substans Nakken er brækket har kæmpet fem år for førtidspension TEMA side 4-8 Samlet opposition vil fjerne prisloft på uddannelse

Transkript

1 substans FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 02 // 2011 Sandheden om førtidspension Nakken er brækket har kæmpet fem år for førtidspension TEMA side 4-8 Samlet opposition vil fjerne prisloft på uddannelse SIDE Find ny inspiration i skønne Italien SIDE 24-28

2 p01_forside.indd 1 05/04/ oles // Lad os så få det valg! substans FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 02 // 2011 Sandheden om førtidspension nakken er brækket har kæmpet seks år for førtidspension TEMA side 4-8 Samlet opposition vil fjerne prisloft på uddannelse SIDE Karsten Klemmensen kæmper på femte år for at få tilkendt førtidspension, efter at han fik knust nakken. Horsens Kommune vil nu sende ham i arbejdsprøvning selv om kommunens Center for Job og Afklaring advarer om, at det vil belaste hans heldbred i skadelig grad. (Foto: Pia Rosager) Medlem af Indleveret til Postvæsenet den Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Kommunikationschef Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvars havende Ole Wehlast redaktionen@nnf.dk Hjemmeside Grafisk design Stibo Zone Repro og tryk Stibo Graphic A/S Oplag ISSN Telefon Fax/redaktion Fax/forbund Fax/a-kasse Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej Frederiksberg Inspirationsrejse til Italiens spisekammer SIDE Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel ISO som EMAS. Statsministeren havde en nytårsplan: Efterlønnen skulle afskaffes, så staten sparede en farlig masse milliarder. Og det skulle ske gennem et valg her i begyndelsen af Det blev som bekendt ikke til noget. De mange milliarders besparelse holdt ikke stik. Og det tegnede klart til, at vælgerne ville bruge stemmesedlen til at sætte Løkke og co. fra ministertaburetterne. Jeg vedkender mig med glæde, at Fødevareforbundet NNF har været og stadig er meget aktivt, når det gælder om at fortælle om konsekvenserne af den nuværende regerings politik. I et samarbejde med FOA og 3F har vi således taget kampen op mod den forringelse af vores medlemmers arbejds- og levevilkår, som en afskaffelse af efterlønnen ville medføre. Hvis denne fælles indsats har været med til at skaffe den forringelse af regeringspartiernes position i meningsmålingerne, som igen har afholdt statsministeren fra at udskrive valget indtil nu, så er jeg stolt af det! Selv om jeg i øvrigt længes efter det folketingsvalg, som jo skal komme engang i år. Angrebet på efterlønnen er blot et af adskillige eksempler på regeringens deprimerende forsøg på at skaffe økonomisk genopretning gennem en fantasiløs nedskæringspolitik. I dette nummer af Substans kan vi fortælle om tidligere mejeriarbejder Hardy Francker-Honoré, som ikke må få det AMU-kursus, der kan kvalificere ham til et job i plejesektoren. Kurset koster nemlig 828 kroner for meget pr. uge ifølge det udgiftsloft, som regeringen i sin spareiver har dikteret! Det er der ikke megen besparelse i. Her burde beskæftigelsesminister Inger Støjberg kæmpe for almindelige lønmodtageres ret til at uddanne sig ud af ledighed og til ny beskæftigelse! I stedet for på denne måde at gøre sig fortjent til betegnelsen anti-beskæftigelsesminister. Vi har også udsigt til snart at døje med uhyrlige konsekvenser af regeringens halvering af dagpengeperioden. Og VI er i den forbindelse bl.a. den fagbevægelse, som regeringen åbenlyst bekriger. Ikke blot gennem de forskellige angreb på medlemmernes rettigheder, når det gælder efterløn, efter- og videreuddannelse og dagpenge; men også ved den drastiske beskæring af det skattemæssige fradrag for faglige kontingenter. Den klamme skattefidus er gennemført i et klart forsøg på at stække de organisationer, der skal kæmpe for medlemmernes rettigheder. Organisationer som bl.a. Fødevareforbundet NNF, der nødvendigvis må sige klart fra over for den nuværende regerings linje i ikke mindst arbejdsmarkedspolitikken. Og som må vende sig imod en økonomisk politik, som sætter skattelettelser til de bedre stillede over den brede lønmodtagerskares mulighed for at sikre sig fodfæste på arbejdsmarkedet i den arbejdsduelige alder og en værdig afgang fra arbejdslivet, når det er tiltrængt. For vores skyld behøver Løkke Rasmussen ikke tøve med at udskrive valget! Med venlig hilsen Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF Jeg vedkender mig med glæde, at Fødevareforbundet NNF har været og stadig er meget aktivt, når det gælder om at fortælle om konsekvenserne af den nuværende regerings politik. 2 substans // 02 // 2011

3 gråt guld Folkepensionen er udskudt Side TEMA Nakket er brækket har kæmpet fem år for førtidspension side 4-8 Find ny inspiration i skønne Italien Side Slagterfaget kan føre til alt Side Systemet spænder ben for Hardy Samlet opposition vil fjerne prisloft på uddannelse Side øvrige sider 9 Mejerioverenskomst forhandlet på plads 10 Vi bombes tilbage til middelalderen 12 Udenlandske slagteriarbejdere er utrygge 13 Tusindvis af illegale arbejdere i Danmark 14 Ajour 21 Ajour 22 Medlem for 30 kr. om måneden! 23 Stort flertal bag ufed afgift 30 Det grå gulds ansøgninger ender i skraldespanden 31 Efterlønnere er god arbejdskraft 34 Nu smager Susanne igen på arbejdsglæden 38 Pas på, hvad du laver på dagpenge! 41 Rundt om 45 Et vanvittigt cykeleventyr 46 Krydsord 47 Fagligt talt: Vi skal have fokus på den lange bane år gammel fane substans // 02 //

4 TEMA // sandheden om førtidspension Et sygt samfund og det bliver værre Af Pia Rosager Klar dig selv for to timers løn om dagen det er et af de barske budskaber i regeringens planlagte reform af førtidspension og fleksjob. Navnet er så omsorgsfuldt:»forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed«. Men virkeligheden bag regeringens varme titel på sin påtænkte reform af førtidspension og fleksjob er anderledes kold og barsk. Flemming Sørensen, faglig sekretær i Fødevareforbundet NNF Horsens-Vejle, har nærlæst reformforslaget og regnet på konsekvenserne. Han tøver ikke med at kalde reformen for»socialderoute-reformen«. Reformen blev fremlagt i december Det forventes, at regeringen vil forsøge at få den gennemført inden sommerferien, hvis der ikke kommer et folketingsvalg på tværs. Klar dig for kr. Reformen, regeringen har i støbeskeen, betyder, at alle, der bare kan arbejde mellem to og to en halv time om dagen, må klare sig selv for den indtjening, dét giver uden mulighed for supplerende støtte eller fleksjob. Fleksjob skal fremover kun gives til de allersvageste dem, der kun kan præstere under 12 timers arbejde om ugen og i øvrigt under nogle væsentligt ringere betingelser end tidligere. Hvordan skal en akkordlønnet slagteriarbejder med en normalindtægt på kr. årligt klare sig for, hvad han kan tjene ved 12 timers arbejde om ugen? Det vil betyde en indtægtsnedgang til ca. en fjerdedel af hans tidligere løn hvis han er heldig. Men slagterierne har jo ikke bunker af 12-timers-job til nedslidte og til den vante løn. Sandheden er, at der er uhyre få 12-timers-job på arbejdsmarkedet. Og de giver ofte kun omkring 100 kr. i timen. Så står du pludselig og skal klare dig for en løn på kr. om ugen eller kr. om måneden. Og de, der slipper gennem det stadig mindre nåleøje og får bevilget fleksjob, vil ikke længere få løn for fuld tid. Kun for det antal timer, de kan klare på arbejdspladsen. Og så et vist tilskud til de timer, de ikke kan arbejde men højst op til dagpengesatsen. Fleksjobbere risikerer at skulle gå fra hus og hjem, når de fratages normallønnen og nu kun får normal løn for tolv timer. Der er heller ikke længere det store incitament til et fleksjob, vurderer Flemming Sørensen. Vi tager efterlønnen klar dig selv Reformen risikerer at få stor betydning for de nedslidte, som regeringen samtidig vil fratage efterlønnen. Regeringen bruger utallige annoncekroner på at fortælle danskerne, at en afskaffelse af efterlønnen ikke vil ramme de nedslidte og dem, der ikke længere kan arbejde. De vil få let adgang til førtidspension. Men allerede i dag er det uhyre svært at få tildelt førtidspension. Det viser historien om Karsten Klemmensen på de følgende sider. Og regeringen kræver nu, at kommunerne undersøger borgernes arbejdsevne endnu mere nidkært. Mange nedslidte vil komme til at stå med hatten i hånden. Og opdage, at regeringen har vekslet deres opsparede ret til efterløn til retten til at klare sig selv for kr. om måneden eller kontanthjælp. Regeringen afsætter nemlig ikke penge til ekstra tildelinger af førtidspension. Tværtimod regner regeringen med at spare 1 milliard i 2015, to milliarder i 2020 og tre milliarder på lang sigt med den nye reform. Det er desværre helt tydeligt, hvad denne regering står for. Hvis du kan arbejde 100 procent, er du en fantastisk samfundsborger. Hvis ikke, så er vi ligeglade med dig du må klare dig selv. Hvis du søger om offentlig hjælp, betragtes du som en, der bare er ude på at nasse. Den nuværende regering står for en fuldstændig forfejlet politik, der alene hylder dem, der kan, og er fuldstændig ligeglad med dem, der helt eller delvist har det svært, siger Flemming Sørensen. Sandheden er, at der er uhyre få 12-timers-job på arbejdsmarkedet. Og de giver ofte kun omkring 100 kr. i timen. Så står du pludselig og skal klare dig for en løn på kr. om ugen - eller kr. om måneden. Flemming Sørensen 4 substans // 02 // 2011

5 side»fyrtårnet«anno 2011 nu MEd tung kommunal discounthund! Illustration: Gitte Skov Kommunerne gør, hvad de kan for at undgå at betale førtidspension. substans // 02 //

6 TEMA // sandheden om førtidspension Nakken er brækket har kæmpet fem år for førtidspension Af Pia Rosager 6 Karsten Klemmensen kæmper på femte år for at få tilkendt førtidspension, efter at han fik knust nakken. Horsens Kommune vil nu sende ham i arbejdsprøvning også selv om kommunens Center for Job og Afklaring allerede har slået fast, at det vil belaste Karstens heldbred i skadelig grad.»sandheden om førtidspension«er, at regeringen lover førtidspension, men holder kommunerne i så stram økonomisk snor, at de gør alt for at undgå at betale, oplever Karsten Klemmensen. substans // 02 // 2011 Det lød, som om poser chips blev knust inde i mit hoved, fortæller 49-årige Karsten Klemmensen om den dag, der brat satte en stopper for livet, som han kendte det. Det er den 16. august 2006, og familien holder 14-års-fødselsdag for Karstens søn Michael. Familien leger og hygger sig med at hoppe i trampolin i haven. Da det er Karstens tur til at lave en saltomortale, går det frygtelig galt. Mens han hænger i luften, kommer datteren Mette ud i haven for at fortælle, at kaffen er serveret. Hold nu en pause, far, griner hun kaffen er klar. Karsten reagerer lige akkurat så meget, at han ikke når helt rundt i saltomortalen, men lander direkte på hovedet. Da er det, han hører dét, der lyder som knuste chipsposer inde i hovedet. Karsten kan ikke bevæge hovedet, og smerterne er voldsomme. Børnene får ham forsigtigt over i en havestol og trækker en haveparasol hen for at skærme ham for regnen, der begynder at falde, mens de venter på ambulancen. Du har fået livet igen Ambulancen kører ham til Horsens Sygehus. Her hverken kan eller tør lægerne gøre noget. Så Karsten overflyttes til specialister på Århus Kommunehospital. Her konstaterer man, at Karstens bruskskive mellem fjerde og femte nakkehvirvel er knust. Overlægen fortæller mig, at det er alvorligt. Noget, de ser yderst sjældent. Kun 13 danskere har været gennem den operation, de skal udføre, og forbereder mig på, at der er 70 procents risiko for, at jeg kan blive lam fra halsen og ned. Kun 7-8

7 procent får deres fulde førlighed igen, siger Karsten Klemmensen. Så det er med stor lettelse og taknemmelighed, Karsten vågner efter operationen. Da jeg opdager, at jeg kan bevæge hænder og fødder, tænkte jeg: Jeg har fået mit liv tilbage fortæller Karsten, der på trods af den vellykkede operation har været på stærkt smertestillende medicin lige siden. Da jeg er til kontrol hos overlægen tre måneder senere, spørger overlægen:»nu har du vel fået din pension? Det undrer ham, at jeg ikke har. Han siger, at jeg er den eneste, han kender til med den skade, der ikke har fået tilkendt førtidspension. Karsten bliver grundigt informeret om, at der er sat en cylinder ind mellem halshvirvlerne, som er skruet fast i en plade med fire små skruer. Han bliver advaret om at være forsigtig. Operationen vil ikke kunne gøres om eller repareres, hvis nakken belastes, så det går galt. Samtidig er Karstens ribben begyndt at springe ud ved fysisk belastning, så det tydeligt stikker ud og må skubbes på plads igen. Overlægen siger farvel til mig med ordene: Du har fået livet igen, men det skal leves forsigtigt Fanget i kafkask net Der er gået næsten fem år siden operationen og Karstens ansøgning om førtidspension hos Horsens Kommune. Imens han venter, er han henvist til kontanthjælp. Den stramme økonomi har betydet, at han har mistet sin lejlighed. Nu bor han på skift på lånte brikse og værelser hos sin mor og andre familiemedlemmer. Det er også de forhold, han må byde sine tre børn, når de er på samvær og besøg. Han fortæller, at kommunens sagsbehandler i meget lang tid slet ikke forholder sig til den knuste nakke, på trods af at han har både nakkekrave og forbindinger på under mødet med hende, hvor han anmoder om førtidspension. Hun forholder sig udelukkende til en toksisk olieeksem, Karsten udviklede i 1990 under sit daværende job, og til hans alkoholforbrug. Substans har haft indsigt i sagens mange akter Her fremgår det, at der er skrevet side efter side om Karstens eksem,»besværlige psyke«, alkoholforbrug, posttraumatiske stresssyndrom og det mavesår, Karsten nu har fået oveni. Den brækkede nakke står der meget lidt om. Og når der gør, skriver kommunens sagsbehandlere og lægekonsulent ofte»nakkeskred«i stedet for brud. Det vil sige, at bruddet meget let kan forveksles med en»simpel«piskesmældsskade. Horsens Kommune vil ikke udtale sig om den konkrete sag til Substans. Men afdelingsleder på Jobcenter Horsens, Birgitte Salling, siger: For at få førtidspension skal det være lægefagligt afklaret, at situationen er stationær, og at der ikke er yderligere behandlingsmuligheder. Hvis arbejdsprøvning skal undgås, så er reglerne så stramme, at der skal stå, at det vil være umiddelbart formålsløst, eller der skal være en læge, der siger, at arbejdsprøvning vil være uforsvarligt og have forværrende effekt. Alligevel har Horsens Kommune på intet tidspunkt ladet lægefaglige specialister undersøge Karsten for at fastslå, om det er forsvarligt at sende ham i arbejdsprøvning. Med ryggen mod muren Kommunens eget Center for Job og Afklaring er ikke i tvivl. Her var Karsten til afklaring i Centeret vurderer, at de ikke tør tage ansvar for yderligere arbejdsprøvning. De kan ikke tage de nødvendig skånehensyn og mener, at arbejdsprøvning vil belaste Karstens helbred i skadelig grad. De skriver endvidere, at Karstens»funktionsevne er alvorligt nedsat«, og at det også»vil være tilfældet i andre arbejdsmarkedsrettede sammenhænge herunder også en egentlig erhvervsafklaring, og der kan ikke umiddelbart peges på forhold eller skånehensyn, der kan afhjælpe barriererne«. I deres observationer af Karsten har de noteret, at han viser tydelige tegn på ubehag og smerteøgning, hvis han har siddet i samme stilling i mere end 15 minutter. Han er bevægelseshæmmet og drejer hele kroppen i stedet for hovedet. Og at Karsten på grund af smerter er forhindret i at sove om natten. Derfor har han store problemer med at holde sig vågen. De skriver yderligere, at Karsten af frygt for yderligere invalidering har brugt en time og et kvarter på at gå ud på centeret, når det er glat. Og at han af frygt for at blive skubbet af andre altid placerer sig med ryggen mod muren. substans // 02 //

8 TEMA // sandheden om førtidspension Det er en klud i ansigtet at se Lars Løkke Rasmussen garantere, at efterlønnens afskaffelse ikke får betydning for nedslidte og folk, der ikke kan arbejde længere, fordi vi så bare får førtidspension, siger Karsten Klemmensen og henviser blandt andet til regeringens store reklamekampagne her (annonce i Familie Journalen). Ingen behandlingsmuligheder Også konklusionerne fra den overlæge, kommunen selv har bedt udrede Karsten, lyder:» da han med fuld sikkerhed ikke er tilgængelig for hverken lægeligt eller psykologisk ledet behandling, vil mit afsluttende udsagn være, at jeg vil betragte hans funktionshæmning som et varigt og for enhver form for behandling utilgængeligt fænomen«. Men vurderingerne fra Center for Job og Afklaring og overlægen er ifølge Birgitte Salling ikke tilstrækkeligt. Det er en beskrivelse og ikke en beslutning, siger hun og ønsker ikke at gå nærmere ind i, hvorfor kommunen så ikke har sendt Karsten til lægefaglig vurdering af, om det er forsvarligt at sende ham i arbejdprøvning. Hun ønsker heller ikke at svare på, om kommunen dermed føler sig så sikker i sin sag, at man er klar til at tage en eventuel erstatningssag, hvis det går galt, og Karsten bliver lam under arbejdsprøvningen. Flemming Sørensen, faglig sekretær i Fødevareforbundet NNF Horsens-Vejle, forstår ikke, at kommunen overhovedet tør sende Karsten i arbejdsprøvning på den baggrund. Uden lægelig dækning for at det er forsvarligt, står kommunen med risikoen for et kæmpe erstatningsansvar, hvis det går galt siger Flemming Sørensen. Han hæfter sig også ved, at både overlæge og kommunens Center for Job og Afklaring har formuleret det formålsløse i yderligere arbejdsprøvning. Men den paragraf bruger kommunerne næsten aldrig. Kommunerne lader lægekonsulenterne gøre det beskidte arbejde med at trække sagen i langdrag. Lægekonsulenterne bliver brugt til at give alvorligt syge mennesker afslag uden nogensinde at have set dem siger Flemming Sørensen. Når der er gået 52 uger, ryger den syge over i kontanthjælpssystemet, hvor han kan rådne op. For hvis der er en ægtefælle, bliver det pludselig helt gratis for kommunen. Så har man slet intet incitament til at bevilge varig forsørgelse på førtidspension. Horsens Kommunes lægekonsulent, Erik Overgård, skriver da også, at der ikke er noget til hinder for at sende Karsten i arbejdsprøvning. Det gør han, på trods af at han hverken er specialist eller har undersøgt Karsten. Og på trods af at han og kommunens sagsbehandler stadig ikke kan blive enige om, hvorvidt han overhovedet har fået den nødvendige dokumentation. Det fremgår af sagens akter og brevveksling så sent som i februar i år. Karsten har forsøgt at få Horsens borgmester og formand for Kommunernes Landsforening, Jan Trøjborg (S), i tale. Efter fem år og ni forgæves henvendelser til borgmesteren venter han stadig på svar om den førtidspension, han måske aldrig får. Ventetid Årelang ventetid på førtidspension Kommunens jobcenterchef, Kurt Nygaard, vil ikke udtale sig om Karsten Klemmensens konkrete sag, men svarer følgende om sagsbehandlingstiden i kommunen: Hvad er kommunens øvre grænse for, hvor lang sagsbehandlingstiden må være? Der er ingen øvre grænse. Om det skal tage fire, fem eller seks år, kan jeg ikke svare på. Er fem år normalt, og synes du, det er rimeligt, at en borger venter på en afgørelse om førtidspension så længe? Nej, det er ikke normalt. Hvor mange gange synes du, det er rimeligt at sende den samme person i forskellige afklaringsforløb og arbejdsprøvninger? Indtil vi har afklaret, om alle muligheder er udtømt. Det siger loven jo. 8 substans // 02 // 2011

9 Mejerioverenskomst forhandlet på plads Fem forhandlingsrunder skulle der til, før forhandlerne fra Fødevareforbundet NNF, 3F, Danske Mejeristers Fagforening (DMF) og Mejeribrugets Arbejdsgiverforening kunne sætte deres underskrifter på et overenskomstresultat. Såfremt medlemmerne stemmer»ja«, kan de se frem til en behersket lønfremgang, flere penge til uddannelse, højere pension, fratrædelsesgodtgørelse, bedre forhold for elever og nogle ændrede forhold for chaufførerne. Overenskomstforhandlinger er sjældent lette, og forårets forhandlinger om en ny overenskomst for de ansatte på mejerier har ikke været nogen undtagelse. Fem gange satte forhandlerne fra Fødevareforbundet NNF, 3F og Danske Mejeristers Fagforening (DMF) sig over for Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, før de endelig nåede frem til et resultat, begge parter kan leve med. Overenskomstresultatet blev fremlagt for tillidsrepræsentanterne fredag d. 25. marts, og medlemmerne i de tre forbund kan nu afgive deres stemme frem til d. 8. april. D. 11. april offentliggøres resultatet af afstemningen, og hvis et flertal af medlemmerne stemmer»ja«til resultatet, vil den nye overenskomst gælde fra d. 1. april 2011 til d. 31. marts OK 2011 Flere penge Timeløn stiger med: 1,60 kr. pr. 1. april ,25 kr. pr. 1. april 2012 Genesatser (gælder også for elever) stiger med: 1,5 % pr. 1. april ,0 % pr. 1. april 2012 Pensionen stiger til 12,99 % pr. 1. juli 2011 OK 2011 Elever Timeløn stiger med: 2,0 % pr. 1. april ,5 % pr. 1. april 2012 Anbefaler et»ja«både de tre forhandlere, forbundenes forhandlingsudvalg og kompetente forsamlinger anbefaler medlemmerne at stemme ja. Det samme gør arbejdsgiverne. Til højre kan du læse lidt af det, der indgår i den nye mejerioverenskomst. den nye overenskomst indeholder bl.a. OK 2011 Flere penge til fondene Overenskomstfonden forhøjes med 10 øre over to år. Mejeribrugets uddannelsesfond forhøjes med 780 kr. over to år. OK 2011 Fratrædelsesgodtgørelse Hvis en medarbejder opsiges uden egen skyld, skal arbejdsgiveren betale en særlig fratrædelsesgodtgørelse på kroner efter tre års ansættelses, kroner efter seks års ansættelse og kroner, hvis ancienniteten overstiger otte år. OK 2011 Elever Elever, der ikke allerede er omfattet af den arbejdsgiverbetalte pensions og forsikringsordning, bliver fra 1. juli omfattet af en særlig forsikringspakke hos PensionDanmark. OK 2011 Bedre forhold for arbejdsmiljørepræsentanter Arbejdsmiljørepræsentanter får samme beskyttelse, efter at de er ophørt med at fungere som arbejdsmiljørepræsentanter, som den beskyttelse, tillidsrepræsentanter har i dag. Samtidig får de fri mobiltelefon (ikke til privat brug) og adgang til internet-, it-, kontor og mødefaciliteter. OK 2011 Chaufførområdet På chaufførområdet udgår en række tillæg. For chauffører ansat før 1. april 2011 ydes i stedet et personligt stedbestemt tillæg. Overarbejde opgøres over en periode på 8 uger. På Fødevareforbundet NNFs hjemmeside kan du under OK 2011 finde OK-avis nr. 2, og her kan du læse meget mere om indholdet i overenskomstresultatet. Af Emilia Maria van Gilse substans // 02 //

10 Vi bombes tilbage til middelalderen Af Claus Gjedsig // Foto: Jens Bach Ole Hedegaard har fået sin sag for som tillidsmand på Jutland Meat i Struer. Ledelsen har kun tillid til sig selv, siger han. Havde jeg vidst, hvad jeg gik ind til, havde jeg tænkt mig om en ekstra gang. Det går kun én vej, og det er op ad bakke Ole Hedegaard er tillidsmand på Jutland Meat i Struer, men hans arbejde er ofte som at slå i en dyne. Ledelsen har kun tillid til sig selv. Ikke til medarbejderne eller mig som tillidsmand. Det er voldsomt frustrerende, siger Ole Hedegaard, der blev valgt til tillidsmand, kort efter han blev ansat på Jutland Meat. Han har været 35 år i slagteribranchen og har tidligere været tillidsmand på det daværende Vestjyske Slagterier i Struer og Danish Crowns svineslagteri i Holstebro. Da Vestjyske Slagterier lukkede, fik jeg arbejde på natholdet på Danish Crown, hvor jeg var i fire år. Men natarbejde kunne ikke rigtig forliges med mit privatliv. Derfor fik jeg arbejde på Jutland Meat og havde besluttet, at det var slut med at være tillidsmand. Kunne ikke sige nej Men, siger Ole Hedegaard, da jeg blev opfordret af kollegerne, kunne jeg ikke rigtig sige nej. Det måtte være spændende at være med til at bygge en masse op omkring et nystartet slagteri. Det er den beslutning, jeg nu nogle gange fortryder. Det er simpelthen for surt og frustrerende. Ole Hedegaard siger, at Jutland Meat f.eks. hverken havde et samarbejdsudvalg eller sikkerhedsudvalg. Disse udvalg er nu stablet på benene, men fungerer ikke. For selv om det er et lovkrav, at sikkerhedsudvalget skal samles flere gange om året, så bliver møderne aflyst. Der er simpelthen ikke styr på det organisatoriske. Det kører meget amatørmæssigt. Vi har eksempelvis ikke en daglig dialog med ledelsen om, i hvilken retning slagteriet skal køre, og hvad den overordnede målsætning er. Medarbejderne inddrages overhovedet ikke. Ordrerne kommet blot fra oven og skal følges. Den skyldige Ole Hedegaard giver ejeren af Jutland Meat, hollænderen Frants Stortelder, skylden for det dårlige samarbejde. Han forsøger at indføre hollandske og tyske normer på Jutland Meat. På tyske og hollandske slagterier har de ansatte intet at skulle have sagt overhovedet. De danske forhold bliver undertrykt. Det er nærmest, som om vi bliver bombet tilbage til middelalderen. Ole Hedegaard er blevet fyret to gange, bl.a. fordi Frants Stortelder beskyldte ham for at blande sig i ledelsesretten. Men fyringerne blev ikke effektueret, bl.a. fordi kollegerne truede med at strejke. Og så opdagede Frants Stortelder, at det kunne blive en meget dyr omgang at fyre en tillidsmand uden gyldig grund, siger Ole Hedegaard. Frants Stortelder er ikke vant til at blive sagt imod, og kommer jeg eller en af kollegerne med forslag til forbedringer, så bliver det anset som utidig indblanding i ledelsesretten. Det dræber alt initiativ, siger han. Gode kolleger Der er omkring 210 ansatte på Jutland Meat. Det er rumænere, polakker, tyskere, burmesere og danskere. Mellem 40 og 45 procent af slagteriarbejderne er danske. De udenlandske slagteriarbejdere er virkelig gode kolleger og kan deres håndværk. Mange af dem har arbejdet på slagterier i deres hjemlande og har den opfattelse, at sådan foregår det også i Danmark. De har lidt svært ved at forstå, at de ikke bliver fyret, hvis de ikke kan deltage i overarbejde. Derfor er et af mine største problemer i øjeblikket at få overbevist disse kolleger om, at jeg er der for at hjælpe og støtte dem. Og det er en meget sej kamp, siger Ole Hedegaard. 10 substans // 02 // 2011

11 Det er simpelthen for surt og frustrerende, siger tillidsmand Ole Hedegaard fra Jutland Meat i Struer. substans // 02 //

12 Udenlandske slagteriarbejdere er utrygge Af Claus Gjedsig Louise Møller Pedersen forsker i, hvordan arbejdere specielt fra Østeuropa har det i Danmark. Hun har fået mange overraskende svar. En slagteriarbejder så for eksempel først sin nyfødte søn efter tre måneder, fordi han ikke turde spørge om fri. Louise Møller Pedersen er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på et pilotprojekt om østeuropæiske arbejdsmigranters arbejdsforhold i Danmark. Hun har blandt andet interviewet slagteriarbejdere fra Østeuropa, der i dag arbejder på et dansk slagteri. Disse slagteriarbejdere er lovet hundrede procent anonymitet, fordi de er bange for konsekvenserne af, hvad de fortæller. Jeg er overrasket over mange af de svar, jeg har fået, siger forsker Louise Møller Pedersen. Da jeg skulle udspørge dem, havde 12 lovet at komme. De otte blev væk. Dagen før havde de sagt til deres tillidsmand, at de ville komme. Jeg tror, de var skræmte og meget utrygge. Den samme opfattelse har tillidsmanden, der mener, at de blev væk på grund af frygt for konsekvenserne. De har en lav tillid og frygt for at miste deres arbejde. Intet netværk Desuden er det mit indtryk, at mange migranter kun har meget begrænset kendskab til det danske samfund og har en helt anden kulturel baggrund og i øvrigt ikke noget netværk til at beskytte sig. Derfor er de langt mere nervøse, end vi andre ville være i samme situation. I denne fase har jeg været meget glad for mit samarbejde med Fødevareforbundet NNF, fortæller forskeren Louise Møller Pedersen, der er cand.scient.adm. og ph.d.-studerende. Hun har udgangspunkt fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning. Louise Møller Pedersen har koncentreret sig om slagteri, industri, landbrug og bygge og anlæg, fordi østeuropæiske arbejdere ofte arbejder inden for disse brancher. Endvidere er der også en højere hyppighed af arbejdsskader inden for disse brancher. Begrænset viden I efteråret 2010 var der omkring registrerede østeuropæiske arbejdere i Danmark. De kommer primært til Danmark på grund af den store lønforskel, der eksisterer mellem Danmark og deres hjemland. Eksempelvis kan polakker, bl.a. inden for slagteribranchen, tjene fire til fem gange mere, end de kan i deres hjemland. Louise Møller Pedersen siger, at arbejdsmigranterne har begrænset viden omkring danske arbejdsforhold, bl.a. overenskomst og fagforening. Deres sprogkundskaber er generelt dårlige, og det besværliggør deres kendskab til det danske arbejdssystem og deres arbejdsmæssige rettigheder, f.eks. ved afskedigelse, for lav løn eller ved manglende udbetaling af overarbejdstimer. Sprogbarrierer gør, at de forsøger at udmærke sig på andre områder for ikke at miste deres job. Det kan bl.a. udmønte sig i en højere risikovillighed og større villighed til at tage overarbejde uden at klage. Vil tjene penge Men, siger hun, de udenlandske arbejdere er netop i Danmark for at tjene penge og har således ikke noget imod overarbejde. Louise Møller Pedersen fik mange uventede svar. Der var f.eks. slagteriarbejderen, der først så sin nyfødte søn efter tre måneder, fordi han ikke turde spørge om fri. Et andet overraskende eksempel var en ansat, 12 substans // 02 // 2011

13 som blev spurgt, om han kendte til arbejdsulykker på virksomheden, og sagde, at det gjorde han ikke. Her kunne SUrepræsentanten imidlertid fortælle, at han havde stået ved siden af en kollega, som en måned tidligere havde været udsat for en ulykke. De fortier altså sådanne historier af frygt. Et tredje eksempel er, at de helt tydeligt ikke er opmærksomme på deres ret til at få overarbejde varslet i tilstrækkelig tid og heller ikke kræver denne ret. De synes at være indforstået med, at»man da stiller op, når firmaet har brug for det«. Her skal vi dog huske deres store økonomiske incitament for arbejdet. Louise Møller Pedersen har sat fokus på tre ting: De udenlandske arbejderes arbejdsvilkår og arbejdsmentalitet, deres holdning til sikkerhed og deres forhold til ledelsen og deres arbejdskolleger. Ud fra mine interviews ses en tendens til, at arbejdet kan have indflydelse på deres nedslidning og potentielle risiko for arbejdsulykker. De vil gerne vise gode arbejdsevner, da de for alt i verden ikke vil miste deres arbejde. Derfor finder de sig i et højt arbejdstempo, de klager ikke over deres arbejdsvilkår og er mere føjelige end deres danske kolleger, som Louise Møller Pedersen udtrykker det. Er bange Det kan have mange årsager. En forklaring er, at disse arbejdere ofte ikke er fastansatte og bange for at miste deres arbejde. En anden forklaring er, at de i højere grad end deres danske kolleger er autoritetstro over for deres ledere. De er mere konfliktsky og siger ikke ledelsen imod. Et tredje element kan være, at arbejderne er vant til dårligere arbejdsvilkår. Det er Louise Møller Pedersens plan, at dette pilotprojekt skal danne grobund for videre forskning om østeuropæiske arbejderes arbejdsvilkår og potentielle arbejdsskader i Men sådan et projekt koster en del penge. Derfor skal jeg gennem Arbejdsmedicinsk Klinik nu til at søge bl.a. fagforeninger, fonde og lignende om penge. Med de oplysninger, der er kommet frem i dette pilotprojekt, mener jeg, at der er behov for et større forskningsprojekt, siger Louise Møller Pedersen. Tusindvis af illegale arbejdere i Danmark Forsker skønner, at over østeuropæere arbejder illegalt i Danmark. Inden for de sidste seks år er EU blevet udvidet med 12 nye medlemsstater, som primært er fra den østlige og centrale del af Europa. Det betyder, at EU-borgerne kan bevæge sig frit rundt i Europa f.eks. for at arbejde. I efteråret 2010 var der omkring registrerede østeuropæiske arbejdere i Danmark. Men hertil kommer mange tusinde, som arbejder illegalt. Der er på nuværende tidspunkt en mangelfuld dokumentation vedrørende antallet af illegale arbejdere fra Østeuropa. Men der kan være tale om op til lige så mange illegale som legale, siger forsker Louise Møller Pedersen, der er ph.d.- studerende med udgangspunkt fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning. Her er hun ved at lægge sidste hånd på et pilotprojekt om østeuropæiske arbejdere i Danmark. Svært at dokumentere Når der ikke kan sættes præcise tal på, hvor mange der arbejder i Danmark illegalt, skyldes det, at det er utroligt svært at dokumentere det. Center for Migrationsstudier i Danmark har forsøgt ihærdigt, men opgav at angive et konkret tal i sine publikationer, da der i høj grad ville være tale om et skøn. Mit udsagn omkring, at der formentlig er lige så mange illegale såkaldte arbejdsmigranter som legale, bygger på et skøn, som BAT-Kartellet har foretaget (Bygge-, Anlægs- og Trækartellet), siger Louise Møller Pedersen. Forskningscentret FAOS under Københavns Universitet har udarbejdet en rapport vedrørende polske arbejderes arbejdsforhold i Danmark. Af den fremgår det, at 15 til 20 procent af de 500 polakker, de talte med, opholder sig illegalt i landet. Skifter status Imidlertid kan man forestille sig, at personer, der opholder sig illegalt, vil være mindre tilbøjelige til at deltage i sådanne undersøgelser end personer, der opholder sig legalt i Danmark. Endelig er det en pointe i Center for Migrationsstudiers bog»irregular Migration«, at de polske arbejdere hele tiden skifter status. Det vil sige, at de kommer til Danmark i den tro, at de har et legalt arbejde, men opdager, at det er illegalt. Eller de mister det illegale arbejde og får et legalt. Man konkluderer, at det er et særdeles broget område, og der er forskellige regler for europæere og personer uden for EU. Af Claus Gjedsig substans // 02 //