Ansøgningsskema til Bæredygtighedspuljen

Transkript

1 Ansøgningsskema til Bæredygtighedspuljen A. Kort sammenfatning B. Organisering C. Projektet D. Projektets økonomi E. Evaluering og erfaringsopsamling A. Kort sammenfatning Projektets titel: Projektansvarlig kontaktperson Navn: Adresse: Tlf.nr.: E mail: Borgergruppe, forening, virksomhed el.lign., skriv navn: Projektets tidsplan: Forventet startdato: Forventet slutdato Hvor stort beløb søger I? Hvor stor en del af beløbet skal anvendes i år? Hvor stor en del af beløbet skal anvendes næste år? Beskriv kort hvad projektet omhandler: B. Organisering a. Hvem er ansøger (borger, borgergruppe, forening, virksomhed osv.)? b. Hvor mange personer deltager i projektet? c. Hvem er ansvarlig for hvad? Ansøgningsskemaet sendes til Teknik og Miljøcenter, Rønnedevej 9, 4100 Ringsted e mail teknikogmiljo@ringsted.dk

2 C. Projektet Hvem er projektets målgruppe(r)? ( hvem henvender projektets aktiviteter m.m. sig til?) Angiv projektets målsætning(er) og succeskriterier: ( hvad ønsker I at opnå med projektet og hvad skal der til, for at I vil betegne det som en succes) Beskriv hvilke aktivitet(er) I vil gennemføre og de miljøeffekter I forventer de fører til: Aktivitetsbeskrivelse: Ansvarlig kontaktperson: A: A: B: B: C: C: D: D: E: E: D. Projektets økonomi Hvilke udgifter forventer I? (opdelt på poster) Kr. 1: 1: 2: 2: 3: 3: 4: 4: 5: 5: Total Hvilke udgifter skal det ansøgte tilskud dække? Egen finansiering? Ansøgningsskemaet sendes til Teknik og Miljøcenter, Rønnedevej 9, 4100 Ringsted e mail teknikogmiljo@ringsted.dk

3 Forholdet mellem professionel og frivillig arbejdskraft? Har du/i modtaget støtte fra anden side (Hvem, hvor meget er søgt/givet i tilskud?) Andre relevante oplysninger: E. Evaluering og erfaringsopsamling Hvordan forventer I, at projektets erfaringer bliver samlet op og videreformidlet? (I vil modtage et evalueringsskema, hvis I får støtte til projektet) Ansøgningsskemaet sendes til Teknik og Miljøcenter, Rønnedevej 9, 4100 Ringsted e mail teknikogmiljo@ringsted.dk

4 Naturlighed, skønhed og grønhed om tilblivelsen af sansehave og legeplads i Ringsted Krisecenter Rapport om Ringsted Krisecenters haveprojekt Udarbejdet af forstander Kirsten Hejnfelt, august 2015 på vegne af Den Selvejende Institution Ringsted Krisecenter, Sorøvej 22, 4100 Ringsted CVR:

5 Disposition: 1. Indledning 2. Ideer fødes og inspirationen vokser 3. Projektideen tager form 4. Finansiering af haveprojektet 5. Anlægsopgaven 6. De grønne frivillige 7. Indvielse og åben have 8. Om brugen af haven store og små beboere personalet 9. Evaluering 1. Indledning I Ringsted Krisecenter har vi god erfaring med at skabe udvikling af krisecentrets tilbud via projekter. Vi kan se tilbage på projekter, der har handlet om tilgængelighed for kvinder og børn med handicap om psykologtilbud til kvinder om udvikling af tilbuddet til børn bare for at nævne nogle af de fokusområder, der efter projektafslutning er blevet etableret som permanente tilbud til voldsudsatte kvinder og børn, der søger hjælp og ophold på Den Selvejende Institution Ringsted Krisecenter. I denne rapport vil vi fortælle om vores seneste projekt: Ringsted Krisecenters haveprojekt. Med dette projekt fik vi skabt en skøn sansehave og en dejlig udfordrende legeplads. Sansehave og legeplads er ikke bare til glæde for krisecentrets store og små beboere - men også for det faste personale, for de frivillige og ikke mindst for de nye grønne frivillige. I foråret stod haven klar til indvielse, og d. 8. maj 2015 indviede H.K.H. Kronprinsesse Mary sansehave og legeplads ved at plante en kvinde-eg og ved at deltage i en festlig dag. Landskabsarkitekt og anlægsfirma deltog også på denne dag sammen med bestyrelse, medarbejdere, beboere og de inviterede gæster. Vi er yderst taknemmelige for, at det på forholdsvis kort tid er lykkedes at skaffe finansiering til projektet, så anlægsopgaven kunne igangsættes og forløbe som planlagt. Vi er vældig glade for vores nye have og dertil var det en stor glæde for os, at Kronprinsessen med sin position som protektor for krisecentrenes landsorganisation var med til at kaste lys på projektet og synliggøre resultatet.

6 2. Ideer fødes og inspirationen vokser Hvornår fødes en ide og hvorfra kommer inspirationen til ideen? Det kan være en glidende proces, og sådan var det også, da de første tanker om et haveprojekt poppede op. Sansehave og haveterapi hænger godt sammen med Mindfulness. I løbet af 2012 stiftede vi på Ringsted Krisecenter bekendtskab med Mindfulness flere gange og på forskellige måder. Vi lod os blandt andet inspirere af Phie Ambos dokumentarfilm: Free the Mind og vi læste om de første veteranprojekter i Danmark hvor også haveterapi, meditation og mindfulness indgik. Vi forsøgte på forskellig vis at undersøge mere om det og blev hurtigt ret sikre på, at der var noget at hente i forhold til krisecentrets beboere, der lever med vold, trusler og store belastninger for nervesystemet. At berolige nervesystemet med ord er ikke altid så virksomt, i stedet kan det for nogle ske via sanserne eller bevægelse. Vi arrangerede vores eget weekendkursus for ansatte og frivillige, hvor vi stiftede bekendtskab med mindfulness i naturen, og vi fik lyst til at undersøge noget mere om haveterapi. Personalet var herefter på inspirationsbesøg hos: Haverefugiet i Sorø, der fungerer som en besøgshave for stressramte. Sidenhen gik en tur til Krisecentret Danners ny anlagte terapihave kombineret med en tur i Botanisk have. Udover de fysiske havebesøg blev der også besøgt mange hjemmesider i søgningen efter en faglig samarbejdspartner, der kunne hjælpe os videre med processen. I vores søgning fandt vi frem til en hjemmeside: sansehaver.dk og vi stiftede bekendtskab med landskabsarkitekt Helle Nebelong. Her fandt vi det, vi søgte. Stor erfaring i diverse haveanlæg, indrettet efter brugernes særlige behov, og ikke mindst i at anlægge legepladser med stor respekt for naturen og de naturlige materialer og en viden og erfaring, der skulle komme vores projekt til gode.

7 3. Projektideen tager form I juni 2013 behandlede bestyrelsen for Ringsted Krisecenter et oplæg om krisecentrets udeområder. Man besigtigede haverne og bidrog med ideer til, hvad haverne kunne indeholde i fremtiden. Det blev vedtaget at afsætte et beløb til projektering af udeområderne og der skulle indgås aftale med et egnet havearkitektfirma. Bestyrelsen lagde vægt på, at personale og frivillige var inddraget i ide-processen, og der blev nedsat en styregruppe med deltagelse fra bestyrelse, ansatte, frivillige og ledelse. Styregruppen tog kontakt til Helle Nebelong, og efter besøg og møder sagde Helle Nebelong ja til opgaven. Sideløbende hermed blev medarbejderne inddraget i en brainstorm-proces, og ideoplægget kom til at se ud som følger: Visionen for haveprojektet: At bruge de grønne rum bevidst i krisecentrets tilbud med inspiration fra haveterapi At indbyde til leg og udfordring for børn i alle aldre Gåture med dufte og smag Samtaler og samvær i afgrænsede haverum tomandshånd og flermandshånd Anlæg med bærbuske, frugttræer og krydderurter Rislende vand At gårdspladsen giver udfordringer til børn i alle aldre At haverne i nr. 20 og 22 hænger sammen og er indhegnet af hensyn til sikkerhed og tryghed At parkering- og ankomstplads for nr. 20 og 22 forbedres og hænger sammen At etablere et sideløbende projekt De grønne frivillige I et samarbejde mellem krisecentrets projektgruppe og Helle Nebelong blev der udarbejdet et konkret og omfattende projektforslag med budget for et kommende anlæg af sansehave og legeplads. Bestyrelsen fik det forelagt og godkendte forslaget i oktober 2013, og herefter gik man ind i en ny fase, hvor der skulle søges finansiering til det konkrete projekt.

8 Ovenfor ses billeder fra de eksisterende forhold og nedenfor billeder, der illustrerer den kommende have.

9 4. Finansiering af haveprojektet Ringsted Krisecenter er en selvejende institution, og krisecentret drives på privat basis. Krisecentret har rødder tilbage til 1978 og har hen over årene udviklet sig fra frivilligt tilbud til en organisation, der både rummer frivillige og professionelle. Der har været forskellige driftsformer, men i løbet af de seneste 10 år har man konsolideret sig med 2 ejendomme, og det har været muligt at henlægge midler til senere projekter. Haveprojektet er således finansieret af egne midler og ved fondssøgning. Landskabsarkitekt Helle Nebelong leverede en detaljeret plan, der også indeholdt et detaljeret budget. Der lå således et godt materiale til grund for fondssøgningen, der blev indledt primo I løbet af første halvår 2014 blev der søgt diverse fonde, puljer og støttemuligheder. I løbet af sommeren var hovedparten af finansieringen på plads, og det blev besluttet at holde licitation af anlægsopgaven. Der blev herefter indgået aftale om en del af anlægget, og kort tid efter igangsættelsen faldt den sidste del af finansieringen på plads, så aftalen kunne udvides til hele anlægget. Følgende har bidraget til finansieringen af haveprojektet: Ringsted Soroptimistklub Trygfonden Ringsted Agenda 21 A.P. Møller Fonden Lions Club Ringsted Sct. Josephs Skole Lions Knud Lavard I alt Krisecentrets egenfinansiering Samlet projektudgift: 4.000,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,34 kr ,34 kr. Vi er fra krisecentret yderst taknemmelige for de flotte donationer store såvel som mindre, der til sammen gav os mulighed for at fuldføre projektet på forholdsvis kort tid. Vi glæder os ikke mindst over indskolingseleverne på Sct. Josephs Skole, der ved at holde loppemarked samlede en stor donation ind, og efterfølgende besøgte ca. 100 elever haven og besigtigede høns og hønsehus, som de konkret havde doneret.

10 5. Anlægsopgaven 3 lokale anlægsgartnerfirmaer var inviteret til at byde på den samlede opgave. Helle Nebelong sørgede for at lave udbudsmaterialet og modtog buddene, der også blev sendt til bygherre Ringsted Krisecenter. Ved en detaljeret gennemgang af buddene nåede vi frem til at vælge Junckerhaven og lave kontraktaftale med dem om at udføre anlægget. Der blev lavet en tidsplan, og der blev afholdt byggemøder hver onsdag med deltagelse af Junckerhaven, Helle Nebelong og krisecentret. Her blev der fulgt op på det igangværende arbejde og der blev taget stilling til eventuelle problemer og udfordringer, som der opstod undervejs. Arbejdet blev igangsat ultimo august 2014 med en forventning om, at anlægsopgaven kunne afleveres i november Maskinerne gjorde deres indtog på krisecentret til stor glæde for flere af de mindre beboere, der fulgte interesseret med i gravearbejdet. Der skulle tænkes både på sikkerhed i forhold til mindre børn og til beboernes adgangsforhold til krisecentret. Sikkerhedsopgaven blev løst fleksibelt og hele tiden tilpasset forholdene. Junckerhaven stod for hovedopgaven og dertil var der en række underleverandører: Pavillonen blev leveret af Classica House ApS.

11 Mestertræ stod for levering af broer, kaniner, både og hjørnestolper. Bondeskovgaard leverede bænke og træ til udvidelse af sandkasse. Anbækgård leverede Herregårdsgyngen. Helle Nørby leverede klinker.

12 Der var særlige sikkerhedsudfordringer ved at etablere vandrende, vandsten og bassin. Hvem skal tænde og slukke fylde vand på lukke vand ud? Det skulle tænkes ind, at beboerne flytter ind og flytter ud, og der er altid børn i alle aldre. Området skulle blive en både inspirerende men også sikker opholds- og legeplads. Junckerhaven har stor erfaring med at skabe vandanlæg i haver og parker, og de viste stor lydhørhed overfor krisecentrets ønsker. Fra et tidligere istandsættelsesprojekt på krisecentret havde vi en stor og smuk sten, der bare stod og ventede på den rette anvendelse. Den viste sig yderst velegnet som vandsten. De 2 sæler ved bassinet er fra Lizzy Boesen.

13 Martin Skytte stod for at etablere lys i haven det tænder med skumringsanlæg og gir tryghed. Højbede med staudebeplantning sommerflor. Køre striber er varmet ned i asfalten og viser vej over broerne.

14 6. De grønne frivillige Der var i planen for de nyanlagte have- og legeområder taget højde for, at en del ville kunne passe sig selv. Der ville dog være brug for mere havepasning og pleje end hidtil. Hvis kvinder og børn skal inviteres ind i dette, er det nødvendigt med personer, der dels nyder det grønne og dels vil gå foran og vise vejen. Projekt De grønne frivillige er tiltænkt dette formål. Ringsted Krisecenter har mange års erfaring i at samarbejde med frivillige fra krisecentrets støtteforening. De er rekrutteret til den medmenneskelige hjælp til krisecentrets beboere men ikke til opgaver som grønne gartnere. I projekt De grønne frivillige blev der søgt efter og rekrutteret personer, der ønsker at lave grønt arbejde. Som i alt andet frivilligt arbejde skal disse opgaver ledes og koordineres af en fagperson. Denne fagperson skal både favne det særlige sociale, det grønne og det koordinerende. Vi var rigtig heldige at finde den helt rette til denne opgave. Maybritt Nielsen blev ansat som grøn projektmedarbejder 15. t/ugentlig fra d. 1. september Hun udfylder stillingen med stort engagement og faglig baggrund både som pædagog og som anlægsgartnerassistent. Projektmedarbejderen har til opgave at lave grønne aktiviteter, planlægge og udføre en del af havepasningen, at rekruttere frivillige, oplære og koordinere de grønne frivilliges havearbejde. Nedenfor ses første haveaktivitet i december 2014: jul i haven med dekorationer og hygge for beboere og tidligere beboere. Allerede i efteråret 2014 kom de første 2 grønne frivillige til. Opgaverne var naturligvis begrænsede i vinterperioden, men i løbet af foråret spredte budskabet om De grønne frivillige sig, og interesserede er kommet til, så der i august 2015 er 7 personer tilknyttet. Nogle deltager i ugentlige havedage, og andre tager fat, når der er arrangeret egentlige praktiske dage med klargøring f. eks. op til indvielsen eller op til de 2 åben have arrangementer, som blev holdt, da krisecentrets beboere var på koloniophold. Vi forestiller os, at der i alt kan rekrutteres ca grønne frivillige, som der naturligt vil være særlige krav til set i forhold til krisecentrets beboergruppe. Det vil sige, at de skal kunne holde grænser og deres opgave vil ikke være at involveres i beboernes problemer eller være deres hjælpere. Det er vigtigt med god information og klare roller, samtidig med at de grønne frivillige skal værdsættes for deres bidrag til helheden.

15 7. Indvielse og åben have Anlægsopgaven blev som planlagt afleveret i november 2014, og styregruppen besluttede i den forbindelse at vente med at holde indvielse til haven begyndte at folde sig ud i foråret Der blev fastsat en dato, 8. maj 2015, og en arrangørgruppe planlagde selve indvielsen. H.K.H. Kronprinsesse Mary blev inviteret til at deltage i indvielsen af sansehave og legeplads, og vores glæde var stor, da vi fik et ja tak fra Kronprinsessen. I løbet af foråret holdt vi praktiske dage, og mange tog del i at færdiggøre de områder, der ikke var en del af anlægsopgaven. Haveprojektet havde mange deltagere og interessenter, og de skulle derfor også inviteres og deltage i indvielsen. Anlægsfirma, landskabsarkitekt, bestyrelse, frivillige, medarbejdere, beboere, fonde, sponsorer, andre krisecentre, Ringsted Kommunes repræsentant listen var lang. Selve indvielsen ville blive markeret ved, at Kronprinsessen hjalp med at plante en kvinde-eg en handling, der både henviste til haveprojektet og til 100-året for kvinders valgret, der fejres i 2015.

16 På dagen viste vejret sig fra sin bedste side, og programmet gled som planlagt. Kronprinsessen tog del i havevandring tæt fulgt af pressen, og alle gæster og værter havde en fantastisk dag med dejlige oplevelser, god mad og musik. Efter havevandring blev Kronprinsessen inviteret indenfor i krisecentret og fik her lejlighed til at hilse på beboere og til at tale og lege med børnene i børnerummet.

17 Med Kronprinsessens deltagelse i indvielsen fik krisecentrets haveprojekt meget omtale i medierne, og vi fik flere henvendelser om interesse for at se haven. Først på sommeren blev der derfor afholdt 2 åben have dage, hvor interesserede kunne besøge haven og høre mere om projektet og om krisecentrets arbejde. Krisecentrets støtteforening fik også mulighed for at synliggøre sin eksistens ved denne lejlighed. De solgte kaffe og kage og hvervede støttemedlemmer. Åben have arrangementet resulterede i kontakt med flere grønne frivillige, og det overvejes allerede at holde åben have hvert år i løbet af den uge, hvor krisecentrets beboere er rejst på koloniophold. Ringsteds Borgmester Henrik Hvidesten på besøg i haven.

18 8. Om brugen af haven store og små beboere personalet De små beboere er flittige brugere af legepladsen. Der køres og cykles på de optegnede baner, rundt på stierne og henover de små broer over vandrenden. Når der er gang i vandet, er det børnenes yndlingslegeplads. Alle børn elsker vand, og når vandstenen springer, tiltrækker den også de helt små. Bassinet har flere gange været fyldt med vand, og i den varme tid er det et dejligt soppebassin. Gynger og udvidet sandområde bliver også brugt, og der gås balance på sten og træ, fuldstændigt som det var tiltænkt. Alle børn vil gerne være med til at fodre høns, samle æg og efterfølgende spise dem. Dermed var det rigtig godt, at vi også fik udvidet projektet med høns og hønsegård. Kvinderne bruger haven på forskellig vis. Nogle har i starten af opholdet brug for de trygge rammer indendørs, men de finder som regel hurtigt tryghed i de forskellige rum i haven. Herregårdsgyngen tiltrækker ofte et par kvinder og pavillonen bruges, når det er lidt køligere. Flere har slikket sol på tæpper i hvilehaven, og det er også muligt at spise udendørs, hvor der er borde og stole eller bænke flere steder. Småbørnsmødrene er naturligt ude med de mindste, som der skal holdes øje med. De slår lejr med tæpper ved bassinet, når det er soppetid. Er det køligt er bænke og siddepladser beklædt med lammeskind, der kan flyttes med rundt i haven. Nogle kvinder tænder op i bålhuset og sidder der og hygger om bålet. Kvinderne er meget forskellige og har forskellig erfaring med haver og udeliv. I foråret var en af kvinderne meget aktiv med at så i små potter, der sidenhen blev plantet ud i højbede. Det er muligt at tage smøgpauser mange forskellige steder, og det bliver flittigt brugt. Det er en opgave for medarbejderne at tænke i at flytte så mange samtaler og samvær ud i haven, som det er muligt. Pavillonen kan rumme personalemøder, gruppemøder med kvinder og andre møder. Der er etableret solafskærmning, der også skærmer mod indkig. Pavillonen er dog for varm at sidde i, når det er højsommer. Når det er mere køligt og om aftenen, er den flittigt brugt. Børnemedarbejderne holder ofte børneklub i haven, og det månedlige Pita-party med deltagelse af fraflyttede familier holdes også gerne ude. Vores grønne medarbejder sørger for blomster og buketter, så haven også bringes indenfor. Der høstes især krydderurter og grønt drys til frokosten, og frokostpauser tages ofte udenfor.

19 9. Evaluering. Er visionen for haveprojektet blevet til virkelighed? Denne evaluering skrives 1 år efter at anlægsarbejdet gik i gang 3 mdr. efter indvielsen sidst på sommeren. Vi har altså endnu ikke oplevet den færdige have hen over et helt år med forår, sommer, efterår og vinter. Mange delmål i visionen er blevet til virkelighed. Haven er anlagt med bærbuske, frugttræer midt i den vilde eng og krydderurter i højbede. Der er rislende vand og haverne i nr. 20 og 22 hænger sammen og er indhegnet. Det er muligt at tage små gåture med dufte og smag, og der kan holdes samtaler og samvær både på tomands- og flermandshånd. Have og gårdsplads indbyder til leg og udfordring for børn i alle aldre. De grønne frivillige er også etableret som sideprojekt og er kommet godt fra start. Parkerings- og ankomstplads for nr. 20 og 22 har ikke undergået en forvandling. Det var ikke muligt at lave en enkel løsning på at skabe sammenhæng, og denne del blev derfor skrevet ud af det aktuelle projekt. Hvordan de grønne rum vil blive brugt bevidst i krisecentrets tilbud med inspiration fra haveterapi dette vil fremtiden vise. De grønne rum er allerede i brug både til aktiviteter men i høj grad også til væren. Dette tema uddybes yderligere i afsnittet om beroligende virkning nedenfor. Hvad synes beboerne om have og legeplads? Ringsted Krisecenter tilbyder midlertidigt ophold, og de familier, der bor i centret, mens dette skrives har aldrig oplevet haven anderledes end den står nu. Det kan derfor være svært med en evaluering, der går på, hvad kvinderne synes om forandringen, men vi kan spørge, hvad de synes om haven og om de bruger den. Kvinderne er generelt meget positive overfor brugen af haven. De udtrykker, at den er dejlig afslappende at den er stor og indeholder meget forskelligt. Det er dejligt, at man kan lave buketter, at der er meget forskelligt at røre ved og at vi har høns, som man kan se på og samle æg fra. Kvinderne er glade for grøn projektmedarbejder og kalder hende børnevenlig. Der kom også nogle ting på ønskelisten man ønsker sig liggestole og popcornnet til bålhuset og også gerne flere fælles arrangementer f.eks. i bålhuset. Hvad siger medarbejderne? Medarbejderne har oplevet havens forandring, og de er alle utrolig glade for haven. Tænk at få lov at arbejde et sted, hvor der er så dejlig en have! De fortæller om at slappe af i haven og blive fyldt med glæde, lyst og begejstring over alt det man kan røre ved, dufte til eller putte i munden. Glæden er på egne vegne men i høj grad også på beboernes vegne. At se, hvordan høns, krydderurter, vand og ild bliver til sanseoplevelser for familierne. At se både børn og voksne bruge haven som tiltænkt at børnene kører på stierne, leger med vandet, balancerer på sten og at kvinderne slikker sol lige på det område som var tiltænkt dette, eller inviterer en gæst til snak i herregårdsgyngen.

20 Man bliver også stolt og får lyst til at vise haven frem til samarbejdspartnere eller kvindernes gæster. Der er udbredt positiv overraskelse over hønsene at det gir så meget ekstra glæde også hos medarbejdere som til en start var mindre begejstrede over en kommende hønsegård. Fra en medarbejder lyder spørgsmålet også, om der kan igangsættes flere aktiviteter i haven? Har haven beroligende virkning og kan vi bruge inspirationen fra haveterapi? Både beboere og medarbejdere betegner haven som afslappende. Vi har ikke mulighed for at måle virkningen eller effekten, men hvordan naturen og det grønne påvirker hjerne og nervesystem findes der efterhånden en del forskning om. Haveprojektet har åbnet vore øjne for at opsøge viden og artikler om emnet og vi er for nylig blevet opmærksomme på en helt ny amerikansk undersøgelse af Bratman m.fl. (2015) der påviser, at naturens terapeutiske effekt kan måles ved hjælp af hjernescanninger. Interessen for dette område sætter os i forbindelse med andre personer eller projekter, der udvikler sansehaver og natur- eller haveterapi. I projektperioden har vi således besøgt Veteranhaven i Slagelse, Nacadia i Hørsholm, temahaverne i Valbyparken og vi har selv haft besøg fra projekt Fakti i København. Vi har fået undervisning af Signe Wenneberg, der inspirerede os til bæredygtighed og til at få høns. Ved disse kontakter og ved nye kontakter vil vi fremover kunne udveksle erfaringer og hente inspiration til udviklingen af vores sansehave og vores tilbud. Sidegevinster og udfordringer: Når et projekt sættes i gang, kan man ikke vide, hvad det bringer med sig. Der kan være sidegevinster, som man ikke kunne forestille sig, og der kan være udfordringer, som man ikke havde set komme. Sidegevinster har der været rigeligt af: Hønsene, der giver så meget glæde positiv og enkel holdningsændring til kompost - vores grønne projektmedarbejder, der forkæler os med buketter og dekorationer, der med fodring og redekasser bringer fugleliv ind i haven og sørger for bløde skindtæpper at varme sig ved de grønne frivillige, der beriger krisecentret med deres virkelyst uventede donationer til projektet kontakten til vores landskabsarkitekt, der viste sig at være et fagligt fyrtårn og indvielsen, som blev foretaget af H.K.H. Kronprinsessen. Der er meget at glæde sig over. Udfordringer har der også været, men de synes små og kedelige. Det har været konkrete spørgsmål i anlægsfasen at grave ned og ramme fjernvarmeledningen at nå frem til at skrive parkeringsarealet ud af projektet. Fremtid: De kommende udfordringer vil være forankring af haveprojektet. Kan vi gøre projektstillingen permanent? Og hvis ikke, hvordan vil udeområderne så blive passet? Hvad vil den ny frivilliggruppe De grønne frivillige betyde for resten af organisationen? Kan de integreres? Hvordan med den bevidste brug af haven i behandlingsøjemed? Der er ønske om flere aktiviteter i haven. Kan vi finde balancen mellem væren i haven og aktiviteter i haven? Det vil være fremtidige udfordringer og fokusområder for Den Selvejende Institution Ringsted Krisecenter.