Social og sundhedsassistentuddannelsen Afsnit HM4 Praktik periode

Transkript

1 Social og sundhedsassistentuddannelsen Afsnit HM4 Praktik periode Indholdsfortegnelse 1.0 Præsentation af afdeling HM4 1.1 Organisatorisk 1.2 Sygeplejefagligt 1.3 Uddannelsesmæssige forhold i afdelingen 1.4 Udvikling og forskning 2.0 Præsentation af afsnit HM4 2.1 Patientgrundlag 2.2 Mål for sygeplejen i afsnit HM4 2.3 Sygeplejefaglige fænomener, opgaver og metoder 2.4 Organiseringen af sygeplejen 2.5 Afsnittes personale og samarbejdspartnere 2.6 Et typisk patientforløb i afsnittet 2.7 En typisk patientsituation i afsnittet 3.0 Pædagogisk organisering og tilrettelæggelse i afsnittet 4.0 Afsnittes læringsmiljø 4.1 Forventninger til social og sundhedsassistenteleven. 5.0 Mål og fokusområder for praktikperioden 6.0 Aftaleark 7.0 Oversigt over perioden 8.0 Introduktion 1. og 2. Uge 9.0 Uddannelsessamtaler: 2

2 9.1 Forventningssamtale & uddannelsesaftale 9.2 Løbende evalueringer 9.3 Praktikerklæring 10.0 Læring i praksis 10.1 Dagbog 10.2 Mindmap 10.3 Praksisbeskrivelse Forsideillustration: Keramikrelief udført af Ida Holm. Placeret på væg i afsnit HM4, Odense Universitetshospital 3

3 1.0 Præsentation af afdelingen. 1.1 Organisatorisk 1.2 Sygeplejefagligt 1.3 Uddannelsesmæssige forhold i afdelingen 1.4 Udvikling og forskning Dette punkt henviser til hjemmesiden afdeling H http: Præsentation af afsnit HM4 2.1 Patientgrundlag HM4 er en del af H.C. Andersen Børnehospital. Afdeling H består af 7 sengeafsnit, Børnemodtagelsen/Børnehjemmeplejen og Børneambulatoriet. HM4 er for akut indlagte børn i alderen 0 15 år med smitsomme sygdomme, luftvejsinfektioner og nyre sygdomme. Afsnittet har 20 sengepladser. Belægningen varierer meget. Stille perioder med børn, travle perioder med børn indlagt. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 2,4 dage, Hvilket fortæller om et stort flow af børn og forældre i afsnittet. Enkelte børn har Længerevarende indlæggelsestid. Størstedelen af børnene indlægges akut. Der er også en del planlagte og ambulante børn. De fleste børn indlægges først i børnemodtagelsen, hvorefter de bliver visiteret til indlæggelse i HM4 Eller udskrevet. Efter kl. 23 indlægges børnene direkte i HM4. Der er næsten altid en af barnets forældre tilstede, døgnet rundt. Forældrene er vigtige samarbejdspartnere. 2.2 Mål for sygeplejen i afsnit HM4 Afsnit HM4's mål er opdelt og detaljeret beskrevet under 14 hovedoverskrifter: Ledelse, personale, samarbejde og udvikling Modtagelse af akut indlagt barn Udskrivelse Information til forældre Information til barnet 4

4 Pleje af akut sygt barn Pleje af kronisk sygt barn Plejeformer Undersøgelse og behandling Medicingivning Stuegang Leg og beskæftigelse Sekretærfunktion i akutafsnit Målene findes tilgængelige i afsnittet. Nedenstående er et udpluk af mål for: Ledelse, personale, samarbejde og udvikling: - At skabe en åben atmosfære og et godt arbejdsmiljø, som giver plads til initiativ og nytænkning inden for sygeplejen samt give inspiration til videreudvikling og medansvar hos det Enkelte personalemedlem. - At tilstræbe aktiviteter, som fremmer personalets indstilling til en fælles holdning til Sygeplejen i afsnittet. Information til forældre: - At der tages udgangspunkt i forældrenes egne oplevelser og vurdering af situationen - At forældrene får en information og en viden om deres barns sygdom, som sætter dem i stand til at spørge, vurdere og acceptere det tilbudte undersøgelsesprogram samt den tilbudte behandling. - At forældre, ud fra en given information, forstår barnets reaktioner på indlæggelse og hjælpes til at handle hensigtsmæssigt. Plejeform: - At tage udgangspunkt i en gensidighed, der bygger på tillid og åbenhed. - At planlægge et fremadrettet plejeforløb ud fra det enkelte barns behov og i samarbejde med forældrene. - At der opnås bedst mulig kontakt til - og størst mulig kontinuitet - til barn og forældre i plejeforløbet. Leg og beskæftigelse: - At fremme barnets velbefindende under indlæggelsen gennem leg og stimulation. Pleje af det akut syge barn: - At hindre angst og utryghed hos barn og forældre 5

5 - At fremme barnets velbefindende f.eks. lindring af smerte - At yde barn og forældre en hurtig og professionel behandling, når en given situation kræver det. - At udføre en pædiatrisk kvalificeret observation og pleje af barnet ud fra de aktuelle behov - At lytte til - og medinddrage forældrene i plejen under hensyntagen til barnets tilstand og Forældrenes ønsker og ressourcer. - At vi informerer forældrene løbende om barnets tilstand og ændringer i pleje/behandling. - At vi ruster forældrene med større viden under indlæggelsesforløbet, så de bedre kan varetage plejen af deres syge barn, såvel i forlængelse af sygehusopholdet, som i lignende situationer i fremtiden. - At give plads for individuel adfærd og reaktionsmønstre hos barn og forældre, og forebygge psykiske reaktioner forårsaget af sygdom og akut indlæggelse. Afsnit HM4 arbejder ud fra værdigrundlag, som er besluttet af personalet. De 6 værdier: Tillid Respekt Loyalitet Professionalisme Arbejdsglæde Omsorg 2.3 Sygeplejefaglige fænomener, opgaver og metoder. Sygeplejefaglige opgaver, der arbejdes med: - udførelse af grundlæggende, kompleks, akut og til tider semiintensiv sygepleje - informerende, undervisende og vejledende opgaver til børn, forældre, kollegaer, elever og studerende - modtagelse af akutte børn og modtagelse af børn, som overflyttes fra andre sygehuse - udskrivelse og overflytning af børn - udførelse af ordinationer og undersøgelser, selvstændigt eller assisterende - medicingivning (peroralt, rectalt, i/v og som inhalation) - tilpasser miljøet til barnets udviklingstrin og hjælpe barnet til at mestre indlæggelsen 6

6 - støtte og give omsorg til forældre, der ofte er i krise - løbende at sørge for at varer, medicin og remedier rekvireres, og at procedurebakker og andet (f.eks. hjertebord) er i orden - kunne håndtere cetrea skærme. - dokumentere sygeplejen skriftligt i Cosmic og mundtligt i den daglige sygepleje tværfagligt. - evaluere sygeplejen skriftligt og mundtligt - koordinerende opgaver, især med serviceafdelinger og primær sektor. Vi har mange børn fra fremmede kulturer, hvilket ofte kræver andre hensyn i sygeplejen, eksempelvis er der, ofte sprogproblemer. Der er mulighed for at bestille teletolkning i dagvagten.. Udviklingsprojekter: Den faglige udvikling varetages blandt andet af plejepersonale, som danner udviklings- og ressourcegrupper, der har specialiseret sig inden for forskellige områder af sygeplejen. Det drejer sig om CPAP, astma, respirations- og hjertestop, nyresygdomme/dialyse, smerter, samt, at der er fremmede kulturer. m.fl. Ressourcegrupperne varetager undervisning af personalet, holder sig a jour med ny viden og Og sørger løbende for rekvirering af materiale og utensilier indenfor deres område. Ud over interne Undervisere, hentes der undervisere andre steder fra. Der er undervisning af læger, og der holdes tværfaglige og monofaglige temadage. Der er desuden udvikling i gang vedrørende introduktion og oplæring af nyt personale. Der arbejdes med kompetenceudvikling for social- og sundhedsassistenter. Der foregår løbende medarbejdersamtaler, som skal udvikle og styrke den enkeltes evner og Interesse for faglig udvikling. 2.4 Organisering af sygeplejen. Mia Røge afdelingssygeplejerske refererer til afdelingsledelsen Lone Møller, oversygeplejerske og Marianne Jacobsen, ledende overlæge. I afdeling H er ansat udviklingssygeplejerske Plejen udføres efter kontaktpersonordning som tildelt patientpleje. 7

7 Bemandingen på hverdage om dagen er 4-5 sygeplejersker samt 1-2 sygehjælpere eller social og sundhedsassistenter. I døgnets øvrige timer vil der minimum være 3-6 personer i vagt alt efter behov, for at opretholde et vist vagtberedskab. 2.5 Afsnittes personale og samarbejdspartnere. Overlæge: Niels Fisker Overlæge: Mette Neland Overlæge: Susanne Halken Afdelingssygeplejerske: Mia Røge Østergaard. Klinisk Vejleder: Jette Pedersen, Praktikvejleder Liselotte Rønsholt, Jill Lyø. Personalegruppen består af ca.45 personer. Der er ansat sygeplejersker, sygehjælpere, social og sundhedsassistenter, 1 sekretærer og 1 pædagoger. Sygeplejerskegruppen dækker således selv samtlige vagter i døgnet. HM4 har udskiftning af sygeplejersker, dels fordi afsnittets klientel er velegnet som basis for videreuddannelse til sundhedsplejerske, og dels fordi der er et varierende tempo, Afhængig af årstiderne. Det betyder en konstant oplæringsforpligtelse af de erfarne sygeplejersker. Afsnittets sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter har været i afdelingen i mange år, har stor erfaring og udøver sygeplejen med stor kompetence. Mono og tværfaglige samarbejdspartnere: Kollegialt udnytter vi i dagligdagen hinandens viden og erfaring og man støtter hinanden efter behov. Der er et tæt samarbejde med lægerne døgnet rundt. Der er et tæt samarbejde med Børnemodtagelsen (HM), og Børneintensivt afsnit. En del af de børn, der kommer i HM, er indlæggelseskrævende og flyttes til HM4. I det tætte og løbende samarbejde tilstræbes og tilpasses en ensartet holdning til og udførelse af opgaverne, så forløbet kan ses som en helhed. F.eks. har nogle af ressourcegrupperne medlemmer på tværs af HM4, HM og H-ambulatorium. På ledelsesplan er der meget samarbejde med øvrige H-afsnit. Andre tætte samarbejdsrelationer er sygehusets servicedel: KBF (klinisk biokemisk farmakologisk afdeling), klinisk mikrobiologisk afdeling, røntgen, fysioterapien og 8

8 ergoterapien. Desuden dialyseafdeling Y, afd. T s og D s operationsgang, socialrådgiverafdelingen og diætisterne. 2.6 Et typisk patientforløb i afsnittet Patientforløb Bo er en 15 mdr. gammel dreng, der er begyndt i vuggestue for 6 mdr. siden. Han har siden starten i en vuggestuen været forkølet og haft flere perioder med feber. Egen læge har behandlet Bo med antibiotika for flere pneumonier. Bo bor med far, mor og storebror i et gammelt hus, som familien er ved at sætte i stand. Der er tæpper på alle gulve. De har hund og kat. Katten elsker at sove sammen med Bo. Forældre ryger ikke, men det gør oldemor, når hun kommer på besøg. Forældre kan ikke lide, at bede den ældre dame gå udenfor, når hun ryger. De lufter ud bagefter. Efter en fredagshygge med familien og oldemor får Bo høj feber og begynder at få hvæsende vejrtrækning. Han bruger alle sine hjælpemuskler, når han skal trække vejret. Han har ikke kræfter til at hoppe rundt, men sætter sig slapt op ad mor. Spise og drikke vil han heller ikke. Efter en søvnløs nat for hele familien tager de til vagtlæge. Vagtlægen undersøger Bo og kan konstatere, at der kan høres noget på lungerne. Da Bo er behandlet flere gange for pneumoni, beder han børnelægerne vurdere Bo. Da Bo har været sammen med sin fætter, som har skoldkopper indlægges han direkte i HM4. Ved ankomsten har Bo en besværet vejrtrækning. Han trækker vejret ca. 60 gange i minuttet. Han bruger sine mavemuskler meget for at få udåndingsluften ud. Han trækker skuldrene op til ørerne. Der startes straks behandling med inhalation af ventoline. Efter nogle hyppige inhalationer forbedres Bo s vejrtrækning. Ved lægeundersøgelsen konstateres det, at det drejer sig om børneastma i forbindelse med en virusinfektion. Man kan ikke udelukke, at han også har haft børneastma, de gange han har haft feber og vejrtrækningsbesvær. Herefter starter et oplæringsprogram i børneastma til forældrene. Her gennemgår man de faktorer, som kan udløse denne tilstand, samt hvad der med fordel kan mindske risikoen for et nyt anfald. Efter ca. et døgn har Bo fået det så godt, at han kan overgå til at få medicin på opticamber. Når forældrene kan mestre at give Bo medicinen, udskrives han. 9

9 Efter udskrivelsen kan vi tilbyde Bo et opfølgende besøg af vor børnehjemmepleje. Ved gentagne indlæggelser vil Bo blive tilbudt et udredningsprogram via H s ambulatorium. Det er vigtigt, at Bos forældre oplærer personalet i vuggestuen i at observere og give Bo den rette behandling. 2.7 En typisk patientsituation i afsnittet Mia er 5 år og indlagt på HM4 til observation for gastroenterit. Hun har haft opkastninger og tynd mave gennem flere dage. Mia har tabt sig ca. 3 kg. Hun er bleg og har marmoreret hud samt indsunkne øjne. Da hun har omgangssyge bliver hun indlagt i isolation på HM4. Klokken ringer ofte fra stuen, da familien ikke kan forlade denne. De skal have bragt alt. Må Ikke selv forlade stuen for at kontakte personale. Personalet skal klædes i overtrækskittel samt handsker ved ophold på stuen. Dette bevirker, at der hele tiden skal være poser til opkast etc. På stuen, da det taget tid, at iklæde sig. Sygeplejersken vejleder mor i at nøde Mia til indtag pr os. Mia får chips, som kan gøre hende tørstig og saftevand på en sprøjte. Mia, som hjemme er en livlig pige, bliver mere og mere slap. Vil sove hele tiden. Har konstant tynd mave og næsten alt, hvad hun drikker og spiser kommer op igen. Mia bliver på grund af de mange afføringer rød omkring anus. Mia har smerter hver gang hun bliver tørret. Sygeplejersken udleverer creme til huden samt den ordinerede paracetamol. Sygeplejersken observerer løbende Mias tilstand. Dette indbefatter bevidsthedsniveau, hudens udseende samt om Mia er kold/varm perifert. Hvad er status for ind og udgift. Da hun vurderer at Mia er i massivt underskud af væske, kalder hun lægen. Der besluttes at der skal tages en blodprøve og anlægges et drop. Ud fra blodprøvesvar, tages der beslutning om hvilken dropblanding der skal laves. For at stille den rette diagnose tages der afføringsprøver fra, som sendes til undersøgelse for bakterier og virus. 3.0 Pædagogisk organisering og tilrettelæggelse i afsnittet HM4 er uddannelsessted for sygeplejestuderende i modul 6, 11 og 12 samt for social- og sundhedsassistentelever. Afdelingssygeplejerske Afsnittets afdelingssygeplejerske er Mia Røge Østergaard.. 10

10 Hun er ansvarlig for uddannelsen af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever i afsnittet. Klinisk vejleder: Afsnittets kliniske vejleder er Jette Pedersen, som er ansat 37 timer/ uge med weekendvagt hver 4 uge. Hun har af afdelingssygeplejersken fået delegeret ansvar og uddannelsesmæssige funktioner og opgaver i forhold til klinisk undervisning, vejledning og bedømmelse af de sygeplejestuderende. Hun vil sammen med dig afholde uddannelsessamtaler, tilrettelægge dit studieforløb og ofte være din vejleder. Der er dagligt mulighed for vejledning (før- under- og eftervejledning), afhængig af dit behov og afsnittets travlhed. Samme dags vejleder er afsnittets øvrige sygeplejersker, der også vil vil være vejledere for dig. Det betyder, at: vejledere: du vil komme til at arbejde sammen med nogle af dem i perioder, hvor den klinisk vejleder har andre opgaver end de uddannelsesmæssige samt ved ferie eller fridage. Sammedags-vejlederen er ansvarlig for din udførte sygepleje, når du ikke er tilknyttet den kliniske vejleder. Der er fra Uddannelsesafdelingen tilknyttet uddannelsesansvarlig sygeplejerske Anne Grete Schreiner, som vejleder og superviserer såvel uddannelsessøgende som deres vejledere. Praktikvejledere i afsnittet HM4 social og sundhedsassistenter Jill Lyø og Liselotte Rønsholt, og arbejder hver 3 weekend.. Der er undervisning i H. C. Andersens børnehospital PBL uddannelsesmæssige funktioner og opgaver i forhold til klinisk undervisning, vejledning, refleksion og bedømmelse af social og- sundhedsassistent eleverne i praktik.. De vil sammen med dig afholde uddannelsessamtaler, tilrettelægge dit Praktikforløb, og ofte være din vejleder. Der er dagligt mulighed for vejledning (før under- og eftervejledning), afhængig af dit behov og afsnittets, travlhed. Sammedags Afsnittets sygeplejersker/social og sundhedsassistenter vil også være vejledere for dig. Det betyder, at vejledere: du vil komme til at arbejde sammen med nogle af dem i perioder, hvor det praktikvejlederen har andre opgaver end de uddannelsesmæssige samt ved Ferie og fridage. 11

11 Sammedags vejlederen er ansvarlig for din udførte sygepleje, når du ikke er Tilknyttet din praktikvejleder. Der er fra Uddannelsesafdelingen tilknyttet uddannelsesansvarlig sygeplejerske Anne Grete Schreiner, som vejleder og superviserer deres vejledere 4.0 Afsnittets læringsmiljø Der er planlagt timer med klinik timer med refleksion /læring /sparring på tværs af afsnittene i H. Dette varetages af de kliniske vejledere. I afsnittene. Alle social og sundhedsassistentelever skal én gang i deres praktik deltage i introduktion til OUH/brandøvelse. Dette vil blive aftalt med den enkelte elev. Eleven har et medansvar for planlægningen af arbejdsplanen, så deltagelsespligten I gennemsnit opfylder de 37 timer/uge. Læring i praksis: Som social og-sundhedsassistent elev i HM4 vil du lære at arbejde og forholde dig til sygepleje i praksis. Der skal ske en teoripraksiskobling dette vil vi hjælpe dig med. Det er vigtigt, at du undervejs gør dig nogle overvejelser om, hvordan du lærer bedst, og hvilke erfaringer du gør dig om læring. Sammen kan tilrettelægge perioden bedst muligt. Vi tilstræber en balance mellem støtte og udfordring. Du skal i hele perioden fremadrettet, skriftligt planlægge, hvad du gerne vil lære og hvordan, i samarbejde med din praktikvejleder ud fra målene i praktikken og give dig et overblik over, hvad du arbejder med og samtidig være en dokumentation i din praktik. Du aftaler med din praktikvejleder, hvilke læringsredskaber du vil gøre brug f.eks. mindmap, åben/lukket dagbog, praksisbeskrivelser, ugeplaner og læringskontrakter. I perioder, hvor forpligtende samarbejde er aftalt med din vejleder, er du en del af arbejdsfællesskabet. Så deltager du i arbejdet på en sådan måde, at du både lærer, hvordan de forskellige arbejdsopgaver udføres, og hvad det vil sige at samarbejde om opgaverne. Dine vejledere fungerer som rollemodeller for dig. Du skal i samarbejdet forholde dig konstruktivt og kritisk til, hvordan din og personalets sygepleje og omsorg for barn og familie udøves. 12

12 4.1 Forventninger til social og sundhedsassistenteleven. Du er aktiv og medansvarlig i tilrettelæggelsen af din praktik Du er åben og ærlig om de forventninger, du har til opholdet også når det er svært Du er åben og ærlig om dine forudsætninger (personlige og faglige, herunder pædagogiske) Du tør miste fodfæste for en stund Du ser positivt på vejledning og forandring Du er bevidst om og har vilje til at arbejde med såvel dine faglige som personlige kompetencer f.eks. selvstændighed, samarbejdsevne, initiativ og menneskesyn Du er opsøgende, interesseret, nysgerrig, undrende og engageret Du er teoretisk forberedt i praktikken og læser kontinuerligt relevant litteratur Du er reflekterende i forhold til egne og andres handlinger i praksissituationer og forholder dig kritisk til disse Du er indstillet på at synliggøre og begrunde din sygepleje og din læring Du tager efter aftale del i arbejdsfællesskabet Du siger til, hvis der ikke er balance mellem støtte og udfordring Du overholder eget ansvars- og kompetenceområde Du evaluerer forløbet skriftligt. 13

13 6.0 AFTALE ARK: PRAKTIKVEJLEDER: ELEV: Præsentation og uddannelsessamtale: Dato: Deltagere: UDDANNELSESSAMTALE: Dato: Deltagere Løbende evalueringer: Dato: Deltagere: Praktikerklæring: Dato: Deltagere: 14

14 ØVRIGE AFTALER: 7.0 Oversigt over perioden: (udfyldes med stikord) Plan for 1. uge: Uge nr.: Plan for 7. uge: Uge nr.: Plan for 2. uge: Uge nr.: Plan for 8. uge: Uge nr.: Plan for 3. uge: Uge nr.: Plan for 9. uge: Uge nr.: Plan for 4. uge: Uge nr.: Plan for 10. uge: Uge nr.: Plan for 5. uge: Uge nr.: Plan for 11. uge: Uge nr.: Plan for 6. uge: Uge nr.: Plan for 12. uge: Uge nr.: 15

15 8.0 Introduktion 1. og 2. uge A Præsentation af personale B Rundvisning i afdeling H og i HM4: - patientstuer og forældre rum - birum/gangskabe - toilet og baderum - opholdsstuer legestue - legeplads - oversygeplejerske /udviklingssygeplejerske/ klinisk sygeplejelærer - sikkerheds- og tillidsrepræsentant C Gennemgang af afdelingens patientkategori og plejeform. - afsnittets værdiantagelser og mål for sygeplejen - antal sengepladser - hyppigste indlæggelseslidelser - afdelingens plejeform/gruppeinddeling/opgavefordeling i teamet - mødekultur (gruppekonference, tværfaglig konference, minimøde, personalemøde) - døgnrytmeplan/funktionsbeskrivelser - du/de -tiltaleform (herunder brug af efternavn/fornavn) - kommunikation og samarbejde med børn, forældre, familie og kolleger - tavshedspligt D Gennemgang af afdelingens specielle ting. - beredskabsplan - akutbord, akutkasse, hjertebræt, skammel 16

16 - melde hjertestop - brandinstruks - brandslukningsmateriel - melde brandalarm - ilt- og sugerekvisitter - klokkesystem E Gennemgang af skyllerum. - urinstix - urindunke og glas - væskedøgn - bækkenkoger - vaskemaskine - desinfektionsmidler - diverse skabe - prøveproceduremappe - personvægte F Gennemgang af sekretærens kontor. - telefon, omstilling, kaldebord, Atelefonnøgle@ - laborant-, post og piccolinehylde - ind og udgående post - labels - diverse blanketter til prøveforsendelser - rørpost - værdiskab / diverse skabe - lægevagtskema - brug af pc G Gennemgang af personalets kontor. - journaler i Cosmic - sygepleje i Cosmic/dokumentation - faglitteratur og opslagsbøger - telefon - besvarelse af forespørgsler - diverse skabe og hylder 17

17 - gruppeplan/arbejdsfordeling - arbejdstidsplan - regler for sygemelding og raskmelding - procedure ved ændring af arbejdstider H Gennemgang af medicinstue. - medicinskab åben/lukket - sprøjte skab - køleskab - medicin kardex - sterilrummet - i.v.-væsker, i.v.medicin - procedurebakker I Gennemgang af madservering J Samarbejde tværfagligt - ledelsen - ambulatoriet - fysioterapeut - laboranter - H modtagelsen - hjemmeplejen - læger - primær sundhedstjeneste/udskrivningsprojekt - serviceassistenter - socialrådgiver - psykolog - skolen - sanserummet - sekretær - uddannelsesansvarlig sygeplejerske og udviklingssygeplejerske 18

18 Orientering hos sekretæren Formål at få indsigt i sekretærens arbejdsområde at se hvordan og hvorfor det er vigtigt at samarbejde med sekretæren at få kendskab til anvendelsen af de elektroniske kommunikationssystemer Indhold telefon, omstilling, kaldebord, Atelefonnøgle@ brug af pc arbejde med journalen i Cosmic se prøvesvar Bioanalytikker -, post og piccolinehylde ind- og udgående post labels diverse blanketter til prøveforsendelser rørpost værdiskab / diverse skabe lægevagtskema Rammer der planlægges en formiddag, gerne i de første to uger af praktikperioden 19

19 Orientering hos pædagogen Formål at få indsigt pædagogens arbejdsområde at se hvordan og hvorfor det er vigtigt at samarbejde med pædagogen at få kendskab til hvordan barnets psykiske og fysiske sundhed kan styrkes via leg at se mulighederne i at de fysiske rammer, såsom legestuen, de lange gange og legepladsen, er nogle vigtige steder for sygeplejeobservationer Indhold deltager i pædagogens arbejde med barnet udarbejder en aktivitetsanalyse, gerne ud fra en oplevelse fra legestuen har fokus på målene vedrørende pædagogik, kreativitet og aktivitet Rammer pædagog og praktikvejleder aftaler en hel dag, hvor eleven følger pædagogen Eleven møder den dag i uniform og møger fra kl.8 til kl aktivitetsanalysen drøftes med pædagog og vejleder 20

20 9.0 Uddannelsessamtale Vi tilstræber, at forventningssamtalen foregår i slutningen af introduktionsperioden (14 dage) - se senere. Varighed: ca. 1 time Uddannelsessamtale Ved behov. Løbende evaluering Tidspunktet aftales i forbindelse med forventningssamtalen - se senere. Midtvejsevaluering Varighed: ca. 1 time. Praktikerklæring Foregår i den sidste uge af praktikperioden. Praktikvejlederen har forud for afgivelsen af standpunktsvurderingen udarbejdet den skriftligt. Varighed: ca. 1 time. Evaluering I forløbet aftales med praktikvejlederne. Vi forventer, at du afleverer en skriftlig evaluering af dit praktikforløb til brug ved afsnittets løbende revision af uddannelsesplanerne og til udvikling af læringsmiljøet - se senere. 21

21 9.1 Forventningssamtale & uddannelsesaftale. Formål At eleven og praktikvejlederen lærer hinanden at kende. At klar lægge gensidige forventninger. At planlægge praktikforløbet, så elevens faglige og personlige læringsmål fastholdes Deltagere Elev og praktikvejleder(ne). Evt. den uddannelsesansvarlige sygeplejerske Hvornår I løbet af den 2. uge Hvor Et rum, hvor man kan sidde uforstyrret. Varighed Ca. 1 time. Indhold Se næste side Forberedelse Eleven beskriver skriftligt sine faglige og personlige forudsætninger, sine forventninger og betænkeligheder samt sine ønsker og forslag til, Hvordan eleven kan få det bedste udbytte af praktikperioden. Anvend de 3 sider fra uddannelsesbogen i din forberedelse se vedlagte. Arkivering Forventningssamtalens indhold og aftaler skrives ned og sættes i elevens uddannelsesbog. Praktikvejlederen sætter kopi i afsnittets uddannelsesmappe - 22

22 Bruges ved midtvejsevaluering og standpunktsbedømmelse. INDHOLD I UDDANNELSESSAMTALER / FORVENTNINGSSAMTALEN Præsentation af eleven/praktikvejlederen Personlige og faglige forudsætninger for at være social- og sundhedsassistentelev - f.eks. tidligere skolegang, praktiksteder, erhvervsarbejde - kontakt til patienterne? - at yde sygepleje? - at være elev / læringsmiljøet? - samarbejdet? - at sige til og fra, ansvar / kompetence? - hvad faldt dig nemt / svært? - hvad skal du specielt arbejde videre med. Andre forhold af betydning for uddannelsen - arbejde ved siden af uddannelsen? - personlige forhold, som kan have betydning Læring - hvilke måder lærer du bedst på? - hvilke metoder vil du anvende og hvordan? ( dagbog, refleksion, ugeplaner, mind-map, uddannelsesbog etc. ) - hvor ofte og hvordan evaluere? Dine øvrige forventninger. Praktikvejlederens forventninger til eleven. Aftaler vedrørende praktikperiodens forløb frem til midtvejsevaluering træffes og nedskrives. F.eks.: 23

23 - hvilke lærings- metoder og redskaber - evalueringer - hvordan og hvor ofte? - samarbejde - hvordan? -fastlæggelse af dato for midtvejsevaluering 9.2 Løbende evalueringer Midtvejsevaluering Formål At elevens nuværende kompetencer, sammenholdt med målene for praktikuddannelsen og elevens egne formulerede mål, evalueres. At eleven og praktikvejlederen får en dialog om, hvordan det går samarbejdsmæssigt. At forløbet fra midtvejsevalueringen til standpunktsbedømmelsen planlægges og aftales. Deltagere Eleven og praktikvejlederen Evt. den uddannelsesansvarlige sygeplejerske Hvornår Midtvejs i praktikforløbet Tid Ca. 1 time Indhold Se næste side Forberedelse Som udgangspunkt for samtalen udarbejder eleven en skriftlig selvevaluering op mod målene for praktikperioden samt kommer med forslag til planlægning af det videre forløb frem til standpunktsbedømmelsen. Praktikvejlederen skal ligeledes forberede en skriftlig midtvejsevaluering. Vurderingen sker ud fra målene for perioden med udgangspunkt i 7-trinsskalaen. 24

24 Arkivering Der udarbejdes en skriftlig konklusion på samtalen, der er dækkende for de forhold, der har været drøftet og de aftaler, der er indgået - sættes i elevens uddannelsesbog. Praktikvejlederen sætter kopi i afsnittets uddannelsesmappe - Til brug ved standpunkts bedømmelsen. INDHOLD I LØBENDE EVALUERINGER / MIDTVEJSEVALUERINGEN Evaluering ud fra målene for praktikperioden. Hvordan er det gået, i forhold til de forventninger vi havde i første praktik halvdel? Hvad skal der især arbejdes videre med? Hvordan vil du gøre det? Hvordan går det med de aftaler, der blev skrevet ned til forventnings samtale? Hvordan er samarbejdet mellem eleven og praktikvejlederen? o Hvordan trives du i afsnittet? Følgende spørgsmål kan evt. hjælpe dig til at beskrive dit læringsforløb indtil nu: Personligt o jeg kan lide / ikke lide at være her o når jeg står op om morgenen, tænker jeg at... Fagligt / læreprocesser o jeg kan på nuværende tidspunkt... o jeg lærer meget ved at... Fysiske / psykiske rammer o jeg har brug for... o jeg kan godt lide... Hvad kan jeg? o jeg er god til--- o jeg øver mig hver dag i... o jeg er i stand til... Hvad skal jeg arbejde med? o jeg skal have hjælp til... 25

25 o jeg mangler dybde i... o jeg vil... Aftaler vedrørende praktikperioden frem til standpunktsbedømmelsen træffes og skrives ned. Hvornår skal standpunktsbedømmelsen finde sted? 9.3 Praktikerklæring Afgivelse af praktikerklæring / slutevaluering Formål At praktikvejlederen udarbejder og afgiver en bedømmelse af elevens standpunkt, bestået / ikke bestået. Deltagere Eleven og praktikvejlederen. Evt. den uddannelsesansvarlige sygeplejerske Hvornår Indenfor de 2 sidste uger af praktikperioden. Hvor Samtalerum eller andet rum, hvor man kan sidde uforstyrret. Tid Ca. 1 time Referencer Mål for praktikperioden, afsnittes uddannelsestilbud, midtvejsevalueringen, elevens uddannelsesplaner og evalueringer Indhold Ud fra referencer udarbejdes og afgives en bedømmelse af eleven. Standpunktsbedømmelsen tilkendegiver bestået / ikke bestået. Bedømmelsen skrives på det obligatoriske skema fra skolen. Standpunktsbedømmelsen sendes til Social- og sundhedsskolen og en kopi udleveres til eleven til uddannelsesbogen. Gensidig slutevaluering af forløbet. 26

26 Eleven har på forhånd udfyldt skemaet AEvaluering af og afleverer dette. Det bruges til løbende revision af uddannelsesplanerne og ikke mindst til udvikling Af læringsmiljøet Læring i praksis At være en del af Afsnit HM4 er en arbejdsplads, hvor det primære fokus er arbejdsfællesskabet barnets pleje og behandling. At være en del af arbejdsfællesskabet er noget, du måske skal lære - og som du kan lære meget af. ( Dette skal ikke forveksles med at være en del af normeringen! ). Det, du oplever / erfarer i arbejdsfællesskabet, kan du bruge som udgangspunkt for det, du vælger at fordybe dig i. Plan for din læring Efter introduktionsperioden forventer vi, at du ved forventningssamtalen og uddannelsessamtalen, i samarbejde med din praktikvejleder, tilrettelægger dit uddannelsesforløb. Deltagelse i aften- nattevagt kan enten foregå sammen med din praktikvejleder eller sammen med det faste vagtpersonale. Rollemodel Såvel din praktikvejleder som det øvrige personale fungerer som rollemodeller for dig. Du skal i samarbejdet forholde dig konstruktiv-kritisk til, hvordan sygeplejen og omsorgen udøves. Sammen med din egen opfattelse af Aden gode sygepleje@ vil det danne grundlag for din fremtidige sygepleje. Dagbog og refleksion Vi anbefaler, at du skriver dagbog. At skrive dagbog kan være en hjælp til at holde fast i de oplevelser, du har i hverdagen - få tænkt over dem og lært af dem - se senere. Der vil være mulighed for at reflektere sammen med dine praktikvejledere. Udgangspunktet kan være dine dagbogsnotater. Tværfaglige samar- Der er mulighed for at lære tværfagligt samarbejde. bejdspartnere 27

27 Andet Vi er åbne for andre læringsmetoder, som du måtte have gode erfaringer med Dagbog. Formål - at eleven gennemtænker situationer fra praksis - at eleven får udtrykt sine indtryk - at eleven sammenligner med tidligere oplevelser - giver grundlag for refleksion med andre En dagbog er dit personlige arbejdsredskab, som du kan skrive oplevelser fra praksis i. Det kan være oplevelser som du undrede dig over, oplevelser som du synes var svære eller oplevelser, der var gode. Lukket dagbog Du kan vælge at skrive kun for dig selv ( ucensureret ), hvad du oplever, og hvad du tænker om det. Åben dagbog Du kan også skrive for dig og dine vejledere. Her kan du give dine vejledere mulighed for at kommentere og stille spørgsmål Mind Map Indtil videre vedlagt som bilag Praksisbeskrivelse Definition: En praksisbeskrivelse er en kort beskrivelse af en plejesituation fra din hverdag, som du oplevede den. Formål : At give mulighed for : - at udtrykke sine indtryk - bearbejdning af situationen - evt. i kliniktimer. Vælg en situation som du synes kan betegnes med et eller flere af følgende ord: typisk, overraskende, vigtig, vanskelig eller vellykket. 28

28 Beskrivelsens indhold: 1. Kort indledning - tid, sted, hvem er involveret. - hvem er patienten? - hvorfor er patienten indlagt? 2. Beskrivelse af plejesituationen. - hvilke handlinger gjorde du / andre? - hvad blev resultatet? En konkret praksissituation er tidsafgrænset og kan opfattes som et øjebliksbillede. I praksisbeskrivelsen skal patienten være anonym. Praksisbeskrivelsen må fylde max. 2 maskinskrevne A4-side. 29

29 30