Aagaard vandt pokalen

Transkript

1 Dansk Bridge Nr. 721 _ Oktober 2013 _ 73. årgang nr. 1 Aagaard vandt pokalen side 4 Interview med Roy Welland side 17

2 Spændende pokalafslutning Redaktørens hjørne Henrik Kruse Petersen Redaktør og divisionsspiller måneder før sin 90 års fødselsdag. Hun var sammen med sin mand, Jørgen-Elith, første generation af bridgedynastiet Schaltz, og sammen drev de i en årrække Københavns største bridgecenter. Lizzi Schaltz spillede 73 kampe på damelandsholdet og vandt bl.a. EM. Hun vandt desuden DM for åben hold én gang og DM for damehold to gange. Brug bridge.dk At der på vores hjemmeside, bridge.dk, er nyheder og resultater, ved de fleste muligvis, men er du opmærksom på de mange andre muligheder, der findes der? I forbindelse med bladet kan du under Medlemsinfo læse en lang række bonusartikler, hver måned printe tvekampshænderne ud, se de nyeste mesterpointtitler og se alle eksperternes meldinger samt læsernes scorer i Meld med eksperterne. På bridge.dk er der i foråret også startet Opslagstavlen for dem, der fx søger sig en ny makker/holdkammerater eller vil købe et par BridgeMates o.lign. Gå ind under fanen Debatten øverst på DBf-siden, og der kan du i øvrigt også give din mening til kende om stort og småt i bridgeverdenen. Roy Welland En af verdens mest succesfulde bridgespillere, amerikanske Roy Welland, giver i et fyldigt interview et indblik i sit bridgeliv samt gode råd til læserne. Han har inden for et halvt år bl.a. vundet det åbne EM samt den superstærke Vanderbilt-turnering, så han ved, hvad han taler om. Læs det eksklusive interview på side 17_21. Farvel til Lizzi Schaltz I slutningen af august mistede vi en af vores bedste damelandsholdsspillere gennem tiderne. Lizzi Schaltz forlod os et par Bermuda Bowl på Bali Når dette blad rammer din postkasse, er Bermuda Bowl på Bali netop slut. Verdens allerbedste hold har afgjort det prestigefyldte mesterskab, og i seniorafdelingen er det danske landshold med. Se resultaterne på bridge.dk, og læs i næste nummer af Dansk Bridge, hvad vores udsendte reporter, Christina Lund Madsen, skriver om seniorholdets bedrifter. Nyt fra DBf Har du lyst til at blive bridgelærer og undervise andre i vores herlige spil, så læs tilbuddet fra DBf på side 50. Har du mere lyst til selv at spille, så læs på samme opslag om den nye omgang af den landsdækkende pokalturnering og om turneringen for seniorhold, der begge begynder her til efteråret. Der er åbent for tilmelding i begge turneringer via bridge.dk. Pokalslutspil Kort før bladets deadline blev det spændende slutspil i DBf's pokalturnering afviklet. Læs på side 4 ff om, hvem der løb med vandrepokalen og guldmedaljerne. Deadline For annoncer er det altid den 5. i måneden, før bladet udkommer, og de skal sendes til dansk@bridge.dk. Redaktionelt stof modtages efter aftale. Forsidefoto: Pokalvinderne. Forrest Maria Rahelt og Mikkel Nøhr foran Thorvald Aagaard og Jonas Houmøller.

3 17 Roy Welland fortæller om sit bridgeliv 32 Morten "Duck" Andersen melder med eksperterne Anders Hagen spiller Spingold i USA 10 Indhold Redaktørens hjørne... 2 Pokalslutspillet... 4 Den amerikanske drøm Postkassen Interview med Roy Welland Junioraktiviteter 2013/ Mest for nye spillere (8 sider i midten) Meld med eksperterne Konventionshjørnet; Rubensohl Tvekampshænder, Øst Tvekampen...45 DBf-kurser og turneringer...50 Lovstof: Utilstrækkelig melding Den gamle redaktørs dagbog Bridgehjørnet Tvekampshænder, Vest Mp-nyt Knud Dejgaard stiller op i Tvekampen Thomas Vang Larsen spiller pokalfinale Peter Schaltz runder som den fjerde 4000 mp

4 Superspændende pokalfinale Fra slutspillet i den landsdækkende pokalturnering Henrik Kruse Petersen Redaktør og divisionsspiller Tom Nørggard, Henrik Caspersen, Nils Mønsted og Jan Pedersen mod Thomas Vang Larsen, Lars Lund Madsen, Morten Lund Madsen, Rico Hemberg og Jesper Dall er trylle- og lykketal, der gjorde, at folk valfartede til rådhusene landet over for at blive gift på datoen 7. september Datoen var også udvalgt som spilledag for semifinalerne i DBf's landsdækkende pokalturnering, men her blev dog kun lykken for de to hold, der vandt billetten til den følgende dags finale. Pokalslutspillet blev afviklet i Blaksets Bridgecenter, og de dygtige deltagere var: Thorvald Aagaard, Mikkel Nøhr, Jonas Houmøller og Maria Rahelt mod H.C. Nielsen, Knud-Aage Boesgaard, Knut Blakset, Mathias Bruun, Dennis Bilde og Jacob Røn. Resultater Aagaard Nørgaard Aagaard H.C. Nielsen Larsen Larsen Semifinalerne I kampen mellem Thorvald Aagaards hold og H.C. Nielsens garvede og sejrsvante tropper førte Aagaard fra start til mål. Efter tredje sektion var føringen oppe på 52 imp, og selv om H.C. hentede lidt i de to næste sektioner, blev det aldrig rigtig spændende. Lad os se et spil fra 1. sektion, hvor både meldinger og spilføring kan diskuteres: Syd / Ingen # D 2 D > B 8 3 < E B T 4 # E B # T _ K B T > 7 2 µ > E D T < K < D 7 2 # K E > K < 5 Thorvald Knud-Aage Mikkel H.C. Aagaard Boesgaard Nøhr Nielsen # pas 4# pas pas 5 pas pas D a.p. 1. Michaels Cuebid (spar og en minor). Udspil: #E. Det er næppe alle, der vil vælge at åbne med 1 på Syds kort, men det var man enig i også at gøre ved det andet bord. Efter at Ø-V var gået i udgang i spar, var det tid til endnu 4 Dansk Bridge

5 en beslutning på Syds kort, og ved begge borde valgte man først at ofre og derefter også i princippet den samme plan for spilføringen. Ved det viste bord skiftede Vest til <8 efter at have fået første stik på #E. Kløren blev taget på bordet med esset, og #D blev trukket med ruder af. Det er nu ofte rigtigt at rejse sidefarven først, men spilfører håbede på en bedre sits i de røde farver og bad om en hjerter fra bordet. Han endte nu med gentagne gange at måtte spille ruderne fra hånden og gik fire ned til dobbelt takst, hvilket kostede 800. Ved det andet bord var spilføringen som sagt næsten identisk, men modspillet gav et stik i rabat, så udgiften blev kun 500, hvilket betød 7 imp til Aagaards hold. I det næste spil ærgrede H.C.s hold sig over at tabe 10 imp på som Ø-V at gå ned i en god klørslem, hvor man kun havde meldt og vundet 5< ved det andet bord med denne fordeling: Syd / Ø-V # B T 4 3 D 9 > T < D T 3 # 8 6 # E 9 E K T > D B µ > E < E < K # K D B > K 6 < B Klørslemmen vinder med enten klørene 2_2 eller >K i plads. I den anden kamp svingede spillet også 10 imp, men på helt anden vis. Ved det ene bord kom Ø-V i 5<, men se lige, hvad Henrik Caspersen fandt på ved det andet bord: Thomas Henrik Lars Lund Tom Vang Larsen Caspersen Madsen Nørgaard 2 1 pas 3! a.p. 1. Svagt med mindst fire spar og fem hjerter: Udspil: >D. BRIDGE på Brandbjerg Højskole Spil bridge og oplev højskolestemning på den gamle herregård i nærheden af Jelling. I 2013 kan du vælge mellem ugerne 42 og 46. I 2014: 5, 26, 30, 32, 35 og 46. Det får du: - Bridgeundervisning af landets dygtigste instruktører - Masser af spil og turneringer - Foredrag - Sangaften - Morgensamlinger - Udflugt til nærområdet - Værelse med altan, bad og toilet Særlige uger i 2013/2014: Uge 42: 2 hold. Begyndere + Klubspillere Uge 5 og 32: Fokus begyndere og mindre rutinerede spillere Særtilbud!!! 700 kr. i rabat til begyndere i uge 42. Pris: Kr ,- Medlemmer af Ældre Sagen får kr. 400,- i rabat. Rabatter kan ikke akkumuleres Tilmelding: eller BEVÆGER DIG Oktober

6 Bronze til Henrik Caspersen, Jan Pedersen, Nils Mønsted og Tom Nørgaard Henrik vidste, at N-S med sikkerhed havde mindst en 8-korts sparfit, og at modstanderne havde størsteparten af pointene, så det var sandsynligvis gratis at melde 3 på vejen _ dels for at skabe lidt røgslør og dels for eventuelt at få det bedste udspil. Og 3 sad perfekt. Hverken Øst eller Vest havde nu mulighed for at komme ind i meldeforløbet. Tre ned, men kun 150 ud var billigt mod de 600 ved det andet bord. Føringen i denne semifinale skiftede flere gange undervejs, men til sidst lykkedes det Vang Larsens hold at trække det længste strå, dog kun med 5 imp i overskud. Der blev nu uddelt bronzemedaljer og vin til de to tabende og noget slukørede semifinalister, mens de to andre hold rettede blikket mod søndagens pokalfinale, som også skulle gå over 6 runder a 8 spil. Finalen Søndag morgen var der så linet op til en hård dyst mellem Thorvald Aagaards og Thomas Vang Larsens hold. De fleste af deltagerne kender hinanden særdeles godt, bl.a. fra eliteklubben One-eyed Jacks, der hver uge holder til netop i Blaksets Bridgecenter, men nu var der altså en pokaltitel 6 Dansk Bridge

7 Også bronze til Jacob Røn, Dennis Bilde (øverst), Mathias Bruun, Knut Blakset, Knud-Aage Boesgaard og H.C. Nielsen på spil, så der var lidt mere adrenalin i kroppen end til hverdag, selv om kampen blev spillet i en særdeles gemytlig atmosfære. Det blev en superspændende fight, som mange fulgte via transmissionerne på BBO, der blev fint gennemført med Jan Nielsen og Matias Rohrberg ved tasterne. Finalen blev meget jævnbyrdig, føringen skiftede flere gange undervejs, og spændingen holdt sig til sidste spil. Den samlede omsætning blev på hele 265 imp over 48 spil, så der var fuld gang i tvekampen og godt med slag i bolledejen hele dagen. Spillets kvalitet var lidt svingende, men spændingen kunne der bestemt ikke klages over. Vi springer frem til spil 1 i den sidste sektion, hvor der altså var 8 spil tilbage af kampen. Aagaards hold førte på det tidspunkt med 19 imp, så Vang Larsen havde brug for et gamesving eller to. Hvad spiller du ud fra: # K B 9 5 E T 9 6 > 2 < T efter følgende meldeforløb? Maria Lars Lund Jonas Thomas Rahelt Madsen Houmøller Vang Larsen pas 1> pas 1# pas 2< 1 pas 2> pas 3< 2 pas 3ut pas pas pas 1. Rundekrav med 6-farve i ruder. Ukendt styrke. 2. Værdier i klør. Normalt ikke firfarve. Svært, ikke sandt? Og med gode muligheder for at ramme ved siden af skiven. Maria Rahelt valgte efter en længere tænkepause meget forståeligt at serve med en forholdsvis "safe" <10, og så forsvandt der fluks 14 imp af forspringet på de 19 imp, idet Syd straks høvlede 9 minorstik samt kridtede 600 med denne fordeling: Vest / Ø-V # > E K D T 8 4 < E K D # K B 9 5 # E T 8 2 E T 9 6 D B 4 > 2 µ > B 7 5 < T < B 7 2 # D K 7 5 > < Ved det andet bord havde man efter en tvetydig 2ut fra Nord fået 3ut-kontrakten på den anden hånd, og da Øst servede med D, snuppede Øst-Vest de første 8 stik i majorfarverne og noterede 400, der sammen med de 600 fra det andet rum som sagt var 14 imp værd. Næste spil gav forfølgerne yderligere 3 imp. Differencen var således nu kun på 2 imp, da dette hidsige spil dukkede op: Oktober

8 Sølvvinderne: Rico Hemberg, Lars Lund Madsen, Thomas Vang Larsen og Morten Lund Madsen. Jesper Dall har spillet fast på holdet, men deltog ikke i slutspillet. Øst / Ingen # E D K B 2 > _ < T # T # K B E D T 6 > K D T µ > B 6 2 < 4 < 8 6 # > E < E K D B 2 Maria Lars Lund Jonas Thomas Rahelt Madsen Houmøller Vang Larsen 2> 1 3< pas 6<! a.p. 1. Svag Multi (0_7 hp). Udspil: >K, som spilfører tog med esset og kastede en hjerter på bordet. Frisk og direkte meldt af Nord, men hvordan kringler man nu bedst kontrakten efter Østs multiåbning? Ja, med åbne kort er det forholdsvis let, men lad os i stedet få et sjældent indblik i en topspillers krøllede tankegang. Jeg giver ordet til Thomas (kaldet "Otto"), der blev spilfører: "Jonas havde åbnet med 2> (0-7 multi). Jeg tænkte, at han måtte have sparfarven, da Maria nok ellers havde spillet single hjerter ud og fået en hjertertrumfning. I det hele taget måtte Maria sidde med en singleton i major, hvis Jonas havde en ærlig multiåbning. Hun spillede dog >K ud og ikke sin singleton _ ergo måtte hun have det udesiddende es ( E). Jeg tænkte desværre, at Jonas var favorit til at have single klør pga. hans multimelding, og satsede derfor på at lægge en af bordets hjerter på >E og krydstrumfe resten _ sparene skulle trumfes med <EKDB, og jeg ville kunne trække Marias formodede 2. og sidste trumf i stik 13. Det duede selvfølgelig ikke, når Jonas aktuelt havde double klør (modspillet fik stik for E og <8 ved at overtrumfe den fjerde ruder, HKP). Post mortem burde jeg nok have trumfet ruderudspillet i stik 1, snuppet #E og spillet spar til en stor trumf og hjerter mod bordet. Hvis Maria stikker op på esset der, er hun storfavorit til at have ED, og jeg skal blot knibe hende for D. Hvis hun lægger lavt fra ED, er jeg nok mest tilbøjelig til at spille hende til ikke at have dem begge, og jeg er tilbage til samme plan, som jeg valgte nu. Som kortene sad, skulle jeg naturligvis bare have trukket en stor trumf hjemme og spillet på krydstrumf efter samme indledning som nu, så ville jeg jo kunne trumfe <2 hjem på hånden." Tak til "Otto" for de udførlige kommentarer. Spillet gav altså 10 imp til Aagaard i stedet for 10 imp den anden vej, hvis slemmen havde vundet, hvilket den ville have gjort med <84 hos Vest. En dyr sag _ med en slutstilling på 136_127. I kampen fulgte der aktuelt yderligere 2 og 6 imp til Aagaard, inden en udgang gik bet, hvilket gav 10 imp til Vang Larsen, men det rakte ikke, og Thorvald Aagaards hold kunne modtage bridgefolkets hyldest samt pokalen og guldmedaljerne. 8 Dansk Bridge

9 BRIDGE Bridgeturnering til søs CRUISE Sejl på BridgeCruise med Oslobåden og arranger jeres egen bridgeturnering. Nyd den maritime atmosfære mens I spiller bridge i vores lokaler med panorama havudsigt. Vi er klar med bridgeborde og meldekasser til grupper fra deltagere. I styrer selv turneringen, når der spilles indledende runde og finalerunde om gode præmier. BridgeCruise inkluderer 2-sengs kahyt, dinner- og morgenbuffet, bridgeturnering og 7 timer i Oslo. Fra kr ,- pr. person v/minimum 12 deltagere. Ring og bestil på tlf KØBENHAVN-OSLO DFDS.DK/BRIDGE

10 Den amerikanske bridgedrøm Fra sommerens mesterskab i Atlanta Christina Lund Madsen Kommunikationskonsulent i DBf og divisionsspiller Atlanta _ en sydstatsby med enorm luftfugtighed, bedst kendt som værtsby for sommer-ol i 1996 og hovedkvarter for The Coca-Cola Company samt TV-stationen CNN. Men det er alt sammen helt ligegyldigt, når man har krydset Atlanten for at deltage i de åbne amerikanske mesterskaber. Den danske delegation bestod denne gang af Dennis og Morten Bilde, som fik deres professionelle debut efter Vanderbilt-sejren i foråret. Så var der noget, der minder om et dansk landshold med Michael Askgaard og Kasper Konow på hold med det til lejligheden nyskabte par Anders Hagen og Kåre Gjaldbæk (sidstnævnte har boet i USA de seneste år, da han på en juniorcamp forelskede sig i en rødhåret skønhed fra Texas, som han giftede sig med sidste sommer). Den sidste dansker er denne artikels forfatter, som købte en flybillet, smed nogle sommerkjoler i en kuffert og drog af sted for at prøve lykken. Hele verdensbridgeeliten uden undtagelse er at finde ved de amerikanske mesterskaber; Zia render rundt ved poolen i badetøfler, de polske stjerner står ude og pulser cigaretter, baren bliver hver aften fyldt med kønne, unge svenske bridgepiger, hollandske verdensmestre og amerikanske sponsorer, som leverer drinks til de omkringstående. Sommerens højdepunkt er knockoutturneringen Spingold, som alle bridgestjerner drømmer om at vinde. Der deltager omkring 70 hold, og niveauet er så højt, at ikke engang de bedst seedede hold skal føle sig sikre på at få en walkover-kamp på dag to. Der er altid en bølge af upsets, som er, når et lavere seedet hold slår et højere seedet. I år var ingen undtagelse, og det gik desværre ud over Dennis og Morten Bilde, som spillede på hold med det unge, israelske par Padon_Birman og sponsor Paul Street med bridgepro en Barnet Shenkin. I første kamp mødte de et hold bestående af canadiske landsholdsspillere med en sponsor. Et hold, som de ifølge Dennis ville slå syv ud af 10 gange. Desværre var dette en af de tre Bedre gik det for Danmark (seedet som nr. 34), som var oppe mod nogle australske landsholdsspillere (seedet 31). Det lignede et 50/50-opgør, og med 16 spil igen var stillingen også 100_99 til Danmark, men i sidste sektion trak danskerne fra til en slutstilling på 148_118. Blodbadet der udeblev Misfit har aldrig rigtig været noget, der tænder Michael Askgaard, men her fik han det bedste ud af fitten og forvandlet en potentiel massakre til en lille tjener: Nord / Alle # E K B x x x x > _ < K D B 8 x x # x x # D T x x E B T 9 x x x > E K T 8 µ > x x x < E 9 < T x x x # x K D x x x > D B 9 7 x x < x 10 Dansk Bridge

11 Peter Kasper Martin Michael Gil Konow Bloom Askgaard 1# 1 pas 2< 2 2 5< pas pas D pas pas pas 1.!0_15 hp. 2. Transfer til ruder, benægter sparfit. Michael Askgaard får ordet: Kasper fik vist sin 6_6-totaber-hånd smukt. Der var bare lige et aber dabei omkring tilpasningen... Set fra min stol i syd lignede meldeforløbet optakten til det største blodbad i Atlanta siden slaget ved Peachtree Creek i Misfitten var total. Bordet var dog en opmuntring at se trods alt, selvom det stadig så skidt ud... Der kom >E ud til trumf, fulgt af #E og spar til trumf. >D gik via kongen til trumf og nu <K, der blev taget med esset, hvorefter Vest spillede trumf igen til <D efterfulgt af <B, der afslørede, at trumferne desværre ikke sad 3_3. Øv! µ # K B x x x > _ < 8 # _ # D T E B T 9 x x > T 8 > x < _ < T # _ K D x > B 9 7 < _ På dette tidspunkt kunne jeg satse på sparene 3_3 og køre spar fra toppen. Modspillet emmede bare af, at sparene sad skævt, og så var der ingen grund til at rejse #D til dem. Så: hjerter til kongen og esset. Vest spillede så godt som noget B tilbage til D, hvor jeg kastede en spar fra bordet. >B med en ny spar af: µ # K B _ > _ < 8 # _ # D T T 9 _ > T > _ < _ < T # _ x > 9 7 < _ Slutpositionen var rigtig træls for Øst. Ruder blev spillet til trumf. Øst kunne selv vælge, om han ville overtrumfe og hugge op i saks eller dykke og vente med sit sikre trumfstik til stik 13. Kun én ned, en hudafskrabning til }200. Ved det andet bord kom de andre i samme kontrakt, dog spillet i nord. Anders og Kåre var blot lidt fedtede med doblerskiltet Efter hjerter ud til K og E og trumfskift gik spilfører 3 ned: imp hjem på den hårde måde. Nickell som modstander Det bedste ved at vinde første kamp i Spingold'en er, at man stort set er garanteret at møde en flok verdensstjerner i næste runde, når feltet er halveret. Og for Danmarks drenge stod ingen ringere end Nickell-holdet klar med bridgemonstrene Meckstroth_Rodwell og Levin_Weinstein, som er på stort set alle stjerners top 5 over de bedste par i verden. Drengene kom bagud 24_53 efter de første 16 spil, men i 2. sektion (ud af fire) hentede de lidt tilbage, så stillingen halvvejs i kampen var 46_62. Bridge til din PC Danske edb-programmer, hvor du kan træne meldinger, spilføring og modspil. 300_350 kr. pr. cd. Download demo: DaBriSoft tlf Oktober

12 Weinstein, Kasper, Levin og Michael dyster i Spingold µ Dette spil var den største danske tjener: Nord / Alle # x x x E K D x > K D B T 9 x < _ # K B x x # x x x x x > E x x x > x x x < E K x < D T x x x x x # E D x x B T x x x x > _ < B x x Michael og Kasper meldte således som ØV imod "Meckwell": Efterår i Køge Sølvpointturnering i Tigervej 12 14, 4600 Køge Lørdag den 19/10 kl Pris 240 kr. inkl. efterårsbuffet Tilmelding senest den 15/10 på tlf Jeff Michael Eric Kasper Meckstroth Askgaard Rodwell Konow 1< 1 pas 1# 2 pas 1ut 3 pas 2 4 pas 3 5 pas 3ut 6 pas 5< 7 pas 5 8 pas 6 a.p hp. UK, 5 + hjerter. 3. Relæ hp, jævn/sidefarve i spar. 5. Naurligt, sleminvit. 6. O.k.-slemkort med sparcue (3# er nonserious). 7. Exclusion es uden for klør (ingen aftale om, at man kan vise egne renoncer). Rodwell spillede >E ud: Ved det andet bord var det et mere spændende meldeforløb, hvor Nickell_Katz meldte således mod Kåre og Anders: Kaare Nick Anders Ralph Gjaldbæk Nickell Hagen Katz 1> pas 1 pas 3 pas 3# pas 4< pas 4> pas 5< pas 7 D pas pas pas <K ud fra Kåre kunne trumfes, men da >E ikke kunne trumfes ud, gik kontrakten en krøllet bet og 15 imp til Danmark. Dialogen mellem Kåre og Anders efter opgørelsen: 12 Dansk Bridge

13 Kåre: Jeg blev godt nok noget bleg, da jeg så bordet. De meldte altså en 7 er med to esser ude! Det lignede, at de slet ikke havde styr på noget, og så havde de altså renonce over for renonce! Anders: Ja, da du spillede <K ud, troede jeg, at spilfører havde <E! Sejt at doble og spille ud fra Kx, tænkte jeg. Men så havde du også esset. Kåre: Ja, så modig er jeg ikke. Jeg havde heller aldrig turde doble kun med <E og >E. Før de sidste 16 spil var Danmark kun nede med 25 imp, og Spingoldgudinden bragte mange favoritter til fald i the round of 32, men det blev desværre nogle andre, som fik opfyldt drømmen om at løfte Spingold-trofæet til vejrs, og for Danmark blev sidste sektion en gratis bridgelektion af Nickells monstre på 4_56. Kasper Konow opsummerer således: Sjov kamp mod Nickell, selv om vi blev kørt over til sidst. De meldte i klassisk stil en masse udgange, der alle vandt, da alt blev gættet, og vi dummede os lidt rundt omkring. Det gælder om at holde hovedet koldt i modvinden. En god erfaring... Danskerfinale Det gode ved mesterskaberne er, at når man har tabt, venter der dagen efter altid en ny turnering, man kan tabe. Drengene deltog i en to-dages knockoutturnering med flere af de andre Spingold-ofre og nåede flot hele vejen til finalen. Og hvem ventede der? Dennis og Morten Bilde! Danskerfinalen endte med sejr på 10 imp til bridgeprofferne Bilde og Co. Sejren faldt heldigvis i god jord hos sponsoren, som var i fortrinligt humør i baren om aftenen og begejstret talte om, hvilke gode drenge Dennis og Morten er. Ikke den debut, som VanderBilderne havde fantaseret om, men som en hollandsk verdensmester sagde: Hellere vinde the Vanderbilt og tabe i den første runde af the Spingold end at ende midt i begge. Og hvad lavede jeg så imens? Bortset fra at netværke og sige pæne ting om danske bridgespillere til alle, der gad høre på mig, så fik jeg selv min professionelle debut. Den brasilianske bridge- og rockstjerne Diego Brenner kaprede mig som mixedmakker på sin sponsors, den 4-dobbelte verdensmester Rose Meltzers, hold i en mixed board-a-match turnering, som er meget populær blandt de udslåede fra Spingold og damernes knockout-turnering. Det føltes som en drøm at få penge for at spille med en skøn makker på et super hold, som jeg i al hemmelighed nærmest ville være villig til at betale for at være en del af. Vi endte som nr. 11 i det 76 hold store felt, hvilket var acceptabelt uden at være prangende. Der er nogle muligheder i USA, som ikke findes i Danmark. De amerikanske mesterskaber er en oplevelse i en anden dimension, og der er turneringer for alle fra begyndere til legender, så både store og små drømme kan gå i opfyldelse. nørgaards højskole danmarks bridgeakademi professionel bridgeundervisning bridgeturneringer med præmier 7 dage med 6 overnatninger helpension fra skolens gode køkken 2 spændende udflugter i hjer tet af Jylland højskoleliv, sang, musik, samvær & hygge bridgekurser i uge 7,23,26,32,33,34, 42 og 45 i 2014 Instruktørteamet består af Mads Krøjgaard, Jes Bank, H.K. Sørensen, Ole V. Veje, Erik Brok m. fl. Bestil brochure på eller Oktober

14 Postkassen Åben for bridgespørgsmål og meninger af almen interesse, der ikke indeholder angreb af mere personlig karakter. Ret til mindre, redaktionelle ændringer forbeholdes. Indlæg må normalt højst fylde en spalte i bladet. DM og Vingsted Så er 9. bridgefestival i Vingsted overstået. Det har atter været en fantastisk succes med stor deltagelse og en imponerende flot afvikling. Det er naturligt, at man ved opstarten af disse bridgefestivaler i Vingsted har været lidt nervøs for, om tilslutningen ville blive tilstrækkelig til, at festivalen kunne blive en succes. Det har derfor været helt naturligt, at man har blæst DM op i forhold til tidligere DM-afviklinger. Før Vingsted kvalificerede man sig til DM gennem kredsfinaler, hvorefter DM blev afholdt på skift i de forskellige distrikter. Der var i alt 40 par, der kvalificerede sig til det enkelte DM, hvorefter afviklingen kunne ske stille og roligt over 2 dage med 3 spil mod hvert par eller i alt 117 spil. Ved afvikling i Vingsted er alle mesterskaberne blæst op i en helt anden dimension. Således er der 120 deltagende par til DM i åben par. Første dag går med kvalifikation til det egentlige mesterskab for 40 par, som afvikles over de næste 2 dage. Kvalifikationen er meget forceret med 2 spil pr. runde og noget tilfældig, Bridge på Askov 18/5 24/ /8 23/ Askov Højskole, tlf idet man er delt op i undergrupper, hvorfra man udtages til slutspillet. De 80 par, der ikke kvalificerer sig til a-finalen, spiller en b-finale, hvor man møder halvdelen af parrene. Mixed par er endnu mere forceret, idet afviklingen med 120 par skal ske på kun 2 dage, knap 1 dag med kvalifikation og godt 1 dag med a-finale for 40 par, dvs. 39 runder a kun 2 spil, og b-finale for 80 par, hvor der spilles 2 spil mod halvdelen af parrene. Damepar og seniorpar er lidt mere straight, idet 48 par spiller alle mod alle over 2 dage med 2 spil pr. runde. Det ville dog være meget hyggeligere, hvis man kun var 40 par, der spillede alle mod alle over 2 dage med 3 spil pr. runde. Nu hvor bridgefestivalen i Vingsted har vist sin bæredygtighed, fx med 102 tilmeldte hold til den åbne holdturnering, vil jeg foreslå, at man vender tilbage til det gamle system, hvorefter alle DMturneringerne afvikles i Vingsted mellem 40 par, der spiller alle mod alle over 2 dage med 3 spil pr. runde. Kvalifikationen hertil skulle ske via genindførsel af kredsfinaler. Torben Andersen, Holte Bridgeklub Instruktører: H.C. Nielsen og Jacob Røn. Foredrag ved højskoleforstander Jørgen Kløve. Sangaften og visekoncert ved højskolelærer Kristian la Cour. Heldagsture til Friederichsstadt - samt den tyske halvø ud mod Vadehavet, Eiderstedt, og storkebyen Bergenhusen med leder af Vadehavscentret Klaus Melbye som guide. tlf Kurset gennemføres i samarbejde med BK Storeslemmen. 14 Dansk Bridge

15 Svar fra Jacob Duscheck Kære Torben! Redaktøren har opfordret mig til at kommentere dit læserbrev, og først og fremmest er det naturligvis godt at høre dine pæne ord om festivalen! At finalerne i DM for åben par og mixed par afvikles med 40 par, er historisk betinget _ sådan gjorde man også før Vingsted-festivalen. Men det er en sportslig forbedring at afvikle kvalifikationen som en national semifinale med 120 par i stedet for regionale turneringer, idet seedningsproceduren hjælper til at gøre semifinalepuljerne omtrent lige stærke. DM for mixed par afvikles med en semifinale på 46 spil og en finale på 78 spil, og jeg er enig i, at det giver en meget forceret kvalifikation. Det er netop baggrunden for, at DM for åben par fra og med 2007 er afviklet med en semifinale på 58 spil og en finale på 117 spil, efter at man i 2005_06 havde benyttet samme format som for mixed par. Turneringskomiteen har dog vurderet, at mixed par ikke bør vare mere end to dage. Mit personlige bud på en bedre og mere retfærdig afvikling af DM for mixed par er følgende: Der indledes som nu med 23 runder a 2 spil, men uden efterfølgende opdeling i A- og B-finale. Derefter 25 runder Monrad a 3 spil, idet der i de sidste 10 runder (fx) ikke tages hensyn til, om parrene har mødt hinanden tidligere. Dette vil give både en bedre sportslig afvikling og en mere spændende turnering. Noget tilsvarende kan gøres i DM for åben par. Det kræver dog forbedringer i teknikken at gøre en sådan turnering mulig, og der er også en turneringskomite, jeg skal have overbevist! Venlig hilsen Jacob Duschek, formand for DBf s Turneringskomite Bridge-golf i Vingsted Kjeld Ranum i korte bukser og Jørgen Winther i lange røde bukser ses på billedet til højre. Vi er begge fra Randers. Jørgen Winther er praktiserende læge og har været medlem af Folketinget i 20 år. Samtlige 20 år som Venstres sundhedsordfører. Vi skulle starte på 18. hul i Kolding, et par tre hul på 145 m. I dagens allerførste slag var Jørgen Winther, som det ses på billedet, meget tæt på hole-in-one. Bolden ramte fairway lige før en sandbunker og hoppede først ned i bunkeren og så op af bunkeren og trillede derefter ca. 15 meter hen mod hullet. Men manglede altså nogle få cm i at falde ned i hullet. Heldigvis, siger Jørgen Winther, for det ville have været en bekostelig omgang at skulle købe whisky til samtlige 88 deltagere. Så vil det være bedre at få hole-in-one, når vi kun er en firebold i klubhuset i min hjemmeklub, Norddjurs Golf i Allingåbro ved Randers. Sidste år fik vi præmie, idet vi den sidste aften fik en tredjeplads i bridge. Vi kommer igen næste år. Kjeld Ranum er 74 år, og Jørgen Winther er 68 år, og vi vil fortsat komme til Vingsted, indtil Kjeld fylder 80 år. Så jeg bliver nok nødt til at finde en ny makker om 6 år. Med venlig hilsen Jørgen Winther Kjeld Ranum og Jørgen Winther tæt på hole-in-one Oktober

16 Bridgerejse til Cuba Det er en sikker vinder Cuba Start med 3 dage i Cubas hovedstad Havana og herefter 11 dage i Varadero, hvor der venter jer nogle er verdens flotteste strande. Dette vil sammen med 2 spændende udflugter danne rammen om en fantastisk bridge-rejse. Hotel Presidente i Havana Opholdet er med morgenmad Hotel Arenas Doradas i Varadero Opholdet er med All Inclusive AFREJSE 5. FEBRUAR 2 UGER Pris pr. person kr Tillæg for eneværelse kr Ring eller bestil på 16 Dansk Bridge

17 Min drøm er Bermuda Bowl Interview med den amerikanske topspiller Roy Welland Henrik Kruse Petersen Redaktør og divisionsspiller (mest succesfulde begynder i USA), og jeg bad ham uddybe, hvordan han kom i gang med spillet, og hvorfor han så hurtigt blev så skrap til at spille bridge. På forsiden af septembernummeret af Dansk Bridge kunne du se Roy Welland og Sabine Auken med de flotte medaljer om halsen, som de fik, da de i sommer vandt det åbne EM for par i Oostende. Og den danske bridgeverden var også fuld af beundring, da parret sammen med Dennis og Morten Bilde lavede en fantastisk præstation ved i foråret at vinde den megastærke amerikanske Vanderbilt-turnering. Sabine er tyskfødt, men har jo boet rigtig mange år i Danmark, været dansk gift og holder stadig meget af at bo her, så hende kender vi efterhånden ret godt, og hvis du vil vide mere om hende, så kig eventuelt i Dansk Bridge fra november 2010, hvor der var et fyldigt interview. (Alle numre af bladet siden år 2000 kan findes under Medlemsinfo på bridge.dk). Roy og Sabine danner par både ved og uden for bridgebordene, men hvem er han egentlig denne succesfulde amerikanske bridgespiller? Det satte jeg mig for at finde ud af og ville samtidig gerne kapre nogle gode bridgefiduser til bladets læsere. Roy er født i 1962 i Madison, Wisconsin, og bor nu i New York, hvor han har arbejdet med aktieoptioner, har været medejer af en fornem restaurant, har importeret og solgt gode vine (havde på et tidspunkt efter sigende en vinkælder med flasker!) og bruger nu byen som udgangspunkt for sine mange bridgeeventyr. Han blev i 1986 "Rookie of the Year" Det er en morsom historie. Jeg boede i New York og forsøgte at finde et job i den finansielle sektor og spillede poker om natten for at have noget at leve af. Pokerspillene blev afholdt i en bridgeklub og varede ofte hele aftenen og til næste morgen. Jeg talte med en ung dame, som stod for bridgeklubben, og hun undrede sig over, at jeg kunne spille poker hele natten og så tog jakkesæt og slips på for formodentlig at gå på arbejde. Jeg sagde til hende, at jeg havde forsøgt at finde et job som aktiemægler, og at jeg hver morgen efter pokerspillet tog ned til Wall Street for at søge job. Hun fortalte mig en historie om to bridgespillere, som var blevet meget succesfulde aktieoptionsmæglere, og at de havde tilbudt jobs til mange af verdens bedste bridgespillere. Jeg havde uden held et stykke tid forsøgt at finde et job, så det var alt, hvad jeg havde brug for at vide. Jeg besluttede straks at lære at spille bridge i håb om at komme i betragtning til et sådant job. Efter lidt over et år og nogle mindre succeser blev jeg tilbudt et job som mægler og gik hen for at underskrive en ansættelseskontrakt den 13. oktober 1987, hvilket var seks dage, før aktiemarkedet brød sammen. Mit ansættelsesmøde blev udsat, og min arbejdsgiver gik fallit, og det var ekstremt pinsomt, at min drøm næsten gik i opfyldelse for så at fordufte, lige inden jeg skulle i gang. Heldigvis lykkedes det for nogle af bridgespillerne at komme igennem de svære tider på aktiemarkedet, og en af dem tilbød mig et job den efterfølgende februar. Jeg arbejdede nu som mægler i Oktober

18 21 år og holder stadig øje med gode forretningsmæssige muligheder. Mht. hurtigt at forbedre mig inden for bridge havde jeg spillet en masse andre kortspil, hvilket gjorde det lettere at lære bridge, og jeg elskede straks spillet, så det at skulle "arbejde hårdt" med at blive bedre var blot præcis, hvad jeg havde lyst til at gøre. Og at Roy hurtigt kom efter det, kan bl.a. ses ved, at han gennem årene har vundet superstærke turneringer som Reisinger, Spingold, Vanderbilt og Cavendish Invitational Teams i USA samt EM for mixed hold og åben par i Europa. I 2007 var han den spiller i USA, der optjente flest mesterpoint, hvilket blev belønnet med titlen "Player of the Year". Men nu tilbage til interviewet... Hvilke tanker har du om bridgesystemer generelt? Jeg synes, at systemområdet er der, hvor et bridgepar hurtigst kan forbedre sig. Jeg er ikke tilnærmelsesvis verdens bedste kortspiller, men synes, vi har et system, der giver plads til en masse kortvurdering og meldemuligheder for dels at finde den bedste kontrakt, men dels også for at hjælpe makker med udspillet og, endnu vigtigere, at skabe problemer for modstanderne. Jeg synes, alle skal afprøve et nyt system, og vores er specielt fornøjeligt, idet der i stedet for kun at være ét korrekt bud ofte er forskellige valg på ethvert tidspunkt i meldeforløbet. Det er sjovt! (Roys og Sabines systemkort kan ses på bridge.dk under divisionsturneringen, HKP). Spiller du og melder imod odds, hvis du føler for det? Jeg prøver altid at gøre det, som jeg føler vil være det mest succesfulde under meldingerne og under spillet af kortene. Mange er ikke enige i mine beslutninger, men jeg er heldig at have en makker, som er meget forstående. Dine spærremeldinger kan være meget tynde i visse positioner. Fortæl venligst læserne om hvornår og hvorfor. Når du har stærke modstandere, er chancerne for, at de vil melde dårligt, meget små, hvis de ikke bliver forstyrret. Nogle gange er det at melde aggressivt lige nok til at fjerne den plads, som modstanderne skal bruge til at finde den bedste kontrakt, og så har du meget bedre chancer for, at noget godt vil ske for dig. Det er selvfølgelig en hårfin grænse at spærre tilstrækkeligt for modstanderne og så også slippe godt af sted med det _ og den del af min bridge kræver stadig mere fordybelse i emnet... Hvilke signaler bruger I i modspillet? Sabine har lært mig en metode, som vi bruger efter åbningsudspil mod sanskontrakter, og den er værdifuld i mange situationer, der ellers er vanskelige at løse: Når det ikke er nødvendigt at lægge højt i 3. hånd, markerer vi med det laveste kort fra 2- eller 5-farver og bruger det næsthøjeste fra en 4-farve eller en 3-farve med en 18 Dansk Bridge

19 Der diskuteres under skærmen på vej mod Vanderbilt-sejren. Modstanderne er Helness og Helgemo. honnør. Det vil næsten altid resultere i, at makker ved, hvad du har, hvilket kan gøre en afgørende forskel på en del hænder. Hvilke kvaliteter har en god makker efter din mening? Bridge kan være meget ydmygende, og det er umuligt selv for de bedste spillere at undgå at lave fejl, og selvfølgelig laver jeg mere end min del af dem. At have en makker, som er forstående og støttende, hjælper til at undgå de ubehagelige følelser, man får, når man er ansvarlig for et dårligt resultat. Det gør spillet meget mere fornøjeligt generelt. Jeg er meget heldig at have en makker, som ikke blot er en stor spiller, men som også elsker spillet lige så meget, som jeg gør, og som er villig til at tilgive mig temmelig ofte. Er der forskel på europæisk bridge og den måde, spillet dyrkes på i USA, og hvordan er etikken i topbridge? Der bliver spillet meget mere professionel bridge i USA end i Europa. Det har forbedret kvaliteten hos mange af spillerne i USA, idet de spiller næsten hver dag året rundt. Jeg synes, det er en god ting, men det har også nogle bagsider _ det kan resultere i spillere, som går et skridt videre for at vinde, end resten af os ville gøre, hvilket betyder en opførsel, som rangerer fra at kunne kaldes uheldig til direkte at være uetisk. Jeg elsker stadig at spille i de åbne amerikanske Nationals _ felterne i Spingold og Vanderbilt er blevet så stærke, at når du ser lodtrækningen, ser det umuligt ud at vinde. Men hvis du sammenligner disse mesterskaber med fx Copenhagen Bridge Invitational, NEC Bridge Festival eller Yeh Brothers Cup i Japan, som også har en række deltagere i verdensklassen, så er de sidstnævnte turneringer super godt tilrettelagt og spillestederne helt i top og helt uden disse uheldige aspekter, vi nogle gange oplever i USA. Jeg er sikker på, at de fleste spillere generelt vil samtykke i, at bridge er meget mere tiltrækkende uden den del af "professionel" opførsel. Jeg synes dog generelt set, at det etiske niveau er godt, og hvis det ikke var for sponsorkontrakter, som nogle spillere er afhængige af for at opretholde en levevej, ville niveauet være endnu højere. Det er en lidt sørgelig bivirkning, som jeg håber forsvinder, men jeg er bange for, at der altid vil være nogle sponsorer, som er villige til at hyre topspillere i håb om at forbedre chancerne for at vinde, og at nogle spillere desværre er parat til at gøre næsten alt for at blive hyret af en sponsor. Oktober

20 hed for at blive udfordret på topniveau, uden at de skal ofre deres familieliv eller karrierer for gøre det. Hvad er forskellen på en god, solid spiller og en ekspert? Jeg tror, det mest er et spørgsmål om "consistency", hvilket betyder, at man laver færre fejl. Det kommer som regel af at spille meget, hvilket ikke er muligt for alle. Hvem er efter din mening de hårdeste modstandere at møde? Jeg synes, at det er sværest at spille mod modstandere, hvis system er meget kunstigt. Det gør det svært at bevare selvtilliden, når du ikke helt forstår, hvad der foregår, og det kan bringe dig ud af balance. I vores eget system lægger vi vægt på at afsløre så lidt om spilførers hånd som muligt, og vi tror, det gør udspil og modspil sværere for modstanderne. På podiet efter sejren i det åbne EM 2013 Du har selv været sponsor mange gange. Hvorfor har du valgt at gøre det, og vil du fortsætte med at gøre det fremover? Jeg har sponsoreret hold indtil for et par år siden, mens jeg stadig arbejdede på fuld tid. Jeg havde ikke mulighed for at spille ret meget, og det at sammensætte et konkurrencedygtigt hold er meget vanskeligt, hvis der ikke er nogen, der sponsorerer det. Jeg følte, at jeg stadig havde en chance for at spille godt og være effektivt med i konkurrencerne, men havde ikke tidsmæssigt råd til at bruge den tid, der skulle til, for at jeg kunne bevise, at jeg var værdig til at spille på topniveau. Jeg tror altid, der vil være nogle spillere, som ville ønske, de havde tid til at spille mere, men som ikke kan på grund af arbejde og/eller familie. Et sponsorat giver sådanne spillere mulig- Forbereder du dig på en speciel måde inden en stor turnering, og på hvilken måde træner du imellem turneringerne? Sabine og jeg træner vældig tit på BBO _ du kan altid finde os der J. Det er, fordi vi bor to forskellige steder i verden, og det er bl.a. den måde, vi bruger vores tid sammen på, og fordi vi elsker at spille og forbedre vores system. Det er en dejlig luksus, som ikke var mulig tidligere. Hvordan er det at komme til Danmark og spille bridge her? Jeg elsker Danmark! Jeg har fået en masse nye venner, og alle har været ekstremt venlige mod mig. Jeg kan let se mig selv tilbringe meget mere tid i Danmark i fremtiden og håber, det bliver muligt. Er bridge et socialt spil for dig, eller er det kun hård konkurrence? 20 Dansk Bridge

21 Begge dele. Jeg nyder at spille bare for sjov, men også i de hårdeste turneringer. Jeg har altid drømt om at rejse og spille mere bridge, og jeg føler, jeg er meget heldig, at jeg nu har fået mulighed for begge dele. Har du nogle gode bridgetips til læserne? Jeg vil gentage ét, som jeg hørte både for lang tid siden og så igen for nylig: Når meldingerne når på 5-trinnet, og du skal beslutte dig for, hvad du skal melde, så sæt dig på dine hænder endnu et minut eller to, og gennemtænk det hele igen. Det var et råd fra Michael Becker (amerikansk topspiller, HKP). Et andet råd er, at nogle gange, når du er spilfører eller i modspil, og det ser helt umuligt ud, så bliv ved med at prøve. Løsningen er der ofte, og det er det mest tilfredsstillende øjeblik i bridge, hvis du så endelig finder den på grund af tålmodighed og omhyggelig tankevirksomhed. Sæt ikke disse muligheder for at føle dig som en helt over styr. Det sker jo ikke så tit, vel? J Hvad er dine planer og mål for fremtiden? Jeg har altid drømt om at spille med i Bermuda Bowl. Det er meget vanskeligt at kvalificere sig i USA, og jeg har kun vundet retten til at repræsentere USA én gang før. Det var ved Olympiaden i 2004, hvor vi tabte en tæt kamp mod Italien. (Det var i 1/8-delsfinalen, og Italien vandt senere OL, HKP). Jeg vil gerne prøve det igen, og jeg fortsætter med at forsøge at kvalificere mig. Tusind tak til Roy Welland for velvilligt at stille op til dette interview. Har du lyst til at se giraffen i levende live, så kig forbi, når den danske 1.-division spiller, idet Roy og Sabine deltager i denne på Thomas Vang Larsens hold. Første runde er i starten af november, og programmet kan du finde på bridge.dk. I mellemtiden kan du jo også kigge efter Roy og Sabine på BBO, hvor de jo ifølge Roy altid kan findes, og der sker med garanti ofte noget uventet og underholdende, når han er med ved bordet. De deltager som "jcmax" og "roy". Guldmedaljerne ved EM er netop kommet i hus Oktober

22 Junioraktiviteter 2013_2014 Kære juniorer, forældre, bedsteforældre og bridgespillere i Danmark Her er en oversigt over de aktiviteter, DBf tilbyder unge under 25 år i sæsonen 2013_2014. Vi håber, I vil opfordre alle de juniorer, I kender til at deltage. Der er bridgecamps til dem, der aldrig har haft et spil kort i hånden og Danmarksmesterskaber for alle fra begyndere til fremtidens landsholdsstjerner. Alle unge, der kan lide at spille kort, vil elske at komme på en juniorcamp. Juniorcamp i badeland i Øster-Hurup 2._ 3. november 2013 i Øster-Hurup Feriecenter i Nordjylland. For unge, som aldrig har spillet bridge før, er det oplagt at tage på juniorcamp. På en weekend lærer de grundreglerne, prøver kræfter med en rigtig turnering og hygger sig i selskab med andre unge. På alle camps er der masser af andre typer aktiviteter, som sikrer at alle udover at lære at spille bridge får en weekend med masser af oplevelser. Nordfyns Finans DM Juniorpar Årets DM for Juniorpar er åben for alle, og vi plejer at have en herlig blanding af rutinerede og begyndere, så du kan roligt tilmelde dig, hvis du blot har deltaget i et par turneringer. Afvikles 14_15. december 2013 i Odense. Vinderholdet 2013 med Morten Larsen fra Nordfyns Finans 22 Dansk Bridge

23 Nordfyns Finans DM Juniorhold Afvikles over to weekender i Odense 18._19. januar og 12._13. april Alle hold er velkomne. Den første weekend er der kvalifikation til A- og B-finalerne, som afvikles den sidste weekend. Turneringen egner sig derfor også til dem, som endnu ikke har medaljedrømme... Juniorcamp Valby Forårets juniorcamp skal atter afholdes i Københavns bridgecenter i Valby. I 2013 var der rekordhøj deltagelse med 75 juniorer i alle aldre fra hele landet med alt fra hængerøv til slipseknuder. Dato er ikke endelig fastlagt, men det forventes at blive primo marts. Junior Camp Vingsted 2014 Der bliver selvfølgelig også arrangeret juniorcamp i forbindelse med Dansk Bridgefestival Datoerne for campen er endnu ikke fastlagt, men vil ligge mellem den 4. _ 13. juli 2014 Tilmelding og kontakt Man behøver ingen makker for at tilmelde sig camps. Hvis man gerne vil spille DM par eller hold, men hverken har en makker eller et hold, vil juniorkomiteen med glæde hjælpe. Tilmelding til både camps og Danmarksmesterskaber: kontakt@juniorbridge.dk Junioransvarlig Morten Bilde sidder altid klar til at svare på spørgsmål på Juniorlandsholdet anno 2013 Oktober

24 Hvor kommer stikkene fra? Primært for begyndere Frederik Bjerregaard Bridgelærer Vi fortsætter, hvor vi slap sidste måned, og det handler igen om stik. Der var et interessant spil i klubben forleden. Man var udstyret med følgende lækre handske som Vest: # E K D B 5 2 K D 6 3 > 5 < E 6 Syd startede med pas, og så blev det vores tur Det ligner spar, men hvor mange? Med 19 hp får man næppe kritik for at åbne med 1#, men der er selvfølgelig en mulighed for, at det går pas rundt derefter. 4# som åbningsmelding er også en mulighed, men det har vi defineret som en spærremelding _ dvs. svag hånd med en meget lang farve _ og det er kortene alt for stærke til. En tredje mulighed er 2<, systemets kravåbning. Definitionen på denne er enten en jævn hånd med mindst 22 hp eller udgang minus et stik med en skæv hånd. Kan man forestille sig en hånd hos makker, hvor han passer til åbningen 1#, og der alligevel er spil for udgang? Hvad med fx # 987 BT2 >9743 < K53. Over for denne særdeles beskedne beholdning, er der 11 nemme stik, så en kravåbning er sådan set i orden. Vi prøver med 2< og ser, hvad der sker. Makker svarer 2>, hvilket blot betyder, at han er til stede. Det i sig selv er jo gode nyheder J. Svarer bør faktisk melde 2> med langt de fleste hænder, da dette giver kravåbneren god plads til at vise sin håndtype, og det er ham, der har den spændende hånd. Efter åbningen 2< skal svarer nærmest bare undgå at komme i vejen. Nu kan vi nemt vise kravhåndens væsentligste aktiv ved at melde 2#. Dermed beretter vi om en skæv hånd (med en jævn meldes sans) med spar som primær farve. Dvs. ni stik med spar som trumf eller bedre! Nu kommer makker så med 3<. Hvad viser den? Ingenting! Makker holder bare gryden i kog. Vore meldinger har fortalt, at han under ingen omstændigheder må melde pas. Hvad skal den stakkels mand så gøre, hvis han INTET har? Svaret er: melde. Eneste konklusion, vi kan drage, er, at der næppe er sparstøtte (tre kort), for så havde makker støttet i stedet. Når svarer melder billigste farve på kravåbningen og derefter billigste farve på næste melding fra kravåbner, kan der være tale om en helt blank hånd. Vi kan nu melde 3, der beretter om vores anden farve. Vi har således vist mindst 5_4 i majorfarverne. Makker præfererer nu til 3#. Da vi for længe siden har taget beslutningen om at spille udgang, må vi løfte til 4#. Kontrakten skal også lige spilles. Nord starter med >K, og makkers hånd er faktisk endnu dårligere end den, vi oprindeligt gættede på. Kan man klare skærene alligevel? # E K D B 5 2 # 9 7 K D > 5 µ > < E 6 < K I stik 2 fortsætter Nord med >D, og så er det vores tur. Der er ni stik i form af seks sparstik, et hjerterstik og to klørstik. Eneste farve, der byder på muligheder for ekstra stik, er hjerter. Da vi har flere hjerter på hånden end på bordet, bør trumfning(er) være en mulighed. Så giv fjenden et hjerterstik, mens der stadig er trumfer på bordet. Med to honnører hjemme og intet på bordet er det normalt bedst, at hjerterudspillet kommer fra bordet, og vi kan ret let komme derover. Trumf ruderen _ spil 24 Dansk Bridge

25 klør til kongen og så hjerter hjemover. Syd lægger en lille, og vi forsøger med damen (eller kongen, de er lige store). Nord stikker med E og fortsætter med ruder, som vi må trumfe hjemme. Hvad nu? Fortsæt planen med at trumfe hjerter! Træk K (dame), og spil hjerter til trumf. Alle bekender, så det går egentlig meget godt. Klør hjem til esset, og spil den sidste hjerter. Nord bekender, og vi forsøger med bordets sidste trumf, vel vidende at Syd heller ikke har flere. Men Syd kan heldigvis ikke trumfe over (Nord må have #10), så vi får stikket. Da resten af vores hånd er #EKDB, kan vi lægge kortene og forlange resten. 11 stik til Danmark _ og ros fra makker. Men var det så udelukkende egen genialitet, eller havde modstanderne en aktie i vores succes? Her er hele fordelingen: Syd / Ø-V # T 8 4 E T 7 4 > K D B < T 9 3 # E K D B 5 2 # 9 7 K D > 5 µ > < E 6 < K # 6 3 B 9 5 > E T 6 3 < D B 7 2 Hvad gjorde Nord galt i dette spil? Han havde slået automatpiloten til. Det så ikke ud til at koste noget at spille ruder, for de var jo stærke _ og makker havde i øvrigt kaldt i farven. Men stop lige en halv. Som modspiller bør man kigge på, hvad der ligger på bordet. Efter udspillet tager spilfører sig en tænkepause for at lægge en plan. Det bør modspillet også gøre! Kig lige på bordet (Øst) ovenfor, og fortæl mig, hvordan disse kort kan bidrage med stik? Nu får du en ledetråd. Spilfører har vist mindst fem spar og mindst fire hjerter hjemme på den lukkede hånd. Kig på bordet igen. Tager ruderfarven stik? _ nej. Tager klørfarven stik? Måske <K, hvilket jeg ikke kan forhindre. Tager hjerterfarven stik? _ nej, ikke i form af store kort, men vi ved, at spilfører har fire derhjemme. Hvordan kan hjerterne, eller mangel på samme, tage stik? Trumfninger! Hvis vi kan forhindre trumfninger på bordet, er der ingen stik (bortset fra ham kongen der). Derfor bør Nord skifte til trumf i stik 2. Når han sidenhen kommer ind på E, spiller han endnu en runde trumf. Hvor mange hjerter får Vest så trumfet på bordet? Ingen! Der mangler to stik, og kontrakten var gået en ned. Et par spil senere optrådte følgende meldeforløb: 1 pas 1# pas 2< pas 3 pas 4 Du har følgende hånd at spille ud fra: # >DBT2 <ET82, og mit bud er, at du spiller >D ud: # E D 5 3 > K < 6 # > D B T 2 µ < E T 8 2 Spilfører lægger lavt fra bordet, og vi beholder stikket. Hvad nu? Husk på Syds meldinger, og overvej, hvor stikkene skal komme fra, når hjerter er trumf. Makker må have >E, og han har ikke tænkt sig at bruge esset, før kongen kommer på (medmindre han er tvunget). Sparfarven er for tynd i det til for alvor at virke truende, men spilfører kan jo have nogle stærke spar hjemme, så farven simpelthen står. Men det kan hverken du eller jeg gøre noget ved. Til gengæld er singletonen i klør dybt bekymrende. Vi ved, at spilfører har (mindst) fire klør hjemme, og han vil givet trumfe et par stykker, hvis han får lov _ men det får han ikke! Skift til trumf, og når du kommer ind på <E, så mere trumf. Nu får spilfører _ i bedste fald _ trumfet én klør, og det er færre, end han havde håbet. Vi har forhindret to trumfninger, og to stik færre til spilfører er to stik mere til os. Godt skiftet! Oktober

26 Topspil den rigtige hånd Primært for begyndere Ole Berg Turneringsleder og divisionsspiller Topspil den rigtige hånd I juli måned så vi på, hvordan vi skulle topspille den korte hånd. Men hvad så, hvis hænderne er lige lange, dvs. hvis en farve har samme længde på begge hænder? Svaret er sjovt nok, at vi skal topspille den rigtige hånd. Hvad betyder så det? Det betyder ganske kort, at man skal topspille hånden, der ikke indeholder en gaffel. Kend forskel Før vi ser på, hvad det vil sige at topspille den rigtige hånd, skal vi lige have sorteret nogle farvekombinationer fra, nemlig dem, man kan kalde forbindelsesfarver. Forbindelsesfarver er farver, hvor det er ligegyldigt, hvilken rækkefølge man spiller kortene i. Et eksempel, hvor vi som i de følgende eksempler kun ser en enkelt farve på Vests og Øst hænder: > ED42 over for >KB53 I denne farve kan vi være sikre på at få fire stik, uanset hvilken rækkefølge vi indkasserer vores topkort i. Som det kan ses, er farven velegnet til at skabe forbindelse mellem hænderne, deraf navnet. Vi ser mere på forbindelsesfarver i næste måned. Se gaflen Langt den vigtigste betragtning, når vi skal topspille den rigtige hånd, er, at vi skal skabe en mulighed for at tage en knibning. Et eksempel: >KD42 over for >ET53 Her skal vi starte med >KD. Vi har nu en gaffel med bordets ET, så vi kan tage en knibning efter >B i nord, hvis det viser sig, at Syd kun har én ruder. Hvis det er Syd, der har fire ruder, er der intet, vi kan gøre. Vi tager et eksempel mere. Kig på fordelingen, og se, om du kan regne den ud, inden du læser videre. >K542 over for >EDT3 Svaret er først at spille en stor ruder fra Østs hånd for derefter at spille en lille ruder til >K. Nu kan vi igen knibe Nord for >B, hvis det skulle vise sig, at Syd kun havde en enkelt ruder. Hvis vi starter med >K, må vi spille en lille ruder til Øst, og så ender vi på den forkerte hånd og kan ikke knibe, hvis det viser sig, at Syd kun har én ruder. Knibninger I eksemplerne ovenfor så vi på nogle situationer, hvor vi planlagde at tage en knibning, hvis, og kun hvis, vi ved, at knibningen er sikker. Andre gange planlægger vi at tage en knibning, selvom vi ved, at det langtfra er sikkert, at den vil virke: >K42 over for >EB3 Her har vi planlagt at knibe ved at spille en lille ruder til bonden. Men for at sikre os, at Syd ikke får et stik på en evt. blank >D, trækker vi kongen først. Knibe begge veje Det kan også ske, at vores kort er så gode, at vi selv kan vælge, hvilken modstander vi vil knibe: 26 Dansk Bridge

27 >KD92 over for >ET53 Vores farve er her blevet en lille smule forstærket _ 4 eren er blevet skiftet ud med 9 eren. Her gør den lille forskel dog en stor forskel. Nu kan vi vælge, hvilken spiller vi eventuelt vil knibe for >B. Hvis vi tror, at det er Nord, der kan have >B sammen med tre små, så starter vi med >KD og kan, når vi ser, at Syd ikke bekender, anden gang vi spiller ruder, knibe med Østs >ET som gaffel over Nord. Tror vi derimod, at det er Syd, der kan have >B sammen med tre små, så starter vi med >K og spiller en ruder til esset. Nu kan vi knibe Syd for >B, når vi ser, at Nord ikke bekender anden gang, vi spiller ruder. Her er der en lille detalje, det er værd at lægge mærke til. Det kan virke lidt kringlet, men hæng på, for det er lidt vigtigt. Slutpositionen kan se ud på to måder: 1) >D9 over for >T5 2) >D9 over for >53 I 2) har vi valgt at spille >10 til, da vi trak >K. Vi kan se, at kigger vi på farven isoleret, er det underordnet, hvad vi har gjort. Men sommetider kan det ske, at man kan have et ønske om at være på enten den ene eller den anden hånd på bestemte tidspunkter i spillet. Hvis man fx ønsker at have to indkomster på Vests hånd, efter at man har taget esset, er det nødvendigt at spille 10 eren til, allerede når man trækker >K. Og hvad kan vi så lære af det? Det begynder måske at virke lidt uoverskueligt, men heldigvis kan vi koge det ned til en nogenlunde simpel grundregel: Når en farve er lige lang på begge hænder, skal man planlægge, hvordan man vil have situationen til at være, når der er to kort tilbage på begge hænder. Med dette in mente, så prøv at løse denne opgave: >K432 over for >EB109 Antag, at vi er inde i vest, og at vi ikke har andre farver som vi kan komme frem og tilbage mellem de to hænder på. Hvordan spiller vi denne farve, hvis vi tror, at det er Nord der har >D? Hvordan spiller vi denne farve, hvis vi tror, at det er Syd der har >D? Intermezzo Inden I får svaret, vender vi lige blikket mod opgave 6) fra sidste nummer: #KD92 over for #ET3 Vi fandt ud af, at vi skulle spille #10 under kongen. Situationen minder meget om den, der er beskrevet i modstående spalte, og vi kan da også lave en huskeregel, der minder meget om den, vi lige har lært: Når man skal topspille den korte hånd (rigtigt), skal man planlægge, hvordan man vil have situationen til at være, når der er ét kort tilbage på den korte hånd. Svar på opgaven Det nemme først; Hvis vi tror, at det er Syd, der har >D, spiller vi en lille ruder til esset og fortsætter med >B. Hvis Syd lægger en lille, lægger vi også en lille, og hvis knibningen lykkes, kan vi gentage den ved at spille >10. Tror vi derimod, at det er Nord, der har >D, er vi nødt til at planlægge det lidt nøjere. Vi må planlægge, hvordan situationen skal være, når der er to kort tilbage. Til den tid vil vi gerne være inde på Vests hånd og samtidig have en gaffel over Nords >D. Det opnår vi ved at starte med at spille en lille ruder til knibning med >B. Vi spiller herefter >9 til kongen og kan nu tage endnu en knibning gennem Nord op imod makkers ET. Oktober

28 Knibninger og opspil (1) Primært for klubspillere Jacob Røn Bridgelærer og divisionsspiller Det er begyndelsen af den nye sæson, og I er spændte, fordi I har meldt jer til klubbens stærkeste aften for at lære nyt. Du sidder Vest og har # E K D D T 9 8 > < E T 3 Din makker passer, og du åbner med 1ut, der viser hp. Makker melder 2<. Passer du? Nej, selvfølgelig ikke. Pas kommer ikke på tale. Makkers 2< er Stayman og spørger efter firfarve(r) i major. Du viser din hjerterfarve, og makker springer til 4. Der kommer #B ud, og du skal lægge en plan: # E K D # D T 9 8 E > µ > K 5 < E T 5 < D B 9 2 Hvilke overvejelser gør du dig? Du har fem sikre stik og mulighed for ekstra stik i hjerter, ruder og klør. Hen ad vejen får du mindst et og måske to klør- og hjerterstik ekstra, og der er mulighed for et ekstra stik i ruder. Trækker du trumf? Ja, du har hverken behov for at kaste en taber, inden du trækker trumf, eller for at trumfe på en kort trumfhånd. Du går i gang med trumferne, efter #K har taget første stik. Spiller du hjerter til esset? Ja, siger du. Det er trist, for det skal du ikke. Bedste farvebehandling i hjerter er at dobbeltknibe, når du mangler KB, men har de resterende mellemkort (især T/9, men også gerne 8). 8 holder første stik. Hjerter til bonden og esset følger. Spiller du klør eller ruder? Du spiller selvfølgelig klør. Det drejer sig om at spille fra svaghed mod styrke. Du spiller derfor klørene fra bordet og ruderne fra hånden. <D holder stikket, og det gør klør til <T også. Du trækker esset, hvor Nord kaster en ruder. Du spiller ruder mod kongen. Nord lægger lavt i anden hånd, hvorefter >K holder stikket. Du trumfer en klør på hånden og skal kun aflevere stik til K og >E. Der bliver et overstik: µ # B T 9 8 K B 3 > E < 6 4 # E K D # D T 9 8 E > > K 5 < E T 5 < D B 9 2 # > D B T 3 < K Ved at dobbeltknibe i hjerter behøver du ikke gætte, hvem der har kongen, og hvem der har bonden i en farve. Du får tre stik i farven, så længe hjerterhonnørerne er fordelt, eller Nord har begge to. To runder senere har du # E B > D T < K D 2 28 Dansk Bridge

29 og åbner med 1>. Din makker melder 1, og du melder 1# for at vise hp og mindst 4-4 i de to farver. Din makker følger op med 2<, Fjerde farve. Hvad betyder 2<? Melding i den fjerde farve viser gode kort uden en god melding. Når I har flest kort i de tre andre farver, er det meget sjældent, at I skal spille i den fjerde farve. En melding i den fjerde farve, her 2<, spørger derfor makker om yderligere oplysninger; bl.a. om han har hold i farven. Hvad har du lyst til at fortælle om din hånd? Du har en ekstra ruder og godt hold i klør. Både en genmelding af ruderne og en sansmelding for at vise hold kommer på tale. Hvad vælger du? Du foretrækker at melde 2ut for at vise dit gode hold i klør frem for at melde en minorfarve. DTxxx i en minorfarve har begrænset nyhedsværdi, medmindre makker af sig selv viser interesse for farven. 2ut viser en lille hånd med hold i klør og højst 14 hp. Din makker stiver til 3ut, og alle passer. Du får <B i udspil og kan overskue følgende billetter: # E B 8 4 # T 3 6 E K T 9 3 > D T µ > E 6 3 < K D 2 < E 7 4 Hvilke overvejelser har du gjort dig? Du har syv sikre stik og kan finde ekstra stik i hjerter og ruder. Du skal bruge to ekstra stik. Hvilken farve spiller du på? Ruderfarven udgør en bedre chance for flere stik. Du får kun to ekstra stik i hjerter, hvis Nord har bonden eller damen højst tredje i farven. I det tilfælde kan du spille hjerter til T og derefter tage EK. Du vinder første stik hjemme på <K. Hvordan spiller du ruderfarven? Du spiller damen hjemmefra for at knibe, siger du. Det er forkert, for det forfremmer bonden til modstanderne og rejser ikke yderligere stik til dig. Du skal trække esset og spille op mod DT næste gang. Første ruderstik går >2, >4, >E og >5. Syd bekender uheldigvis med >9 næste gang. Du skal gætte, hvem der har >K, og hvem der har >B. Bruger du >10 eller >D? Sidder ruderne 3_2 imod, gælder det om at gætte, hvem der har hvad. Men har Syd >KBxx, er det bedste chance at stikke med >10, for det giver dig mulighed for fire ruderstik med ruderne 4_1 imod. Det har du ikke, hvis du stikker med >D. Du stikker med >10, og Nord kaster en spar. Spiller du ruder fra hånden? Nej, du går på bordet på <E og spiller ruder mod damen for at spille forbi >KB. Syd tager >K og spiller spar. Du ender med ti stik: # K D > 4 < B T # E B 8 4 # T 3 6 E K T 9 3 > D T µ > E 6 3 < K D 2 < E 7 4 # D B 8 4 > K B 9 5 < 5 3 Det er vigtigt at vide, om du skal knibe eller spille op mod dine honnører i en farve. Er du i tvivl, skal du se på antallet af mellemkort, du sidder med i farven (i særdeleshed B, T og 9). Har du størstedelen af dem, skal du knibe; har modparten flest, skal du foretage et opspil. Oktober

30 Modspil i 3. hånd Primært for klubspillere Mads Krøjgaard Bridgelærer og divisionsspiller Udspil De fleste klubspillere har aftalerne i orden omkring udspillet... Altså om man bruger invitationsudspil, attitude, 4.-højeste, etc. Personligt tror jeg nu ikke, at det betyder så meget, hvilke udspil man har, men at det er vigtigt, at man bruger samme sæt af aftaler! Det betyder også utrolig meget, at man inden udspillet lytter til meldingerne. Skal der spilles aktivt ud, så vi kan få stikkene i en fart, eller er det passive udspil fra T98 at foretrække. Det vil meldeforløbet ofte fortælle. Har en modstander åbnet og sprunget i ruder, og fjenden er endt i 4, ja, så skal vi i modspillet have snuppet nogle sorte stik, inden spilfører kan trække trumf og siden kaste sorte tabere på ruderfarven. Det betyder, at en lille fra #KB842 vil være et oplagt udspil. Vi løber selvfølgelig en risiko ved at spille ud fra honnørerne, men den truende ruderfarve gør det til en nødvendighed. Efter disse indledende overvejelser omkring udspillet (1.hånd) skal det nu handle om udspillers makker, kaldet 3. hånd. Højt i 3. hånd Har du og makker aftalerne i orden i 3. hånd? Det følgende er mit bud på nogle gode og enkle aftaler: På begynderholdene hører man tit udtrykket Højt i 3. hånd. Situationen, der tænkes på, er følgende: < 7 4 <3 < K T 5 µ Mod kontrakten 1ut (Syd åbnede med 1ut) starter Vest med <3, spilfører beder om en lille, og du går selvfølgelig højt i 3.hånd. Det kunne se således ud: < 7 4 <3 < K T 5 µ <D 9 7 Efter <K fyrer du selvfølgelig klør igen, og modspillet snupper de første fem stik. Nu ændres bordet _ kontrakten er stadig 1ut. < D 7 4 <3 < K T 5 µ Spilfører beder om en lille fra bordet. Hvad gør du? Bruger du kongen er det helt sikkert, at bordets <D giver stik. Du kniber selvfølgelig med <10. Det er faktisk en slags nulvariant at gå på <K. Intet at tjene ved at bruge kongen, men noget at miste, hvis sitsen fx er denne: < D 7 4 < E B < K T 5 µ < 9 2 Lad mig lige slå fast en gang for alle, at man gerne må underspille et es i en sanskontrakt. Det er kun mod farve, at underspilning af es er et forbudt udspil. Lad os foreløbig vedtage følgende, hvor makker spiller et lille kort, og du er i 3. hånd: 30 Dansk Bridge

31 Højt i 3. hånd gælder kun med småkort på bordet. Med honnør på bordet vil det ofte være rigtigt at knibe denne honnør. Tilspil i 3. hånd Af og til er højeste og næsthøjeste kort naboer. I 3. hånd har mange par en glimrende aftale: at tilspille den laveste af disse naboer. Praksis viser, at det i en lang række tilfælde hjælper udspiller senere i spillet. Et eksempel: Syd / Ø-V # B T 9 K > 9 5 < D B 6 4 # # B T 9 > K T µ > D < E 5 < 1< pas 1 pas 1ut pas pas pas µ Første stik gik til Syds >E over Østs dame. I stik 2 spillede Syd klør, og Vest kom ind i stik 3. Ruder igen? Nej, medmindre at Syd har >EB blanke, skal ruderspillet komme fra Øst. Når Øst bruger damen, kan Vest jo regne ud, at >B er hos spilfører. Sparskift fører straks til 7 stik til modspillet, men hjerter igen er også i orden, da spilfører ikke får det 7. stik med denne fordeling: # B T 9 K > 9 5 < D B 6 4 # # E K 3 2 B T 9 D 5 3 > K T > D 7 2 < E 5 < # D 8 4 E 7 4 > E B 4 < K T 7 3 Modspillet får fire ruderstik og tre sorte kvikstik. Det var nu lidt rart, at Vest havde informationen om, at makker ikke kunne sidde med >B, så Vest kunne undgå at forære Syd et stik og dermed kontrakten. Tilspil af laveste af to naboer er en helt nødvendig aftale. Et andet spil, som viser fordelen: Syd / Ø-V # B 8 6 T > K D 8 4 < 6 5 # E # K D B 6 > 7 2 µ > < E D T < # K D T E 5 > E B T < K B 1# 2< 2# pas 4# pas pas pas Syd var ikke glad for klørbasserne, som var faldet meget i værdi, men han havde trods alt en god hånd, så 4# var helt naturlig. Vest havde ikke noget nemt udspil, men valgte bedst muligt en lille hjerter, som gik via B og Syds E. Da Vest i stik 2 kom ind på trumf es, kunne han spille endnu en lille hjerter til makkers D. Øst skiftede selvfølgelig til klør, og kontrakten gik bet. Vest vidste, at Øst måtte have D _ tænk blot på det første stik. 3.hånds tilbagespil Af og til får 3. hånd det første stik. Selvfølgelig spilles makkers farve igen, men det er ikke helt ligegyldigt, hvilket kort der spilles igen. Med oprindeligt tre kort spilles den højeste af de to resterende igen, med to eller fire kort spilles den mindste igen. Oktober

32 M e l d m e d e k s p e r t erne Meldeproblemer for rutinerede spillere samt eliten Anders Hagen Divisionsspiller 1. Holdturnering. Nord / Ingen. 1< 2>? Hvad melder du som Syd med: # E E K 7 3 > D T < K D 4 Melding Point Stemmer Læser-% pas D > ut Velkommen, kære læsere! Vi åbner MME-sæsonen 2013_14 med et svært valg mellem to lukrative scenarier: Egen slem eller et postnummer mod fjendens spærremelding? De blodtørstige var i overtal, og lad os høre hvorfor: Stig Werdelin: Pas. Jeg vælger i denne zone at satse på de "sikre" 800_1400 imod 2>-D, selvom vi sandsynligvis har lilleslem og mulig storeslem i kortene. Hvis makker har en svag skæv hånd som fx , bør han ikke doble 2>, men melde 2#, hvorefter det går mod mindst lilleslem i klør. 1400? Du må spille bedre imod end jeg. Mere realistisk: Morten "Duck"Andersen: Pas. Står makkers dobling og forventer fire beter, hvilket er skidt, hvis der er en vindende storeslem. Genåbner makker med 2#, ved jeg, at han har en meget skæv hånd. Jeg melder da 3> og følger op med 4<. Og det er stadigvæk 3_5 imp ud af vagten mod en endog meget sandsynlig vindende lilleslem. Michael Askgaard: Pas. Går efter straffen. Med renonce i ruder og en overraskende fordeling, f.eks. 6_5, bør makker ikke doble. Der er god chance for at ramme makker med en honnør i ruder til hans åbningshånd. Jacob Røn: Pas. Uden større overbevisning, for det behøver ikke være rigtigt at jagte. Det kan nemt være forkert med længde og honnører i åbners farve, men ingen af alternativerne (2 og 3>) tiltaler mig synderligt, så knivene må frem, selvom de sagtens kan vise sig at være for sløve. Jesper Dall: Pas. Jeg er langtfra overbevist om, at det er guldet at straffe 2>, men hvad ellers? 6< kan være bordsjasker. Løber de i 2#, så reevaluerer jeg. Hvad ellers? Der er flere muligheder, synes jeg. En negativ dobling, et godt hæv eller en naturlig 2 er vel alle i spil. Martin Schaltz, Ulrik Zeeberg, Hans Werge og John Møller Jepsen passede også. Jens Kofoed: 2. Økse eller gå mod slem? Jeg tror ikke, vi kan holde Øst fra fire stik, så jeg sætter kurs mod store- eller lilleslem. Bedste metode er 2 efterfulgt af sleminvit i klør. Mikkel Nøhr: 2. Har formentlig kun 5_800 på 2>-D, hvis makker har til en oplysningsdobling, og katastrofen indtræder, hvis Øst har stanget, eller makker har for 32 Dansk Bridge

33 mange/gode ruder til at doble. Foretrækker derfor 2, som den mindst ringe løsning. Min næste melding afhænger af makkers melding. Mathias Bruun: 2. Kan ikke lide at gå efter dem, når de typisk har mindst 8-kortsfit i spar. Følger op med 6<. Kan ikke forvente mere end 5_800 med meget sandsynlig slem vores vej. Tom Nørgaard: 2. Har makker en hånd med 5 + klør og korthed i ruder, burde der være godt spil for slem. Har makker derimod den lille jævne hånd med fx , skal vi ikke højere end 3ut. Jeg prøver at se, om jeg kan få lidt flere informationer om makkers hånd med 2 og håber, at jeg overlever i det videre meldeforløb. Jeg er helt enig i, at vi for sjældent har kompensation for vores slembonus i doblede undertræk, men er 2 nu også den rigtige vej til slem? Makker støtter jo rigtig ofte på en 3-farve ( er vel makkers sandsynligste fordeling, selvom det selvfølgelig kan være så meget andet), og herefter er 4< vel et slemforsøg med hjerter som trumf, hvilket efterlader et spring til 6< som eneste mulighed efterfølgende, og så ryger en eventuel storeslem i vasken. I mine øjne er følgende den rigtige analyse og fremgangsmåde: Kåre Gjaldbæk: Dbl. Det er ekstremt usandsynligt, at vi kan holde spilfører fra fire trumfstik i en ruderkontrakt. Det er ekstremt usandsynligt, at vi ikke har 6< i kortene, og overvejende sandsynligt, at vi kan vinde storeslem. Jeg vil formentlig helst spille i klør, selvom der er hjerterfit, men en dobling vil give os et bedre billede af makkers hånd, end hvis vi blot støtter med 3>. Knut Blakset: Dbl. Normalt er en spærrende 2> ikke så generende, men her ramte den plet. Andre muligheder er pas, 2 eller 3<, men jeg vælger at doble og følge op med 6< på makkers forventede sparmelding. Jeg synes nu ellers, at 2> på en 1< (og 2< på 1>) rigtig ofte er generende, da negativdoblingerne i offensiven er meget løsere defineret efter 2 i minor. Det er en god diskussion at tage med sin faste makker. Lover man begge majorfarver? Eller kan man have 4_3? Eller kan man måske som her have 4_1? Lauge Schäffer: Dbl. Vi skal ikke straffe. Hvis indmelder har EKBxxx, er det næsten umuligt at holde ham fra 5 stik. Vi er nødt til at starte med at søge en evt 4-4-fit i hjerter, så jeg må doble først. Når makker så siger 2#, skal jeg finde ud af, om 4< er naturligt eller cue, og om jeg skal over 3>. Det kan Otto svare på: Thomas "Otto" Vang Larsen: Dbl. Overvejelserne går vel på, om man skal passe og jagte modstanderne i 2>, eller om man selv skal melde og undersøge Weekendbridge på hotel Klitrosen november kr dækker fuld pension med mortensand om lørdagen og oplevelsestur Nytår Malta, Mellieha Holiday Centre 10 dage kr fra 26.dec.- 4. januar Inklusiv halvpension, alle rejseomkostninger, bridge og fri adgang til indendørspool og spa Få program hos Vestervig bridge vestervig@mail.dk Askhavnsvej 64, Femø, 4930 Maribo. tlf Oktober

34 muligheden for en slem. Jeg tror, der er rigtig gode chancer for en slem med så lidt spild i ruder. Derfor vælger jeg en negativ dobling i første omgang,. Min næste melding afhænger af, hvad makker melder, men det ligner da, at jeg melder 3> næste gang og så klør senere. Ja, det må være den rigtige vej frem over isen, hvis makker melder 2#, men hvad gør vi på 3# eller 4#? Er det helt oplagt, at 4< er naturligt efter 3# fra makker? Måske, men hvis frygten om usikkerheden melder sig, kan man jo bare fastlægge vores langt mest sandsynlige 8-korts fit som trumf med det samme: Ole Raulund: 3>. Problemet er mest interessant i en parturnering. Makker har oftest en ubalanceret hånd med 5 + klør. Alt efter makkers ruderbeholdning kan man vinde alt fra udgang til storeslem i klør. Har makker lille single eller renonce i ruder, så kan vi formentlig vinde lille- eller storeslem, mens vi kun får fire beter mod 2>-D, da det bliver svært at holde spilfører fra EKB samt den 6. ruder. Derfor synes det bedst at melde i en parturnering. Valget står mellem dobler, 2 og 3>. Jeg foretrækker det sidste, da vi hermed straks fokuserer på slemmulighederne i klør. Det, Ole mener, er, at forskellen på +800 og +920 ikke betyder alverden i en holdturnering, mens det kan være altafgørende i par, og det har han da bestemt en pointe i. Det var i øvrigt også Ole, der sendte mig problemet. Tak for det! Jeg iler med en opfordring til jer alle _ læsere og panelister _ giv mig en hånd på andershagen@mail.com J. Sommermånedernes delte vindere af læserkonkurrencen blev følgende to eksperter-in-spe, der som belønning er blevet opgraderet til gæstepanelister: Poul Erik Rønø: 2. Vi får ganske vist ikke fortalt om de mange point (18 hp + bridgeklub NYHED!!! SØNDAGS ÅBENT HUS HVER SØNDAG KL :15. KR. 50 INKL. FLOTTE PRÆMIER OG LAGTE KORT. Vi byder på hyggelig atmosfære, god bridge og nye bridgemates. Turneringsform: Parturnering i styrkeinddelte rækker. Fortrinsvis BAROMETER. TILMELDING SENEST SØNDAG KL: 11:00 på: niels@spilbridge.dk, TEL.: Britt: ; Niels SØLVTURNERINGER: EFTERÅR SØLVPOINT 16/ ; 18:30-22:45 (onsdag) JUL SØLVPOINT 28/ ; 13:00-17:15 (lørdag) SØLVPOINT 29/ ; 13:00-17:15 (søndag) PRIS: KR. 150, inkl. kaffe, kage og flotte præmier. plan b Ved Stadion Gentofte 34 Dansk Bridge

35 evt. 3 ekstra), men 3 tager meldeplads op. Styrken kan vi vise i næste melderunde, da ny farve fra svarer er rundekrav. Udgang er oplagt _ måske skal vi spille 3ut, og afhængig af åbners næste melding kan vi være sleminteresserede. 3 i denne sekvens har mange af eksperterne nok defineret som en splint, som en svag langfarve eller som en helt tredje kunstighed. Preben "VM" Schmidt: Pas. Håber, vi har en ruder og en dyb klørtaber eller 800_1100 anyway. Velkommen til jer begge. Jeg ser frem til at bringe jeres guldkorn i denne og næste måned. 2. Holdturnering. Syd / Alle. 2# 1 3 4# pas pas D RD 4ut? 1. Svagt med fem spar og fem i en minor. Hvad melder du som Syd med: # B > E D T < _ Melding Point Stemmer Læser-% pas > D # Scenen er hotelbaren på The Hyatt Regency under de amerikanske sommermesterskaber, "Spingold". Andrei Gromov kommer surmulende hen mod mig og spørger: "Hey Danish Dynamite, what do you bid on this hand?" og præsenterede mig for ovenstående problem. Min første indskydelse var, at denne ekstreme hånd ikke var meldt ud endnu, men omvendt lyder makker qua sin redobling som "a man with a plan". Jeg fik til sidst fremstammet: "I double", og at dømme efter mit venstresidige kravebensbrud som resultat af Gromovs efterfølgende skulderklap var det aktuelt den rigtige melding. Jeg er dog siden blevet overbevist om, at følgende er det rigtige: Michael Askgaard: Pas. Jeg håber, at makker har dem pakket ind. Fjendens meldinger antyder begrænset fit og dermed ikke, at makker skulle have fit med til ruder også. Mine spar er svage. Jeg dobler ikke 4ut, for jeg ønsker ikke at opildne makker til at doble, hvis han er i tvivl, og de skal ikke have plads til at scramble. Hvis makker ikke dobler 5< eller 5, så melder jeg selvfølgelig 5 over 5. Hvis makker dobler, står jeg, men er spændt på resultatet. Martin Schaltz: Pas. Må vise offensiv interesse. Ruderfarven gør 5-trinnet fristende, men sparfarven har den modsatte virkning. Ole Raulund: Pas. Når makker redobler 4#, går jeg stærkt ud fra, at han har en i anledning af bjerringbro bridgeklubs 65 års jubilæum indbydes til: Guldpointturnering Tidspunkt: Søndag 20. oktober 2013 kl Spillested: Nørgaards Højskole, Vestre Ringvej 9, Bjerringbro Turnering: 22 spil kvalifikation og efter frokost 33 spil finale. Turneringsleder: Lars Andersen, Vojens Deltagerpris: Kr. 350,- inkl. frokostbuffet, eftermiddagskaffe m/kage og fri kaffe/the hele dagen. Præmier: Flotte pengepræmier i alle rækker, vinpræmier og spurtpræmier, samt guld- og sølvpoint. Tilmelding: jensgryholt@bknet.dk eller på tlf senest 14. oktober. Tilmelding gælder først ved indbetaling på konto Husk navn og medlemsnr. Se hjemmeside Oktober

36 plan. Den har jeg ikke tænkt mig at ødelægge ved at melde. Nemlig. At byde foran makker i denne sekvens er i mine øjne en hån. Vi kan med pas eller dobler give makker et clue om, i hvilken retning vores hånd peger, og vores hånd peger mod offensiven. Knut Blakset: Pas. Redoblingen skaber krav, så hvorfor ikke lade makker afgøre, om vi skal i 5# eller doble modparten? Bryder mig ikke så meget om 2#-åbningen _ ville foretrække 4> J. Mathias Bruun: Pas. Ved ikke, om den hånd er velegnet til en 2#-åbning. Nords redobling er alvorligt ment, og hvis han ønsker at slå til modparten, vil jeg ikke stå i vejen. Med en almindelig kunne man måske doble advarende for at sige, at man ikke havde noget ekstraordinært offensivt. Ville foretrække at åbne med 4>, selvom det nok ikke står i lærebogen. Se, det er et par på bølgelængde! Jeg er i øvrigt enig. 2# er en frygtelig melding, men modet til at fortælle det til Gromov svigtede. Det kunne jeg dog roligt have gjort, da det senere viste sig at være Gromovs makker Dubinin, der åbnede med 2#. Mikkel Nøhr: Pas. Benægter en defensivt orienteret hånd. RD etablerer krav og viser i min bog, at 4# var meldt for at vinde, samt at makker har modspilsværdier. Formentlig en type hånd (med vilkårlig 4-farve i en af sidefarverne). Modpartens dobling og 4ut indikerer kraftigt, at vi ikke mangler 2 af de 3 tophonnører i spar. Melder 5> på 5< (med eller uden dobling), passer til 5 -D, og melder 5# på 5 passet. Tom Nørgaard: Pas. Makkers RD er styrke, og nu er han på jagt. Jeg regner med at hans fordeling er eller noget lignende. Jeg har godt nok en lidt skævere fordeling end normalt til 2#, men Øst antyder mindst 5_5 i minor, og at begynde at melde nu er at forvandle en fed gevinst til egen nedgang samt en hovedrysten fra makker. Jeg ville nødig kaste mig ud i at gætte makkers fordeling, og I når da heller ikke helt samme konklusion. Men hvad gør det, så længe I melder den rigtige melding? En alternativ fortolkning af redoblingen: Jacob Røn: Pas. Lad mig høre mere. Makkers RD betyder styrke og én af to ting. a) enten kan han ikke tage imod/strafdoble en af farverne, eller også er han b) interesseret i at melde en gang til og er nødt til at etablere krav. Det gør RD. Jeg afventer situationen ved at passe. Er makker kun interesseret i at strafdoble, bør han passe doblingen og doble alt, der bliver meldt. Hmm. Det lyder lidt professoragtigt i mine ører. Er redoblingen ikke bare et udtryk for, at makker forventer, at vi har mere end 790 i kortene? I Gromovs lille rundspørge indgik også denne mand, der var min sublimt spillende makker til lejligheden: Kåre Gjaldbæk: Dbl. Det ligner et problem, jeg allerede har konsulteret den russiske agent Gromov om. Analysen er clearcut: Venstremandens dobling antyder, at det ikke er den helt store dobbeltfittefrans. Makker har ofte kun triple spar, er kort i ruder og stablet op i de bløde farver. 5# virker usikker, og deres femtrinseventyr ligner et blodbad. Jesper Dall: Dbl. Jeg har super modspil, og sparene er slatne. Jeg står en dobling fra makker, selv med ekstrem fordeling. Pas må vise tvivlsomt modspil. Lauge Schäffer: Dbl. Sikke dog et misbrug af en sikkert udmærket konvention. Meldeforløbet tyder på, at makker er kort i ruder, så jeg dobler advarende med så dårlige spar. Hans Werge: Dbl. Tror ikke på 5#- RD... Jeg er helt enig i, at det langt mest sandsynlige scenarie er, at vi om et øjeblik fører et indbringende modspil mod 5< eller 5 36 Dansk Bridge

37 doblet, men jeg tror nu nok, at jeg ville foretrække, at min makker doblede 5< uden min opfordring. Er åbningen 2# så mærkelig, at vi må melde igen for at give makker en ide om vores håndtype? Ja, siger: Stig Werdelin: 5>. Hånden forekommer outreret til en 2#-åbning, hvilket jeg søger at rette op på ved nu så at sige at melde "uden for tur", selvom makker jo allerede har regnet ud, at ruder er min sidefarve. Ulrik Zeeberg: 5>. Jeg formoder, styrken til 2# er under en åbningshånd. Jeg melder 5> og håber, makker er med på, at det viser en ekstrem hånd, når jeg ikke vil lege med i defensiven. Thomas "Otto" Vang Larsen: 5>. Makkers RD antyder, at han regner med at 4# er en vinder. Jeg melder 5> nu for at fortælle makker, at jeg har en meget skæv hånd, der kun nødigt spiller modspil _ makker må klare resten herfra. O.k. Hvis man mener, at den aktuelle hånd er så langt fra, hvad makker med rimelighed kan forvente at tage højde for, er 5> da en udmærket beskrivelse af hånden. Jeg ville bare frygte, at beskrivelsen er på bekostning af en positiv notering. Poul Erik Rønø og Preben "VM" Schmidt meldte også 5>. Der er også en anden mulighed, hvis man ønsker at gå efter kontrakten: Jens Kofoed: 5#. Ingen grund til at oplyse modparten om dobbeltfitten. De ved det jo ikke. Næh. Ved vi det? John Møller Jepsen: 5#. Bestemt udisciplineret, men kan man melde 2# (som er helt ok med mig), så kan 5# være konsekvensen... Morten "Duck" Andersen: 5#. Makker beordrer mig til at blive i land, så jeg bevæger mig omgående ud på tynd is. Øst har et tofarvet udtag. Sandsynligvis baseret på klørfarve med hjertertolerance. Bliver jeg i land, går det stensikkert 5< - D - pas. Jeg ender med at melde videre, og modparten vælger måske korrekt at presse med 6<. Derfor går jeg direkte til nettet og håber, at modpartens usikkerhed om graden af fit vil få dem til at finde de grønne skilte frem. Jeg forstår argumentet. Jeg anser det bare ikke for særlig sandsynligt, at vores højeste tilgængelige score ligger i 5#. 3. Holdturnering. Øst / Ø-V. 1 1# 2# pas 2ut pas 3ut pas pas pas Hvad spiller du som Syd ud med: # K E K > T 9 < Udspil Point Stemmer Læser-% <2/4/7/ #2/ K > Lad os først høre fra manden, der havde kortene ved bordet: Michael Askgaard: #3. Det var jo det, jeg gjorde ved bordet. Men jeg vil ikke ofre mange advokatkroner på at forsvare det i retten. Klør er nok bedre. Ingen grund til den slags pekuniære bekymringer, min ven. Du kan få gratis advokatbistand lige her: Jens Kofoed: #3. Jeg satser på #Ex overfor triple hos modparten. Eller at makker kommer ind i minor først og spiller spar gennem #Exx. En bedre chance end at finde makker "loaded" i klør. Preben "VM" Schmidt: #3. Håber på Ex på den ene hånd og xxx hos makker. Oktober

38 Lauge Schäffer: #3. Min første indskydelse var klør, men jeg tror mere på at ramme en af modstanderne med #Ex og makker med lidt langsomme minorstoppere. John Møller Jepsen og Jacob Røn spillede også spar ud. Forsvarets anbringende er således, at det er mere sandsynligt, at spilfører kun har dobbelthold i spar på trods af, at modspillet må angribe sparene fra ufordelagtig side, end at beten skal komme fra 3 klørstik. The defence rests. Spændende. Lad os høre fra de offentlige anklagere: Knut Blakset: <2. Usandsynligt, at vi kan få rejst vores spar, inden EK er fjernet, så jeg satser på klørlængde hos makker. Martin Schaltz: <2. Spar virker uinteressant og kan koste et tempo. Jeg har indgangene og vil derfor pumpe i den farve, hvor jeg har flest kort. Mathias Bruun: <2. Går ud fra, 2# lover 10 + med støtte. Makker har ofte 2_2 i major, så hvorfor skulle han ikke sidde med klørlængde? Morten "Duck" Andersen: <2. Makker undlod at doble 2#. Jeg satser på, at hånden har over for Så får vi hul på klør, inden der er 9 stik. Jesper Dall: <4. Tror ikke på kapløbet om stikkene med spar ud, selvom det kan være, at jeg kan finde makkers indkomst og få spar retur i stik 3 med den plan. Ulrik Zeeberg: <4. Der er næppe meget fremtid i at dyrke sparfarven, og makker har næppe både længde og honnører i ruder og en senere indkomst. Mikkel Nøhr: <7. Tror ikke på spar, da makker kunne doble for at vise udspilsinteresse. Det betyder formentlig også et tempotab. Spiller ud i min næstlængste farve, hvor der kan være succes over for 5 hakker. Tom Nørgaard: <7. Når makker ikke dobler 2#, er det udelukket at spille spar ud, og da specielt med sådan en skodfarve. Det ligger mellem ruder og klør, og da makker ikke kan have meget, må bedste skud være en klør og så håbe, at makker med sine begrænsede værdier har klørlængde. Kåre Gjaldbæk, Stig Werdelin, Thomas Vang Larsen og Ole Raulund spillede klør ud med helt tilsvarende argumenter Anklagernes anbringende er således, at klørenes fordeling om bordet meget vel kunne være , og at det i hvert fald er mere sandsynligt end mirakelsitsen i spar. The people rests. Juryen har voteret, og er med dommerstemmerne 12_7 nået frem til... Dom: Guilty as charged. Strafudmåling: Michael skal skrive "klør er sans'ens fjende"100 gange på et A4-ark og aflevere det til undertegnede. Kunne man overveje noget helt tredje? KROMANNS BRIDGEREJSER Tyrkiet nyd det gode vintervejr på det meget luksuriøse Hotel Sera i Lara ved Antalya. Vi har ophold med Ultra All Inclusive her kan du frit spise og drikke næsten hele døgnet. Attraktive enkeltværelsespriser. Fly fra Billund og Kastrup. SUPER LUKSUS TIL FINE PRISER: Jul-nytår 22.december 5.januar, en eller to uger fra 6100 kr Påske april: 5950 kr. Lissabon 1. 8.maj. Dejligt hotel med morgenmad, flotte velkomst- og afslutningsmiddage og middag, alle med vin. Udflugt i Lissabon med dansk guide. Gode flytider fra Kastrup... kr.6500 Ø. Hjermvej 11, 7560 Hjerm Mail: liddy@c.dk Info/tilmelding: 38 Dansk Bridge

39 Poul Erik Rønø: E. "When God gave you A+K in a suit you are supposed to lead from it!". Et godt råd! Ned med bordet. Udspil fra konge småt femte i spar er umiddelbart ikke så attraktivt. En gaffel med ED i øst er ikke usandsynlig. Normalt et godt råd, ja, men i det aktuelle spil, hvor spilførers arbejdsfarve formentlig er hjerter, ligner det i mine øjne for meget et tempotab. Lad os slutte af med den evindelige svada fra manden, der kun melder ind med en Royal Flush. Hans Werge: #2. Jeg må vel bekræfte min flotte indmeldingsfarve. Det ligner en 3ut, som er chanceløs, hvis man IKKE melder ind _ for så kan det jo være makker, der skal spille ud. Ikke nok med, at makker skulle have spillet ud, hvis vi havde passet. Han skulle have spillet ud mod 4#! Tak for denne gang! Vi ses til november, hvor vi vil dissekere de tre nye problemer, du kan se i næste spalte. Læserstilling efter 1. halvleg 1. Knud Holte Flemming Jørgensen Holger Karlsmose Søren Justesen Peter Bohn Skafte Boje Nedergaard Nielsen Kim Sparre Andersson Knud Dejgaard Kim Nielsen Poul Kruse-Jensen Jytte Rasmussen...21 Se alle eksperternes meldinger, orientering om præmierne og alle læserscorer på bridge.dk Nye problemer _ 2. halvleg 4. Parturnering. Nord / Ø-V. pas pas 1< 2# D pas? Åbning med 1ut ville have vist 15_17 hp. 2# er spærrende efter zoneforholdene. Hvad melder du som Syd med: # K 5 3 > K D 7 < E B Parturnering. Syd / Ø-V. 1# pas 2 pas 2# pas 3> pas? Hvad melder du som Syd med: # E E > < E Holdturnering. Syd / Ingen. 1< 1 2ut 2 pas 3 a.p. 1. Åbning med 1ut ville have vist 12_ Mindst 5_5 i hjerter og ruder. Hvad spiller du som Syd ud med: # E D 2 D B 6 > B 4 2 < E B 4 2 Besvarelsesfrist Send jeres svar på de nye problemer så hurtigt som muligt, men senest d. 6. oktober til denne mailadresse: andershagen@mail.com Giv Anders Hagen en hånd! Oktober

40 Kignæsturnering guld Tidspunkt: Lørdag d. 26/10 kl Spillested: Kignæshallen, Jægerspris. Turneringsform: Barometer. Edb-givne kort og BridgeMate. Rækkerne seedes. 3 præmier i hver række samt spurtpræmier. Indskud: 170 kr. pr. spiller. 3 stk. smørrebrød: 65 kr. (bestilles ved tilmelding). Tilmelding: Senest d. 21/10 kl. 12. Tlf (Lita & Knud Christensen) eller (Edit Christesen). Sølvpoint Guldpoint Skælskør og Omegns BK _ Solskinsturnering Tidspunkt: Søndag den 3. nov. 2013, kl Spillested: Eggeslevmaglehallen, Skolevej, 4230 Skælskør. Turneringsform: Kvalifikation og finaler. Præmier: Sølvpoint og vin. Tuse Næs Bridgeklub _ guldturnering Tidspunkt: Lørdag den 9/ , kl Spillested: Tuse Næs Hallen, Udby Kirkevej 23, 4300 Holbæk. Turneringsform: : Barometerturnering i seedede rækker. Præmier: Vin samt guld- og sølvpoints. Info: Indskud: Indskud: Kr. 275 inkl. flot buffet, kaffe/te og kage. Tilmelding: Mail: otto@rump.dk eller tlf Bankkonto: _ husk navn og adresse. Tilmeldings-accept ved betaling. Info: Indskud: 300 kr. pr spiller inkl. varm mad fra Hørby Færgekro, fri kaffe/te hele dagen. Vin, øl og vand kan købes. Tilmelding: Tlf: Mail: strikken@stingray.dk Bankkonto: Husk navn. Tilmeldingsaccept ved betaling. Sølvpoint Sølvpoint Sølvpoint Guldpoint Give BK 60-års jubilæumsturnering Tidspunkt: Lør. d. 16. november kl Spillested: Ikærhallen, Torvegade 75, 7323 Give. Turneringsform: Barometer, 22 spil indl. og 33 spil i finalen. Tu.leder: Lars Andersen.. Præmier: 2000 kr. til vinderparret, mange spurtpræmier, guldpoint, vin til rækkevinderne om formiddagen. Indskud: 275 kr. pr. spiller. I pausen: 2 stk. smørrebrød + 1 ostesnitte. Pris 75 kr. Kan afbestilles ved tilmeldingen. Tilmelding: Senest 5. november 2013 til e- mail: givebk53@nypost.dk eller tlf.: Børge Westergård eller Karin Jakobsen Se Sølvpoint Guldpoint 40 Dansk Bridge

41 Rubensohl Konventioner og meldeteknik Jacob Røn Bridgelærer og divisionsspiller Jeg ser denne gang på, hvordan I med fordel kan anvende overføringsmeldinger efter indmeldinger på åbning 1ut. Gode, men mere simple aftaler, som jeg præsenterede sidste gang, er dog ganske udmærkede, hvis I gerne vil lægge kræfterne andetsteds systemmæssigt. Rubensohl er oprindeligt udviklet af amerikaneren Jeff Rubens og har fået navnet, fordi det er en kombination af transfermeldinger og Lebensohl efter naturlige meldinger på 1ut. Rubensohl kan anvendes på alle naturlige indmeldinger efter åbning 1ut, men forekommer oftest efter indmelding 2 /#, fordi indmeldingerne 2< og 2> af mange par anvendes til at vise én eller begge majorfarver. I Rubensohl viser meldinger på 3-trinnet den overliggende farve og mindst inviterende styrke, mens 2ut er tvetydig. Det er enten mindst inviterende med klør eller ønske om at kæmpe om kontrakten på 3-trinnet i en lavereliggende farve end indmelders farve: 1ut 2? D: Oplysningsdobling til de andre farver. 2#: Naturlig konkurrence med mindst fem spar. 2ut: Mindst inviterende med femfarve i klør eller en enfarvet hånd med klør eller ruder, der ønsker at kæmpe om kontrakten. 3<: Mindst inviterende med mindst fem ruder. 3>: Mindst inviterende med mindst fem spar. 3 : UK med / 4-0-(4-5)-fordeling. 3#: 5_5 i minor og udgangskrav. 4</>: Overføring til hhv. 4 /# (Sydafrikansk Texas). Prøv at melde følgende hænder efter en naturlig indmelding i 2#: 1ut 2#? 1. # 2 K D 6 4 > E B 3 2 < D T # 2 K B T > B T 9 < # K 6 2 E D T 9 4 > 4 3 < D B T 4. # 5 E D B 3 > E T < T 7 1: 3#. Udgangskrav og fordeling. Det er ikke decideret forkert at doble oplysende, men hvorfor ikke gøre det lettere for makker at vurdere den rigtige slutkontrakt ved at vise din eksakte fordeling? 2: 2ut. Enten mindst inviterende med klørfarve eller for at spille med klør, ruder eller hjerter. Åbner melder 3< uden superfit til klør, hvorefter 3> og 3 er svagt med egen langfarve. 3# (fjendens farve) spørger om hold og skaber krav. 3 i en ny højere farve end modpartens farve er naturligt udgangskrav med længere klørfarve. 3: 3>. Du overfører til hjerter og følger op med 3ut. Det viser femfarve i hjerter og hold i spar. 3# i anden runde ville derimod spørge om hold i spar. 4: 3<. Du overfører til ruder og følger Oktober

42 op med 3, hvis makker melder 3>. Det er krav med firfarve i hjerter og mindst femfarve i ruder. µ Meldeeksempler # E 9 8 # K 5 E D > E D 2 > K B T < T < B 5 2 1ut 2 3< pas 3ut pas pas pas µ Øst overfører til ruder og viser mindst fem ruder og mindst inviterende styrke. Vest har 16 hp med topkort, god tilpasning i ruder og dobbelthold i hjerter. Det gør 3ut til en oplagt melding. På en grænsehånd skal sanshånden vurdere graden af tilpasning til svarers farve, når den overvejer, om den skal tage imod invitationen eller ej. # E 9 8 # D B T K > E K 2 > D 7 < K < E D 1ut 2 4> pas 4# pas pas pas Øst ved, at han vil spille 4# over for en sansåbning, men med trefarve i indmelders farve kan det være vigtigt at få indmelder i udspil. Øst springer til 4> og beder Vest melde 4#. Skulle modparten spille med 2< og 2> som naturlige indmeldinger, fungerer overføring til deres farve som Stayman, men det lover mindst 5_4 i majorfarverne og etablerer krav til udgang. Svagere hænder eller mere jævne hænder indleder altid med at doble oplysende først. µ # E D 6 # K B T 5 2 K D 2 E B T 4 > > 6 < E < ut 2> 3< pas 3> pas 3 pas 4# pas pas pas Øst vil gerne i udgang, hvis Vest har tilpasning til én af majorfarverne. 3< viser mindst 5_4 i majorfarverne og styrke til udgang. Vest melder fjendens farve for at høre om længste majorfarve. Øst melder sin korteste majorfarve og viser mindst femfarve i spar (svarende til Smolen transfers uden indblanding). Vest går i 4# med gode kort i makkers farver. Rubensohl efter spærremeldinger Overføringsmeldinger kan også anvendes efter modpartens spærremeldinger (selv om det ikke oprindeligt var en del af Rubensohl): 1ut 3<? D: Oplysningsdobling til de andre farver. 3>/ : Mindst inviterende med femfarve i farven over. 3#: Udgangskrav med mindst femfarve i ruder. Meldingerne ændrer betydning efter indmelding 3> og 3 på grund af pladsmangel. 3# anvendes bedst som den negative dobling, hvorved både dobler og 3 fungerer som transfermeldinger: 1ut 3>/? D: Mindst inviterende med femfarve i hjerter. 3 : Mindst inviterende med femfarve i spar. 3#: En oplysningsdobling af indmelders farve. 4</>: Eventuelt transfer til 4 /#. 42 Dansk Bridge

43 Efter 3# ind er der mindre plads, så dobler du, er det oplysende. Igen kan I anvende 4< som overføring til 4, så indmelder skal spille ud om til styrken på den stærke hånd. 1ut 3#? D: En oplysningsdobling af indmelders farve. 4<: Transfer til 4. 4>/ : Kan spilles som 5_5 med den anden majorfarve og ruder henholdsvis klør. µ Eksempler # E 9 8 # D B T 6 E B 5 7 > B T 5 > K D 7 < E D 5 2 < K T ut 3 3# pas 3ut pas pas pas Øst melder 3#, der svarer til en OD af 3. Vest viser sit hold med 3ut, og Øst har intet at tilføje. µ # E D 9 8 # T 6 K > E T 5 3 > D 7 2 < K 5 2 < E D B ut 3 3ut pas pas pas pas Der er langt til 5<, så Øst satser på hjerterhold samt lidt medløb i klør på sanshånden og melder 3ut. nummer. Viser modpartens indmelding 2< eller 2> en ukendt farve, kan I derimod udnytte den ekstra melderunde, som transfermeldinger medfører: 1ut 2< 1? 1. Ubekendt enfarvet hånd. D: Styrkedobling. Skaber krav til at melde. Første dobling herefter er en oplysningsdobling. 2 /#: Naturlig konkurrence med mindst femfarve. 2ut: Mindst inviterende med femfarve i klør eller en enfarvet hånd med klør eller ruder, der ønsker at kæmpe om kontrakten. 3</>/ : Mindst inviterende med fem kort i farven over. 3#: 5_5 i minor og udgangskrav. 4</>: Transfer til 4 /#. Hovedsponsor: Grindsted Bridgeklub 50 års Jubilæumsturnering Guldpoint - Sølvpoint Tidspunkt: Søndag den 13. oktober Kl. 10,00 18,00 Spillested: Magion-Kultur og Idræt (DJS arena) Tinghusgade 15, 7200 Grindsted Gratis parkering direkte ved Magion Turneringsform: kvalifikation/finale Ledelse: Lars Andersen, Vojens Indskud: Kr. 350,00 inkl. Frokostbuffet, brød til eftermiddagskaffen, kaffe/te og isvand under hele turneringen. Morgenmad kan købes til moderate priser. Præmier: STORE kontantpræmier i alle rækker og vinpræmier/spurtpræmier. Tilmelding: / eller immik@mail.dk? Senest den 2. oktober. 2</> som enfarvet hånd / major Også efter kunstige indmeldinger kan I med fordel anvende overføringsmeldinger. Efter 2<, visende begge major, vil jeg foreslå jer at spille som beskrevet i sidste Øvrigt: OBS: Tilmelding er gyldig ved betaling til registrerings nr. 9686Konto nr Se klubbens hjemmeside Mulighed for overnatning på Hotel Lyngheden Hedemarken 22, 7200 Grindsted eller Filskov Kro Amtsvejen 34 Filskov 7200 Grindsted. Oktober

44 Meldeeksempler 1ut 2> 1? 1. Enfarvet majorhånd. µ # K 8 3 # 6 4 E 7 2 K D B 6 5 > E T 9 4 > D 7 3 < E 8 2 < D 7 6 1ut 2> 1 3> pas 3 pas pas pas 1. Enfarvet majorhånd. 2> er Multi og viser seksfarve i hjerter eller spar. I stedet for at doble først og vise styrke er det ofte bedre at beskrive din hånd, når du har femfarve i en majorfarve. 3> er mindst inviterende med fem hjerter, hvorpå Vest lægger sig i 3 med minimum. Øst har ingen grund til at melde videre, når Vest afslog invitationen til udgang med 3. µ # E B 8 # T 6 3 T _ > E D 5 2 > K B T 8 7 < E 4 < K D T 5 2 Giv tvekæmperne en hånd! 1ut 2> 1 3# pas 4> pas 4 pas 4# pas 5< pas 6> pas pas pas 1. Enfarvet majorhånd. 3# viser mindst 5_5 i minor og skaber krav til udgang. 4> er stærkere end 5> og opfordrer til slem. 4, 4# og 5< er cuebids. Vest springer til slem, fordi hånden er vokset kraftigt i værdi efter makkers meldinger. Når makker ikke spørger efter esser, er det ofte, fordi han ikke kan tåle et svar med to esser. Du bør derfor normalt gå i slem med flere esser end det. Litteratur Du kan læse mere om Rubensohl i bogen Scanian NT skrevet af Mats Nilsland og Magnus Lindkvist. Jeg har også lagt mere detaljerede beskrivelser af systemaftalerne med Rubensohl ind på bridge.dk, hvor der desuden ligger en lidt anden variant (Rumpelsohl), hvor overføring er konkurrerende eller udgangskrav, mens 2ut viser en inviterende hånd med en ukendt femfarve. I næste nummer begynder en ny serie af artikler om det offensive grundsystem. Jeg lægger ud med at se på, hvorfor reversmeldinger er et uvurderligt og uundværligt værktøj i et godt grundsystem. Østs hænder til Tvekampen (Vests hænder findes på side 58) 1. V / Ø-V. # E 5 E > 9 < E K T V / Ingen. # E K > E K < K 9 3. Ø / Ingen. Syd dobler om muligt. Nord melder 2 om muligt. # E > E K 3 < E T Ø / Ø-V. # E K 4 E K > E K 8 < E B Ø / Ø-V. # K T 5 4 D B 7 5 > E D T 8 4 < _ 6. V / Alle. # T 4 2 K > K < D Dansk Bridge

45 Tvekampen Meldekonkurrence for to toppar Jens Kofoed Landsholdskaptajn og divisionsspiller Dorthe og Peter Schaltz mod Knud Dejgaard_Jørgen Steen Larsen Velkommen til Tvekampens oktoberudgave. I sidste måned forsvarede årets DM-mixedmestre, Dorthe og Peter Schaltz, tvekampstitlen mod de ligeledes nykårede åben-parmestre, Lauge Schäffer og Jonas Houmøller. I denne måned er udfordrerne hentet et helt andet sted end i Vingstedugen. Vinderen af den løbende læserkonkurrence i Meld med eksperterne blev Knud Dejgaard, der som præmie får chancen som udfordrer med sin makker i Tvekampen. Knud Dejgaard spiller til dagligt i Svendborg BK sammen med Jørgen Steen Larsen. Udfordrerne begyndte begge at spille bridge midt i 60'erne, og i starten af 70 erne var Larsen med til at stifte bridgeklubben HCØ med sin makker, Peter Juul. Det blev også til deltagelse i DM for juniorhold, hvor det blev til en fjerdeplads som bedste resultat _ efter bl.a. "det blå juniorhold, hvor fx Peter Schaltz huserede. Efter en 20-årig pause genoptog Larsen bridge i Svendborg og har de seneste par år været makker med Knud Dejgaard, og de har senest kronet indsatsen med klubmesterskabet for par. Dejgaards bedste resultat uden for klubben er en femteplads ved DM-par for seniorer i 2008, men nu er der altså mulighed for at høste sejrspalmer mod Fyns _ og for den sags skyld landets _ stærkeste par i de seneste år. Når man skal vinde en plads i Tvekampen, finder man ingen bedre modstander. Udfordrerne spiller 5-card major med omvendte minorstøtter, WJS, Steens 2ut og Bergen raises. Der åbnes efter amerikanske principper: Antal hp og summen af de to længste farver skal være mindst 19 med 2 kvikstik eller 20 med 1 kvikstik, og man skal have en god melding efter alle svar fra makker. På totrinnet er 2< stærkt med kontrolsvar, 2> Ekren med 4_5 eller 5_4 i major og under en åbningshånd. Åbningerne 2 og 2# er Bikini, der viser en femfarve i major og en ubekendt sidefarve i minor _ altså ingen svage toåbninger med seksfarver. I øvrigt bemærkes Charles dobbeltflugt: Efter åbning 1 og 1# og svaret 1ut skal der holdes åbent _ evt. med en 3-farve i minor. Hvis udfordrerne går mod slem, er hjælpeværktøjerne RKCB 1430, cuebids og en sjælden gang imellem Gerber. Vi skal i gang og se, om svendborgenserne kan gøre nyborgenserne rangen stridig som tvekampsmestre, men inden da skal der lyde tak til kontrollanterne Martin Schaltz, København, og Morten Kjærsgaard, Svendborg. Og tak for spillene til Marlene Henneberg, Stensballe (spil 1), Svend Aage Coord, Nyborg (spil 2), Per Grønborg og Frederik Bjerregaard, København (spil 3), Per Borre Jørgensen, Frederiksberg (spil 4), Herluf Overgaard, Viborg (spil 5), og Ib Axelsen, Skanderborg (spil 6). Der er en lille venteliste for spil til at komme med i Tvekampen _ men til gengæld bruger jeg over 90% af det indsendte materiale. Send derfor de spændende hænder til: TVEKAMPEN v/ Jens Kofoed Borgbjergallé Odder jens.kofoed@mail.tele.dk Oktober

46 Peter Schaltz µ 1. Vest / Ø-V # K B T 8 # E 5 D T 6 5 E > E K 6 2 > 9 < D < E K T vest øst vest øst Peter S. Dorthe S. Dejgaard Larsen 1> 2< 1> 2< 2 3 2ut 3 4 4ut 4 4# 5< 5> 4ut 5> 5# 6 6 pas pas Rundens første spil byder på kontroller og stik nok _ men i den mulige trumffarve _ hjerter _ er der huller Lilleslem er dog et rimeligt bud. Første problem ligger i åbningsmeldingen hænder med sorte singletoner er en forbandelse. De skaber ofte genmeldingsproblemer. Peter Schaltz åbner med 1> på sin hånd og er forberedt på at reversere på små værdier, da Dorthe svarer 2<. Hun støtter 2 til 3 (stærkere end 4 i en udgangskravsituation), men Peter kan _ for en gangs skyld _ ikke finde et alibi for at kontrolmelde og lægger sig i udgang. Dorthe er imidlertid på vej mod slem og spørger først efter esser og siden efter D. Mestrene er flot fra start. Udfordrerne finder andre veje: Dejgaard åbner ligeledes med 1> som Vest, men han vælger at genmelde 2ut _ 15_17 jævne _ da Larsen viser klørfarven. Hjerterne introduceres og støttes, og nu vælger Larsen udmærket at afgive et cuebid for at få makker til at spørge. Et fint princip, når man kan berette om alle sine værdier efter spørgsmål fra makker. Dejgaard spørger som ventet _ han får svaret tre esser og sætter resolut slutkontrakten i 6. Også en flot start for udfordrerne Score , 3ut ut <, 5< ut ut <... 1 Stillingen: Dorthe og Peter Schaltz 10. Knud Dejgaard_Jørgen Steen Larsen 10. µ 2. Vest / Ingen # D B 4 # E K 8 6 E > D 9 > E K < E D B 2 < K 9 vest øst vest øst Peter S. Dorthe S. Dejgaard Larsen 1< 1> 1< 1> 1ut 2> 1ut 2> 2 2# 3> 3 3< 3> 3ut 4< 3ut 4> 4 4ut 4 4ut 5 7> 5# 7> pas pas Så skal tvekæmperne et niveau højere: 7ut og 7> hænger på en venlig rudersits _ en fin chance. Bemærk, at hvis ruderne ikke brækker, har de sorte storeslemmer også en chance _ her er 7< klart bedst: En hjertertrumfning giver stik nummer 13. Indledningen hos tvekæmperne er ens. 1< fra Vest, 1> fra Øst, en 15_17 sans vestfra efterfulgt af 2>, udgangskrav via 46 Dansk Bridge

47 xy-sans. Peter Schaltz viser hjerterfarven, og Dorthe Schaltz sparfarven. Endelig insisterer Dorthe Schaltz på ruderfarven, og esserne tjekkes. Øst kan ikke tælle tretten stik, men satser på, at sparene arter sig _ eller at klørene giver de nødvendige afkast. Her er alt fryd og gammen. Dejgaard vælger lidt atypisk at vise ruderstøtten på Dx efter makkers udgangskrævende 2>. Nu ruller cuebiddene frit til 4ut, hvor esserne tjekkes. Vest viser to esser uden trumf dame, men pga. den tidlige ruderstøtte satser Øst på, at makker har 3_4 ruder, og at trumferne derfor løser sig. Også her er slutkontrakten næsten optimal. Score 7ut > < #, 6ut, 6> # <, 5>, 5ut #, 5<... 4 Stillingen: Dorthe og Peter Schaltz 19. Knud Dejgaard_Jørgen Steen Larsen Øst / Ingen Syd dobler om muligt. Nord melder 2 om muligt. # B # E > D µ > E K 3 < K D < E T vest øst vest øst Peter S. Dorthe S. Dejgaard Larsen 1< (D) 1< (D) 1> (2 ) D 1> (2 ) 3> 3> 3ut 4> 5> pas pas Modparten forplumrer meldeforløbet for begge par, først med en oplysningsdobling sydfra af åbningsmeldingen 1< i øst. Både Dejgaard og Peter Schaltz viser ruderfarven i vest, og så springer Nord til 2. Øst Dorthe Schaltz har fine kort, men ingen oplagt melding. Hvad gør man så? Dorthe Schaltz vælger at oplysningsdoble, men det kan ikke få Peter Schaltz i vest til andet end at genmelde sin lange ruderfarve. I håb om en stribe ruderstik hos makker skyder Øst nu 3ut af, _ i praksis en meget fornuftig melding _ for makker vil oftest dukke op med 2_3 spar. Man kan satse på udspil sydfra i makkers farve J, men i den virkelige verden har Syd et sikkert honnørudspil i spar, og kontrakten er bet, inden Øst-Vest kommer ind Udfordrerne får bedre fat: Larsen i øst vælger at støtte makkers ruderfarve til tretrinnet på kun trefarve, og det fører frem. Dejgaard vurderer strålende, at makker er kort i hjerter, og inviterer til udgang med 4> frem for at spejde efter 3ut. De mange kontroller får Larsen i øst til at stive til udgang. Smukt meldt af svendborgenserne _ som nok er lidt overraskede over, at der faktisk er spil for slem i kortene. Score 6> > < < ut, 4>, 4< <, 7>... 1 Stillingen: Dorthe og Peter Schaltz 22. Knud Dejgaard_Jørgen Steen Larsen 26. Oktober

48 Knud Dejgaard µ 4. Øst / Ø-V # D 6 # E K 4 T E K > 9 2 > E K 8 < K D T 2 < E B vest øst vest øst Peter S. Dorthe S. Dejgaard Larsen 2< 2< 2> 3ut 2> 3ut 4< 4ut 4 6 5> 5 pas 5ut 7< pas Så er der storeslem i kortene, men hvis informationsudvekslingen starter for højt, kan det være meget svært at finde kontrakten med sikkerhed. Begge par indleder med systemets stærke åbning, 2<, og relæet 2>, hvorpå Øst springer til 3ut. Dorthe Schaltz viser 24_26 hp, og 4< spørger om firfarver nedefra. 4ut viser indirekte en klørfarve, og her har mestrene en specialaftale: Når der findes fit efter 4<, vises esser _ altså uden en spørgende 4ut, som i stedet bliver kvantitativ fra svarer. Men her er 5> altså svar på esser og viser et enkelt es. 5 spørger om <D, som vises med 5ut. 7< er lidt kæk, men lykken står den kække bi, og mestrene slår fra sig med et pletskud. Udfordrerne rammes af systemmangler. Ikke mange har et godt svarsystem efter en 3ut, der viser 25_27 hp, og heller ikke sydfynboerne. 4 og 6 er naturlige _ og skudt fra hoften. Måske bør Vest melde 6ut i stedet. Men når Dejgaard vælger 4, og Larsen vil hæve, er 5 vel en passende melding. Så har Vest jo plads til at foreslå 6<. Og så har Øst vel et fair bud på 7 eren? Et svært spil bringer mestrene foran med et par længder. Score 7< ut < , 5ut , 5< Stillingen: Dorthe og Peter Schaltz 32. Knud Dejgaard_Jørgen Steen Larsen 30. µ 5. Øst / Ø-V # E 9 8 # K T 5 4 E 8 D B 7 5 > 7 > E D T 8 4 < E K D T < _ vest øst vest øst Peter S. Dorthe S. Dejgaard Larsen 1> 1> 2< 2> 2< 2> 4< 4ut 2# 3# 6< pas 6< pas Misfit er ofte vejen, der fører til 3ut, men den er tvekæmperne ikke med på Aktuelt er en klørslem da også spilbar _ men ikke med odds. Hos Schaltz'erne indledes naturligt, og 4< er slemopfordrende. Dorthe er afvisende med 4ut _ men det er Peter ligeglad med. J Han fyrer 6< af, og en lille single trumf hos makker ville da også pynte gevaldigt på vinderchancerne Hos udfordrerne tager Dejgaard udmærket en dribling i 2# efter makkers genmelding af åbningsfarven, men den forsinkede støtte udebliver. Makker støtter til 3#, hvilket er ok, men videre slemundersøgelser kommer ikke på tale. Dejgaard 48 Dansk Bridge

49 fyrer en frisk 6< af, og spillet ender lige. Men det kan kun mestrene være tilfredse med, så Dejgaard-Larsen har brug for et sving i sidste spil. Score 3ut ut, 6< #, 5< ut #, 6ut < #, 7ut... 2 Stillingen: Dorthe og Peter Schaltz 41. Knud Dejgaard_Jørgen Steen Larsen 39. µ 6. Vest / Alle # E 8 6 # T 4 2 E K > E 8 > K < E K B T < D vest øst vest øst Peter S. Dorthe S. Dejgaard Larsen 1< 1 2< 2 2# 3< 3< 3 4< 4> 4< 5< 4ut 5> 6< pas 5ut 6< pas Vest er stærk nok til en kravåbning med ni spillestik i klør plus et hav kontroller. Men hvad er nemmest at styre? Aktuelt hænger storeslem på hjerterne rundt _ og det er lige med odds. Peter Schaltz vælger at åbne med 1< med lidt i reserve, og da Dorthe _ heldigvis _ svarer 1, kræver han til udgang med 2#. 3< er ægte støtte, og 4< viser sleminteresse. 4> er et cuebid, og så tjekkes esserne. 5> benægter, og 5ut storeslemsopfordrer. Øst har de gode værdier i rødt _ og et sparafkast på >E, men der kan mangle sparkontrol, og det er ikke sikkert, at hjerterfarven kan producere stik nok. Jørgen Steen Larsen Storeslem er tæt på, men Dorthe vælger det sikre i 6<. Udfordrerne spiller kontrolsvar over 2<, og 2 viser to kontroller. Resten af meldingerne er naturlige, men jeg synes, der mangler et cuebid fra Larsen i øst, efter at makker har genmeldt klørfarven med 4<. Nu må 4> vel vise gode kort, støtte og ruderkontrol? Larsen tager det sikre, men efter Dejgaards hæv til lilleslem må der være en lille bekymring for, om man er højt nok. Spillet ender lige, så bundlinjen siger, at mestrene med nød og næppe holder stand. Udfordrerne gjorde det smukt med en score, der er nok til sejr de fleste gange, men altså ikke mod Schaltz'erne, som fik rystet fodfejlen i spil 3 af sig og kom stærkt igen. Tak for en forrygende flot indsats af Jørgen Steen Larsen og Knud Dejgaaard _ og på gensyn til Dorthe og Peter Schaltz i novembers udgave af Tvekampen. Score 7< ut < ut <... 5 Slutstillingen: Dorthe og Peter Schaltz 49. Knud Dejgaard_Jørgen Steen Larsen 47. Oktober

50 Bliv bridgelærer Første modul af bridgelæreruddannelsen, BLU1, starter i oktober Kurset har fokus på praktisk gennemførelse af et begynderkursus, pædagogik og bridgefagligt indhold af Nordisk Standard bog 1 og 2. Kurset består af 3 opgavesæt, der afleveres i oktober, november og januar, samt højskoleophold fra den 7. februar 2014 kl. 17 til den 9. februar kl. 15. Pris kr. For tilmelding med mere, skriv til Charlotte Koch-Palmund på mailen: charlotte@bridge.dk Sidste chance, hvis du skal på tredje del af bridgelæreruddannelsen 2013 BLU3 er bridgefaglig opkvalificering. BLU3 har fokus på avancerede meldeforløb, spilføringsteknikker og modspil fra Nordisk Standard bog 1-4. BLU3 starter med aflevering af opgavesæt den 12. oktober 2013 og højskoleophold den november 2013 på Brandbjerg højskole. For tilmelding, skriv til Charlotte Koch-Palmund charlotte@bridge.dk Se mere om bridgelæreruddannelse på bridge.dk/klubinfo/kurser. Fakta om den ny bridgelæreruddannelse Bridgelæreruddannelsen består nu af 3 moduler: BLU1 med fagligt indhold fra Nordisk Standard bog 1 og 2 samt pædagogik og undervisning. Der er tre sæt hjemmeopgaver til BLU1. BLU2 med fagligt indhold fra Nordisk Standard bog 3 og 4 samt pædagogik, undervisning og evaluering. Der er tre sæt hjemmeopgaver til BLU2. BLU3 med fagligt indhold fra Nordisk Standard bog 1-4 samt generel bridgeforståelse. Der er ét sæt hjemmeopgaver til BLU3. BLU1 og BLU2 afsluttes med 2½ dags højskoleophold, mens BLU3 afsluttes med 2 dages højskoleophold.

51 Pokalturneringen Prøv kræfter med knockoutkampe og scor guldpoint i sæsonens hyggeligste turnering. Fakta om pokalturneringen: Der spilles om guldpoint i alle kampe Pokalkampe bliver helt frem til semifinalen afviklet privat, hvor hjemmeholdet traditionelt byder på et lille traktement Et enkelt imp kan afgøre udfaldet af en kamp Hvis man taber i runde 1 eller 2, får man en ekstra chance i opsamlingsrunden, hvor man ved sejr kommer tilbage i hovedturneringen Divisionsspillere træder først ind fra runde 4 Fri holddannelse med 4-6 spillere. Tilmelding sker på pokal.bridge.dk senest den 15/ DM for seniorhold Er du født i 1953 eller tidligere? Så kan du dyste i DM for seniorhold Fakta om DM for seniorhold: Turneringen er åben for deltagere, som er født i 1953 eller tidligere _ uanset spillestyrke og erfaring Turneringen spilles over to weekender: januar 2014 indledende runder i København og Aarhus marts 2014 finale i Odense Mangler du makker eller par til holddannelse, kan du lave en efterlysning på Opslagstavlen på Tilmelding senest den 30. november 2013 via / Medlemsinfo / Tilmeldingsblanketter

52 Utilstrækkelig melding Lovstof Jacob Duschek Turneringsleder og divisionsspiller Et af de tilfælde, der blev markant sværere at håndtere for turneringslederen i forbindelse med 2007-revisionen af lovene, er utilstrækkelig melding _ altså når en spiller fx melder 1 efter en 1#-melding _ og der har måske længe været behov for en artikel om dette emne. Utilstrækkelige meldinger er behandlet i lovenes 27. Den lovtekniske term for situationen er utilstrækkeligt bud, idet en pas, dobling eller redobling i sagens natur aldrig kan være utilstrækkelig. Da termen bud ikke benyttes af normale mennesker, men kun af turneringsledere, foretrækker jeg i denne artikel at omtale begrebet som utilstrækkelig melding. Der er mange faldgruber for både turneringsledere og spillere. Min første bemærkning skal derfor være, at du som spiller skal huske at tilkalde turneringslederen hurtigst muligt, når nogen ved bordet har afgivet en utilstrækkelig melding. Det er i denne forbindelse ligegyldigt, om du er i tur _ når der sker en uregelmæssighed under meldeforløbet, har du lov at tilkalde turneringslederen, uanset om du er i tur. Overalt i denne artikel forudsættes, at den utilstrækkelige melding ikke var et fejlgreb _ det kunne være basis for en anden artikel. Meldingen kan accepteres Spilleren i tur kan altid vælge at acceptere den utilstrækkelige melding, hvorefter meldeforløbet kan fortsætte uden yderligere lovmæssige problemer. Lad os som eksempel betragte flg. meldeforløb: 1# 1 TL! Øst kan fx vælge at acceptere Nords 1 -melding for at kunne støtte til 1# eller for at vise lidt værdier med en 1ut-melding. Bemærk, at Nord ikke kan komme Øst i forkøbet ved fx at ændre meldingen til 2. Gør Nord alligevel dette, kan Øst fortsat acceptere 1 -meldingen, hvorefter det vil være en ubeføjet oplysning for Syd, at Nord gerne ville ændre til 2. Alternativt kan Øst dog vælge at acceptere 2 -meldingen. Dette fremgår af 25B. Mange turneringsledere starter med at spørge spilleren i tur: Først og fremmest skal jeg spørge, om du vil acceptere meldingen? Dette er imidlertid en forkert fremgangsmåde. Turneringslederen skal først redegøre for konsekvenserne, hvis meldingen ikke accepteres. Først herefter kan spilleren tage stilling til spørgsmålet. Det var det lette _ i resten af artiklen er det underforstået, at den utilstrækkelige melding ikke accepteres. Tre måder at ændre meldingen på Når den utilstrækkelige melding ikke accepteres, skal den altid ændres til en lovlig melding. Nøglen til at forstå reglerne for dette er at lære, at der er følgende tre måder at ændre meldingen på: 27B1a: Samme benævnelse på laveste lovlige niveau, forudsat ingen af meldingerne er kunstige. 27B1b: Samme eller snævrere betydning. 27B2: Enhver anden ændring, dog ikke til dobling eller redobling. Når 27B1 benyttes, er den fejlende side stort set ude over problemerne. Når 27B2 52 Dansk Bridge

53 benyttes, er den fejlende side derimod på dybt vand, idet den fejlendes makker skal passe resten af meldeforløbet. Lær ovenstående udenad, når du har læst denne artikel færdig, og du er godt på vej til at kunne behandle utilstrækkelige meldinger korrekt. To måder at slippe uden problemer Lad os først se på de ændringer, der ikke giver problemer. Samme benævnelse på laveste lovlige niveau ( 27B1a) ville være, hvis Nord ændrede 1 til 2 i vores foregående eksempel. Dette løser problemet, men kun, hvis hverken 1 eller 2 er kunstig, hvilket klart er tilfældet her. Samme eller en snævrere betydning ( 27B1b) er vanskeligere. Det betyder, at mængden af hænder, der stemmer med den lovlige melding, også stemmer med den utilstrækkelige melding. Det kan også udtrykkes sådan, at alle de oplysninger, man kan udlede af den utilstrækkelige melding, også kan udledes af den lovlige melding. Lad os først se på dette klassiske eksempel: 1< 1# 1 TL! Øst havde overset 1#-meldingen og ønsker ikke at ændre sin melding til 2. Men hvis Øst i stedet ændrer sin melding til en negativ dobling, er der tilsyneladende ingen skade sket. 1 viste hjerter, og doblingen viser også hjerter. Desuden ved vi efter den negative dobling, at Øst kun har 4-farve i hjerter og/eller højst har cirka 9 hp. Dette var baggrunden for at indføre 27B1b. Så enkelt er det desværre ikke. Hvis Øst har 4_4 i de røde farver, ville han måske svare 1> efter en 1<-åbning. Vi kan altså ikke slutte af doblingen alene, at Øst ikke har 4_4 i de røde farver, men ved det kun i kraft af den utilstrækkelige melding. Derfor kan Øst ikke benytte 27B1b til at ændre meldingen til en negativ dobling. Peter Eidt gav for et par år siden følgende eksempel som træning til de tilstedeværende turneringsledere i Vingsted: 2ut pas 2> TL! Det første problem er at fastslå betydningen af 2>. Turneringslederen kan kun gøre dette ved at spørge Øst, og dette skal gøres væk fra bordet, så de øvrige spillere ikke hører svaret. Det viser sig, at Øst troede, at Vest havde åbnet med 2<. Turneringslederen finder frem til, at 2> i parrets system er en tvungen melding efter en 2<-melding. Med andre ord kan vi ikke slutte andet af 2>-meldingen, end at Øst har 13 kort, og dermed kan Øst benytte 27B1b til at ændre meldingen til en hvilken som helst melding! Uanset hvad Øst melder, er problemet altså løst uden yderligere begrænsninger i meldeforløbet. Hjælp fra den utilstrækkelige melding Det er vigtigt at slå fast, at når en utilstrækkelig melding rettes uden yderligere problemer som beskrevet i foregående afsnit, er oplysningerne fra den utilstrækkelige melding beføjede for makker. Et eksempel: 1# 2 1ut TL! Øst havde overset 2 -meldingen og viste 6_9 hp med sin 1ut-melding. Ændres meldingen til pas, skal makker passe resten af meldeforløbet (se nedenfor), så Øst vælger at benytte 27B1a til at ændre meldingen til 2ut, visende 10_12 hp og hjerterhold. Vest har 14 fornuftige hp og ville normalt hæve til 3ut. Men nu ved Vest jo, at Øst har under 10 hp, og passer derfor 2ut ud. Dette er helt legalt! Oplysningerne fra den utilstrækkelige melding er jo som nævnt beføjede. Men det er også klart, at oplysningerne har påvirket spillet. I dette tilfælde skal turneringslederen undersøge, hvad der sandsynligvis ville være sket, hvis den utilstrækkelige melding aldrig var forekommet. Hvis den fejlende side har fået en fordel af den utilstrækkelige melding, skal scoren justeres. Lad os antage, at 2ut tog 8 stik (+120), og at turneringslederen vurderer, at Øst Oktober

54 uden den utilstrækkelige melding ville have passet og siden meldt 3< efter en genåbningsdobling fra Vest; 3< ville sandsynligvis være gået 1 ned. Det er klart, at N-S er skadet af den utilstrækkelige melding, og turneringslederen skal derfor justere scoren til 3< med 1 bet. Rettelser, der giver problemer Når 27B1 ikke kan benyttes, er den fejlende side i store problemer! Nu er vi i stedet i 27B2, ifølge hvilken den fejlende spiller skal rette sin melding, og den fejlendes makker skal passe resten af meldeforløbet. Oplysningerne fra den utilstrækkelige melding er i dette tilfælde altid ubeføjede for makker, og desuden risikerer den fejlende side udspilsbegrænsninger på basis af den utilstrækkelige melding, hvis de kommer i modspil. I det foregående eksempel valgte Øst at rette 1ut til 2ut i håb om at slippe levende fra det. Men hvis Øst har 6 hp og tre små hjerter, er 2ut næppe lykken, og Øst vælger måske i stedet at melde pas. Det er helt lovligt, men Vest skal passe resten af meldeforløbet, og N-S køber utvivlsomt spillet. Da den utilstrækkelige melding (1ut) ikke henviste til nogen farve, benytter turneringslederen 26B, som siger, at Vest er underlagt udspilsbegrænsninger, idet spilfører kan forbyde en vilkårlig farve ud, første gang Vest er inde. Ofte er det slet ikke muligt at benytte 27B1, for eksempel som her: 2ut pas 2< TL! Øst troede, at Vest havde åbnet med 1ut, og mente 2< som Stayman. Parret spiller også Stayman efter åbning 2ut. 27B1a kan ikke benyttes til at ændre til 3<, da 2< er kunstig (det er 3< også). 27B1b kan heller ikke benyttes til at ændre til 3< (det er klart, at ingen andre ændringer kan falde ind under 27B1b). Ganske vist betyder begge meldinger Stayman, men det er ikke nok: Hvis 1ut viser 15_17, viser 1ut - 2< cirka 8 + hp med interesse for mindst én major eller evt. en svagere hånd med begge major (eller en stærk hånd). 2ut - 3< lover derimod blot cirka 4 + hp med interesse for mindst én major (eller en stærk hånd). Da en masse hænder med 4_7 hp således stemmer med den lovlige melding, men ikke med den utilstrækkelige melding, kan 27B1b ikke benyttes. Øst er således nødt til at benytte 27B2: Han må melde, hvad han vil, men Vest skal passe resten af meldeforløbet. Øst skal altså gætte på slutkontrakten. Må ikke rette til en strafdobling Lad os vende tilbage til følgende eksempel: 1# 2 1ut TL! Øst overså 2 -meldingen, men er mægtig godt kørende i hjerter, fx med KB10x. Normalt ville han passe efter 2 i håb om en dobling fra makker, som han kunne passe ud. Men hvis Øst ændrer den utilstrækkelige melding til pas, skal Vest passe resten af meldeforløbet, så det duer ikke. Imidlertid må man ikke benytte 27B2 til at ændre meldingen til en dobling eller en redobling. Det skal turneringslederen naturligvis forklare på forhånd. Hvis Øst alligevel dobler, skal turneringslederen benytte 27B3 til at annullere meldingen, hvorefter Vest skal passe resten af meldeforløbet _ også hvis Øst ændrer til 2ut, der normalt ville falde ind under 27B1a. Det er således vigtigt at holde rede på, at man godt kan benytte 27B1b til at ændre en utilstrækkelig melding til en dobling eller redobling, når betingelserne i øvrigt er opfyldt, men man kan aldrig benytte 27B2 til dette. Meldingen ændres med det samme Det sker desværre ofte, at en spiller ændrer sin melding, så snart nogen gør opmærksom på den utilstrækkelige melding. Dette gør sagen noget lettere for turneringslederen. Mulighederne er nu begrænset til, at den utilstrækkelige melding kan accepteres, eller at meldingen ændres til det, den nu engang blev ændret til, hvorefter tur- 54 Dansk Bridge

55 neringslederen afgør, hvilken del af 27B ændringen falder ind under. Eksempel: 1ut pas 1< TL! Øst overså 1ut-åbningen. Tilfældigvis passer hånden fint til at benytte Stayman, så Øst bruger sit mangelfulde lovkendskab og ændrer meldingen til 2<, samme benævnelse på laveste niveau. Imidlertid er 2< kunstig, så 27B1a kan ikke benyttes, og vi er i stedet i 27B2: Øst har valgt at ændre meldingen til 2<, og Vest skal passe resten af meldeforløbet. Det er næppe nogen succes at spille 2<, så det havde betalt sig at vente på turneringslederens forklaring! Her er det dog vigtigt, at turneringslederen undersøger, hvorfor Øst ændrede meldingen. Måske var det Syd, der brugte sit mangelfulde lovkendskab og sagde, at Øst skulle ændre meldingen til 2<, hvorefter Nord tilkaldte turneringslederen for at få den rigtige afgørelse. Det duer selvfølgelig ikke, at N-S på denne måde drager fordel af, at Øst ikke kender reglerne, og 11A hjælper både med at sikre dette og med at lære N-S at tilkalde turneringslederen i tide en anden gang: Turneringslederen bestemmer, at N-S mister retten til at få uregelmæssigheden berigtiget, dvs. Øst melder, som han har lyst, og meldingerne fortsætter uden yderligere problemer for Ø-V (dog er oplysningerne fra 1<-åbningen ubeføjede for Vest). Konklusion Utilstrækkelige meldinger er noget af det lovteknisk vanskeligste at håndtere ved bordet for turneringslederen. Det kan næppe lade sig gøre at dømme korrekt ved bordet ved blot at læse reglerne op. Som turneringsleder er du derfor nødt til at lære principperne hjemmefra. Men hvis du husker de tre grundlæggende måder at ændre meldingen på og har hørt resten før, klarer du den nok. Held og lykke! Nyt spændende rejsemål: La Gomera, den ukendte kanarieø fra Kastrup den 19.jan Det er med en del bæven, at vi sætter denne bridge-rejse på programmet. Aldrig før har vi lavet så kostbart et arrangement for en uge! Vi valgte nemlig øens dyreste hotel, en spansk Parador. Indrettet i en herregård og med en fantastisk udsigt over hovedstaden, San Sebastian. Første klasses hotel og prisen er ,- Vi flyver til Tenerife og tager en 40 min. færgetur til La Gomera. Kig ind på vor hjemmeside og se fotos af den enorme pool, de herlige værelser og hotellets opholdsrum. Læs om andres oplevelser af øen og af Parador Conde La Gomera. Vi har halvpension incl., og middagene bliver sikkert noget at skrive hjem om! Bestil program på eller hent det på: Delta Bridgerejser mail: bridge@delta-bridge.dk Kort og godt Oktober

56 Noget om øl, kort og ølkort Af den gamle redaktørs dagbog Ib Lundby Tidl. redaktør af Dansk Bridge De fleste danske bridgespillere kender lidt til historien om ølkortet >7 og sidste stik, men vi tager den her én gang til for Prins Knud, så alle er klar over, hvad spøgen går ud på. Tager man sidste stik på bemeldte kort, skal makker ud efter en øl. Nu er det ikke alle steder på mode at drikke øl, mens der spilles bridge, men præmien kan veksles til en sodavand eller andet, fx en kage. I forbindelse med Kerteminde Bridgeklubs 50-års jubilæum havde en lokal bager således kreeret en særlig >7-kage! Der er med tiden kommet mange nye regler om ølkortet, fx at der i forsøget på at få sidste stik ikke må sættes stik til, eller at man, hvis man går bagud, dvs. lægger >7 i sidste stik, uden at den tager stik, skal man selv af sted efter øl. >7 s historie Jeg har altid troet, at det var Steen Møller, der var ophavsmand til finurligheden med Bridgebio De nye afsnit i bridgebio handler i oktober måned om knibninger og opspil. Klik ind på Svend Jørgensen (og Thor Ipsen) >7, men det er nu kun en halv sandhed. Jeg spurgte ham og fik historien: Det var Svend Jørgensen og Per Broløs, der i den gamle Studenterforeningens Bridge-Club fandt på spøgen. Jeg kan henvise til et referat i Dansk Bridge fra en pokalfinale med vores allerførste (tror jeg) bridgerama, hvor jeg som kommentator annoncerer for de undrende tilskuere, at >7 vil tage sidste stik. Denne indsigt havde jeg, fordi SJ og PB var kommet i en kontrakt, hvor det kunne lade sig gøre, og de skuffede mig naturligvis ikke. Og så røbede jeg hemmeligheden for tilskuerne. Det med, at makkeren skulle give øl, kom først til lidt senere og blev indført af Arne Pedersen og mig. Vi havde dengang stort samkvem med hollænderne, landsholdstræning, Caransa mv. De tog den med sig til Holland og døbte kortet The Beer Card. >7 og Olsenbanden Vi skal have et spil, og jeg låner dette fra Bridge à la Carte, hvor Svend Novrup fortæller om Olsenbandens møde med >7: 56 Dansk Bridge

57 Syd / N-S. # > E < # B # E > K D B 9 8 µ > < 10 7 < D B 6 4 # K D 3 E K D B > 10 < E K µ Franz Benny Jäger Egon 2< 2> pas pas 3 pas 4> pas 6! pas pas D RD pas pas pas Udspil: >K. Egon stak på bordet, spillede #2 til #K og trak trumf. Franz var nervøs. Havde Syd <EKx, måtte makker ikke lægge klør, så han skyndte sig at lægge <7 og <10. For Jäger var det nu farefrit at lægge klør. Han ville gemme en ruder til makker og lagde først >3 og derpå to klør: # _ _ > 7 < # B 9 8 # E 10 _ _ > D B > 6 < _ < D B # D 3 3 > _ < E K På <EK kunne Vest lægge #8 og >B, men hvad på 3? Det måtte være gratis at kaste >D _ bordet havde jo ingen indkomst. Efter klørlæg fra bordet var det Østs tur. Han mente, at makker stadig havde en stor ruder, så han lagde #10. Sådan! råbte Egon i triumf. Det var pseudoskvisen _ her kommer vadestenen! Hvorpå han spillede #D til #E. Øst fremviste rødmende sit sidste kort, >6. >7 tog det afgørende 12.stik. Skidegodt, Egon! Jeg gi r en sodavand, og resten af livet får du én, hver gang du ta r sidste stik på >7! Fritz Jürgensen holdt Hof Det er snart 200 år siden, maleren/tegneren/humoristen Fritz Jürgensen så dagens lys. Det lå i kortene, at han blev urmager _ hans far var hofurmager og stillede dagligt urene på kongeslottet. Fritz løbebane bar nu mere præg af hof end urmager... eller rettere af øl og punch; (Carlsbergs Hof kom først senere med tilladelse fra Amalienborg). Han startede hos faderen, men slog sig på flasken og udlevede samtidig sin kunstneriske drøm. Jeg har en net samling antikke postkort med hans lidt specielle humor, hvor han i streg og tekst skildrede hverdagslivet. Også kortspillere kom på tegnebrættet: Nu har Petersen raset og skjændt den hele Aften hvergang han satte sig selv en Beet; og da det kommer til Stykket er det ham der vinder fra os allesammen. Oktober

58 Bridgehjørnet Annoncepris 250 kr. inkl. moms pr. påbegyndte 4 linjer. Forudbetal på bankkonto Husk mærket Bridgehjørnet og dit navn. Spillekort med monogram eller navn til jubilæer, bordkort, visitkort etc. Inkl. kort, tryk og æske: 2 spil 250 kr. plus porto. Tlf eller john@hojfyns.dk Annoncer i Dansk Bridge behøver ikke være større end denne for at blive læst, så hvorfor ofre en helside til en formue, hvis der er plads til dit budskab på 4 linjer til en billig penge? Alt i bridge Verdens største udvalg i bøger og edb Se varerne i butikken og på hjemmesiden tirsd. til fred / lørd Møntergade 12, Kbh Vests hænder til Tvekampen (Østs hænder findes på side 44) 1. V / Ø-V. # K B T 8 D T 6 5 > E K 6 2 < D 2. V / Ingen. # D B 4 E > D 9 < E D B 2 3. Ø / Ingen. Syd dobler om muligt. Nord melder 2 om muligt. # B > D < K D 4. Ø / Ø-V. # D 6 T > 9 2 < K D T 2 5. Ø / Ø-V. # E 9 8 E 8 > 7 < E K D T V / Alle. # E 8 6 E > E 8 < E K B T Dansk Bridge NÆSTE BRIDGEBLAD udkommer den 1. november. Annoncefrist den 5. oktober. Vi har haft en stærk hånd! 8% i gns. afkast p.a. siden 1999 Kontakt Ole Krebs eller Thomas Wandel på info@i-og-t.dk hvis du vil høre mere. Tlf Dansk Bridge