Udvalget for det nære sundhedstilbud

Transkript

1 Dato: 24. maj 2017 Udvalget for det nære sundhedstilbud Brevid: Afrapportering fra studietur til Skåne Side 1

2 Indholdsfortegnelse Overordnet program... 3 Fakta om det svenske sundhedsvæsen... 4 FORMÅL MED STUDIETUREN... 5 Tirsdag den 21. marts... 6 OPLÆG I REGIONSHUSET I MALMØ... 6 UDVALGETS INDTRYK FRA OPLÆGGENE... 6 BESØG PÅ VÅRDCENTRALER UDVALGETS INDTRYK FRA BESØG PÅ VÅRDCENTRALER Onsdag den 22. marts BESØG I HÄLSOSTADEN, ÄNGELHOLM UDVALGETS INDTRYK FRA BESØG I HÄLSOSTADEN, ÄNGELHOLM Opsamling på studieturen Side 2

3 Overordnet program TIRSDAG den 21. marts :00 Afgang fra Regionshuset i Sorø med bus 08:30 Mulighed for opsamling på Ølby Station 10:00 Ankomst til Malmø 10:15 Oplæg i Regionshuset i Malmø 12:30 Afgang fra Regionshuset i Malmø 13:00 Besøg på Vårdcentral Södervärn 14:15 Afgang fra Vårdcentral Södervärn Besøg på Vårdcentral Limhamn 16:00 Afgang fra Vårdcentral Limhamn 17:00 Ankomst til hotel Scandic Kramer 19:30 Middag ONSDAG den 22. marts :00 08:30 Morgenmad og check-ud fra hotel Scandic Kramer 8:30 Afgang fra hotel Scandic Kramer 10:00 Ankomst til Hälsostaden, Ängelholm 10:15 Oplæg og dialog 12:30 Frokost 13:30 Afgang Angelholm 15:30 Ankomst til Ølby Station 16:00 Ankomst til Sorø Side 3

4 Fakta om det svenske sundhedsvæsen Sundhedsvæsenet i Sverige og Danmark har flere ligheder i forhold til de overordnede vilkår. Begge steder er sundhedsvæsenet i overvejende grad skattefinansieret. De fleste sundhedsydelser leveres i offentlig regi, og der er en grundlæggende tanke om fri og lige adgang til sundhedsydelser på baggrund af behov. Sundhedsvæsenet i Sverige består af sygehuse, hvoraf mange har akutmodtagelse og vårdcentraler (lægehuse). Almen praksis kaldes i Sverige primärvården og er organiseret i vårdcentraler. Primærvård er udover det, vi kender fra almen praksis i Danmark, også andre sundhedstilbud udført af andre sundhedsprofessionelle. Styringen af sundhedsvæsenet i Sverige er mere decentral end i Danmark og lagt ud til 21 landsting. Enkelte landsting benævnes regioner bl.a. Region Skåne. Landstingenes vigtigste opgaver er sundhedsvæsenet og regional udvikling. Regionerne varetager en større del af forebyggelsesindsatsen end i Danmark. Sverige har haft fokus på at reformere den primære sundhedssektor. Det grundlæggende formål med reformerne har været at styrke patienternes valgfrihed, give flere og bedre valgmuligheder og understøtte patienternes indflydelse på egen sundhed. Systemer og rammer varierer dog betydelig fra region til region, og der er kun få centrale krav. Siden 1990 erne har patienterne i Sverige frit kunne vælge behandler inden for primær- og sygehusområdet. Hälsovalet i Region Skåne Med Hälsovalet indførte politikerne i Region Skåne i 2009 udvidede valgmuligheder for enkeltpersoner og fri etablering af private aktører i den primære sundhedssektor. Visionen bag reformen var at flytte synsvinklen fra et fokus på sundhedssystemet til fokus på patienten. Redskaberne til at nå dette mål var at bringe konkurrence ind i primærvården. Både private og offentlige aktører kom i spil. Incitamentet er at konkurrere om patienterne, idet patienten medbringer penge i rygsækken, således at de mest syge og svage medbringer flest penge og derfor er mest attraktive for primærvården. Der blev fri nedsættelsesret for primærvårder, og den enkelte vård belønnedes for at klare mest mulig primærvård både i dag- og vagttid. Den valgte model fungerer, når man samtidig sikrer indholdet i behandlingsindsatsen. Derfor valgte de i Skåne at bygge reformen op omkring en kvalitetssikring/-kontrol i form af en akkrediteringsordning med forhåndsakkreditering og løbende årlig opfølgning. For en udførlig gennemgang af det svenske sundhedsvæsens struktur og funktion se evt. Anell A, Glenngård AH, Merkur S. Sweden: Health system review. Health Systems in Transition, 2012, 14(5): Side 4

5 Formål med studieturen Udvalget for forskning og innovation og Udvalget for det nære sundhedstilbud afholdte den 26. september 2016 et fællesmøde, hvor der som opfølgning herpå blev formuleret et ønske om en fælles studietur til Skåne. Nogle regionsrådsmedlemmer havde i 2012 været på studietur til Skåne og var imponeret over den udvikling, der var igangsat med indførslen af Hälsovalet i Formålet med denne studietur var at få en aktuel status på udviklingen af almen praksis i Skåne og lade sig inspirere til det videre arbejde med at udvikle det nære sundhedstilbud af de svenske erfaringer med at omstille og udvikle praksissektoren med fokus på samfundsøkonomisk effektivitet og populationsansvar. Studieturen bestod af én fælles dag for de to udvalg med ovenstående formål og én dag, hvor udvalgene var hver for sig. For Udvalget for det nære sundhedstilbud var formålet desuden at opnå viden om Region Skånes konkrete indsatser for at styrke tværsektorielle og tværfaglige samarbejder for patienter med komplekse forløb med afsæt i erfaringer fra Hälsostaden i Ängelholm. For Udvalget for forskning og innovation var formålet desuden at opnå viden om forskningsinfrastrukturen i Region Skåne og hente inspiration til, hvordan Region Sjællands forskere og virksomheder kan drage nytte af den forsknings- og innovationskraft, der opstår i forbindelse med store forskningsfaciliteter. Derudover opnåede udvalget viden om muligheder og potentialer i grænseoverskridende forskningssamarbejder bl.a. med afsæt i eksisterende samarbejder med deltagende afdelinger fra Region Sjælland. Side 5

6 Tirsdag den 21. marts Oplæg i Regionshuset i Malmø Indledning og præsentation af dagen v. Anna-Lena Hogerud (Socialdemokraterna), ordförande i Hälso- och sjukvårdsnämnden. Oplæg om Skånes primärvård v. Bengt Ardenvik, Hälso- och sjukvårdsstrateg. Oplæg om Hälsovalet (vårdcentraler og barnavårdcentraler) v. Maria Kronogård, Hälso- och sjukvårdsstrateg og Nicholas Burman, Hälso- och sjukvårdsstrateg. Oplæg om Hälso- och sjukvårsavtalet mellem Region Skåne og Skånes kommuner: Inte bara ett aftal utan ett paradigmeskifte i vården? v. Greger Linander, Hälso- och sjukvårdsstrateg. Udvalgets indtryk fra oplæggene Region Skåne er ansvarlig for sundhedsydelser, regional planlægning, erhvervsfremme, infrastruktur, kollektiv trafik, kultur, miljø og turisme opgaveporteføljen har dermed store ligheder med Region Sjællands ditto. Regionen ledes af et regionsråd ( Regionfullmäktige ) med 149 direkte folkevalgte medlemmer ( ledamöter ). Regionsrådet har nedsat et forretningsudvalg ( Regionstyrelsen ). Konkret omfatter regionens ansvar på sundhedsområdet folkesundheden generelt, herunder somatiske sygehuse, primærsektoren (vårdcentraler), tandpleje, psykiatri, oplysning om sundhedsfremme og forebyggelse, den præhospitale indsats og sundhedsvidenskabelig forskning. Regionen er den ottendestørste i Sverige. Jf. tallene i tabel 1 er der store ligheder med Region Sjælland med hensyn til befolkningstæthed og økonomiske ressourcer. Af sundhedsbudgettet bruges halvdelen på sygehusene og ca. en fjerdedel til hver af sektorerne almen praksis og psykiatri. Tabel 1: Region Skåne og Region Sjælland nøgletal om størrelse og økonomi. Region Skåne Region Sjælland Befolkning Befolkningstilvækst/år Ca Ca Areal km Befolkningstæthed 118 indb./km indb./km 2 Budget SEK 39 mia. (DKK 30 mia.) DKK 18,4 mia. Budget/borger (uden kontrol DKK/indb DKK/indb. for forskelle i opgaver) Indtægtskilder Skatter og statslige tilskud Statstilskud og kommunal medfinansiering Kilder: Region Skåne, Danmarks Statistik, dagbladet Børsen (valutakurs) og Region Sjælland. Side 6

7 Halsö- og sjukvård i Skåne Region Skånes hälso- og sjukvård består af 9 sygehuse og 153 vårdcentraler: Kilde: Oplæg v. Bengt Ardenvik, Hälso- och sjukvårdstrateg, Region Skåne. Region Skåne har særligt fokus på konsekvenserne af den aktuelle demografiske udvikling med relativt flere ældre borgere og relativt færre i de erhvervsaktive aldersklasser analogt til udviklingen i Danmark og resten af den vestlige verden. Bl.a. af denne grund fokuserer man også på videreudviklingen af den primære sundhedstjeneste (særligt vårdcentraler). Region Skåne tillægger samarbejdet med kommunerne og udlægning af behandling til hjemmet afgørende betydning for mulighederne for at imødegå de demografiske udfordringer bl.a. ved hjælp af et aftalesystem mellem region og kommuner om hjemmeplejen med henblik på at undgå indlæggelse af ældre patienter. Styringsmodellen i Region Skåne Region Skåne valgte en bestiller-udførermodel, hvor bestilleren er skarpt adskilt fra udføreren. Det gælder også, når udføreren er Region Skåne selv. For at sikre konkurrence dvs. at markedet afprøver evnen til at levere varen er der fri nedsættelsesret. Enhver, som kan forhåndsakkrediteres, kan slå sig ned, hvor de vil. I modsætning til den danske kontrakt om almen praksis, hvor en almen praksis populært sagt skal ejes af lægen/lægerne i praksissen, er der ikke noget krav til ejerforholdene for en vård. Det giver mulighed for en bred vifte af private aktører i primærvården. Bestillerne er det politiske niveau i Region Skåne støttet af et administrativt system. Bestillerne varetager deres bestillerrolle ved at bestemme, hvad en patient skal koste, det vil sige, hvor mange penge den enkelte patient medbringer til sin valgte vård (jf. senere om vægtet Side 7

8 honorar pr. tilmeldt). Man kan sige, at hver enkelt tilmeldt medbringer en økonomisk ramme til sin vård, og patienternes medbragte økonomiske rammer udgør således tilsammen vårdens økonomiske ramme. Bestilleren kontrollerer også, om udføreren (private og offentlige vårder) lever op til den kvalitet, som bestilleren har bestemt. Det sker ved et akkrediteringskorps i bestillers regi. Udføreren er de private og offentlige vårder. De offentlige vårder er administrativt samlet under en paraply : Primærvården Skåne. De private vårder indgår enkeltkontrakter direkte med bestilleren, og bestillerens akkrediteringskorps sikrer sig, at kvaliteten lever op til de standarder, der er sat. Den økonomiske ramme er de penge, de tilmeldte medbringer. De private vårder er selvstændigt ansvarlige for ledelse, organisation og økonomi og kan blive nødt til at lukke, hvis økonomien ikke hænger sammen, eller de ikke lever op til kvalitetsstandarden. De offentlige vårder er på samme måde som private undergivet akkrediteringskrav fra bestilleren. Primær Vården Skåne har udviklet et ledelses- og informationssystem, som via monitorering af en række indikatorer for den enkelte vård kan afsløre, om vården er kvalitetsmæssig i orden, om den er omkostningseffektiv, om den har bruger- og medarbejdertilfredshed, har de rigtige professionskompetencer, anvender rationel lægemiddelordination osv. Betalingsmodellen i Region Skåne Betalingssystemet skal stimulere vården til at sætte patienten i centrum samtidig med, at det kan betale sig at være tilgængelig, hurtig og effektivt samt ikke mindst at kunne tilbyde den rigtige behandling af den rigtige sundhedsprofession på det rigtige tidspunkt. Betalingssystemet bygger på økonomiske incitamenter what s paid gets done. Man kan sige, at behandleren sættes fri til at vælge den mest effektive behandlingsmodel, fordi han ikke er bundet af ydelsesbeskrivelser. For eksempel er der evidens for, at visse handlinger/forebyggelse bedst forgår i grupper. Betalingssystemet i samvirke med akkrediteringssystemet opmuntrer til at effektivisere behandlingen inden for evidensbaseret viden. Til sammenligning er den danske model med honorering pr. ydelse pr. cpr-nummer i betydeligt omfang begrænsende og til hinder for behandlerens metodefrihed. De økonomiske incitamenter kan modarbejde effektive videnskabeligt beviste behandlingskoncepter. Det økonomiske incitament i Region Skåne, hvor honoraret ikke hænger sammen med vårdens valg af konkret ydelse til patienten, opmuntrer til brug af ret kompetence fra begyndelsen og en effektiv visitation af enhver henvendelse. Medvirkende hertil er, at patienten har krav på behandling, men ikke krav på behandling ved en bestemt sundhedsprofession (f.eks. en læge). Fastsættelsen af honoreringen til de enkelte vårdenheder bygger på antal tilmeldte borgere (listede). Der udregnes en gennemsnitlig fast betaling pr. tilmeldt i den enkelte enhed. Taksten fastsættes årligt af bestilleren dvs. politikerne som et basisbeløb pr. borger. Basisbeløbet korrigeres i forhold til borgerens vægt jfr. nedenfor om ACG og CNI. En central database i Region Skåne udregner hver måned, hvor meget den enkelte borger vægter, og den enkelte vårds økonomiske ramme opgøres på dette grundlag og justeres hver måned på grund- Side 8

9 lag af de aktuelt tilmeldte borgere. En vård kan ikke lukke for tilgang af nye patienter, men der kan i undtagelsestilfælde gives adgang til en kortvarig lukning (få måneder), medens vården tilpasser sig til et større antal tilmeldte. Taksten for en tilmeldt er baseret på et mix af data om forventet sygelighed (ACG) og forventet social patienttyngde (CNI): 80 % af taksten er baseret på de tilmeldte patienters hidtidige sygdomsmønster (vårdtyngde). Det benævnes ACG (Adjustet Clinical Groups), og det beskriver det forventede resursebehov for primærvård på baggrund af alle den tilmeldtes vårdkontakter (også indlæggelser) indenfor de seneste 18 måneder. Beregningen forudsætter, at der sker generel diagnosekodning også i primærvården. Den generelle diagnosekodning giver også en god beskrivelse af virksomheden. Det vil sige, at den viser, hvad der sker i primærvården. 20 % af taksten er baseret på socioøkonomiske forhold: CNI-index heri indgår socioøkonomiske parametre som tilmeldte med mange små børn, enlige forældre, gamle enlige, fødsel uden for EU, arbejdsløshed osv. I den faste pris pr. borger indgår, at enhederne selv har omkostningsansvar for patienternes forbrug af basismedicin og medicinsk service i form af laboratorieanalyser, røntgen og hjælpemidler mm. Hertil kommer, at vården har omkostningsansvar for de tilmeldtes forbrug af andre primærvård er, takstlæger, lægevagt, men ikke åben og sluten (visiteret vård) vård på sygehuse eller konsultationer i den specialiserede vård. Specielt om forholdet til sygehusene og den specialiserede vård ( Täckningsgraden ) Det politiske mål er at flytte mere og mere af vården nærmere på patienten. Betalingen til den enkelte vård er derfor afhængig af de tilmeldtes forbrug af sygehusbesøg. Hvis vården selv klarer 63 % af det totale forbrug, er betalingen god, men hvis mange af vårdens tilmeldte vælger at opsøge sygehus, bliver vårdens betaling mindre. Hvor der er langt til sygehus, er honoraret indrettet, så det kan betale sig at ansætte eller træffe aftale med f.eks. en gynækolog eller en ortopædkirurg, når der behov for det. Vårdens økonomiske ramme er altovervejende lig med summen af de tilmeldte borgeres medbragte penge, men der er i meget begrænset omfang fastsat honorarer for særlige funktioner. F.eks. er der en kvalitetsbonus, som kan lægges oven i vårdens ramme. Taksten størrelse varierer mellem 300 SEK for den friskeste og SEK for den mest syge patient. Det gør, at patienter med behov for kommunal omsorg er attraktive for vårderne. Modellen medfører umiddelbart politisk budgetsikkerhed, fordi der er tale om en ramme, der kun varierer i forhold til antallet af borgere i Region Skåne. Den årlige fastsættelse af basisbetalingen pr. patient giver magten til og ansvaret for at fastsætte niveauet for behandlingsindsatsen i primærvården tilbage til politikerne. Derefter er det op til de professionelle at afgøre, hvordan de vil gennemføre vården. Side 9

10 Hvis man politisk får behov for at give mere til områder langt fra sygehus, er det enkelt at øge tilskuddet via täckningsgraden. Det er blandt andet testet i Västra Götaland, som stort set har kopieret den skånske model. Incitamentsstrukturen skal sikre, at der inden for rammerne i den enkelte vård prioriteres som ønsket af politikerne f.eks. at vårderne prioriterer de mest syge og lægger større vægt på forebyggelse. De incitamenter, der er lagt ind, betyder at det kan betale sig for den enkelte vård at prioritere forebyggelsesindsatsen og ansvaret for det hele. Det kan betale sig at vælge den rigtige professionskompetence fra starten, at visitere effektivt og at behandle patientens helbredsproblemer samlet det vil sige med mere tid i den enkelte konsultation og færre fremmøder, hvilket er en fordel for både vård og patient. Der er også indtænkt et incitament til at regulere patienternes adfærd. Patienter over 18 år er pålagt en egenbetaling ved hver vårdkontakt dog er der et årligt maksbeløb. Egenbetalingerne går ikke til den enkelte vård, men indgår i Region Skånes budget, hvor indtægter fra egenbetalinger udgør ca. 1,5 % af det samlede budget. Der er også egenbetaling på medicin med et årligt maksbeløb. Staten yder støtte til receptpligtig medicin. Side 10

11 Besøg på vårdcentraler Vårdcentralen Södervärn Vårdcentralen Södervärn er en offentlig vårdcentral, som ligger inde på sygehusområdet i Malmø. Adresse: Ruth Lundskogs gata 4, Malmø Link: Vårdcentralen Limhamn Vårdcentralen Limhamn er en offentlig vårdcentral, der ligger lidt uden for Malmø. Adresse: Järnvägsgatan 47-49, Limhamn Link: Udvalgets indtryk fra besøg på vårdcentraler Der var planlagt besøg til to offentlige vårdcentraler Södervärn og Limhamm og en privat vårdcentral. Den private vårdcentral, Capio Cityklinikken, måtte desværre aflyse besøget på dagen pga. sygdom blandt personalet. Udvalgene blev præsenteret for de to vårdcentralers personalesammensætning, økonomi og arbejdsgange og blev vist rundt på vårdcentralerne. De to besøgte vårdcentraler lå i to områder med meget forskellig sociodemografisk fordeling af befolkningen. Besøgene illustrerede, at der er ansat langt mere praksispersonale i vårdcentralerne end i en dansk almen praksis, og at praksispersonalet er fordelt på langt flere faggrupper end i Danmark. I vårdcentralen Limhamm var der udover læger bl.a. ansat sundhedsplejersker, sygeplejersker, diætister, psykoterapeuter og fysioterapeuter. Særligt for vårdcentralen Södervärn gjaldt, at den ligger inde på sygehusområdet i Malmø, og den har aften- og weekendåbent, hvilket betyder, at den er med til at mindske besøg i akutmodtagelsen på sygehuset. Side 11

12 Udvalget gik i dialog med oplægsholderne om det skånske system samt de mekanismer, dette system bygger på og udløser: Vilkår for borgerne: Frit valg mellem vårdcentraler Ikke forpligtet sig til loyalitet over for vård, men kan frit benytte fremmed behandler Adgang til at vælge en samlet pakke, dvs. en vård med læge, sygeplejerkse, fysioterapeut, psykolog og andre kompetencer Borgere over 18 år er pålagt en egenbetaling ved hver vårdkontakt dog er der et årligt maksbeløb. Vilkår for vårdcentralerne: Incitament til at tage sig af de sygeste og de svageste Incitament til at medvirke til at flytte aktivitet fra sygehus til den nære vård, herunder at nedbringe andelen af tilmeldtes brug af lægevagt og sygehusenes akutfunktioner Incitament til rationel drift, der er som hovedregel ikke er offentligt tilskud pr. kontakt Incitament til god service, da der er risiko for, at borgerne vælger en anden vård, hvis servicen ikke er god Incitament til at bruge den rigtige kompetence til det rigtige problem fx gennem brug af andre faggrupper end læger Bonus for et godt resultat (faglig kvalitet, lægemiddelforbrug og tilgængelighed Side 12

13 Onsdag den 22. marts Besøg i Hälsostaden, Ängelholm Adresse: Ängelholms Sjukhus, Ängelholm Link: Udvalgets indtryk fra besøg i Hälsostaden, Ängelholm Projekt Hälsostaden startede i 2013 som et visionært pilotprojekt, som vil effektivisere og udvikle virksomhederne inden for Ängelholms sygehusområde. Formålet er at udvikle sundhedstilbuddet på tværs af sektorgrænser med et tilbud af høj kvalitet i byen. Målene er: Større tilgængelighed At levere behandling/pleje på rette niveau Sammenhængende forløb Sygehus, vårdcentraler og dele af kommunen arbejder sammen i en samlet organisation for at finde nye løsninger og samarbejdsformer, som også fremover kan anvendes på andre skånske sygehuse. Projekt Hälsostaden er organiseret med en administrativ og politisk styregruppe på tværs af region og kommune og har sit eget budget med midler fra såvel regionen som kommunen. Ved at sammenføre medarbejdere fra tre forskellige aktører i samme bygninger, er der mulighed for sammen at studere patientgruppers forskellige forudsætninger og se muligheder for nye forløb og løsninger. Hälsostaden tilbyder behandling fra sygehus, vårdcentraler som også har aften- og weekendåbent, mobilt team, aflastningspladser og hjemmesygepleje. Udvalget mødtes med chefen for Hälsostaden, Carl Johan Robertz, som blandt andet gik i dialog med udvalget omkring projektets fremgangsform, oplevede udfordringer og vigtige opmærksomhedspunkter, som kan videregives til andre lignende projekter Fremgangsform: Lille organisation med stor handlefrihed Nærværende lederskab og opbakning fra den øverste ledelse på tvær af sektorer Transparent proces Opgør med nulfejlskultur Udfordringer: Grænseproblematikker mellem kommune, primærvård og sygehus. At levere vård på rette niveau Den demografiske udfordring Rekrutterings- og kompetenceudfordringer Side 13

14 Opmærksomhedspunkter: Kontinuitet professionel bemanding og politisk opbakning Tydelig og samordnet ledelse Delagtighed tænke som én organisation Kommunikation datadeling er stadig en udfordring Organisatoriske aspekter med fokus på forandringsarbejdet (forskellige kulturer) Side 14

15 Opsamling på studieturen Studieturen gav udvalget mulighed for at drage fordel af, at Region Skåne siden 2009 har fokuseret på at udvikle praksissektoren gennem forskning og innovation og udvikling af styringen af sektoren ud fra økonomi, kvalitet og brugertilfredshed. Udvalget har fået et indgående kendskab til det skånske system samt de mekanismer, dette system bygger på og udløser. Derudover fik Udvalget også en aktuel status på erfaringerne med systemet i praksis og det fortsatte arbejde med at skabe de rette sundhedstilbud til borgerne. Nogle af de erfaringer og ideer, regionsrådsmedlemmerne tog med sig fra studieturen i 2012, har virket inspirerende i forhold til det danske system blandt andet differentiering af honorar i forhold til sygdomstyngde, der for alvor er sat på dagsordenen senest ved de sidste overenskomstforhandlinger med almen praksis. Dette var udvalget enig i fortsat at have fokus på, og den aktuelle studietur demonstrerede behovet for at teste effekten af økonomiske incitamenter og finansieringsmodeller på bl.a. sundhedsvæsenets samlede udgifter. Udvalgets besøg på vårdcentralerne illustrerede, at der er ansat langt mere praksispersonale i vårdcentralerne end i en dansk almen praksis, og at praksispersonalet er fordelt på langt flere faggrupper end i Danmark. Studieturen gav således inspiration til det fortsatte arbejde i Regionsrådet med at videreudvikle praksissektoren gennem innovative løsninger herunder brug af praksispersonale til at aflaste det begrænsede antal praktiserende læger og bruge økonomiske incitamenter til styring af almen praksis i en hensigtsmæssig retning. I Hälsostaden i Ängelholm fik udvalget desuden vigtig viden om udvikling af tværsektorielle samarbejder og inspiration til at arbejde videre med udvikling af det nære sundhedsvæsen med forskellige organisationsformer og fysiske rammer i form af f.eks. sundhedscentre. En tydelig og samordnet ledelse blev fremhævet som afgørende for succesen af samarbejdet, og det er derudover vigtigt med fokus på de forskellige kulturer, som de forskellige sektorer indgår i samarbejdet med. Endelig blev kontinuitet, delagtighed og god kommunikation fremhævet som vigtige opmærksomhedspunkter i lignende samarbejdsprojekter. Udvalget fremhævede, at Regionsrådets beslutning om værdibaseret styring kan være med til at åbne op for nye muligheder i forhold til tværsektorielle samarbejder. Side 15