Referat fra 5. MC9-koordineringsmøde

Transkript

1 Referat fra 5. MC9-koordineringsmøde Dato: Vor ref.: IBS Dato: Torsdag den 5. marts 2015 Sted: MedCom Deltagere: Maja Skov Paulsen, DAK-E (fra pkt. 6) Berit Lassen, DAK-E (fra pkt. 6) Matthias Harder, DAK-E (fra pkt. 6) Janus Laust Thomsen, DAK-E (fra pkt. 6) Lone Kaalund Thiel, Region Nordjylland (fra pkt. 4) Helle Hesthaven, Region Nordjylland (fra pkt. 5) Thomas Koldkur Bitsch, Region Midtjylland Gitte Sønderby Jensen, Region Syddanmark Morten Lyhne Thuesen, Region Syddanmark Conni Christiansen, Region Hovedstaden Karin Nielsen, Region Hovedstaden Henriette Jacobsen, Odense Kommune Jette Gudmundsen, Faxe Kommune Malte Harbou Thyssen, Danske Regioner Poul Erik Kristensen, KL Jens Rastrup Andersen, sundhed.dk Finn Roth Hansen, RH, Datakonsulentrepræsentant Jens Parker, PLO Niels Ulrich Holm, PLO Ole Sprøgel, HighJump, VANS-repræsentant Anne Mette Oudrup, Avaleo, EOJ-repræsentant Jacob Boye Hansen, CareCom, EPJ-repræsentant Jørgen Granborg, A-Data, PL-forumrepræsentant Erik Jacobsen, MultiMed, Landsdækkende databaserepr. Jens Rahbek Nørgaard, MedCom Lars Hulbæk, MedCom Dorthe Skou Lassen, MedCom Tove Lehrmann, MedCom Ib Johansen, MedCom (fra pkt. 4) Jeanette Jensen, MedCom Fraværende: Karen von Påhlman, Region Nordjylland Svend Holm Henriksen, Region Syddanmark Michael Bjørn Kraft, Region Sjælland Anna Chacon, Region Hovedstaden Annette Lyneborg Nielsen, Region Hovedstaden

2 Peter Breum, Aalborg Kommune Poul Martin Christensen, Aarhus Kommune Merete Halkjær, Københavns Kommune Nicholas Christoffersen, NSI Heidi Hougaard Madsen, Avaleo, EOJ-repr. Jan Petersen, MedCom Referat: 1. Velkomst og præsentation Lars Hulbæk bød velkommen til mødet. 2. Referat fra sidst Godkendt. 3. Meddelelser Sundhed.dk v. Jens Rastrup: Sundhed.dk har gennemgået forvaltningsrevision fra Rigsrevisionen, med flot resultat til følge. Arbejder p.t. med skaleringsprogram, der skal muliggøre plug ins fra eksterne leverandører, der således kan udvikle på sundhed.dk s platform. Endelig arbejdes med ny strategi for sundhed.dk, der skal række frem mod Status telemedicinsk sårvurdering v. Dorthe Skou Lassen: Projektet slutter d. 31. august 2015, og afsluttende aktiviteter så som målopfølgning, baselining, evaluering samt sidste udviklingsaktiviteter i sårjournalen iværksættes. Endvidere er der behov for en indsats for at sikre den ønskede udbredelse. Ekstern evaluator er valgt efter udbudsrunde. Det blev CIMT, som vandt opgaven ( ). CIMT har udviklet MAST-modellen som telemedicinsk monitoreringsværktøj. Aktuelt bearbejdes de data, som er samlet til baselining. Tallene skal bruges til at vurdere, om der skal foretages en revurdering af den nationale business case ud over den revision, som blev gennemført i år Baseline-data samles ind fra 10 baseline-kommuner, LPR og den fælles sårjournal. KORA, KvaliCare og EPIKON indsamler og bearbejder baseline-data. MedCom monitorerer projektet ud fra 3 hovedmål, som omfatter antallet af kommuner, som anvender telemedicinsk sårvurdering i det tværsektorielle samarbejde omkring diabetiske fodsår og venøse bensår samt antallet af inkluderede sår. Knap 40 % af kommunerne anvender telemedicinsk sårvurdering til venøse og diabetiske sår. Ved projektets afslutning er målet 80 %. Antallet af inkluderede sår monitoreres i forhold til indbyggertal op mod det forventede antal sår, der monitoreres med en gradvis indfasning per måned. Status for januar måned er på overordnet niveau god, men regioner og kommuner skal være opmærksomme på stigende måltal. Region Sjælland har været gennem en lang opstartsproces og kommer først i gang i maj måned Det har været ønsket at reducere antallet af dobbelte registreringer og parallelle registreringer, da sårjournalen i dag er et stand alone-system. Flere af de registreringer, som foretages på sår, skal optræde i sårjournalen for at understøtte det tværsektorielle samarbejde, samt i EPJ/EOJ for at understøtte rapporteringer til LPR, kvalitetsdatabaser og indberetning til Danmarks Statistik. Der er indført CPR-opslag tidligt i projektet, men knapløsning mellem sårjournalen og EPJ/EOJ har været i løsningsproces siden efteråret Dette skyldes, at man ønsker at koordinere til øvrige nationale tiltag. Det er besluttet, at der indenfor projektperioden etableres en fødereret brugeradgang til sårjournalen (Dansk Telemedicin) samt etablering af national Identity Provider (NSI), således at de nationale dele for understøttelse af fødereret tilgang er på plads. Sideløbende med dette er det ønsket at pilotteste løsningen i samarbejde med en lægesystemleverandør (A-data), en region og gerne en kommune. På sigt skal der ske en kobling til henholdsvis regionernes føderative løsning, som etableres i forbindelse med den præhospitale ambulancejournal samt KOMBIT s føderative løsning 2

3 for kommunerne. Flere kommuner anvender i dag fødererede løsninger op mod andre nationale services (f.eks. miljøområdet). KL, Odense Kommune, NSI og MedCom holder dialogmøde omkring den foreslåede løsning i projektet d. 19. marts Kommentarer: Finn Roth Hansen: Er der tanker om etablering af en generisk shared care-platform? Dorthe: Arbejdet vedrører en fødereret brugerstyringsløsning, ikke en generisk shared care-platform. Status på ny standard for genoptræningsplan v. Dorthe Skou Lassen Der arbejdes fortsat ud fra den forcerede tidsplan på trods af, at både dagens mødedeltagere, deltagerne i implementeringsgruppen og MedComs styregruppe har adskillige kritiske bemærkninger til tidsplanen. MedCom bringer alle bemærkninger til tidsplanen videre til den nationale koordinationsgruppe for projektet. KL, Danske Regioner, SST, SUM og MedCom er repræsenteret i koordinationsgruppen. I implementeringsgruppen er der specielt stor bekymring for kvaliteten af den løsning, som udvikles i hvert it-system, når udvikling sker så forceret. SST har udarbejdet det sundhedsfaglige indhold til G-GOP på baggrund af bekendtgørelse med tilhørende vejledning. Indholdet blev kommenteret af implementeringsgruppen samt af KL og Danske Regioner i henhold til den aftale, som parterne har indgået med SUM. Efterfølgende har koordinationsgruppen endeligt fastlagt og godkendt overskrifter, felter og brugen af mandatory. I det kommende arbejde vil hjælpetekster og ny version af MedComs guide blive udarbejdet. Samtidig arbejder implementeringsgruppen med at få beskrevet krav til funktionalitet og arbejdsgangsunderstøttelse forud for fællesmøde med it-leverandørerne d. 8. april MedCom har sat teknisk dokumentation på standby i februar måned, da det sundhedsfaglige indhold mod forventning ikke var endeligt fastlagt. I løbet af de kommende uger udarbejdes skema, htmlvisning, testadgang samt samlet dokumentation på standarden. Regioner, kommuner og itleverandører efterspørger kraftigt MedComs materiale for at kunne foretage konkret planlægning for udvikling og omkostninger. SST har i løbet af februar måned ønsket at skærpe kravene til korrekt formidling af journaldata ved helt at udelade brugen af copy & paste og anvende vedhæftede filer til formidling af journalnotater som operationsbeskrivelser og speciallægenotater og lignende dokumentation. MedComs styregruppe har oplyst, at G-GOP ikke kan løfte afskaffelse af brugen af copy & paste, men at løsning for enten afskaffelse eller mere juridisk korrekt brug af copy & paste skal løses i større kontekst. MedComs styregruppe oplyser således, at det er nødvendigt at have en overgangsperiode, hvor manuel copy & paste kan anvendes. Der skal fortsat ifølge bekendtgørelsen sendes kopi af GOP til praktiserende læge. Dette er tidligere løst ved at konvertere DGOP til korrespondanceformat. Denne løsning er ikke anvendelig for G- GOP, da der ikke er begrænsning på feltstørrelser, og specielt genoptræningsplaner for rehabilitering på specialiseret niveau forventes at blive mere omfattende. Der skal findes en løsning for kopi til egen læge. Kommentarer: Jette Gudmundsen: Tidsplanen er urealistisk og useriøs. Antilope-projektet v. Lars Hulbæk: Antilope-projektet, som er et EU-finansieret projekt, er netop afsluttet efter 2 års arbejde. MedCom har været koordinator på dette projekt, som afsluttedes med et review den 30. januar 2015 hos EU-kommissionen. Projektet blev bedømt som fremragende Excellent; den højeste bedømmelse, der kan gives. Antilope-projektet, der bl.a. beskriver guidelines og set-up på kvalitetssikring af test og certificering af kommunikationsstandarder til sundhedssektoren, danner grundlaget for MedComs igangværende kvalitetssikringsarbejde og 3

4 akkreditering af test- og certificeringsprocedurerne. Status på EDI-kvalitet v. Thomas Bitsch, Region Midtjylland: Regionerne er involveret i 70 % af de negative kvitteringer, der sendes i sundhedssektoren. Regionale handlingsplaner er under udarbejdelse. Involverer lægepraksis. Initiativet slutter i år. Kommentarer: Lars Hubæk: MedCom udarbejder nu også månedlige statistikker over antallet af negative kvitteringer pr. kommune. Granborg: Brug for konkretisering. Mangler det fulde overblik over, hvor problemerne opstår. Negative kvitteringer afsendes ofte af gode grunde. Fx fejl i implementeringen af standarderne hos afsender. Brug for central koordinering. De negative kvitteringer udløses af en bred vifte af problematikker. Thomas: Standarderne er ikke helt faste nok, da de stadig rummer mulighed for lokale fortolkninger. Der er brug for oprydning og recertificering hos alle leverandører. Desuden SOR-problematik, herunder i lægesystemerne. Det er meget tungt med opdateringer, indtil pakketabellerne har fuld effekt. Forskelligheder mellem lokale adresseregistre. Brug for at løfte i regionerne og derefter ind ad fordøren til MedCom for at prioritere en bred indsats, herunder opstramning af standarder. Erik Jacobsen: Adresseringsmodellen bør prioriteres. Jeanette: Kommunerne får ofte meddelelser, som de ikke kan modtage, da de forsøges sendt i standarder, der ikke er beregnet til kommunikation med kommunerne. Henriette: De negative kvitteringer opleves ikke i samme grad som en udfordring i kommunerne, men der følges op på loggen lokalt i den enkelte kommune. Næppe højt prioriteret område i kommunerne. Behovet synes større i regionerne, der også kommunikerer flere meddelelser. 4. MedComs justerede arbejdsprogram v. Lars Hulbæk Med afsæt i det nuværende arbejdsprogram, aftalerne vedr. MedCom i ØA15 og visionen for MedComs fremtidige opgavevaretagelse, er indholdet i arbejdsprogrammet for MedCom9 blevet revideret. Det justerede arbejdsprogram er blevet godkendt af MedComs styregruppe den 15. januar 2015 og af den Nationale Bestyrelse for Sundheds-it den 2. februar Drøftelse af arbejdsprogrammet: Jakob: Opfordring til at bruge internationale standarder for hjemmemonitorering og borgerrapporterede data. Lars: MedCom forventes at indgå i et kommende nationalt projekt ved. telemedicin til KOLpatienter i eget hjem. Herunder med udbredelse af HL7-standarder og XDS-infrastruktur. Poul Erik: Vigtigt, at scope for Komplekse forløb aftales centralt. Der florerer mange tilgange til forløbsunderstøttelse og den ældre medicinske patient med risiko for mange små tiltag uden koordinering. MedCom bør deltage og bidrage. Niels Ulrich, PLO: Brug for et paradigmeskifte i understøttelsen af forløbsprogrammer. Der er brug for at håndtere komplekse forløb med flere samtidige kroniske sygdomme, og læger vil gerne hjælpe patienten med dens mange forskellige sygdomme fremfor faste forløbsprogrammer. Der mangler principiel beslutning om, hvorledes man vil understøtte de komplekse forløb. Praksislægerne vil gerne have data ind i eget system og genbruge data i læringsøjemed. Granborg det er en god idé at høste de lavthængende frugter, da den samlede løsning tager rigtig lang tid, men MedCom bør være forpligtet til at tænke både på kort og langt sigt. Opmærksomhedspunkter fra mødet i MedComs styregruppe 25/2-2015: MedCom-standarder i psykiatrien: Sundhedsaftaler styrende for ambitionsniveauet. Implementeringsaftalerne bliver styrende for MedComs indsats, idet styregruppen ikke ønsker 4

5 ændringer i de eksisterende standarder. MedCom vil gerne have at vide, hvis vi skal understøtte noget lokalt tag fat i os! Danske Regioner opretter en 1-årig stilling i MedComs FMK-team til opfølgning og kvantificering af ukorrekt anvendelse af FMK. Kommentarer FMK-opsamlingsfunktion: Granborg: Der opleves problemer i samspillet mellem sygehus og praksis. Egen lokale opsamlingsfunktion hos lægesystem modtog over 100 rapporteringer i den første uge. Måske samme syndere, men et reelt problem. Vigtigt, at funktionen i MedCom spiller sammen med den lokale support og NSI-support. Poul Erik, KL: Kan være svært at skelne mellem teknik og praksis, hvad NSI skal tage sig af, og hvad der er MedComs muligheder der bliver tæt samarbejde. Det er ikke et hotspot for 1. levelhenvendelser. Det skal komme via lokal helpdesk. Drøftelse Ændringer i standarderne: Årshjul for håndtering af ændringer i MedCom-standarder er aktuelt endt i et catch 22 : Styregruppen ønsker ikke at tage beslutning uden at kende de økonomiske konsekvenser, og regioner/kommuner/it-leverandører kan/vil ikke estimere økonomien uden sikkerhed for, at ændringerne gennemføres. Principbeslutning om, at det er en god idé, men obs. behov for nøje udredning og planlægning. Man kan ikke ensrette, hvad der er omkostningstungt, da det er leverandør- og kundeafhængigt. Hjemmepleje-sygehus kører videre med planlægning og oplæg til endelig beslutning. Det er en udfordring, hvis prissætning betragtes som firmahemmeligheder. Jeanette, MedCom: Man bør arbejde med en generel del i it-kontrakterne om håndtering af versionsskift, men man kender ikke betydningen i forhold til konkrete løsninger på forhånd. Granborg, PL-forum: MedCom skal komme fremad, ikke hænge i gamle løsningsmodeller. Man skal kunne forhandle sig til en pris. Man må kunne få en pris indenfor faktor 10. Man skal formidle, hvad man fagligt vil lave og få forståelse for, at det er nødvendigt. MedCom skal sikre, at styregruppen bliver klædt på. Lars, MedCom: Kun kunden kan fremskaffe prisen. Henriette, Odense Kommune: Man må kunne få at vide, om det er stor eller lille løsning. 5. Status på udbredelse af 25 MedCom-standarder v. Jeanette Jensen og Tove Lehrmann De 25 meddelelsesstandarder var allerede en del af RSI s første pejlemærker med deadline Er desuden en del af Digitaliseringsstrategien Digitalisering med effekt som et indsatsområde med deadline Status er imidlertid, at nogle skal have særlig opmærksomhed, nemlig hjemmepleje-sygehusstandarderne og sygehus-praksisstandarderne, der er blevet til 2 projekter i MC9. Der udarbejdes statusrapportering til NSI: Orientering og input til denne rapportering (initiativ 3.2) med hønsestrikrapportering med ledsagende kommentarer. Fokus er på både teknisk og organisatorisk implementering. Volumen er forskelligt med naturlig baggrund i forskellige lokale aftaler. Kun 1 kommune mangler at komme med i forhold til kommunikation med sygehuset (Samsø). Sygehus-praksisprojektet omfatter 3 vidt forskellige områder (booking, røntgen, pakkehenvisninger). Det er mange parter lokalt for hver region og dermed et meget broget billede og en stor opgave for regionerne at sikre gennemførelse. MedCom har været regionerne rundt, og det efterfølges af opsamlingsworkshop. Der mangler samarbejdsaftaler med regionerne. Der udestår regional anskaffelse af tekniske løsninger, teknisk implementering og test, og der mangler plan for organisatorisk implementering i varierende grad indenfor de forskellige områder og i de 5 regioner. 5

6 Drøftelse: Projekterne har som mål at sikre 100 % udbredelse, men hvad er 100 %: fx på bilagsvedlæggelse? Hvordan kan man give retvisende målinger? Er alle relevante afdelinger involveret? Det er kun regionerne selv, der kender måltallene for fx bilagsvedlæggelse. Sundhed.dk: Hvor er regionernes eget bidrag og ansvar i forhold til pejlemærkerne. Sker dels via dialog, men test og certificering kan man jo godt arbejde med. Thomas: Måling via VANS-statistik, men der mangler de interne forsendelser. Der skal være stor viden for at forstå VANS-tallene. Kunstigt at fastsætte 100 %. MedCom er meget opmærksom på at rapportere lokale forskelligheder. Regionerne rapporterer også til RSI. 6. Fremtidens svangrejournal v. DAK-E og regionerne Maja Skov Paulsen, DAK-E (slides fremsendt): Udgangspunkt for DAK-E-løsning er it-understøttelse af forskningsprojektet Danchild: Kvalitetsudvikling af svangre- og børneundersøgelser i almen praksis i Region Sjælland og itunderstøttelse af registrering af risikofaktorer for den gravide. Fokus på, hvordan løsningen kan integreres med lægesystemerne, og hvordan den gravide kan udfylde dele hjemmefra: Pop up udløses af ICPC-diagnose I dag ingen integration til jordemoder eller sygehus. Derfor printes svangerskabsjournalen Vaccinationer kan overføres direkte fra lægesystem Anden genbrug af allerede indtastede oplysninger Vandrejournal Forløbsplan Live demo mange oplysninger skal udfyldes manuelt. Tidskrævende i lægepraksis. Det er derfor en fordel med datafangst og udfyldelse hjemmefra (adgang via NemId). Drøftelse: Granborg: Mangler den fulde og tætte integration med lægens journal. Hvordan understøtter løsningen lægens arbejdsgang? Janus: Enig. Behov for endnu tættere integration, så lægen arbejder direkte i sit lægesystem. Niels Ulrich: Enig i behovet for integration. Pas på med for mange pop ups. Connie: Hvordan integreres til sygehus og kommuner? Jordemødre og sundhedsplejersker? Rikke Viggers, Region Syddanmark: Shared Care-platformen afprøver svangre- og vandrejournal. Tilgængelig for både praksislæger, sygehuse, jordemødre og den gravide. Afprøves på Sygehus Lillebælt, Kolding og lægepraksis. Herefter fase med integrationstest. Samarbejde med DAK-E om integration + integration til Cosmic. Region Midtjylland: Den nye sundhedsaftale i Region Midtjylland indeholder kun et afsnit om kommunikation om sårbare gravide, men opbakning til fokus på elektronisk vandrejournal og herunder henvisninger af gravide Niels Ulrich: Almen praksis venter på den elektroniske vandrejournal, der må kunne give store kvalitetsmæssige gevinster. Behov for langsigtet plan, der tager højde for erfaringerne fra FMK. Ib: Veldefineret område velegnet til at få løst it-understøttelsen af shared care-konceptet. Tove: Brug for konkrete forsøg for at få valgt de kloge løsninger på integrationsproblematikken. Arbejde i eget system og dokumentationsforpligtelsen. 6

7 Granborg: Brug for at kende de tekniske muligheder for at løse problemerne. It-mæssigt er problemstillingen ikke ukendt. Erik Jacobsen: Hvor er de fælles datas primære forankring? Poul Erik: Brug for at tale om principper for datadeling i stedet for at knytte diskussionen til systemer og domæner. Input fra KL s it-arkitekter. Connie: Punkt på dagsordenen i koordineringsgruppen næste gang igen oplæg med Region Syddanmark og it-arkitekt. Lone: Pendant til FMK. Hvordan kan erfaringerne og løsningerne herfra genbruges? Jørgen: Ros til DAK-E s kvalitetsarbejde og MedCom-standarder + it-leverandører, der er gode til at it-understøtte arbejdsgange. Maja: Brug for integration, men virkeligheden sætter begrænsningen. Granborg: Vi mangler at tage nye teknologier i brug. Henriette: 2 spor i det videre arbejde: Overordnet arkitektur + præsentation af Region Syd-projektet. Konklusion: MedCom planlægger temadag om emnet med deltagelse af koordinationsgruppen og udvalgte klinikere. 7. Korrespondancemeddelelser hvad er problemet? v. Jens Parker Den stigende anvendelse af korrespondancemeddelelser giver udfordringer i lægepraksis, da der sendes mange korrespondancer, som blot er til orientering og ikke kun korrespondancer, som der skal handles på. Eksempler: Henvendelse fra hjemmeplejen vedr. korrekt dosering. Typisk eksempel og fornuftig anvendelse, MEN risiko for at bruge som skraldespand : Bruges i stedet for den rigtige MedCom-standard (fx epikrise i korrespondanceformat) Brug af emnefelt og akut Eksempel fra Københavns Kommune: Forslag om anvendelse af aftalte emneord! Det stigende antal medfører risiko for at overse vigtige spørgsmål. Fx information om tarmscreeningsprojektet. Forslag til forbedringer: Forkert anvendelse bør rettes Øget brug af emneord/sorteringsnøgle Kan man i stigende grad anvende labsvar til fx tarmscreening? Granborg: Hent inspiration i standarder for , der giver mulighed for en række metadata Prioritere (akut eller ej) Lave forløb/ tråd Dynamik Helle Hesthaven: Tarmscreening labsvar eller korrespondance? Det var afgørende, om man skal reagere på svaret eller ej. (Labsvar skal der reageres på). Ib Johansen: Hvem afgør, om anvendelsen er forkert? Idéen var oprindeligt opfølgning på ufuldstændige henvisninger mellem sygehus og læge. Thomas: Nødvendigt med klare aftaler mellem regioner, kommuner og lægepraksis, herunder svartider (forventningsafstemning). Connie: Tilsvarende spilleregler og samarbejdsaftaler i Region Hovedstaden + forslag om emneord. 7

8 Henriette: Tilsvarende i Region Syddanmark: Rammeaftaler i sundhedsaftalen med mulighed for yderligere lokale aftaler. Aftaler med lægelaug og brug af emneord. Niels Ulrich: Hvordan ringe til en ven = trække på en specialist i sygehusvæsenet. Kan korrespondancen bruges? I stedet for henvisning? Finn: Det findes i Region Hovedstaden. Ib: Erfaringer fra praktisk test: Opstramning af testprotokol. Fx obligatorisk brug af emnefelt. Men svært at indføre ændringer i alle it-systemer i en koordineret proces. Granborg: Ændringer i standarder er nødvendige. Efterspørger indpakning, der løser filtrering og dynamik. Jens Rahbek: Kan vi skabe overblik over den nuværende anvendelse via VANS-statistikken? Niels Ulrich: Gode til at korrespondere mellem kommuner og almen praksis, men mangler i forhold til sundhedsplejen, arbejdsmarkedsafdelingen o.a. Erik Jacobsen: Fokuser på struktur og dynamik og brug tankerne i pakkehenvisninger til forbedret kommunikation. Anne-Mette Oudrup: Gammelt ønske om strukturerede emneord i kommunekommunikationen. Granborg: Behov for mulighed for flere tags i kuverten for at kunne filtrere og sortere yderligere. Parker: Behov for indsatser på både kort og langt sigt. Ressourceknapheden er udtalt. Henriette: Målbilledanalyse støtter op om behovet for at arbejde med korrespondancen. Både på kort og langt sigt. Tove Lehrmann: Korrespondancestandarden er et nyttigt projektværktøj til at høste erfaringer, der kan lægges til grund for mere struktureret kommunikation. Konklusion: MedCom udarbejder sammen med Jens Parker notat om muligheder og begrænsninger i anvendelsen af korrespondancemeddelelser. I første omgang til brug for møde mellem PLO, PL-Forum og MedCom, men vigtigt at inddrage erfaringer og idéer fra kommuner og regioner. 8. Eventuelt Næste møde afholdes alligevel ikke i Region Midtjylland, men flyttes til MedCom i Odense. 8