Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Kvindesygdomme og Fødsler - Gynækologi Afsnit for Kvindesygdomme Klinik for Kvindesygdomme Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Kvindesygdomme og Fødsler er en del af Mave-Barn-Centret på Aarhus Universitetshospital (AUH) i Region Midtjylland. Uddannelsesstederne i Kvindesygdomme er fordelt på følgende gynækologiske områder: Afsnit for Kvindesygdomme - sengeafsnit med 18 senge Klinik for Kvindesygdomme - ambulatoriefunktioner Sundhedsstyrelsens specialeplan definerer afdelingens opgaver indenfor kvindesygdomme, betegnet gynækologisk speciale. I gynækologi er opgaverne forebyggelse, diagnostik og behandling i forhold til sygdomme og symptomer i de kvindelige kønsorganer, kvinder med sygdomme, der skyldes forandringer i bækkenbund og nedre urinveje, og problemer tidligt i graviditet. Kvindesygdomme har integrerede sengeafsnit og ambulatoriefunktioner. I Klinik for Kvindesygdomme foretages akutte undersøgelser, forundersøgelser, indlæggelsessamtaler samt opfølgende kontrol af pleje- og behandlingsforløb. Afsnit for Kvindesygdomme er et sengeafsnit, som omfatter præ- og postoperativ sygepleje, samt pallierende pleje. Herudover varetager vi forskning og udvikling, samt uddannelse af yngre læger, jordemødre, sekretærer, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Afdelingsledelsen for Kvindesygdomme og Fødsler består af en ledende overlæge, chefjordemoder og en oversygeplejerske. Kvindesygdommes afsnitsledelse består af en afdelingssygeplejerske og to overlæger. Plejepersonalet består af sygeplejersker og social - og sundhedsassistenter. I Kvindesygdomme og Fødsler er der en uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske, uddannelsesansvarlig jordemoder, en EPJ- og kvalitetskoordinator samt en seniorforsker indenfor sygepleje - alle med reference til afdelingsledelsen. Seniorforskeren har endvidere reference til afdelingens lærestolsprofessor og Universitetet. Der er ansat kliniske vejledere til varetagelse af grunduddannelser i forhold til sygepleje- og jordemoderstuderende samt social- og sundhedsassistentelever. Der er ansat en introduktions- og oplæringsansvarlig sygeplejerske samt udviklings- og implementeringssygeplejerske. Kvindesygdomme har nøglepersoner med særligt ansvar og viden i forhold til strategiske indsatsområder på AUH. Det drejer sig om: Dokumentation 2/9

3 Ernæring Hygiejne Kvalitet og patientsikkerhed Utilsigtede hændelser Arbejdsmiljø Samarbejde internt på hospitalet Kvindesygdomme har et tæt samarbejde med andre lægefaglige specialer i Region Midtjylland, alt ud fra den enkelte kvindes sygdomsbillede eller forløb. Kvindesygdomme har især samarbejde med mave-tarmkirurgisk og urinvejskirurgisk afdeling omkring fælles patientforløb. Der er ligeledes et tæt samarbejde med det obstetriske speciale. Kvindesygdomme samarbejder endvidere med alle service- og støttefunktioner på AUH. Eksternt samarbejde Tværsektorielt har Kvindesygdomme tæt samarbejde med hjemmeplejen i patientens hjemhørende kommune og Hospice. Samarbejdet med praktiserende læger koordineres via praksiskonsulenten, som er tilknyttet Kvindesygdomme og Fødsler. Speciale specifikt er der endvidere tæt kontakt til øvrige hospitaler i regionen, hospitaler nationalt, samt specialerelaterede patient- og sygdomsforeninger. Kvindesygdomme har landsdelsfunktion for behandling af forskellige sygdomme og lidelser, hvorfor der også kommer patienter fra andre regioner jvf. Sundhedsstyrelsens specialeplan. Kontaktadresse Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske Laila M. Holm Kvindesygdomme og Fødsler Aarhus Universitetshospital, Skejby Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.: lailholm@rm.dk Klinisk vejleder Maiken Damgaard Møller - maikpete@rm.dk Klinisk vejleder Charlotte Holm Skov - charlsko@rm.dk 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier I Kvindesygdomme modtages patienter til planlagt indlæggelse og operation. Desuden indlægges nogle patienter akut via Klinik for Kvindesygdomme, Dagkirurgisk Afsnit og "åben indlæggelse". Patienterne er kvinder i alle aldersgrupper, med forskellig social status og baggrund, dansk såvel som etnisk baggrund. De hyppigst forekommende diagnoser. Patienter med kræft i underlivet: o Kræft i livmoderhalsen (cancer cervix uteri) 3/9

4 o Kræft i livmoderslimhinden (cancer endometrie) o Kræft i ydre kønsorganer (cancer vulva) o Kræft i æggestokkene (cancer ovarii) Patienter med gynækologiske problemstillinger: o Abdominale smerter o Blødningsforstyrrelser (methrorrhagia) o Ekstrauterin graviditet, missed abortion o Endometriose o Fibromer, cyster o Infektioner i underlivet o Urogynækologi, vulvodyni o Trofoblastsygdomme o Udtagning af ovarievæv Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Selvstændig professionsudøvelse, mono- og tværprofessionelt - i og på tværs af sektorer betyder, at den studerende skal tage iniatiativ og ansvar for klinisk lederskab i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Det vil sige, at den studerende på baggrund af klinisk beslutningstagen skal kunne organisere, udføre og vurdere sygepleje til patienter i samarbejde med disse, pårørende og kollegaer på tværs af professioner og sektorer. Selvstændig sygeplejevirksomhed i og på tværs af sektorer indebærer at sikre patientovergange internt såvel som eksternt, herunder overgange mellem Klinik for Kvindesygdomme, Afsnit for Kvindesygdomme, Dagkirurgisk Afsnit og/eller Operations-/Opvågningsafsnit. Overgange kan også være mellem undersøgelsesafdelinger, udskrivelse til patientens eget hjem, opfølgende ambulant behandling, andre hospitalsafsnit, primærsektor og hospice. Ud over præ- og postoperativ sygepleje ud fra accelererede operationsforløbs principper -, er der fokus på basal såvel som specialiseret sygepleje, klinisk blik/skøn, patientperspektivet, patientinvolvering, kvalitetssikring og udvikling af sygepleje. Den studerende får mulighed for at gøre erfaringer i relation til sygeplejerskens virksomhedsområde i autentiske sygeplejesituationer. Der er mulighed for at træne viden, færdigheder, kompetencer og prioritering af klinisk beslutningstagen og lederskab ud fra en helhedsorienteret sygepleje. Sygepleje Fokus er den enkelte patients livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Patienter og pårørende er ofte udsat for krise, traume og tab. De kan være truet på deres liv og sundhed. De har generelt behov for støtte til at genoptage et hverdagsliv. Dette stiller krav til sygeplejerskens kommunikative, pædagogiske og omsorgsmæssige kompetencer. Interesse for at inddrage patientens livshistorie, levevilkår og sociale netværk skal styrke de sygeplejefaglige refleksioner og tiltag. Sideløbende problemstillinger kan være patienters komorbiditeter, dårlig ernæringstilstand, præoperativ faste, post-operativ kvalme og opkastning, kirurgisk stressrespons, smerteproblematikker såvel kroniske som akutte, immobilisation, problemstillinger indenfor udskillelse, tarmparalyse, væskebalance, cirkulation, respiration og temperaturregulering. Den studerende varetager medicinhåndtering til "egne" patienter og oplæres i den specielle instrumentelle sygepleje. 4/9

5 Samarbejder I samarbejde med patient, plejepersonale og andre faggrupper at planlægge, udføre og evaluere den daglige pleje Tværsektorielt samarbejde med primærsektor og hospice Tværfagligt samarbejde med fx læger, fysioterapeuter med henblik på genoptræning, mobilisation, lungefysioterapi, venepumpeøvelser, bækkenbunds optræning/udspænding, bioanalytiker, sekretærer, serviceassistenter og portører i forhold til patientens helhedssituation. Hospitalspræst inddrages i forhold til eksistentielle spørgsmål og behov Sundhedsfremme og forebyggelse Informere og vejlede patienter og pårørende Deltage i sundhedsfremmende og rehabiliterende tiltag Kendskab til og anvende både interne rehabiliteringstilbud og kommunale tilbud, der er til rådighed for kræftpatienter Opsøgende og undersøgende i forhold til relevante netsider fx patientforeninger og Egen ergonomi Kommunikator / underviser Samtale med patienter og pårørende i forhold til deres aktuelle livssituation, sygdom og fremtid Være aktivt lyttende Stille din sygeplejefaglige viden til rådighed for patienten og dennes pårørende ud fra deres forudsætninger På baggrund af forudsætningsanalyse, formidle relevant information til patient og pårørende Støtte og motivere patienter til egenomsorg Vejlede og undervise i sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Deltage aktivt i konferencer, stuegang og støtte patienter i overgange internt og eksternt Fokus på pædagogisk arbejde sammen med patienter og pårørende, men også vejledning af social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende på semester Leder / administrator / organisator Dokumentation af egen sygepleje samt forholde sig til andres sygepleje ved brug af afsnittets dokumentationsredskaber Fokus på at organisere og lede patientforløb herunder vurdere behov for delegation i forhold til "egne" patienter Plejeform og teamorganisering i Afsnit for Kvindesygdomme MDT konference Kendskab til Aarhus Universitetshospitals virksomhedsgrundlag, herunder Vision-mission-værdier; sygeplejefaglige strategier Professionsfaglig / undersøgende Forholde sig undrende, reflekterende, opsøgende til afsnittets/klinikkens sygepleje Politikker, retningslinjer og instrukser i e-dok 5/9

6 Ledsage patienter med fokus på klinisk lederskab i patientforløb og overvære fx undersøgelser, operation, røntgen og scanning Udvikling af sygepleje med fokus på klinisk lederskab i patientforløb Patientoplevet kvalitet Patientsikkerhed Utilsigtede hændelser (UTH) Reflektere over dilemmaer og være villig til at diskutere etiske problemstillinger Fokus på at anvende og forholde sig til praksis-, udviklings- og forskningsviden, herunder kendskab til afsnittets aktuelle udviklingsområder, igangværende udviklings- og forskningsprojekter i forhold til implementering af nye tiltag Kendskab til anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen fx kræftpakkeforløb Identificere egne læreprocesser og udviklingsbehov Metoder i klinisk praksis I klinisk undervisning trænes og reflekteres der med metoder med henblik på udvikling af klinisk beslutningstagen og lederskab samt prioritering og ansvar i udøvelse af sygepleje. Kliniske metoder Klinisk beslutningstagen, som er en forudsætning for klinisk lederskab på baggrund af en systematisk pædagogisk refleksionsmodel Sygeplejeprocessen Vitale målinger herunder TOKS og væskeskema Politikker, retningslinjer, instrukser i dokument håndteringsredskab/e-dok Kliniske retningslinjer fra Nationalt Center for Kliniske Retningslinjer Screeningsredskaber fx ernæring og trykskade Smertevurdering Teknologier fx elektronisk patientjournal/epj, nurse finder, dråbetæller, scanner og senge Refleksionsmetoder Sygeplejekonferencer / refleksionskonferencer - faglige fora for klinisk beslutning og lederskab, sparring og læring Model for praktisk færdighedsudøvelse - et læringsredskab Følgeskab som metode, som betyder, at gøre sammen, at være sammen og at fungere sammen Temaer i den individuelle kliniske studieplan Samtaler og studieaktiviteter sammen med andre studerende, vejledere evt. uddannelsesansvarlig sygeplejerske Didaktiske metoder Anvende uddannelsens vidensformer Patientologisk perspektiv i forhold til relationel og kommunikativ tilgang Forskning- og udviklingsmetoder Deltage i drøftelser om metoder Indgå i indsamling og dokumentation ved igangværende projekter 6/9

7 Deltage i implementering af udvalgte nye tiltag Være opsøgende i forhold til igangværende projekter i gynækologien Litteratursøgning Selvstændigt eller via drøftelser, tænke innovativt Deltage i udvikling ved planlagt studieaktivitet 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Den uddannelses- og udviklingsansvarlige sygeplejerske (UA) har det overordnede ansvar for uddannelse på afdelingen i relation til sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever. UA kan eventuelt deltage i forhold til studieaktiviteter og kan have følgeskab med de studerende i samarbejde med de kliniske vejledere. UA er et tilbud til de studerende i form af hjælp, støtte og vejledning. Den kliniske vejleder (KV) har ansvar for den kliniske uddannelse i det pågældende afsnit/klinik. Sammen med den studerende planlægger den KV det kliniske uddannelsesforløb. KV er vejleder og ressourceperson i forbindelse med studieaktiviteter og læringsprocesser. KV har følgeskab med studerende. De daglige vejledere (DV) varetager ad hoc følgeskab, kan være back-up i det daglige kliniske arbejde samt give feedback på konkrete arbejdsopgaver eller forløb. Introduktion: Den studerende modtager et velkomstbrev/mail før start på klinisk uddannelsesforløb, samt arbejdsplan for den første periode. Den studerende møder med afdelingens andre nye studerende og KV. Der findes uniform, og de studerende introduceres af KV. Arbejdstiden er ofte kl , men kan placeres på andre tidspunkter i forhold til, hvor der er læringsmuligheder f.eks. aften- og weekendvagt. Der planlægges med en ugentlig studiedag i samarbejde med den studerende. Følgeskab: Den studerende har tæt følgeskab i starten med stigende grad af selvstændighed i forhold til viden, færdigheder, kompetencer og den studerendes læreproces. Der er altid en uddannet sygeplejerske blandt det faste personale til sparring og ad hoc vejledning. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema 7/9

8 Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og UC underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende. Klinisk vejleder og UC underviser støtter efter behov Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og UC underviser, hvordan det skal foregå Kliniske studieaktiviteter Obligatorisk klinisk studieaktivitet: Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det individuelle pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient/borger Obligatorisk klinisk studieaktivitet: Udvikling af klinisk sygepleje Obligatorisk klinisk studieaktivitet: Skriftlig refleksion i Praktikportalen over det kliniske forløb og semestrets to øvrige forløb Refleksionsværksted: Kriterier herfor udleveres ved start 6. semester afsluttes med intern klinisk mundtlig prøve i klinisk praksis Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Det kliniske uddannelsessted opgiver 1/3 ( sider) og den studerende 2/3 ( sider) af den samlede litteratur. Klinisk pensum opgives i e-dok under Kvindesygdomme og Fødsler > Sygeplejestuderende og SSA-elever. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. 8/9

9 At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan, som godkendes af den kliniske vejleder 9/9