Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Kvindesygdomme og Fødsler Afsnit for Kvindesygdomme Klinik for Kvindesygdomme Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Afsnit for Kvindesygdomme er en del af Kvindesygdomme og Fødsler på Aarhus Universitetshospital (AUH) i Region Midtjylland. Afsnittets speciale er gynækologi, hvilket betyder, at afsnittet udreder, behandler og plejer kvinder med sygdomme og lidelser relateret til kvindens underliv og kønsorganer. Afsnittet modtager patienter fra hele Region Midt, hvor begyndende udredning og efterbehandling ofte foregår på lokale hospitaler i regionen. Afsnittet har landsdelsfunktion for behandling af forskellige sygdomme og lidelser, hvorfor der også kommer patienter fra andre regioner. Afsnittet har integrerede ambulatoriefunktioner i Klinik for Kvindesygdomme, hvor der foretages akutte undersøgelser, forundersøgelser, indlæggelsessamtaler samt kontrol af pleje- og behandlingsforløb. Endvidere er gynækologisk forskningsenhed en integreret del af afsnittet. Afsnit for Kvindesygdomme har 18 senge til indlagte patienter. Afdelingsledelsen for Kvindesygdomme og Fødsler består af en ledende overlæge, chefjordemoder og en oversygeplejerske. Afsnit for Kvindesygdomme har en afsnitsledelse bestående af en afdelingssygeplejerske og to overlæger. Plejepersonalet består af sygeplejersker og social - og sundhedsassistenter. I afdelingen er der en uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske, uddannelsesansvarlig jordemoder, en EPJ- og kvalitetskoordinator samt en seniorforsker indenfor sygepleje - alle med reference til afdelingsledelsen. Seniorforskeren har endvidere reference til afdelingens lærestolsprofessor og Universitetet. Der er ansat kliniske vejledere til varetagelse af grunduddannelser i forhold til sygepleje- og jordemoderstuderende samt social- og sundhedsassistentelever. Der er ansat en introduktions- og oplæringsansvalig sygeplejerske samt udviklings- og implementeringssygeplejerske. Afsnit og klinik har nøglepersoner med særligt ansvar og viden i forhold til strategiske indsatsområder på AUH: Dokumentation Ernæring Hygiejne Kvalitet og patientsikkerhed Utilsigtede hændelser Arbejdsmiljø 2/7

3 Kontaktadresse Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske Laila Holm Kvindesygdomme og Fødsler Aarhus Universitetshospital, Skejby Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.: lailholm@rm.dk Klinisk vejleder Charlotte Holm Skov - charlsko@rm.dk 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Afsnit for Kvindesygdomme modtager patienter til planlagt indlæggelse og operation. Desuden indlægges nogle patienter akut via Klinik for Kvindesygdomme, Dagkirurgisk Afsnit og "åben indlæggelse". Patienterne er kvinder i alle aldersgrupper, med forskellig social status og baggrund, dansk såvel som etnisk baggrund. De hyppigst forekommende diagnoser er: Patienter med kræft i underlivet: Kræft i livmoderhalsen (cancer cervix uteri) Kræft i livmoderslimhinden (cancer endometrie) Kræft i ydre kønsorganer (cancer vulva) Kræft i æggestokkene (cancer ovarii) Patienter med: Abdominale smerter Blødningsforstyrrelser (methrorrhagia) Ekstrauterin graviditet, missed abortion Endometriose Fibromer, cyster Infektioner i underlivet Urogynækologi, vulvodyni Trofoblastsygdomme Udtagning af ovarievæv Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Klinisk lederskab betyder, at den studerende skal tage iniatiativ og ansvar til lederskab i udvalgte stabile patientforløb. Det vil sige, at den studerende skal kunne danne sig et overblik over tildelte patienter, planlægge, organisere og udføre sygepleje i samarbejde med patienter, pårørende og kollegaer, herunder reflektere over egen rolle i forløbet. 3/7

4 Klinisk lederskab indebærer at medvirke til sikring af patientovergange internt, såvel som eksternt, herunder overgange mellem Klinik for Kvindesygdomme, Afsnit for Kvindesygdomme, Dagkirurgisk Afsnit og/eller Operations-/Opvågningsafsnit. Overgange kan også være mellem undersøgelsesafdelinger, udskrivelse til patientens eget hjem, opfølgende ambulant behandling, andre hospitalsafsnit, primærsektor og hospice. Klinisk lederskab indebærer også patientforløb på tværs af professioner fx læger og fysioterapeuter. Ud over præ- og postoperativ sygepleje, er der fokus på basal sygepleje og klinisk skøn, patientperspektivet, patientinvolvering, kvalitetssikring og udvikling af sygepleje. Den studerende får mulighed for at gøre erfaringer i relation til sygeplejerskens kernekompetencer i autentiske sygeplejesituationer. Der er mulighed for at træne viden, færdigheder og kompetencer ud fra en helhedsorienteret sygepleje. Typiske kliniske sygeplejehandlinger i relation til ovenstående: Sygepleje Fokus er den enkelte patients livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Patienter og pårørende er ofte udsat for krise, traume, tab, og de kan være truet på deres liv og sundhed. De har generelt behov for støtte til at genoptage et hverdagsliv. Sideløbende problemstillinger kan være patienter med dårlig ernæringstilstand, præoperativ faste, tarmudtømning før undersøgelse og operation, postoperativ kvalme og opkastning, kirurgisk stressrespons, smerteproblematikker såvel kroniske som akutte, immobilisation, problemstillinger indenfor vandladning, tarmparalyse, væskebalance, problemstillinger indenfor cirkulation, temperaturregulering og respiration. Den studerende deltager i medicinhåndtering til "egne" patienter. Samarbejder I samarbejde med patient, plejepersonale og andre faggrupper at planlægge, udføre og evaluere den daglige pleje Tværsektorielt samarbejde med primærsektor, Hospice Tværfagligt samarbejde med læger, fysioterapeuter med henblik på genoptræning, mobilisation, lungefysioterapi, venepumpeøvelser, bækkenbunds optræning/udspænding, serviceassistenter og portører i forhold til patientens helhedssituation Sundhedsfremme og forebyggelse Informere og vejlede patienter og pårørende Deltage i sundhedsfremmende og rehabiliterende tiltag Egen ergonomi Kommunikator / underviser Samtale med patienter og pårørende i forhold til deres aktuelle livssituation, sygdom og fremtid Støtte og motivere patienter til egenomsorg Deltage i konferencer, stuegang og støtte patienten i overgange internt og externt Leder / administrator / organisator 4/7

5 Dokumentation af egen sygepleje samt forholde sig til andres sygepleje ved brug af afsnittets dokumentationsredskaber Fokus på at organisere og lede patientforløb, herunder vurdere behov for delegation i forhold til "egne" patienter Plejeform i Afsnit for Kvindesygdomme Kendskab til Aarhus Universitetshospitals virksomhedsgrundlag, herunder vision-missionværdier samt sygeplejefaglige strategier Professionsfaglig / undersøgende Politikker, retningslinjer og instrukser i e-dok Ledsage patienter med fokus på klinisk lederskab i patientforløb og overvære fx undersøgelser, operation, røntgen og scanning Udvikling af sygepleje med fokus på klinisk lederskab i patientforløb Utilsigtede hændelser (UTH) Metoder i klinisk praksis I klinisk undervisning trænes og reflekteres der med metoder med henblik på udvikling af klinisk lederskab. De hyppigst anvendte metoder er: Klinisk beslutningstagen, som er en forudsætning for klinisk lederskab på baggrund af Pædagogisk refleksionsmodel Sygeplejeprocessen Model for praktisk færdighedsudøvelse - et læringsredskab ( Kvantitative og kvalitative audits på fx håndhygiejne Screeningsredskaber fx ernæring, trykskade, TOKS (tidlig opsporing af kritisk sygdom) Smertevurdering, smerteanamnese Politikker, retningslinjer, instrukser i e-dok; Region Midtjyllands dokument håndteringsredskab Kliniske retningslinjer fra Nationalt Center for Kliniske Retningslinjer Sygeplejekonferencer / refleksionskonferencer - faglige fora for klinisk beslutning og lederskab, sparring og læring Følgeskab som metode1 - At gøre sammen, at være sammen og at fungere sammen Teknologier - fx elektronisk patientjournal (EPJ), nurse finder, dråbetæller, scanner, senge 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Den uddannelses- og udviklingsansvarlige sygeplejerske (UA) har det overordnede ansvar for uddannelse på afdelingen i relation til sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever. UA kan eventuelt deltage i forhold til studieaktiviteter, og kan have følgeskab med de studerende i samarbejde med de kliniske vejledere. UA er et tilbud til de studerende i form af hjælp, støtte og vejledning. 1 Sommer I, Holm L, Juul H, Engell-Sørensen V (2017). Følgeskab i klinisk undervisning - at være, gøre og fungere sammen. Uddannelsesnyt. nr. 1/27/2017 5/7

6 Den kliniske vejleder (KV) har ansvar for den kliniske uddannelse i det pågældende afsnit/klinik. Sammen med den studerende planlægger den KV det kliniske uddannelsesforløb. KV er vejleder og ressourceperson i forbindelse med studieaktiviteter og læringsprocesser. KV har følgeskab med studerende. De daglige vejledere (DV) varetager ad hoc følgeskab, kan være backup i det daglige kliniske arbejde samt give feedback på konkrete arbejdsopgaver eller forløb. Introduktion: Den studerende modtager et velkomstbrev/mail før start på klinisk uddannelsesforløb samt arbejdsplan for den første periode. Den studerende møder med afdelingens andre nye studerende og KV. Der findes uniform, og de studerende introduceres af KV. Arbejdstiden er ofte kl , men kan placeres på andre tidspunkter i forhold til, hvor der er læringsmuligheder f.eks. aften- og weekendvagt. Der planlægges med en ugentlig studiedag i samarbejde med den studerende. Følgeskab: Den studerende har tæt følgeskab i starten med stigende grad af selvstændighed i forhold til viden, færdigheder, kompetencer og den studerendes læreproces. Der er altid en uddannet sygeplejerske blandt det faste personale til sparring og ad hoc vejledning. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og UC underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende. Klinisk vejleder og UC underviser støtter efter behov Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en 6/7

7 time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og UC underviser, hvordan det skal foregå Kliniske studieaktiviteter Obligatorisk klinisk studieaktivitet: Klinisk lederskab for patient-/borgerforløb. Aktiviteten er planlagt i samarbejde med en gruppe af studerende i OPI Øst, AUH. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Det kliniske uddannelsessted opgiver 2/3 ( sider) og den studerende 1/3 ( sider) af den samlede litteratur. Klinisk pensum opgives i e-dok under Kvindesygdomme og Fødsler > Sygeplejestuderende og SSA-elever. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan, som godkendes af den kliniske vejleder 7/7