Favrskov Kommune. Ulstrup Børnehus - afd. Spiren PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 Favrskov Kommune Ulstrup Børnehus - afd. Spiren PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 5 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 12 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 15 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 21 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 23 6 AFSLUTNING 24

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Kommunens fastsatte indledning Du sidder nu med Favrskov Kommunes dagtilbuds pædagogiske læreplan, som dækker alle 0-2 årige og 3-6 årige børn i henholdsvis dagpleje, vuggestue og børnehave. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljø samt beskrivelse af de metoder vi anvender i arbejdet. Læreplanen er stort set fælles for hele dagtilbud 0-2 år og 3-6 år. Det fremgår, hvis enkelte afsnit er udarbejdet af en enkelt institution eller område. Læreplanen er godkendt af forældrebestyrelsen i det pågældende område. Læreplanen er først og fremmest medarbejdernes arbejdsredskab, men er også formuleret, så forældre og kommende forældre kan få indsigt i, hvordan vi arbejder pædagogisk. Områdets fastsatte indledning Læreplanen for Thorsø Ulstrup området er blevet til på baggrund af fælles drøftelse mellem områdebestyrelsens forældre og medarbejderne i området. Principperne er godkendt i områdebestyrelsen. Illustration 1

4 1.2 Værdier Kommunens fastsatte værdier Favrskov Byråd ønsker, at børn og unge trives og udvikler sig til robuste og kompetente borgere. Børne- og ungepolitikken beskriver de overordnede målsætninger for arbejdet med børn og unge i dagtilbud, skole, fritid og på børne- og familieområdet. Målsætningerne er udtrykt i fem hjørnesten, som er læreplanens overordnede læringsmål (se side?). Hele Børne- og unge politikken kan læses her Byrådet angiver retning for kommunens tilbud til børn og unge fra sundhedspleje over dagtilbud og folkeskole til ungdomsuddannelse. Politikken angiver også retning for samspillet med forældre, foreninger, virksomheder og det samlede lokalsamfund. Børne- og ungepolitikken er et fælles redskab for hele Favrskov Kommune: politikere, ledere, medarbejdere, brugerbestyrelser, forældre, foreninger, virksomheder og andre involverede i børn og unges udvikling. I Favrskov Kommune arbejder vi også ud fra vores fælles ledelsesgrundlag som består af fire fokus områder og danner den råde tråd for god ledelse i Favrskov Kommune: Vi finder nye veje Vi går i direkte dialog Vi arbejder på tværs Vi bruger feedback Ovenstående skal komme til udtryk på alle niveauer og på tværs i organisationen. Der er stor grad af metodefrihed i udførelsen af de overordnede mål og det enkelte dagtilbud arbejder forskelligt i hverdagen. Favrskov Kommune har dog fælles afsæt i nøgleordene anerkendelse og fællesskab. I Favrskov Kommunes dagtilbud har vi en målsætning om at leve op til Sundhedsstyrelsens grundniveau i forebyggelsespakkerne. Forebyggelsespakkerne: Alkohol Fysisk aktivitet Hygiejne Mad og måltider Mental sundhed Overvægt Seksuel sundhed Solbeskyttelse Stoffer Tobak Områdets fastsatte værdier Vi arbejder med værdierne som allerede beskrevet.

5 1.3 Pædagogiske principper Områdets fastsatte pædagogiske principper 1. Princip: Vi vægter både børnenes leg, kultur og planlagte pædagogiske aktivite-ter. 2. Princip: Vi vægter fleksible æstetiske læringsmiljøer, der understøtter børne-nes fysiske og psykiske udvikling. 3. Princip: Vi vægter både genkendelighed og foranderlighed. 4. Princip: Vi vægter gensidig dialog og den vigtige samtale med forældrene. 5. Princip: Vi vægter forskellighed, så enhedernes pædagogiske retning sættes i fokus eksempelvis natur eller det kreative og skabende. 6. Princip: Vi vægter børnene og deres behov ud fra deres nuværende livssituation og understøtter deres oplevelse af mestring i situationen. 1.4 Læringsforståelse Kommunens fastsatte læringsforståelse Områdets læringsforståelse I Favrskov Kommune har vi en bred læringsforståelse. Læring sker først og fremmest gennem relationen til den voksne og i samspil med andre børn. I takt med at barnet bliver ældre, sker læring gennem barnets deltagelse i de mangfoldige aktiviteter i dagplejen/vuggestuen og i børnehaven og i vores kultur. Læring sker i processer, hvor børnene medvirker aktivt. Gennem vores pædagogiske praksis skaber og understøtter vi situationer, der giver barnet mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. Igennem vores pædagogiske praksis er vi opmærksomme på børns forskellige måder at lære og gøre sig erfaringer på. Vi ønsker at skabe rum og rammer for de tilgange til læring/ læringsstile, der kan være tale om: ved at høre, ved at se, gennem bevægelser og brug af kroppen og gennem berøring og egne eksperimenter. Vi arbejder med børns læring gennem vekselvirkning mellem den formelle og den uformelle læring: 1.De voksenskabte læringsrum, hvor vi planlægger aktiviteter med udgangspunkt i læreplanstemaerne. 2.Den voksenstøttede læring, hvor det er børnenes egne ideer, leg og det, der optager dem i hverdagen, der former projektet/aktiviteten, og hvor vi voksne guider og inspirerer. 3.Leg og børnenes spontane oplevelser danner grundlag for læringen. Vi voksne er observerende i børnenes leg og læreprocesser. Vi voksne indgår i et aktivt samspil med barnet, hvor vi støtter, leder og udfordrer dets læring. Vi har barnets nærmeste udviklingszone for øje, så det bliver udfordret og får nye erfaringer, både som individ og i fællesskab med andre. HER MANGLER MODELLEN Områdets fastsatte læringsforståelse Som allerede beskrevet

6 Illustration 2

7 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Kommunens fastsatte overordnede læringsmål:

8 De overordnede læringsmål: Kompetente børn Vi ønsker livsduelige børn, som udvikler personlige, sociale og faglige kompetencer. Vi tilbyder læring, og udviklingsmæssige udfordringer tilpasset det enkelte barn. Sunde børn og unge i trivsel Vi ønsker livsglade, legende, nysgerrige og sunde børn med et højt selvværd. Børnene skal møde nærværende voksne, omsorg og udfordringer, som gør dem robuste. Fælles ansvar for læring, trivsel og dannelse Alle voksne omkring barnet skal tage ansvar for barnet læring og trivsel. Vi inddrager forældrene i det pædagogiske arbejde. Dannelse i fællesskab Børn og unge skal opleve at være betydningsfulde deltager i de fællesskaber, de indgår i. Forskellighed og fællesskab skal følges ad. Vi har et overordnet mål om at læreplanerne bruges tværgående i hverdagen med fokus på læringsmiljøet i hverdagen. Det vil sige, at der arbejdes pædagogisk både ved måltidet, i garderoben, på puslebordet, i legen og aktiviteter ude og inde. Ved tilrettelæggelse af arbejdet med de pædagogiske læreplaner, tages der hensyn til børnegruppens sammensætning, alder og køn. De pædagogiske læreplaner skal understøtte rum for leg, læring og udvikling for alle børn. Der anvendes forskellige arbejdsredskaber til at understøtte praksis. Vi anvender Hjernen & Hjertet# til at udarbejde dialogprofil på det enkelte barn. Vi gør brug af SMITTE-modellen, som er en kvalitets- og evalueringsmodel, hvor der arbejdes med mål og evaluering løbende ud fra beskrevne tiltag og tegn med afsæt i læreplanerne. Det pædagogiske arbejde, aktiviteter og indsats understøttes med den anerkendende tilgang med afsæt i de 8 samspils temaer fra ICDP #. Hjernen & Hjertet er Rambølls it-system til understøttelse af arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i den offentlige sektor. Systemet kombinerer en række velfungerende praksisrettede værktøjer til arbejdet med børns læring, sundhed og trivsel med opsamling og præsentation af styringsinformation målrettet pædagoger, lærere, ledere og forvaltning - ICDP (International Child Development Programme) ICDP giver et bud på hvordan der kan arbejdes på at udvikle sine relations- og vejledningskompetence. ICDP kan af professionelle omsorgspersoner bruges til at udvikle en bevidsthed om egne personlige virkemidler for relations arbejdet. Områdets fastsatte overordnede læringsmål: Som allerede beskrevet

9 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Kommunens fastsatte overordnede læringsmål: Vi har i vores pædagogiske praksis fokus på, at alle børn skal føle sig som værdifulde deltagere og inkluderet i vores børnefællesskaber. Det betyder, at vi i vores pædagogiske praksis arbejder med at skabe et lærings miljø, som kan rumme alle børn og som formår at invitere alle børn til ligeværdig deltagelse ud fra det enkelte barns forudsætninger. Vores mål er at give støtte i fællesskabet Vi ønsker at støtte alle børn og unge, så de får mulighed for at trives og udvikles. Børn skal opleve, at der skal være plads til forskellighed og mangfoldighed. I Favrskov Kommune arbejder vi med tidlig opsporing og indsats, så børn og familier, der er eller er i risiko for at blive udsatte, understøttes tidligt i problemudviklingen. Vi arbejder ud fra et fælles forebyggende mindset, der sigter mod at barn og familie skal kunne mestre eget liv og hverdagsliv. Vi har øje for en sammenhængende indsats mellem dagtilbud og skole, så barnets hele liv er i fokus. Indsatsen tilrettelægges i et tæt samarbejde med forældrene og relevante samarbejdspartnere i eksempelvis PPR, Børn og Familie eller Sundhedsplejen. Områdets fastsatte læringsmål for børn med særlige behov: Som allerede beskrevet. 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Områdets fastsatte metoder og aktiviteter til inklusion: Vi justerer vores praksis og relationer i forhold til de enkelte børn og gruppens aktuelle situation. 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Kommunens fastsatte overordnede sprogindsats:

10 Favrskov Kommunes sprogindsats er beskrevet i strategi for sprog, læsning og skrivning. Et varieret sprog øger børn og unges mulighed for at blive forstået og forstå omverdenen, og sproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling. Barnet starter denne udvikling som nyfødt. Derfor er en tidlig og målrettet indsats omkring den sproglige udvikling afgørende for børns trivsel og læring. Sproglig udvikling finder sted overalt i hjemmet, i dagtilbud, i skolen, blandt kammeraterne og i fritiden. Børn og unges sproglige og skriftsproglige udvikling styrkes i samarbejde med forældrene ved en fælles og tidlig indsats. På 0 2-års området er der en målrettet sproglig indsats i form af vejledning og rådgivning til dagtilbuddets pædagogiske personale. Indsatsen varetages af tale/hørelærere, og tager afsæt i en evidensbaseret tilgang, som giver pædagoger ny viden omkring redskaber og teknikker, der understøtter de 0 2-åriges sproglige udvikling på centrale punkter som ordforråd, narrativer, lydlig opmærksomhed og nysgerrighed i forhold til skriftsproget. Herved understøttes og udvikles den sproglige bevidsthed, og lysten til og glæden ved sproglige aktiviteter øges. På 0-2 års området anvendes TRAS#i forhold til tidlig opsporing. #TRAS er et materiale som omfatter samspil, kommunikation, opmærksomhed, sprogforståelse, sproglig opmærksomhed, udtale, ordproduktion og sætningsproduktion. TRAS fremmer fagligheden i vurderingen af det enkelte barn - Områdets fastsatte overordnede sprogindsats: Vi arbejder med intensiv sprogindsats gennem forløb med alle tre årige "Klog på sprog". Enhederne har læsegrupper/legegrupper efter behov i den enkelte gruppe. 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Kommunens fastsatte arbejde med overgange:

11 I Favrskov kommunes dagtilbud samarbejder vi konkret forpligtende med sammenhæng i og mellem overgange. Det har stor betydning for barnets hele liv, at de første overgange går så godt som muligt. Vi har en tæt dialog med forældrene inden opstart, og inddrager dem i indkøringsfasen, så både barn og forældre oplever tryghed. Vi spørger ind til deres samarbejde med sundhedsplejersken, så vi ikke taber viden i overgangen. Favrskov kommunes dagtilbud og skoler er forpligtede på sammen at etablere et fælles læringssyn som konkret er udmøntet i en fælles pædagogisk platform, eksempelvis med fælles læringsmål og fælles ansættelser. Det konkret forpligtende samarbejde danner derfor også grundlag for en sammenhængende indsats i forhold til børns sproglige udvikling. Dagpleje/vuggestue, børnehave og skole. Som overordnet og tværgående ramme for strategi for sprog, læsning og skrivning er der udformet tre indsatsområder i forlængelse af delmålene: 1.Sammenhæng og samarbejde 2.Læring for alle børn og unge 3.Kompetenceudvikling og vidensdeling. En sammenhængende og udviklingsorienteret sproglig indsats stiller krav til et struktureret samarbejde, hvor der gives gensidig feedback og opretholdes en tværgående forståelse af sproglig læring og udvikling. Et fælles sprog om og en fælles holdning til sprog- og skriftsprogindsatsen fremmer ligeledes den fælles indsats og er samtidig med til at udvikle en stærk og bæredygtig kultur i alle barnets overgange. Det er vigtigt, at den sproglige indsats, der ydes i én sammenhæng, videregives i den næste. Det kræver en fælles indsats og et tæt samarbejde mellem de forskellige parter forældre, sundhedsplejen, dagtilbud, skole/sfo. Vores fokus handler om, at der skal være en grad af forudsigelighed og genkendelighed for barnet, som vi understøtter via fælles aktiviteter og parallel forløb. Områdets fastsatte arbejde med overgange: I vores område vil I opleve, at vi arbejde med målene ved at vi inden opstart inviterer til et møde, hvor der tales om gensidige forventninger, erfaringer med gode indkøringer og vises rundt, så de fysiske rammer og de voksne omkring barnet bliver genkendelige. I forbindelse med opstart arbejder vi på at lave så god en sammenhæng som muligt for barnet og forældrene. Derfor spørger vi ind til forskellige forhold, som kan være relevante for os at vide i forhold til barnets trivsel og udvikling. Det kan eksempelvis være viden fra sundhedsplejersken, information om trivsel i familien, herunder psykisk sygdom, alkohol, sygdomme mm. madvaner, søvnvaner, sprogudvikling og motorisk udvikling. Vi vægter den gensidige dialog og den vigtige samtale med forældre, så barnets trivsel og udvikling bliver så optimal som muligt. Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng:

12 I vores område vil I opleve, at vi arbejde med målene ved at vi inden opstart inviterer til et møde, hvor der tales om gensidige forventninger, erfaringer med gode indkøringer og vises rundt, så de fysiske rammer og de voksne omkring barnet bliver genkendelige. I forbindelse med opstart arbejder vi på at lave så god en sammenhæng som muligt for barnet og forældrene. Derfor spørger vi ind til forskellige forhold, som kan være relevante for os at vide i forhold til barnets trivsel og udvikling. Det kan eksempelvis være viden fra sundhedsplejersken, information om trivsel i familien, herunder psykisk sygdom, alkohol, sygdomme mm. madvaner, søvnvaner, sprogudvikling og motorisk udvikling. Vi vægter den gensidige dialog og den vigtige samtale med forældre, så barnets trivsel og udvikling bliver så optimal som muligt. 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets fastsatte metoder og aktiviteter for arbejdet med overgange og sammenhæng: I forbindelse med at barnets skal overgå fra dagpleje/vuggestue til børnehave er der altid besøg lagt ind i løbet af de sidste par måneder inden opstart. Hvis barnet går i vuggestue bliver det i det omfang barnet kan magte det inddraget i børnehavehverdagen løbende. Det vil sige, at barnet kommer mere og mere med i dagligdagen sammen med børnehavegruppen. Vi vurderer fra barn til barn, hvorvidt der skal følge en voksen med fra vuggestuen til børnehaven for at skabe tryghed. Der er mulighed for at genbesøg vuggestuen, når man er startet i børnehaven. I forbindelse med førskole sikre vi altid, at børnene gentagende gange har besøgt skolerne i området. Vi sikre, at børnene har kendskab til den/de voksne, som skal med i førskolen. Vi har dialog med skolen omkring de fælles læringsmål, som vi har sat omkring sprog og krop og bevægelse. Dagtilbuddets metoder og aktiviteter for arbejdet med overgange og sammenhæng: I forbindelse med at barnets skal overgå fra dagpleje/vuggestue til børnehave er der altid besøg lagt ind i løbet af de sidste par måneder inden opstart. Hvis barnet går i vuggestue bliver det i det omfang barnet kan magte det inddraget i børnehavehverdagen løbende. Det vil sige, at barnet kommer mere og mere med i dagligdagen sammen med børnehavegruppen. Vi vurderer fra barn til barn, hvorvidt der skal følge en voksen med fra vuggestuen til børnehaven for at skabe tryghed. Der er mulighed for at genbesøg vuggestuen, når man er startet i børnehaven. I forbindelse med førskole sikre vi altid, at børnene gentagende gange har besøgt skolerne i området. Vi sikre, at børnene har kendskab til den/de voksne, som skal med i førskolen. Vi har dialog med skolen omkring de fælles læringsmål, som vi har sat omkring sprog og krop og bevægelse. Illustration 3

13

14 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: Thorsø Ulstrup området består af tre enheder med følgende aktuelle børnetal: Naturbørnehaven Bakkegården ca. 60 børn i gennemsnit Thorsø Børnehus ca. 12 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn i gennemsnit Ulstrup Børnehus ca. 10 vuggestuebørn og 85 børnehavebørn i gennemsnit Børnene fordeler sig jævn i alderen 1-5,5 år og køn. Vi har børn fra ca. 10 forskellige nationaliteter i vores dagtilbud. En del fra de østeuropæiske lande og Syrien. Vi bestræber os på at have en jævn fordeling af medarbejdere med en vægtning på 70/30% pædagog/medhjælpere. Aktuelt har vi dog en fordeling på området på 60/40%. Lederteamet tager løbende en vurdering af de enkelte enheders sammensætning og laver rokering, hvis det er nødvendigt. 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er følgende prioritering af de enkelte læreplanstemaer angivet: Alle læreplanstemaer har bidraget lige meget til børnenes udvikling. Kommentar Alle læreplanstemaer har bidraget lige meget til børnenes udvikling 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Foto Video Iagttagelser/observationer Dialogprofilen i Hjernen og Hjertet

15 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: TRAS LP SMTTE Dialogprofilen fra Hjernen og Hjertet 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: Vi vil bruge vores evalueringer til at anskue vores egen relationskompetence, vores struktur og indretning af læringsmiljøer. Ud fra evalueringerne vil vi justere vores praksis og læringsmiljøet for at sikre endnu bedre trivsel, udvikling og læring for børnene. Illustration 4

16 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Sammen med voksne, der engagerer sig i og ser børn, samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som en del af et fællesskab, hvor de skal lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. De skal både kunne mærke deres egne grænser kunne sige til og fra og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i. Børn har behov for at lære at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Voksne er vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. Børn har brug for at udfolde sig og afprøve deres potentialer. Muligheden for at forfølge små ideer, skabe egne projekter og opleve, at de børn og voksne, de er sammen med i dagtilbuddet, anerkender dem for deres indsats, styrker selvværdet. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Kommunens overordnede mål: Målet er, at børnene udvikler kompetencer til: At have indlevelse i andre. At handle selvstændigt. At være psykisk robust. Se mere på Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Vi sætter ord og kropssprog på de fem grundfølelser og understøtter udviklingen af børnenes forståelse for egne og andres følelser. 2. Tegn: Visualisering i hverdagen. 3. Tegn: Babytegn TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi sætter ord og kropssprog på de fem grundfølelser og understøtter udviklingen af børnenes forståelse for egne og andres følelser.

17 2. Tiltag: Visualisering i hverdagen. 3. Tiltag: Babytegn. 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. De vigtige elementer i social kompetence er empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder. Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme. Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som medskabere af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente. Børn skal i omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. Børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Kommunens overordnede mål: Målet er, at børnene udvikler kompetencer til: At etablere venskaber. At indgå i fællesskabets sociale spilleregler. At kommunikere med følelser. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene smiler ved synet af kendte børn. 2. Tegn: At børnene spørger andre børn, om de vil deltage. 3. Tegn: At børnene udtrykker ønske om at være med i fællesskabet på trods af uenigheder. 4. Tegn: At børnene overholder aftaler og regler i adfærd og leg. 5. Tegn: At børnene fortæller, morer sig og udtrykker sin ked-af-det-hed, vrede eller angst med taleog kropssprog. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sociale kompetencer angivet: 1. Tiltag: Vi vil arbejde i små børnegrupper i hverdagen med max 4-5 børn i hver. 2. Tiltag: Vi vil øve selvregulering eks. Vente på tur, behovsudsættelse.

18 3. Tiltag: Vi sætter ord og kropssprog på de fem grundfølelser og understøtter udviklingen af børnenes forståelse for egne og andres følelser. 4. Tiltag: Vi arbejder med Fri for mobberi 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af. Børn skal støttes i at udvikle deres ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Deres naturlige interesse for det skrevne sprog skal bakkes op. Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. Det er vigtigt at træne dialogen, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter. Børn har behov for at møde voksne mennesker, der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Kommunens overordnede mål: Målet er, at børnene udvikler kompetencer til: At etablere sproglig kontakt. At kommunikere med sin omverden. At forstå sprogets regler. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At barnet søger øjenkontakt og siger noget. 2. Tegn: At barnet tager initiativ til at snakke med andre. 3. Tegn: At barnet anvender og leger med lyde, ord og remser i samvær med andre. 4. Tegn: At barnet giver respons på det, som andre siger og gør. 5. Tegn: At barnet siger sætninger med mindst 3-4 ord. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi vil arbejde i små børnegrupper i hverdagen med max 4-5 børn i hver.

19 2. Tiltag: Babytegn. 3. Tiltag: Visualisering i hverdagen. 4. Tiltag: Dialogisk læsning/sprogkufferter. 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: xkrop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, styrke, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig. I dagtilbuddet er der mangfoldige rammer og muligheder for at udfordre børnene til at bevæge sig. Krop og bevægelse er ikke kun en fysiologisk, men også en sanselig adgang til verden. Bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen. Ved at bruge forskellige redskaber og materialer får børnene anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden. Kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. Børn har behov for at føle værdi og tryghed også ved deres egen krop og dens reaktioner. Ved at få viden og indsigt i, hvordan kroppen fungerer, dens styrke, muligheder, og hvad den betyder for sundhed og velvære, får børnene også mulighed for at få indsigt i sig selv og andre mennesker. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Kommunens overordnede mål: Målet er, at børnene udvikler kompetencer til: At være selvhjulpen i hverdagen. At være kropsbevidst. At være rutineret med sine grundbevægelser Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene med hjælp kan klare af- og påklædning 2. Tegn: At børnene bevæger kroppen i overensstemmelse med konkrete udfordringer. 3. Tegn: At børnene koncentrerer sig om at benytte sanserne. 4. Tegn: At børnene efterligner andres bevægelser med kroppen. 5. Tegn: At børnene med støtte balancerer på et ben og skifter mellem højre og venstre ben. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: De voksne skal være aktive rollemodeller og deltagende i børnenes ak-tiviteter i hverdagen. 2. Tiltag: Vi giver tiden til udvikling af barnets selvhjulpenhed eks. I garderoben, spisesituationen eller i puslesituationen.

20 3. Tiltag: Ugentlige motoriske aktiviteter med fokus på grovmotorik, finmotorik og det sanselige 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med naturen og naturfænomener angivet: Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur, mennesker lever i og har ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt. I skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at hente førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer. De kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. Gennem vidende og medlevende voksne kan børnene få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente masser af viden om naturfænomener og tekniske sammenhænge. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Kommunens overordnede mål: Målet er, at børnene udvikler kompetencer til: -At arbejde med de tre tilgange: Udetilgang (at være ude hver dag, respekt for og glæden ved at bruge naturen), Naturtilgang (at have fokus på det levende ude som inde herunder både planter og dyr), Eksperimenterende tilgang (Science: at arbejde med det udforskende og legende i forhold til størrelser, mængder og eksperimenter) Understøtte kendskab til ugedage, måneder, årstider Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene viser glæde ved og snakker i og om naturen. 2. Tegn: At børnene bygger og leger med naturmaterialer. 3. Tegn: At børnene kigger i bøger om dyr og planter og snakker om, hvad det ser. 4. Tegn: At børnene viser med sin adfærd respekt for dyr og planter. 5. Tegn: At børnene eksperimenterer med materialer fra naturen. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet:

21 1. Tiltag: Italesætte og sanse årstidernes og vejrets skiften. 2. Tiltag: Lære børnene de mest almindelige krible-krable -dyr at kende. 3. Tiltag: Finde ting i naturen og tage dem med hjem. 4. Tiltag: Italesætte at vi skal passe på naturen. 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Børns egen kultur er udtryk, der hører sammen med øjeblikket, ex. rytmisk lyd, pjat, gangarter, mimik og andre kropslige udtryk. Udtrykkene kan også være lege, fortællinger, sange, tegninger, rim, remser, gåder og vittigheder. Børn skaber ofte deres særlige kulturelle udtryk som en del af deres forskellige måder og tager forskellige medier og fysiske steder i brug på egne betingelser. Børn hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som ex. hvordan er man venner og uvenner? eller hvad er rigtigt og forkert? De lærer af hinanden og videregiver hinandens erfaringer og kompetencer. Når børn møder voksenkulturen, dens udtryksformer og dens æstetik, bliver deres egne erfaringer udfordret, så børnene inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Kommunens overordnede mål: Målet er, at børnene udvikler kompetencer til: At være kreative. At være opmærksomme på egen kultur. At deltage i kulturelle fællesskaber. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene deltager og skaber rolle- og regellege med forskellige temaer og udtryksformer. 2. Tegn: At børnene fortæller om følelser og ideer, som udløses i møde med forskellige kulturelle udtryk. 3. Tegn: At børnene arbejder med former, i ler, tegner, fortæller historier, synger, danser, klæder sig ud og kombinerer nogle af disse. 4. Tegn: At børnene begrunder med ord og viser med adfærd en optagethed af etiske dilemmaer. 5. Tegn: At børnene i tale og leg forholder sig til og skelner mellem godt og ondt, mellem rigtigt og forkert og mellem sandhed og løgn. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet:

22 1. Tiltag: Følge traditioner i løbet af året. 2. Tiltag: Planlægge aktiviteter, der understøtter børnenes kreative udvikling og stille forskellige materialer til rådighed i hverdagen. 3. Tiltag: Understøtte udviklingen af rolleleg eksempelvis gennem leg i køkken, dukkekrog og med eventyr. 4. Tiltag: Lære børnene forskellige madkulturer. Illustration 5

23 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: I alle enheder i området er vi opmærksomme på at lave fysiske og psykiske læringsmiljøer, der er fleksible og hvor der er tilgængelighed til eksempelvis materialer. I forhold til det æstetiske børnemiljø inddrages børnene i processen og samtaler om fx projekt "Her bor jeg", der munder ud i udsmykning i husene. I hverdagen arbejder vi med det psykisk børnemiljø ved at skabe forudsigelighed og genkendelighed gennem eksempelvis overbliksbilleder, der understøtter børnenes kompetence til at træffe egne beslutninger i løbet af dagen fx i forbindelse med påklædning. Børnene bliver inddraget gennem arbejdet med "Fri for mobberi" og dialog ved samlinger. 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: Vi vil arbejde mere systematisk med børnemiljøet end tidligere. Alle medarbejdere har i 2016 fået oplæg omkring børnemiljø. Dette vil der blive fulgt op på med særlig vægt på børneinddragelsen.

24 6 AFSLUTNING Læreplanen i Thorsø Ulstrup området er blevet til i et samarbejde mellem medarbejderne, forældrene fra områdebestyrelsen og lederteamet. Læreplanen danner grundlag for det pædagogiske tilsyn, som finder sted i efteråret Både områdebestyrelsen og medarbejderne vil blive inddraget i udarbejdelsen af tilsynsrapporten. I kan læse mere om Thorsø Ulstrup området på Favrskov Kommunes hjemmeside.

25 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1