På job med døden. Oplæg ved Finn Ekenberg og Carsten Sauer, Vågetjenesten i Aarhus. Oplæg ved kapelassistent Betina Stege, Aarhus Universitetshospital

Transkript

1 På job med døden Sted: Handelsfagskolen i Skåde Tidspunkt: Torsdag d. 29. januar 2015 kl. 9:00-15:00 Antal deltagere: 92 Arrangør: Lægesekretæreleverne, hold 40, Odder Handelsfagskole Referenter: Helle Korgaard, Tina Aabo Hansen, Sofie Lindtofte Larsen og Kristina Jakobsen Fotografer: Maja Christensen og Christina Wilki Konferencier: Birgitte Fischer og Pernille Frost Helgesen Dagens program: Kl. 09:00-09:30 Kl. 09:30-09:45 Kl. 09:45-10:30 Kl. 10:30-10:45 Kl. 10:45-11:30 Kl. 11:30-12:00 Kl. 12:00-13:30 Kl. 13:30-13:45 Kl. 13:45-14:30 Kl. 14:30-15:00 Morgenmad Velkomst Oplæg ved Finn Ekenberg og Carsten Sauer, Vågetjenesten i Aarhus Pause Oplæg ved kapelassistent Betina Stege, Aarhus Universitetshospital Frokost Oplæg ved retsmediciner Peter Mygind Leth, Syddansk Universitet Pause Oplæg ved bedemand Lene Mønster, Fredericia Afslutning Velkomst Birgitte og Pernille byder velkommen og informerer om de praktiske forhold. Birgitte fortæller desuden, at Jeanett Mogensen fra Horsens har sponsoreret et maleri, som alle er velkomne til at byde på. Overskuddet fra konferencen går til Vågetjenesten i Aarhus. Oplæg ved Vågetjenesten, Aarhus Første oplægsholder er Finn Ekenberg fra Vågetjenesten i Aarhus. Finn starter ud med at fortælle om Vågetjenesten. Han fortæller, at man også kalder det en vågekone, hvis det er en mand. 1

2 En af de gennemgående retningslinjer i Vågetjenesten er, at ingen er kommet alene ind i verden, og ingen skal dø alene. Det er vigtigt, at man får mulighed for at komme afsted herfra på en værdig måde, sammen med nogen, og det er Vågetjenestens vigtigste opgave. Hver 10. borger dør alene, og det vil Vågetjenesten forsøge at ændre ved at give nærvær og tryghed omkring den døende. For Vågetjenesten er det naturligt at komme til en døende - ikke et tabu. Vågetjenesten opstod i 2005, og der er nu 75 afdelinger på landsplan. I 2014 var der 886 i Vågetjenesten, Røde Kors i Danmark. Den formelle aldersgrænse for at blive vågekone er 25, men også yngre personer kan blive vågekone, hvis de er modne til det. 25 % af vågekonerne i Danmark er mænd. Man skal være moden, i psykisk balance, robust og imødekommende. Ved kontakt med pårørende er det vigtigt at kunne tackle situationen. Egne oplevelser giver ofte en indgangsvinkel til opstart som vågekone. I 2014 var Vågetjenesten ude hos 30 kvinder og 20 mænd, og var i alt på 150 opgaver, hvilket betyder, at de også har været flere gange hos samme person. Vågetjenesten dækker alle lokalcentre, plejeboliger og plejehjem samt 2 hospitalsafdelinger og alle private hjem. De frivillige kommer fra forskellige brancher, men mange kommer fra sundhedssektoren. Vågerne mødes en gang om måneden, hvor de udveksler erfaringer. De har en føl-ordning, hvor de nye er med de garvede på opgave. Mange unge gør dette for at forbedre deres CV. Vågetjenesten tager ud til den døende og eventuelt dennes pårørende for at hjælpe og støtte. Vågetjenestens opgaver er ofte holde i hånd opgaver. Finn Ekenberg fortæller, at Vågetjenesten ønsker, at flere personer oplyses om formålet med Vågetjenesten. Vågetjenesten kan kontaktes på tlf , og de findes på Facebook. Vågetjenesten kommer ikke på hospice, da hospice har deres egne frivillige. Frivillige hos Vågetjenesten kommer på kurser, de laver arrangementer med præster samt det palliative team. De prøver at gøre deres vågekoner bedre rustede til deres opgave omkring døden. De får tilskud fra paragraf 18 ydelser, via egne midler i Røde Kors og fra donationer, men mange penge kommer også fra Røde Kors genbrugsbutikker. Carsten Sauer, våger fra Vågetjenesten Aarhus, supplerer Finn Ekenberg med et oplæg primært omkring eksempler og situationer fra hverdagen som vågemand. Carsten fortæller, at han aldrig tager på frivilligt arbejde, han udfører en frivillig gerning hos døende. Carsten går aldrig ind til en døende alene. Han vil følges til den døende samt briefes omkring patienten og f.eks. vide om personen er ved bevidsthed, hørende mv. Det er vigtigt at vise omsorg, give den døende hånden og sige at man passer på dem. Dette giver mening i hverdagen som våger. 2

3 Oplæg ved kapelassistent Betina Stege, Aarhus Universitetshospital Næste oplægsholder er kapelassistent Betina Stege fra Aarhus Universitetshospital, som til dagligt arbejder på Patologisk Institut. Betina fortæller, at den største del af hendes arbejde består af at tale med pårørende, bedemænd, læger, sygeplejersker samt lægesekretærer. Betinas hverdag er meget varieret, og hun fortæller bl.a. at hun hver dag undersøger, hvor mange døde der er kommet til siden sidste vagt. Ofte er dødsattesten ikke ankommet, og her spiller lægesekretæren en væsentlig rolle, idet de gør det muligt at skaffe dødsattesten hurtigt. Når de afdøde er registreret, tjekkes journalerne igennem for at se, om der er skrevet morsoplysninger, eller om der har været kontakt til f.eks. politiet. Desuden tjekkes dødstegn på afdøde, og det undersøges, om der skal foretages en retsmedicinsk obduktion. Betina klargører desuden afdøde, så denne er klar til, at de pårørende kommer for at sige farvel. En af Betinas vigtigste opgaver i dagligdagen er, at de pårørende til afdøde personer får en god oplevelse, når der skal siges farvel. Dette kan være svært især, hvis afdøde var en del af et trafikuheld, og dette kan også være svært at tackle for pårørende. Derfor er det også vigtigt, at pårørende får mulighed for at snakke med f.eks. Betina, så de har bedre mulighed for at tackle situationen. Dette giver Betina også eksempler på, og fortæller, at de kalder denne samtale den hårde. I hverdagen er det dog også muligt at fravælge at være en del af afdødes farvel til pårørende, hvis det f.eks. vil have stor følelsesmæssig påvirkning. Desuden fortæller Betina, hvordan en obduktion foregår, hvordan de håndterer dette arbejde og hvordan organerne kan lægges tilbage i kroppen. Hun tilføjer, at det er arbejdet med pårørende, der gør hendes arbejde helt specielt, da kontakten til disse er altafgørende for, hvordan de oplever situationen. Hun fortæller desuden om arbejdet med døden i relation til kulturforskelle og håndteringen af pårørende fra andre kulturer. Oplæg ved retsmediciner Peter Mygind Leth, Syddansk Universitet Den tredje oplægsholder til konferencen er Peter Mygind Leth fra Syddansk Universitet. Peter starter kort med at definere, at retsmedicin er lægevidenskabens anvendelse i retsvæsnets tjeneste, men at der findes forskellige synsvinkler på arbejdet som retsmediciner. Peter fortæller, at som retsmediciner er man med til at opklare dødsårsagen, og om der eventuelt er tale om drab eller naturlig dødsårsag. Peters vej til at blive retsmediciner: Læste 3 år i København, værnepligtig på Cypern, turnus på forskellige hospitaler, 1½ år som praksislæge, ph.d. stilling i Aarhus, lektor og speciallæge i patologi. 3

4 Lønnen er fast og bliver finansieret med 40 % fra universitet og 60 % fra staten/politiet. Peters opgaver som retsmediciner: - Påvise dødsårsag ved hjælp af undersøgelser, blodprøver og obduktion - Retsmedicinere er oftest med i sagen fra start til slut (fra død til dom)/teamarbejde - Forklaring i retten - Rekonstruktion Der findes forskellige undersøgelser der kan foretages: Retslægelig obduktion: Selvdød (naturlig død), ulykker, mord, selvmord Findestedsundersøgelse: Hvor, hvornår, er det drab? Det er vigtigt at være hurtigt på stedet og danne sig et indtryk Personundersøgelse: Voldsofre, voldtægt, incest, torturofre (torturofre udgør næsten halvdelen) Det forklares, at man skal tænke lidt som Sherlock Holmes dvs. lidt som en detektiv, når man arbejder som retsmediciner. Det er altså vigtigt at undersøge, hvad der er sket, gå dybere samt kigge bag ved sagen. Desuden skal man observere mærker, aftryk, knivstik osv. Peter fortæller detaljeret om flere spændende sager fra bl.a. Færøerne, Grønland og Vestbredden, hvor han var for en menneskerettighedsorganisation. Oplæg ved bedemand Lene Mønster, Fredericia Fjerde og sidste oplæg er ved bedemand Lene Mønster, som starter med at fortælle om sin baggrund, og hvorfor hun valgte at blive bedemand. Lene har de sidste 3 år været selvstændig og forklarer, at det bl.a. indebærer, at telefonen er åben døgnet rundt. Nogle pårørende ringer om natten, fordi de har mistet tidsfornemmelsen, eller fordi de har brug for afklaring. Her er det som bedemand vigtigt at kunne være der for de pårørende, selvom det ikke nødvendigvis haster. Lenes motto er: De personer, hun hjælper, er ikke kunder men hendes familier. Det sætter hun en stor ære i. Når en person dør, kontaktes Lene ofte af forvirrede og fortvivlede pårørende, så det skal ikke gå for stærkt med første besøg. Andre gange er de pårørende forberedte, og så kan det godt gå lidt hurtigere. Lene giver følgende overblik over sine arbejdsopgaver: 1. opgave: Det formelle. Dødsattesten skal rekvireres. Dette kan være et problem, hvis de 6 timer når ud over normal arbejdstid, fordi det da er vagtlægen, der skal skrive attesten. 2. opgave: Det praktiske. Valg af præst, udfærdigelse af dødsannonce, kiste, kaffe efter kirken, sten mv. Man SKAL ikke bruge en bedemand. Det er frivilligt men alle skal lægges i en godkendt kiste. 4

5 Børn kan nedbryde barrieren mellem voksne og den døde, fordi de stiller konkrete spørgsmål. Lene får ofte lov at inddrage børnene i sit arbejde. Hendes børn og familie ser døden som noget helt naturligt, og Lene forklarer, at det er vigtigt at børnene også inddrages, når deres pårørende dør. Derfor har hun skrevet en børnebog En stjerne bliver til, som hun deler ud til familier, hvor der er små børn. Denne giver svar på nogle af alle deres spørgsmål, så børnene også er forberedte på, hvad der skal ske med afdøde. At synge personen ud : Lene og pårørende mødes ved kisten, synger en salme eller to, bærer kisten ud, og nogle følger kisten helt til kapellet. Lene fortæller, at der kommer nye idéer til, fordi folk vil have det personligt. F.eks. vælger mange personlig musik, kiste, kistedekoration samt at tegne på kiste eller urne. Min sidste vilje kan fås ved alle bedemænd men kan også findes på nettet. Personen tilkendegiver, hvad denne ønsker, når døden indtræffer, og bogen kan indeholde få såvel som mange detaljer og kan hjælpe de pårørende meget! Er afdøde ikke medlem af folkekirken kan man få en borgerlig begravelse. Dette foregår oftest i sygehusets kapel, hvor bedemanden har præstens, kirkeassistentens og bedemandens rolle. Ved andre trosretninger foregår begravelsen også lidt anderledes, men det handler om at få det gjort på deres måde, så længe retningslinjerne/lovgivningen overholdes. Mindehøjtidelighed ved organdonation foretages af sygehuspræsten. Efterfølgende starter Lenes rolle, når personen ikke hører under sygehusvæsenet længere. Håndtering af afdøde personer er helt klart hårdere, når det berører børn, eller hvor små børn mister deres far eller mor. Lenes holdning er, at det er uprofessionelt at græde Lene skal ikke tage del i sorgen, men vise medfølelse. Antallet af begravelser kan svinge fra 3-16 begravelser pr. måned, men er også afhængig af bl.a. årstid. Det er vigtigt med omtale. Mange pårørende er gengangere, og meget reklame foregår mund til mund. Hvis ingen vil dække udgifterne til begravelsen betaler kommunen både kiste og dekoration. Afslutning På vegne af lægesekretæreleverne på hold 40 siger konferenciererne tak for i dag. 5

6 Det samlede overskud på kr. vises på storskærm og Finn Ekenberg fra Vågetjenesten i Aarhus overrækkes check. 6