Favrskov Kommune. Børnehuset Fuglereden PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 Favrskov Kommune Børnehuset Fuglereden PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 5 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 12 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 15 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 21 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 24 6 AFSLUTNING 25

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Kommunens fastsatte indledning Du sidder nu med Favrskov Kommunes dagtilbuds pædagogiske læreplan, som dækker alle 0-2 årige og 3-6 årige børn i henholdsvis dagpleje, vuggestue og børnehave. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljø samt beskrivelse af de metoder vi anvender i arbejdet. Læreplanen er stort set fælles for hele dagtilbud 0-2 år og 3-6 år. Det fremgår, hvis enkelte afsnit er udarbejdet af en enkelt institution eller område. Læreplanen er godkendt af forældrebestyrelsen i det pågældende område. Læreplanen er først og fremmest medarbejdernes arbejdsredskab, men er også formuleret, så forældre og kommende forældre kan få indsigt i, hvordan vi arbejder pædagogisk. Områdets fastsatte indledning x Illustration 1

4 1.2 Værdier Kommunens fastsatte værdier Favrskov Byråd ønsker, at børn og unge trives og udvikler sig til robuste og kompetente borgere. Børne- og ungepolitikken beskriver de overordnede målsætninger for arbejdet med børn og unge i dagtilbud, skole, fritid og på børne- og familieområdet. Målsætningerne er udtrykt i fem hjørnesten, som er læreplanens overordnede læringsmål (se side?). Hele Børne- og unge politikken kan læses her Byrådet angiver retning for kommunens tilbud til børn og unge fra sundhedspleje over dagtilbud og folkeskole til ungdomsuddannelse. Politikken angiver også retning for samspillet med forældre, foreninger, virksomheder og det samlede lokalsamfund. Børne- og ungepolitikken er et fælles redskab for hele Favrskov Kommune: politikere, ledere, medarbejdere, brugerbestyrelser, forældre, foreninger, virksomheder og andre involverede i børn og unges udvikling. I Favrskov Kommune arbejder vi også ud fra vores fælles ledelsesgrundlag som består af fire fokus områder og danner den råde tråd for god ledelse i Favrskov Kommune: Vi finder nye veje Vi går i direkte dialog Vi arbejder på tværs Vi bruger feedback Ovenstående skal komme til udtryk på alle niveauer og på tværs i organisationen. Der er stor grad af metodefrihed i udførelsen af de overordnede mål og det enkelte dagtilbud arbejder forskelligt i hverdagen. Favrskov Kommune har dog fælles afsæt i nøgleordene anerkendelse og fællesskab. I Favrskov Kommunes dagtilbud har vi en målsætning om at leve op til Sundhedsstyrelsens grundniveau i forebyggelsespakkerne. Forebyggelsespakkerne: Alkohol Fysisk aktivitet Hygiejne Mad og måltider Mental sundhed Overvægt Seksuel sundhed Solbeskyttelse Stoffer Tobak Områdets fastsatte værdier x

5 1.3 Pædagogiske principper Områdets fastsatte pædagogiske principper 1. Princip: Alle omkring børnene er ansvarlige for et godt børnemijø. 2. Princip: Vi ønsker at stimulere og udfordre børnenes lyst og glæde ved fysiske aktiviteter. 3. Princip: Vi ønsker livsglade, legende og nysgerrige børn 4. Princip: Vi ønsker at børnene udvikler stærke sociale kompetencer, som gør dem i stand til at indgå i et inkluderende fællesskab 5. Princip: Der skal arbejdes ud fra en anerkendende tilgang, hvor børnene bliver set og hørt som dem, de er. 6. Princip: Vi skaber robuste og selvhjulpne børn, ved at de tilbydes passende udfordringer. 7. Princip: Vi vægter udeliv og natur højt, og ønsker at nærområdet inddrages. 1.4 Læringsforståelse Kommunens fastsatte læringsforståelse Områdets læringsforståelse I Favrskov Kommune har vi en bred læringsforståelse. Læring sker først og fremmest gennem relationen til den voksne og i samspil med andre børn. I takt med at barnet bliver ældre, sker læring gennem barnets deltagelse i de mangfoldige aktiviteter i dagplejen/vuggestuen og i børnehaven og i vores kultur. Læring sker i processer, hvor børnene medvirker aktivt. Gennem vores pædagogiske praksis skaber og understøtter vi situationer, der giver barnet mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. Igennem vores pædagogiske praksis er vi opmærksomme på børns forskellige måder at lære og gøre sig erfaringer på. Vi ønsker at skabe rum og rammer for de tilgange til læring/ læringsstile, der kan være tale om: ved at høre, ved at se, gennem bevægelser og brug af kroppen og gennem berøring og egne eksperimenter. Vi arbejder med børns læring gennem vekselvirkning mellem den formelle og den uformelle læring: 1.De voksenskabte læringsrum, hvor vi planlægger aktiviteter med udgangspunkt i læreplanstemaerne. 2.Den voksenstøttede læring, hvor det er børnenes egne ideer, leg og det, der optager dem i hverdagen, der former projektet/aktiviteten, og hvor vi voksne guider og inspirerer. 3.Leg og børnenes spontane oplevelser danner grundlag for læringen. Vi voksne er observerende i børnenes leg og læreprocesser. Vi voksne indgår i et aktivt samspil med barnet, hvor vi støtter, leder og udfordrer dets læring. Vi har barnets nærmeste udviklingszone for øje, så det bliver udfordret og får nye erfaringer, både som individ og i fællesskab med andre. HER MANGLER MODELLEN Områdets fastsatte læringsforståelse x

6 Illustration 2

7 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Kommunens fastsatte overordnede læringsmål:

8 De overordnede læringsmål: Kompetente børn Vi ønsker livsduelige børn, som udvikler personlige, sociale og faglige kompetencer. Vi tilbyder læring, og udviklingsmæssige udfordringer tilpasset det enkelte barn. Sunde børn og unge i trivsel Vi ønsker livsglade, legende, nysgerrige og sunde børn med et højt selvværd. Børnene skal møde nærværende voksne, omsorg og udfordringer, som gør dem robuste. Fælles ansvar for læring, trivsel og dannelse Alle voksne omkring barnet skal tage ansvar for barnet læring og trivsel. Vi inddrager forældrene i det pædagogiske arbejde. Dannelse i fællesskab Børn og unge skal opleve at være betydningsfulde deltager i de fællesskaber, de indgår i. Forskellighed og fællesskab skal følges ad. Vi har et overordnet mål om at læreplanerne bruges tværgående i hverdagen med fokus på læringsmiljøet i hverdagen. Det vil sige, at der arbejdes pædagogisk både ved måltidet, i garderoben, på puslebordet, i legen og aktiviteter ude og inde. Ved tilrettelæggelse af arbejdet med de pædagogiske læreplaner, tages der hensyn til børnegruppens sammensætning, alder og køn. De pædagogiske læreplaner skal understøtte rum for leg, læring og udvikling for alle børn. Der anvendes forskellige arbejdsredskaber til at understøtte praksis. Vi anvender Hjernen & Hjertet# til at udarbejde dialogprofil på det enkelte barn. Vi gør brug af SMITTE-modellen, som er en kvalitets- og evalueringsmodel, hvor der arbejdes med mål og evaluering løbende ud fra beskrevne tiltag og tegn med afsæt i læreplanerne. Det pædagogiske arbejde, aktiviteter og indsats understøttes med den anerkendende tilgang med afsæt i de 8 samspils temaer fra ICDP #. Hjernen & Hjertet er Rambølls it-system til understøttelse af arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i den offentlige sektor. Systemet kombinerer en række velfungerende praksisrettede værktøjer til arbejdet med børns læring, sundhed og trivsel med opsamling og præsentation af styringsinformation målrettet pædagoger, lærere, ledere og forvaltning - ICDP (International Child Development Programme) ICDP giver et bud på hvordan der kan arbejdes på at udvikle sine relations- og vejledningskompetence. ICDP kan af professionelle omsorgspersoner bruges til at udvikle en bevidsthed om egne personlige virkemidler for relations arbejdet. Områdets fastsatte overordnede læringsmål: x

9 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Kommunens fastsatte overordnede læringsmål: Vi har i vores pædagogiske praksis fokus på, at alle børn skal føle sig som værdifulde deltagere og inkluderet i vores børnefællesskaber. Det betyder, at vi i vores pædagogiske praksis arbejder med at skabe et lærings miljø, som kan rumme alle børn og som formår at invitere alle børn til ligeværdig deltagelse ud fra det enkelte barns forudsætninger. Vores mål er at give støtte i fællesskabet Vi ønsker at støtte alle børn og unge, så de får mulighed for at trives og udvikles. Børn skal opleve, at der skal være plads til forskellighed og mangfoldighed. I Favrskov Kommune arbejder vi med tidlig opsporing og indsats, så børn og familier, der er eller er i risiko for at blive udsatte, understøttes tidligt i problemudviklingen. Vi arbejder ud fra et fælles forebyggende mindset, der sigter mod at barn og familie skal kunne mestre eget liv og hverdagsliv. Vi har øje for en sammenhængende indsats mellem dagtilbud og skole, så barnets hele liv er i fokus. Indsatsen tilrettelægges i et tæt samarbejde med forældrene og relevante samarbejdspartnere i eksempelvis PPR, Børn og Familie eller Sundhedsplejen. Områdets fastsatte læringsmål for børn med særlige behov: x 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Områdets fastsatte metoder og aktiviteter til inklusion: I Favrskov kommune arbejder vi med tidlig indsats op opsporing og med afsæt i vores fælles handleguide: Link til den. Vi har følgende aktiviteter og metoder i arbejdet - LP-modellen - K-møder - indstilling til PPR og efterfølgende bistand. - Socialfaglig rådgivning - underretning til børn og skole. - samarbejde med sundhedsplejen.

10 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Kommunens fastsatte overordnede sprogindsats: Favrskov Kommunes sprogindsats er beskrevet i strategi for sprog, læsning og skrivning. Et varieret sprog øger børn og unges mulighed for at blive forstået og forstå omverdenen, og sproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling. Barnet starter denne udvikling som nyfødt. Derfor er en tidlig og målrettet indsats omkring den sproglige udvikling afgørende for børns trivsel og læring. Sproglig udvikling finder sted overalt i hjemmet, i dagtilbud, i skolen, blandt kammeraterne og i fritiden. Børn og unges sproglige og skriftsproglige udvikling styrkes i samarbejde med forældrene ved en fælles og tidlig indsats. På 0 2-års området er der en målrettet sproglig indsats i form af vejledning og rådgivning til dagtilbuddets pædagogiske personale. Indsatsen varetages af tale/hørelærere, og tager afsæt i en evidensbaseret tilgang, som giver pædagoger ny viden omkring redskaber og teknikker, der understøtter de 0 2-åriges sproglige udvikling på centrale punkter som ordforråd, narrativer, lydlig opmærksomhed og nysgerrighed i forhold til skriftsproget. Herved understøttes og udvikles den sproglige bevidsthed, og lysten til og glæden ved sproglige aktiviteter øges. På 0-2 års området anvendes TRAS#i forhold til tidlig opsporing. #TRAS er et materiale som omfatter samspil, kommunikation, opmærksomhed, sprogforståelse, sproglig opmærksomhed, udtale, ordproduktion og sætningsproduktion. TRAS fremmer fagligheden i vurderingen af det enkelte barn - Områdets fastsatte overordnede sprogindsats: x 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Kommunens fastsatte arbejde med overgange:

11 I Favrskov kommunes dagtilbud samarbejder vi konkret forpligtende med sammenhæng i og mellem overgange. Det har stor betydning for barnets hele liv, at de første overgange går så godt som muligt. Vi har en tæt dialog med forældrene inden opstart, og inddrager dem i indkøringsfasen, så både barn og forældre oplever tryghed. Vi spørger ind til deres samarbejde med sundhedsplejersken, så vi ikke taber viden i overgangen. Favrskov kommunes dagtilbud og skoler er forpligtede på sammen at etablere et fælles læringssyn som konkret er udmøntet i en fælles pædagogisk platform, eksempelvis med fælles læringsmål og fælles ansættelser. Det konkret forpligtende samarbejde danner derfor også grundlag for en sammenhængende indsats i forhold til børns sproglige udvikling. Dagpleje/vuggestue, børnehave og skole. Som overordnet og tværgående ramme for strategi for sprog, læsning og skrivning er der udformet tre indsatsområder i forlængelse af delmålene: 1.Sammenhæng og samarbejde 2.Læring for alle børn og unge 3.Kompetenceudvikling og vidensdeling. En sammenhængende og udviklingsorienteret sproglig indsats stiller krav til et struktureret samarbejde, hvor der gives gensidig feedback og opretholdes en tværgående forståelse af sproglig læring og udvikling. Et fælles sprog om og en fælles holdning til sprog- og skriftsprogindsatsen fremmer ligeledes den fælles indsats og er samtidig med til at udvikle en stærk og bæredygtig kultur i alle barnets overgange. Det er vigtigt, at den sproglige indsats, der ydes i én sammenhæng, videregives i den næste. Det kræver en fælles indsats og et tæt samarbejde mellem de forskellige parter forældre, sundhedsplejen, dagtilbud, skole/sfo. Vores fokus handler om, at der skal være en grad af forudsigelighed og genkendelighed for barnet, som vi understøtter via fælles aktiviteter og parallel forløb. Områdets fastsatte arbejde med overgange: x Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng:

12 Vuggestuerne i Hinnerup nord/øst har fokus på sammenhænge og overgange i barnets og familiens liv. Vi samarbejder med sundhedsplejersken og spørger forældrene om forløbet med sundhedsplejersken. Vi har udarbejdet en velkomstbrev til nye forældre i med aftale om besøg og hvor forældrene er med, inden barnet afleveres alene første gang. Vi opfordrer alle forældre til at henvende sig og aftale små korte besøg inden opstart. Hvis forældrene ikke henvender sig, kontakter vi dem. Samarbejdet med dagplejen foregår lokalt. Dagplejepædagogerne og dagplejere samarbejder med daglige ledere og det pædagogiske personale om det konkret forpligtende samarbejde. Der skal i alle lokalområder udarbejdes fælles læringsmål mellem dagpleje og daginstitutionerne. Der skal være klare aftaler om mål og aktiviteter både fælles og parallel. Der skal i aftalen tages hensyn til udfordringer med eksempelvis lokalebrug og geografi. Vi opfordrer til, at der i samarbejdet indgår parallelaktiviteter, som fælles sangbrug, fælles traditioner omkring måltidet og naturligvis besøg i børnehaven og gensidigt besøg i legestuerne. 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets fastsatte metoder og aktiviteter for arbejdet med overgange og sammenhæng: Vuggestuerne i Hinnerup nord/øst har fokus på sammenhænge og overgange i barnets og familiens liv. Vi samarbejder med sundhedsplejersken og spørger forældrene om forløbet med sundhedsplejersken. Vi har udarbejdet en velkomstbrev til nye forældre i med aftale om besøg og hvor forældrene er med, inden barnet afleveres alene første gang. Vi opfordrer alle forældre til at henvende sig og aftale små korte besøg inden opstart. Hvis forældrene ikke henvender sig, kontakter vi dem. Samarbejdet med dagplejen foregår lokalt. Dagplejepædagogerne og dagplejere samarbejder med daglige ledere og det pædagogiske personale om det konkret forpligtende samarbejde. Der skal i alle lokalområder udarbejdes fælles læringsmål mellem dagpleje og daginstitutionerne. Der skal være klare aftaler om mål og aktiviteter både fælles og parallel. Der skal i aftalen tages hensyn til udfordringer med eksempelvis lokalebrug og geografi. Vi opfordrer til, at der i samarbejdet indgår parallelaktiviteter, som fælles sangbrug, fælles traditioner omkring måltidet og naturligvis besøg i børnehaven og gensidigt besøg i legestuerne. Illustration 3

13

14 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: Børnehuset Fuglereden Fuglereden består 62 børnehavebørn og 11 vuggestuebørn. Institutionen er funktionsopdelt, hvilket betyder, at de rent fysisk har indrettet deres hus således, at hvert rum har sine funktioner/muligheder. De arbejder med aldersopdelte grupper. De er en harmonisk personalegruppe, som kan lide at være sammen. De er gode til at diskutere, men også gode til hyggeligt samvær. Sammenholdet i personalegruppen betyder meget for deres samvær med børnene, hvilket også mange af deres forældre giver udtryk for. Her er en god stemning. 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er følgende prioritering af de enkelte læreplanstemaer angivet: Alle læreplanstemaer har bidraget lige meget til børnenes udvikling. 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Læringshistorier Praksisfortællinger Foto Video Lydoptagelser Iagttagelser/observationer Børneinterview TRASMO 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: TRAS LP Kompetencehjulet SMTTE Læringshistorier Brugertilfredshedsundersøgelser Relationsskema

15 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: De pædagogiske læreplan har til hensigt at bruges som led i den refleksion og de diskussioner om det pædagogiske arbejde, der hele tiden finder sted blandt det pædagogiske personale på vores Pædagogiske møder. Læreplanerne evalueres i de enkelte enheder, bestyrelsen og LMU. De samlede drøftelser vil danne grundlag for eventuelle fælles temaer, nye fokusområder/indsatser og justeringer. Vi bruger SMITTE-modellen som planlægningsredskab. I processen og brugen af SMITTE er det vigtigt, at der løbende sker fælles refleksion om de opsatte mål og tiltag. Hvor er det nødvendigt, at justere og hvilke tegn vil vi se hos børnene. Vi gør brug af ICDP for at blive klogere på samspillet mellem børnene og pædagogerne. Video giver et unikt blik ind i, hvad der fungerer godt, og samtidig giver det en mulighed for forståelse for, hvor det er pædagogen skal justere sig i samspillet med barnet. Lp-modellen bruger vi til at sætte fokus på praksis og i samspil med kollegaer få øje på hvilke opretholdende faktorer, der kan være medvirkende til, at et barn eller en gruppe har særlige udfordringer. Illustration 4

16 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Sammen med voksne, der engagerer sig i og ser børn. Samtidig skal børn have mulighed for at opleve sig selv som en del af et fællesskab, hvor de skal lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. De skal både kunne mærke deres egne grænser kunne sige til og fra og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i. Børn har behov for at lære at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Voksne er vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. Børn har brug for at udfolde sig og afprøve deres potentialer. Det styrker selvværdet, at der er mulighed for at forfølge små ideer, skabe egne projekter og opleve, at de børn og voksne, de er sammen med i dagtilbuddet, anerkender dem for deres indsats. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Kommunens overordnede mål: Målet er, at børnene udvikler kompetencer til: At have indlevelse i andre. At handle selvstændigt. At være psykisk robust. Se mere på Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene uopfordret udtrykker, hvad det vil og kan både med krop og sprog. 2. Tegn: At børnene uopfordret hjælper og støtter andre. 3. Tegn: At børnene bevæger sig fra noget kendt til noget ukendt. 4. Tegn: At børnene kan trøstes og falde til ro. 5. Tegn: At børnene kan håndtere andres udfordringer og afvisninger. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: Lege med turtagning ved måltidet, i lege og på tur.

17 2. Tiltag: Sætte ord på børns følelser vise hinanden empatil 3. Tiltag: Lege, hvor børnene kommer fysisk tæt på hinanden/røre ved hinanden/massage 4. Tiltag: Ro i hverdagen være i nuet 5. Tiltag: Nærværende tydelig voksen- med lyttende og smilende udtryk 6. Tiltag: Se og sætte ord på barnets intention og anerkende barnets initiativ 7. Tiltag: Tilbyde alderssvarende muligheder og vise forståelse for det valg, barnet tager. 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. De vigtige elementer i social kompetence er empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder. Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme. Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning, og her der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som med skabere af fællesskabets historie, at børn bliver socialt kompetente. Børn skal i omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. Børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Kommunens overordnede mål: Målet er, at børnene udvikler kompetencer til: At etablere venskaber. At indgå i fællesskabets sociale spilleregler. At kommunikere med følelser. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene smiler ved synet af kendte børn. 2. Tegn: At børnene spørger andre børn, om de vil deltage. 3. Tegn: At børnene udtrykker ønske om at være med i fællesskabet på trods af uenigheder. 4. Tegn: At børnene overholder aftaler og regler i adfærd og leg. 5. Tegn: At børnene fortæller, morer sig og udtrykker sin ked-af-det-hed, vrede eller angst med taleog kropssprog.

18 TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sociale kompetencer angivet: 1. Tiltag: Lege med turtagning 2. Tiltag: Lege enkle rollelege/gemmelege 3. Tiltag: Dele legetøj 4. Tiltag: Lytte, hjælp og trøste hinanden 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af. Børn skal støttes i at udvikle deres ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Deres naturlige interesse for det skrevne sprog skal bakkes op. Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. Det er vigtigt at træne dialogen, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter. Børn har behov for at møde voksne mennesker, der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Kommunens overordnede mål: Målet er, at børnene udvikler kompetencer til: At etablere sproglig kontakt. At kommunikere med sin omverden. At forstå sprogets regler. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At barnet søger øjenkontakt og siger noget. 2. Tegn: At barnet tager initiativ til at snakke med andre. 3. Tegn: At barnet anvender og leger med lyde, ord og remser i samvær med andre. 4. Tegn: At barnet giver respons på det, som andre siger og gør. 5. Tegn: At barnet siger sætninger med mindst 3-4 ord.

19 TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: Synge, læse, rime 2. Tiltag: Fortælle, tale om det, barnet oplever 3. Tiltag: Sætte ord på stort og småt i hverdagen 4. Tiltag: Bruge mimik og fagter aktivt 5. Tiltag: Babytegn 6. Tiltag: Gentagelser, sprogkuffert, sprog-ipad, dialogisk læsning 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, styrke, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig. I dagtilbuddet er der mangfoldige rammer og muligheder for at udfordre børnene til at bevæge sig. Krop og bevægelse er ikke kun en fysiologisk, men også en sanselig adgang til verden. Bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen. Ved at bruge forskellige redskaber og materialer får børnene anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden. Kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. Børn har behov for at føle værdi og tryghed også ved deres egen krop og dens reaktioner. Ved at få viden og indsigt i, hvordan kroppen fungerer, dens styrke, muligheder, og hvad den betyder for sundhed og velvære, får børnene også mulighed for at få indsigt i sig selv og andre mennesker. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Kommunens overordnede mål: Målet er, at børnene udvikler kompetencer til: At være selvhjulpen i hverdagen. At være kropsbevidst. At være rutineret med sine grundbevægelser Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene med hjælp kan klare af- og påklædning 2. Tegn: At børnene bevæger kroppen i overensstemmelse med konkrete udfordringer. 3. Tegn: At børnene koncentrerer sig om at benytte sanserne. 4. Tegn: At børnene efterligner andres bevægelser med kroppen.

20 5. Tegn: At børnene med støtte balancerer på et ben og skifter mellem højre og venstre ben. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: Kropskontakt, mærke når noget er rart eller gør ondt 2. Tiltag: Forskellige bevægemønstre løbe, trille, rutche, spille bold, danse, falde 3. Tiltag: Øve selvhjulpenhed af/påklædning, spise selv, drikke, puste 4. Tiltag: Øve grundmotorik, stå, sidde, ligge på maven, kravle, kravle op/ned af stol, puslebord m.v. 5. Tiltag: Gymnastik, sanglege, skovture 6. Tiltag: Stimulere deres sanser (Føle røre lytte - lugte) 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med naturen og naturfænomener angivet: Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur, mennesker lever i og har ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt. I skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at hente førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer. De kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. Gennem vidende og medlevende voksne kan børnene få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente masser af viden om naturfænomener og tekniske sammenhænge. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Kommunens overordnede mål: Målet er, at børnene udvikler kompetencer til: -At arbejde med de tre tilgange: Udetilgang (at være ude hver dag, respekt for og glæden ved at bruge naturen), Naturtilgang (at have fokus på det levende ude som inde herunder både planter og dyr), Eksperimenterende tilgang (Science: at arbejde med det udforskende og legende i forhold til størrelser, mængder og eksperimenter) Understøtte kendskab til ugedage, måneder, årstider

21 Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene viser glæde ved og snakker i og om naturen. 2. Tegn: At børnene bygger og leger med naturmaterialer. 3. Tegn: At børnene kikker i bøger om dyr og planter og snakker om, hvad det ser. 4. Tegn: At børnene viser med sin adfærd respekt for dyr og planter. 5. Tegn: At børnene eksperimenterer med materialer fra naturen. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: Ture ud i skoven, på engen m.v. 2. Tiltag: Finde dyr, planter, blomster, lytte til naturens lyde (dyr 3. Tiltag: Hoppe i vandpytter våde fødder 4. Tiltag: Kig på vejret og snak om påklædning 5. Tiltag: Snakke om månen og solen dyr og insekter 6. Tiltag: Bruge naturens forskellige materialer, sne, is, kogler, kastanjer, sol, blade (visne), blomster 7. Tiltag: Affaldsindsamling 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Børns egen kultur er udtryk, der hører sammen med øjeblikket, ex. rytmisk lyd, pjat, gangarter, mimik og andre kropslige udtryk. Udtrykkene kan også være lege, fortællinger, sange, tegninger, rim, remser, gåder og vittigheder. Børn skaber ofte deres særlige kulturelle udtryk som en del af deres forskellige måder og tager forskellige medier og fysiske steder i brug på egne betingelser. Børn hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som Hvordan er man venner og uvenner? eller Hvad er rigtigt og forkert? De lærer af hinanden og videregiver hinandens erfaringer og kompetencer. Når børn møder voksenkulturen, dens udtryksformer og dens æstetik, bliver deres egne erfaringer udfordret, så børnene inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Kommunens overordnede mål: Målet er, at børnene udvikler kompetencer til: At være kreative. At være opmærksomme på egen kultur. At deltage i kulturelle fællesskaber.

22 Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene eksperimenterer med materialer. 2. Tegn: At børnene finder på nye og anderledes måder at lege, danse, synge og tegne på 3. Tegn: At børnene undersøger det, som er anderledes. 4. Tegn: At børnene er aktive med krop og sprog. 5. Tegn: At børnene deltager i sanglege og sange med mimik og fagter. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: Opleve årets gang 2. Tiltag: Små aktiviteter som hører til traditioner (pynte op, lave mad) 3. Tiltag: Aktiviteter (tegne, male, synge, danse) 4. Tiltag: Sige goddag og farvel, samvær omkring måltidet, inddrage barnet i mødet med andre 5. Tiltag: Lege med udklædningstøj, musik og dans 6. Tiltag: Tag på biblioteket og se film og låne bøger 7. Tiltag: Gymnastik/rytmik Illustration 5

23 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: Børnemiljø i vuggestuen Børnemiljø er altid en del af hverdagen. Vi prioriterer at skabe gode rammer for udvikling både fysisk, psykisk og æstetisk. Børnemiljøet er en del af vores arbejde med læreplanerne. Fysisk børnemiljø Når vi arbejder med det fysiske børnemiljø, sætter vi fokus på: Bevægelse i udfordrende og sikre miljøer både inde og ude. Kendskab til krop muligheder og begrænsninger Lege roligt og uforstyrret Søvn og hvile Rum med gode lys- og lydforhold Psykisk børnemiljø Når vi arbejder med det psykiske børnemiljø, skal børnene have mulighed for, at Være en del af et fællesskab Være individ i en gruppe Opleve tryghed, omsorg og anerkendelse fra voksne og børn Blive inddraget Udvikle deres personlige og sociale kompetencer Æstetisk børnemiljø Når vi arbejder med det æstetiske børnemiljø, sætter vi fokus på, at børnene oplever: At udtrykke sig med variation (sang, bevægelse, maling mv.) Udstille deres værker tegninger/malerier mv. Blive inspireret af andres udstilling og øvrige ophæng på vægge eller lignende Gode møbler, legetøj og materialer

24 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER

25 6 AFSLUTNING

26 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1