PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR

Transkript

1 Favrskov Kommune Børnehuset Fuglereden PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 5 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 10 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 13 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 19 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 21 6 AFSLUTNING 22

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Kommunens fastsatte indledning Du sidder nu med Favrskov Kommunes dagtilbuds pædagogiske læreplan, som dækker alle 0-2 årige og 3-6 årige børn i henholdsvis dagpleje, vuggestue og børnehave. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljø samt beskrivelse af de metoder vi anvender i arbejdet. Læreplanen er stort set fælles for hele dagtilbud 0-2 år og 3-6 år. Det fremgår, hvis enkelte afsnit er udarbejdet af en enkelt institution eller område. Læreplanen er godkendt af forældrebestyrelsen i det pågældende område. Læreplanen er først og fremmest medarbejdernes arbejdsredskab, men er også formuleret, så forældre og kommende forældre kan få indsigt i, hvordan vi arbejder pædagogisk. Områdets fastsatte indledning x Illustration 1

4 1.2 Værdier Kommunens fastsatte værdier Favrskov Byråd ønsker, at børn og unge trives og udvikler sig til robuste og kompetente borgere. Børne- og ungepolitikken beskriver de overordnede målsætninger for arbejdet med børn og unge i dagtilbud, skole, fritid og på børne- og familieområdet. Målsætningerne er udtrykt i fem hjørnesten, som er læreplanens overordnede læringsmål (se side?). Hele Børne- og unge politikken kan læses her Byrådet angiver retning for kommunens tilbud til børn og unge fra sundhedspleje over dagtilbud og folkeskole til ungdomsuddannelse. Politikken angiver også retning for samspillet med forældre, foreninger, virksomheder og det samlede lokalsamfund. Børne- og ungepolitikken er et fælles redskab for hele Favrskov Kommune: politikere, ledere, medarbejdere, brugerbestyrelser, forældre, foreninger, virksomheder og andre involverede i børn og unges udvikling. I Favrskov Kommune arbejder vi også ud fra vores fælles ledelsesgrundlag som består af fire fokus områder og danner den råde tråd for god ledelse i Favrskov Kommune: Vi finder nye veje Vi går i direkte dialog Vi arbejder på tværs Vi bruger feedback Ovenstående skal komme til udtryk på alle niveauer og på tværs i organisationen. Der er stor grad af metodefrihed i udførelsen af de overordnede mål og det enkelte dagtilbud arbejder forskelligt i hverdagen. Favrskov Kommune har dog fælles afsæt i nøgleordene anerkendelse og fællesskab. I Favrskov Kommunes dagtilbud har vi en målsætning om at leve op til Sundhedsstyrelsens grundniveau i forebyggelsespakkerne. Forebyggelsespakkerne: Alkohol Fysisk aktivitet Hygiejne Mad og måltider Mental sundhed Overvægt Seksuel sundhed Solbeskyttelse Stoffer Tobak Områdets fastsatte værdier x

5 1.3 Pædagogiske principper Områdets fastsatte pædagogiske principper 1. Princip: Alle omkring børnene er ansvarlige for et godt børnemiljø. 2. Princip: Vi ønsker at stimulere og udfordre børnenes lyst og glæde ved fysiske aktiviteter 3. Princip: Vi ønsker livsglade, legende og nysgerrige børn 4. Princip: Vi ønsker at børnene udvikler stærke sociale kompetencer, som gør dem i stand til at indgå i et inkluderende fællesskab 5. Princip: Der skal arbejdes ud fra en anerkendende tilgang, hvor børnene bliver set og hørt som dem, de er. 6. Princip: Vi skaber robuste og selvhjulpne børn, ved at de tilbydes passende udfordringer 7. Princip: Vi vægter udeliv og natur højt, og ønsker at nærområdet inddrages 1.4 Læringsforståelse Kommunens fastsatte læringsforståelse Områdets læringsforståelse I Favrskov Kommune har vi en bred læringsforståelse. Læring sker først og fremmest gennem relationen til den voksne og i samspil med andre børn. I takt med at barnet bliver ældre, sker læring gennem barnets deltagelse i de mangfoldige aktiviteter i dagplejen/vuggestuen og i børnehaven og i vores kultur. Læring sker i processer, hvor børnene medvirker aktivt. Gennem vores pædagogiske praksis skaber og understøtter vi situationer, der giver barnet mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. Igennem vores pædagogiske praksis er vi opmærksomme på børns forskellige måder at lære og gøre sig erfaringer på. Vi ønsker at skabe rum og rammer for de tilgange til læring/ læringsstile, der kan være tale om: ved at høre, ved at se, gennem bevægelser og brug af kroppen og gennem berøring og egne eksperimenter. Vi arbejder med børns læring gennem vekselvirkning mellem den formelle og den uformelle læring: 1.De voksenskabte læringsrum, hvor vi planlægger aktiviteter med udgangspunkt i læreplanstemaerne. 2.Den voksenstøttede læring, hvor det er børnenes egne ideer, leg og det, der optager dem i hverdagen, der former projektet/aktiviteten, og hvor vi voksne guider og inspirerer. 3.Leg og børnenes spontane oplevelser danner grundlag for læringen. Vi voksne er observerende i børnenes leg og læreprocesser. Vi voksne indgår i et aktivt samspil med barnet, hvor vi støtter, leder og udfordrer dets læring. Vi har barnets nærmeste udviklingszone for øje, så det bliver udfordret og får nye erfaringer, både som individ og i fællesskab med andre. HER MANGLER MODELLEN Områdets fastsatte læringsforståelse x

6 Illustration 2

7 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Kommunens fastsatte overordnede læringsmål De overordnede læringsmål: Kompetente børn Vi ønsker livsduelige børn, som udvikler personlige, sociale og faglige kompetencer. Vi tilbyder læring, og udviklingsmæssige udfordringer tilpasset det enkelte barn. Sunde børn og unge i trivsel Vi ønsker livsglade, legende, nysgerrige og sunde børn med et højt selvværd. Børnene skal møde nærværende voksne, omsorg og udfordringer, som gør dem robuste. Fælles ansvar for læring, trivsel og dannelse Alle voksne omkring barnet skal tage ansvar for barnet læring og trivsel. Vi inddrager forældrene i det pædagogiske arbejde og. Dannelse i fællesskab Børn og unge skal opleve at være betydningsfulde deltager i de fællesskaber, de indgår i. Forskellighed og fællesskab skal følges ad. Vi har et overordnet mål om at læreplanerne bruges tværgående i hverdagen med fokus på læringsmiljøet i hverdagen. Det vil sige, at der arbejdes pædagogisk både ved måltidet, i garderoben, i legen og aktiviteter ude og inde. Ved tilrettelæggelse af arbejdet med de pædagogiske læreplaner, tages der hensyn til børnegruppens sammen sætning, alder og køn. De pædagogiske læreplaner skal understøtte rum for leg, læring og udvikling for alle børn. Der anvendes forskellige arbejdsredskaber til at understøtte praksis. Vi anvender Hjernen og Hjertet* til at udarbejde dialogprofil på det enkelte barn. Vi gør brug af SMITTE-modellen, som er en kvalitets- og evalueringsmodel, hvor der arbejdes med mål og evaluering løbende ud fra beskrevne tiltag og tegn med afsæt i læreplanerne. Det pædagogiske arbejde, aktiviteter og indsats understøttes med den anerkendende tilgang med afsæt i de 8 samspils temaer fra ICDP*. Hjernen & Hjertet er Rambølls it-system til understøttelse af arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i den offentlige sektor. Systemet kombinerer en række velfungerende praksisrettede værktøjer til arbejdet med børns læring, sundhed og trivsel med opsamling og præsentation af styringsinformation målrettet pædagoger, lærere, ledere og forvaltning - ICDP (International Child Development Programme) ICDP giver et bud på hvordan der kan arbejdes på at udvikle sine relations- og vejledningskompetence. ICDP kan af professionelle omsorgspersoner bruges til at udvikle en bevidsthed om egne personlige virkemidler for relations arbejdet.

8 Områdets fastsatte overordnede læringsmål x 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Kommunens fastsatte læringsmål for børn med særlige behov Vi har i vores pædagogiske praksis fokus på, at alle børn skal føle sig som værdifulde deltagere og inkluderet i vores børnefællesskaber. Det betyder, at vi i vores pædagogiske praksis arbejder med at skabe et lærings miljø, som kan rumme alle børn og som formår at invitere alle børn til ligeværdig deltagelse ud fra det enkelte barns forudsætninger. Vores mål er at give støtte i fællesskabet Vi ønsker at støtte alle børn og unge, så de får mulighed for at trives og udvikles. Børn skal opleve, at der skal være plads til forskellighed og mangfoldighed. I Favrskov Kommune arbejder vi med tidlig opsporing og indsats, så børn og familier, der er eller er i risiko for at blive udsatte, understøttes tidligt i problemudviklingen. Vi arbejder ud fra et fælles forebyggende mindset, der sigter mod at barn og familie skal kunne mestre eget liv og hverdagsliv. Vi har øje for en sammenhængende indsats mellem dagtilbud og skole, så barnets hele liv er i fokus. Indsatsen tilrettelægges i et tæt samarbejde med forældrene og relevante samarbejdspartnere i eksempelvis PPR, Børn og Familie eller Sundhedsplejen. Områdets læringsmål for børn med særlige behov x 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Områdets metoder og aktiviteter til inklusion: I Favrskov kommune arbejder vi med tidlig indsats op opsporing og med afsæt i vores fælles handleguide: Link til den. Vi har følgende aktiviteter og metoder i arbejdet - LP-modellen - K-møder - indstilling til PPR og efterfølgende bistand. - Socialfaglig rådgivning - underretning til børn og skole. - samarbejde med sundhedsplejen.

9 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Kommunens fastsatte sprogindsats Favrskov Kommunes sprogindsats er beskrevet i strategi for sprog, læsning og skrivning. En tidlig og målrettet indsats omkring den sproglige udvikling afgørende for børns trivsel og læring. Sproglig udvikling finder sted overalt i hjemmet, i dagtilbud, i skolen, blandt kammeraterne og i fritiden. Børn og unges sproglige og skriftsproglige udvikling styrkes i samarbejde med forældrene ved en fælles og tidlig indsats. I dagtilbud er der fokus på, at det tidlige sprog- og skriftsprogsarbejde indgår meningsfuldt i institutionens hverdag og tilpasses barnets udvikling, læringsmåde og interesser. Lysten og motivationen er drivkraften. I dagtilbud er der læringsmiljøer, hvor der med en legende tilgang følges op på barnets interesser for og erfaringer med sprog- og skriftsprog, og hvor alle parter italesætter elementer som lyd og skrift i relevante kontekster. I dagtilbud evalueres arbejdet med den sproglige udvikling både overordnet og i forhold til det enkelte barn. Overordnet evalueres sprogindsatsen i de pædagogiske læreplaner. Her angives mål for børnenes læring, og de relevante pædagogiske metoder og aktiviteter beskrives. Den sprogansvarlige medvirker ved udarbejdelsen af læreplanerne, for at sikre at læreplanerne afspejler den nyeste viden omkring børns sprogudvikling. I forhold til det enkelte barn gennemføres sprogvurdering, når barnet er ca. 3 år. Desuden gennemføres dialogvurderinger i samarbejde med forældrene, når barnet er 2, 3,4 og 5 år. Her indgår en vurdering af barnets sproglige udvikling. Medarbejdernes løbende iagttagelser anvendes som grundlag for opfølgning på barnets sproglige udvikling. På 3-6 års området anvendes TRAS# som supplement til sprogvurderingen. Områdets sprogindsats x 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Kommunens fastsatte arbejde med overgange og sammenhæng

10 I Favrskov kommunes dagtilbud samarbejder vi konkret forpligtende med sammenhæng i og mellem overgange. Det har stor betydning for barnets hele liv, at de første overgange går så godt som muligt. Vi har en tæt dialog med forældrene inden opstart, og inddrager dem i indkøringsfasen, så både barn og forældre oplever tryghed. Vi spørger ind til deres samarbejde med sundhedsplejersken, så vi ikke taber viden i overgangen. Favrskov kommunes dagtilbud og skoler er forpligtede på sammen at etablere et fælles læringssyn som konkret er udmøntet i en fælles pædagogisk platform, eksempelvis med fælles læringsmål og fælles ansættelser. Det konkret forpligtende samarbejde danner derfor også grundlag for en sammenhængende indsats i forhold til børns sproglige udvikling. Dagpleje/vuggestue, børnehave og skole. Som overordnet og tværgående ramme for strategi for sprog, læsning og skrivning er der udformet tre indsatsområder i forlængelse af delmålene: 1.Sammenhæng og samarbejde 2.Læring for alle børn og unge 3.Kompetenceudvikling og vidensdeling. En sammenhængende og udviklingsorienteret sproglig indsats stiller krav til et struktureret samarbejde, hvor der gives gensidig feedback og opretholdes en tværgående forståelse af sproglig læring og udvikling. Et fælles sprog om og en fælles holdning til sprog- og skriftsprogindsatsen fremmer ligeledes den fælles indsats og er samtidig med til at udvikle en stærk og bæredygtig kultur i alle barnets overgange. Det er vigtigt, at den sproglige indsats, der ydes i én sammenhæng, videregives i den næste. Det kræver en fælles indsats og et tæt samarbejde mellem de forskellige parter forældre, sundhedsplejen, dagtilbud, skole/sfo. Vores fokus handler om, at der skal være en grad af forudsigelighed og genkendelighed for barnet, som vi understøtter via fælles aktiviteter og parallel forløb. Områdets arbejde med overgange og sammenhæng x 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng I Hinnerup Nord/Øst distrikt forsøger vi at arbejde tværfagligt med barnet i centrum. Vi arbejder hele tiden på at etablere og udvikle "den røde tråd" i barnets opvækst. Det gør vi blandt andet ved at holde jævnlig kontakt mellem de forskellige institutioner/dagplejen/skolen. På jævnlige møder lægges fælles strategier og planer, diskuteres pædagogiske emner, udveksles informationer og erfaringer, koordineres fælles arrangementer m.v. - vi har udviklet en kultur, hvor vi uformelt kontakter hinanden i aktuelle sager. - vi arrangerer fælles-arrangement for samtlige medarbejdere. - vi har et formaliseret samarbejde omkring de konkrete overgange fra den ene type institution til den næste. Vi har et formaliseret samarbejde med sundhedsplejen hvor de kommer ud i institutionerne 2 gang om året.

11 Illustration 3

12 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: Børnehuset Fuglereden Fuglereden består 62 børnehavebørn og 11 vuggestuebørn. Institutionen er funktionsopdelt, hvilket betyder, at de rent fysisk har indrettet deres hus således, at hvert rum har sine funktioner/muligheder. De arbejder med aldersopdelte grupper. De er en harmonisk personalegruppe, som kan lide at være sammen. De er gode til at diskutere, men også gode til hyggeligt samvær. Sammenholdet i personalegruppen betyder meget for deres samvær med børnene, hvilket også mange af deres forældre giver udtryk for. Her er en god stemning. 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Alle læreplanstemaer har bidraget lige meget til børnenes udvikling 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Læringshistorier Praksisfortællinger Foto Video Lydoptagelser Iagttagelser/observationer Børneinterview TRASMO 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: TRAS LP Kompetencehjulet SMTTE Læringshistorier Brugertilfredshedsundersøgelser Relationsskema

13 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: De seks læreplanstemaer er prioriteret på følgende måde: Alle læreplanstemaer prioriteres lige højt. I Hinnerup nord/øst området arbejder vi med alle læreplanstemaerne gennem hele året i alle enheder. De pædagogiske læreplan tager sit afsæt i den enkelte børnehaves kultur, værdigrundlag samt pædagogiske målsætning. Der er med andre ord stor metodefrihed til at sammenstykke en SMTTE på tiltag. Blot skal de enkelte enheder sikre, at bekendtgørelsens formål og principper samt alle seks temaer er med, og man skal sørge for, at evaluering og dokumentation er en kontinuerlig del af praksis. Vi har valgt at tage udgangspunkt i ekspertgruppens plakater, som omhandler de seks temaer i læreplanerne, og som tager udgangspunkt i barneperspektivet. Plakaterne skal fungere som hjælperedskaber til, sammen med børnene, at kunne holde den røde tråd i arbejdet med de seks temaer og sætte ord på, som er forståelige også i børnehøjde. Illustration 4

14 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Sammen med voksne, der engagerer sig i og ser børn, samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som en del af et fællesskab, hvor de skal lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. De skal både kunne mærke deres egne grænser kunne sige til og fra og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i. Børn har behov for at lære at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Voksne er vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. Børn har brug for at udfolde sig og afprøve deres potentialer. Muligheden for at forfølge små ideer, skabe egne projekter og opleve, at de børn og voksne, de er sammen med i dagtilbuddet, anerkender dem for deres indsats, styrker selvværdet. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Kommunens fastsatte mål: Målet er, at børnene udvikler kompetencer til: At have indlevelse i andre. At handle selvstændigt. At være psykisk robust. Se mere på Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene giver udtryk for følelser og meninger, forsvarer og står ved dem. 2. Tegn: At børnene viser og udtaler forståelse for andres adfærd og meninger. 3. Tegn: At børnene håndterer andre børns udfordringer og afvisninger. 4. Tegn: At børnene argumenterer for at blive lyttet til og forstået og samtidig er lydhør over for andre. 5. Tegn: At børnene i en tilpas balance kræver sin ret til at beskæftige sig med det, som det selv har valgt og samtidig deltage i det, som fællesskabet skal. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: Til samling trænes, at lytte til hinanden og vi arbejder med konfliktløsning herunder Mediation 2. Tiltag: Vi arbejder med Fri for Mobberi hvor man øver i at aflæse andre, at vente på tur, trøste hinanden, spørge om hjælp,

15 3. Tiltag: Vi øver nærværende dilog til samlinger. Vi styrker dem i at blive i en aktivitet og at holde fast i deres valg. 4. Tiltag: Vi øver at sige til og fra og sige stop, vi giver børn pauser hvis de har behov for det. 5. Tiltag: Vi præsenterer børnene for nye ting, der kan være skal ting, og ting man lige må kikke på inden man går igang. 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. De vigtige elementer i social kompetence er empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder. Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme. Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som medskabere af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente. Børn skal i omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. Børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Kommunens fastsatte mål: Målet er, at børnene udvikler kompetencer til: At etablere og fastholde venskaber. At indgå i samspil med andre. At handle i sociale fællesskaber. At knytte sig til mindst en voksen. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene udtrykker accept og rummelighed overfor andre. 2. Tegn: At børnene lytter, fortæller, svarer, spørger og deltager i samtaler. 3. Tegn: At børnene tager kontakt til hinanden og opfordrer til at lege, snakke og være sammen. 4. Tegn: At børnene hjælper, trøster og genetablerer venskaber. 5. Tegn: At børnene samarbejder, søger fælles løsninger og indgår kompromisser. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet

16 med social kompetence angivet: 1. Tiltag: Vi opfordrer til at lege "store lege" vi hjælper til at opbygge rummelige lege. ex. nye venner på ture. 2. Tiltag: Vi har uddannet personale i "fri for mobberi" Personalet bruger betegnelsen "venner" bevidst. Vi arbejder med venskaber til samlinger. 3. Tiltag: Vi øver børnene i at tale venligt/ordentligt til hinanden, samt trøste / hjælpe hinanden. 4. Tiltag: Vi bruger samlinger til at snakke om følelser/tanker. Vi læser bøger om emnet og forsøger at hjælpe med at sætte ord på banets problem. 5. Tiltag: Til samling øver vi i at alle høres ex. en bold til at tydeliggøre hvem der snakker nu. således at de ikke afbryder hinanden. 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af. Børn skal støttes i at udvikle deres ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Deres naturlige interesse for det skrevne sprog skal bakkes op. Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. Det er vigtigt at træne dialogen, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter. Børn har behov for at møde voksne mennesker, der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Kommunens fastsatte mål: Målet er, at børnene udvikler kompetencer til: At forstå og bruge sproget situationsbestemt. At kommunikere med sin omverden. At eksperimentere med forskellige former for sprog. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene svarer meningsfuldt på spørgsmål om hvordan, hvorfor, hvem og hvad. 2. Tegn: At børnene siger lange komplekse sætninger med fordi og som. 3. Tegn: At børnene fortæller om sine oplevelser sammenhængende. 4. Tegn: At børnene håndterer problemer og konflikter ved hjælp af sproget.

17 5. Tegn: At børnene snakker om og kan benytte forskellige teknologier. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi griber enhver lejlighed til at gå i dialig med barnet omkring det som optager barnet her og nu. 2. Tiltag: Vi bruger dialogisk læsning. 3. Tiltag: Vi spiller spil, taler om regler, turtagning, samtaler over bordet, øver tal og øver at tælle 4. Tiltag: Vi holder samlinger, hvor vi taler om hvad der sker i dag, i går og hvad der skal ske i morgen, vi synger, rim og remser og meget mere. 5. Tiltag: vi køre "klog på sprog" med alle de 3 årige 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, styrke, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig. I dagtilbuddet er der mangfoldige rammer og muligheder for at udfordre børnene til at bevæge sig. Krop og bevægelse er ikke kun en fysiologisk, men også en sanselig adgang til verden. Bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen. Ved at bruge forskellige redskaber og materialer får børnene anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden. Kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. Børn har behov for at føle værdi og tryghed også ved deres egen krop og dens reaktioner. Ved at få viden og indsigt i, hvordan kroppen fungerer, dens styrke, muligheder, og hvad den betyder for sundhed og velvære, får børnene også mulighed for at få indsigt i sig selv og andre mennesker. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Kommunens fastsatte mål: Målet er, at børnene udvikler kompetencer til: At være selvhjulpen i hverdagen. At være kropsbevidst. At mestre koordinering af grundbevægelserne. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene magter af- og påklædning samt toiletbesøg.

18 2. Tegn: At børnene handler kropsligt i overensstemmelse med sproglige opfordringer. 3. Tegn: At barnet beskriver de kropslige fornemmelser af glæde, frygt, vrede, smerte og ked-af-dethed. 4. Tegn: At barnet veksler mellem at være i kropslig ro og i bevægelse. 5. Tegn: At barnet udholder og overvinder længerevarende fysiske udfordringer. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: Vi priotere højt at være sammen med børnene i garderoden og på badeværelset. Vi hjælper og guider børnene 2. Tiltag: Vi taler om vejret og hvad tøj der mon passer til vejret. 3. Tiltag: Børnene hjælper til med at dække rulleborde, borde go med at rydde af igen. De tørrer borde af og de ældste har dukseordninger. 4. Tiltag: Vi har motorikgrupper, bruger naturen til at øve ujævnt terræng. 5. Tiltag: vi skaber inspirerende legeplads, med plads til bevægelse, leg og udfordringer. 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med natur og naturfænomener angivet: Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur, mennesker lever i og har ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt. I skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at hente førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer. De kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. Gennem vidende og medlevende voksne kan børnene få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente masser af viden om naturfænomener og tekniske sammenhænge. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Kommunens fastsatte mål: Målet er, at børnene udvikler kompetencer til: -At arbejde med de tre tilgange: udetilgang (at være ude hver dag, respekt for og glæden ved at bruge naturen), naturtilgang (at have fokus på det levende ude som inde herunder både planter og dyr),

19 Eksperimenterende tilgang ( Science : at arbejde med det udforskende og legende i forhold til størrelser, mængder og eksperimenter) Understøtte kendskab til ugedage, måneder, årstider Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene eksperimentere, afprøver og udvider sine grænser i naturen og med dens materialer. 2. Tegn: At børnene omtaler og benytter kategorier som vægt, form, længde og antal, når barnet undersøger og reflekterer over naturens materialer. 3. Tegn: At børnene fortæller om dyrs levesteder og levemåder. 4. Tegn: At børnene fortæller om tegn på døgnets og årstidernes skiften. 5. Tegn: At børnene spørger til, hvad der er spiseligt, giftigt, sundt, usundt, i orden og ikke i orden. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: Vi går på ture i området og finder nye steder. Vi leger ex. "Lille Nørd" & "Store Nørd. Børnene får lov at klatre i træer og lege i mudder. 2. Tiltag: Vi bruger naturens materialer i mang ting ex. kunst. 3. Tiltag: Vi tæller, sammenligner størrelser osv. Vi leger gæt et dyr/lyd osv. Vi bruger Ipads. vi taler om årstider, måneder, dage osv. 4. Tiltag: Vi laver mad på bål og smager forskellige frugter, grønt, blade, sylter osv. 5. Tiltag: Vi snakker om, hvor dyrene lever og hvad de spiser 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Børns egen kultur er udtryk, der hører sammen med øjeblikket, ex. rytmisk lyd, pjat, gangarter, mimik og andre kropslige udtryk. Udtrykkene kan også være lege, fortællinger, sange, tegninger, rim, remser, gåder og vittigheder. Børn skaber ofte deres særlige kulturelle udtryk som en del af deres forskellige måder og tager forskellige medier og fysiske steder i brug på egne betingelser. Børn hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som ex. hvordan er man venner og uvenner? eller hvad er rigtigt og forkert? De lærer af hinanden og videregiver hinandens erfaringer og kompetencer. Når børn møder voksenkulturen, dens udtryksformer og dens æstetik, bliver deres egne erfaringer udfordret, så børnene inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet:

20 Kommunens fastsatte mål: Målet er, at børnene udvikler kompetencer til: At være kreative. At forstå egen og andres kulturer. At forstå etiske og moralske emner og dilemmaer. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene deltager og skaber rolle- og regellege med forskellige temaer og udtryksformer. 2. Tegn: At børnene fortæller om følelser og ideer, som udløses i møde med forskellige kulturelle udtryk. 3. Tegn: At børnene arbejder med former, i ler, tegner, fortæller historier, synger, danser, klæder sig ud og kombinerer nogle af disse. 4. Tegn: At børnene begrunder med ord og viser med adfærd en optagethed af etiske dilemmaer. 5. Tegn: At børnene i tale og leg forholder sig til og skelner mellem godt og ondt, mellem rigtigt og forkert og mellem sandhed og løgn. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: Vi øver forskellige sanglege, regellege, spiller teater, går i teater, har uger med forskellige temaer. Vi tager på udstillinger og deltager i kunstugen i Hinnerup 2. Tiltag: Vi arbejder med Fri for mobberi, ser på forskellige ansigtsudtryk, vi snakker om venskaber og følelser, og vi arbejder med forskellige Apps på Ipads. 3. Tiltag: Vi skaber rammen for rollege og hjælper med at integrerer andre i legen. Vi afholder højtider og traditioner og snakker med børnen herom. 4. Tiltag: Vi fortæller og introducerer dem til kulture og traditioner. 5. Tiltag: Vi guider og snakker med børnene om hvordan man behandler hinanden. Vi fortæller om hvad der er rigtigt og forkert. Illustration 5

21 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: Vi har valgt, at bruge følgende skemaer til kortlægning af vores børnemiljø: Rundgangsskema til lokalevurdering. Spørgeskema: Hvordan har du det i børnehaven? samtale om børnemiljø. Spørgeskemaet i forbindelse med LP. Relationsskema. Relationsskemaet giver et indblik i relationen mellem pædagogen og det enkelte barn. Hver pædagog har udfyldt et skema ud fra de børn, der er i gruppen. Dette skema vil vi løbende drøfte på vores teammøder, da det er vigtigt for os, at alle børn er i gode relationer. Venskabsskema. Venskabsskemaet har vi anvendt til at få et overblik over venskabsforholdene i en børnegruppe. Skemaet er både blevet udfyldt ud fra pædagogernes observationer og ved samtale med børnene. 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: Vi har valgt at bruge børneinterviews som en metode til at se på børnemiljøet ud fra børnenes perspektiv og til at inddrage børnene i arbejdet med børnemiljøet.

22 6 AFSLUTNING

23 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1