Afrapportering af CO 2 - og miljøindsatsen i 2016
|
|
- Tilde Brøgger
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Afrapportering af CO 2 - og miljøindsatsen i 2016 Aktivitet Mål og succeskriterier Gennemført i 2016 Borger og boliger Energirenovering af etageejendomme Energirenovering af etageejendomme KlimaKlar Netværk for boligafdelinger Klimakvarterer: Energikampagne over for private rækkehusbebyggelser Mindst 5 private foreninger har fået foretaget energigennemgange og efterfølgende gennemført/planlægger at gennemføre tiltag. Mindst to almene boligafdelinger har fået foretaget energigennemgange og efterfølgende gennemført/planlægger at gennemføre tiltag. Mindst to arrangementer i netværket er afholdt. Vejledning, videndeling og adfærdspåvirkning. Undersøgelser har vist, at adfærd kan påvirke energiforbrug med op til en faktor 7. 4 nye Klimakvarterer er startet op. Målet er at: I alt 40 rækkehuse gennemfører energirenovering eller klimahåndtering i perioden rækkehuse har fået gennemført målinger af energiforbrug, CO2 og fugt i deres bolig. I alt 15 ejendomme svarende til 437 lejligheder, har fået gennemført energigennemgange i Flere ejendomme har allerede implementeret energitiltag. Vi følger op på indsatsen i Derudover har to private udlejningsejendomme med i alt 35 lejligheder med vores hjælp søgt og fået statslige puljemidler til gennemførelse af klimatiltag. Vores indsats er omtalt i et indstik i Berlingske i januar De almene boligafdelinger GAA Mørkhøjvænge og Ved Station har i 2016 fået foretaget detaljerede gennemgang af deres varmeanlæg og tekniske installationer. Administrationsselskab og driftschefer planlægger pt implementering af de anbefalede løsninger. Boligafdelingerne Kildeparken, Kildevænget og Marielyst har gennemført omfattende klimatilpasningsprojekter. Men hvordan plejer man egentlig de nye arealer? Og hvordan foretager man glatførebekæmpelse, når man ikke længere må bruge vejsalt? Derfor holdt vi i 2016 to workshops for driftsfolk: Én om alternativ glatførebekæmpelse, og én om grøn drift af LAR-anlæg. Derudover inviterede vi sammen med Ballerup, Lyngby- Taarbæk og Furesø kommuner borgerne til en aften med hjerneforsker Peter Lund Madsen, som talte om vanetænkning og energiadfærd. 450 borgere fra de fire kommuner deltog. I alt er 41 rækkehusejere blevet energioptimeret som del af projekt Klimakvarter i Antallet af målere blev nedjusteret til 30 efter ønske fra forsker ved Aarhus Universitet. Klimakvarter-projektet er del af et forskningsprojekt under Aarhus Universitet finansieret af Realdania. Projektet inkluderer resultater af de 30 indeklimamålinger og energiantropologiske studier. J. nr.
2 Energikampagne over for parcelhusejere Erhverv Boligejere har implementeret energibesparelser på gennemsnitlig kwh pr. bolig I 2016 har yderligere 8 parcelhusejere fået et energitjek af deres bolig. Indsatsen er en forlængelse af vores energikampagne fra , hvor 100 boligejere på baggrund af et energitjek implementerede energibesparelse på gennemsnitlig kwh per bolig. Energioptimering i detailhandlen Gennemføre 50 elforbrugstjek i 2016 blandt detailhandelsbutikkerne i Gladsaxe. 52 detailhandelsbutikker sagde ja til at få et elforbrugstjek. Tjekket kunne dog kun gennemføres i 26 af butikkerne. Mindst 20 virksomheder gennemfører en eller flere af de anbefalede energispareforslag. Ud af de 26 har en enkelt butik indtil videre sagt ja til at implementere flere tiltag, anbefalet i elforbrugsrapporten. Det har vist sig sværere end forventet at gennemføre elforbrugstjek i detailhandelsbutikker. I mange butikker har det ikke været muligt på grund af pladsmangel eller en utidssvarende el-tavle. Vi gennemfører endnu en runde af kampagnen i 2017 for at nå målene om 50 gennemførte eltjek. Gate 21 projekt Styr Energien : Energibesparelser i små og mellemstore virksomheder (SMV er) Energispareprojekt for SMV er i 5 kommuner, hvor succeskriteriet er 50 virksomheder, som laver aftaler med kommunerne om at spare energi og være en del af projektet. I hver kommune skal derfor 10 virksomheder deltage og opnå energibesparelser. Projektet fik under 20 deltagere, hvoraf 6 deltog fra Gladsaxe. På de 6 virksomheder er der lavet energitjek, og 3 ud af de 6 har også fået besøg af en LED-leverandør. 2 ud af de 6 har gennemført energitiltag. En af projektets konklusioner er, at SMV ere typisk har få ressourcer til at deltage i projekter, og det er svært at få dem motiveret og inspireret til at gennemføre energibesparelser. Industriel symbiose Ressourcedating.dk Ressourcedating.dk er oprettet og bliver brugt af virksomheder, forsyningsselskaber og kommuner til at indgå i industriel symbiose. 5-8 virksomheder har fået gennemført et ressourcetjek. Hjemmesiden Ressourcedating.dk var klar i november Muligheden for at veksle restprodukt til ressourcer via ressourcedating.dk er fortalt flere steder: KlimaKlar, KTC Teknik og Miljø, til KL netværksmøder i Natur og Miljøsamarbejdet mm. Pressemeddelelse i februar, artikel i Miljøavisen i vestegnskommuner mv. Seks virksomheder - Alfa Laval, Gea Niro, Andersen Biler, Ejers Plast, Jespers Torvekøkken, Volkswagen - har fået et ressourcetjek i KlimaKlar Netværk for erhverv Mindst to arrangementer i netværket er afholdt. Under emnet Spar på ressourcer og reducer dit affald - det betaler sig! holdt KlimaKlar for virksomheder i 2016 et arran- J. nr. Side 2
3 Vejledning og videndeling, der fører til handling. gement om optimering af ressourceforbruget. Mødet blev holdt hos Arriva på Columbusvej, der blandt andet arbejder med bæredygtig drift, og underviser chaufførerne i grøn kørsel. Derudover blev medlemmerne præsenteret for ressourcedating.dk. Via KlimaKlar-netværket har vi videndelt om muligheden for at deltage på et kursus om optimering af salg via hjemmeside for virksomheder i Gladsaxe, tilbud fra Væksthuset mv. Trafik Smart Mobility in Loop City Via mobilitetsplanlægning, netværkssamarbejde og brugerdreven innovation, skal projektet fremme smart og grøn mobilitet under og efter anlæggelse af letbanen langs Ring 3 Mindst 5 virksomheder har gennemført transportvaneundersøgelser i regi af Smart Mobility in Loop City. Virksomhedsnetværk i regi af Smart Mobility in Loop City er etableret. Novozymes, Novo Nordisk, NCC, Audi Gladsaxe og Gladsaxe Kommune (Rådhuset) har i 2016 fået gennemført transportvaneundersøgelser i regi af Smart Mobility in Loop City. Udover de 5 virksomheder deltager Valora Trade, NNIT, Mercedes- Benz og TEC også i netværket. Netværket holder møder én gang i kvartalet og deltager i 2 årlige møde i det tværkommunale netværk. Formålet er at finde fælles løsninger på mobilitetsudfordringen ikke mindst i forbindelse med etablering af letbanen. Klimavenlig transport Elbiler og delebil Opstilling af mindst 2 nye ladestandere i 2016 Mindst 3 virksomheder har deltaget i Mød elbilen - kampagne GAA Kildevænget og Marielyst og rækkehusbebyggelsen Tjørnevænget har fået opsat ladestandere til elbiler i I Kildevænget har vi i samarbejde med boligafdelingen og Green About Move sørget for opstilling af en el-delebil. Vi holdt et arrangement, hvor beboerne kunne prøvekøre el-delebilen og få svar på, hvordan man tilmelder sig ordningen. Mere end 30 borgere mødte op. Gate 21 projekt: Test en elcykel Mål for det samlede Gate 21-projekt er at få nuværende bilpendlere til at foretage 3 ud af 5 pendlerture på elcykel i stedet for i bil. 4 virksomheder deltog i 2016 i Mød elbilen. De 4 virksomheder var SIF gruppen, Ferrosan Medical Devices, Dyrup og Krüger A/S. Medarbejderne, der deltog i Mød elbilen, har i evalueringen svaret, at de har fået en mere positiv holdning til elbiler efter at have deltaget i kampagnen. Hos Krüger A/S vurderer 15 ud af 20 medarbejdere, at Krüger A/S kan bruge elbiler. Som en del af Gate 21-projektet lånte Gladsaxe Kommune 10 elcykler ud i 7 udlånsperioder af tre måneder. 70 medarbejdere fra 21 virksomheder fik glæde af cyklerne. J. nr. Side 3
4 Projektet er afsluttet og afrapporteret på Miljøudvalgsmødet i januar Udlån af elcykler til kommunens borgere og medarbejdere De 15 elcykler er alle udlånt i udlånsperioderne, to gange tre måneder om året. Alle cykler har været udlånt og cirka 50 procent har valgt at investere i en elcykel efterfølgende. Projekter er afsluttet og afrapporteret på Miljøudvalgsmødet i januar Udrulning af fjernvarme Følge Gladsaxe Fjernvarmes udbygningsplan og målsætninger. Fjernvarmeudrulningen er udfordret af, at prisen på gas de næste mange år er sat så lavt, at vores fremtidige udrulningsplaner ikke hænger sammen samfundsøkonomisk. Projektet Søborg Hovedgade med tilslutningstilbud til omkring parcelhuse kan derfor blive det sidste i Gladsaxe, hvis ikke forudsætningerne ændres. Gate 21 projekt: Energi på Tværs Vision for et fleksibelt energisystem i hovedstadsregionen, baseret på 100 procent vedvarende energi er vedtaget. I foråret 2015 blev Region Hovedstaden og kommunerne i hovedstadsregionen enige om en fælles energivision. I 2016 er der arbejdet videre med fase II af Energi På Tværs, som skal sikre, at region, kommuner og selskaber i 2018 står med en fælles strategisk energiplan. Målet er, at den fælles plan indfrier energivisionen om et fossilfrit energisystem i 2035 og et fossilfrit transportsystem i Planen skal fungere som udgangspunkt for kommunernes egne strategiske energiplaner. Miljøaktiviteter for borgere tilbydes af grønt IDÈcenter Søens Dag, sommerferieaktiviteter, Grøn Karavane, øko-havekursus, udlån mm. Klimamad-kampagne i samarbejde med Dagtilbud og sundhed Tidligere arrangementer gennemført med succes gentages i Et fire ugers undervisnings- og læringskoncept for elever i 6. og 7. klasse, der skal udvikle børns forståelse og viden om globale klimamæssige aspekter, og hvordan man træffer gode valg for klimaet. Søens Dag gennemført med stor succes, mindst 500 deltagere. To ugers sommerferieaktiviteter, stor opbakning og lang venteliste. Øko-havekursus gennemført for 50 borgere med fire kursusgange, med fokus på blandt andet at passe sin have uden brug af kemiske bekæmpelsesmidler. Grøn Karavane aflyst på grund af manglende tilmelding fra skolerne. I alt har lidt over 200 elever fra tre skoler deltaget i kampen om at lave klimavenlig mad. Eleverne er blevet undervist i, hvordan fødevarer påvirker klimaet og miljøet og har fået til opgave at udvikle den bedste klimavenlige ret. J. nr. Side 4
5 Kommunen hvad gør vi selv?: Energibesparelser i bygninger Energirenovering og projekter Følge mål fastsat i Energihandlingsplan for de kommunale bygninger. Konkrete projekter i 2016: Tidsvarende boliger på Kellersvej opføres som lavenerigbyggeri. Projektforslag og hovedprojektering på Kellersvej er udført. Energirenovering af Bakkeskolen udskudt indtil videre, fordi skolens fremtid er uafklaret. Energirenovering af Bakkeskolen inkl. grønt tag og LAR og eventuelt solceller Omlægning til miljøvenlig fjernvarme i de kommunale ejendomme Strategi for energirenovering af daginstitutioner Energibesparelser og CO2-reduktioner. Ca. 20 ejendomme omlægges i Samlet set vil ca. 70 kommunale ejendomme være omlagt fra naturgas til miljøvenlig fjernvarme i perioden , og fjernvarmeandelen stige fra ca. 40 % i 2006 til ca. 75 % i Fuldskala energirenovering og kraftigt reduceret energiforbrug af ældre energitung daginstitution. 7 ejendomme omlagt til miljøvenlig fjernvarme. Programmering, projektforslag og hovedprojekt udført. Generelle energiforbedringer af kommunale ejendomme. Grønne indkøb Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb Indkøbssystem True Trade indsats for at få leverandørerne til at lægge flere miljømærkede varer i varekatalogerne Transport Transportpolitik for Gladsaxe Kommune Investere kommunens centrale EMF-pulje (ca. 4 mio. kr.) i rentable projekter med størst mulig energi- og miljøgevinst. Efterleve de nye mål i partnerskabet blandt andet for børneartikler og bæredygtigt træ. Fortsat arbejde for at få flere mærker på systemet inden for miljø, økologi, energi, fairtrade, FSC-mærket mm. At flere decentrale indkøbere køber flere miljø- og energimærkede produkter. At alle medarbejdere bliver mere bevidste om - og får et incitament til - at bruge miljøvenlige transportmidler, når de Ca. 4 mio. kroner er investeret i energiforbedringer. Afrapporteringen sker i april Vi lever op til de nye mål i partnerskabet vedrørende børneartikler og bæredygtigt træ. I december 2016 var indkøbssystemet oppe på mærkede produkter. Det er en pæn stigning i forhold til tidligere. Der har ligeledes været en pæn stigning i indkøb af miljø- og energimærkede produkter hos de decentrale indkøbere. Der er gennemført transportvaneundersøgelse på rådhuset. Det aflåste cykelskur er taget i brug til møde-cykler, og flere J. nr. Side 5
6 Bedre udnyttelse af kommunens vognpark Mere miljøvenlig kommunal vognpark Miljø i institutioner Økologiske spisemærker i skolekantiner og børnehuse Klimamadkampen i samarbejde med grønt IDÉcenter transporterer sig i arbejdstiden. At vi har etableret en ordning, hvor vi deler biler på tværs af organisationen, så vi opnår en bedre og mere fleksibel udnyttelse af eksisterende biler. Afdækket potentiale for gasbiler i kommunens Driftsafdeling. Udskifte relevante biler til elbiler. Undersøge potentialet for flere puljebiler. At alle skolekantiner og børnehuse fastholder deres økologiske spisemærke på minimum bronze. Udvikle børns forståelse og viden om globale klimamæssige aspekter, og hvordan de træffer gode valg for klimaet. elcykler er taget i brug. Formidling om cykeludlån på Fokus. Vi har undersøgt potentialet for at dele bilerne på tværs og det er væsentlig mindre end forventet. Vi arbejder dog på at samle fire-fem af vores nuværende biler til fælles brug på tværs af rådhuset og hovedbiblioteket. Vi har gennemført kortlægning af Driftsafdelingens maskinpark med henblik på alternativ til diesel, herunder potentialet for gasbiler. Driftsafdelingen har i alt 50 køretøjer, der i dag kører på diesel. Et skift til gas vil betyde, at samtlige køretøjer skal skiftes ud. Dertil kommer at gasbiler er dyrere i indkøb, gas som brændstof er dyrere en diesel og gasbiler har kortere rækkevidde en dieselbiler. Derfor undersøger vi andre alternativer. Byrådssekretariatet sørger for, at benzin- og dieselbiler løbende bliver skiftet ud, når leasingaftaler udløber. I 2016 er en bil udskiftet til el og seks til hybrid. Alle skolekantiner og børnehuse har fastholdt deres økologiske spisemærke på minimum bronze, derudover har flere af børnehusene opnået sølv og guldmærke. I alt har lidt over 200 elever fra tre skoler deltaget i kampen om at lave klimavenlig mad. Automatisk dvalefunktion på kommunens pc er. Svanemærket rengøring og Kursus- og Mødeservice At Digitaliseringsafdelingen har installeret automatisk dvalefunktion på kommunens pc ere. Ud over CO2-effekten er der et besparelsespotentiale på mellem en halv og en hel million kr. årligt. Intern Service Gladsaxe fastholder svanemærket og arbejder på at udnytte regnvand til brug ved vinduespolering med ultrarent vand. Rådhuskantinen bliver svanemærket, hvorefter Kursus- og Mødeservice også kan opnå licens til Svanemærket. Projektet viste sig efter nærmere undersøgelser ikke at kunne betale sig, så det blev opgivet. Svanemærket licens er fastholdt og Intern Service Gladsaxe er førende i branchen. Arbejdet med at udnytte regnvand til vinduesvask fortsætter. Rådhuskantinen er blevet svanemærket. J. nr. Side 6
7 Affaldssortering i kommunes institutioner Økologi på seniorcentre At vi på baggrund af kortlægningerne har fået afklaret, hvad der skal til, og hvad det koster at affaldssortere. Cirka 40 institutioner har fået implementeret affaldssortering, og mange af de øvrige er i gang med at få lavet de udendørsomlægninger, der skal til. Inden udgangen af 2017 har alle institutioner et system, der fungerer. Seniorcentre har i 2020 nået det nationale mål om at 60 % af fødevarerne er økologiske. I starten af 2016 blev det afklaret, hvad der skal til og hvad det vil koste af affaldssortere. Det har været sværere at komme i gang med affaldssorteringen end forventet og taget længere tid. Cirka 20 institutioner er nu i gang med affaldssortering og 20 er i proces og forventes at være i gang inden sommerferien I 2016 er andelen af økologiske fødevarer øget på samtlige seniorcentre. Det er sket ved at have fokus på principper for økologisk omlægning, herunder især på at reducere madspild, så der er råd til mere økologi. På baggrund af de hidtidige erfaringer vurderer seniorcentrene, at det ikke er realistisk at nå målet om 60 pct. økologi i 2020, bl.a., fordi der, af hensyn til småt spisende ældre, serveres mange energi- og proteinholdige måltider, som ikke er økologiske. Målet er derfor revideret, så der i 2018 skal anvendes mellem 30 og 60 pct. økologiske fødevarer på alle seniorcentre, hvilket svarer til intervallet for Det Økologiske Spisemærke i bronze. J. nr. Side 7
Bilag 1: Aktivitetsplan for CO 2 - og miljøindsatsen i 2016
Bilag 1: Aktivitetsplan for CO 2 og miljøindsatsen i Aktivitet Mål og succeskriterier Tidsplan Budget Finansiering Borger og boliger Energirenovering af etageejendomme Mindst 5 private foreninger har fået
Læs mereBilag 1: Afrapportering af CO 2 - og miljøindsatsen i 2015
Bilag 1: Afrapportering af CO 2 - og miljøindsatsen i 2015 Aktivitet Mål og succeskriterier Gennemført i 2015 Borger og boliger Forpligtende samarbejder med boligafdelinger KlimaKlar Netværk for boligafdelinger
Læs mereBilag 1: Aktivitetsplan for CO 2 - og miljøindsatsen i 2017
Bilag 1: Aktivitetsplan for CO 2 - og miljøindsatsen i 2017 Aktivitet Mål og succeskriterier 2017 Tidsplan 2017 Budget Finansiering Borger og boliger Partnerskab om energieffektive bygninger - et samarbejde
Læs mereBilag 1: Aktivitetsplan for CO 2 - og miljøindsatsen i 2018
Bilag 1: Aktivitetsplan for CO 2 - og miljøindsatsen i 2018 Aktivitet Mål og succeskriterier 2018 Tidsplan 2018 Budget Finansiering Borger og boliger Partnerskab om energieffektive bygninger - et samarbejde
Læs mereKlimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015
Klimatilpasning og klimaforebyggelse Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Færre oversvømmelser hvordan? Indsatsområder Klimatilpasningsanlæg: Nordvand og kommunen Borgere
Læs mereEnergi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links
Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn
Læs mereFokus på 2017 og 2018 KLIMAHANDLEPLAN
2021 Fokus på og 2018 KLIMAHANDLEPLAN fra 2015-1.8. 2018 Målet for CO 2 - i Ballerup Kommune er 10 % i perioden 2015 til 2021. Den beregnede CO 2 - på indsatserne i skemaet i perioden 2015 til 2021 er
Læs mereFokus på KLIMAHANDLEPLAN
2021 Fokus på 2019-2021 KLIMAHANDLEPLAN Klimahandleplan 2015-2021 Målet for CO 2 -reduktion i Ballerup Kommune er 10 % i perioden 2015 til 2021. Den beregnede CO 2 -reduktion på indsatserne i skemaet i
Læs mereMiljøudvalget Møde nr :30-18:40
Protokol for Miljøudvalget Møde nr. 2 19.02.2015 16:30-18:40 Mødelokale 3608 Medlemmer Tilforordnede Tom Vang Knudsen Ole Skrald Rasmussen Eva Nielsen Susanne Palsig Trine Henriksen Michele Fejø Kim Wessel-Tolvig
Læs merePolitisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015
Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Energi på Tværs Formål: Finde svar på, hvordan vi bedst muligt kan bane vejen for
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereDrøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Læs mereMovia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer
Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og
Læs mereGOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...
GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereProjektet "Energi på tværs",
Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen
Læs mereTale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar
TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereGate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014
Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014 Borgmesterforum 2014 Gate 21 porten til grøn omstilling og vækst Gate 21 er en non-profit partnerorganisation, som gennemfører tværkommunale projekter
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereGrøn Transport & Grønne Politikker
Grøn Transport & Grønne Politikker Transportoptimeringsprojekt -Vi kunne spare 21 biler uden at forringe brugernes services -Vi kunne spare 2 millioner kr. år ved at centralisere vognparken -Vi kunne reducere
Læs mereNaturformidling i Fredericia. Agenda 21 bæredygtige indsatser
Fremadrettet formidler vi de grønne projekter, tiltag og events i dette nyhedsbrev. Her fortæller vi den gode historie om, hvordan vi arbejder med bæredygtighedstanken i vores by og kommune. Nyhedsbrevet
Læs mereGrønt Regnskab Brændstofforbruget reduceret med 52 % CO2-udledningen reduceret med 1,9 % Vandforbruget reduceret med 9 % Økologi i køkkener 64 %
Furesø Kommune Grønt Regnskab 2017 Brændstofforbruget reduceret med 52 % CO2-udledningen reduceret med 1,9 % Vandforbruget reduceret med 9 % Økologi i køkkener 64 % 2 3 KLIMA OG ØKOLOGI Furesø Kommune
Læs mereBUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet
BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber
Læs mereDefinition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03
Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereREFERAT. for. Det Grønne Råd
GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen REFERAT for Det Grønne Råd Torsdag den 28.08.2014, kl. 16.30 startede Rådet på ekskursion i Høje Gladsaxe Parken og hørte om VandPlus projektet v/bo Brøndum fra
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mere1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål
1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag
Læs mereStatus for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser
Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2012 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2012. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereForslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Læs merePARTNERE I LOOP CITY:
PARTNERE I LOOP CITY: Region Hovedstaden Transportministeriet Erhvervsstyrelsen 10 kommuner Albertslund, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk kommune
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereStatus og orientering Energi på Tværs
Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en
Læs mereKlimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup
Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereKKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN
FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation
Læs mereFM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL
FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia
Læs mereVI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed
VI HAR FOKUS PÅ sundhed, økologi og bæredygtighed sundhed økologi bæredygtighed Hotel- og Restaurantskolen En uddannelsesinstitution med holdning På Hotel- og Restaurantskolen har vi fokus på sundhed,
Læs mereIDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima
IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2011 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2011. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereKlimastrategi for Hovedstadsregionen
Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.
Læs mereKlima- og miljøregnskab 2015
Klima- og miljøregnskab 2015 Status på vej mod 65% -reduktion Siden lanceringen af Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020 er vi i Nykredit nået knap halvdelen af vejen i forhold til den interne
Læs mereInspirationsmøde om transport
Inspirationsmøde om transport Velkomst v. Borgmester Jesper Würtzen Post Danmark om transportoptimering Post Nord, transportoptimering og besparelser i brændstof og CO 2 Præsentation ved leverandører Markedsplads
Læs mereCO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed
CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt
Læs mereDagsorden. Punkter. Hovedstadsregionen i Danmark har visioner om at blive en førende elbilregion. Strategi og Organisering Aktiviteter og Status
Dagsorden Hovedstadsregionen i Danmark har visioner om at blive en førende elbilregion Punkter Strategi og Organisering Aktiviteter og Status Strategi og Organisering Klimastrategi Udover klima også fokus
Læs merePendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management
Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større
Læs mereGrøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013
Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt
Læs mereDagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen
Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereEvaluering af Klima- og bæredygtighedsindsatsen 2013
Evaluering af Klima- og bæredygtighedsindsatsen 2013 Den strategiske indsats Strategisk energiplan I december 2013 vedtog Kommunalbestyrelsen den strategisk energiplan, som viser de langsigtede virkemidler
Læs mereCykling i Region Hovedstaden. Helen Lundgaard, Region Hovedstaden 4. september 2014
Cykling i Region Hovedstaden Helen Lundgaard, Region Hovedstaden 4. september 2014 1 af 5 danske regioner Regioner, hovedsæde og befolkningsstørrelse Nordjylland (Aalborg - 500.000) Midtjylland (Viborg
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereDen aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri
Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger
Læs mereEnergipolitik Vision
Energipolitik 2019 2023 Vision Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020 og 100 procent fossilfri i 2040. I dag er vi mere end 100 procent selvforsynende
Læs merePrisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd
Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/
Læs mereEnergi på Tværs projekt fase 2. KKR-H. møde den 10. september 2018
Energi på Tværs projekt fase 2 KKR-H. møde den 10. september 2018 Energi på Tværs 2 Deltagere: 33 kommuner 10 forsyningsselskaber Region Hovedstaden Gate 21 Formål: Udgangspunkt i den fælles energivision
Læs mereI Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi indgår Ældre- og Handicapforvaltningen med seks bæredygtighedsmål og indsatser:
Bæredygtighedsstrategi 2016-2020 Status 1. kvartal 2018 Ældre- og Handicapforvaltningen I Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016-2020 indgår Ældre- og Handicapforvaltningen med seks bæredygtighedsmål
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereAktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011
Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:
Læs mereVejbelysning 6,5 ton 139 ton CO 2 Stor synlighed Nogen videndeling Effekten forventes at være Meget stor synlighed.
Handling/tiltag Målbar effekt i 2011 Kommunen som virksomhed CO 2 -regnskab for Furesø Kommune som virksomhed. Forbedringer af kommunens bygningsmasse. Forbedringer af kommunens vejbelysning på energiområdet
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereBæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken
Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken Charlotte Vesterlund, Svendborg Kommune, klima og energikoordinator, charlotte.vesterlund@svendborg.dk Bæredygtighedsstrategi Skal udarbejdes
Læs mereEn region går foran!
En region går foran! // Bygherreforeningens konference Fra jord til guld 5. februar 2016 // Jens Lind Gregersen, specialkonsulent, Region Hovedstaden Det europæiske perspektiv Politisk tilgang omlægning
Læs mereBæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen
Bæredygtighed - fra strategi til undervisning Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Disposition - Organisering - Strategier og mål - Initiativer - Resultater Organisation
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereBeregning af energibesparelser
Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt
Læs mereDECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling
DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold
Læs mereStamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger
Læs mereCO 2 reduktion i affaldsindsamlingen
CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i
Læs mereKlimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt
Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -
Læs mereIntelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011
Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer Energistrategi 2050 19. maj 2011 1. Intelligent elsystem Det intelligente elsystem - hvad sker? Elpatronloven er gjort permanent Bekendtgørelse om harmoniserede
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2010 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse er en revideret udgave af den allerede fremsendte CO2 opgørelse for 2010. Det skyldes at Frederikssund Kommune ikke har
Læs mereSUCCESFULDE TILTAG PÅ ARBEJDSPLADSERNE
SUCCESFULDE TILTAG PÅ ARBEJDSPLADSERNE RÅDHUSE OG HOSPITALER HAR SPARET 7-10 PROCENT CO 2 Anja Puggaard Grønt Mobilitetskontor, Gate 21 Støttet af 1.3.2011 1.6.2014 10 kommuner Ballerup, Allerød, København,
Læs mereGrønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013
Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereGRO - HORSENS GRØNNE TÆNKETANK
Afsnit A Foranledninger til drøftelser om drivmidler og mobilitet - årsag og kilder til, hvorfor GRO drøfter drivmidler og mobilietet. GRO - HORSENS GRØNNE TÆNKETANK BUDGETAFTALE 8 & 9 I budgetforliget
Læs mereFra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas
Fra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas Jens Purup Affald og Genbrug Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 1 Vejen til gasbiler Fortællingen om hvordan vi skifter fra diesel til gas
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereDin vej til smartere energiforbrug og store besparelser
Din vej til smartere energiforbrug og store besparelser få screenet din virksomheds energiforbrug Er det dyrt? Det kan være dyrere at lade være. Se, hvad IVECO fik ud af deres EnergiTjek [ side 5 ] 7 gode
Læs mereSætter du pris på din bolig
Sætter du pris på din bolig Program 19.30 Velkomst, v. MZ (5 min) 19.35 Program og lidt om det praktiske, v. Steen Olesen (5 min) 19.40 Lidt om hvad Høje-Taastrup Kommune har gennemført, v. MZ (10 min)
Læs mereBilag 3 Afskriv af posters fra møde om klimastrategi med erhverv
Bilag 3 Afskriv af posters fra møde om klimastrategi med erhverv Klima, Natur og Byplan Tema 1: SAMMEN OM KLIMA 1. Hvilke indsatser skal kommunens kommende klimastrategi inkludere i forhold til øget samarbejde
Læs mereGrøn omstilling katalog over indsatser
Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................
Læs mereKravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen
Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden udbud af mobilitetsplaner i hovedstadsregionen kravspecifikation version 1 - juli
Læs mereINDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE
INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til
Læs mereBenchmarkanalyse af kommunernes indsats på klimaområdet. Tabelrapport, oktober 2016
Benchmarkanalyse af kommunernes indsats på klimaområdet i hovedstadsregionen Tabelrapport, oktober 2016 0 Benchmarking af kommunernes indsats på klimaområdet i hovedstadsregionen Benchmarkanalyse af kommunernes
Læs mereSMART MOBILITY IN LOOP CITY
SMART MOBILITY IN LOOP CITY Erhvervsnetværket Øge fremkommeligheden og styrke en effektiv og grøn mobilitet før, under og efter at letbanen etableres langs Ring 3 Fremme alternative og effektive transportformer
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2017 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereTrafikudvalget TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1656 Offentligt Statusnotat
Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1656 Offentligt Statusnotat for konkrete CO 2- initiativer under grøn transportvision DK 16. marts 2011 3 Statusnotat Transportaftalen af
Læs mere