LÆGESEKRETÆRELEVERNES KONFERENCE 2014

Transkript

1 LÆGESEKRETÆRELEVERNES KONFERENCE 2014 Forbryderens værste fjende Tid: 26. februar 2014 kl Sted: Handelsfagskolen i Skåde Arrangører: Hold 39 Antal deltagere: 76 Konferencier: Camilla Østergaard og Helle Simonsen Referenter: Vivi Østergaard, Anette Østergaard og Majken Mølleskov Fotografer: Niels Harvey Hansen, Rikke Harvey, Christina Hansen og Mette Andreassen Program: Dørene åbnes, der serveres morgenmad og kaffe Velkomst Politiets og Anklagemyndighedens anvendelse af lægefaglige oplysninger ved chefanklager og vicepolitimester i Grønland Morten Nielsen Pause Undersøgelser af levende og døde ved retskemiker Martin Worm-Leonhard Frokost Retsmedicinske fortællinger ved professor, dr. med. og retsmediciner Jørgen Lange Thomsen Vi siger tak og runder af 1

2 Efter at gæsterne har spist morgenmad, starter dagen med, at Camilla Østergaard og Helle Simonsen byder velkommen. De introducerer dagens program og gennemgår nogle praktiske oplysninger. Politiets og Anklagemyndighedens anvendelse af lægefaglige oplysninger Første oplægsholder Morten Nielsen, chefanklager og vicepolitimester i Grønland. Morten Nielsen indleder sit foredrag med at præsentere sig selv og fortsætter med at fortælle om væsentlige forskelle mellem det grønlandske og danske politi. I Danmark har vi et retsvæsen bestående af dommere, jurister osv. med juridiske embedseksamener, hvorimod man i Grønland, som politimand, møder i retten i forbindelse med alt fra færdselsforseelser til drabssager. Dommere, jurister og forsvarsmyndigheden i Grønland består af lægfolk. Grønlands Politi er en rigsmyndighed organisatorisk placeret under Justitsministeriet, og øverste politimyndighed er politimesteren Bjørn Tejner Bay. Videre fortæller Morten om det billede, der tegner sig af kriminaliteten i Grønland. Typisk ses personfarlige forbrydelser, hvor statistikker viser en meget høj frekvens sammenlignet med Danmark. Der anmeldes 18 gange så mange sædelighedsforbrydelser som i Danmark. Antallet af anmeldte voldssager i Grønland ligger omkring årligt, hvilket vist kun København kan overgå. Dette skal ses i lyset af, at der i Grønland kun er ca indbyggere. I Grønland er der politiansatte, jurister, administrativt personale, søfolk og kommunefogeder. Kommunefogeder har bemyndigelse til at tilbageholde og evt. fastlænke en gerningsmand indtil politiet ankommer, hvilket godt kan tage op til et par døgn grundet de store geografiske afstande. Desuden lægger Morten vægt på, at der også præventivt gøres et stort stykke arbejde. Han nævner bl.a. Samtale i stedet for vold inkluderende folkeskolens 8. klasser og Samtale i stedet for husspektakler. Oftest er de mange episoder med husspektakler præget af for meget alkohol og andre sociale problemer. Foreløbigt er resultaterne gode, men antallet af hændelser skal gerne dale yderligere. Rent retsligt møder politiet (anklager) op i retten med forskellige erklæringer, rapporter osv. Formålet er, at der skal kunne dømmes efter beviser, dvs. uden for enhver rimelig tvivl. 2

3 Bevisførelsen kan indeholde tekniske beviser, afhøring af vidner, ransagning, beslaglægning, konfrontation m.m. En politiattest er en speciel blanket, som lægen udfylder med oplysninger, som retten skal belyse. Det kan f.eks. være, at der er påvirkning af stoffer el. alkohol, eller hvordan skaden er sket. Lægen vurderer, om skaderne stemmer overens med det oplyste, og attesten kan også indeholde et skøn om evt. mén og/eller uarbejdsdygtighed. Denne skal udformes i et forståeligt sprog, så lægfolk forstår indholdet, og så skal den gerne være så tidstro som muligt. Retsmedicinske ydelser foretages i samarbejde med danske retsmedicinere, da der ikke findes obducenter i Grønland. Dette foretages i alle drabssager og i visse arbejdsskadesager, f.eks. ved mineulykker. I politiattesten understøtter de lægelige oplysninger begivenhederne, og ved drabssager falder det tilbage på obduktionsrapporten. Oplysningerne fremlægges under sagen, og retten skal forholde sig dertil. På spørgsmål fra salen om, hvor mange fængsler der findes i Grønland, svarer Morten, at der ikke findes nogen, men at der findes anstalter med resocialiseringsbehandling. Karakterafvigere så som psykopater og de, som har udøvet meget grov kriminalitet, bliver sendt til Herstedvester Fængsel i Danmark. Psykisk syge, der får behandlingsdomme, bliver sendt til Danmark med ophold i Risskov. Efter første oplæg var der en kort pause. Undersøgelser af levende og døde Dagens 2. oplægsholder er retskemiker Martin Worm-Leonhard, som til dagligt arbejder ved Retsmedicinsk Institut i Odense. Ud over arbejdet dér bruger han meget tid på formidling af videnskab inden for sit fagområde. Martin starter med at fortælle generelt om kriminalteknik, som er en videreuddannelse til politiuddannelsen. Kriminalteknikere arbejder med at finde de forskellige spor i en efterforskning, og man taler om henholdsvis fysiske spor, fingeraftryk, biologiske/kemiske spor samt genetiske spor. I en efterforskning er arbejdsdelingen således, at politiet indhenter spor, retsmedicinere laver personundersøgelser og obduktioner, hvorefter de til sidst sender deres fund videre til nærmere undersøgelse hos retskemikerne. 3

4 Herefter fortæller Martin mere specifikt om sit eget speciale, nemlig det retskemiske arbejde. Retskemikernes arbejde består i at undersøge forskellige materialer for fx giftstoffer, lægemidler og misbrugsstoffer. Det bedste materiale at undersøge er blod, men man undersøger også hår, urin, spyt, sved og om nødvendigt også organer. En anden gren af retskemikeres arbejde er identificering og undersøgelse af forskellige narkoeffekter. Inden for retskemien bruges der mange forskellige teknologier, og retskemikerne søger altid at påvise et fund med flere teknologier. Ud fra alle analysefundene er det retskemikernes arbejde at udforme en erklæring, hvor de laver en opsummering af relevante fund, som er brugbar for andre faggrupper, herunder politiet. Som afrunding på sit oplæg fortæller Martin om en konkret sag fra sit arbejde: Ved nærmere undersøgelse af en afdød mand undrer man sig over et stærkt ildelugtende maveindhold. Man undersøger maveindholdet nærmere og finder en meget høj koncentration af et skadedyrsbekæmpelsesmiddel, der har været forbudt siden 1980 erne. Dette specielle fund fører til undersøgelse af afdødes bopæl og genafhøringer af pårørende, hvorved man konkluderer, at eneste logiske forklaring er, at manden har begået selvmord. Martin fremhæver, at det er meget spændende at være med i det opklarende arbejde på den måde. Da Martin var færdig med sit oplæg, blev der serveret frokost m.m. I frokostpausen blev der uddelt sponsorgaver til tilstedeværende elevvejledere som tak for deres store indsats i vores hverdag. Retsmedicinske fortællinger Konferencens sidste foredragsholder er Jørgen Lange Thomsen, professor og dr. med. ved Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet. Instituttet dækker Syd- og Sønderjylland samt Fyn og arbejder med de sager, hvor der er mistanke om en forbrydelse. Instituttet varetager desuden undervisning og forskning. Jørgen præsenterer Odense Universitets mantra: Nyskabende Troværdighed Helhedsorienteret. Jørgen præsenterer ligeledes den retsmedicinske subkultur for os: - Dokumenterende: samle bevis så sandheden kan afdækkes. - Uafhængig: placeret på universitetet og derfor uafhængig af politi og i forhold til hospitalerne, er der ingen kittelkonspiration. - Forebyggende: finde gerningsmanden selvom det ikke bringer den døde tilbage. 4

5 Jørgen fortæller om forskellige sager, der umiddelbart ligner en forbrydelse. Sandheden kan dog være en ganske anden, når retsmedicinerne og politiet har afsluttet deres arbejde. Retsmedicinernes arbejde kan i udenforståendes øjne synes makabert. Jørgen og kollegerne forholder sig empatisk-objektive i deres arbejde. De har empati med offeret og familien, men er objektive i forhold til sagen. De voldsomme sager vendes med kolleger, og man mindes om, at: Det vi gør, gør vi for offeret og offerets familie. Jørgen trigges af de retsmedicinske spørgsmål: Hvem er den afdøde? Hvor længe har afdøde ligget der? Hvordan er afdøde endt der? Hvad er dødsårsagen? Sager hvor de står på bar bund, er de rigtig spændende og trods et til tider svært udgangspunkt er det kun 5 % af sagerne, hvor dødsårsagen ikke afdækkes. Som afrunding på dagen gik alle 2. års elever op på scenen, hvorefter Camilla og Helle på alles vegne takkede oplægsholdere, sponsorer samt deltagerne for deres fremmøde. Konferencen gav et overskud på ca kr., som blev doneret til Løb for livet, et arrangement der støtter Kræftens Bekæmpelse. 5