Referat fra 27. KKR-digitaliseringsnetværksmøde

Transkript

1 Dato: Vor ref.: IBS Referat fra 27. KKR-digitaliseringsnetværksmøde Dato: Torsdag den 4. juni 2015 Sted: Deltagere: KL Søren Peter Gunge, Frederikshavn Kommune Kirsten Skovrup, Aalborg Kommune Birgit Bækmann Jeppesen, Aarhus Kommune Lars Kjær, Herning Kommune Mette Brøsted Nielsen, Esbjerg Kommune Bodil Marie Grøn, Fredericia Kommune Henriette Jacobsen, Odense Kommune Tove Due, Næstved Kommune Merete Halkjær, Københavns Kommune Pia Wisbøl, Herlev Kommune Nicholas Christoffersen, NSI Poul Erik Kristensen, KL Lone Vinhard, KL Ulla Lund Eskildsen, KL Jeanette Jensen, MedCom Dorthe Skou Lassen, MedCom Karina Hasager Hedevang, MedCom Iben Søgaard, MedCom (referent) Fraværende: Kjeld Lauritsen, Aarhus Kommune Søren Skafte Jensen, Lolland Kommune Peter Petersen, KL Referat: 1. Velkomst Poul Erik byder velkommen. 2. Status på FMK i kommunerne Der er nu indgået PLO-aftale i alle 5 regioner. Det drejer sig om 2 forskellige aftaler. Region Midtjylland, Nordjylland og Sjælland har indgået den nationale aftale, mens Region Syddanmark og Hovedstaden har indgået en lokal aftale. Det betyder, at implementeringen stille og roligt ruller igen. Det er lidt udfordrende for kommunerne at forstå finansieringsdelen af aftalen. Aftalen omhandler kun førstegangs oprydning på FMK. Nogle læger tror, at de skal have penge, hver gang de rører ved FMK. Nogle kommuner holder også stramt på den fordelingsnøgle, der er sendt ud, ligesom

2 nogle læger er bange for, at de ikke når at få del i pengene. Pga. folketingsvalget er økonomiforhandlingerne udsat. Der er i økonomiforhandlingerne lagt op til, at deadline for fuld organisatorisk implementering skubbes til 31/ Bodil spørger til den evaluering, der ifølge milepælene skal gennemføres ultimo Evalueringen er slet ikke planlagt endnu. KKR-digitaliseringsgruppen vil meget gerne involveres. Poul Erik har både i KL og andre steder rejst behovet for en effektevaluering dog uden held. Poul Erik synes dog, man skal være opmærksom på ikke at igangsætte en evaluering alt for tidligt løsningen skal være udbredt først. Henriette pointerer, at planlægningen skal sættes i gang allerede nu, selv om selve evalueringen først gennemføres senere, så man ved, hvad man skal måle på. Merete synes, man også skulle overveje en evaluering af den tekniske løsning. Pia synes måske ikke, vi som sådan skal evaluere den tekniske løsning, men indsamle erfaringer, som vi kan bruge, næste gang vi skal lave en national løsning. Det kunne være spændende at se, hvor mange penge der er brugt på FMK, hvis man lægger sammen for alle parter. Poul Erik rejser begge spor på styregruppemøde. Der er stadig en del tekniske udfordringer i FMK-kommuneprojektet: Dosisdispensering, leveringsoplysninger på recepter og receptfornyelsesanmodninger (bestillinger kommer flere gange). Ifølge aftalen er lægerne ikke forpligtet til at forny dosisdispensering, og kommunerne oplever, at lægerne vælger at undlade dette, fordi det er for besværligt. Der er nedsat en teknisk arbejdsgruppe (NSI, Trifork og MedCom), der i første omgang skal afklare, hvordan flowet i receptfornyelsesanmodningerne burde være. Efter sommerferien vil man prøve at gennemføre nogle testscenarier. Til håndtering af uhensigtsmæssig brug af FMK er der etableret en opsamlingsfunktion i MedCom. Denne funktion er finansieret af Danske Regioner, og det er Marianne Nielsen fra MedCom, der har fået stillingen, og hun vil stadig sidde hos MedCom og være en del af FMKteamet. Opsamlingsfunktionen skal ikke tage sig af tekniske problemer det er stadig leverandørerne og NSI. Leverandørerne, de regionale projektledere og datakonsulenterne kan henvende sig til Marianne, men det er også blevet sådan, at de kommunale projektledere må henvende sig men ikke slutbrugerne. Der arbejdes på en skabelon, hvor man kan indmelde struktureret. Der er også en del organisatoriske udfordringer. Dosisdispensering, assistenterne er ikke dygtige nok samt manglende adgang til FMK for projektledere med sundhedsfaglig autorisation. Der er sendt en anmodning til Birgitte Drewes hos NSI om en løsning på denne udfordring. Nogle kommuner løser det ved, at man beder om borgerens tilladelse. Lægerne kender ikke deres systemer godt nok. MedCom har sendt vejledninger over, hvordan de forskellige lægesystemer finder listevisningen, ud til alle de kommunale projektledere. Som tidligere nævnt vil lægerne have betaling, hver gang de skal afklare noget på et medicinkort. Man kan løfte det til de regionale PLO, hvis det er et stort problem. Et kontaktpunkt til sygehusene. I nogle regioner er dette kontaktpunkt kun gældende for de praktiserende læger, men ikke for kommunerne. Det er dog sådan, at man i hvert fald i Care meget tydeligt i kommunen kan se, hvilken afdeling borgeren har været indlagt på inkl. kontaktperson m.m. MedCom vil rigtig gerne høre fra kommunerne, hvis de oplever noget andet. MedCom har netop fået ny statistik, og der er nu hentet ca kort ned på FMK. 67 kommuner er på produktionsmiljøet og 13 på testmiljøet. Fokus fremadrettet er FMK-kommunenetværksmøder, hvor praksislæger, regionale FMKprojektledere, Apotekerforeningen og datakonsulenter også er inviteret med. Der er desuden fokus på korrekt anvendelse af FMK og koordineret ibrugtagning af FMK. Der afholdes ERFA-møder ca. 2

3 hver 3. måned med deltagelse af de 10 kommuner, som deltog i Tour de FMK. Tekniske tilrettelser/nye versioner af FMK (EOJ-leverandørerne). Og så er der selvfølgelig fokus på at nå i mål. Poul Erik fremhæver, at der stadig er en del kommuner, der ikke er på plads med den tekniske implementering, og det er specielt et fænomen i Region Hovedstaden. Der skal være øget fokus på disse kommuner. 3. FMK på socialområdet Hvad er vi forpligtet af i forhold til økonomiaftalen? Kommunerne er ikke forpligtet til at omfatte socialområdet på FMK i forhold til økonomiaftalen. Det er dog ikke det samme som, at det ikke er hensigtsmæssigt. KL har ikke et egentligt implementeringsprojekt på området. Vi har heller ikke en aftale med de praktiserende læger om oprydning på de sociale borgere. KL er blevet spurgt, om de ikke bare kan lave en sådan aftale, men det kan de ikke i hvert fald ikke lige nu. Birgit bemærker, at der i aftalen blot står kommunal medicinadministration, og det er vel også socialområdet? I nogle kommuner, hvor de håndterer borgere på ældreområdet og borgere på socialområdet i 2 forskellige systemer, er der en tydelig opdeling, men i andre kommuner har de samme system og kan derfor ikke umiddelbart adskille borgerne fra hinanden. En del borgere på socialområdet har også ydelser på ældreområdet, og derfor er det rigtig svært for de praktiserende læger og de ansatte i kommunen at forstå, at man kan få et honorar på nogle borgere, men ikke på andre indenfor det sociale område. Hvis man ikke anvender et EOJ-system på det sociale område, er det op til kommunen selv at få systemet certificeret det bliver ikke et KL-projekt. Birgit bemærker, at socialområdet nærmest mere end ældreområdet er udfordret af kompetencer, da det ofte er pædagoger, der er ansat. Misbrugsområdet er en del af de kommende økonomiforhandlinger. Der har været talt om at tænke misbrugsområdet ind i fase 2 af version i NSI s roadmap, hvor man også har dosisdispensering med. Nicholas fortæller, at man i økonomiforhandlingerne også har et punkt på vedr. finansiering af den centrale FMK-løsning, som varer længere end 1 år ad gangen. 4. Status på telesår Måltallene er blevet revideret i telesårprojektet. Der har været opereret med årlige indfasningstal, og det viser sig, at målet for antal tværsektorielle venøse og diabetiske sår for implementeringen har været sat for højt i forhold til business casen. Konsulenthuset EPIKON s baselinedata, som ligger bag selve business casen, har 68 % implementering som mål ved udgangen af år 2017, mens MedCom har haft dette som mål i august 2015 ved projektets afslutning. Det betyder, at 3 regioner har opnået målet. Region Sjælland er først lige kommet i gang i maj måned Region Syddanmark har haft et forskningsprojekt, som har påvist, at der er øget mortalitet for diabetespatienter ved brug af telemedicinsk sårvurdering. Resultatet af forskningsprojektet er endnu ikke offentliggjort. Det er på baggrund af forskningsprojektet meldt ud, at man skal have skærpet fokus på inkluderede patienter. I Region Syddanmark afholdes møde med sygehusledelserne. På landsplan er der stadig en række kommuner, som ikke opfylder måltallene, men det er nu naturligt hovedsagligt kommunerne i Region Sjælland og Region Syddanmark, så en fokuseret indsats for udbredelse, som blev iværksat november 2014 har tjent sit formål, da mange øvrige røde kommuner er blevet aktiviteret. Er på vej over i den afsluttende fase af projektet. Det er i styregruppen besluttet, at man vil benytte den option, der er i kontrakten om forlængelse af aftalen 3

4 med 2 år. Kører derfor til 31. august Driften af sårjournalen overgår til fællesoffentlig systemforvaltning. Finansieringen er på plads via ØA15 og bliver opkrævet sammen med opkrævning til sundhedsdatanettet. Merete spørger, om der skal indgås databehandleraftaler med fællesoffentlig systemforvaltning i stedet for med Dansk Telemedicin. Det skal man formodentlig. Dette finder MedCom ud af. Merete synes, man skulle overveje at måle på noget andet end antal sår fx sårhelingstid. Dette er dog rigtig svært, da både registreringspraksis er forskellig, og der er en forskel i, hvornår et sår er opstået, og hvornår et sår kommer i formaliseret behandling. Sårhelingstid med de data, som findes i Plejenet, er medtaget i baseline. Man kan evt. også arbejde videre med emnet nationalt efter overgang til drift. Der er en traditionel projektevaluering i gang. Evalueringen benytter sig både af interviews, spørgeskemaer og fokusgruppeinterviews. Københavns Kommune har lavet en evaluering af brugen af telesår mellem Bispebjerg Hospital og Københavns Kommune. Den viser generel tilfredshed med brug af telesår. Dorthe ønsker at afholde en telesårtemadag til efteråret, idet der foregår mange relevante og spændende sideløbende evalueringer og undersøgelser indenfor telesår. Der er nu næsten lavet en færdig løsningsbeskrivelse for den fødererede adgang, som også har fokus på opdatering af sikkerhedsarkitekturen. Dorthe sender den ud til gruppen. Som besluttet i sommeren 2014 udvikles de nationale dele, som dels er klargøring af sårjournalen og services hos NSI. Region Midtjylland og A-Data (lægesystemleverandør) har meldt sig som tester af løsningen, muligvis i samarbejde med Odense eller Esbjerg Kommune. Man kan kun foretage en simpel teknisk test. Regionerne er gået i drift med deres regionale føderationsløsning. Nogle kommuner anvender fødererede løsninger indenfor nogle løsninger. KOMBIT udvikler fælles kommunal føderationsløsning, som udbredes gradvist med 3 udvalgte kommunale løsninger i år 2015, mens alle andre løsninger kan koble på i løbet af år Odense og Esbjerg kommuner har oplyst, at de opnår gevinster ved at gennemføre de indledende trin til fødereret løsning og derfor er interesseret i en evt. teknisk test. 5. Status på G-GOP tidsplan Den nye version af genoptræningsplanen har haft en meget optimistisk og urealistisk tidsplan. Indholdet i den nye version skulle godkendes i den nationale koordinationsgruppe, og det tog 2 måneder længere end afsat, så standarden blev releaset april i stedet for februar Implementeringsgruppen har bedt om udsættelse af implementeringsdato til 2. maj 2016 i stedet for den 1. oktober Vi afventer endelig udmelding fra Sundhedsministeriet. Der har hele tiden været ytret ønske om mulighed for vedhæftning af filer. Implementeringsgruppen har arbejdet med at finde ud af, hvad det er for nogle bilag, man har brug for. Tilbagemeldingerne går på, at der er et behov, men at det ikke behøver at blive implementeret samtidig med G-GOP. Sundhedsstyrelsen har opfordret til, at man helt skulle forbyde copy and paste, men brug af manuel copy and paste gælder jo ikke kun for genoptræningsplanen. MedComs styregruppe har meddelt, at afløser for manuel brug af copy and paste skal løses i større kontekst end blot G-GOP. I forhold til finansiering har KMD og Avaleo det som en del af deres vedligeholdelse at opdatere genoptræningsplanen. Status på dette fra CSC kender vi endnu ikke. MedCom tager opgaven med at få opdateret guide til genoptræningsplan m.m., hvor man meget gerne vil inddrage gode eksempler. Der er behov for at udarbejde eksempler indenfor flere typer genoptræningsområder. 4

5 6. Status på hjemmepleje-sygehusstandarder Vi er 100 % i teknisk drift i forhold til hjemmepleje-sygehusstandarderne. Samsø Kommune er som den sidste kommune kommet på, og i Sygehus Sønderjylland bruger man de ægte standarder via deres PAS-modul, men endnu ikke via deres EPJ-system. I forhold til den organisatoriske implementering skal det afklares endeligt, hvilke indikatorer man skal måle på. Det er aftalt, at andel af rettidige udskrivningsrapporter og antal indlæggelsesrapporter pr indbyggere afsendt pr. kommune indgår som indikatorer. Der er en proces i forhold til afklaring af dette i regi af KL, Danske Regioner og Sundhedsministeriet. På sidste KKR-møde præsenterede Region Syddanmark audit. Resultatet heraf foreligger nu, men afventer endelig godkendelse før offentliggørelse. MedCom sender den ud til gruppen, når den foreligger. Dokumentationen til ny version af hjemmepleje-sygehusstandarder har længe været klar fra MedComs side, men beslutningsprocessen har trukket ud. Der har været afholdt formøder med regionale repræsentanter forud for MedComs styregruppemøde den 3. juni, hvorfor man havde en stærk formodning om, at det blev godkendt. MedComs styregruppemøde er dog blevet aflyst, idet Sundhedsministeriet ikke må holde møder med eksterne parter under et folketingsvalg. Der vil derfor tidligst komme en afklaring, når en ny regering er tiltrådt formentlig ultimo juni. Hele økonomidelen forsøger man at italesætte. Der er nyt møde i hjemmepleje-sygehusgruppen den 22. juni, hvor man bl.a. vil arbejde med forberedelse af implementering, fælles fraser, guide m.m. Materiale vedr. version findes her: Jeanette forventer, at vi kender leverandørernes release-planer efter sommerferien. 7. Drøftelse af oprettelse og vedligeholdelse af meddelelsestyper for kommunerne i SOR Kommunerne opretter rigtig mange nye organisationer i SOR, især på socialområdet, men der mangler at blive koblet meddelelsestyper på. Der er noget uklarhed over ansvaret for oprettelse af meddelelsestyper. Leverandøren siger, at det gør kunden selv. Kunden ved ingenting. MedCom har ikke rettigheder til at gøre det i forhold til andre kommunale it-systemer udover EOJ-systemerne og KMD Sag, hvor MedCom vedligeholder meddelelsestyperne. MedCom har holdt møde med SOR for at finde en løsningsmodel på fremtidige arbejdsgange. Der har været talt om, at det kunne være godt, hvis leverandøren skulle gøre det. MedCom vil gerne høre, hvad KKR-gruppen siger til det. Merete foreslår, at kommunen selv skal gøre det, men at der skal være en nem måde at gøre det på. Mette mener ikke, at der er mange personer ude i kommunerne, der overhovedet har den tekniske forståelse for, hvad det betyder i SOR. Birgit tænker også umiddelbart, at kommunen skal gøre det selv. Pia vil være utryg ved, hvis leverandøren skal gøre det. MedCom har hidtil påtaget sig opgaven, men den er voksende. Bodil mener, at lige meget hvilken model man vælger, vil der være nogle faldgruber. Henriette foreslår, at man tænker det med ind med de kontrakter, man laver med sin leverandør, samtidig med at vi kigger på kontrakter i forvejen. Pia foreslår, at man gør det i forbindelse med oprettelse af et lokationsnummer, at man så samtidig sætter meddelelsestyper på. Der vil selvfølgelig også være eksisterende lokationsnumre, hvor der kommer nye meddelelsestyper på, men det er et mindre problem. Der er brug for, at man kan markere de relevante meddelelsestyper allerede ved bestillingen af de nye lokationsnumre hos SOR. Der er et arbejde i gang med en organisationsstandard, men det er vist gået midlertidigt i stå. Konklusionen blev, at flertallet synes, det skal være leverandøren, og at det bør være en del af snitfladebeskrivelsen. 5

6 MedCom tager det op med kommuneleverandørgruppen. 8. Orientering om møder med KOMBIT vedr. beskedfordeling af sygehusadviser KOMBIT har deltaget i et kommuneleverandørmøde i MedCom-regi for 1 år siden for at fortælle om beskedfordeleren, da beskedfordeling er en forudsætning for udbredelse af MedCom-standarder på det sociale område. Der var stadig en del udeståender, som manglede afklaring. MedCom har efterfølgende forsøgt at få et møde op at stå med KOMBIT, men det er først lykkedes for 2-3 måneder siden, hvor KOMBIT bad MedCom om et møde mhp. afklaring af løsninger til, hvordan SAPA kan modtage sygehusadviser. Der har været afholdt 3 arbejdsmøder for at afklare problematik omkring tekniske løsninger til modtagelse af sygehusadviser i SAPA uden at forstyrre nuværende drift. Status er aktuelt, at der undersøges mulighed for at etablere et advishotel. Beskedfordeleren skal i første omgang kun omfatte beskedfordeling til de it-systemer, som er underlagt monopolbruddet, dvs. KSD (Sygedagpengesystem), KY (Kommunernes Ydelsessystem) og SAPA, hvorimod beskedfordeling til andre fagsystemer først vil komme med i Mette undrer sig meget over udmeldingen, idet hun har siddet med i utallige møder med KOMBIT, hvor hun har tegnet og fortalt flowet i MedCom-meddelelser, og hvor vigtigt det er, at disse kan fordeles. I KL går man i gang med en analyse af behovet for beskedfordeling af meddelelser til andre fagsystemerne end ydelsessystemerne og SAPA. Dette arbejde bliver påbegyndt umiddelbart efter sommerferien. Det er Morten Thomsen, der skal foretage denne analyse, og han vil deltage i næste møde i KKR-digitaliseringsnetværksgruppen og give en status. Henriette fortæller, at Odense Kommune arbejder med noget, hvor de har en løsning på beskedfordelingen, og det koster stort set ikke noget. Søren fortæller noget om MOX-agenter, som er etableret i en nordjysk kommune, og det er heller ikke så dyrt. Pia synes, det er et endnu større problem, når kommunen skal svare tilbage på en meddelelse, som er fordelt flere steder i kommunen. Hvordan gør man det? I Københavns Kommune har de løst det sådan, at hvis 2 områder modtager fra sygehuset og giver 2 automatiske svar, så er det den part, der sender en manuel indlæggelsesrapport, der har ansvaret. 9. Eventuelt. Intet. 6