælge at overdrage arbejdsgiveransvaret til en forening eller en nærtstående (stk. 3). Praktisk hjælp og pleje, afløsning i hjemmet, ernæring, medicin. Hvis borgeren er under folkepensionsalderen tilbydes en 141 handleplan ved iværksættelse af støtten. Indsatsen leveres af hjælpere, som borgeren har ansat. Kompetencekrav til udfører Der er ingen direkte kompetencekrav til udfører. Hjælperne skal være fyldt 18 år og skal deltage i relevante kurser i relation til udførelsen af arbejdet. Hjælpere er ansat af borgeren/arbejdslederen. Det er borgerens ansvar at sikre sig, at hjælperne er i stand til at varetage opgaverne. Følgende indgår ikke i indsatsen: Overvågning Behandling eller overvågning som ydes via hospital (fx ved respirationsinsufficiens eller ventilatørbistand) Ledsagelse uden for hjemmet og personlig assistance på arbejde eller uddannelse Arbejdsgiverrollen over for hjælperne. Det vil sige, at Gladsaxe Kommune ikke har ansvaret for ansættelse, oplæring og afskedigelse af hjælperne. Ansvaret for dette, hviler på borgeren. Arbejdsgiveransvaret kan overdrages til en anden fx en privat forening eller virksomhed. Gladsaxe Kommune kan varetage lønudbetaling til hjælpere. 54

55 Tilskuddet kan ikke tages med til udlandet, hvis borgeren tager på ferie i udlandet. Særlige bemærkninger: 95, stk. 3 er en kan-bestemmelse i serviceloven. Det vil sige, at Gladsaxe Kommune i særlige tilfælde kan beslutte, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde et kontant tilskud, som udbetales til en nærtstående, eller om naturalhjælp skal tilbydes i stedet for. Gladsaxe Kommune skal støtte borgeren i selvstændiggørelse, og skal i den forbindelse vurdere, om det er hensigtsmæssigt at borgers forældre kan være med til at støtte denne proces, hvis en forælder skal være tilskudsmodtager og hjælper for borgeren. Hjælperne skal anvende borgerens hjælpemidler. Borgeren/arbejdslederen er forpligtet til at tegne ansvarsforsikring for hjælperne. Kommunen har tilsynspligten og kan stille krav til anvendelsen af APV-hjælpemidler. Der føres tilsyn én gang årligt 55

56 Klippekort Lovgrundlag Serviceloven 83 Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde At sikre de svageste hjemmehjælpsmodtagere ekstra hjemmehjælp, så de opnår selv at kunne tilrettelægge en halv times ugentlig hjælp til selvvalgte aktiviteter og dermed opnår en mere fleksibel støtte og større livskvalitet. Borgere, der modtager mere end 45 minutter daglig hjælp til personlig pleje, eller er visiteret til særlig omsorg. Hobbyaktiviteter, hobbypræget havearbejde Madlavning Gåtur og fx ture i svømmehallen, vandreture Indkøb Ekstra personlig pleje (håropsætning, lakering af negle el.lign.) Praktisk hjælp Brætspil, kagebagning, hyggesnak mv. Ledsagelse til pengeinstitutter Terminale borgere kan også modtage hjælpen Aktiviteterne kan planlægges i samarbejde med ægtefælle, pårørende eller hjemmehjælpen. Ægtefælle og pårørende kan ringe på borgerens vegne og bede om timerne. Kompetencekrav til udfører Indsatsens omfang er 30 minutter pr. uge. Klippekortet skal leveres i dagtimerne på hverdage dvs. mellem kl 8 og 23. Ubrugte timer spares op og udgår med udgangen af året. Borgen kan bruge timerne på fastlagte tidspunkter, fx til en times gåtur hver anden uge. Der er frit valg: Gladsaxe Kommune, privat leverandør og selvudpeget hjemmehjælper. Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Af hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger kan klippekortstimerne ikke bruges til IT-hjælp. Borger skal selv betale for udgifter for både sig selv og hjælperen i forbindelse med aktiviteten (fx entrebilletter, transportudgifter). Borger skal også selv betale for mad og drikke i forbindelse med aktiviteten. Borger er dog ikke forpligtet til at betale for mad og drikke til hjælperen, men må gerne tilbyde hjælper let forplejning, hvis dette ønskes. 56

57 Tilrettelæggelse af klippekortstimer: Timerne skal bestilles senest 5 hverdage før levering. Timerne skal planlægges inkl. evt. transporttid til og fra aktiviteten. Planlagte timer skal afbestilles 2 hverdage før den planlagte aktivitet. Hjælpen skal bestilles for mindst 30 minutter og op til 8 timer pr. gang. Transport skal ske ved egen hjælp, herunder taxa eller offentlig transport. Det vil sige, at transport ikke kan foregå i borgers eller hjælpers bil. Hjælperen må kun transportere borger i manuel kørestol i op til 1 km pr. træk, så hjælper derved undgår at skubbe borger i lange strækninger. De valgte aktiviteter skal ligge inden for medarbejderens almindelige kompetencefelt og skal udføres i henhold til Arbejdsmiljøloven. Dvs., at der fx ikke kan bestilles hjælp til tunge opgaver eller til servering for gæster. Bilag 5: Muligheder for at vælge leverandører 57

58 Midlertidige Pladser Midlertidige pladser (Træningscenter Gladsaxe) Lovgrundlag Serviceloven 83, 83a, 84, 86, 87 Sundhedsloven 140 At borgeren ved målrettede, tidsbegrænsede og tværfaglige indsatser genvinder tabte funktioner/færdigheder eller opnår bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, psykisk og socialt samt forebygger tilbagefald, senfølger eller yderligere funktionstab. Indsatserne rettes imod borgerens funktionsnedsættelse(r), der er opstået nyligt eller vurderes til at kunne forbedres igennem en intervention, så borgeren har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Indsatserne ydes med udgangspunkt i borgerens genoptræningsplan, dvs. med udgangspunkt i beskrivelsen af borgerens funktionsevne og det beskrevne behov for indsatser på udskrivningstidspunktet. Hvis der ikke foreligger en genoptræningsplan tages udgangspunkt i det retningsgivende formål. Indsatsen er tidsbegrænset og omfanget visiteres individuelt afhængigt af formålet med opholdet. Kriterier for bevilling Er borgeren erhvervsaktiv, er formålet, at borgeren opnår et funktionsniveau, der gør det muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Rehabiliteringsplads: Borgere med en genoptræningsplan efter hospitalsindlæggelse (Sundhedslovens 140) eller borgere, som ikke bor i plejebolig, der har haft længerevarende alvorlig sygdom uden hospitalsindlæggelse (Serviceloven 83, 86). Borgerne har potentiale til på sigt at kunne varetage den daglige personlige livsførelse selvstændigt, helt eller delvist. Borgerne der ikke er i stand til at modtage rehabiliteringsindsatsen ambulant, grundet behov for pleje, omsorg, observation samt støtte til mange daglige 58

59 funktioner eller grundet behov for intensiv daglig genoptræning. Borgere, der grundet akut opstået sygdom eller funktionsfald, som i en kortvarigt og tidsbegrænset periode har behov for observation, udredning, undersøgelse og vurdering på en midlertidig plads for at forebygge en hospitalsindlæggelse mhp. tilbud om relevante fremtidige foranstaltninger fx anden fremtidig boform Hvis borgeren ikke selv er i stand til at transportere sig til leverandøren pga. funktionsniveau eller økonomi, betales transporten af Gladsaxe Kommune (fortrinsvis taxa). Dette skal på forhånd aftales med Visitationen eller Hjemmesygeplejen. Aflastningspladser: Borgere, der har pårørende, der skal aflastes i kortere eller længere tid. Ønsker borgeren en aflastningsplads på grund af pårørendes ferie, skal borgeren søge to uger før pladsen ønskes for at opnå pladsgaranti. Indsatsen kan indeholde Midlertidige plejepladser: Pladsen bevilliges til borgere, der er godkendt til plejebolig, hvis det ikke er muligt at opholde sig i hjemmet i ventetiden og kun hvis borgeren søger plejebolig bredt i Gladsaxe Kommune, således at borgeren er omfattet af plejeboliggarantien. Hvis borgeren er bevilget en midlertidig plejeplads og i ventetiden får det bedre, udskrives borgeren til eget hjem med hjemmepleje i den resterende ventetid. Udarbejdelse af mål, delmål og handleplan for den tværfaglige indsats i samarbejde med borgeren og pårørende. Målene er relateret til hverdagslivet og rettes mod funktionsnedsættelse på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau. Indsatsen kan variere, alt efter formålet med opholdet. Rehabiliteringsindsatsen kan indeholde: Personlig pleje Fokus på ernæring, herunder specialkost Medicinhåndtering og -administrering Iværksættelse af arbejdsrutiner omkring personlig pleje og hverdagsaktiviteter, herunder støtte omkring indarbejdelse af rutiner og kompenserende strategier 59

60 Tværfaglig pleje over døgnet, der tilrettelægges som understøttelse af træningsindsatserne Observation, undersøgelse, udredning og vurdering Træning af muskelstyrke, kondition, udholdenhed, balance og koordination. Funktionstræning ADL-træning Afprøvning og rådgivning ved brug af hjælpemidler Udarbejdelse af og instruktion i selvtræningsprogram Neuropsykologisk supervision undervejs i forløbet til udredning/målretning af kognitive indsatser Audiologopædisk udredning og vejledning/undervisning til borger/pårørende. Alle faggrupper bidrager med støtte og rådgivning af borger, eventuelt pårørende og andre nøglepersoner efter behov. Ved behov afholdes et hjemmebesøg med fokus på indretning af bolig i forhold til det opnåede funktionsniveau. Digitalt understøttet træning indgår dels ud fra gældende retningslinjer og dels ud fra terapeutfaglig vurdering. Borgere med kroniske lidelser jf. forløbsprogrammerne tilbydes endvidere rehabiliteringsforløb jf. de aktuelle kvalitetsstandarder fx støtte ved forløbskoordinator. Gladsaxe Kommune Kompetencekrav til udfører Fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske, social- og sundhedsassistenter, neuropsykolog, audiologopæd. Der er egenbetaling for kost og linned i forbindelse med opholdet (jf. Gladsaxe Kommunes takstblad). Ved hospitalsophold i mere end et døgn bortfalder pladsen. I indsatsen indgår ikke: Afhentning af medicin Ledsagelse til læge, tandlæge, hospital mv Hvis hjemmeboende borgeren har behov for en midlertidig plads, skal hjemmesygeplejersken/egen læge foretage en vurdering i hjemmet. Herefter kan borgerne tilbydes plads ved behov, med beskrevet mål for opholdet. 60

61 Daghjem og dagtilbud Geriatrisk daghjem Lovgrundlag Serviceloven 84, 86.2 Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde At fastholde borgers fysiske og kognitive funktionsniveau, så borgeren bevarer et selvstændigt meningsfuldt liv og at øge livskvaliteten i hverdagen. At forebygge indflytning i plejebolig og aflaste pårørende. Vejledende funktionsniveau inden for områderne: Gå på toilet2 + varetage egen sundhed2 + overordnede kognitive funktioner 2 + mentale funktioner 2 Borgere med geriatriske problemstillinger, der ikke bor i plejebolig, og som har vanskeligheder ved selvstændigt at tage vare på sig selv. Borgere, som har behov for støtte på en måde og i et omfang, som ikke kan ydes på et træningshold, i eget hjem, i en pensionistklub og lignende. Borgere, hvor ægtefællen varetager en del af plejen og har behov for aflastning. Træning af hverdagsaktiviteter, fx madlavning og færden i nærmiljø. Motion og bevægelse både struktureret og som en del af hverdagsaktiviteter. Fastholde og støtte borger i at være aktiv i eget hjem Kulturelle og sociale aktiviteter, der tilrettelægges efter borgernes ønsker og interesser, eksempelvis oplevelser i naturen, teknologistøttet træning, værkstedsaktiviteter, håndarbejde, spil, musik, dans mv. Støttet socialt samvær Måltid, herunder støtte ved behov Indsatsen leveres på Seniorcenter Møllegården i Daghjemmet Mølleklubben. Kompetencekrav til udfører Uddannet sundhedspersonale I indsatsen indgår ikke: Bestilling og afhentning af medicin, medicindosering Liggende hvile Der kan ved behov ydes hjælp til personlig pleje/toiletbesøg. 61

62 Der er i dagtilbuddet mulighed for at hvile i det omfang, det er helbredsmæssigt begrundet. Der er egenbetaling for mad, drikke og kørsel til daghjemmet. Egenbetalingen følger kommunens takstblad. Pladsen fastholdes, så længe tilbuddet er det bedst egnede, og det i forhold til den enkeltes sygdomsbillede, er forsvarligt for denne og de øvrige daghjemsborgere. I god tid drøftes med borger og evt. pårørende overvejelser om plejebolig eller andre ændringer. 62

63 Demensdaghjem Lovgrundlag Serviceloven 84, 86.2 At bevare borgerens nuværende funktionsniveau, så borgeren har så selvstændigt et liv som muligt og får kvalitet i hverdagen. At forebygge indflytning i plejebolig og aflaste pårørende Hjælp til social støtte eller understøttende hjælp i hverdagen i et omfang og på en måde, som ikke kan ydes i eget hjem, i træningscenter, i pensionistklub og lignende. Kriterier for bevilling Vejledende funktionsniveau: varetage egen sundhed 3 + overordnede kognitive funktioner 3 + mentale funktioner 3 Hjemmeboende demensramte borgere, som har betydelige vanskeligheder ved selvstændigt at tage vare på sig selv og som ikke kan rummes på et almindeligt træningscenterhold, og som har brug for støtte til at opretholde og forbedre funktionsniveau. Borgere, hvor ægtefællen varetager en del af plejen og har behov for aflastning. Som udgangspunkt bør det være demensudredte borgere og borgere, der er selvhjulpne. Indsatsen gives primært til demensramte borgere, som skønnes at kunne profitere af de overskuelige og strukturerede rammer med tæt personalekontakt. Indsatsen kan indeholde Kompetencekrav til udfører Tidligt diagnosticerede for yngre borgere med demens, kan det være relevant med en tidlig indsats og langvarig tilknytning til daghjem. Der gives tilbud om socialt samvær, kulturelle aktiviteter, husgerning, håndarbejde, spil, musik mv. Der kan efter behov ydes social træning og opbakning Der kan ydes almen stimulering og træning af daglige funktioner, ligesom daghjemmet støtter initiativer til motion. Der er daghjem for borgere med demens på Seniorcenter Egegården i Egeklubben og på Seniorcenter Møllegården i Mølleklubben. Der er ikke muligheder for frit valg, idet pladserne fordeles efter den enkeltes behov og hvor der er ledigt. Uddannet sundhedspersonale 63

64 I indsatsen indgår ikke: Bestilling og afhentning af medicin, medicindosering Liggende hvile Der kan ved særlig behov ydes hjælp til personlig pleje/toiletbesøg. Der er i daghjemmet mulighed for at hvile i det omfang, dette er helbredsmæssigt begrundet. Der er egenbetaling for mad, drikke og kørsel til daghjemmet. Egenbetalingen følger kommunens takstblad. Pladsen fastholdes, så længe tilbuddet er det bedst egnede, og det i forhold til den enkeltes sygdomsbillede, er forsvarligt for denne og de øvrige daghjemsborgere. I god tid drøftes med borger og evt. pårørende overvejelser om plejebolig eller andre ændringer. 64

65 Psykiatrisk dagtilbud, Egekrogen Lovgrundlag Serviceloven 84, 86.2 At borgere med psykiske problemer gennem et tilpasset tilbud med kontaktperson får mulighed for at: Bryde isolation og fastholde samt evt. forbedre evnen til indgå i sociale relationer Få viden om, vejledning i og støtte til at leve med psykisk sygdom, samt mulighed for udveksling af erfaringer med andre Fastholde og evt. forbedre borgerens evne til at varetage daglige aktiviteter, inkl. at strukturere hverdagen Få kendskab til og motiveres for uvisiterede aktivitetstilbud Aflastning til pårørende Forebygge indlæggelse Kriterier for bevilling Vejledende funktionsniveau: varetage egen sundhed 2 + overordnede kognitive funktioner 2 + mentale funktioner 2 Hjemmeboende borgere fra ca. 50 år og opefter med psykiske/sociale problemer i form af angst, depression, hallucinationer, paranoide forestillinger, tvangstanker, kontaktforstyrrelser og isolationstendens med behov for længerevarende støtte og understøttende hjælp i små grupper i strukturerede rammer. Borgere med misbrugsproblematikker kan kun tilbydes plads, hvis misbruget er sekundært til en psykisk lidelse. Indsatsen kan indeholde Der indgår samtaler med borgeren, opstilling af delmål og terapeutiske undersøgelser. Vedligeholde evnen til at indgå i, skabe og bevare sociale relationer og et liv med meningsfulde fritidsaktiviteter. Lettere hverdagsaktiviteter. Vedligeholde evnen af kognitive færdigheder, fx orienterings- og koncentrationsevne og hukommelse. Træning og fysisk aktivitet Motiverende samtaler med kontaktperson, evt. med deltagelse af pårørende. Ved behov; samarbejde med andre faggrupper vedr. økonomi, mad, lægebesøg, personlig hygiejne mv 65

66 Kompetencekrav til udfører Indsatsen leveres ved Seniorcenter Egegården i psykiatrisk dagtilbud Egekrogen. Uddannet sundhedspersonale I indsatsen indgår ikke: Bestilling, og afhentning af medicin, medicindosering Liggende hvile Liftning og personlig pleje Individuel støtte i hjemmet Der skal gøres opmærksom på, at der er egenbetaling for mad, drikke og kørsel til dagtilbuddet. Egenbetalingen følger kommunens takstblad. Pladsen fastholdes, så længe tilbuddet er det bedst egnede, og så længe det i forhold til den enkeltes sygdomsbillede er forsvarligt for denne og de øvrige daghjemsborgere. I god tid drøftes med borger og evt. pårørende overvejelser om plejebolig eller andre ændringer. 66

67 Svagsynsdagtilbud Lovgrundlag Serviceloven 84, 86.2 At give borgere med væsentlige synsnedsættelser, der ikke bor i plejebolig støtte til at bevare færdigheder og funktioner i forhold til at klare tilværelsen i eget hjem længst muligt, samt aflaste pårørende. Kriterier for bevilling Vejledende funktionsniveau: varetage egen sundhed 2 + overordnede kognitive funktioner 2 + mentale funktioner 2 Indsatsen kan indeholde Kompetencekrav til udfører Hjemmeboende borgere med væsentligt synshandicap- eller tab, som har betydelige vanskeligheder ved at komme omkring og deltage selvstændigt i aktiviteter og som ikke kan rummes i et almindeligt træningstilbud. Indsatsen gives til svagsynsborgere, som skønnes at kunne profitere af de overskuelige rammer med tæt personalekontakt Socialt samvær med ligestillede svagtseende og aktiv inddragelse i aktiviteter (motion, husgerning, håndarbejde, spil, musik mv.) indgår mobilisering og træning af sociale og daglige funktioner. Indsatsen leveres af svagsynsdagtilbuddet ved Seniorcenter Egegården. Uddannet sundheds personale I indsatsen indgår ikke: Bestilling og afhentning af medicin, medicindosering Liggende hvile Forflytning via lift og personlig pleje Der skal gøres opmærksom på, at der er egenbetaling for mad, drikke og kørsel til dagtilbuddet. Egenbetalingen følger kommunens takstblad. Pladsen fastholdes, så længe tilbuddet er det bedst egnede, og det i forhold til den enkeltes sygdomsbillede er forsvarligt for denne og de øvrige daghjemsborgere. I god tid drøftes med borger og evt. pårørende overvejelser om plejebolig eller andre ændringer. Instituttet for Blinde og Svagtseende tilbyder objektive indsatser til blinde og svagtseende. Gratis indsatser til alle kommuner i Danmark. Læs mere på ibos.dk. 67

68 Boliger Handicap- og ældrebolig Lovgrundlag Lov om almene boliger 54 og 57. At borgeren får mulighed for selvstændigt, at kunne komme rundt i og ud af egen bolig. At borgeren får udført personlig hygiejne og kan komme i bad med op til to hjælpere, så arbejdsmiljøloven overholdes. Kriterier for bevilling Handicap- og ældreboliger anvendes til borgere, der opfylder en eller flere af følgende betingelser: Fysisk funktionsnedsættelse, der gør, at nuværende bolig er uegnet, fordi der er behov for praktisk hjælp, hjælpemidler og/eller personlig pleje, der ellers ikke kan ydes på tilfredsstillende vis. Sikre, at medarbejderne kan yde hjælp i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. At sikre at borgerne kan komme ud i det fri, så vidt mulig ved egen hjælp. Vejledende funktionsniveau inden for områderne gå og/eller færdes i forskellige omgivelser på3 eller inden for områderne at bade på 3 + at gå og/eller færdes i forskellige omgivelser på 2 + at boligen er uegnet for hjælpere Der skal enten være: et væsentligt funktionstab, som følge af handicap, der gør boligen uegnet, eller et fysisk funktionstab, der sammen med mentale følger af færdighedstabet gør borgeren afhængig af personlig hjælp, som medfører, at borgeren ikke er i stand til at bo i den almindelige boligmasse eller besvær med at færdes i og omkring boligen, samtidig med problemer af både fysisk og psykisk karakter som følge af forskellige aldersbetingede sygdomme. Indsatsen kan indeholde Det kan være relevant at tilbyde borgeren træningsforløb, inden afgørelse om handicap- og ældrebolig træffes. Visitationen afgør i hvert tilfælde, om træning er relevant at tilbyde. Boligen er handicapindrettet. Der kan søges nødkald. 68

69 Kompetencekrav til udfører Der er frit valg af handicap- og ældreboliger. Det betyder, at borgere, der er visiteret til en handicap- og ældrebolig i Gladsaxe Kommune, også kan lade sig skrive op til handicap- og ældreboliger i andre kommuner, forudsat at de også kan visiteres der. Ægtefæller/samlevende partner til visiterede borgere har ret til at flytte med i boligen. I indsatsen indgår ikke praktisk hjælp til ind- og udflytning, ophængning af lamper og lignende. Hvis en borger takker nej til et tilbud om en handicap- og ældrebolig tre gange, bliver borgeren afvisiteret og udgår af ventelisten. Borgeren skal betale indskud, husleje, forbrug af vand, varme og el, som ved alle andre lejeboliger. Priser følger gældende lovgivning. Læs mere om handicap- og ældreboliger på kommunens hjemmeside. 69

70 Lovgrundlag Kriterier for bevilling Plejebolig Lov om almene boliger 54 og 57. (Ældreboliger og plejeboliger). At borgere, der har omfattende behov for intensiv pleje, fysisk og/eller psykisk hjælp, som ikke kan klare sig i hjemmet selv med hjælp fra familie og/eller kommunens omsorgstilbud, får en hensigtsmæssig bolig. En bolig hvor den nødvendige hjælp kan ydes og borgeren oplever livskvalitet i hverdagen. Vejledende funktionsniveau inden for områderne at vaske sig og at gå på toilet 3 + varetage egen sundhed 3 + overordnede kognitive funktioner 3 + mentale funktioner 3 eller overordnede kognitive funktioner 4 + mentale funktioner 4 Det forudsættes, at borgeren har behov for hjemmehjælp over hele døgnet inden ansøgning om plejebolig. Det er visitationen, der afgør hvilken indsats/type plejebolig, der godkendes til. Demensplejebolig tildeles til borgere, som er demensudredt og som ikke kan bo/fungere i en almen plejebolig: Borger, der har en udadreagerende adfærd eller borgere, hvis behov ikke kan tilgodeses i almen plejebolig. Demensudredte borgere, som er godkendt til demensplejebolig tildeles primært plejebolig på Demenscenter Bakkegården. Der findes også demensplejeboliger på Seniorcenter Rosenlund. Fysisk handicappede borgere, hvor plejebehovet overstiger den socialpædagogiske støtte kan tildeles plejebolig. Borgere med særlige behov som følge af fx udviklingshæmning, hjerneskade og psykosociale handicaps, og som har behov for en plejebolig, vil blive anbefalet at søge en plejebolig på Seniorcenter Rosenlund. Indsatsen kan indeholde Pleje og omsorg Skærmende foranstaltninger Socialpædagogisk støtte Sygepleje Aktivitet og træning (individuelt og i grupper) Gladsaxe kommune har 2 kategorier af plejeboliger: Almen plejebolig og demensplejebolig. Plejebolig med tilknyttet personale hele døgnet. Indsatsen vurderes individuelt ud fra borgerens aktuelle tilstand. Der er frit valg af plejeboliger. Det vil sige, at borgere, der er visiteret og godkendt til en plejebolig i Gladsaxe Kommune, 70

71 Kompetencekrav til udfører også kan lade sig skrive op til plejeboliger i andre kommuner, forudsat at de også kan godkendes der. Ægtefælle/ samlevende partner til visiterede borgere har ret til at flytte med i en bolig for ægtepar - det er ikke muligt at tilbyde en ægteparbolig på demenscenter eller demens afdeling. Hvis hjemmeboende ægtefælle efterfølgende godkendes til samme type plejebolig, som godkendte ægtefælle allerede bor i og der ikke søges ægteparbolig, vil vedkommende være omfattet af plejeboliggarantien til plejebolig samme sted, som ægtefællen. Uddannet sundhedspersonale I indsatsen indgår ikke: Ledsage-bistand til individuelle aktiviteter udenfor seniorcentrene. Ledsage-bistand til planlagte speciallægeundersøgelser. Administration af borgerens økonomi. Hvis en borger takker nej til et tilbud om en plejebolig tre gange, bliver borgeren afvisiteret og udgår af ventelisten. Borgeren skal betale indskud, husleje, forbrug af vand, varme og el, som ved alle andre lejeboliger. Priser følger gældende lovgivning. Læs mere om plejeboliger på kommunens hjemmeside. 71

72 Voksne med særlige behov Handicap Rådgivning og vejledning Rådgivning Lovgrundlag Serviceloven 81 Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde Kompetencekrav til udfører Via rådgivning og vejledning til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale behov at forebygge, at problemerne for den enkelte borger forværres. Endvidere at rådgive og vejlede borgeren om muligheder for at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion og udvikling. Rådgivningen har ligeledes til formål at sikre, at borgeren får en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov. Afklaring af problemer. Vejledning/rådgivning om hvor og hvordan, problemet kan løses. Koordinering samt henvisning til de rette instanser, i forhold til borgerens konkrete behov, herunder om der skal foretages opfølgning på indsatsen. Visitationen Rådgivning leveres af visitator i Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen. Visiterede indsatser efter Serviceloven eller anden lovgivning indgår ikke i indsatsen. Indsatsen kan gives åbent og anonymt. 72

73 85 Socialpædagogisk støtte Bolig Støtte til ind- og udflytning Lovgrundlag Serviceloven 85 Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde Kompetencekrav til udfører At borgeren i en afgrænset periode får støtte og vejledning til planlægning, opstart og etablering i anden bolig. Vejledende funktionsniveau fra C2-middel Indsatser, der er behov for i en afgrænset periode, eller indtil andet tilbud iværksættes. For eksempel: Udfyldelse af diverse papirer i forbindelse med flytningen. Støtte til at gøre boligen indflytningsklar/fraflytningsklar. Støtte til at blive etableret i egen bolig, herunder ind- og udpakning af flyttekasser. Kontakt til relevante netværk (ejendomsfunktionær, naboer, pårørende og omgivelser mv.). fx. syn af bolig, hente og aflevere nøgler. Ledsagelse i nye fysiske rammer (inden for en rimelig afstand fra boligen) i forbindelse med en aktivitet, eksempelvis indkøb af møbler. Eventuel udfærdigelse af samarbejdsaftale. Indsatsen tilrettelægges efter borgerens individuelle behov i botilbud, eget hjem eller på Carlshuse. Gladsaxe Kommune Indsatsen er gratis, men borgeren afholder selv udgifter forbundet med flytningen. 73

74 Bolig Træning i oprydning og rengøring af boligen, herunder tøjvask Lovgrundlag Serviceloven 85 Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde Kompetencekrav til udfører At borgeren optræner eller vedligeholder et funktionsniveau til at holde boligen med henblik på at bevare boligen. Vejledende funktionsniveau fra ( C2-middel) eller ( C2-middel) Hjælp til forståelse af behovet for vedligeholdelse af hjemmet. Motivering til oprydning og rengøring af hjemmet. Motivering til at klare tøjvask eller vaskeordning. Træning i oprydning og rengøring af hjemmet. Træning i at klare tøjvask. Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt borgerens hele livssituation. Gladsaxe Kommune Indsatsen er gratis, men borgeren afholder selv udgifter til rengøringsartikler og udgifter i forbindelse med vask. Ved ny bevilling foretages opfølgning senest efter 6 måneder. Ellers foretages opfølgning minimum en gang årligt. 74

75 Helbred/medicin Træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud Lovgrundlag Serviceloven 85 Kriterier for bevilling At borgerens opretholder eller påbegynder den nødvendige behandling i det etablerede behandlingssystem. Vejledende funktionsniveau fra C2-middel Indsatsen kan indeholde Motivering til at påbegynde eller opretholde et behandlingstilbud i det etablerede behandlingssystem. Træning i at overholde aftalte tider hos læge, tandlæge mfl. (eksempelvis ved hjælp af teknologiske hjælpemidler). Motivering til, og træning i at tage medicin rettidigt. Planlægning af fremtidigt samarbejde mellem pårørende, behandlingstilbud og øvrige tilbud. Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgens rehabilitering og med udgangspunkt i borgerens hele livssituation. Kompetencekrav til udfører Indsatsen kan med fordel tilrettelægges på en måde således, at timeantallet fordeles over en kortere periode med mere intensiv træning. Gladsaxe Kommune Indsatsen er gratis, borger betaler egne transportudgifter og udgifter til behandling Der udføres ikke behandling. Indsatsen leveres i tæt samarbejde med eksempelvis hjemmesygeplejerske, distriktspsykiatri og egen læge. Ved ny bevilling foretages opfølgning senest efter 6 måneder. Ellers foretages opfølgning minimum en gang årligt. 75

76 Helbred/medicin Støtte og træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud Lovgrundlag Serviceloven 85 At borgeren opretholder eller påbegynder behandling i det etablerede behandlingssystem. Kriterier for bevilling Vejledende funktionsniveau fra ( C2- middel) eller ( C2-middel) Indsatsen kan indeholde Ledsagelse til behandlingstilbud i det etablerede behandlingssystem fx læge, terapeut og psykolog. Støtte/deltage i samtaler i forbindelse med behandlingstilbud, hvis borgeren ønsker det. Trafiktræning med det formål at gøre borgeren i stand til selv at kunne transportere sig til og fra behandling. Planlægning af fremtidigt samarbejde mellem pårørende, behandlingstilbud og øvrige tilbud. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, således at der tildeles støtte til et behandlingsforløb. Gladsaxe Kommune Kompetencekrav til udfører Indsatsen er gratis, borger betaler egne transportudgifter og udgifter til behandling. Der udføres ikke behandling. Indsatsen leveres i tæt samarbejde med eksempelvis hjemmesygeplejerske, distriktspsykiatri og egen læge. Ved ny bevilling foretages opfølgning senest efter 6 måneder. Ellers foretages opfølgning minimum en gang årligt. 76

77 Sundhed og velvære Træning i kropsbevidsthed og varetage personlig hygiejne Lovgrundlag Serviceloven 85 Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde Kompetencekrav til udfører At borgeren optræner eller vedligeholder et funktionsniveau til at varetage egen hygiejne. Vejledende funktionsniveau fra C2-middel. Motivering og træning i f. eks. at børste tænder, vaske sig, blive klippet eller barberet. Vejledning i hensigtsmæssig påklædning i forhold til årstiden. Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt borgerens hele livssituation. Gladsaxe Kommune Indsatsen er gratis, borgeren betaler egne udgifter i forbindelse med indsatsen. Ved ny bevilling foretages opfølgning senest efter 6 måneder. Ellers foretages opfølgning minimum en gang årligt. 77

78 Økonomi/administrative forpligtelser Træning i planlægning af økonomi, forståelse af offentlige breve samt brug af digital selvbetjening Lovgrundlag Serviceloven 85 Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde Kompetencekrav til udfører At give borgeren forståelse for økonomisk planlægning, varetage egne økonomiske dispositioner samt at hjælpe med at læse og forstå modtaget post. Vejledende funktionsniveau fra C2-middel. Træning i anvendelse af digitale borgerbetjeningsløsninger, herunder brug af NemID. I denne indsats indgår kontakt til Borgerservice, biblioteker og/eller frivillige tilbud, der underviser specifikt i brug af digitale selvbetjeningsløsninger. Etablering af kontakt mellem borger og pengeinstitut med henblik på budgetlægning og hjælp til administration, herunder betaling af regninger via PBS. Gennemgang af post, hjælp til at besvare post samt organisering af post. Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt borgerens hele livssituation. Indsatsen kan med fordel tilrettelægges på en måde, således at timeantallet fordeles over en kortere periode med mere intensiv træning. Gladsaxe Kommune Udføreren administrerer ikke borgerens penge og må ikke benytte sig af, eller logge sig ind på, borgerens private profiler eller mailbokse ved hjælp af NemID. Hvis borgeren ikke kan optrænes til at varetage økonomiske forpligtelser, skal administration i henhold til pensionsloven og muligheden for værgemål vurderes. Ved ny bevilling foretages opfølgning senest efter 6 måneder. Ellers foretages opfølgning minimum en gang årligt. 78

79 Økonomi/administrative forpligtelser Støtte og træning i at varetage egen økonomi Lovgrundlag Serviceloven 85 Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde Kompetencekrav til udfører At støtte og træne borgeren til selv at klare egen økonomi. Vejledende funktionsniveau fra ( C2-middel) eller ( C2-middel) Støtte og træning i anvendelse af digitale borgerbetjeningsløsninger, herunder brug af NemID. I denne indsats indgår kontakt til Borgerservice, biblioteker og/eller frivillige tilbud, der underviser specifikt i brug af digitale selvbetjeningsløsninger. Etablering af kontakt mellem borger og pengeinstitut med henblik på budgetlægning og hjælp til administration, herunder betaling af regninger via PBS. Ledsage borger til og fra pengeinstitut, Borgerservice og Jobcentret med videre. Trafiktræning. Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt borgerens hele livssituation. Gladsaxe Kommune Udføreren administrerer ikke borgerens økonomi og må ikke benytte sig af, eller logge sig ind på, borgerens private konti eller mailbokse ved hjælp af NemID. Hvis borgeren ikke kan optrænes til at varetage økonomiske forpligtelser skal administration i henhold til pensionsloven og muligheden for værgemål vurderes. I kommunens botilbud og bofællesskaber kan, ved behov, udarbejdes en økonomiaftale i samarbejde med borgeren og dennes pårørende eller med borgerens værge. Ved ny bevilling foretages opfølgning senest efter 6 måneder. Ellers foretages opfølgning minimum en gang årligt. 79

80 Kost og indkøb Støtte og træning til indkøb Lovgrundlag Serviceloven 85. At borgeren støttes eller optrænes til at vedligeholde eller opnå et funktionsniveau der sætter borgeren i stand til selv at kunne købe de ting der er har behov for, herunder også får fokus på sunde madvaner og dermed indkøb af sunde madvarer. Kriterier for bevilling Vejledende funktionsniveau fra C2-middel Indsatsen kan indeholde Kompetencekrav til udfører Planlægning og træning af indkøb. Hjælp til indkøbsordning. Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i borgerens hele livssituation. Gladsaxe Kommune Indsatsen er gratis, borgeren betaler egne indkøb. Hvis borgeren ikke kan lære at varetage indkøb skal mulighederne for støtte i form af indkøbsordning vurderes. Ved ny bevilling foretages opfølgning senest efter 6 måneder. Ellers foretages opfølgning minimum en gang årligt. 80

81 Kost og indkøb Træning i madlavning Lovgrundlag Serviceloven 85. At træne borgeren til at vedligeholde eller opnå færdigheder til selv at kunne tilberede mad med fokus på hensigtsmæssig kost. Kriterier for bevilling Vejledende funktionsniveau fra C2-middel. Indsatsen kan indeholde Kompetencekrav til udfører Planlægning, tilberedning og oprydning Vejledning om kost Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i borgerens hele livssituation. Indsatsen kan med fordel tilrettelægges på en måde således, at timeantallet fordeles over en kortere periode med mere intensiv træning. Gladsaxe Kommune Indsatsen er gratis, borgeren sørger for indkøb af varer og betaler egne indkøb. Hvis borgeren, efter et særligt tilrettelagt forløb, ikke er i stand til at lave mad selv, skal muligheder for at spise i kommunale tilbud overvejes. Ved ny bevilling foretages opfølgning senest efter 6 måneder. Ellers foretages opfølgning minimum en gang årligt. 81

82 Fritid/samvær/netværk Træning eller støtte i at deltage i aktiviteter Lovgrundlag Serviceloven 85 Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde Kompetencekrav til udfører At udvikle borgerens sociale kompetencer med henblik på at skabe og opretholde netværk og fastholde tilknytning til aktivitetstilbud. Vejledende funktionsniveau fra C2-middel). Motivering til start og opretholdelse af aktivitets- og samværstilbud (i dagtimerne) Motivering til brug, opstart og opretholdelse af aktiviteter med henblik på at bryde isolation. For eksempel deltagelse i sportsaktiviteter, cafébesøg, kulturelle arrangementer med videre. Ledsagelse til andre aktiviteter Trafiktræning til aktiviteter Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering, og med udgangspunkt i borgerens hele livssituation. Indsatsen kan med fordel tilrettelægges på en måde således, at timeantallet fordeles over en kortere periode med mere intensiv træning. Gladsaxe Kommune Indsatsen er gratis, borgeren betaler egne udgifter i forbindelse med indsatsen. Der kan være følgeudgifter, som borgeren skal betale for udføreren, fx transport. De valgte aktiviteter og samværstilbud skal være inden for en rimelig afstand i forhold til borgerens bolig. Ved ny bevilling foretages opfølgning senest efter 6 måneder. Ellers foretages opfølgning minimum en gang årligt. 82

83 Fritid/samvær/netværk Træning eller støtte i at skabe og fastholde netværk Lovgrundlag Serviceloven 85 Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde Kompetencekrav til udfører At udvikle borgerens sociale kompetencer med henblik på at skabe og opretholde netværk. Vejledende funktionsniveau fra C2-middel) Dialog om, og træning af, sociale relationer og adfærd. Støtte til at oprette, etablere og vedligeholde kontakt til familie og øvrigt netværk. Trafiktræning til at fastholde netværk. Ledsagelse i nærmiljø til netværk. Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i borgerens hele livssituation. Gladsaxe Kommune Indsatsen er gratis, borgeren betaler egne udgifter i forbindelse med indsatsen. Der kan være følgeudgifter, som borgeren skal betale for udføreren, fx transport. De valgte aktiviteter og samværstilbud skal være inden for en rimelig afstand i forhold til borgerens bolig. Ved ny bevilling foretages opfølgning senest efter 6 måneder. Ellers foretages opfølgning minimum en gang årligt. 83

84 Fritid/Samvær/netværk Støtte og træning til at mestre sit handicap i hverdagen Lovgrundlag Serviceloven 85 At optræne borgeren til at forbedre sin funktionsevne ved at mestre sit handicap og strukturere sin dagligdag. Kriterier for bevilling Vejledende funktionsniveau fra C2-middel Indsatsen kan indeholde Kompetencekrav til udfører Støttende socialpædagogiske samtaler med udgangspunkt i borgerens behov og forudsætninger for at skabe en tilværelse på egne præmisser. Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering, og med udgangspunkt i borgerens hele livssituation. Indsatsen kan med fordel tilrettelægges på en måde således, at timeantallet fordeles over en kortere periode med mere intensiv træning. Gladsaxe Kommune. I indsatsen indgår ikke samtaler, behandling eller indsatser, der leveres af det almene behandlingssystem f. eks. Distriktspsykiatrisk Center. Ved ny bevilling foretages opfølgning senest efter 6 måneder. Ellers foretages opfølgning minimum en gang årligt. 84

85 Fastholdelse af sociale og kognitive kompetencer Lovgrundlag Serviceloven 85 Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde Kompetencekrav til udfører At sikre at borgeren fortsat er i stand til at benytte de strategier, som er tillært tidligere via visiteret socialpædagogisk støtte således borgerens dagligdag fortsat fungerer. Indsatsen kan tildeles borgere, som tidligere har modtaget socialpædagogisk støtte og hvor det skal sikres, at borgeren fortsat klarer sig selvstændigt i hverdagen. Kontakt fra medarbejder, der sikrer, at borgeren ikke går tilbage i sin udvikling. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, som oftest i borgerens eget hjem men kan også gives som trænings- eller kursusforløb. Gladsaxe Kommune Der opstilles ikke mål for indsatsen. Ved ny bevilling foretages opfølgning senest efter 6 måneder. Ellers foretages opfølgning minimum en gang årligt. 85

86 Socialpædagogisk ledsagelse Lovgrundlag Serviceloven 85 At psykisk og/eller fysisk handicappede, som ikke er omfattet af ledsageordning i henhold til Servicelovens 97, kan deltage i det sociale liv efter eget ønske. Kriterier for bevilling Vejledende funktionsniveau fra C2- middel. Indsatsen kan tildeles borgere uanset boform, som opfylder betingelserne for tilbud svarende til 107 og 108. Indsatsen kan indeholde Ledsagelse til selvvalgte aktiviteter uden for hjemmet. Indsatsens omfang: Maksimum 15 timer om måneden. For borgere, der bor i botilbud eller bofællesskaber, vil den pædagogiske ledsagelse, der leveres af tilbuddet blive fratrukket de 15 timer, således at borgeren ikke dobbeltkompenseres. Gladsaxe Kommune Kompetencekrav til udfører Ledsagelse i udlandet indgår ikke i indsatsen. Indsatsen er gratis, borgeren skal betale egne udgifter i forbindelse med ledsagelsen. Der afsættes årligt et fast beløb til kompensation af merudgifter for ledsager svarende til gældende satser for 97. Beløbet administreres af leverandøren. Ved ny bevilling foretages opfølgning senest efter 6 måneder. Ellers foretages opfølgning minimum en gang årligt. 86

87 96 - Borgerstyret personlig assistance (BPA) Borgerstyret personlig assistance 96 Lovgrundlag Serviceloven 96, 96, stk. 1, 96 stk. 3 At borgeren med et omfattende og ganske særligt behov for pleje, omsorg, overvågning og ledsagelse, får mulighed for en fleksibel ordning, helhedsorienteret og sammenhængende indsats, at bo i egen bolig og leve så selvstændig en tilværelse som muligt. Kriterier for bevilling Vejledende funktionsniveau fra C2-middel eller høj. Indsatsen kan tildeles, hvis behovet for pleje, praktisk bistand, overvågning og ledsagelse ikke kan dækkes ved almindelig hjælp efter servicelovens 83,84,85 og 97. Indsatsen kan indeholde Borgeren skal kunne være arbejdsleder og arbejdsgiver (efter gældende krav) for hjælperne. Borgeren har ansvaret for ansættelse, oplæring og afskedigelse af hjælperne, samt for generel ledelse, herunder vagtplanlægning og sikring af overenskomstmæssige forhold, samt ansvarlig for at lave APV. Tilskudsmodtageren kan vælge at overdrage arbejdsgiveransvaret til en forening. Praktisk hjælp, pleje, overvågning og ledsagelse. Råd og vejledning i forbindelse med opstart af ordningen. Lønudbetaling på baggrund af timesedler fremsendt til kommunen af borgeren, hvis borgeren ønsker dette. Indsatsen tilrettelægges efter borgerens individuelle behov. I udmålingen af indsatsen indgår behovet for samtlige indsatser efter servicelovens 83, 84, 85 og 97. Kompetencekrav til udfører Der tilbydes 141 handleplan ved iværksættelse af støtten. Der foretages opfølgning minimum en gang årligt af Visitationen. Social- og Sundhedsforvaltningen kontrollerer regnskab en gang årligt. Indsatsen leveres af hjælpere, som borgeren har ansat. Hjælperne skal være fyldt 18 år og skal deltage i relevante kurser i relation til udførelsen af arbejdet. I indsatsen indgår ikke: Behandling eller overvågning som ydes via sygehus (fx respirationsinsufficiens eller ventilatørbistand). Personlig assistance på arbejdspladsen, det vil sige praktisk hjælp ved løsning af arbejdsopgaver. 87

88 Personlig assistance på videregående uddannelser (socialpædagogisk støtteordning), det vil sige praktisk hjælp i forbindelse med studiet. Arbejdsgiverrollen over for hjælperne. Det vil sige, at Gladsaxe Kommune ikke har ansvaret for ansættelse, oplæring og afskedigelse af hjælperne. Særlige bemærkninger: Hjælperen skal anvende borgerens hjælpemidler. Kommunen har tilsynsforpligtelsen og kan stille krav til anvendelsen af hjælpemidler. Borgeren er forpligtet til at tegne ansvarsforsikring for sin(e) hjælper(e). Gladsaxe Kommune har ingen direkte forpligtelse vedrørende hjælpernes ansættelsesforhold. Ordningen kan efter forudgående aftale medtages midlertidigt til udlandet (max. 14 dage) jf. bekendtgørelse om midlertidigt ophold i udlandet. Hvis borgeren er tilkendt bistands- eller plejetillæg omfattes det helt eller delvist i BPA-udmålingen. Der er i 96 stk. 1 tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. 96, stk. 3 er en kan-bestemmelse, hvor kommunen kan tilbyde BPA til borgere der ikke er omfattet af personkredsen efter stk. 1, hvis det vurderes at dette er den bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp til borgeren. 88

89 97 - Ledsageordning 97 Ledsageordning Ledsageordning som naturalhjælp Lovgrundlag Serviceloven 97 Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde Kompetencekrav til udfører At borgeren med psykisk sygdom og/eller fysisk handicap, dog ikke borgeren med sindslidelse eller misbrug, kan deltage i det sociale liv efter eget ønske. Vejledende funktionsniveau fra C2-middel. Det er en betingelse for at modtage ledsagelse, at borgeren selv kan give udtryk for, ikke nødvendigvis verbalt, et ønske om at deltage i forskellige aktiviteter. Ledsagelse til selvvalgte aktiviteter uden for hjemmet. Indsatsens omfang er maksimum 15 timer om måneden. Der er mulighed for at søge om at opspare timer, som kan benyttes i en samlet pulje. Der kan maksimalt opspares 90 timer inden for 6 måneder. Bruger- Hjælper Formidlingen. Borgeren kan udpege en person, de ønsker ansat som ledsager. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til borgeren. Hvor ledsagelse er dækket ind efter anden indsats, herunder servicelovens 83, 84, 85, 86, 96, 98, 107, 108, plejeboliger m.v., indgår det ikke i indsatsen. Indsatsen koster ikke noget. Borgeren kan søge dækning af ledsagerens udgifter i forbindelse med ledsagelsen jf. gældende satser. Borgeren skal sandsynliggøre udgifterne. Borgeren skal betale egne udgifter i forbindelse med ledsagelsen. Ledsagelsen kan medtages midlertidigt til udlandet. Jf. bekendtgørelse om midlertidigt ophold i udlandet. Indsatsen gives ikke til borgere med misbrug eller sindslidelse. Loven gælder personer mellem år, og borgeren kan bibeholde ordningen efter 67. år, hvis borgeren stadig opfylder betingelserne. Der foretages opfølgning minimum en gang årligt. 89

90 98 - Kontaktperson til døvblinde Kontaktperson til døvblinde Lovgrundlag Serviceloven 98 Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde Kompetencekrav til udfører Give mulighed for at bryde isolation og bidrage til at kunne leve så normalt et liv som muligt. Indsatsen kan tildeles borgere i eget hjem, som er døvblinde. Eksempler på kontaktpersonens opgaver: Tolkning Ledsagelse Brevlæsning/avislæsning Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov. Der kan dog maksimalt ydes støtte til ferieophold, i udlandet, af op til 14 dages varighed om året. Center for Døve I indsatsen indgår ikke: Almindelig praktisk bistand i og uden for hjemmet. Ledsagelse efter 97. Såfremt borgeren modtager bistands- og plejetillæg, modregnes dette i timerne. Borgeren betaler udgifter for sig selv og kontaktpersonen i forbindelse med ordningen. Selve indsatsen er gratis Der foretages opfølgning minimum hvert andet år. 90

91 102 Tilskud til behandling Lovgrundlag Serviceloven 102 Tilskud til særlig specialiseret behandling At bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktion At understøtte bedre udviklingsmuligheder Kriterier for bevilling Borgere som er visiteret til 85-støtte eller bor i botilbud. Indsatsen kan indeholde Kompetencekrav til udfører Speciel behandlingsmæssig bistand på grund af særlige behov og hvor relevant behandling inden for det sædvanlige behandlingssystem ikke kan opnås. For eksempel psykologbehandling via Center for Autisme. Der ydes som udgangspunkt maksimum 15 timer. I særlige tilfælde kan bevillingen forlænges ud fra en konkret individuel vurdering. Der, hvor den nødvendige behandling udbydes. Der er ikke frit valg. Specialiseret behandling, som ikke kan gives i det sædvanlige behandlingssystem. I indsatsen indgår ikke: Indsatsen er subsidiær til behandling efter anden lovgivning, primært sygesikringsloven. Indsatser af socialpædagogisk karakter. Der opkræves betaling svarende til egenbetalingen for et tilsvarende eller sammenligneligt behandlingstilbud. Indsatsen gives kun til behandling udført af sygesikringsgodkendte fagpersoner og af psykologer, der er godkendt af Dansk Psykologforening. 91

92 104 Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud Lovgrundlag Serviceloven 104 At borgeren opretholder eller forbedrer personlige færdigheder eller livsvilkår. Tilbuddet medvirker til, at borgeren får mulighed for at komme hjemmefra og deltage i sociale aktiviteter og et socialt fællesskab. At yde vedligeholdende træning, som kan modvirke behovet for et mere indgribende tilbud At tilbyde borgeren miljøskift i sin hverdag. Kriterier for bevilling Vejledende funktionsniveau fra 5-2, 6-2, C2-middel Indsatsen kan indeholde Kompetencekrav til udfører Aktiviteterne er bestemt af målgruppen og den enkeltes behov. Eksempler på aktiviteter: Socialt samvær Madordning Værkstedsaktiviteter Arrangementer Støttende samtaler (kontaktperson) Borgere, der bor i botilbud eller bofællesskaber, kan som udgangspunkt modtage aktivitets- og samværstilbud 4 dage ugentligt. For borgere i eget hjem som udgangspunkt 4-5 dage ugentligt. Indsatsen leveres i et pædagogisk egnet tilbud, som kan tilgodese borgerens ønsker og behov. Der er ikke frit valg. Skal være oprettet på Tilbudsportalen. Den sociale træning kan ikke foregå i borgerens hjem. Befordring skal vurderes sammen med indstilling til aktivitetsog samværstilbud, jf. Serviceloven 105, stk. 2. Kommunen skal afholde udgiften til befordring for personer med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, der er visiteret til et aktivitets- og samværstilbud, jf. Servicelovens 104. Der foretages opfølgning minimum hvert andet år. Kørsel til aktivitets- og samværstilbud for voksne med særlige behov 92

93 Boformer 107 Midlertidige boformer uden døgndækning Boform (egen bolig med fællesfaciliteter) Lovgrundlag Serviceloven 107 At bidrage til at skabe en tilværelse for borgeren på egne præmisser. Indsatsen tager sigte på, at borgeren kan udvikle eller vedligeholde sine psykiske, fysiske og/eller sociale færdigheder med henblik på større selvhjulpenhed i dagligdagen og deltagelse i samfundslivet. Kriterier for bevilling Vejledende funktionsniveau fra (1.2-2, 2.2-2, 3.3-2, 4-2) C2-middel. Derudover skal borgeren kunne klare sig selv i aften- og nattetimerne. Det er en forudsætning, at borgere på botilbud deltager i aktivitets- og samværstilbud i dagtimerne. Der kan ikke visiteres til yderligere aktivitets- og samværstilbud. Indsatsen kan Socialpædagogiske indsatser som træner, støtter eller hjælper indeholde borgeren til at varetage: Bolig. Helbred/medicin. Personlig hygiejne. Pædagogisk ledsagelse/transport. Økonomi/administrative forpligtelser. Kost og indkøb. Fritid/samvær/netværk. En række sociale aktiviteter sammen med øvrige beboere. Botilbud. Der er ikke frit valg. Kompetencekrav til Botilbud skal være oprettet på Tilbudsportalen. udfører I indsatsen indgår ikke: Lægefaglig behandling. Personaledækning om natten. Borgeren betaler egne leveomkostninger, herunder egen boligbetaling, kost og eget forbrug. Egenbetaling beregnes individuelt, således at der som minimum altid vil være et rådighedsbeløb på kr. Boformen er midlertidig, og tildeles som udgangspunkt borgere der forventes, med en kortere intensiv træning, at komme i stand til at klare sig i en boform med mindre indgribende 93

94 foranstaltninger. Alternativt kan midlertidige boformer tilbydes borgere, som venter på en plads i en længevarende boform. Der foretages opfølgning minimum en gang årligt. 94

95 Lovgrundlag Serviceloven Midlertidige boformer med døgndækning Boform (egen bolig med fællesfaciliteter) At bidrage til at skabe en tilværelse for borgeren på egne præmisser. Indsatsen tager sigte på, at borgeren kan udvikle eller vedligeholde sine psykiske, fysiske og/eller sociale færdigheder med henblik på større selvhjulpenhed i dagligdagen og deltagelse i samfundslivet. Kriterier for bevilling Vejledende funktionsniveau fra (1.2-2, 2.2-2, 3.3-2, 4-2) C2-middel. Det er en forudsætning, at borgere på botilbud deltager i aktivitets- og samværstilbud eller beskæftigelsestilbud i dagtimerne. Der kan ikke visiteres til yderligere aktivitets- og samværstilbud. Indsatsen kan Socialpædagogiske indsatser som træner, støtter eller hjælper indeholde borgeren til at varetage: Bolig. Helbred/medicin. Personlig hygiejne. Pædagogisk ledsagelse/transport. Økonomi/administrative forpligtelser. Kost og indkøb. Fritid/samvær/netværk. En række sociale aktiviteter sammen med øvrige beboere. Der ydes støtte hele døgnet. Botilbud. Der er ikke frit valg. Kompetencekrav til udfører Botilbud skal være oprettet på Tilbudsportalen. Lægefaglig behandling indgår ikke i indsatsen. Borgeren betaler egne leveomkostninger, herunder egen boligbetaling, kost og eget forbrug. Egenbetaling beregnes individuelt, således at der som minimum altid vil være et månedligt rådighedsbeløb på kr. Boformen er midlertidig, og tildeles som udgangspunkt borgere der forventes, med en kortere intensiv træning, at komme i stand til at klare sig i en boform med mindre indgribende foranstaltninger. Alternativt kan midlertidige boformer tilbydes borgere, som venter på en plads i en længevarende boform. Der foretages opfølgning minimum en gang årligt. 95

96 108 eller 108 lignende boformer ( 85 i boformer oprettet efter almenboliglovens 105) Længerevarende boformer uden døgndækning Boform (egen bolig med fællesfaciliteter) Lovgrundlag Serviceloven 85 og 108 At bidrage til at skabe en tilværelse for borgeren på egne præmisser. Indsatsen tager sigte på, at borgeren kan udvikle eller vedligeholde sine psykiske, fysiske og/eller sociale færdigheder med henblik på større selvhjulpenhed i dagligdagen og deltagelse i samfundslivet. Kriterier for bevilling Vejledende funktionsniveau fra (1.2-2, 2.2-2, 3.3-2, 4-2) C2-middel. Derudover skal borgeren kunne klare sig selv om aften- og nattetimerne. Indsatsen kan Socialpædagogiske indsatser som træner, støtter eller hjælper indeholde borgeren til at varetage: Bolig Helbred/medicin Personlig hygiejne Pædagogisk ledsagelse/transport Økonomi/administrative forpligtelser Kost og indkøb Fritid/samvær/netværk En række sociale aktiviteter sammen med øvrige beboere Botilbud. Der er frit valg under forudsætning af, at det tilbud, borgeren ønsker, er på samme niveau vedrørende indhold og pris, som det tilbud, Gladsaxe Kommune ville visitere til. Kompetencekrav til Botilbud skal være oprettet på Tilbudsportalen. udfører I indsatsen indgår ikke: Lægefaglig behandling Personaledækning om natten. Boligen udlejes efter regler i Lov om almene boliger eller lejelovens bestemmelser. Borgeren betaler egne leveomkostninger, herunder egen husleje/boligbetaling, kost og eget forbrug. Der foretages opfølgning minimum hvert andet år. 96

97 108 eller 108 lignende boformer ( 85 i boformer oprettet efter almenboliglovens 105) Længerevarende boformer med døgndækning Boform (egen bolig med fællesfaciliteter) Lovgrundlag Serviceloven 85 og 108 At borgeren modtager længerevarende ophold i boform, der tilgodeser behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling. Kriterier for bevilling Vejledende funktionsniveau fra (1.2-2, 2.2-2, 3.3-2, 4-2) C2-middel Indsatsen kan indeholde Kompetencekrav til udfører Socialpædagogiske indsatser som træner, støtter eller hjælper borgeren til at varetage: Bolig. Helbred/medicin. Personlig hygiejne. Pædagogisk ledsagelse/transport. Økonomi/administrative forpligtelser. Kost og indkøb. Fritid/samvær/netværk. En række sociale aktiviteter sammen med øvrige beboere. Der ydes støtte hele døgnet. Botilbud. Der er frit valg under forudsætning af, at det tilbud, borgeren ønsker, er på samme niveau vedrørende indhold og pris, som det tilbud, Gladsaxe Kommune ville visitere til. Botilbud skal være oprettet på Tilbudsportalen. Lægefaglig behandling indgår ikke i indsatsen. Boligen udlejes efter regler i Lov om almene boliger eller lejelovens bestemmelser. Borgeren betaler egne leveomkostninger, herunder egen husleje/boligbetaling, kost og eget forbrug. Der foretages opfølgning minimum hvert andet år. 97

98 Hjælpemiddelområdet Kropsbårne og personlige hjælpemidler Diabetesmaterialer Lovgrundlag Serviceloven 112 Diabetesmaterialer til tabletbehandlede diabetikere Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde At borgeren kan kontrollere sin diabetes, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner. Der skal foreligge dokumentation fra læge eller sygehus om behov. Teststrimler Lancetter til fingerprikker Der kan max ydes 150 stk. teststrimler og fingerprikker (lancetter) årligt. Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale. Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling. Tabletter og blodsukkermåleapparat indgår ikke i indsatsen. 98

99 Diabetesmaterialer Lovgrundlag Serviceloven 112 Diabetesmaterialer til insulinbehandlede eller kombinationsbehandlede diabetikere At borgeren selv kan tilføre og tilpasse sin insulin, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner. Kriterier for bevilling Der skal foreligge dokumentation fra læge eller sygehus om behov. For diabetikere i kombinationsbehandling, skal der være tale om andet godkendt injektionspræparat end insulin. Indsatsen kan indeholde Insulinpen Injektionskanyler til engangsbrug Injektionskanyler/ insuflon til flergangsbrug eller til permanent brug Testmaterialer Ketonstix Lancetter til fingerprikker Blodsukkermåleapparat Taleenhed til blodsukkermåleapparat for synshandicappede Inhalator til administration af insulin (ved svære lokalreaktioner) Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale. Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling. Insulin og tabletter indgår ikke indsatsen. Blodsukkermåleapparat dækkes med 50 % af udgiften. De øvrige indsatser er gratis for borgeren. 99

100 Diabetesmaterialer Glukosemålingssystem Lovgrundlag Serviceloven 112 Kriterier for bevilling At borgeren selv kan tilføre og tilpasse sin insulin, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner. Den afdeling i regionen, som borger er eller har været knyttet til skal først tage stilling til om der er tale om et behandlingsredskab. Herefter skal kommunen afgøre om der er tale om et hjælpemiddel, og foretage en væsentlighedsvurdering. Hvis borgeren har behov for instruktion og assistance til at anvende produktet hjemme, betragtes glukosemålingssystemet som et behandlingsredskab for borgeren. Hvis der foreligger tilstrækkelige lægelige oplysninger til, at kommunen kan vurdere at der er tale om et hjælpemiddel, skal kommunen foretage denne vurdering, uanset om regionen har afklaret om det er et behandlingsredskab eller ej. Voksne velregulerede diabetikere kan bevilges glukosemålingssystem som hjælpemiddel, når én af følgende kriterier er opfyldt: Produktet skal i væsentlig grad yderligere end de almindelige testmaterialer kunne afhjælpe følgerne af sygdommen Der skal være tale om uheldige følger eller bivirkninger ved anvendelse af de almindelige testmaterialer Når der er et særligt behov for mange daglige blodsukkermålinger enten på grund af svingende blodsukker, eller hvis borgerens erhverv kræver dette Når borgerens erhvervssituation forbedres i forhold til anvendelse af almindelige testmaterialer, herunder hygiejnemæssige forhold Indsatsen kan indeholde Aflæser apparat Sensor til montering på huden kan sidde op til 14 dage Privat leverandør Borgere med manglende sygdomserkendelse kan ikke få bevilget glukosemålingssystem som hjælpemiddel, da der vil være behov for assistance og kontrol fra sundhedsfagligt personale i brug af produktet. Børn og unge kan ikke få bevilget glukosemålingssystem som hjælpemiddel, idet formålet vil være at opnå en forbedring af kontrollen med barnets eller den unges diabetes. 100

101 Det forhold, at glukosemålingssystemet er mere hensigtsmæssigt og nemmere at bruge eller skaber mere tryghed for borgeren, er ikke alene tilstrækkelig begrundelse for, at borgeren er væsentligt yderligere afhjulpet med glukosemålingssystemet. Det samme gør sig gældende i forhold til, at borgeren ikke bryder sig om at skulle stikke sig offentligt eller at borgeren har skiftende arbejdssteder. Et kontinuerlig glukosemålingssystem betragtes som behandlingsredskab, der ydes efter sundhedsloven. 101

102 Lovgrundlag Serviceloven 112 Hjælpemidler til cirkulationsbehandling Kompressionsstrømper til ben og arme Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde At kompensere for svære ødemer, så borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner. At der er tale om én af de følgende svære, varige kredsløbslidelser: Svære grader af åreknuder, som ikke svinder efter behandling. Varige følger efter blodprop i arme/ben Varige hævelser på grund af følger efter strålebehandling Kronisk ødem (væske) på grund af utilstrækkelig funktion af vener. Ved førstegangshenvendelser indhentes dokumentation fra egen læge eller speciallæge. Kompressionsstrømper til: Ben Arme Hænder Der ydes som udgangspunkt støtte til et par strømper og et par skifte om året. Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale. Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling. Reparation af kompressionsstrømper indgår ikke i indsatsen. Gummihandsker eller strømpepåtager/strømpeaftager bevilges efter behov til af- og påtagning af strømper. 102

103 Brokbehandling Brokbind Lovgrundlag Serviceloven 112 Kriterier for bevilling At borgerens mobilitet bliver forbedret, så de daglige funktioner i videst muligt omfang kan varetages. Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet. Andre behandlingsmuligheder skal være udelukket, fx operation. Indsatsen kan indeholde Almindeligt brokbind Brokbind med hul til en stomi Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale. Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling. 103

104 Spinale ortosesystemer Lændebælte/støttekorsetter Lovgrundlag Serviceloven 112 Kriterier for bevilling At borgerens mobilitet bliver forbedret, så de daglige funktioner i videst muligt omfang kan varetages Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet. Indsatsen kan indeholde Lændebælte Støttekorset Reparation Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale. Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling. Støttekorset, som borgeren har brug for som led i en midlertidig behandling, indgår ikke i indsatsen. Der vil som udgangspunkt ikke kunne ydes støtte ved muskellidelser. 104

105 Spinale ortosesystemer Halskrave/nakkestøtte Lovgrundlag Serviceloven 112 Kriterier for bevilling At borgerens mobilitet bliver forbedret, så de daglige funktioner i videst muligt omfang kan varetages Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Indsatsen kan indeholde Halskrave Nakkestøtte Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale. Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling. 105

106 Skinner og bandager Lovgrundlag Serviceloven 112 Skulder-albue-håndleds-hånd skinner At borgerens mobilitet bliver forbedret, så de daglige funktioner i videst muligt omfang kan varetages. Kriterier for bevilling Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet. Som udgangspunkt skal der være tale om et vedvarende, dagligt behov for skinne for at kunne udføre funktioner. Ved genansøgning skal det undersøges, om reparation af skinne er tilstrækkeligt. Indsatsen kan indeholde Funktionsskinner Reparation Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale. Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling. Skinner til brug ved sportsudøvelse indgår ikke i indsatsen. 106

107 Proteser Brystproteser Lovgrundlag Serviceloven 112 Kriterier for bevilling At give borgeren mulighed for at føre en så normal tilværelse som muligt. Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet. Indsatsen kan indeholde Brystprotese eller delprotese Strips til fastholdelse af protese Brystvorter Der ydes som udgangspunkt kun støtte til en brystprotese om året. Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale. Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling. I indsatsen indgår ikke: Brystproteser, der indopereres Protesebrystholder Protesebadedragt 107

108 Proteser Arm- og benproteser Lovgrundlag Serviceloven 112 At borgerens mobilitet bliver forbedret, så de daglige funktioner i videst mulig omfang kan varetages. Kriterier for bevilling Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet. Ved førstegangsansøgning af protese deltager kommunens leverandør så vidt muligt i en eventuel protesekonference på hospitalet, med henblik på vurdering af egnet protesetype. Der findes et stort udvalg af proteser og materialer, og der bevilges bedst og billigst egnede protese. Ved valg af protese tages udgangspunkt i det aktivitetsniveau, borgeren havde før amputationen. Indsatsen kan indeholde Individuelt fremstillet arm- eller benprotese Individuelt fremstillet delprotese Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling. Ekstra protese til brug for sport/fritid indgår ikke i indsatsen. Fingerproteser og armproteser fremstilles af bandagister hos Sahva. Hvis der er mulighed for at genbruge dele af protesen, fx elektronisk knæ, bevilges denne del som udlån. 108

109 Hjælpemidler til hårpleje Parykker Lovgrundlag Serviceloven 112 Kriterier for bevilling At give borgeren mulighed for at føre en så normal tilværelse som muligt, på trods af hårtab. Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet. Indsatsen kan indeholde Paryk maskinfremstillet/individuelt fremstillet Toupe maskinfremstillet/individuelt fremstillet Der ydes som udgangspunkt støtte til en paryk/toupé og en skifte om året. Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale. Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling. Der ydes ikke paryk eller toupe til midlertidigt hårtab som følge af behandling eller i forbindelse med almindelig forekommende hårtab. Ved overfølsomhed for syntetiske stoffer kan parykken/toupeen fores med bomuld. 109

110 Ben-ortosesystemer Ben- og fodskinner Lovgrundlag Serviceloven 112 At borgerens gangfunktion bliver forbedret, så de daglige funktioner i videst mulig omfang kan varetages. Kriterier for bevilling Der skal foreligge lægelig dokumentation for behov. Som udgangspunkt skal der være tale om et vedvarende, dagligt behov for skinne for at kunne udføre funktioner. Der findes et stort udvalg af skinner og materialer, og der bevilges bedst og billigst egnede skinne. Ved valg af skinne tages udgangspunkt i de aktiviteter, skinnen skal afhjælpe. Indsatsen kan indeholde Helbensskinne/ortose (knæ, ankel og fodled) Knæskinne/ortose Dropfodsskinne/ ortose Muskelstimulator - Funktionelt Elektrisk Stimulations system (FES) Ankelskinne/ ortose Fodkapsel Reparation Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale. Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling. Skinner til brug ved sport indgår ikke i indsatsen. Don-Joy skinne bevilges kun i særlige tilfælde. Hvis skinnen anvendes i forbindelse med fabriksfremstillet fodtøj, skal det vurderes, om der samtidigt skal bevilges til retning af sko til formålet. Hvis der er mulighed for at genbruge dele af FES, fx den elektriske stimulator, bevilges denne del som udlån. 110

111 Ortopædisk fodtøj Lovgrundlag Serviceloven 112 Ortopædisk fodtøj og fodindlæg At borgerens gangfunktion bliver forbedret, så de daglige funktioner i videst muligt omfang kan varetages. Kriterier for bevilling Der skal foreligge lægelig dokumentation for, at borgeren har en svær foddeformitet, og opfylder en af de lovbestemte indikationer: 1) Leddegigt med svært forfodsfald og tådeformiteter (indlæg eventuelt suppleret med gængesål). 2) Sårdannelser med risiko for sår i fodsålen med føleforstyrrelser som følge af sukkersyge, kroniske nervelidelser eller ved svær kompromittering af blodomløbet (kredsløbsinsufficiens). 3) Svært forfodsfald ved samtidigt dårligt blodomløb, fx klostillede tæer, hammertæer, deforme ledhoveder på mellemfodsknoglerne. 4) Stiv fodrod - medfødte sammenvoksninger (coalitio), svære fejlstillinger efter brud på fodrodsknogler, kroniske ledbetændelser eller leddegigt. 5) Erhvervet platfod som følge af degeneration. 6) Aflastning af varigt smertende ar i fodsålen. 7) Andre foddeformiteter af tilsvarende sværhedsgrad efter særlig begrundelse, fx svært fikseret platfod, svær slaphed af ledbånd og ledkapsler ved medfødt knogleskørhed (osteogenesis imperfecta). Indsatsen kan indeholde Fabriksfremstillet fodtøj Håndsyet fodtøj Bandagesko Forsåling/udbedring Forhøjelser Reparation Gængesål Ortopædisk fodindlæg Arbejdssko/ værnefodtøj Ved førstegangsbevillinger kan reservefodtøj først bevilges/anskaffes efter 3 måneders forløb af hensyn til eventuelle tilpasningsproblemer. Til personer over 18 år vil der normalt kunne ydes hjælp til udskiftning hver 18. måned. Børn under 18 år bevilges det antal fodtøj og fodindlæg, der er behov for, i takt med, at barnet vokser. Særlige forhold kan bevirke hyppigere udskiftning. Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale. 111

112 Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling. Hjemmesko og MBT fodtøj indgår ikke i indsatsen. Borgeren har en egenbetaling i henhold til statens takstblad. Ved ortopædisk værnefodtøj afholder arbejdsgiveren et beløb svarende til den sædvanlige udgift til værnefodtøj. 112

113 Inkontinens Urinkatetre til børn Lovgrundlag Serviceloven 112 Kriterier for bevilling At give barnet mulighed for at føre en så normal tilværelse som muligt. Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet. Indsatsen kan indeholde Katetre Engangskatetre, med eller uden overfladebehandling Tilbehør: Katerisationssæt Skyllevæsker Urinposer Urinpose-fiksering Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale. Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling. Katetre til voksne bevilges af hjemmesygeplejen. 113

114 Særlige beklædningsgenstande Lovgrundlag Serviceloven 112 Merudgifter til særlige beklædningsgenstande Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde At kompensere borgeren for merudgifter til særligt fremstillet tøj. At borgeren, som følge af funktionsnedsættelse, har væsentlige problemer med at benytte almindeligt tøj. Merudgift til særligt fremstillet tøj, som for eksempel: Kørepose og regnslag til børn og voksne Heldragt/undertøj med speciel lukning Beskyttelsesbukser/inkontinensbukser til svømning Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling. I indsatsen indgår ikke: Køreslag Almindeligt regnslag til cykler Almindeligt undertøj/nattøj Ændring/omsyning af almindelig beklædning 114

115 Kropsbårne beskyttelseshjælpemidler Lovgrundlag Serviceloven 112 Kriterier for bevilling Hjælpemidler til hovedbeskyttelse At beskytte hovedet ved fald, og dermed forhindre hovedtraumer. At borgeren ikke kan benytte et gangredskab hensigtsmæssigt og som derfor har stor faldrisiko. Indsatsen kan indeholde Beskyttelseshjelm fabriksfremstillet Beskyttelseshjelm individuel fremstillet Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling. 115

116 Stomi-materialer Lovgrundlag Serviceloven 112 At afhjælpe følgerne efter en stomi-operation, så borgeren kan fungere i hverdagen med en stomi. Kriterier for bevilling Stomimaterialer kan bevilges til borgere, der har fået foretaget én af følgende operationer: Colostomi (kunstig udføring af tyktarmen) Ileostomi (kunstig udføring af tyndtarmen) Urostomi (kunstig udføring af urinveje) Tracheostomi (indsættelse af kanyle i luftrøret) Laryngectomi (fjernelse af strubehovedet) Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet. Indsatsen kan indeholde Stomiposer Stomibælte Stomipasta Hudbeskyttende cremer Hudbeskyttende ringe Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale. Der er frit valg af leverandør og produkt, hvilket kan medføre egenbetaling. I indsatsen indgår ikke: Vatpinde Plast- eller gummihandsker Hudservietter Normale hudcremer Affaldsposer Sygepleje Personlig hygiejne 116

117 Hjælpemidler til personlig pleje Hjælpemidler til hårpleje Hjælpemidler til hårvask Lovgrundlag Serviceloven 112 Kriterier for bevilling At borgeren kan få hjælp til at få vasket hår. At borgeren er afhængig af andres hjælp til hårvask. Indsatsen kan indeholde Hårvaskebakke til sengebrug Hårvaskebakke på stativ Reparation Hjælpemiddeldepotet 117

118 Forflytningshjælpemidler Lovgrundlag Serviceloven 112 Hjælpemidler til forflytning ved seng og kørestol At borgeren kan klare at skifte stilling i sengen eller klare forflytning til/ fra seng Kriterier for bevilling At borgeren bliver i stand til selvstændigt eller med personhjælp at forflytte sig fx fra seng til kørestol eller skifte stilling i sengen. Indsatsen kan indeholde Rebstiger Sengebånd Fritstående galge Opstemmer Glidebræt Der er frit valg af leverandør og produkt, hvis borgeren benytter hjælpemidlet uden hjælp fra andre. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. Forflytningshjælpemidler Drejetårn Lovgrundlag Serviceloven 112 Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde At borgeren kan blive hjulpet med forflytning. At borgeren bliver i stand til, med personhjælp, at forflytte sig fx fra seng til kørestol. Drejetårn Hjælpemiddeldepotet 118

119 Vendehjælpemidler Lovgrundlag Serviceloven 112 Glidelagen, glidemadras, løfte- og vendepuder At borgeren kan blive hjulpet med at blive vendt eller flyttet i sengen Kriterier for bevilling At borgeren, selvstændigt eller med personhjælp, bliver i stand til at vende sig i sengen For et vendelagen med el-motor gælder følgende kriterier: Borgeren skal være ude af stand til at vende sig i sengen Borgeren har, på grund af smerter og /eller risiko for udvikling af tryksår, behov for at kunne vende sig i sengen, og det er ikke muligt for hjælperen at benytte øvrige hjælpemidler Borgeren kan ved egen hjælp anvende et vendelagen Indsatsen kan indeholde Glidestykker Glidepuder Glidelagen Glidemadras Vende- og flyttebrætter Vendelagen m/el-motor Der er frit valg af leverandør og produkt, hvis borgeren benytter hjælpemidlet uden hjælp fra andre. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. 119

120 Løftehjælpemidler Ståløfter Lovgrundlag Serviceloven 112 At borgeren kan blive hjulpet med forflytning Kriterier for bevilling At borgeren ikke kan flytte sig selv med eller uden personhjælp At borgeren er i stand til at samarbejde om forflytningen Indsatsen kan indeholde Ståløfter Standardløftesejl Specialtilpassede løftesejl Reparation Hjælpemiddeldepotet Der foretages årligt lovpligtigt serviceeftersyn. Løftehjælpemidler Personløfter, mobile med løftesejl Lovgrundlag Serviceloven 112 At borgeren kan blive hjulpet med forflytning. Kriterier for bevilling At borgeren ikke kan forflyttes med ståløfter eller øvrige glidematerialer. At borgeren ikke kan medvirke til forflytningen. Indsatsen kan indeholde Personløfter Standardløftesejl Specialtilpassede løftesejl Reparation Hjælpemiddeldepotet Der foretages årligt lovpligtigt serviceeftersyn. 120

121 Hjælpemidler til vask og bad Bade- og brusestole (med og uden hjul) Lovgrundlag Serviceloven 112 og 116 Kriterier for bevilling At borgeren får mulighed for at bade selvstændigt eller med personhjælp At borgerens funktionsnedsættelse gør det nødvendigt at sidde ned i forbindelse med bad. Indsatsen kan indeholde Badestol med hjul Badestol med hjul, kipfunktion Badestol med hjul, eleverbar Badestol uden hjul Badebænk/taburet Badebræt til kar Badekarindsats Badekarsæde, drejeligt Bruseklapsæde Specialtilpasning/tilbehør Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt, hvis borgeren benytter hjælpemidlet uden hjælp fra andre. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. I indsatsen indgår ikke: Badetaburet uden håndgreb Et-trins skammel Det kan være nødvendigt at montere små slisker eller fjerne dørtrin. Der er mulighed for at afhente bade- og brusestol uden forudgående vurdering. 121

122 Hjælpemidler til vask og bad Bruselejer Lovgrundlag Serviceloven 112 og 116 Kriterier for bevilling At borgeren, trods nedsat funktionsevne, kan få bad med hjælp af én eller to personer At borgerens behov ikke kan afhjælpes ved brug af badestol Indsatsen kan indeholde Bruseleje med hjul fast højde/højdeindstillelig Bruseleje uden hjul fast højde/højdeindstillelig Vægmonteret bruseleje fast højde/højdeindstillelig Tilbehør Reparation Hjælpemiddeldepotet. Der er frit valg af leverandør og produkt, hvis der er tale om et vægmonteret bruseleje. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser. I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer. 122

123 Hjælpemidler til toiletbesøg Lovgrundlag Serviceloven 116 Vasketoilet (toilet/toiletsæde med skylletørrefunktion) At borgeren kan klare toiletbesøg uden personhjælp, og dermed blive selvhjulpen eller at hjælperne sikres hensigtsmæssige arbejdsstillinger ved hjælp til toiletbesøg. Kriterier for bevilling At borgeren med et vasketoilet/toiletsæde bliver i stand til at klare alle funktioner ved selvstændigt toiletbesøg og uden behov for personstøtte. Hvis borgeren ikke kan klare toiletbesøg uden personhjælp, kan der i særlige tilfælde bevilges vasketoilet, hvis dette medfører, at borgeren kan klare sig med personhjælp i mindre omfang. Hvis hjælpernes arbejdsmiljø bedres i væsentlig grad Hvis behovet i væsentlig grad kan afhjælpes hos borgere med en særlig problematik omkring den intime hygiejne, kan der bevilges vasketoilet. Indsatsen kan indeholde Toiletsæde med skylle-tørrefunktion Toilet med skylle-tørrefunktion, hvis toiletsædet ikke er egnet til borgerens størrelse og vægt Installation af toiletsæde eller toilet Reparation, hvis toilettet/toiletsædet er bevilget som udlån, primært ved hjælpernes arbejdsmiljø Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser. I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer. Gladsaxe Kommune bevilger som udgangspunkt toilettet/toiletsædet som borgerens ejendom. Toilettet/toiletsædet skal tilsluttes el og vand. 123

124 Hjælpemidler til toiletbesøg Toiletforhøjer/ armlæn Lovgrundlag Serviceloven 112 Kriterier for bevilling At borgeren kan klare toiletbesøg med/uden hjælp, og dermed i videst mulig omfang blive selvhjulpen. At borgeren har vanskeligheder ved at rejse og/eller sætte sig på toilettet Indsatsen kan indeholde Fastmonterede toiletforhøjer med/uden armlæn Fritstående toiletforhøjer med armlæn Toiletbræt med armlæn Stativ med armlæn evt. med fodplade og ryglæn Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. Løse toiletforhøjer indgår ikke i indsatsen. Der er mulighed for at afhente toiletforhøjer uden forudgående vurdering. 124

125 Hjælpemidler til toiletbesøg Toiletløfter, elektrisk Lovgrundlag Serviceloven 112 At borgeren kan klare toiletbesøg med og uden hjælp, og dermed i videst mulig omfang blive mere selvhjulpen Kriterier for bevilling At borgeren bliver selvhjulpen ved toiletbesøg, og At behovet ikke kan afhjælpes på anden måde Bevilges i særlige tilfælde, hvor borgerens nedsatte funktioner udelukker brug af bade-toiletstol Indsatsen kan indeholde Elektrisk toiletløfter Specialtilpasning Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. Toiletløfteren skal tilsluttes el. Udgiften bevilges som boligindretning efter servicelovens

126 Hjælpemidler til personlig mobilitet Ganghjælpemidler Stå-støtte-stativer Lovgrundlag Serviceloven 112 At afhjælpe en nedsat/ophævet ståfunktion, primært hos børn og dermed medvirke til at barnet kan deltage i aktiviteter i ståstøttestativet. Kriterier for bevilling At barnet ved at stå i ståstøttestativ opnår øget opmærksomhed, vågenhed og modtagelighed over for sin omverden, og herunder stimuleres blandt andet via leg At barnet ved at ligge eller sidde bliver passiv og ikke stimuleres tilstrækkeligt til at tage del i sociale aktiviteter. Indsatsen kan indeholde Fast stå-støtte-stativ Vipbar stå-støtte-stativ med el - eller hydraulisk funktion Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. Ståstøttestativ til forbedring af funktionsevnen eller forebyggelse af yderligere forværring af barnets funktionsevne indgår ikke i indsatsen. 126

127 Ganghjælpemidler Stokke Lovgrundlag Serviceloven 112 At afhjælpe en nedsat gangfunktion og øge borgerens mobilitet, så det er muligt at færdes selvstændigt indendørs/udendørs Kriterier for bevilling At der er tale om et behov for ganghjælpemiddel flere gange om ugen At den nedsatte gangfunktion ikke kan afhjælpes af en spadserestok købt i almindelig handel Indsatsen kan indeholde Indstillelig sygestok med anatomisk greb Albuestokke, enkeltindstillelige Albuestokke, dobbeltindstillelige Underarmsstokke Fire- eller fempunktsstokke Dupsko til stokke og albuestokke Tilbehør/specialtilpasning Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. I indsatsen indgår ikke: Indstillelig stok med standardgreb Sammenklappelig stok 127

128 Orienteringshjælpemidler Lovgrundlag Serviceloven 112 Kriterier for bevilling Mobilitystok og markeringsstok At kompensere for nedsat syn. At borger med nedsat syn bliver gjort opmærksom på forhindringer og niveauforskelle, og derved i stand til at færdes selvstændigt. At borgeren, som følge af nedsat syn, ikke er i stand til at færdes sikkert indendørs eller udendørs. Indsatsen kan indeholde Mobilitystok Markeringsstok Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. 128

129 Andre køretøjer Klapvogne/børn Lovgrundlag Serviceloven 112 At kompensere for en nedsat eller ophævet gangfunktion hos børn, der har behov for at blive transporteret over længere afstande udendørs Kriterier for bevilling At barnet ikke kan benytte en klapvogn købt i almindelig handel på grund af manglende krops- og/eller hovedstøtte At barnet ikke kan gå ture udendørs og er over den alder, hvor børn normalt benytter klapvogn. Det indgår i overvejelserne om kørestol i højere grad vil afhjælpe borger. Indsatsen kan indeholde Specialklapvogn Specialtilpasning Tilbehør Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. Standardklapvogn og udstyr indgår ikke i indsatsen. 129

130 Ganghjælpemidler Rollatorer Lovgrundlag Serviceloven 112 At øge borgerens mobilitet, så det bliver muligt at færdes selvstændigt indendørs/udendørs og dermed opretholde en aktiv tilværelse. Kriterier for bevilling At borgeren ikke er i stand til at færdes inde eller ude uden risiko for fald At borgeren ved gang udendørs har behov for at kunne sidde/hvile sig undervejs At borgeren med rollator bliver uafhængig af personstøtte ved gang Ekstra rollator kan bevilges: I de tilfælde, hvor rollatoren anvendes både inde og ude, men hvor det ikke er hensigtsmæssigt at etablere en udendørs rampe Hvis boligen er indrettet, så borgeren skal færdes på flere etager Indsatsen kan indeholde Rollatorer med 4 hjul Èn-håndsrollator Tilbehør til rollator Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin for at nedsætte faldrisikoen. Der er mulighed for at afhente rollator uden forudgående vurdering. 130

131 Ganghjælpemidler Gangbukke Lovgrundlag Serviceloven 112 At øge borgerens mobilitet, så det bliver muligt at færdes selvstændigt primært indendørs. Kriterier for bevilling At borgeren ikke kan færdes uden risiko for fald At borgeren ikke kan færdes sikkert med stok Hvis boligen er i flere plan, kan der efter behov, bevilges en gangbuk til brug på hver etage Indsatsen kan indeholde Højdeindstillelig gangbuk (fast eller sammenklappelig) Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin for at nedsætte faldrisikoen. Ganghjælpemidler Lovgrundlag Serviceloven 112 Gangvogne/gangstole/gangborde At øge borgerens mobilitet, så det bliver muligt at færdes selvstændigt - og dermed opretholde en aktiv tilværelse. Kriterier for bevilling At borgeren ikke kan færdes uden risiko for fald At borgeren ikke kan færdes med gangbuk eller rollator Indsatsen kan indeholde Gangvogne med kropsstøtte Tilbehør Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin for at nedsætte faldrisikoen. 131

132 Ganghjælpemidler Lovgrundlag Serviceloven 112 NF-walker specielt gangstativ til børn At give det handicappede barn mulighed for at bevæge sig og stå på en funktionel måde, så barnet motiveres for at deltage i leg og andre aktiviteter med jævnaldrende børn. Kriterier for bevilling Før en eventuel afprøvning skal det sikres: At NF-walkeren skal bruges i hjemmet og ikke kun på et dag- eller botilbud som led i et behandlingstilbud. At NF-walkeren bliver det primære gangredskab. At forældrene indgår aktivt i brugen af NF-walkeren og kan se formålet med brug af NF-walkeren. At der er de nødvendige ressourcer til at placere barnet i NF-walkeren (uden uhensigtsmæssig arbejdsbelastning). At NF-walkeren er et kombineret gangredskab og ståstativ. At der er de nødvendige fysiske rammer i boligen og andre steder, hvor barnet opholder sig meget. At der foreligger en fysioterapeuts vurdering, hvor det konkluderes, at barnet har en aktiv ledet gangfunktion. At NF-walkeren ikke er et midlertidigt gangredskab. At der ikke er andre gangredskaber, der dækker behovet At barnet kan benytte NF-walkeren i en årrække. At barnet i det daglige udviser initiativ til aktiviteter og handlinger. At NF-walkeren dagligt kan medbringes til og fra børnehave/skole. Under afprøvning skal det sikres: At kvaliteten i barnets gangfunktion bliver bedre end i en anden type gangredskab. At barnet har den nødvendige fysiske udholdenhed, så gang over længere distancer er mulig og NF-walkeren kan betegnes som reelt gangredskab. At barnet kan dreje og vende i NF-walkeren. At placeringen i NF-walkeren er mulig uden uhensigtsmæssig arbejdsbelastning og med de daglige menneskelige ressourcer, der er i hjemmet. At NF-walkeren vil blive benyttet dagligt i længere tid. At barnet selv tager initiativ til gang og handlinger, når det er placeret i NF-walkeren. Indsatsen kan indeholde NF-walker Tilbehør Reparation 132

133 Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. Drift og vedligeholdelse indgår ikke i indsatsen. For at NF-walkeren skal fungere optimalt bør den justeres ca. hver tredje til fjerde måned. Der kan være behov for fabriksfremstillet fodtøj udelukkende til brug i NF-walkeren. 133

134 Cykler Cykler, trehjulede med/uden el-motor Lovgrundlag Serviceloven 112 og 113 At øge mobilitet, så det bliver muligt at færdes selvstændigt udendørs, og dermed opretholde en aktiv tilværelse. Kriterier for bevilling At borgeren skal have behov for ekstra støtte for at kunne cykle Der skal være tale om et væsentligt behov for at transportere sig udendørs Behovet for transport kan ikke dækkes med offentlig transport, herunder Flextur, handicapkørsel efter Lov om trafikselskaber eller egen bil At borgeren, på grund af balanceproblemer og/eller et fysisk handicap, ikke kan benytte almindelig tohjulet cykel Hvis borgeren ikke kan køre trehjulet cykel uden el-motor, skal det udelukkes at behovet for transport ikke kan dækkes af el-scooter. Der kan ikke bevilges trehjulet cykel, hvis formålet udelukkende er at få motion Hvis behovet for cykel kan dækkes af en cykel der er fremstillet til den almindelige befolkning og kan fås i almindelig handel, bliver cyklen bevilget som forbrugsgode efter Servicelovens 113. Indsatsen kan indeholde Trehjulet cykel med to baghjul Trehjulet cykel med to forhjul Trehjulet hånddrevet cykel Specialtilpasning Lovpligtigt tilbehør Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren bevilges en cykel efter Servicelovens 112, men ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. Som udgangspunkt bevilges en trehjulet cykel med/uden elmotor til voksne som forbrugsgode med 50% tilskud. Til børn og unge bevilges en trehjulet cykel som hjælpemiddel, da den er fremstillet til personer med en nedsat funktionsevne. Drift og vedligeholdelse samt cykler til mindre børn, som normalt vil bruge støttehjul på cyklen, indgår ikke i indsatsen. Er behovet primært i forbindelse med leg og fritid hos børn med handicap, behandles ansøgningen i forhold til servicelovens 41 (merudgifter). Kørsel 134

135 Cykler Cykler, tandem Lovgrundlag Serviceloven 112 Kriterier for bevilling At øge borgerens mobilitet, så det bliver muligt at klare transport udendørs med hjælp - og dermed opretholde en aktiv tilværelse. Der skal være tale om afhjælpning af et væsentligt transportbehov, der ikke kan dækkes på anden vis. Indsatsen kan indeholde Tandemcykel Specialtilpasning Lovpligtigt tilbehør Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. Drift og vedligeholdelse indgår ikke i indsatsen. Er behovet primært i forbindelse med leg og fritid hos børn med handicap, behandles ansøgningen i forhold til servicelovens 41 (merudgifter). 135

136 Cykler Lovgrundlag Serviceloven 112 Håndcykler til montering på manuel kørestol At borgeren får mulighed for at færdes selvstændigt uden for hjemmet og dermed opretholde en aktiv tilværelse. Kriterier for bevilling At håndcyklen som udgangspunkt afhjælper borgerens transportbehov flere gange om ugen At håndcyklen er nødvendig for at borgeren kan færdes selvstændigt og kan fastholde aktiviteter uden for hjemmet At borgerens væsentligste behov for transport ikke kan dækkes med offentlig transport, herunder Flextur, handicapkørsel efter Lov om trafikselskaber, el-scooter eller egen bil Indsatsen kan indeholde Håndcykel, med eller uden el-motor, til fastspænding på manuel kørestol. Specialtilpasning Lovpligtigt tilbehør Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. Drift og vedligeholdelse indgår ikke i indsatsen. El-scooter 136

137 Kørestole Kørestole, manuelle standard Lovgrundlag Serviceloven 112 At øge borgerens mobilitet, så det bliver muligt at færdes i og uden for hjemmet og dermed opretholde en aktiv tilværelse. Kriterier for bevilling At borgerens behov ikke kan dækkes med et ganghjælpemiddel. At borgeren som udgangspunkt har behov for at benytte kørestol flere gange om ugen At borgeren har behov for kørestol til aktiviteter/færden uden for boligen, som ikke er muligt uden kørestol Hvis kørestolen ofte skal løftes ind/ud af en bil, kan der tages hensyn til stolens vægt Indsatsen kan indeholde Krydsrammestol Enhåndsbetjent løsning Specialtilpasning Lovpligtigt tilbehør Drift Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. Drift og vedligeholdelse indgår ikke i indsatsen. Dog ydes der hjælp til dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt. Dokumentation for skift skal foreligge. Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin. 137

138 Kørestole Kørestole, manuelle aktiv Lovgrundlag Serviceloven 112 At øge borgerens mobilitet, så det bliver muligt at færdes i og uden for hjemmet og dermed opretholde en aktiv tilværelse Kriterier for bevilling At borgeren har behov for specielt lette køreegenskaber for ved egen hjælp at kunne betjene kørestolen og dermed blive selvhjulpen At behovet for individuel indstilling af kørestolen ikke kan dækkes af en standard kørestol At borgeren har svært ved at foretage forflytninger, hvilket medfører, at kørestolen også benyttes som stol i løbet af dagen Hvis kørestolen ofte skal løftes ind/ud af en bil, kan der tages hensyn til stolens vægt Indsatsen kan indeholde Krydsrammestol Fastrammestol Specialtilpasning Enhåndsbetjent løsning Lovpligtigt tilbehør Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. I indsatsen indgår ikke: Kørestol til brug ved sportsaktiviteter Drift og vedligeholdelse. Dog ydes der hjælp til dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt. Dokumentation skal foreligge. Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin. 138

139 Kørestole Lovgrundlag Serviceloven 112 Kørestole, manuelle komfort At kompensere for en ophævet gangfunktion og nedsat stabilitet i kroppen, og dermed give borgeren mulighed for at færdes i og uden for hjemmet og deltage i aktiviteter Kriterier for bevilling At borgeren har behov for særlig komfort og behov for korrektion af siddestillingen i løbet af dagen At borgeren ikke ved egen hjælp kan skifte stilling i kørestolen og har behov for kipfunktioner og/eller særlig støtte som ikke kan dækkes af en aktiv- eller standardkørestol At behovet for ændring af siddestilling ikke kan dækkes ved hjælp af en aktiv eller standardkørestol, kombineret med egen hvilestol Indsatsen kan indeholde Manuelle kørestole Specialtilpasning Lovpligtigt tilbehør Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. Drift og vedligeholdelse indgår ikke i indsatsen. Dog ydes der hjælp til dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt. Dokumentation skal foreligge. Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin. 139

140 Kørestole Lovgrundlag Serviceloven 112 Kørestole, manuelle med ståfunktion At give borgeren mulighed for at være aktiv i dagligdagen, samt at kunne færdes i og uden for hjemmet Kriterier for bevilling At kørestolen skal kunne fungere og dække behovet for manuel kørestol At ståfunktionen skal være væsentlig for, at borgeren selvstændigt kan udføre funktioner i dagligdagen Indsatsen kan indeholde Manuel betjent ståfunktion El-betjent ståfunktion Specialtilpasning Lovpligtigt tilbehør Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. Drift og vedligeholdelse indgår ikke i indsatsen. Dog ydes der hjælp til dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt. Dokumentation skal foreligge. Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin. 140

141 Kørestole Lovgrundlag Serviceloven 112 Hjælpemotor til manuel kørestol At give pårørende mulighed for at kunne køre borgeren udendørs i kørestol i forbindelse med daglige aktiviteter eller udendørs ture generelt Kriterier for bevilling At borgeren sidder permanent i manuel kørestol, og ikke er i stand til at manøvrere den udendørs, og ikke er i stand til at betjene en el-kørestol At borgerens pårørende flere gange om ugen hjælpermed udendørs transport, men har vanskeligt ved at skubbe kørestolen Indsatsen kan indeholde Hjælpemotor påmonteret manuel kørestol Hjælpemiddeldepotet Drift og vedligeholdelse indgår ikke i indsatsen. Hjælpemotoren kan være tung at af - og påmontere Borgeren kan i nogle situationer have svært ved at køre kørestolen med en hjælpemotor påmonteret Der kan være behov for en ekstra kørestol. 141

142 Kørestole Lovgrundlag Serviceloven 112 El-kørestole med joystick, indendørs At give borgeren mulighed for at færdes i hjemmet og dermed opretholde en aktiv tilværelse Kriterier for bevilling At der er tale om et dagligt behov for el-kørestol At el-kørestolen er nødvendig for at borgeren kan færdes selvstændigt, og for at kunne udføre aktiviteter i hjemmet At el-kørestolen, i væsentlig grad, kan medvirke til en større grad af selvhjulpenhed hos borgeren Det er en betingelse, at borgeren er i stand til at manøvrere el-kørestolen på forsvarlig måde Der skal være mulighed for at kunne opbevare elkørestolen indendørs Indsatsen kan indeholde El-kørestol Specialtilpasning Lovpligtigt tilbehør Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. I indsatsen indgår ikke: Drift dog ydes hjælp til akkumulatorer/batterier Vedligeholdelse. Dog ydes der hjælp til dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt. Dokumentation skal foreligge Kørestolstaske Bagageboks Flexeldæk Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin. 142

143 Kørestole Lovgrundlag Serviceloven 112 El-kørestole med joystick til kombineret inden- og udendørs brug At give borgeren mulighed for at færdes i og uden for hjemmet - og dermed opretholde en aktiv tilværelse. Kriterier for bevilling At der er tale om et dagligt behov At el-kørestolen er nødvendig for at kunne færdes selvstændigt og for at kunne udføre aktiviteter i og uden for hjemmet El-kørestolen skal, i væsentlig grad, kunne medvirke til en større grad af selvhjulpenhed hos borgeren Det er en betingelse, at borgeren er i stand til at manøvrere el-kørestolen på forsvarlig måde Borgere, der har et kendt misbrug (medicin, alkohol, rusmidler) kan kun bevilges el-kørestol, hvis det lægeligt dokumenteres, at misbruget er under behandling, og ikke påvirker evnen til at færdes forsvarligt Der skal være mulighed for at kunne opbevare elkørestolen indendørs Indsatsen kan indeholde El-kørestol Vurdering af borgerens køreegenskaber på Hjælpemiddeldepotets kør-godt testbane Specialtilpasning Lovpligtigt tilbehør Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. I indsatsen indgår ikke: Drift dog ydes hjælp til akkumulatorer/batterier Vedligeholdelse. Dog ydes der hjælp til dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt. Dokumentation skal foreligge. Kørestolstaske Bagageboks Borgeren anbefales at tegne et Falck abonnement til evt. persontransport og transport af kørestol til værksted, hvis kørestolen skal repareres. Der kan være brug for at fjerne dørtrin. 143

144 Forbrugsgode El-scooter Lovgrundlag Serviceloven 113 At borgeren får mulighed for at føre en så normal tilværelse som muligt, og i størst mulig grad bliver uafhængig af andres hjælp i dagligdagen. Kriterier for bevilling Der skal være taget stilling til, om træning kan forbedre borgerens gangdistance At borgeren som udgangspunkt har behov for at færdes udendørs flere gange ugentligt At borgerens behov ikke kan dækkes ved bevilling af en trehjulet cykel, manuel kørestol eller rollator At borgeren er ude af stand til at benytte offentlige transportmidler, herunder Flextur eller det skal være forbundet med stort besvær At borgerens behov for transport ikke kan dækkes hensigtsmæssigt på anden vis, fx gennem handicapkørsel eller egen bil At borgeren kan færdes forsvarligt i trafikken Borgere, som har et kendt misbrug (medicin, alkohol, rusmidler), kan kun bevilges el-scooter, hvis det lægeligt dokumenteres, at misbruget er under behandling, og ikke påvirker evnen til at færdes forsvarligt Indsatsen kan indeholde El-scootere bevilges på følgende betingelser: Pkt. 1): Der ydes som udgangspunkt støtte til 50 % af prisen på en standard el-scooter inkl. montering af stokkeholder. Lovpligtigt tilbehør ydes efter behov Pkt. 2): Hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør det, kan der gives tilskud til en dyrere el-scooter eller en el-scooter med en særlig indretning (borgerens egenbetaling svarer til 50 % af prisen på en standard el-scooter) Hvis el-scooteren erstatter brugen af en almindelig cykel, knallert, bil eller lignende vil der som udgangspunkt være tale om bevilling af en el-scooter efter pkt. 1 og 2. Pkt. 3): Hvis en el-scooter udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, udlånes den via hjælpemiddeldepotet. Der er ingen egenbetaling for borgeren. 144

145 Erstatter el-scooteren en gangfunktion og kan sidestilles med den kompensation, der fx opnås ved en joystick styret elkørestol, vil der være tale om bevilling efter pkt. 3. Børn og unge med væsentlig funktionsnedsættelse, og borgere med fremadskridende eller terminal lidelse, der medfører yderligere funktionsnedsættelse inden for kortere tid, er berettiget til bevilling af el-scooter efter pkt. 3 Reparation: Der ydes ikke tilskud til reparation af en standard elscooter Der ydes 50 % tilskud til udgiften til reparation af en elscooter, bevilget efter pkt. 2 Den fulde udgift til reparation af el-scooteren afholdes af kommunen, hvis den er bevilget efter pkt. 3 Udskiftning: Der ydes ikke tilskud til udskiftning af en standard elscooter Der ydes tilskud til prisforskellen på et standard el-scooter og billigst egnede model, hvis den er bevilget efter pkt. 2 Den fulde udgift til udskiftning af el-scooter afholdes af kommunen, hvis den er bevilget efter pkt. 3 Opbevaring: Etablering af nødvendigt el-stik til opladning, hvis det vurderes, at el-scooteren ikke kan oplades indendørs. Plastikovertræk, hvis det vurderes at være en forsvarlig måde at opbevare/beskytte el-scooteren på, når den ikke er i brug Drift og vedligeholdelse: Hvis el-scooteren er bevilget efter pkt. 3, ydes der hjælp til udskiftning af batterier, samt dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt Vurdering af borgerens køreegenskaber i trafikken: Borgeren gennemgår en kør-godt testbane på Hjælpemiddeldepotet, som kan afklare, om borgeren i praksis har problemer med at færdes forsvarligt på elscooter Råd og vejledning ved valg af el-scooter Ved støtte til el-scooter efter pkt. 1 og 2 ejer borgeren selv elscooteren, og har frit leverandørvalg. 145

146 El-scooter bevilget efter pkt. 3 leveres af hjælpemiddeldepotet. Drift og vedligeholdelse indgår ikke i indsatsen. Der er mulighed for at afregne et eventuelt tilskud direkte med leverandøren. Borgeren anbefales at tegne et Falck abonnement til eventuel persontransport og transport af kørestol til værksted, hvis elscooteren skal repareres. El-scooteren vil indgå i vurderingen ved behov for transport til træning og/eller aktiviteter. Kørsel 146

147 Forbrugsgoder Lovgrundlag Serviceloven 113 Trehjulet benzindrevet knallert At borgeren får mulighed for at færdes over længere afstande, og i størst mulig grad bliver uafhængig af andres bistand i dagligdagen. Kriterier for bevilling Der skal være taget stilling til, om træning kan forbedre gangdistancen At borgeren som udgangspunkt har behov for færden flere gange ugentligt At borgerens behov ikke kan dækkes ved bevilling af elscooter, trehjulet cykel, manuel kørestol, egen bil eller handicapkørsel At borgeren er ude af stand til at benytte offentlige transportmidler, herunder Flextur eller det skal være forbundet med stort besvær At borgeren kan færdes forsvarligt i trafikken Borgere, som har et kendt misbrug (medicin, alkohol, rusmidler) kan kun bevilges el-scooter, hvis det lægeligt dokumenteres, at misbruget er under behandling, og ikke påvirker evnen til at færdes forsvarligt Indsatsen kan indeholde En 3-hjulet benzindrevet knallert bevilges på følgende betingelser: Pkt. 1): Der ydes som udgangspunkt støtte til 50 % af prisen på en standard 3-hjulet benzindreven knallert. Lovpligtigt tilbehør ydes efter behov. Pkt. 2): Hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør det, kan der gives tilskud til en dyrere 3-hjulet benzindreven knallert eller med en særlig indretning (borgerens egenbetaling svarer til 50 % af prisen på en standard 3-hjulet benzindreven knallert) Reparation: Der ydes ikke tilskud til reparation af en standard 3-hjulet benzindreven knallert. Der ydes 50 % tilskud til udgiften til reparation af en 3- hjulet benzindreven knallert, bevilget efter pkt. 2. Udskiftning: Der ydes ikke tilskud til udskiftning af en standard 3-hjulet benzindreven knallert. 147

148 Der ydes tilskud til prisforskellen på et standard 3-hjulet benzindreven knallert og billigst egnede model, hvis den er bevilget efter pkt. 2. Vurdering af borgerens køreegenskaber i trafikken. Råd og vejledning ved valg af 3-hjulet benzindreven knallert. Der er frit valg af leverandør og produkt. Drift og vedligeholdelse indgår ikke i indsatsen. Der er mulighed for at afregne et eventuelt tilskud direkte med leverandøren. Borgeren anbefales, at tegne et Falck abonnement til evt. persontransport og transport af knallerten til værksted, hvis knallerten skal repareres Knallerten vil indgå i vurderingen ved behov for transport til træning og/eller aktiviteter Kørsel 148

149 Førerhund Førerhund Lovgrundlag Serviceloven 112 At give blinde, eller borgere med nedsat syn svarende til 1/60, større bevægelsesfrihed og uafhængighed i forbindelse med færden udendørs, og medvirke til at lette hverdagen som blind. Kriterier for bevilling Det er en betingelse, at der foreligger en positiv og velbegrundet skriftlig anbefaling fra leverandør. For førstegangsansøgere er det en betingelse, at ansøgeren har gennemgået et kursus, afholdt af leverandøren, hvor motivation og muligheder for at kunne færdes med førerhund vurderes. Indsatsen kan indeholde Førerhund indkøb, træning, udstyr, dyrlægebehandling hele hundens liv, problemløsning Deltagelse i kursus, hvor ansøgers motivation og muligheder for at færdes med førerhund vurderes (kun for førstegangs ansøgere) Hjemmebesøg, aflagt af leverandør, hvor forhold for førerhundens plads i hjemmet vurderes Prøveperiode på tre måneder, hvor førerhund placeres i ansøgers hjem, og hvor førerhundeinstruktør træner sammen med ansøger i at færdes udendørs med førerhund Der er frit valg mellem Førerhundeordningen i Dansk Blindesamfund og Brugernes Førerhundeordning (BFO). Foder, plejemidler, ikke receptpligtig medicin og lovpligtig ansvarsforsikring indgår ikke i indsatsen. Driftsudgifter til foder, plejemidler, ikke receptpligtig medicin og lovpligtig ansvarsforsikring. Prisen for førerhunde følger de til enhver tid gældende satser. I almennyttige boligselskaber, hvor der ikke er tilladelse til at holde hund, er kommunen behjælpelig med at søge om dispensation. Det kan blive nødvendigt at flytte en førerhund til en ny bruger. Ved en sådan omplacering af førerhund anvendes særlige beregningsregler for fastsættelse af hundens pris. Der sker refusion for en returtagen førerhund, der omplaceres i en anden kommune inden for følgende brugsperioder: 0-2 år: 75 % 2-4 år: 50 % 4-6 år: 25 % af købsprisen, der af den nye modtagerkommune betales til den kommune, der afgiver. Refusionsaftalen bygger på, at en førerhund har en forventet levetid på otte år. 149

150 Hjælpemidler til daglig husførelse Borde Borde Lovgrundlag Serviceloven 112 At borgeren kan blive i stand til at medvirke i dagligdags gøremål, såsom at spise, drikke, arbejde med opgaver og transportere ting rundt i boligen Kriterier for bevilling Der kan bevilges særligt indrettede, højdeindstillelige arbejdsborde, hvis der er et særligt behov for korrekt arbejdshøjde og vinkel, i forbindelse med udførelse af huslige eller skriftlige opgaver Det er en forudsætning, at problemet ikke kan løses ved forhøjelse af ansøgers bord eller skriveplade Der kan som udgangspunkt ikke bevilges arbejdsborde udelukkende til hobbyprægede aktiviteter og avislæsning Indsatsen kan indeholde Arbejdsbord Sengebord Rullebord Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. Der ydes ikke støtte til kontorinventar, da det betragtes som sædvanligt indbo. Et sengebord kan bevilges til sikring af et sundt arbejdsmiljø ved plejesengen. 150

151 Siddemøbler Arbejdsstole Lovgrundlag Serviceloven 112 At borgeren bliver i stand til at udføre huslige funktioner i hjemmet Kriterier for bevilling At borgeren ikke kan stå i længere tid, og er afhængig af en arbejdsstol i forbindelse med varetagelse af de daglige gøremål, som for eksempel madlavning og opvask, der som udgangspunkt udføres stående Det skal vurderes, om almindelig stole eller brug af rollator med sæde eller lignende alternative løsninger, vil kunne dække behovet Hvis borgeren kan anvende en stå-støttestol uden centralbremse, bevilges denne som forbrugsgode efter Servicelovens 113 Indsatsen kan indeholde Stå-støttestol Arbejdsstol med gasfjeder til højderegulering Arbejdsstol med motor til højderegulering Reparation Tilbehør og specialtilpasning Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. Drift og vedligeholdelse indgår ikke i indsatsen. Der kan foretages mindre boligændringer i køkkenet, hvis det er nødvendigt for, at borgeren kan benytte arbejdsstolens funktioner. 151

152 Siddemøbler Hvilestole Lovgrundlag Serviceloven 112 og 113 At borgeren med nedsat kraft opnår en acceptabel siddestilling, og får mulighed for at kunne rejse og sætte sig ved egen hjælp Kriterier for bevilling At borgeren har behov for en stol med en særlig udformning, for eksempel med særlig elektrisk funktion, som er nødvendig på grund af et svært fysisk handicap. At borgeren opnår en højere grad af selvhjulpenhed i dagligdagen Indsatsen kan indeholde Hvilestol med handicapkompenserende funktioner som sædeløft og særlig tilpasning af sædet ( 112) Hvilestol med el-indstilling af ryglæn og/eller sæde ( 113) Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. Hvilestol med fast højde og manuel indstilling af ryg og sæde indgår ikke i indsatsen, da det betragtes som sædvanligt indbo 152

153 Siddemøbler Lovgrundlag Serviceloven 112 Terapi- og rehabiliteringsstole til børn At kompensere for nedsat siddende balance og nedsat hovedkontrol At afhjælpe barnets nedsatte balance/hovedkontrol, så barnet bliver i stand til at spise, lege og lave andre aktiviteter siddende Kriterier for bevilling At barnet har behov for handicapkompenserende funktioner Der skal tages udgangspunkt i bedst og billigst egnede stol, der samtidig tager højde for barnets fremtidige udvikling Indsatsen kan indeholde Arbejds/terapistole med højdeindstilleligt indestel Skalstole med højdeindstilleligt indestel Skalstole med udestel Hjørnestole Petö møbler Bräcke Østergaard møbler Reparation Specialtilbehør og tilpasning Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. Høj barnestol indgår ikke i indsatsen. 153

154 Siddemøbler Lovgrundlag Serviceloven 112 Sæder, sædepuder, underlag og abduktionsklodser Kriterier for bevilling At forebygge tryksår og korrigere siddestillingen hos borgeren, så det bliver muligt at sidde i stol/kørestol At borgeren har tryksår eller er tryksårstruet Indsatsen kan indeholde Skumpude Vandpude Fiberpude Stoleindsats Flolitepude Gelepude Luftpude Arthrodesepude Ekstra puder og betræk Ekstra betræk efter behov Kørestolsbrugere bevilges standard eller specielle sædepuder. Borgere med ryg- og gigtlidelser, lammelser m.v. kan bevilges puder til støtte og korrektion af siddestilling. Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. I indsatsen indgår ikke: Skråpude Ringpude Ægte og syntetisk lammeskind 154

155 Forbrugsgoder Lovgrundlag Serviceloven 113 Produkter fremstillet til den almindelige befolkning At borgeren kan fungere i dagligdagen på trods af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Kriterier for bevilling Der kan ydes hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne for hjælpemidler i 112, stk. 1 er opfyldt: Forbrugsgodet skal i væsentlig grad afhjælpe den nedsatte funktion eller I væsentlig grad lette den daglige tilværelse eller Være nødvendig for at udføre et erhverv Indsatsen kan indeholde Standardforbrugsgoder Forbrugsgoder med en særlig kapacitet eller en særlig funktion Udlån af et forbrugsgode, hvis det udelukkende fungerer som hjælpemiddel for borgeren Reparation og udskiftning ved forbrugsgoder med en særlig kapacitet eller en særlig funktion Der bevilges tilskud til bedst og billigst egnede forbrugsgode. Der er frit valg. Der ydes ikke støtte til forbrugsgoder, der betragtes som sædvanligt indbo (fx vaskemaskine, opvaskemaskine, tørretumbler, microbølgeovn, almindelige køkkenmaskiner, madras, smartphone, tablet, tohjulet el-cykel, traditionelle støvsugere og robotstøvsugere) Forbrugsgodet tilhører borgeren, der også selv sørger for at indkøbe og installere det Der er en bagatelgrænse på 500 kr. som gælder for den samlede ansøgning. Hvis en borgers behov ikke kan afhjælpes med en eleverbar sengebund, kan der bevilges plejeseng Plejeseng 155

156 Styrekontakter og anordninger Lovgrundlag Serviceloven 112 Enkeltkontakter (kontakter med en funktion) Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde At afhjælpe nedsat kraft og koordination, primært hos børn, så barnet kan starte og stoppe en given aktivitet på kommando At barnet kan forstå betydningen af at starte og stoppe en aktivitet, og dermed blive i stand til at gøre dette selvstændigt 0-1 kontakter Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. Legetøj, der bruges sammen med 0/1 kontakten, sagsbehandles over servicelovens 41 (merudgifter). 156

157 Lovgrundlag Serviceloven 112 Hjælpemidler til fjernkontrol af omgivelserne Fjernbetjeningssystemer/omverdenskontrol At afhjælpe ophævet gangfunktion hos permanent kørestolsbruger, så borgeren kan starte og/eller stoppe elektriske funktioner/apparater ved egen hjælp Kriterier for bevilling At borgeren i væsentlig grad bliver selvhjulpen i forhold til at udføre funktioner i dagligdagen At det er sandsynliggjort, at der ikke er et hensigtsmæssigt alternativ til fjernbetjeningen Det skal tages med i vurderingen, hvor stor en del af hverdagen, der er personhjælp til rådighed Indsatsen kan indeholde Omverdenskontrol til betjening af døre, radio/tv, lys m.m. Etablering af omverdens kontrol i kørestolens styreboks Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. 157

158 Hjælpemidler til daglige funktioner Småhjælpemidler Lovgrundlag Serviceloven 112 Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde At borgeren kan klare daglige funktioner som fx spisning, madlavning, opvask, af- og påklædning, personlig hygiejne og dermed i videst muligt omfang bliver mere selvhjulpen. At hjælpemidlet i væsentlig grad kan kompensere for en nedsat funktionsevne, eller i væsentlig grad lette den daglige tilværelse. Småhjælpemidler, der er fremstillet for at kompensere for et handicap. Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. Der ydes ikke støtte til småhjælpemidler, der kan købes i almindelig handel. 158

159 Servicehund Servicehund Lovgrundlag Serviceloven 112 At borgerens funktionsnedsættelse afhjælpes i væsentligt grad. Kriterier for bevilling At servicehund er nødvendig for at borgeren vil kunne udøve et erhverv. At servicehund kan muliggøre at en borger med psykisk funktionsnedsættelse kan opholde sig alene i sin bolig og færdes i det offentlige rum. Hvis en hund, der ikke er en servicehund, kan dække borgers behov, kan der ikke bevilges servicehund. Det er en betingelse, at der foreligger en positiv og velbegrundet skriftlig anbefaling fra leverandør. For førstegangsansøgere er det en betingelse, at ansøgeren har gennemgået et kursus, afholdt af leverandøren, hvor motivation og muligheder for at kunne samarbejde med servicehunden vurderes. Indsatsen kan indeholde Servicehund indkøb, træning, udstyr, dyrlægebehandling hele hundens liv Nødvendige kurser i træning med servicehund Hjemmebesøg, aflagt af leverandør, hvor forhold for servicehunden i hjemmet vurderes Prøveperiode, hvor servicehunden placeres i borgerens hjem, og hvor servicehundeinstruktør træner sammen med borger i relevante opgaver Servicehunden bevilges som udlån, så længe borgeren har behov for servicehunden for at udføre sit arbejde. Der er frit valg mellem Servicehundefonden og Servicehundeforeningen. Foder, plejemidler, ikke receptpligtig medicin og lovpligtig ansvarsforsikring indgår ikke i indsatsen. I almennyttige boligselskaber, hvor der ikke er tilladelse til at holde hund, er kommunen behjælpelig med at søge om dispensation. Hvis en borger bevilges servicehund, skal det vurderes på om borger modtager indsatser, som overflødiggøres eller skal ændres som følge af bevilling af servicehund. 159

160 Indretning af hjemmet og dets omgivelser, herunder møbler Hjælpemidler til vask og bad Badekar, højdeindstilleligt Lovgrundlag Serviceloven 116 At sikre forældre og hjælpere de nødvendige arbejdsredskaber ved badning Kriterier for bevilling At der ikke kan benyttes brusebåre eller øvrige hjælpemidler til badning At der er mulighed for, at arbejdet omkring badekarret kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, jf. arbejdsmiljøloven Indsatsen kan indeholde Højdeindstilleligt badekar Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser. I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer. Standardbadekar indgår ikke i indsatsen. Det er ikke tilstrækkeligt bevillingsgrundlag, at borgeren har behov for badekarret for at forhindre fejlstillinger og for at få smertelindring. Bilag 5: Muligheder for at vælge leverandører mv. 160

161 Belysningsarmaturer Lovgrundlag Serviceloven 116 Belysning indendørs/udendørs At borgerens nedsatte syn afhjælpes, så det bliver muligt at udføre huslige opgaver, personlig pleje, eller mulighed for at færdes sikkert udendørs Kriterier for bevilling At indendørs belysning er nødvendigt for at kunne udføre arbejdsopgaver i hjemmet, fx huslige funktioner eller for at kunne orientere sig i boligen At udendørs belysning er nødvendigt for at kunne færdes sikkert omkring boligen Det skal med i vurderingen, om der er opsat tilstrækkelig normal belysning i forvejen Indsatsen kan indeholde Arbejdsbelysning i køkken og bad Udendørsbelysning ved adgangsforhold Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem kommunen anviser. I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler aftale med boligselskab/udlejer. I indsatsen indgår ikke: Standardbelysning Udskiftning Reparation 161

162 Senge Barnesenge Lovgrundlag Serviceloven 112 Kriterier for bevilling At sikre forældre og hjælpere de nødvendige arbejdsredskaber ved plejen af barnet At højdeindstilling af sengen er nødvendig for at kunne hjælpe barnet med personlig pleje Indsatsen kan indeholde Barneseng med/uden el-indstilling i højde og liggeflade Reparation Tilbehør og specialtilpasning Hjælpemiddeldepotet Standardbarneseng indgår ikke i indsatsen. Der skal være mulighed for, at arbejdet omkring sengen kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarlig jf. arbejdsmiljøloven. 162

163 Senge Plejeseng med el-funktioner Lovgrundlag Serviceloven 112 At borgeren kan komme i/ud af sengen ved egen hjælp At borgeren kan få hjælp til personlig hygiejne i sengen Kriterier for bevilling At borgeren ikke kan rejse sig fra en fast højde, og derfor har behov for højdeindstilling af sengen for at kompensere for en nedsat funktion Hvis sengen er nødvendig af hensyn til plejepersonalets eller hjælperens arbejdsmiljø, bevilges sengen som arbejdsredskab Indsatsen kan indeholde Seng med 3-delt liggeflade motor til højde- og rygdel som standard Seng med 4-delt liggeflade motor til højde- og rygdel som standard Reparation Sengeløfter med motor til højdeindstilling af liggeflade til montering på almindelig seng Tilbehør: Ekstra motor til ben-del eller knæ-del Standardskummadras Sengegalge Sengehest Overtræk til sengeheste Sengeforlængere Sengestøttegreb Hjælpemiddeldepotet. I indsatsen indgår ikke: Sengebund med el-funktioner Sengebund med manuel indstilling Der skal være mulighed for, at arbejdet omkring sengen kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarlig jf. arbejdsmiljøloven. Det skal vurderes, om borgerens behov kan afhjælpes ved køb af en eleverbar sengebund. Forbrugsgoder 163

164 Senge Ryglæn, indstillelige Lovgrundlag Serviceloven 112 Kriterier for bevilling At give borgere mulighed for at sove på trods af vejrtræknings- og/eller hjerteproblemer At borgeren har behov for at ligge med løftet hovedgærde, og behovet kan ikke løses med ekstra puder. Indsatsen kan indeholde Ryglæn, manuel Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. Elektrisk ryglæn indgår ikke i indsatsen. 164

165 Løftehjælpemidler Personløftere, loft- eller vægmonteret Lovgrundlag Serviceloven 116 At borgeren kan blive hjulpet med forflytning, eller få mulighed for selv at klare forflytning Kriterier for bevilling At trange pladsforhold udelukker brugen af mobil personløfter At mobil personlift ikke er hensigtsmæssig af arbejdsmiljømæssige grunde Loftmonterede lifte med køremotor kan bevilges, hvis borgeren bliver selvhjulpen med hensyn til forflytning, personlig hygiejne m.v. Indsatsen kan Enkeltskinne indeholde Rumdækkende Køremotor Standardløftesejl Specialtilpasset løftesejl Lovpligtigt serviceeftersyn Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser. I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer. Det forudsættes, at de bygningsmæssige forhold gør det muligt at foretage opsætning Kommunens leverandør udfører altid montage i henhold til gældende norm DS/EN 10535;2007, hvor der udføres vægttest med 1,5 x den godkendte vægtkapacitet. Alle montører er certificerede og har gennemgået og bestået leverandørens interne træningsprogram, som indeholder teoretisk og praktisk træning i eget montagelaboratorium. I ejerboliger foretages ikke retablering med mindre kommunen ønsker hjælpemidlet retur. I så fald udbedres større skader ved nedtagning. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det. 165

166 Hjælpemidler til højdeindstilling af møbler Lovgrundlag Serviceloven 112 Forhøjer-klodser, sokler og forhøjer-ben At borgeren bliver i stand til at rejse og sætte sig fra seng eller stol Kriterier for bevilling At borgeren, som følge af nedsat bevægelighed og nedsat kraft, er ude af stand til at sætte og rejse sig fra møbler (senge, hvilestol, sofa) Indsatsen kan indeholde Sengeklodser Stoleklodser Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. Nogle stole kan ikke hæves med klodser, da de bliver ustabile. 166

167 Støtteanordninger Gelændere Lovgrundlag Serviceloven 116 At borgeren kan færdes sikkert på trapper og ved niveauforskelle. Kriterier for bevilling At borgeren som følge af funktionsnedsættelse ikke er i stand til at klare trapper eller niveauforskelle uden gelænder Gelænder til kælder bevilges, hvis det gør borgeren i stand til at klare trappen og udføre væsentlige opgaver i kælderen. Indsatsen kan indeholde Gelænder udendørs og/eller indendørs. Som udgangspunkt bevilges kun gelænder til én udgang. Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser. I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer. Gelænder langs trapper, der også er uforsvarlige for borgere uden nedsatte funktioner fx, trapper med uforsvarlige, dårligt vedligeholdte trin, indgår ikke i indsatsen. Dette gælder også, hvor gelænderet vurderes at være en modernisering af boligen. I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. Der søges samtidig om fritagelse for retablering. I andelsbolig og ejerbolig søges om tilladelse til opsætning på fællesarealer. I andelsbolig og ejerbolig foretages ikke retablering. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det 167

168 Støtteanordninger Støttehåndtag Lovgrundlag Serviceloven 116 At borgerne kan klare niveauforskelle i/ved indgangen til boligen At borgeren kan klare personlig hygiejne og toiletbesøg ved egen hjælp eller med hjælper Kriterier for bevilling Opsætning af greb er eneste alternativ for at klare mindre niveauforskelle ved adgangsforhold til hoved- og havedør Opsætning af greb er nødvendigt for at kunne færdes sikkert i boligen I særlige tilfælde vil der kunne bevilges greb i soveværelset eller i øvrige rum Indsatsen kan indeholde Opsætning af håndgreb i forskellige længder. Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser. I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer. Ved greb uden for boligen skal der i lejebolig søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. I andelsbolig og ejerbolig søges om tilladelse til opsætning på fællesarealer. I ejerbolig foretages ikke retablering. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det. 168

169 Støtteanordninger Toilet-armstøtter Lovgrundlag Serviceloven 116 At borgeren, ved egen hjælp, kan rejse og sætte sig på toilettet Kriterier for bevilling At borgeren ikke kan rejse og sætte sig uden store vanskeligheder At det ikke er muligt at benytte alternative løsninger, som fx armstøtter monteret på toiletbræt Indsatsen kan indeholde Toilet-armstøtter Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser. I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer. I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. I ejerboligforetages ikke retablering. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det. 169

170 Dør- og vinduesåbnere Døråbner Lovgrundlag Serviceloven 116 At borgeren kan komme ind og ud af sin bolig ved egen hjælp At borgeren kan åbne døren, når det ringer på døren Kriterier for bevilling At der som udgangspunkt er tale om et dagligt behov At døråbneren er nødvendig for at borgeren kan komme ud/ind af boligen At borgeren ikke med besvær kan åbne døren At boligen på længere sigt er egnet At behovet ikke kan løses med krog på døren eller kile under døren Det skal vurderes, om behovet for døråbner i boligblokke skal løses af ejendommens administrator/boligselskab Det skal med i vurderingen, hvor stor en del af hverdagen, der er personhjælp til rådighed Indsatsen kan indeholde Elektrisk døråbner på hoveddør eller altan/havedør Elektrisk døråbner på fælles indgangsdør i opgang Elektrisk døråbner på fælles elevatordør Reparation Som udgangspunkt bevilges til én udgang, dog kan der i særlige tilfælde bevilges flere døråbnere, hvis behovet skal løse adgangsforhold i en boligblok. Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser. I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer. I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med lejebolig. I ejerboliger foretages ikke retablering med mindre kommunen ønsker hjælpemidlet retur. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det. 170

171 Dør- og vinduesåbnere Vinduesåbnere Lovgrundlag Serviceloven 116 At borgeren kan åbne vinduet ved egen hjælp. Kriterier for bevilling At borgeren, på grund af en væsentlig luftvejslidelse, har et stor behov for at få frisk luft, men ikke har kræfter til at åbne vinduet eller på grund af vinduets placering og fysisk handicap ikke selv kan åbne vinduet Det er ikke tilstrækkeligt, at der er behov for at åbne vinduet i forbindelse med madlavning eller for at få luftet ud Det skal med i vurderingen, hvor stor en del af hverdagen, der er personhjælp til rådighed Indsatsen kan indeholde Elektrisk vinduesåbner monteret på vindue i køkken Elektrisk vinduesåbner monteret i værelse eller stue Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser. I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer. I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig. I ejerbolig foretages ikke retablering med mindre kommunen ønsker hjælpemidlet retur. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det. 171

172 Dør- og vinduesåbnere Lovgrundlag Serviceloven 116 Samtaleanlæg med el-slutblik At borgeren selv kan tale med personen, der ringer på hoveddøren, og efterfølgende åbne døren Kriterier for bevilling At borgeren har ikke mulighed for at komme til hoveddøren, når det ringer på døren Det skal med i vurderingen, hvor stor en del af hverdagen, der er personhjælp til rådighed Indsatsen kan indeholde Samtaleanlæg i stue og soveværelse Trådløst samtaleanlæg. Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser. I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer. Samtaleanlæg på badeværelse indgår ikke i indsatsen. I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig. I ejerboliger foretages ikke retablering med mindre kommunen ønsker hjælpemidlet retur. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det. 172

173 Byggeelementer til boligtilpasning Blandingsbatterier Lovgrundlag Serviceloven 116 At borgeren selv bliver i stand til at betjene vandhanerne i køkkenet og/eller i badet Kriterier for bevilling At det ikke er muligt at løse behovet med løse forlængergreb At behovet for nyt blandingsbatteri ikke kan udskiftes af ejendommens administrator/boligselskab Indsatsen kan indeholde Blandingsbatterier med køllegreb til køkken og bad Termostat blandingsbatterier med køllegreb til bad Øvrige blandingsbatterier, eksempelvis fotoceller Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser. I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer. I indsatsen indgår ikke: Udskiftning af blandingsbatterier, der har karakter af modernisering/almindelig vedligeholdelse Reparation og vedligeholdelse I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig. I ejerboliger foretages ikke retablering. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det. 173

174 Byggeelementer til boligtilpasning Håndvask Lovgrundlag Serviceloven 116 At borgeren kan vaske sig ved håndvask ved egen eller hjælpers hjælp Kriterier for bevilling En fast håndvask bevilges udelukkende i forbindelse med ombygning af badeværelse, hvor eksisterende håndvask ikke kan genbruges Højdeindstillelig håndvask kan bevilges til borgere, der uden den specielle håndvask er afhængig af personhjælp for at kunne vaske sig Det skal med i vurderingen, hvor stor en del af hverdagen, der er personhjælp til rådighed Indsatsen kan indeholde Fast håndvask Højde indstillelig håndvask Skinne til montering af håndvask, så denne kan flyttes til siden Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser. I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer. I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig. I ejerboliger foretages ikke retablering med mindre kommunen ønsker hjælpemidlet retur. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det. 174

175 Byggeelementer til boligtilpasning Bruseplads Lovgrundlag Serviceloven 116 Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde At borgeren bliver i stand til at kunne få brusebad ved egen eller hjælpers hjælp Fjernelse af badekar kan bevilges, hvis ét af nedenstående punkter er opfyldt: At borgeren ikke kan komme op i badekarret uden risiko for fald, og behovet ikke kan løses med et badebræt og/eller greb, og der samtidig ikke er plads til badetaburet uden for badekarret At der ikke er afløb i gulvet, og der derfor ikke kan bades uden for badekarret på trods af, at der er plads til en badetaburet At det ikke er muligt for hjælperen at arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt omkring borgeren Borgeren skal have et realistisk ønske om at blive boende på længere sigt og boligen skal som helhed vurderes som egnet. Fjernelse af badekar og etablering af bruseplads. Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser. I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer. Udskiftning af fliser uden for den egentlige bruseplads indgår ikke i indsatsen. I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig. I ejerboliger foretages ikke retablering. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det. 175

176 Byggeelementer til boligtilpasning Dørtrin Lovgrundlag Serviceloven 116 At borgeren kan færdes ved egen hjælp i hjemmet med eller uden ganghjælpemidler Kriterier for bevilling At borgeren har væsentlig faldrisiko og færdes indendørs med rollator eller i kørestol At behovet ikke kan løses med slisker Indsatsen kan indeholde Fjernelse af dørtrin Retablering af dørtrin i lejebolig Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser. I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer. I indsatsen indgår ikke: Fjernelse af dørtrin til de rum i boligen, der ikke benyttes jævnligt Montering af tætningslister under døren I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig. I ejerbolig foretages ikke retablering. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det. 176

177 Lovgrundlag Serviceloven 116 Elevatorer, løfteplatforme, trappelifte og ramper Trappelifte/løfteplatforme til kørestole At borgeren vil være i stand til at fungere i boligen i kørestol på trods af udendørs og/eller indendørs niveauforskelle. Kriterier for bevilling At trappelift er nødvendig for at borgeren kan komme ind/ud af boligen eller for at komme rundt i boligen. At behovet ikke kan løses med løse eller fastmonterede ramper. At borgeren har et realistisk ønske om at blive boende i boligen på længere sigt. Der skal vurderes, om boligen som helhed er egnet, eller om behovet mere hensigtsmæssigt vil kunne løses ved flytning til anden bolig. Indsatsen kan indeholde Kørestolslift/løfteplatform ved adgang til boligen. Kørestolslift/løfteplatform ved indendørs niveauforskelle. Reparation, hvis kørestolsliften/løfteplatformen er bevilget som udlån. Lovpligtigt serviceeftersyn. Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser. I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer. I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig. I ejerbolig foretages ikke retablering med mindre kommunen ønsker trappeliften retur. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det. Gladsaxe Kommune bevilger som udgangspunkt kørestolslift/løfteplatform som udlån. Der skal foretages lovpligtigt serviceeftersyn jf. leverandørens anvisning. 177

178 Elevatorer, løfteplatforme, trappelifte og ramper Trappelifte med stolesæde Lovgrundlag Serviceloven 116 At borgeren er i stand til at fungere i boligen på trods af udendørs og/eller indendørs niveauforskelle Kriterier for bevilling At stoleliften er nødvendig for at borgeren kan komme ind/ud af boligen eller for at komme rundt i boligen At borgeren skal have et realistisk ønske om at blive boende i boligen på længere sigt Der skal vurderes, om boligen som helhed er egnet, eller om behovet mere hensigtsmæssigt vil kunne løses ved flytning til anden bolig Indsatsen kan indeholde Særlige ved udendørs adgangsforhold til boligen Stolelift ved indendørs niveauforskelle Lovpligtigt serviceeftersyn Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser. I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer. I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. Hvis stoleliften opsættes på et fælles trappeareal, skal byggemyndighederne kontaktes med henblik på afklaring af, om der skal søges byggetilladelse. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig I ejerbolig bevilges trappeliften som udgangspunkt som hjælp til indretning, så borgeren har ejendomsretten over liften, og der ydes ikke støtte til lovpligtig serviceeftersyn eller retablering Der skal foretages lovpligtigt serviceeftersyn jf. leverandørens anvisning. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det. 178

179 Lovgrundlag Serviceloven 112 Elevatorer, løfteplatforme, trappelifte og ramper Trappekører/hjælpermanøvreret At borgeren kan blive hjulpet op og ned ad trapper siddende i kørestol. Kriterier for bevilling At der er tale om et hyppigt behov for at komme ind/ud af boligen At borgeren har et realistisk ønske om at blive boende i boligen på længere sigt At behovet ikke kan løses af Movia eller anden leverandør, der stiller trappekører til rådighed Det er ikke tilstrækkeligt, at behovet opstår ved besøg hos familie, venner m.m. Der skal vurderes, om boligen som helhed er egnet, eller om behovet mere hensigtsmæssigt vil kunne løses ved flytning til anden bolig Indsatsen kan indeholde Trappekører til manuel kørestol Reparation Lovpligtigt serviceeftersyn, hvis leverandøren kræver det Hjælpemiddeldepotet Trappekøreren kan være vanskelig for hjælper at betjene. I nogle tilfælde kan det være relevant at betale for leje af en trappekører. 179

180 Elevatorer, løfteplatforme, trappelifte og ramper Ramper, transportable Lovgrundlag Serviceloven 112 At borgeren vil blive i stand til at klare indendørs eller udendørs niveauforskelle ved egen hjælp eller med hjælper. Kriterier for bevilling At rampen er nødvendig for at udjævne niveauforskelle i og ved boligen Det er en betingelse, at det ikke er billigere at etablere faste ramper Indsatsen kan indeholde Letvægtsramper Standardramper Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt, hvis borgeren benytter hjælpemidlet uden hjælp fra andre. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20. Ejendomscentret kan give dispensation for denne hældning. 180

181 Elevatorer, løfteplatforme, trappelifte og ramper Ramper, faste Lovgrundlag Serviceloven 116 Kriterier for bevilling At borgeren bliver i stand til at klare indendørs eller udendørs niveauforskelle ved egen hjælp eller med hjælper Rampe er nødvendig for at udjævne niveauforskelle i og ved boligen. Indsatsen kan indeholde Standardramper Specialfremstillede ramper Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser. I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer. Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20. Ejendomscentret kan give dispensation for denne hældning. I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig I ejerboliger foretages ikke retablering med mindre kommunen ønsker rampen retur. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det 181

182 Lovgrundlag Serviceloven 116 Sikkerhedsudstyr til boligen og andre lokaler Skridsikre materialer til gulve og trapper Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde At borgeren kan færdes sikkert på badeværelset. At borgeren har stor faldrisiko på badeværelset. Det er en forudsætning, at behovet ikke kan løses ved hjælp af skridsikre måtter i standard eller specielle mål. Påføring af anti-skridt belægning på badeværelse. Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser. I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer. Bademåtter indgår ikke i indsatsen. 182

183 Opbevaringsmøbler Lovgrundlag Serviceloven 116 Køkkenelementer, højdeindstillelige At borgeren bliver i stand til at klare huslige funktioner ved egen hjælp. Kriterier for bevilling At borgeren har et hyppigt behov for at varetage opgaver i køkkenet At borgerens behov ikke kan afhjælpes ved at benytte højdeindstillelig arbejdsstol Indsatsen kan indeholde Elektrisk højdeindstillelige køkkenelementer Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end den Gladsaxe Kommune anviser, kan det medføre egenbetaling. Det samme gælder, hvis borgeren ønsker at benytte andre materialer end dem, kommunen anviser. I lejeboliger er det en forudsætning for frit valg, at boligselskabet/udlejer godkender borgerens valg af håndværker og produkt. Det er borgeren selv, der aftaler med boligselskab/udlejer. I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig. I ejerboliger foretages ikke retablering med mindre kommunen ønsker hjælpemidlet retur. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det. 183

184 Tryksårsforebyggende hjælpemidler Lovgrundlag Serviceloven 112 Kriterier for bevilling Puder, tryksårs-forebyggende At modvirke dannelse eller forværring af allerede opstået tryksår. At borgeren har tryksår eller har en lidelse, som gør, at borgeren har risiko for at udvikle tryksår. Indsatsen kan indeholde Skumpuder Vandpuder Gelépuder Luftpuder Specielle lejringspuder (hoftepuder, hælpuder m.m.) Reparation Tilbehør til pude: Inkontinensbetræk Ekstra betræk Hjælpemiddeldepotet Nogle puder skal løbende justeres/kontrolleres for at give den relevante afhjælpning. 184

185 Tryksårsforebyggende hjælpemidler Lovgrundlag Serviceloven 112 Madrasser, tryksårs-forebyggende At modvirke dannelse eller forværring af allerede opstået tryksår. Kriterier for bevilling At borgeren har tryksår, eller har en lidelse som medfører, at borgeren er tryksårstruet. At valg af madras i mellem- og højrisikogruppen træffes ud fra en faglig vurdering på baggrund af risikoscoring efter Braden skala. Indsatsen kan indeholde Skummadras Luftmadras, statisk Luftmadras, dynamisk, vekseltryk Topmadras i viscoelastisk skum Inkontinensbetræk Reparation Hjælpemiddeldepotet I indsatsen indgår ikke: Topmadras i almindelig skum Syntetisk - og medicinsk lammeskind Dynamiske madrasser kræver løbende vedligeholdelse. 185

186 Hjælpemidler til perceptionstræning Vægtdyne Lovgrundlag Serviceloven 112 At afhjælpe en indre psykisk uro hos adfærds- og opmærksomhedsforstyrrede borgere. et er at bedre borgerens funktionsniveau. Kriterier for bevilling I vurderingen af tildeling indgår: Der skal foretages en afprøvning af dynen i minimum 4 uger Der kan stilles krav om at borger skal afprøve medicinsk behandling og / eller afprøver pædagogiske tiltag for at bedre søvnen, inden vægtdyne kan komme i betragtning. Det indgår i vurderingen, om de medicinske behandlingstilbud er uden alvorlige bivirkninger. Dynen kan bevilges, hvis det efter afprøvningen fremgår, at den i væsentlig grad afhjælper den nedsatte funktion ved en bedre indlæring, koncentration og social kompetence Indsatsen kan indeholde Kugledyne Kastanjedyne Kædedyne Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. Udskiftning af betræk indgår ikke i indsatsen. Borgeren eller pårørende/hjælpere forventes at samarbejde omkring udfyldelse af spørgeskema og beskrivelse af, i hvilken udstrækning, dynen afhjælper den nedsatte funktion. 186

187 Hjælpemidler til cirkulationsbehandling Kompressionsudstyr Lovgrundlag Serviceloven 112 At borgeren kompenseres for gener/væskeophobning i arme eller ben. Kriterier for bevilling Der skal foreligge lægelig dokumentation for, at der er tale om et kronisk lymfødem, hvor sygehusbehandlingen er ophørt Der bevilges billigst egnede pumpe til afhjælpning af behovet Der skal foreligge en beskrivelse af, i hvilken udstrækning kompressionspumpen afhjælper en nedsat funktionsevne Der skal foreligge en beskrivelse af på hvilke områder, kompressionspumpen letter den daglige tilværelse Indsatsen kan indeholde Pulserende kompressionssystem/pumpe, arm Pulserende kompressionssystem/pumpe, ben Manchetter til arm eller ben og udskiftning af manchetter Reparation af pumpe Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. 187

188 Hjælpemidler til kommunikation og information Ikke-optiske læsehjælpemidler Bladvendere Lovgrundlag Serviceloven 112 At borgeren kan læse bøger og/eller aviser ved egen hjælp. Kriterier for bevilling At borgeren har et hyppigt behov for at læse At borgerens behov ikke kan afhjælpes gennem daisyafspiller Indsatsen kan indeholde Elektrisk bladvender Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. Ikke-optiske læsehjælpemidler Læsestativ Lovgrundlag Serviceloven 112 At borgeren kan læse bøger og aviser ved egen hjælp. Kriterier for bevilling At borgeren, på grund af nedsat kraft, ikke kan holde en bog længere tid ad gangen At behovet ikke kan afhjælpes på anden måde, eksempelvis gennem bevilling af daisy-afspiller Indsatsen kan indeholde Læsestativ Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. 188

189 Kommunikationsudstyr Stemmeforstærker Lovgrundlag Serviceloven 112 Kriterier for bevilling At borgeren bliver i stand til at kommunikere mundtligt, på trods af svag stemme. At borgeren ikke kan opnå en funktionel, mundtlig kommunikation gennem taletræning. Indsatsen kan indeholde Stemmeforstærker Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. Kommunikationscentrene kan foretage afprøvning af egnet model. 189

190 Kommunikationsudstyr Lovgrundlag Serviceloven 112 Telefoner med specielle funktioner At borgere med nedsat syn eller svært nedsat håndfunktion får mulighed for at kunne klare telefonopringning uden hjælp fra andre. Kriterier for bevilling Der skal være tale om et væsentligt behov, der ikke kan afhjælpes på anden vis. Telefon med store taster: Borgeren skal opfylde betingelserne for medlemskab af Dansk Blindesamfund. Håndfri telefon: Borgere, der på grund af svært nedsat håndfunktion ikke i stand til at betjene telefonen. Indsatsen kan indeholde Telefon med store taster Håndfri telefon, der efter flere ring automatisk løfter røret Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. I indsatsen indgår ikke: Telefon, der kan købes i almindelig handel Drift og vedligeholdelse Afprøvning af håndfri telefon kan foretages i samarbejde med Kommunikationscentret og TDC Handicapservice. 190

191 Syn og kommunikation Synshjælpemidler Lovgrundlag Serviceloven 112 At give borgere, med nedsat eller manglende syn, mulighed for aktiv deltagelse og indflydelse på dagligdagen Kriterier for bevilling Der skal foreligge indstilling med dokumentation for, i hvilken udstrækning borgerens synsnedsættelse i væsentlig grad kan afhjælpes For briller og kontaktlinser er der lovbestemte indikationer Indsatsen kan indeholde Optiske synshjælpemidler: Briller og kontaktlinser Bandagelinser (beskyttelse af øjet) IKT-hjælpemidler Tekstforstørrende apparat (CCTV) Lup Kikkertbrille Reparation Øvrige hjælpemidler, der kompenserer for nedsat syn: Lydoptager og afspiller i daisyformat Digital optager Notatbåndoptager Punktskriftmaskine Vægte med syntetisk tale Armbånds- og lommeur Tv-skærm lup Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet eller Kommunikationscentrene i Region Hovedstaden kan det medføre egenbetaling. CD afspillere med mulighed for at afspille mp3-filer indgår ikke i indsatsen. Hjælpemidlerne kan indgå i en ydelsespakke, som Kommunikationscentret tilbyder ud fra en udredning af borgerens funktionsbehov. For nogle af hjælpemidlerne har Kommunikationscentret genbrugsordning. Ved behov bevilges specialundervisning for at få fuldt udbytte af hjælpemidlet. 191

192 Kommunikation og information Høretekniske hjælpemidler Lovgrundlag Serviceloven 112 At give borgere, med nedsat eller manglende hørelse, mulighed for aktiv deltagelse og indflydelse på dagligdagen Kriterier for bevilling Der skal foreligge indstilling med dokumentation for i hvilken udstrækning, borgerens hørenedsættelse i væsentlig grad kan afhjælpes Indsatsen kan indeholde Forstærker telefon Alarmsystemer (trådløse eller trådede) Vækkesystemer Teleslynger til radio og tv Halsslynge til mobiltelefon Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. Forbrugsgoder, der betragtes som sædvanligt indbo (fx telefon, vækkeur), indgår ikke i indsatsen. Hjælpemidlerne kan indgå i en ydelsespakke, som Kommunikationscentret tilbyder ud fra en udredning af borgerens funktionsbehov. Ved behov bevilges specialundervisning for at få fuldt udbytte af hjælpemidlet. 192

193 Kommunikation og information Læse-stave hjælpemidler Lovgrundlag Serviceloven 112 og 113 Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde At give borgere, med skriftsproglige vanskeligheder, mulighed for aktiv deltagelse og indflydelse på dagligdagen. Der skal foreligge indstilling med dokumentation for i hvilken udstrækning, borgerens læse- stavevanskeligheder i væsentlig grad kan afhjælpes. IKT-hjælpemidler fx oplæsningsprogrammer, ordforslagsprogrammer, talegenkendelse og andre hjælpemidler, der kan kompensere for borgerens skriftsproglige vanskeligheder. Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet eller Kommunikationscentrene i Region Hovedstaden, kan det medføre egenbetaling. Forbrugsgoder, der betragtes som sædvanligt indbo (fx scanner og pc), indgår ikke i indsatsen. Hjælpemidlerne kan indgå i en ydelsespakke, som Kommunikationscentret tilbyder ud fra en udredning af borgerens funktionsbehov. Ved behov bevilges specialundervisning for at få fuldt udbytte af hjælpemidlet. 193

194 Kommunikation og information Kognitive hjælpemidler Lovgrundlag Serviceloven 112 At kompensere for borgerens nedsatte eller manglende kognitive funktioner. At give borgere, med nedsatte kognitiv funktionsevne, mulighed for aktiv deltagelse og indflydelse på dagligdagen. Kriterier for bevilling Der skal foreligge dokumentation for i hvilken udstrækning, borgerens kognitive vanskeligheder i væsentlig grad kan afhjælpes Elektroniske kalendere kan bevilges uden afprøvning på baggrund af positiv indstilling fra demenskoordinator Indsatsen kan indeholde Kalendere og huskesystemer som software Elektroniske kalendere og huskesystemer IKT-hjælpemidler Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet eller Kommunikationscentrene i Region Hovedstaden, kan det medføre egenbetaling. Forbrugsgoder, der betragtes som sædvanligt indbo (fx smartphones og tablets), indgår ikke i indsatsen. Hjælpemidlerne kan indgå i en ydelsespakke, som Kommunikationscentret tilbyder ud fra en udredning af borgerens funktionsbehov. Ved behov bevilges specialundervisning for at få fuldt udbytte af hjælpemidlet. 194

195 Kommunikation anfaldsalarm Epilepsialarm Lovgrundlag Serviceloven 112 At borgere kan alarmere om et epileptisk anfald og få hjælp, selvom de ikke selv er i stand til at tilkalde hjælp. Kriterier for bevilling At borger ikke selv kan tilkalde hjælp ved epileptisk anfald. At der ved epileptiske anfald er brug for akut hjælp. Hjælpen kan være at anfaldene skal stoppes med medicin for at borgeren ikke kommer til skade eller for at forebygge hjerneskade. Der lægges vægt på anfaldets karakter, herunder farlighed, og ikke alene anfaldshyppighed. Indsatsen kan indeholde Epilepsialarm Reparation Der er frit valg af leverandør og produkt. Hvis borgeren ønsker en anden leverandør end Hjælpemiddeldepotet, kan det medføre egenbetaling. Der bevilges ikke epilepsialarm til registrering af anfald med henblik på regulering af medicin. Der bevilges ikke epilepsialarm som en borger skal forsynes med som led i behandling på hospital eller som led i fortsættelse af den iværksatte behandling. Der bevilges ikke epilepsialarm alene for at øge tryghed for borger eller pårørende. 195

196 Specialundervisning Specialundervisning for voksne Lovgrundlag Lov om Specialundervisning for voksne Bekendtgørelse nr. 787 af 15. juni 2015 At afhjælpe eller begrænse virkningerne af borgerens funktionsnedsættelse, og forbedre borgerens mulighed for at benytte kompenserende strategier, metoder og hjælpemidler. Undervisningen skal give borgeren mulighed for et mere aktivt liv, samt mulighed for deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre. Kriterier for bevilling At borgeren er over den undervisningspligtige alder og har behov for en særligt tilrettelagt undervisning og rådgivning, for at afhjælpe eller begrænse virkningerne af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Der skal foreligge en udredning af borgerens behov for kompenserende specialundervisning og/eller specialpædagogisk bistand, der er nødvendig for, at borgeren kan få udbytte af undervisningen. Af udredningen skal det fremgå, i hvilket omfang den ansøgte specialundervisning vil afhjælpe borgerens funktionsnedsættelse. Der skal foreligge en undervisningsplan, som er udfærdiget i samråd med borgeren, med beskrivelse af mål, indhold og omfang. Indsatsen kan indeholde Særligt tilrettelagt specialundervisning Specialpædagogisk bistand, herunder rådgivning og vejledning til deltageren og dennes pårørende m.fl. Nødvendige undervisningsmaterialer og hjælpemidler Befordring efter behov Indsatsens omfang beror på en individuel tilrettelagt undervisningsplan, udarbejdet i samråd med borgeren, og med klare mål, indhold og omfang. Det vurderes løbende hvorvidt borgeren profiterer af undervisningsforløbet. Vurderes det, at fortsat undervisning ikke kan afhjælpe funktionsnedsættelsen yderligere, skal undervisningen ophøre. Ved ophør ydes der vejledning til borgeren om eventuelle andre relevante tilbud. Undervisningsforløbet afsluttes med en evalueringsrapport fra udbyder, hvor det fremgår, i hvilket omfang målene er nået. Borgeren kan selv henvende sig hos en udbyder af specialundervisning og få foretaget udredning af sine behov, men kommunen vælger leverandør af indsatsen. På hjerneskadeområdet skal kommunen give tilsagn til en udredning. 196

197 Specialundervisning/specialpædagogisk bistand udbydes af: Specialskoler for voksne Kommunikationscentre Udbydere som drives af regionerne efter aftale med kommunen Private udbydere/talepædagoger I indsatsen indgår ikke: Indsatser som borgeren kan modtage efter anden lovgivning, og med samme formål Undervisning efter FVU lovgivningen (forberedende voksenundervisning) eksempelvis undervisning af voksne ordblinde Undervisning under indlæggelse på hospital Prøveforberedende undervisning eller uddannelse med på forhånd fastlagte generelle mål Visitationen træffer afgørelse i forhold til borgere med: Bevægelseshandicap Synsnedsættelse Tale- stemme og sprogvanskeligheder Hørenedsættelse Erhvervet hjerneskade Social- og Handicapafdelingen træffer afgørelse i forhold til borgere under 65 år med: Personlighedsmæssige, psykiatriske og sociale vanskeligheder Psykisk udviklingshæmning/generelle indlæringsvanskeligheder Visitationen træffer afgørelse i forhold til borgere over 65 år med: Personlighedsmæssige, psykiatriske og sociale vanskeligheder Psykisk udviklingshæmning/generelle indlæringsvanskeligheder Genoptræning efter Serviceloven 197

198 Kørsel Kørsel Lovgrundlag Serviceloven 117 Kørsel til fritidsundervisning og klubber Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde At give borgere, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, mulighed for at deltage i sociale aktiviteter Kørsel ydes til pensionister, der ikke kan benytte offentlige transportmidler, herunder Flextur, på grund af funktionsnedsættelse. Borgeren skal være bevilget ganghjælpemiddel eller kørestol eller der skal foreligge dokumentation, der godtgør, at offentlige transportmidler/flextur ikke kan benyttes. Som hovedregel ydes ikke kørsel: Hvis der er en bil i husstanden, der kan benyttes Hvis borgeren er berettiget til støtte til køb af bil efter servicelovens 114 Hvis borgeren er bevilget el-kørestol/ -scooter, der kan dække behovet Kørsel inden for Gladsaxe Kommune til: Fritidsundervisning under AOF, FOF, GOF og IBOS (Instituttet for Blinde og Svagsynede) SUKA Rollatorhold Pensionistklubber Der kan maksimalt bevilges kørsel til én klub/fritidsundervisning om ugen. Ud over dette kan der bevilges kørsel til rollatorhold (senioridræt) én gang om ugen. Løbende bevilling gives til pensionistklubber. Det betyder, at borgeren ikke skal søge om kørsel hvert år, hvis der ikke er ændringer i medlemskabet af pensionistklubben. Privat leverandør Kørsel i dårligt vejr, fx glat føre, kraftig regn eller hård blæst, indgår ikke i indsats. Borgeren henvises til at benytte Flexhandicap. Kørsel af ledsager indgår ikke i indsatsen. Borgeren har en egenbetaling, svarende til takstblad for Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen. Til IBOS og SUKA aktiviteter kan der bevilges kørsel uden for Gladsaxe Kommunes grænser, hvis der ikke findes et egnet tilbud i Gladsaxe Kommune. 198

199 Kørsel Lovgrundlag Serviceloven 117 Kørsel til træning efter Serviceloven Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde At kompensere for en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. At give mulighed for befordring til og fra træningscenter når egen transport ikke er mulig. Kørsel ydes til visiterede borgere, der ikke kan benytte offentlige transportmidler, herunder Flextur, på grund af funktionsnedsættelse. Kørsel inden for Gladsaxe Kommune til visiteret tilbud: Vedligeholdende træning eller genoptræning efter serviceloven Vederlagsfri fysioterapi Rehabiliterende plads som alternativ til indlæggelse, hvis borger ikke kan transportere sig selv Kørsel uden for Gladsaxe Kommune til visiterede tilbud kan ydes, hvis et egnet tilbud ikke findes i Gladsaxe Kommune. Privat leverandør Kørsel af ledsager indgår ikke i indsatsen. Borgeren har egenbetaling til kørsel til vedligeholdende træning, genoptræning eller vederlagsfri fysioterapi efter Serviceloven, svarende til takstblad for Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen. 199

200 Kørsel Kørsel til genoptræning efter Sundhedsloven Lovgrundlag Sundhedsloven 170 og 172 Indsatsen dækker borgerens behov for hjælp til at komme frem og tilbage til genoptræning, når egen transport ikke er mulig. Kriterier for bevilling Kørsel ydes til visiterede borgere, der ikke kan benytte offentlige transportmidler, herunder Flextur, på grund af funktionsnedsættelse. Indsatsen kan indeholde Kørsel inden for Gladsaxe Kommune til visiteret tilbud genoptræning ifølge Genoptræningsplan Kørsel til tværkommunalt kræfttilbud Privat leverandør Kørsel til ledsager indgår ikke i indsatsen. 200

201 Kørsel Kørsel til behandling Lovgrundlag Serviceloven 117 Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde At give borgere, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, mulighed for kørsel til visse behandlingstilbud. Kørsel ydes til pensionister, der ikke kan benytte offentlige transportmidler på grund af den varige nedsatte funktionsevne. Borgeren skal være bevilget ganghjælpemiddel eller kørestol, eller der skal foreligge dokumentation, der godtgør, at offentlige transportmidler/flextur ikke kan benyttes. Behandlingen skal være tilskudsberettiget efter Sundhedsloven. Som hovedregel ydes ikke kørsel: Hvis der er en bil i husstanden, der kan benyttes Hvis borgeren er berettiget til støtte til køb af bil efter servicelovens 114 Hvis borgeren er bevilget el-kørestol/ -scooter, der kan dække behovet Kørsel inden for Gladsaxe Kommune: Uden lægehenvisning: o Kiropraktik o Tandlæge Med lægehenvisning: o Fysioterapi o Psykolog o Fodterapi (kun i forbindelse med diabetes og/eller neglebøjlebehandling) Løbende bevilling gives maksimalt for et år ad gangen. Privat leverandør I indsatsen indgår ikke kørsel, der dækkes af anden lovgivning, fx kørsel til: Praktiserende læger Speciallæger Lægelaboratorier Sygehuse/hospitaler er m.fl. i forbindelse med afprøvning/afhentning af hjælpemidler Optikere Kørsel i dårligt vejr, fx glat føre, kraftig regn eller hård blæst, indgår ikke i indsats. Borgeren henvises til at benytte Flexhandicap Kørsel uden for Gladsaxe Kommune til visiterede tilbud kan ydes, hvis et egnet tilbud ikke findes i Gladsaxe Kommune eller 201

202 hvis borgerens bopæl ligger tæt på behandlingsstedet i nabokommunen. 202

203 Kørsel Kørsel til arbejde Lovgrundlag Serviceloven 117 Kriterier for bevilling Indsatsen kan indeholde At give borgere, med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, mulighed for at komme til/fra deres arbejde Borgeren skal være bevilget ganghjælpemiddel eller kørestol, eller der skal foreligge lægelig dokumentation, der godtgør, at offentlige transportmidler, herunder Flextur ikke kan benyttes. Som hovedregel ydes ikke kørsel: Hvis borgeren modtager social pension Hvis der er en bil i husstanden, der kan benyttes Hvis borgeren er berettiget til støtte til bil efter servicelovens 114 Hvis borgeren efter servicelovens 112/113 er bevilget elkørestol/-scooter, der kan dække behovet Kørsel til og fra arbejde, max. 20 km hver vej. Løbende bevilling gives for et år ad gangen. Privat leverandør Kørsel af ledsager indgår ikke i indsatsen. Egenbetaling svarende til et rejsekort afhængig af afstand Fravigelser af hovedreglen for kriterier for tildeling af kørsel kan fx være I forbindelse med nødvendig reparation af bil på værksted I ventetid på særlig indretning af handicapbil 203

204 Kørsel Kørsel til aktivitets- og samværstilbud for voksne med særlige behov 65+ Lovgrundlag Serviceloven 105, stk. 2 samt Bekendtgørelse nr. 483 af 19. maj 2011 At borgere, som ikke er i stand til at færdes alene i trafikken, og som ikke kan oplæres ved hjælp af trafiktræning, hjælpes til at komme til og fra aktivitets- og samværstilbud visiteret efter Serviceloven 104. Kriterier for bevilling Vejledende funktionsniveau fra C2-lav Indsatsen kan indeholde Kørsel med billigst egnede befordringsmiddel. Fx taxa eller handicapkørsel. Der foretages opfølgning minimum en gang hvert andet år. Privat leverandør. Indsatsen leveres kun mellem borgerens hjem og aktivitets- og samværstilbuddet. Der er ingen brugerbetaling for borgere i aktivitets- og samværstilbud ( 104). 204

205 Kørsel Støtte til køb af bil Lovgrundlag Serviceloven 114 Kriterier for bevilling At give mulighed for at kunne færdes udendørs til og fra arbejde, til og fra uddannelsessted eller i forbindelse med daglige aktiviteter Støtte til køb af bil ydes på grundlag af en samlet vurdering af ansøgers helbredsmæssige og sociale forhold, samt ansøgers manglende evne til at færdes. Det er en betingelse for at opnå støtte, at der er behov for kørsel: til og fra et arbejde, hvor ansøgeren skaffer sig et væsentligt bidrag til sin og eventuelle families forsørgelse, til og fra en uddannelse, der ud fra et overordnet tilrettelagt uddannelsesforløb sigter mod fremtidige arbejds- og indtægtsmuligheder, eller i tilfælde, hvor ansøgeren har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. Der kan ikke indstilles positivt til bilstøtte, hvis det samlede kørselsbehov ud fra en vurdering af alder, almene tilstand og forhold i øvrigt kan tilgodeses ved andre ordninger. Det er f. eks. ordninger om individuel kørselsordning efter servicelovens 117, handicapkørsel ud fra lov om trafikselskaber, Flextur eller elektrisk kørestol/el-scooter Indsatsen kan indeholde Støtte til køb af bil, der ydes som rentefrit lån til billigst egnede bil Afdragsfritagelse Særlig indretning af bil, i henhold til krav i kørekortet og i forhold til nedsat funktionsevne Reparation, udskiftning og afmontering af særlig indretning Tilskud til betaling af køreundervisning Afdragsfrihed under uddannelse Der rejses kontrolsag, hvis der er væsentlige ændringer i sociale eller økonomiske forhold. Private bilfirmaer og bil opbygger. Som udgangspunkt skal afgørelsen om billigst egnede bil følges. Borgeren kan bruge støtten til køb af en anden model, mod afholdelse af en eventuel merudgift. Det er en betingelse, at den valgte bil opfylder ansøgerens behov. I indsatsen indgår ikke: Drift, vedligeholdelse og reparation af bilen. Kaskoforsikring af bilen Som udgangspunkt skal halvdelen af lånet tilbagebetales i månedlige afdrag over en seks års periode. Den anden halvdel 205

206 af lånet nedskrives hver måned med 1/72. For personer, hvis indkomstgrundlag overstiger et fastsat beløb, forhøjes den del af lånet, der skal tilbagebetales med 20 % af den del, der overstiger indkomstgrundlaget. Ved lån til bil til befordring af barn, anvendes barnets indkomstgrundlag. Som hastesag prioriteres: Ansøgere med hurtigt fremadskridende lidelser Ansøgning om særlig indretning, der gør det vanskeligt at benytte nuværende bil Ansøgere med store transportudgifter til og fra arbejde eller uddannelse Der vil normalt tidligst kunne bevilges støtte til udskiftning af bil efter seks år. Genbevilling: Der kan anvendes en forenklet procedure, hvor afgørelsen træffes uden, at der indhentes yderligere oplysninger. Proceduren kan anvendes, hvis borgerens funktionsnedsættelse og kørselsbehov i al væsentlighed er uændret siden sidste afgørelse, og borgeren underskriver en tro og love erklæring. Forældre og plejeforældre kan søge støtte til køb af bil på deres barns vegne, men det er barnet, der skal fremstå som ansøger, og det er barnets funktionsevne og kørselsbehov, der er afgørende for, om der kan ydes støtte til bil. Ansøger skal underskrive et gældsbrev på lånets pålydende. Er støtten til bil givet til et barn, skal låneoptagelsen godkendes af Statsforvaltningen. Forældrene skal underskrive en friholdelseserklæring, hvilket indebærer, at de som værge for barnet, vil friholde dette for ethvert personligt ansvar i forbindelse med erhvervelsen af bil. 206

207 Bilag Bilag 1: Lovgrundlag Gladsaxe Kommunes tilbud på trænings- og plejeområdet hviler på Serviceloven, Sundhedsloven og Lov om almennyttige boliger. Organisering og udførsel af hjælp hviler på Lov om frit valg. Der henvises i de enkelte standarder til lovgrundlaget for indsatsen. Dette bilag samler op på de relevante lovparagraffer, og præsenterer den lovtekst der henvises til. Skema 1.1: Oversigt over relevant lovgivning Lov Serviceloven (SEL) Sundhedsloven (SUL) Lov om almene boliger Lov om specialundervisning for voksne Beskrivelse I kvalitetsstandarderne fra Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen beskrives tilbud til borgere med behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, jf. Serviceloven 1. I Serviceloven 1, stk. 2-3 beskrives det overordnede formål med tildeling af indsatser efter loven. et danner grundlag for tildeling af indsatser efter Gladsaxe kommunes Kvalitetsstandarder for Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen. 1. et med Serviceloven er at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 2. et med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig og klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie og på den enkeltes ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt for den enkelte. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. 1. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed, samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. 2. Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for let og lige adgang til sundhedsvæsenet, behandling af høj kvalitet, sammenhæng mellem indsatserne, valgfrihed, let adgang til information, et gennemsigtigt sundhedsvæsen og kort ventetid på behandling. 5 b. Almene boligorganisationer har som formål at stille passende boliger til rådighed for alle, med behov herfor, til en rimelig husleje samt at give beboerne indflydelse på egne boligforhold. Specialundervisning for voksne er et tilbud til personer med fysiske eller psykiske handicap jf. Lovbekendtgørelse 787 af 15/ Tilbuddet, der indeholder undervisning og specialpædagogisk bistand, tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende 207

208 Lov Lov om frit valg Beskrivelse specialundervisning). Specialundervisning skal bidrage med metoder og hjælpemidler, som kan kompensere handicappet og give nye muligheder for deltagelse i samfundslivet. Specialpædagogisk bistand skal bidrage med den ekstra hjælp, der behøves for at få udbytte af specialundervisningen. Der kan være tale om handicap som følge af fysiske funktionsnedsættelser, for eksempel: Hørevanskeligheder. Synsvanskeligheder. Kommunikations-/talevanskeligheder. Bevægelsesvanskeligheder. Hukommelsesvanskeligheder. Der kan også være tale om psykiske handicap, for eksempel: Psykisk udviklingshæmning. Sindslidelser. Personlighedsmæssige, psykiatriske og psykiske vanskeligheder. I 2003 trådte Lov om frit valg (servicelovens 91-93) i kraft, og det blev i den forbindelse et lovkrav, at myndighedsfunktionen og udførerfunktionen skulle være organisatorisk adskilt. Loven omfatter ydelserne personlig pleje, madservice, madservice uden udbringning til hjemmet og øvrig praktisk hjælp. Tildeling og udførelse af indsatser beskrevet i kvalitetsstandarderne er derfor organiseret i en Bestiller-Udfører-Modtager-model (BUM-model) i Gladsaxe Kommune. et med BUM-modellen er at sikre borgernes retssikkerhed, at borgeren sikres hjælp, og at alle stilles lige efter loven. Med en BUM-model er tildeling/bestilling af indsatser til borgerne organisatorisk adskilt fra udførelse af indsatserne. BUM kan beskrives således: (B)estiller er en visitator/ sagsbehandler, der efter dialog med borgeren bevilliger, eller giver afslag, på baggrund af en ansøgning om hjælp til borgeren i overensstemmelse med kommunens fastlagte serviceniveau og en konkret og individuel vurdering. (U)dfører, tilrettelægger og udfører indsatsen med borgeren. Udfører skal levere indsatserne på en så fleksibel og effektiv måde som muligt, og skal efterleve kommunens kvalitetskrav for udførelse af indsatserne. (M)odtager er borgere, der modtager indsatser fra kommunen. I skema 1.2 er de enkelte paragraffer og underlagte standarder præsenteret. Primær lov henfører til den primære lovgivning der ligger til grund for tilbuddet, mens sekundær lov henviser til yderligere lovgrundlag. For hver paragraf er der indsat lovgivningens tekst, og under de relevante tilbud der knytter op til denne paragraf. For tilbuddene er også angivet, om de hører under afsnittene træning og pleje (Tr.), voksne med særlige behov 65 + (Vsb.) eller hjælpemidler (Hj.m.). Skema 1.2: Oversigt over lovgrundlag for tilbud Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Serviceloven (SEL) 81 et med at yde støtte efter denne lov til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer er at sikre, at den enkelte får en 208

209 Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Serviceloven (SEL) sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes behov. Støtten skal ydes med det formål at styrke den enkeltes egne muligheder og eget ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt for den enkelte. Desuden er formålet at medvirke til at sikre, at den enkelte kan fastholde sit aktuelle funktionsniveau, og at yde kompensation, omsorg og pleje. Indsatserne til voksne skal således 1) forebygge, at den enkeltes problemer forværres, 2) understøtte den enkeltes muligheder for at fastholde egne ressourcer eller fremme øget selvstændighed samt forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion, 3) forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje, 4) fremme inklusion i samfundet, herunder medvirke til at øge den enkeltes mulighed for deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og sociale relationer, og 5) sikre en helhedsorienteret støtte med tilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov. 82 Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet, jf. 81, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan inddrages i varetagelsen af interesserne for en person med betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, om der er behov for at bede statsforvaltningen om at beskikke en værge efter værgemålsloven. 82 a Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen iværksætte eller give tilskud til tilbud om tidsbegrænset individuel hjælp, omsorg eller støtte samt tidsbegrænset individuel optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Tilbuddet kan gives i op til 6 måneder. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at tilbuddet vil kunne forbedre modtagerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Tilbud om gruppebaseret hjælp og støtte 82 b Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen iværksætte eller give tilskud til tilbud om tidsbegrænset individuel hjælp, omsorg eller støtte samt tidsbegrænset individuel optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Tilbuddet kan gives i op til 6 måneder. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at tilbuddet vil kunne forbedre modtagerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 209

210 Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Serviceloven (SEL) Tilbud om individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte. Der henvises til c Kommunalbestyrelsen kan oprette og drive sociale akuttilbud. Oprettelse og drift kan ske i samarbejde med andre kommuner, regioner og private leverandører. Stk. 2. et med et socialt akuttilbud er at tilbyde personer med psykiske lidelser akut støtte, omsorg og rådgivning. Hjælp og støtte etableret i samarbejde med frivillige Sociale akuttilbud 82 d Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen tilbyde støtte efter 82 a og 82 b etableret i samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at deltagelse i sådanne tilbud vil kunne forbedre det aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«. Hjælp og støtte etableret i samarbejde med frivillige 83a Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter 83, stk. 1. Vurderingen skal være individuel og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov. Stk. 2. Rehabiliteringsforløbet, jf. stk. 1, skal tilrettelægges og udføres helhedsorienteret og tværfagligt. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte individuelle mål for rehabiliteringsforløbet i samarbejde med den enkelte modtager af forløbet. Stk. 3. De fastsatte mål og tidsrammen for rehabiliteringsforløbet skal indgå i en samlet beskrivelse af forløbet. Er der under rehabiliteringsforløbet behov for at ændre i målene, skal dette ske i samarbejde med modtageren. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde modtageren af et rehabiliteringsforløb den nødvendige hjælp og støtte under forløbet med henblik på at nå de fastsatte mål, jf. stk. 2. Hjælpen og støtten skal løbende tilpasses udviklingen i modtagerens funktionsevne. Hvis modtageren ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb, skal kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter 83, jf. 83, stk Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2. Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje. 85 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. 86 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. 210

211 Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Serviceloven (SEL) 87 Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de opgaver, der er nævnt i 83-85, i fornødent omfang kan varetages døgnet rundt. 91 Kommunalbestyrelsen skal skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efter 83 kan vælge mellem to eller flere leverandører af denne hjælp, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal for at opfylde forpligtelsen i medfør af stk. 1 som minimum 1. indgå kontrakt med to eller flere leverandører eller 2. tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis, som giver borgere, der er visiteret til hjælp efter 83, adgang til, at de pågældende borgere selv indgår aftale med en cvrregistreret virksomhed om hjælpens udførelse, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at en borger ikke kan modtage hjælpen efter stk. 2, nr. 2. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal vejlede de borgere, der modtager et fritvalgsbevis efter stk. 2, nr. 2, om ordningen. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter værdien af fritvalgsbeviset, jf. stk. 2, nr. 2, for hver af de ydelseskategorier efter 83, som kommunalbestyrelsen har besluttet at tilbyde i ordningen. Kommunalbestyrelsen afregner med den leverandør, som borgeren har valgt, jf. stk. 2, nr. 2, til den pris, der svarer til fritvalgsbevisets værdi, jf. stk. 6. Stk. 6. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om leverandørernes tilbagemeldingspligt, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og om kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af fritvalgsbeviset, jf. stk. 2, nr. 2, og regler om beregningsgrundlaget for og offentliggørelse af fritvalgsbevisets værdi. 94 En person, som er berettiget til hjælp eller støtte efter 83, kan vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af kommunalbestyrelsen, som herefter skal indgå kontrakt med den pågældende om omfang og indhold af opgaverne, om leverancesikkerhed, jf. 90, og om betaling m.v. 94 a Personer, der modtager hjælp efter 83, kan vælge en helt eller delvis anden hjælp end den, der er truffet afgørelse om, jf. 88 og 89. Det betyder, at der er mulighed for fleksibel hjemmehjælp for borgeren. En tilkendt ydelse, der fravælges efter 1. pkt., kan ikke efterfølgende kræves leveret efter Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter 83 og 84, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående person, som helt eller delvis passer den pågældende. Den nærtstående kan, medmindre vedkommende har indgået aftale om overførsel af tilskuddet efter stk. 4, højst varetage pasningsopgaven i 48 timer om ugen. Deles pasningsopgaven af flere nærtstående, der samtidig er tilskudsmodtagere, gælder 2. pkt. for de nærtstående tilsammen. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen dog beslutte, at en eller flere nærtstående kan varetage pasningsopgaven i mere end 48 timer om ugen. Stk. 4. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1-3, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er 211

212 Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Serviceloven (SEL) desuden en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærtstående, eller en forening eller privat virksomhed, der er godkendt af socialtilsynet i samråd med den pågældende. Stk. 5. I de situationer, hvor tilskudsmodtageren er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetalinger m.v. 96 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte. Stk. 2. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, eller en forening eller privat virksomhed, der er godkendt af socialtilsynet, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde borgerstyret personlig assistance til borgere, der ikke er omfattet af personkredsen efter stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er den bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp for borgeren. Stk. 4. I de situationer, hvor borgeren eller en nærtstående er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetaling m.v. 97 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år. Ledsagelsen tilbydes til personer, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2. Personer, der er visiteret til ledsagelse før folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, bevarer retten til ledsagelse efter overgang til folkepension. Stk. 3. En person, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede person. Stk. 4. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse efter stk. 1 eller stk. 2. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilbyde personer, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, at få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud til en ledsager, som de pågældende selv antager. Det er frivilligt for den berettigede at benytte tilbuddet. Stk. 6. Modtageren kan opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer herfor. 212

213 Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Serviceloven (SEL) Stk. 7. Modtagerens udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen kan dækkes med et beløb årligt efter gældende takst. Beløbet ydes af kommunalbestyrelsen efter anmodning fra modtageren. Stk. 8. Der kan ikke ydes ledsagelse efter denne bestemmelse til personer, der har hjælperordning efter 96. Stk. 9. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen. 98 Kommunalbestyrelsen skal i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde. 99 Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. 102 Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning. 104 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. 105 Kommunalbestyrelsen skal aflønne efter indsats under beskæftigelse efter 103 og 104. Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om løn m.v. efter stk. 1 og regler om støtte til befordringsudgifter i tilknytning til tilbud efter 103 og Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold 1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og 2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. 108 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Stk. 2. Personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen. Stk. 3. Retten til frit valg efter stk. 2 omfatter ret til, at ens ægtefælle, samlever eller registrerede partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal det tilbud, der gives efter stk. 1, være egnet til to personer. Hvis den pågældende person med handicap eller sindslidelse, jf. stk. 2, dør, har den efterlevende person ret til at blive boende. 213

214 Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Serviceloven (SEL) Stk. 4. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om betingelserne for at få tilbud om boform efter stk. 2. Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer med bopæl på Færøerne og personer med bopæl i Grønland i boformer, der er omfattet af stk. 1. Stk. 6. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om særlige sikkerhedsforanstaltninger i boformer, der er omfattet af stk. 1, og om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer i de boformer, der er omfattet af stk. 1, når disse personer 1) efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse, 2) i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse, eller 3) som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse. 112 Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne. Stk. 3. Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Stk. 4. Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler efter stk. 3 gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør. Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om 1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse, 2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og drift af et hjælpemiddel, 3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som naturalydelse, 4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler, herunder muligheden for udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution, og 5) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådighed som led i et botilbud. 214

215 Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Serviceloven (SEL) 113 Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Stk. 2. Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr. Stk. 3. Hjælpen udgør 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Stk. 4. Hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen, jf. stk. 1, de nødvendige merudgifter. Stk. 5. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen, jf. stk. 1, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån. Stk. 6. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om 1) afgrænsningen af de forbrugsgoder, der kan ydes hjælp til, og adgangen til genanskaffelse, og 2) i hvilket omfang modtageren selv skal betale en del af udgiften til reparation og drift af et forbrugsgode. 113 b Kommunalbestyrelsen kan yde støtte til hjælpemidler eller forbrugsgoder i en tidsbegrænset periode til personer med midlertidigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis betingelserne for støtte i 112, stk. 1 eller 113, stik 1 ø øvrigt er opfyldt. 114 Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad 1) vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil, 2) vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse uden brug af bil eller 3) forringer evnen til at færdes, i tilfælde hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. Stk. 2. Støtten efter stk. 1 ydes som et rentefrit lån inden for en ramme, der årligt bliver fastsat af ministeriet. Stk. 3. Foreligger der ganske særlige forhold i forbindelse med den nedsatte funktionsevne, kan der ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støtte efter stk. 1 og anskaffelsesprisen. Stk. 4. Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om 1) betingelserne for at opnå støtte efter stk. 1 og 3 og om vilkårene for støtte, herunder regler om personkredsen, som er berettiget til at opnå støtte, 2) fremgangsmåden i forbindelse med afprøvning og valg af bil, herunder om private aktørers deltagelse heri, 3) tilbagebetaling af lån og indkomstgrundlaget for tilbagebetalingen og om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån til bil som følge af manglende betalingsevne og som følge af frakendelse i forbindelse med ændringer i den fysiske eller psykiske funktionsevne eller forhold, der knytter sig dertil, 4) adgangen til at modtage støtte til udskiftning af en bil, hvortil der er ydet støtte, jf. stk. 1-3, herunder regler om fremgangsmåden i forbindelse med genbevilling af støtte til køb af bil og om anvendelse af provenu ved afhændelse af en bil, der tidligere er ydet støtte til, herunder i forbindelse med genbevilling af støtte til køb af en bil, 215

216 Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Serviceloven (SEL) 5) støtte til nødvendig indretning m.v., herunder i hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del af udgiften til indretningen, 6) i hvilket omfang der kan ydes tilskud til betaling af køreundervisning m.v., og 7) støtte til personer, der ved indrejse her i landet medbringer en bil, og 8) i hvilket omfang et barn eller en ung under 18 år, som er omfattet af personkredsen, jf. stk. 1, og som anbringes uden for hjemmet efter 52, stk. 3, nr. 7, kan bevare støtte til køb af bil eller få bevilget støtte til køb af bil. 116 Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Stk. 2. En person, der er tilkendt hjælp efter stk. 1, kan, hvis den pågældende ønsker at benytte en anden håndværker end den, som kommunalbestyrelsen har valgt, vælge selv at lade boligindretningen udføre og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have fået udført boligindretningen for hos den håndværker, som kommunen har valgt. På samme måde kan ansøgeren vælge andre materialer end dem, som kommunalbestyrelsen har anvist. Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om adgangen efter stk. 2 til at vælge håndværker og materialer i forbindelse med tilkendelse af hjælp til boligindretning, herunder om krav til håndværker samt om muligheden for at indgå aftale om tilbagelevering efter endt brug og aftale om reetablering og betingelserne herfor. Stk. 4. I de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen egnet som opholdssted, kan kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at der ikke kan anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov. Stk. 5. Personer, der modtager social pension, kan ikke få hjælp efter stk. 4, medmindre det drejer sig om personer, der har en hjælpeordning efter 96. Stk. 6. Ministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om, i hvilket omfang hjælp efter stk. 1, 2 og 4 skal tilbagebetales, herunder i hvilket omfang det tilbagebetalingspligtige beløb kan sikres ved pant i ejendommen. 117 Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 118 En person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse i hjemmet, skal ansættes af kommunalbestyrelsen, når 1) alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet eller plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde, 2) der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet og 3) kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende person, der passer den nærtstående. Stk. 2. Personen skal ansættes af den kommune, hvor den nærtstående bor. Lønnen er i henhold til statens takstblad. Der betales pensionsbidrag med i alt 12 pct., hvoraf de 4 pct. tilbageholdes i lønnen, mens arbejdsgiveren betaler 8 pct. af lønnen. Stk. 3. Personen kan ansættes i indtil 6 måneder med henblik på at passe den 216

217 Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Serviceloven (SEL) nærtstående. Pasningsperioden kan forlænges med indtil 3 måneder, hvis særlige forhold taler herfor. Pasningen kan opdeles i perioder af hele måneder. Efter aftale med den arbejdsgiver, som har givet orlov til pasning af en nærtstående, kan pasningen opdeles i kortere perioder. Pasningen kan deles af flere personer, hvis de alle opfylder betingelserne for ansættelse efter stk. 1. Stk. 4. Hvis to eller flere personer deles om pasningsordningen, kan den samlede aflønning ikke overstige den aflønning, der nævnes i stk. 2. Lønnen udbetales forholdsmæssigt i forhold til delingen af pasningsordningen. Stk. 5. Der kan ydes én pasningsordning til ét sammenhængende sygdomsforløb eller handicap. Samme nærtstående kan dog blive omfattet af pasningsordningen igen, hvis der tilstøder den pågældende en anden lidelse eller funktionsevnenedsættelse som anført i stk. 1, og hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Stk. 6. Der indgås en ansættelsesaftale mellem personen og kommunalbestyrelsen, hvor de nærmere vilkår i forbindelse med ansættelsesforholdet beskrives, herunder angivelse af, hvem den nærtstående er, periodens længde, arbejdsopgaverne, opsigelsesvarsler m.v. Hvis ansættelsen på grund af undskyldelige omstændigheder afbrydes i ansættelsesperioden, udbetaler kommunen løn til den ansatte i en måned efter udgangen af den måned, hvor ophøret finder sted. Såfremt personen får et andet forsørgelsesgrundlag inden for denne periode, bortfalder kommunens forpligtelse. 119 Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter ansøgning berettiget til plejevederlag som nævnt i 120. Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem, plejebolig el.lign. Det er endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af plejeforholdet. Stk. 2. En arbejdsgiver, der yder løn til en ansat under dennes fravær fra arbejdet i forbindelse med pasning af en nærtstående efter stk. 1, således at den ansatte ikke har en tabt arbejdsindtægt, er berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag efter 120, stk Plejevederlag efter 119 udgør 1,5 gange det dagpengebeløb, som modtageren i tilfælde af egen sygdom ville have ret til efter lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2. Selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke er tilmeldt den frivillige forsikring, eller som i henhold til den frivillige forsikring har ret til dagpenge fra tredje fraværsdag, kan få udbetalt plejevederlag fra første fraværsdag. Plejevederlaget kan ikke overstige den hidtidige indtægt, jf. 47 i lov om sygedagpenge. Stk. 2. Personer, som ikke er berettiget til plejevederlag efter stk. 1, får udbetalt månedligt plejevederlag efter statens takstblad. Personer, som er berettiget til plejevederlag efter stk. 1, kan vælge i stedet at få udbetalt et plejevederlag som anført i 1. pkt. Plejevederlaget kan i dette tilfælde, jf. 1. og 2. pkt., ikke udbetales sammen med en anden offentlig forsørgelsesydelse. Hvis flere personer deles om plejeopgaven, nedsættes beløbet svarende til den pågældendes forholdsmæssige andel af plejeopgaven. Stk. 3. Hvis flere personer deles om plejeopgaven, kan det samlede plejevederlag ikke overstige 1,5 gange det maksimale sygedagpengebeløb efter 50, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde plejevederlag med et højere beløb end anført i stk Retten til plejevederlag ophører ved plejeforholdets afslutning. Ved den plejekrævendes død bevares retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet. Den plejekrævendes 217

218 Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Serviceloven (SEL) indlæggelse af kortere varighed på sygehus eller lignende medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlag. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe afgørelse om ophør af retten til plejevederlag, hvis pleje i hjemmet ikke fortsat kan anses for hensigtsmæssig. 122 Kommunalbestyrelsen kan, såfremt udgiften ikke dækkes på anden vis, yde hjælp til sygeplejeartikler og lign., når 1) nærtstående i forbindelse med et etableret plejeforhold, jf. 119, passer en døende, 2) kommunen varetager plejen helt eller delvis eller kommunalbestyrelsen yder tilskud efter 95 til hjælp, som familien selv antager, eller 3) et hospice varetager plejen. Stk. 2. Hjælpen ydes uden hensyn til den pågældendes eller familiens økonomiske forhold. Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Sundhedsloven (SUL) Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk.2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne Stk.3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og Kommunalbestyrelsen tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med regionsrådet om, at regionsrådet varetager omsorgstandpleje for de af stk. 1 omfattede personer Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer, der modtager et kommunalt tandplejetilbud efter 131, selv skal betale en del af udgiften til tandpleje. Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler for størrelsen af den maksimale årlige betalingstakst, som kommunalbestyrelsen kan afkræve patienten. For forebyggende og behandlende tandpleje, der er omfattet af overenskomst med Dansk Tandlægeforening, og som der ydes tilskud til i medfør af 65, kan kommunalbestyrelsen maksimalt afkræve patienten en betalingstakst svarende til patientens egenbetaling i praksistandplejen Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om omfanget af og kravene til den kommunale hjemmesygeplejerskeordning. 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. 84 om genoptræningsplaner. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens indsats efter stk. 1 tilrettelægges i sammenhæng med de kommunale træningstilbud m.v. i henhold til anden lovgivning. 218

219 Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Sundhedsloven (SUL) Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om genoptræning i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Stk. 4. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om patienternes mulighed for at vælge mellem genoptræningstilbud. 140 a Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan herudover tilbyde vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut efter lægehenvisning ved at etablere tilbud om fysioterapi på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser eller private institutioner. Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om behandling efter stk. 1 og 2 og om patientens mulighed for at vælge mellem fysioterapitilbud. 170 og 170. Kommunalbestyrelsen yder i sygdomstilfælde godtgørelse for nødvendig befordring 172 til og fra alment praktiserende læge til personer, der er omfattet af 59, stk. 1, og som modtager social pension, hvis personen modtager behandling for regionens regning efter denne lov. Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om befordringsgodtgørelse til personer omfattet af stk. 1 og til personer, der har ret til tilskud til ydelser ved alment praktiserende læge efter 168, stk. 1. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen yder i sygdomstilfælde godtgørelse til de i stk. 1 nævnte personer for nødvendig befordring til og fra speciallæge, hvis personen modtager behandling for regionens regning efter denne lov efter henvisning fra alment praktiserende læge eller speciallæge, eller i særlige tilfælde uden henvisning, jf. 64, stk. 4, og behandlingen ydes af den speciallæge inden for vedkommende speciale, der har konsultationssted nærmest ved patientens opholdssted. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om befordringsgodtgørelse ved besøg hos speciallæge for personer omfattet af 1. pkt., personer omfattet af 59, stk. 1, og personer, der har ret til tilskud til ydelser ved speciallæge efter 168, stk. 1. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen yder godtgørelse for nødvendig befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til og fra akut skadebehandling hos alment praktiserende læge eller speciallæge til personer, der er omfattet af 59, stk. 1, hvis behandlingen finder sted for regionens regning efter denne lov Kommunalbestyrelsen yder befordring eller befordringsgodtgørelse til genoptræning til personer, der har behov for genoptræning efter endt behandling på sygehus, jf Befordringen eller befordringsgodtgørelsen ydes efter reglerne i 171. Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Lov om almene boliger 54 og 54. Almene ældreboliger, der ejes af en almen boligorganisation, skal udlejes til ældre 57 og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligerne skal udlejes til andre boligsøgende, såfremt de pågældende boliger ikke kan udlejes til den berettigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten. Den kommune, som efter 115, stk. 3, har givet tilsagn om støtte til ombygning af et plejehjem beliggende i en anden kommune til almene ældreboliger, udøver anvisningsretten til disse ældreboliger. 219

220 Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Lov om almene boliger Stk. 2. Almene ældreboliger, der er indrettet med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal af den almene boligorganisation udlejes til denne personkreds. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligerne skal udlejes til den personkreds, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., hvis boligerne ikke kan udlejes til personkredsen, der er nævnt i 1. pkt. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten, jf. dog 185 b, stk. 3. Stk. 3. Almene ældreboliger, der indrettes som bofællesskaber, kan ud over den berettigede personkreds, jf. stk. 1 og 2, udlejes til personer, der er i familie med eller har en særlig tilknytning til den berettigede personkreds. Det er dog en forudsætning, at bofællesskabet i det væsentlige udlejes til den berettigede personkreds. Stk. 4. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning. 54 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en almen plejebolig, jf. 5, stk. 2, eller for en plads på et plejehjem, jf. 192 i lov om social service, en sådan bolig eller plads senest 2 måneder efter optagelse på en venteliste. Stk. 2. Garantien efter stk. 1 gælder dog ikke, hvis den ældre har valgt en bestemt almen plejebolig eller et bestemt plejehjem efter reglerne i 58 a. Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om optagelse på en venteliste og om frister for tilbud om en almen plejebolig eller en plejehjemsplads. 57. Ledige almene ældreboliger, som ejes af en kommune, udlejes af kommunen til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger, jf. 54, stk. 1, 1. pkt. Reglerne i 54, stk. 1, pkt., samt i 54, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Er ældreboligerne indrettet med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. 54, stk. 2, udlejes boligerne af kommunen til denne personkreds. Reglerne i 54, stk. 1, 2. og 3. pkt., samt i 54, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten til de boliger, der er nævnt i stk. 2. For boliger nævnt i stk. 2, som ikke er etableret af beliggenhedskommunen, udøves anvisningsretten af den kommunalbestyrelse, som i henhold til en rammeaftale efter 185 b, stk. 3, har rådighed over den pågældende bolig. Såfremt boligerne ikke kan udlejes til den i stk. 2 omhandlede personkreds, kan kommunalbestyrelsen udleje disse til den i 54, stk. 1, 1. pkt., nævnte personkreds, jf. dog 185 b, stk. 3. Reglerne i 54, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Lov om specialundervisning for voksne 1 Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap, der bor eller længerevarende opholder sig i kommunen, efter undervisningspligtens ophør kan få undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende specialundervisning). I tilknytning hertil kan der etableres undervisning, som er tilrettelagt under hensyntagen til deltagernes handicap. Undervisningen kan indrettes i kostskoleform. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om placeringen af kommunalbestyrelsens 220

221 Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Lov om specialundervisning for voksne undervisningsforpligtelse over for personer med fysiske eller psykiske handicap, der bor eller opholder sig i boformer efter 107 og 108 i lov om social service. Stk. 2. Det påhviler regionsrådet at drive lands- og landsdelsdækkende undervisningsinstitutioner for de i stk. 1 omfattede personer, som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning og specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. 1 b. Regionsrådet kan tilrettelægge særlige ungdomsuddannelsesforløb. Undervisningen kan indrettes i kostskoleform. Stk. 3. Det påhviler desuden regionsrådet at drive undervisningsinstitutioner for de i stk. 1 omfattede personer, som har tale-, høre- eller synsvanskeligheder, og som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning og specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. 1 b. Stk. 4. Regionsrådet kan efter overenskomst med private skoler, institutioner eller initiativtagere henvise de af stk. 3 omfattede personer til undervisning i private skoler eller institutioner m.v. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Stk. 5. Regionsrådet kan efter aftale med kommunalbestyrelsen varetage kommunale driftsopgaver inden for denne lov, der har en naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor har særlige kompetencer i forhold til opgavevaretagelsen. Stk. 6. Ministeren fastsætter nærmere regler om undervisningens mål og indhold samt om afgrænsningen efter denne lov. Undervisningsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om adgangen for kommuner, regioner og undervisningsinstitutioner m.v. til at indhente viden og bistand til kommunens udredning og specialrådgivning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan efter overenskomst med staten, private skoler, institutioner eller initiativtagere eller andre kommunalbestyrelser henvise personer til undervisning efter stk. 1 i statslige, private eller andre kommunale skoler eller institutioner. Ministeren kan fastsætte regler herom. Lovbekendtgørelse 787 af 15 juni Kommunalbestyrelsen sørger for eller afholder udgifterne til fornøden befordring mellem hjem eller fast aflastningshjem og undervisningsinstitution eller skole for personer, der deltager i undervisningen efter 1, stk. 1. Stk. 2. Afholder kommunalbestyrelsen udgifter i henhold til stk. 1 til fornøden befordring mellem hjem eller fast aflastningshjem og undervisningsinstitution eller skole af personer, der bor i en anden kommune, kan kommunalbestyrelsen kræve godtgørelse fra denne kommune, jf. 4, stk. 4. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sørger for eller afholder udgifterne til fornøden befordring mellem hjem eller fast aflastningshjem og den regionale undervisningsinstitution af personer, der deltager i undervisningen efter 1, stk. 2, 3 og 5. Stk. 4. Stk. 3 gælder tilsvarende for den af Borgerrepræsentationen drevne landsdækkende undervisningsinstitution i Københavns Kommune. Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om befordring. 221

222 Bilag 2: Visitations- og sagsbehandlingspraksis Principper og rammer for visitation Visitationen skal sikre, at der bevilges den fornødne hjælp, og leverandøren er ansvarlig for, at opgaverne udføres i overensstemmelse med kvaliteten og de målsætninger, som er fastlagt i kvalitetsstandarderne. Visitationen er indgangen til tilbuddene på trænings- og plejeområdet for borgere, pårørende, værge, læger eller hospitaler, der søger om en indsats fra kommunens side, når det drejer sig om sygepleje, genoptræning, vedligeholdende træning, personlige pleje, praktisk hjælp, hjælpemidler, boligændring samt boliger og daghjem. Det er visitationens opgave at: 1. sikre, at borgeren kender sine rettigheder, 2. sikre en forventningsafstemning med borgeren, og dennes evt. pårørende, 3. fastlægge det overordnede formål med indsatsen i samarbejde med borgeren 4. sætte rehabilitering på dagsordenen allerede ved første besøg, herunder også ved forebyggende besøg 5. sikre, at et forløb afsluttes, når borgerens mål er nået, også selvom den visiterede periode ikke er gennemført I ethvert møde med borgeren er dialogen og forventningsafstemningen det primære. Det er målet, at borgeren efter den første samtale med Visitationen vil have øje for egne muligheder og ressourcer, for betydningen af at anvende disse, og for at stræbe efter fortsat udvikling. Visitation foregår som udgangspunkt ved besøg i hjemmet, på de midlertidige pladser eller på hospitalet. Visitator vil ved første kontakt med borgeren og evt. pårørende give råd og vejledning om forløbet. Når borgeren får bevilget det ansøgte, skal visitator ikke udarbejde en afgørelse. Kun faktiske oplysninger af væsentlig betydning, som borgeren ikke er bekendt med, og som samtidig er til ugunst for borgeren, skal partshøres. I situationer, hvor der akut opstår behov for støtte, træffer visitator altid afgørelse med det samme. Revisitation foregår en gang årligt hos borgere, der har valgt selvudpeget hjælp, eller får naturalhjælp i form af borgerstyret personlig assistance. Borgere, der afslutter et rehabiliteringsforløb med det udekørende rehabiliterende team, som ikke kan afsluttes, men skal overgå til hjælp fra hjemmeplejen/privat leverandør, skal revisiteres som udgangspunkt ved besøg i hjemmet. Borgere, hvor en pårørende har plejeorlov, skal revisiteres, hvis orloven strækker sig ud over et halvt år. Der vil være borgere, som falder uden for kvalitetsstandardernes rammer, hvorfor Gladsaxe Kommune i enkelte tilfælde yder hjælp ud over det generelle serviceniveau. I forhold til den hjælp som leveres, er der forskel på hverdag og weekend. I weekenden leveres udelukkende nødvendig hjælp til personlig pleje. Hjælp til personlig pleje aflyses ikke af leverandører. For nærmere oplysninger om tidsfrister for visitation og levering af indsatser se bilag 3. Særligt vedrørende visitation af hjælpemidler og forbrugsgoder Borgere, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan få støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder, når det: 222

223 i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Ved varighed forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid er udsigt til en bedring af de helbredsmæssige forhold. Ved vurdering af, om væsentligheden er opfyldt, lægges vægt på borgerens helbredsmæssige forhold, sociale forhold og hjælpemidlets betydning for, at borgeren trods funktionsnedsættelse kan leve et liv som andre, på samme alder og i samme livssituation. Det indgår også i vurderingen, om borgeren på andre måder kan kompensere for funktionsnedsættelsen. Borgere, som modtager genoptræning eller træning, og som ikke er færdigtrænede, kan i visse tilfælde tildeles et hjælpemiddel. Borgere der har en midlertidig funktionsnedsættelse kan tildeles et eller flere midlertidige hjælpemidler, hvis det vurderes, at disse kan medvirke til, at borgeren ikke skal tildeles en midlertidig plads. Der gælder særlige forhold for børn, idet der ved vurdering af behov for hjælpemidler til børn lægges vægt på, at barnet i videst muligt omfang, og med størst mulig selvstændighed, kan udføre aktiviteter som andre børn. Hos børn stilles ikke krav til en varigt nedsat funktionsevne, men behovet skal være langvarigt. For hovedparten af de kropsbårne hjælpemidler/indsatser er kriterierne for visitation, at der skal være lægelig dokumentation for de indikationer, der er fastlagt i hjælpemiddelbekendtgørelse nr. 740 af 13. juni Der ydes hjælp til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Det er afgørende, at borgerens egne synspunkter inddrages i vurderingen af bedst og billigst egnede. For forbrugsgoder gælder det, at der ikke kan ydes støtte til forbrugsgoder, som normalt indgår i sædvanligt indbo. Der er en bagatelgrænse på 500 kr. Støtte til øvrige forbrugsgoder ydes som udgangspunkt med 50 % af et standardprodukt. Hvis et forbrugsgode udelukkende fungerer som et hjælpemiddel for borgeren, kan forbrugsgodet ydes som udlån. Bisidder Borgeren, som søger om hjælp via visitationen, har ret til jf. Forvaltningslovens 8, at have en bisidder med til visitationsbesøget. Dette foregår som udgangspunktet i borgerens hjem. Borgeren bestemmer selv, hvem de ønsker som bisidder. Bisidderens rolle er sammen med borgeren at forberede sig til samtalen, stille spørgsmål og efter samtalen med visitator at drøfte indholdet af samtalen med borgeren. At være bisidder berettiger ikke til efterfølgende at modtage oplysninger eller drøfte borgerens anliggender med Visitationen, medmindre borgeren er til stede, eller der foreligger et samtykke fra borgeren. Partsrepræsentant Borgeren kan vælge at lade sig repræsentere af andre (frit valg) i forhold til både afgørelsessager og ved den faktiske tilrettelæggelse af socialpædagogisk bistand. Borgeren bestemmer selv, om alle eller dele af borgerens interesser i sagen, skal varetage af repræsentanten. Samtykke Borgeren kan i en konkret situation give samtykke til, at andre må få informationer eller drøfte borgerens situation med visitationen. Samtykke kan gives skriftligt eller mundtligt fra 223

224 gang til gang. Medarbejdere i Gladsaxe Kommune er forpligtiget til at dokumentere et mundtligt samtykke i kommunens elektroniske system. Skriftligt samtykke journaliseres og dokumenteres elektronisk i systemet. Fuldmagt Borgeren kan via fuldmagt give en anden person lov til at handle på borgerens vegne inden for de rammer, som er beskrevet i fuldmagten. En fuldmagt er skriftlig og kan gives til konkrete situationer eller mere omfattende forhold. Det skal tydeligt fremgå af kommunens omsorgssystem, at den forefindes, og hvad der gives fuldmagt til. Værge Nogle borgere er ikke i stand til at træffe afgørelser omkring egen situation og har fået beskikket en værge via Statsforvaltningen. Værgen varetager borgerens interesser i forhold det værgemål, som er beskikket. Værgen kan dog ikke flytte en borger i plejebolig mod borgerens vilje. Dokumentationspligt Gladsaxe Kommune er forpligtiget til at dokumentere og journalisere henvendelser fra borgere og pårørende i enten kommunens elektroniske omsorgssystem eller elektroniske dokumenthåndteringssystem. Udarbejdelse af arbejdspladsvurdering (APV) Daglig leder og arbejdsmiljørepræsentant er ansvarlig for, at der udarbejdes en APV for borgerne i deres område. Det er som udgangspunkt en medarbejder fra det team, som varetager opgaven i hjemmet, der udarbejder selve APV'en. Ved behov kan det ske i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentant eller daglig leder. Hvis Visitationen er de første, der kommer i hjemmet, påbegynder de en APV, og Hjemmeplejen færdiggør den. Er Hjemmeplejens personale de første besøgende i hjemmet, har Hjemmeplejen ansvar for udarbejdelse af APV en. Hvis en kendt borger ændrer funktionsniveau eksempelvis efter en hospitalsindlæggelse har medarbejderen, der opdager dette ansvar for, at APV'en tilrettes det nye funktionsniveau. Dette kan ske i samarbejde med koordinator, hvis der er behov for at tilrettelægge tid til opgaven. Funktionsændringen meddeles til Visitationen, hvis der er tale om en længerevarende funktionsændring. Samme retningslinjer er gældende for private leverandører. 224

225 Bilag 3: Tidsfrister For alle indsatser er der fastsat tidsfrister se nedenstående skema. Fra anmodning om hjælp til kontakt fra visitationen Fra kontakt til der foreligger en afgørelse Fra afgørelsen foreligger og til indsatsen begynder Søges en sagsbehandlingstid, som ikke fremgår af tabellen nedenfor, gælder der en sagsbehandlingstid på 10 arbejdsdage. Sagsbehandlingen foregår i tæt samarbejde med borgeren og eventuelt pårørende. I de situationer, hvor sagsbehandlingen trækker ud, skal borgeren og evt. de pårørende orienteres om årsagen hertil. Forsinkelser kan skyldes indlæggelse på hospital, ventetid på at få nødvendige lægepapirer retur og situationer, hvor det er vanskeligt at få kontakt med borgeren eller de pårørende. Tidsfristerne er de maksimale sagsbehandlingstider, såfremt alle oplysninger er til stede og afhænger af den individuelle sag. Frister gælder fra modtagelse af anmodning eller ansøgning. Hvor intet andet er anført, refererer kolonnen Hvilke paragraffer til Lov om social service. Tidsfrister for visitation og påbegyndelse af indsats Ved ansøgning om Hvilken lov og Der træffes afgørelse (MYNDIGHED) Hjemmehjælp til personlig SEL 83.1 Inden 5 arbejdsdage hvis behov for pleje besøg og hvis intet behov 1 arbejdsdag. Fra afgørelse til indsats begynder (LEVERANDØR) Inden 5 arbejdsdage er der foretaget kontakt. Start efter aftale med borger. Hvis (ny)udskrevet fra hospital Straks. Straks. Hvis frivillig udskrivning fra TCG med kort varsel/ borger lader sig selv udskrive Straks, hvis borger udskrives om aftenen senest dagen efter. Straks. Borgere med terminal lidelse Straks Straks. Ny leverandør Samme dag/ når borger ringer. Inden 2 arbejdsdage. Midlertidigt ophold i Gladsaxe Kommune Hjemmehjælp til praktisk hjælp Ny leverandør Midlertidigt ophold i SEL 83.2 Straks hvis intet behov for besøg. Hvis behov for besøg hos borger på den midlertidige adresse, umiddelbart efter besøg. Inden 10 arbejdsdage. Der er behov for et forudgående besøg. Samme dag. Inden 10 arbejdsdage. Der er behov for et forudgående besøg og der skal varsles med 10 arbejdsdage. Straks. Inden 5 arbejdsdage er der foretaget kontakt. Start efter aftale med borger. Straks. Straks. 225

226 Gladsaxe Kommune (Kolonihave osv.) Erstatningshjælp Straks. Inden 2 arbejdsdage. Midlertidig plads/aflastningsplads Midlertidig plads/rehabiliteringsplads SEL 84 SEL 84, 86 Inden 2 arbejdsdage. Der skal ansøges 14 før behov. Samme dag i forbindelse med at borger udskrives fra hospital eller i forbindelse med akutopstået sygdom/funktionsfald i eget hjem Straks. Fremgår af bevilling Samme dag som færdigmeldingsdato Daghjem/dagtilbud SEL 84, 86 Inden 20 arbejdsdage Inden 2 måneder tilbydes plads til alle visiterede ansøgere som har fået tilsagn om plads. Genoptræning og vedligeholdende træning efter serviceloven Socialpædagogisk støtte 65+ SEL 86 SEL 85 Inden 10 arbejdsdage hvis behov for besøg og hvis intet behov 5 arbejdsdage. Inden 20 arbejdsdage ekskl. partshøring (Inden 29 dage inkl. partshøring). Besøg, afklaring af, hvad der søges, indhentning af yderligere oplysninger og vurdering af det ansøgte i forhold til anden hjælp fra kommunen. Selvudpeget hjemmehjælp SEL 94 Inden 5 arbejdsdage ved personlig pleje og inden 10 arbejdsdage ved praktisk hjælp efter hjemmebesøg hvor følgende er til stede: borgeren, den der ønsker ansættelse, visitator og leder fra hjemmeplejen. Straffeattest skal kunne forevises ved mødet. Borgerstyret personlig assistance (BPA) Borgerstyret personlig assistance 65+ SEL 95 SEL 96 Inden 15 arbejdsdage. Nye 18-årige, som overgår fra familieafdelingen, varsles i god tid og afgørelse foreligger senest på 18 års dagen. Inden 20 arbejdsdage. Besøg, indhente supplerende oplysninger og vurdering af om borger kan være arbejdsgiver. Lave udmåling og endelig godkendelse via ledende visitator. 83 hjælp kan startes op under behandling af ansøgningen. Ledsagerordning SEL 97 Inden 20 arbejdsdage. Besøg, afklaring af formål, behov og indhentning af supplerende oplysninger. Kontaktperson til døvblinde SEL 98 Inden 20 arbejdsdage. Besøg, afklaring af formål, behov og Borgere kontaktes indenfor 3 arbejdsdage efter afgørelse (visitationen), og genoptræning opstartes indenfor 10 arbejdsdage. 8 arbejdsdage Umiddelbart efter at hjælper er ansat og bevilling er givet. Umiddelbart efter afgørelse, og på 18 års dagen ved overgang til 18 år. Borger iværksætter selv start Ledsager iværksætter efter aftale med forening og borger. Kontaktperson efter aftale med foreningen. 226

227 Aktivitetstilbud og samværstilbud SEL 104 indhentning af supplerende oplysninger. Behov for tolk ved besøg Inden 20 arbejdsdage. Besøg, afklaring af formål, behov og indhentning af supplerende oplysninger. Finde relevant tilbud på Tilbudsportalen. Befordring SEL 105 Inden 20 arbejdsdage er tilknyttet til 104 og afgøres samtidig. Midlertidig boform 65+ SEL 107 Inden 20 arbejdsdage. Besøg, afklaring af behov og indhente supplerende oplysninger. Finde relevant tilbud på tilbudsportalen, hvis der ikke findes et egnet tilbud i kommunen. Godkendelse via ledende visitator. 83 hjælp kan startes op under behandling af ansøgningen. Når der er plads på det ansøgte sted. Når der er plads på det ansøgte sted. Når der er plads på det ansøgte sted. Længerevarende boform 65+ SEL 108 Inden 20 arbejdsdage. Besøg, afklaring af behov og indhente supplerende oplysninger. Finde relevant tilbud på tilbudsportalen, hvis der ikke findes et egnet tilbud i kommunen. Godkendelse via ledende visitator. 83 hjælp kan startes op under behandling af ansøgningen. Når der er plads på det ansøgte sted. Nødkald SEL 112 Modtager borger dagligt hjemmehjælp i forvejen, går der op til 5 dage arbejdsdage før der træffes afgørelse. Modtager borger ikke daglig hjemmehjælp er det en straks afgørelse. Individuelle kropsbårne hjælpemidler SEL 112 Inden 10 dage fra der foreligger en lægelig/terapeutisk dokumentation og inden 5 arbejdsdage ved genbevilling. Inden 5 arbejdsdage etableres et nødkald Borger kontakter selv leverandør og aftaler tidspunkt for levering af hjælpemidlet. Elektronisk lås/bekey SEL 112 Se nødkald. Etablering inden 5 arbejdsdage. Øvrige tekniske hjælpemidler/forbrugsgoder SEL 112 Inden 40 arbejdsdage Der træffes afgørelse inden for 1-2 uger, hvis der ikke er behov for hjemmebesøg. Ved behov for hjemmebesøg eller lægeoplysninger, er sagsbehandlingstiden 8 uger fra modtagelse af ansøgning. El-scooter/elkørestol/trehjulede cykler SEL 113 Inden 60 arbejdsdage Besøg, grundig analyse af borgerens funktionsniveau, afprøvning af kørefærdigheder på Hjælpemiddeldepotet og eventuelt i/ved borgerens bolig. Eventuelt indhentning af lægelige oplysninger. Borger køber selv forbrugsgodet. Ved udlån får borgeren det leveret inden for 5 arbejdsdage 227

228 Støtte til køb af bil. SEL 114 Inden 125 arbejdsdage. Borger kontaktes inden 10 arbejdsdage fra ansøgning er modtaget og forventet sagsbehandlingstid oplyses. Borger køber selv bil eller særlig indretning. Leveringstidspunkt afhænger af hvilken type bil og særlig indretning, det drejer sig om. Boligindretning. SEL 116 Inden arbejdsdage. Besøg, analyse af borgers funktionsniveau, eventuelt indhentning af lægelige oplysninger. Ved omfattende sager inddragelse af teknisk bistand fra arkitekt. Tilskud til individuel befordring eller handicapkørsel. Pasning af nærtstående med alvorlig sygdom (maximalt 6 måneder) Borger kontaktes af leverandøren inden 5 arbejdsdage. Borger og leverandør aftaler hvornår arbejdet skal udføres SEL 117 Indenfor 10 arbejdsdage. Borger kontakter selv leverandøren med mindre der er fælleskørsel. Ved kørsel med liftbus skal kørslen bestilles 2 arbejdsdage før behov. SEL 118 Indenfor 5 arbejdsdage fra der foreligger lægelig dokumentation. Der er altid behov for et besøg. Pasning af døende SEL arbejdsdag. Terminalerklæring, orlovsbekræftelse fra arbejdsgiver og lønsedler fra de sidste 3 måneder vedlægges ansøgning Plejevederlag SEL arbejdsdag. Der skal foreligge en terminalerklæring og orlovsbekræftelse fra arbejdsgiver og lønsedler fra de sidste 3 måneder vedlægges ansøgning Plejeartikler, palliativ fysioterapi og psykologbehandlinger Ældrebolig Plejebolig Hjemmesygepleje/ ikke - kompleks sygepleje Hvis udskrevet fra hospital eller telefonisk lægeordination efter visitationens lukketid skift ved ikkekompleks sygepleje Genoptræningsplan (GOP) Vederlagsfri fysioterapi SEL 122 Lov om almene boliger Lov om almene boliger Sundhedsloven 138 Sundhedsloven 140 Sundhedsloven 140.a 1 arbejdsdag. Der skal foreligge en terminalerklæring. Indenfor 20 arbejdsdage hvis intet behov for træning og hvis behov, inden 80 arbejdsdage. Indenfor 20 arbejdsdage. Visiteres straks eller senest arbejdsdagen efter henvisning er modtaget ved ikke akut behov. Straks ved akut behov ellers efter aftale. Straks. 7 arbejdsdage. Når dokumentation er på plads, kan opgaven startes. Kan starte med det samme når godkendelse er på plads. Kan starte med det samme når godkendelse er på plads Kan starte med det samme når godkendelse er på plads Indenfor 2 år tilbydes bolig til alle godkendte borgere, som ikke har ønsker om specifik bolig. Indenfor 2 måneder tilbydes bolig til alle godkendte borgere, som ikke har ønsker om specifik bolig. Ordinationer/sygepleje iværksættes og følges efter lægen/hospitals anvisning. Straks. 2 arbejdsdage ved ikke kompleks sygepleje. Inden 10 arbejdsdage. Borgere kontaktes indenfor 3 arbejdsdage efter afgørelsen (visitationen), og fysioterapien opstartes indenfor 10 arbejdsdage. 228

229 Tidsfrister for borgeren Ved ansøgning Hvilke Kommentar Frist om paragraffer Plejebolig Lov om Frist fra tilbudt plejebolig på et seniorcenter til besigtigelse af 7. arbejdsdage almene boliger 54 og 57 bolig og overvejelse af tilbuddet inden Indflytning, hvis ophold på rehabiliteringsplads: Husleje betales fra den dag, boligen er klar til indflytning, dog har borger krav på, der går 3 arbejdsdage fra accept af tilbud til bolig overtages/husleje opkræves. Indflytning kun under betingelse af at huslejekontrakt er underskrevet, samt indskud 3 arbejdsdage, hvis kontrakt er underskrevet og indskud og husleje er betalt og husleje er betalt. Husleje betales fra den dag, boligen er klar til indflytning, dog 0-7 dage har borger krav på, der går 7 dage fra accept af tilbud til bolig overtages/husleje opkræves. Indflytning kun under betingelse af at huslejekontrakt er underskrevet, samt indskud og husleje er betalt. Aflastningsplads 84 Ansøgning skal være modtaget af visitationen inden 2 uger Klage Når borgeren har modtaget afgørelse skal der sendes klage over afgørelse inden 4 uger 229

230 Bilag 4: Fælles Sprog 3 (FSIII) Landets kommuner skal 1. januar 2018 anvende en fælles metode fælles sprog 3 (FSIII) til dokumentation på plejeområdet (hjemmehjælp efter SEL 83 og 83a, vedligeholdende træning efter SEL 86. stk..1 og 2 samt hjemmesygepleje efter SUL 138). Metoden involverer både myndighed og leverandør, og er bygget op om en procesmodel, der illustrerer et borgerforløb fra en sagsåbning til opfølgning (se figur 1). Figur 1 Hvor fælles sprog 2 alene var et myndighedsredskab, tager FSIII skridtet videre, og inkluderer også den dokumentation, leverandører af hjemmehjælp, træning efter serviceloven og hjemmesygepleje leverer. Målene med FSIII er: Forbedret indsats på sundhedsområdet Forbedret sammenhæng på tværs af sektorer Øget borgertilfredshed Grundlag for prioritering og styring Øget effektivitet og lønsomhed Fleksibel arbejdstilrettelæggelse FSIII er bygget op af klassificeret og struktureret data. Dermed bliver: Dokumentation, kommunikation og udveksling af data lettere Kvaliteten af data mere valid bedre og mere ensartet Data delt af myndighed og leverandør Data lettere at genfinde til genbrug og opdatering Den dokumenterede data lettere at bruge til effektmålinger, kvalitetsudvikling og styring og ledelsesmæssig information. 230

231 Omdrejningspunktet i FSIII metoden er de tilstande, borgeren udredes for i sagsåbningen. Der arbejdes med 30 funktionsevnetilstande (figur 2) og 44 helbredstilstande (figur 3). Indsatser på servicelovsområdet bevilges ud fra funktionsevnetilstandene, mens sundhedslovsindsatser bevilges ud fra helbredstilstandene. Kommunernes landsforening (KL) har udarbejdet indsatskataloger for både servicelovsområdet (figur 4) og sundhedslovsområdet (figur 5) for landets kommuner. Myndigheden skal i sin udredning af borgeren også sætte forventede tilstande op for borgeren. Graden af begrænsning for en given funktionsevnetilstand kvantificeres på en skala fra 0 til 4 (figur 4). Forventes en borger eksempelvis at kunne flytte sig fra en funktionsevnebegrænsning på 2 til en forventet tilstand på 1 eller 0, er det også et udtryk for graden af rehabiliteringspotentiale og dermed, om en indsats skal leveres som en rehabiliterende indsats efter 83a. Inddragelse af borgeren sikres ved, at borgerens egen vurdering af sin udførelse af funktionerne (- a) udfører selv, b) udfører dele af, c) udfører ikke selv, d) ikke relevant) skal dokumenteres, tillige med borgerens oplevelse af, om det er en begrænsning eller ej samt dokumentation af de ønsker og mål for hjælpen, som borgeren giver udtryk for. De bevilgede indsatser skal leveres med henblik på at nå borgerens forventede tilstand. Der skal løbende følges op på indsatserne for at vurdere, om borgeren når sine forventede tilstande med den igangsatte hjælp. Funktionsevnetilstande er inddelt i fem områder: Figur 2 231

232 Helbredstilstande er inddelt i de 12 sygeplejefaglige problemområder: Figur 3 232

233 233 Figur 4

234 234 Figur 5