Kemi Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kemi 2010. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2010"

Transkript

1 Kemi 2010 Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2010 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser Februar 2011

2 Kort om rapporten og link til opgavesættene Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i kemi ved studentereksamen maj-juni Der blev afholdt to skriftlige prøver i kemi A, henholdsvis den 26. maj (omtales som sæt 1) og den 2. juni (omtales som sæt 2). I rapporten vil der kun i begrænset omfang være direkte citater fra opgavesættene. Dette er valgt for, at rapporten skal være mindre i omfang. I stedet henvises til følgende netside, hvor opgavesættene kan hentes som pdf-filer: %20skriftlige%20opgavesaet%20stx%20og%20hf.aspx. Statistik om den skriftlige prøve maj-juni 2010 Der var i alt 1279 eksaminander til skriftlig prøve i kemi A. Dette omfatter såvel eksaminander fra stx som hf. Dette er en tilbagegang i forhold til tidligere. Hvis man sammenligner antallet af eksaminander, der var til skriftlig prøve i stx, i 2010 med eksamensterminen 2009, tyder tilbageganen primært at stamme fra studieretningshold. Antallet af eksaminander, som var til skriftlig prøve i kemi A i stx, og som kom fra et valghold, var i 2010 og 2009 næsten ens. Det kan være en udvikling i faget i stx, men det kan også skyldes udtrækket af eksaminander, der skulle til prøve i de to eksamensterminer. Karaktergennemsnittet for alle eksaminander under stx-ordning blev 6,1. Blandt eksaminanderne, som fik 02 eller derover, var gennemsnittet 7,1, og 86,7 % af eksaminanderne fik en karakter, så de bestod prøven. Både mht karaktergennemsnit og beståelsesprocent er der tale om en fremgang i forhold til Som omtalt var der ved eksamen maj-juni 2010 to forskellige opgavesæt under stx-ordningen. Omkring 2/3 var til prøve den første dag. Der var ikke markante forskelle i karakterfordelingerne for eksaminanderne på de to prøvedage, selv om de to opgavesæt på en række punkter var væsensforskellige. Det har været diskuteret om elever på studieretningsfag henholdsvis valgfag klarer sig bedst ved den skriftlige eksamen i kemi A på stx. Det har ved sommereksamen 2010 været muligt at sammenligne de to muligheder for at gennemføre kemi A blandt elever på stx. Sammenlignes gennemsnit og karakterfordelingen for eksaminanderne på henholdsvis valgfag og studieretningsfag, så klarer eksaminanderne sig lidt bedre på valghold end eksaminander på studieretningsholdene. Forskellene er dog relativt små. Overordnet set svarer tendensen til den, som også kunne iagttages ved sommereksamen 2009, nemlig, at der ikke er den store forskel mellem studieretningshold og valghold under stx-ordningen med hensyn til karakterniveau. Lidt over 25 % kom fra studieretningshold. Til sidst i evalueringen findes statistisk oversigt over skriftlig eksamen i kemi A Om censorernes bidrag Censorerne ved den skriftlige studentereksamen har medvirket ved evalueringen, idet alle på baggrund af deres erfaringer fra rettearbejdet er blevet bedt om at vurdere sættet som helhed kommentere de enkelte spørgsmål beskrive hyppigt forekommende fejl kommentere øvrige generelle forhold i forbindelse med besvarelserne 2

3 på baggrund af de første 25 besvarelser fordelt på 5 klasser, som blev rettet. Der er censorer som kun rettet sæt 1, nogle har kun rettet sæt 2 og nogle få har rettet begge sæt. Derudover har censorerne efter endt censur givet skriftlige kommentarer til opgavesættene. Ved censuren i juni 2010 medvirkede 20 censorer. Kort om opgavesættene og et par råd I sæt 1 er der 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål og i sæt 2 er der 5 opgaver med i alt 17 spørgsmål. Ved prøverne i 2009 henholdsvis 2008 var der 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål og 4 opgaver med i alt 16 spørgsmål. Dette skulle i praksis vise udmeldingen i følgebrevet til de vejledende opgavesæt, at der hverken vil være et bestemt antal opgaver eller spørgsmål i opgavesættene. Det har netop været hensigten med opgavesættene 2010, at de to opgavesæt skulle fremstå forskellige fx i form, men ikke i niveau. De to opgavesæt sommeren 2010 fungerede som helhed godt, hvor det var muligt at få inddraget store dele af kernestoffet i opgaverne. De to opgavesæt er på en række punkter væsensforskellige. Overordnet kan man sige, at sæt 1 er mere regneteknisk krævende, mens sæt 2 er mere kommenterings krævende. Men der er kun en tale om tendenser i sættene, da to sæt hver for sig kræver begge elementer inddraget for at kunne besvare opgaverne fyldestgørende. Tendensen fra de sidste års opgavesæt er fortsat i opgavesættene sommeren Det betyder blandt andet, at eksaminanderne ikke kan forvente, at alle informationer i opgaveteksterne skal benyttes i løsningen af en opgave, man skal kunne aflæse grafer, benytte CAS-værktøjer eller itredskaber til løsning af de kemiske problemstillinger (og disse skal benyttes på en hensigtsmæssig måde), men også at der er mere klassiske regneopgaver. Til tider kommer man ud for, at eksaminanderne i stort omfang besvarer en af delopgaverne på en måde, hvor udfaldet kommer bag på både opgavekommissionen, fagkonsulenten og sikkert også de fleste kemilærere. Ved sommereksamen 2010 skete det for en opgave i sæt 1 (opgave 2,b), hvor der skulle opskrives et afstemt reaktionsskema for opløsning af nikkel i saltsyre. Dette gav relativt få korrekte svar blandt eksaminanderne, men mange farverige forslag. Min vurdering er, at mange eksaminander ikke kunne gennemskue, at de skulle inddrage spændingsrækken. Selv om elektrokemi ikke er en del af kernestoffet, så betragtes spændingsrække stadig som hørende til kemi A s kernestof. Ved sommereksamen 2010 blev der stillet opgaver inden for reaktionskinetik på en lidt anden måde end, der har været benyttet de seneste år. Dette skal ikke ses som en ændring i denne type opgaver. Det forventes fortsat, at eleverne kan gennemføre en undersøgelse af et datasæt med hensyn til reaktionsorden efter de linjer, som er udmeldt i følgebrevet til de vejledende opgavesæt, og som er gentaget i evalueringsrapporterne. En del opgavesæt indeholder opgaver, hvor en vandig opløsnings surhedsgrad skal beregnes. For opløsninger af svage syrer eller baser benyttes traditionelt tilnærmede formler ved ph beregninger. En sådan fremgangsmåde skal altid tilknyttes en argumentation for anvendelsen af den benyttede formel. Dette gælder fortsat. Med elevernes kendskab til diverse CAS værktøjer eller matematikprogrammer fra matematikundervisningen kan denne type opgaver oftest løses uden brug af tilnærmede formler, men ved direkte anvendelse af en opstillet ligning ud fra ligevægtsloven. Det forventes ikke, at en elev, der vælger den sidste fremgangsmåde, argumenterer for den opstillede ligning ud fra ligevægtsloven, men at eleven opskriver den relevante ligning, som 3

4 skal løses, i en form, så en skriftlig censor kan forstå tankegangen uden at have specifikt kendskab til det anvendte CAS værktøj eller matematikprogram. Generelt kan anvendelsen af it-redskaberne være en fordel ved besvarelsen af opgavesættene i kemi. Det kan give mulighed for samspil mellem kemi og matematik. Det vil selvfølgelig stille krav til opgavernes udformning, således at opgaverne viser eksaminandernes forståelse af kemiske problemstillinger og ikke kun evne til at indsætte i diverse CAS-værktøjer eller it-redskaber. Der er her tale om en generel problemstilling, som der i de kommende år skal sættes mere fokus på; hvordan benyttes de mange relevante CAS-værktøjer og andre it-redskaber i løsningen af kemiske problemstillinger på en hensigtsmæssig måde, og hvordan skal eksaminanderne dokumentere deres brug ved den skriftlige prøve i kemi A. Udgangspunktet for svarene på disse spørgsmål vil være grundprincippet, som står i vejledningen I en besvarelse af en opgave skal elevernes tankegang fremgå tydeligt, men vi må stadig betragte kemiundervisningen og udvikling af de skriftlige opgaver i en udviklingsfase på dette punkt. En del af overvejelserne er, at vi ikke kan forvente, at censorerne kender til de mange forskellige typer af matematiske it-redskaber, der findes, og som kan anvendes på en ny og spændende måde i løsning af kemiopgaver. På den anden side kan vi heller ikke forvente, at eleverne til en skriftlig kemi prøve skal bruge uforholdsmæssig megen tid til forklaring af teknisk spørgsmål knyttet til matematiske/it-redskaber. Balancen ligger midt imellem. Med hensyn til opgaver med navngivning af organiske forbindelser kan disse løses med eller uden brug af diverse it-redskaber. Hvis man benytter et it-redskab, som giver et engelsk navn, skal navnet oversættes til danske navngivning. I denne forbindelse skal der gøres opmærksom på, at fra og med de to opgavesæt ved sommereksamen 2010 benyttes den navngivning, som angives i Kemisk Ordbog. Dvs. fx skal forbindelsen CH 3 CH 2 OHCH 3 navngives propan-2-ol, og ikke 2- propanol, hvis der skal opnås fuldt pointtal i forbindelse med en navngivningsopgave med denne forbindelse. Ved løsning af opgaver med spektroskopi er det vigtigt, at eleverne i deres daglige arbejde med denne type opgaver bliver fortrolige med, at deres dokumentation skal være i orden, fx ved at opstilling af relevante tabeller, for, at der ved den skriftlige prøve kan opnås et fuldt pointtal. Dette gælder både for IR- og H-NMR spektroskopi. Mange eksaminander har et meget ubekymret forhold til antallet af betydende cifre, når de skal gennemføre beregninger i forbindelse med arbejdet med kemiske problemstillinger i eksamensopgaverne. Det hører med til en naturvidenskabelig almendannelse at kunne sammenholde beregnede størrelser med fænomener i virkelighed. En god talforståelse er også en del af det helhedsindtryk, som censorerne inddrager ved voteringen. Det er derfor vigtigt, at eleverne igennem undervisningen får opøvet en forståelse for begrebet betydende cifre, og at de kan benytte det i forbindelse med de kvantitative aspekter af kemi. Det gælder både, når eksaminander afleverer besvarelser med for mange eller for få betydende cifre i fx en afrundende tekst til en delopgave. Der er generelt ros fra censorerne til opgavekommissionen for god bredde med hensyn til kernestoffet, for perspektiveringen og for progressionen. Censorerne peger også på nytænkning af nogle typeopgaver, fx inden for kinetik. Flere censorer giver udtryk for, at begge sæt både omfangsmæssigt og niveaumæssigt virker passende. På den anden side har en del censorer også ytret stor bekymring ved eksaminandernes faglige niveau i besvarelserne. 4

5 Ved bedømmelsen tildeles hvert spørgsmål op til 10 points. Karakterfastsættelsen foretages dels på grundlag af disse points og dels på en vurdering af, i hvilket omfang eksaminanden er i stand til at anvende sin kemiske viden på nye problemstillinger, og om besvarelsen er ledsaget af forklarende tekst, reaktionsskemaer, figurer og kemiske formler i et sådant omfang, at tankegangen klart fremgår. Efter gennemgangen af opgavesættene bringes den uofficielle karakterstatistik, som er baseret på censorernes indtastning af resultaterne fra de enkelte skoler under censurmødet. Denne viser, at der stadig er for mange eksaminander, som ikke lever op til de faglige mål for kemi A, idet de ikke består. Der er dog fremgang i forhold til sommereksamen 2009, og tendensen vil følges ved de næste skriftlige prøver. Relativt få får karakteren -3. Det er helt generelt, at de eksaminander, som kun opnår karakteren -3 eller 00, er meget svagt funderede, og at mange af dem leverer en besvarelse, som er langt fra det acceptable. Karaktererne for de eksaminander, som består prøven, fordeler sig stort set som i den internationale ECTS-skala. I det følgende omtales de enkelte spørgsmål. I denne gennemgang fokuseres der på problemfelterne i forbindelse med eksaminandernes besvarelser. Det er derfor vigtigt at huske på, at størstedelen af eksaminanderne lever op til de faglige mål, der stilles i kemi A i det almene gymnasium. Håbet er, at evalueringsrapporten kan bruges til rådgivning og inspiration i den daglige undervisning i kemi, ligesom den forhåbentligt kan medvirke til at gøre opmærksom på og præcisere nogle af de krav, der stilles til en tilfredsstillende besvarelse. Denne evalueringsrapport kan med fordel læses sammen med de to tidligere evalueringsrapporter udarbejdet efter reformen. Jeg vil her gerne takke censorerne for de mange og meget udførlige kommentarer, jeg har modtaget under og efter censuren. Disse kommentarer danner i meget høj grad baggrund for evalueringsrapporten. Keld Nielsen Fagkonsulent i kemi Censorkommentarer til sættene som helhed Nedenstående citater er taget fra censorernes indberetninger under og efter censuren. Sættene som helhed: Alt i alt synes jeg dog, at begge sæt fungerer tilfredsstillende, hver på sin måde, og selv om forskellige elevtyper, kan foretrække det ene sæt frem for det andet, synes jeg, det er rigtig godt, at sættene ikke er parallelle men egentlig ret forskellige på mange måder. Sammenlignet med sæt 2 er der i sæt 1 flere beregninger, og besvarelserne kræver ikke i særlig stort omfang længere argumenterende tekster. Sæt 2 indeholder lidt flere atypiske spørgsmål end (sæt 1), og der er lidt større krav til argumentation og overblik, mens kravene til beregninger er lidt mindre (i sæt 2). Specifikt om sæt 1: At dømme ud fra de elevbesvarelser jeg har set, ser det ud til at sættet har en passende sværhedsgrad. 5

6 Generelt er det et fint sæt, der kommer godt rundt i pensum uden at komme for langt ud i de yderste dele af pensum, som eleverne kan have meget svært ved. Mit umiddelbare indtryk var, at sættet var varieret, gennemarbejdet og kom godt rundt i pensum samtidig med at der er en niveaumæssigt faglig bredde. Tekstmæssigt overkommeligt også for svage læsere. Så der er udfordringer både for de dygtige og de mindre dygtige elever. Emnemæssigt var alle opgaver interessante og kan kategoriseres som typeopgaver dog med tvist af nye indgangsvinkler. Opgaverne dækker kernestoffet og med en passende mængde tekst. Desværre viser det sig, at nogle de lette spørgsmål har voldt større problemer end forventet. Det første indtryk af sættet er, at der er et passende forhold mellem lette og vanskelige spørgsmål. Det er måske lidt vel mange beregningsspørgsmål i forhold til antallet af forklaringsspørgsmål. Der er lette indgangsspørgsmål i alle fire opgaver, og generelt en god progression i de enkelte opgaver. Man kunne også mene, at der er en fornuftig progression igennem sættet, men elevernes besvarelser viser noget andet; fx har dele af opgave 1 voldt ganske mange problemer. Det er jo dejligt, at mange af opgaverne igen i år tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger. Specifikt om sæt 2: Dette kemiopgavesæt inddrager nogle nye og relevante problemstillinger på nye måder. Den ofte omfattende indledende opgavetekst relaterer kemien til dagligdagen og unges interesser. Dette er klart af indlysende værdi i undervisningssituationen, men i eksamenssituationen øger det sværhedsgraden, eftersom eleven i en presset situation også skal arbejde sig igennem en række oplysninger for at nå frem til sagens kerne. Sættet rummer et passende antal standardspørgsmål, der giver flertallet mulighed for at komme på banen, men desværre forekommer flere af de mere udfordrende spørgsmål så vanskeligt forståelige, at der tabes ganske mange points. Jeg kan rigtigt godt li opgavesættet fra 2. juni - opgavekommissionen er lykkedes med at komme rundt i hele kernestoffet, og med 5 opgaver og fornuftige a) spørgsmål, burde mange elever komme godt fra start med en del points i bagagen. Og som vanligt har jeg ros til kommissionen for at finde gode emner, som eleverne kan relatere til hverdagssituationer. Efter retning af opgaverne, tegner der sig desværre et helt forkert billede af elevernes besvarelse: elevernes grundviden om kemi synes i år at være markant dårligere end nogen sinde før! Et sæt der kommer godt rundt i hele pensum. Der er i sættet en god progression gennem opgaverne. Dog virker det noget overvældende med mange kommenteringsopgaver. Det slår de svage elever ud Min vurdering er, at opgavesættets samlede sværhedsgrad er passende, men når jeg ser på de opgavebesvarelser jeg indtil nu har rettet, er der rigtig mange elever, der vælger at springe hele spørgsmål over uden at forsøge at besvare dem. 6

7 Bemærkninger til de enkelte opgaver: Opgavesæt 1 (26. maj 2010) Opgave 1: Smørsyre Censorkommentarer God indledende opgave med spørgsmål placeret centralt i kernestoffet. En god indgangsopgave, skulle man mene, hvor stoffet burde være velkendt og øvet. Der er en fin progression igennem opgaven, to meget lette startspørgsmål efterfulgt af to mere komplekse spørgsmål. Kommentarer til delopgaverne a) Beregn den formelle stofmængdekoncentration af butansyre i opløsningen. Typeopgave, som går godt for langt de fleste. b) Beregn ph i den vandige opløsning af butansyre ved 25 C. Typeopgave, som går godt for de fleste. Ifald eksaminanderne benytter formlen for en svag syre ved besvarelsen af denne opgave, skal det begrundes. Opgaven kan med fordel løses ved opstilling af en ligning ud fra ligevægtsloven, og derefter benytte elevernes CAS- eller it-værktøj. Se kommentaren på side 3. c) Beregn, hvor stort et volumen af KOH-opløsningen, der skal tilsættes for at nå ækvivalenspunktet. Foreslå en indikator, der kan anvendes ved titreringen. Todelt opgave, hvor bestemmelse af volumen af KOH vægtedes lidt højere end forslaget til en indikator. En censor skriver: Man skulle jo umiddelbart ikke mene, at det er et svært spørgsmål, situationen burde jo være velkendt fra det eksperimentelle arbejde Den sidste del af spørgsmålet er der forbavsende få der håndterer fornuftigt. Standardspørgsmål bortset fra, at det er V der skal findes og ikke C. Desværre er der en del eksaminander, som har svært ved denne type klassiske syre-base kemiske beregninger, og der er mistet en del point i denne opgave. Valget af indikator er også et stort problem for mange eksaminander. Nogle elever svarer først på spørgsmålet om valg af indikator efter at have gennemregnet delspørgsmål d). Det blev accepteret, som fyldestgørende svar på c). d) Beregn ph i ækvivalenspunktet ved 25 C. Opgaven volder store problemer for mange eksaminander. En del besvarelser tager udgangspunkt i pufferligningen og benytter derefter n(s)=n(b) eller fx koncentrationer, som optræder i opgaveteksten. En del kommer fejlagtigt frem til, at ph=pks. En typefejl er, at totalvolumen sættes til 25,0 ml. e) Argumenter for en mulig strukturformel for stoffet i beholderen, og navngiv det anførte stof. En censor skriver: Rigtig godt delspørgsmål. Dette spørgsmål går faktisk bedre end c og d og den mere flittige elev kan resonere sig frem til nogle muligheder. En anden censor skriver: Et glimrende spørgsmål, der jo tydeligt viser at den klassiske organiske stofidentifikation stadig er pensum i gymnasiet. Eleverne klarer generelt spørgsmålet udmærket. De fleste, der besvarer opgaven, kommer fint gennem en analyse, hvor informationer benyttes til at argumentere for en struktur. Der er forskel på dybden af argumentationen for strukturen, og om alle iagttagelser kommenteres eller ej. For den fulde besvarelse forventes, at alle iagttagelser kommenteres, med en forklaring af hvilken betydning det har. En del eksaminander glemmer tegning af strukturformlen eller navnet. Med hensyn til iagttagelsen ingen optisk aktivitet ved belysning med planpolariseret lys svarer de fleste, at stoffet ikke indeholder et asymmetrisk C- 7

8 atom. Nogle få har besvaret, at der kan være tale om en racemisk blanding, og derfor tegnet en struktur med et asymmetrisk C-atom. Begge svar blev accepteret. Opgave 2: Nikkel Censorkommentarer En rigtig god opgave med et centralt fagligt indhold. God problemstilling og relevante spørgsmål med en fin progression uden at opgaven bliver for svær desværre går det ikke så godt for eleverne. God progression og umiddelbart også en ligetil opgave, men især b har givet uventede problemer. En glimrende opgave, der væsentligst omhandler en eksperimentel situation, der ligger tæt op ad hvad eleverne med rimelighed bør have mødt i undervisningen. Alligevel byder den på nogle overraskende vanskeligheder. Kommentarer til delopgaverne a) Beregn massen af den ækvivalente mængde dichlor i reaktion I. Typeopgave, som de fleste elever klarer fint. Typiske fejl er, at 1:3 forholdet glemmes, og at der argumenteres for at da forholdet er 1:3, så må de 1000 kg omsættes til 3000 kg. b) Opskriv et afstemt reaktionsskema for opløsning af nikkel i saltsyre. Var tænkt som en forholdsvis nem opgave, men som en censor skriver: Ja, det er så årets gyser Spændingsrækken er gemt og glemt, et eller andet sted tilbage i fortiden. En anden censor skriver: Man skulle jo tro, at det var et let spørgsmål. Eleverne har opløst metaller i saltsyre siden folkeskolen; de har tydeligt også glemt det igen! Til gengæld er der en stor fantasifuldhed, når det drejer sig om at foreslå reaktionsskemaer. Det er lidt bedrøveligt, at de i deres desperation ikke i det mindste forsøger med noget, der bare giver lidt mening. Problemet med at opskriv reaktionsskemaet ses også hos eksaminander, som klarer sig gennemsnitligt fint. Se i øvrigt kommentaren på side 3 om, at spændingsrækken stadig betragtes som hørende til kemi A s kernestof. c) Undersøg, om måleresultaterne er i overensstemmelse med Lambert-Beers lov. Opgaver går godt for rigtig mange eksaminander. Eksaminanderne har typisk benyttet tre måder at løse opgaven på: 1) Tegning af graf gennem (0,0) vha af mm-papir (i dag meget få), regneark eller andet computerprogram, og derefter konstatering af proportionalitet. 2) Tegning af tendenslinje (regneark eller lignende) eller lineær regression på CAS værktøj. Herefter vurderes størrelsen r 2 at være tæt på 1, hvilket viser, at Lambert-Bees lov er opfyldet. Strengt taget er Lambert-Bees lov udtryk for proportionalitet, mens at regressionen giver en bedste lineær tilpasning til data. Eksaminanderne bør i denne situation argumentere for, at b-leddet (her -0,0032, skæring med y-aksen) er ubetydeligt i forhold til en evt beregning af A eller c. 3) For hvert datasæt beregnes absorptionskoefficienten ved brug af Lambert-Beers lov. Mange eksaminander, som har valgt denne metode, konstaterer, at der er så stor forskel på de beregnede absorptionskoefficienter, at Lambert-Beers lov ikke er opfyldt. Den sidste metode kan ikke anbefales. Ved løsning af denne type opgaver forventes, at metode 1) eller metode 2) benyttes. Hvis metode 2) benyttes, skal der suppleres med en grafisk afbildning (haves som regel, da typisk et regneark er benyttet) og en kommentar omkring b-leddets betydning. Endvidere forventes det ved den 8

9 fulde besvarelse, at både ved metode 1) og 2), at udtrykket for sammenhængen mellem absorbancen og koncentrationen angives eksplicit. d) Bestem indholdet af nikkel i metalstykket, udtrykt i masseprocent. De fleste eksaminander, som løser delopgave c), kommer også fint gennem denne delopgave. Det er dog kun få, som tager højde for fortyndingsfaktoren. Det har i den forbindelse været debatteret om opgaveteksten var tilstrækkelig tydelig på dette punkt. Dette blev der taget højde for ved voteringen. Opgave 3: Nitrogenoxid Censorkommentarer En fin opgave der både tager sit udgangspunkt i en relevant og virkelighedsnær problemstilling og kommer godt rundt i væsentlige dele af kernestoffet. Når man retter opgaverne, fornemmer man tydeligt, at rigtig mange elever har lært at regne termodynamikopgaver. De er blevet trænet grundigt i denne type opgaver, og der er fx langt flere elever, der løser 3b og 3c helt korrekt (inkl. fornuftige kommentarer) end der klarer syre-baseberegningerne i opgave 1c og 1d. Efter spørgsmål a) kommer vi i gang med A-niveauet, og så går det godt. En simpel problemstilling som tester klassiske spørgsmål. Mange elever klarer også især spørgsmål 2og 3 rigtig godt. Passende tekst og enkle spørgsmål, som kan løses med rutineudregninger, hvis man har den rette forståelse og der er en fin progression. Traditionel termodynamik suppleret med et let indgangsspørgsmål og en alternativ reaktionshastighedsopgave. Godt at kinetikken varieres. Kommentarer til delopgaverne a) Begrund, at reaktion I er en redoxreaktion. Lidt af en gyser lyder en censor kommentar til eksaminandernes besvarelser. En opgave, som var forventet at være nemt, men som meget overraskende voldte mange eksaminander store problemer. En censor udtrykker præcist, hvad der forventes ved løsning af denne type opgave, og hvori problemerne hos eksaminanderne var: Man skulle jo mene, at det var et nemt og hurtigt spørgsmål: Anfør oxidationstallene, og forklar herudfra, at der foregår en oxidation og reduktion! Alligevel er der forbavsende mange elever, der ikke kan besvare spørgsmålet. Mange forbigår det helt, mens andre forsøger sig med nogle meget generaliserende og derfor temmelig upræcise forklaringer. En del regner oxidationstal ud men gør det forkert! Det er bemærkelsesværdigt, at eksaminander kan besvarelse delopgaverne b) og c), men har problemer med denne delopgave. Besvarelserne viser, at det er vigtigt at holde det faglige kernestof fra den tidlige kemiundervisning ved lige. b) Beregn S ө for reaktion I. Kommenter resultatet i forhold til reaktionsskemaet. Todelt opgave, hvor beregning af S ө vægtedes lidt højere end kommentaren. Det er interessant at iagttage at udregning af tilvæksten i entropi (også senere entalpi) går godt for langt de fleste eksaminander. Det kan skyldes, at mange benytter sig af et regneark eller andet computerprogram til at gennemføre selve beregningerne. Det vil i givet fald forklare de relativt få traditionelle regnefejl, man ser i denne type opgaver. Hvis dette er tilfældet, er der ikke noget problem i dette, da den egentlige kemiske kompetence her ligger forud for indsættelsen i et it-værktøj, nemlig at bestemme de relevante data og koefficienter. Eksaminandernes niveau kommer efterfølgende til udtryk i dels opskrivning af enheder og lignende, og dels i deres kommentering af 9

10 resultatet. Med hensyn til kommentar skal den fulde besvarelse kobles til reaktionsskemaet og ikke bare skrive orden øges. De typiske fejl er, at eksaminander undlader at kommentere resultatet, glemmer koefficienter og mangler enheder. I tråd med tidligere udmeldinger, kræves der af den fyldestgørende besvarelse, at kommentaren til den negative tilvækst knyttes til reaktionsskemaet, og ikke kun, at S ө <0 betyder, at orden øges. c) Beregn G ө for reaktion I ved 200 C. Kommenter resultatet. Todelt opgave, hvor beregning af G ө vægtedes højere end kommentaren. Generelt går denne delopgave godt for mange eksaminander. Kommentarerne til 3c) svarer til 3b). De klassiske fejl, som fx beregning ud fra tabelværdier for G ө og omregning fra J til kj, forekommer stadig, men ikke i samme grad som tidligere. d) Kan omdannelsen af nitrogenoxid til dinitrogen ved reaktion I forløbe spontant i denne udstødningsgas ved 200 C? Mange eksaminander besvarer ikke dette delspørgsmål. Forståelsen af, at systemet ikke længere er i standardtilstanden, og betydningen af dette, har eksaminanderne vanskeligt ved. En censor skriver: Et godt spørgsmål, der tester en mere indgående forståelse af Gibbs-funktionens betydning end det foregående. Jeg synes, at der er mange elever, der kommer ganske fornuftigt igennem spørgsmålet. Der er selvfølgelig mange, der ikke kan klare spørgsmålet. En del eksaminander mener, de har svaret på spørgsmålet i 3c), hvilket viser en manglende forståelse af standardtilstanden sig. En typisk fejl er brugen af formlen - G 0 = RTln(K). e) Bestem reaktionsordenerne, x og y. Beregn hastighedskonstanten, k. Todelt opgave, hvor de to delopgaver vægtes ligeligt. En censor omtaler opgaven på følgende måde: Fint at der også kommer et aspekt af reaktionskinetikken med her. Et spørgsmål som tester forståelse for det helt centrale begreb reaktionsorden. Det burde jo være nemt, man kan nærmest se værdierne af x og y på resultaterne, men mange ved vist ikke hvor de skal kigge. Reaktionsorden er noget med at tegne grafer, [A], ln [A], og 1/[A], så det gør de, og de forholder sig kritikløst til deres forklaringsgrader og opdager ikke, at deres grafer ser højst mærkværdige ud. Reaktionskinetik repræsenteres i opgavesættet på en anden måde end i de seneste års opgaver. Kobling til analyse af eksperimentelle resultater er også vigtig. De fleste, der har løst opgaven, har argumenteret direkte med, hvilken konsekvens en fordobling af koncentrationen har for reaktionshastigheden. Nogle få eksaminander har benyttet en mere matematisk baseret metode, nemlig løsning af 3 ligninger med 3 ubekendte. Herved bestemmes samtidig hastighedskonstanten. Løsningen sker vha deres CAS-værktøj. Typiske fejl er, at reaktionsordenerne bestemmer rigtigt, men uden at referere direkte til hvilke eksperimenter, som benyttes i argumentationen (en mindre fejl), de to rigtige reaktionsordener gives men uden gennemskueligt argument (en lidt større fejl), k udregnes ud fra et enkelt sæt af data og manglende eller forkert enhed på k. Opgave 4: Tamiflu Censorkommentarer Også en fin og aktualiserende opgave, der sammen med opgave 1 dækker centrale dele af den organiske kemi. En meget elegant opgave med en super aktuel problemstilling. Dejlig nyskabelse med bilaget, at de blot skal udfylde de manglende molekyler og afkrydse fx de asymmetriske C-atomer. Det 10

11 sparer tid for eleven ved besvarelsen hvilket til dels kan kompenserer for det meget regnearbejde, der har været tidligere i sættet. God aktuel opgave med både IR og NMR. Kommentarer til delopgaverne a) Marker er af de asymmetriske C-atomer i molekylet. Benyt bilag 1. Det forventes ikke, at alle asymmetrisk C-atomer markeres eller at der forklares, hvad der forstås ved asymmetriske C-atomer. Derved bliver opgaven meget et enten eller. Nogle eksaminander forsøger med en slags helgardering, og dette har selvfølgelig indgået i bedømmelsen. Der er dog kun få, som ikke kan besvare opgaven. b) Færdiggør reaktionsskemaet for hydrolyse af oseltamivir i leveren. Anfør strukturformel for det stof der frigøres ved hydrolysen. Benyt bilag 1. Generelt klarer de fleste eksaminander denne opgave uden større problem. En zigzagformel er acceptabel i besvarelsen. En typisk fejl er, at der skrives en molekyleformel for produktet i stedet for en strukturformel. c) Bestem halveringstiden for A i blodet. Benyt bilag 2. I opgaven er der en mindre fejl. Der er afsat en enhed på y-aksen, selv om det er ln c(a), som afbildes. Mange elever tager udgangspunkt i T ½ for en 0. ordens reaktion. Den fejlagtige enhed har måske haft betydning for disse eksaminanders valg af en 0. ordens reaktion. Vurderingen er, at det sandsynligvis ikke har haft reel betydning. Det er sandsynligvis i højere grad den visuelt tydelige rette linje, som har fået disse eksaminander til at vælge 0. ordens reaktion. Mange eksaminander har da også valgt udgangspunkt i et 1. ordens udtryk, også selv om de ikke skriver det direkte. Men der blev ved voteringen taget hensyn til, at den fejlagtige enhed kan have haft betydning for nogle eksaminanders valg af 0. ordens reaktion. Det forventes ikke, at eksaminanderne argumenterer for, at der er tale om en første ordens reaktion, så længe de benytter den korrekt. Principielt burde man forlange dette argument var i orden, men i betragtning af, at delopgaven er en af de sidste opgaver og opgavesættet som helhed virker forholdsvist tidskrævende for eksaminanderne, så blev der valgt at se bort fra denne detalje ved censuren. d) Bestem strukturen af B, idet begge spektre inddrages i argumentationen. I IR-spektret skal der kun inddrages karakteristiske absorptionsbånd over 1500 cm -1. Benyt evt. bilag 3. Spektroskopiopgaven har mange elever haft svært ved. Relativt få er kommet helt igennem til det rigtige svar. Vurderingen er, at tre forhold har været svært for eksaminanderne ud over tidsfaktoren; i) H-NMR signalet for den aromatiske ring opfattes som to adskilte signaler, og som derfor må stamme fra to aromatiske ringe, ii) kommer frem til at der skal være 12 H-atomer i stof B og iii) været optaget af at stoffet B var en del af en syntese som indeholder nitrogen, hvorfor signaler som inkluderer nitrogen identificeres i IR spektret. På den anden side kan eksaminanderne få forholdsvist mange point ved en god analyse, som måske ikke i sidste ende giver det rigtige svar på stof B, men som viser grundelementerne i B s struktur (aromatisk ringstruktur, C=O). 11

12 Bemærkninger til de enkelte opgaver: Opgavesæt 2 (2. juni 2010) Opgave 1: Loddetin Censorkommentarer Fin opgave som indledning til opgavesættet med en indledende tekst, der leverer væsentlig opdatering af læserens almenviden omkring loddetin. God standardopgave, som tjekker basal kemividen inden for redoxafstemning og mængdeberegning. en god startopgave. Der er tale om standardopgaver, som også de svagere elever vil kunne få hul på. Jeg synes det er overraskende, at så mange springer spørgsmål 1b over. Kommentarer til delopgaverne a) Afstem reaktionsskemaet. Typeopgave, som de fleste eksaminander kan klare. Ikke mange eksaminander kommenterer, hvorfor der skal afstemmes med H +. b) Bestem indholdet af tin legeringen udtrykt i masseprocent. Typeopgave, som dog flere har problemer med end a). Den typiske fejl er forkert brug forholdet 5/2. Opgave 2: Tropinsyre Censorkommentarer en opgave de fleste burde kunne løse. Der er en god progression gennem opgaven. Kommentarer til delopgaverne a) Argumenter for, at tropinsyre findes i to stereoisomere former. Den fulde besvarelse kræver forklaring af asymmetrisk C-atom og markering af dette. Typiske fejl er, at der kun skrives, at der findes asymmetrisk C-atom, ingen forklaring og markering og at angive geometrisk isomere (cis/trans) ved C=O. b) Beregn ph i en 0,075 M vandig opløsning af tropinsyre ved 25 C. En typeopgave, som med fordel kan løses ved brug af CAS-værktøjer eller it-programmer (omtalt side 3 i denne rapport), eller som en censor udtrykker det: Med tanke på moderne regnekraft kunne det overvejes, om ikke den traditionelle skelnen mellem svage og middelstærke syrer på sigt kan opgives, da denne ikke længere har en beregningsmæssig begrundelse. Opgaven løses af mange eksaminander. Typisk fejl er anvendelse af formlen til ph beregning for en svag syre uden argumentation herfor. c) Beregn volumenet af den portion natriumhydroxid, der skal anvendes til fremstilling af pufferopløsningen. Om denne opgave beskriver en censor meget sigende: Opgavesættets gyser. Meget overraskende er stort set ingen i stand til at leve sig ind i den oprullede kemiske problemstilling. Andre censorer har givet udtryk for samme holdning. Når der ses hen over de to sæts opgaver med syrebasekemi kunne det tyde på, at arbejdet med syre-basekemi bør have mere fokus i den daglige undervisning. Et par typiske fejl er, at pufferligningen ikke benyttes, men i stedet udregnes n s og det antages n NaOH =n s, eller at [tropinsyre] = C(tropinsyre) i pufferligningen, samt konstant stof- 12

13 mængde af syreform i pufferligning. Opgave 3: Bisphenol A er sutteflasken sikker? Censorkommentarer Denne opgave udgør et velkomment brud med den traditionelle kinetikopgave, men til gengæld volder den også en del problemer, og er muligvis for vanskelig. En opgave med fin aktualitet. I b) spørgsmålet er der stor ros til kommissionen for at turde give en anden indfaldsvinkel til reaktionskinetik, hvor det ikke så meget er regneteknikken som forståelsen af begrebet, der testes. Kommentarer til delopgaverne a) Angiv reaktionstype for reaktionen. Eksaminanderne giver typisk to svar på opgaven; kondensation og substitution. Substitution blev accepteret, dog ikke med et fuldt pointtal. Det krævede dog, at der med svaret var knyttet en argumentation, da reaktionen kan forveksles med en substitutionsreaktion. De fleste eksaminander besvarer delopgaven. b) Argumenter ud fra figur 1 for, hvilken reaktionsorden med hensyn til bisphenol A nedbrydningen ved de to ph-værdier følger. Reaktionskinetik præsenteres på en ikke traditionel måde i forhold til de tidligere opgavesæt efter reformen (se også de indledende kommentarer side 3-4). Ved bedømmelsen af denne delopgave blev det accepteret, at eksaminanderne argumenterer for, at der proportionalitet mellem initialhastigheden og startkoncentrationen (i først), og at der derfor er tale om en første ordens reaktion. Der blev ikke forlangt også at argumentere for, at reaktionen ikke er nulte orden eller anden orden. Eksaminandernes håndtering af delopgaven beskrives meget præcist af en censor på følgende måde: Det er ikke et spørgsmål, der falder nemt ud for eleverne. Der er mange, som tager automatgeværet frem og fyrer løs med de sædvanlige analyser af (t,c), uden tanke for, at vi her har (c,v) grafer. Det fører jo ikke til noget fornuftigt. Det skal tilføjes, at mange eksaminander faktisk løser delopgaven korrekt. c) Beregn, ved hver af de to ph-værdier, hvor lang tid der går, indtil der er 10 % bisphenol A tilbage. En censor kommentarer beskriver eksaminandernes svar på delopgaven: Elever over middel klarer dette spørgsmål fint, men middelelever og svage elever giver i meget høj grad op over for spørgsmålet. Alt for mange efterlader det ubesvaret. Mange censorer rapporterer, at denne delopgave var sættets sværeste. d) Forklar UV-lysets betydning for nedbrydningen af bisphenol A med udgangspunkt i figur 2 og 3. En censorkommentar til delopgaven: Spørgsmålet udgør et beundringsværdigt tilløb til nyskabelse, idet eksaminanderne ledes til at fortolke og sammenkæde nogle eksperimentelle oplysninger i en ikke forud kendt problemstilling. Kun få eksaminander får løst delopgaven fuldt ud, men mange får point ved at kunne fremsætte fornuftige betragtninger omkring dele af opgaven. 13

14 Den fulde besvarelse kræver, at det erkendes, at BPA ikke absorberer lyset ved bølgelængder over 300 nm, og at lyset i dette område derved ikke bidrager til nedbrydningen af BPA. Endvidere at BPA absorberer lys ved 254 nm (om end absorbansen er forholdsvis lille), og derfor kan lyset i dette område medvirke til nedbrydningen af BPA. Det påpeges, at det er svært at pege på egentlige typefejl. Der er tale om en helhedsvurdering af argumentationen i delopgaven. Opgave 4: Opløselighed af kaliumhydrogenphthalat Censorkommentarer en god opgave med fin progression. Dog opgiver mange elever i spørgsmål 4c, når de ikke kan finde de termodynamiske data i Databogen. Dvs. at de ikke vurderer opløselighedens temperaturafhængighed for at undgå dette skulle spørgsmålet evt. have været delt i to separate spørgsmål. Kommentarer til delopgaverne a) Beregn den aktuelle stofmængdekoncentration af kaliumioner i den mættede opløsning af kaliumhydrogenphthalat i vand. Langt de fleste eksaminander indsætter korrekt i den opgivne formel og finder derved koncentrationen i den fortyndede opløsning. Men den typiske fejl i delopgaven er, at det efterfølgende glemmes at tage højde for fortyndingsfaktoren. b) Beregn en værdi for ligevægtskonstanten (opløselighedsproduktet) for reaktion I ved 22,4 C. De fleste eksaminander løser delopgaven ved at argumentere for, at koncentrationerne kaliumioner og hydrogenphthalat er lige store, og herefter beregnes opløselighedsproduktet. Men det er langt fra alle, der kan. Den typiske fejl her er, at eksaminanden glemmer at anføre argumentation for at de to koncentrationer er lige store. Enkelte benytter data i den efterfølgende tabel kombineret med en termodynamisk tilgang til at løse delopgaven. c) Bestem S ө for reaktion I. Kommenter resultatet i forhold til reaktionsskemaet. Hvad viser undersøgelsen om opløselighedens temperaturafhængighed for kaliumhydrogenphthalat? Delopgaven er usædvanlig, dels fordi der er tre delspørgsmål, og dels fordi alle termodynamiske data ikke kan findes i Databogen. En censor kommenterer omfanget således: God opgave men meget omfattende, det er næsten for lidt med bare 10 points for så meget arbejde. Der er også forholdsvist få eksaminander, som har besvaret hele opgaven. En del eksaminander er blevet forvirret over, at ikke alle termodynamiske data kan findes i Databogen og får ikke inddraget tabellen i deres besvarelse. Den sidste del af opgaven har også givet eksaminanderne problemer. Mange eksaminander giver et svar af typen reaktionen kan først forløbe ved ca. 337K. Som en censor udtrykker det: Svarene til det sidste delspørgsmål er interessante, idet de færreste er i stand til at oversætte fortegn og størrelse af G til graden af forskydning af en ligevægt - i dette tilfælde saltets opløselighed, og denne del af spørgsmålet er klart vanskelig. Typisk ses de tillærte, stereotype svar gående på hvor vidt reaktionen forløber spontant - eller ej. Opgave 5: Propofol Censorkommentarer Opgaven falder fint i tråd med tidligere spektroskopiopgaver, som jeg altid har hyldet, da de udmærker sig ved at give eleverne fremragende mulighed for at deducere på videnskabelig vis. 14

15 Emnet er meget aktuelt. Der er en meget fin progression gennem opgaven. Kommentarer til delopgaverne a) Beregn den formelle stofmængdekoncentration af propofol i den vandige opløsning. Der er ingen større problemer med denne delopgave. Den typiske fejle er omregning fra mg til g. b) Bestem propofols molekylformel. Delopgaven volder ikke eksaminanderne større problem. Den typiske fejl er, at den empirisk formel bestemmes korrekt, men efterfølgende argumenteres der ikke for, at molekylformel svarer til empirisk formel. c) Hvilke informationer om R-grupperne giver IR-spektrets karakteristiske absorptionsbånd over 1500 cm -1. Benyt eventuelt bilaget. Mange eksaminander, som besvarer dette spørgsmål, gennemfører i mere eller mindre grad en tilordning af de vigtige absorptionsbånd. Det typiske problem i besvarelserne er, at mange eksaminander efterfølgende glemmer at besvare spørgsmålet Hvilke informationer om R-grupperne giver IR-spektret? og kun nøjes med tilordningen. En censor beskriver problemet på følgende måde: De fleste kan give en fornuftig tilordning af absorptionsbåndene, om end der dog ikke i alle tilfælde skelnes mellem sp 2 og sp 3 CH-stræk. Da det jo netop er pointen i spørgsmålet, får rigtig mange ikke konkluderet på spørgsmålet, så det tydeligt fremgår af deres svar, hvad R- grupperne kan indeholde. d) Bestem strukturen af R-grupperne i propofol. Argumenter ud fra integralkurve, kemiske skift og koblingsmønstre. Benyt eventuelt bilaget. Censorer skriver, at mange eksaminander klarer denne delopgave fint. Det er vigtigt i denne type opgave, at der argumenteres for strukturen ud fra informationerne fra integralkurve, kemiske skift og koblingsmønstre. IR-spektret kan med fordel også inddrages i argumentationen. e) Gør rede for, om propofol ved ph 8 overvejende findes i emulsionens oliefase eller vandfase. Censorerne skriver, at kun ganske få besvarelser inddrager propofols pk S værdi og opløsningens ph værdi i argumentationen. Besvarelserne bygger primært på overvejelser om, at molekylet overvejende er upolært. Som en censor udtrykker: De fleste anbringer propofol i oliefasen, men deres argumentationer er svage. Det er svært at angive egentlige typefejl. 15

16 Statistik: Kemi A, stx maj-juni 2010 Antal til skriftlig eksamen 1279 Gennemsnit 6,1 1. kvartil 3,3 Median 6,4 2. kvartil 9,0 Antal beståede 1109 Gennemsnit for beståede 7,1 Karakterer Antal Frekvenser 0,7 12,6 9,4 17,7 30,4 19,9 9,2 Frekvenser for beståede 10,8 20,5 35,1 23,0 10,6 Karakterfordeling Procentvise fordeling Karakter Karakterfordeling blandt beståede Karakterfordeling Anbefalet fordeling Procentvise fordeling Karakter 16

17 Statistik: Kemi A, stx maj-juni 2010: Sæt 1 og sæt 2 Statistik for elever til skriftlig kemi A i stx for delt på de to eksamenssæt. Sæt 1 svarer til prøven den 26. maj 2010, og sæt 2 svarer til prøven den 2. juni Statistikken omfatter alle eksaminander til skriftlig prøve i kemi A under stx-ordning. Sæt 1 Sæt 2 Antal til skriftlig eksamen Gennemsnit 6,1 6,2 1. kvartil 3,2 3,6 Median 6,3 6,6 2. kvartil 9,1 9,0 Antal beståede Gennemsnit for beståede 7,0 7,2 Karakterer: Sæt Antal Frekvenser 0,6 12,7 10,6 18,3 28,4 19,5 9,9 Frekvenser for beståede 12,2 21,1 32,8 22,5 11,5 Karakterer: Sæt Antal Frekvenser 0,8 12,4 7,4 16,9 33,8 20,7 8,0 Frekvenser for beståede 8,5 19,5 38,9 23,8 9,2 Samligning af kemi 1 og 2 Procentvise fordeling Karakter Samlet Kemi sæt 1 Kemi sæt 2 17

18 Statistik: Kemi A, stx maj-juni 2010: Studieretningsfag og valgfag Statistik for elever til skriftlig kemi A i stx for delt på studieretningsfag og valgfag. I statistikken indgår udelukkende elever på gymnasier. Studieretningsfag Valgfag Antal til skriftlig eksamen Gennemsnit 6,0 6,3 1. kvartil 3,2 3,4 Median 6,4 6,6 2. kvartil 8,7 9,3 Antal beståede Gennemsnit for beståede 7,0 7,2 Karakterer: Studieretningsfag Antal Frekvenser 0,3 13,6 9,8 16,8 33,5 16,1 9,8 Frekvenser for beståede 11,4 19,5 39,0 18,8 11,4 Karakterer: Valgfag Antal Frekvenser 0,6 11,9 8,5 18,1 29,2 21,9 9,7 Frekvenser for beståede 9,8 20,7 33,4 25,1 11,1 Sammenligning af karakter Samlet resultat Studieretning Valgfag

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi 2010. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2010

Kemi 2010. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2010 Kemi 2010 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2010 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser Februar 2011 Forord Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Kemi 2014 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i

Læs mere

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016 Kemi 2016 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2016 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016 Kemi 2016 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2016 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Kemi 2014 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i

Læs mere

Kemi 2011. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2011

Kemi 2011. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2011 Kemi 2011 Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2011 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser August 2011 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen

Læs mere

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, htx

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, htx Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, htx Indhold Introduktion... 1 Kort om opgavesættenes opbygning... 2 Nogle områder, hvor elevtræning er vigtig... 2 Bilagsopgaven... 3 Talforståelse, herunder brug

Læs mere

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013

Læs mere

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, stx

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, stx Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, stx Indhold Introduktion... 1 Kort om opgavesættenes opbygning... 2 Nogle områder, hvor elevtræning er vigtig... 2 Talforståelse, herunder brug af betydende cifre

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2011

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2011 Kemi 2011 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2011 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser August 2011 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra

Læs mere

Kemi 2013. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2013

Kemi 2013. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2013 Kemi 2013 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2013 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 Hermed udsendes

Læs mere

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011 Afdelingen for gymnasiale uddannelser Indholdskontoret Undervisningsministeriet Indhold Indhold... 2 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011... 2 Opgavesæt...

Læs mere

Kemi 2012. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2012

Kemi 2012. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2012 Kemi 2012 Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2012 Ministeriet for Børn og Undervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Hermed udsendes

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx101-KEM/A-26052010 nsdag den 26. maj 2010 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kemi 2017 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2017 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2017 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen

Læs mere

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2016

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2016 Bioteknologi 216 Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx Maj juni 216 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 216 Hermed udsendes

Læs mere

Kemi 2009. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2009

Kemi 2009. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2009 Kemi 2009 Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2009 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser December 2009 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 2stx101-KEM/A-02062010 Onsdag den 2. juni 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 5 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Eksaminanderne på hf tilvalg forventes ikke at kunne udnytte grafregnerens muligheder for regression.

Eksaminanderne på hf tilvalg forventes ikke at kunne udnytte grafregnerens muligheder for regression. Bilag 3: Uddrag af Matematik 1999. Skriftlig eksamen og større skriftlig opgave ved studentereksamen og hf. Kommentarer på baggrund af censorernes tilbagemeldinger HF-tilvalgsfag (opgavesæt HF 99-8-1)

Læs mere

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2012

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2012 Kemi 2012 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2012 Ministeriet for Børn og Undervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011

Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Spørgsmålene i opgavesættene stilles som udgangspunkt i den betydning der fremgår af listen over typeord, som findes på ministeriets

Læs mere

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2017

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2017 Bioteknologi 217 Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx Maj juni 217 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juni 217 Evalueringsrapport Bioteknologi A skriftlig

Læs mere

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2009

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2009 Kemi 2009 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2009 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser December 2009 Forord Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kære censor i skriftlig fysik på stx 21. maj 2106

Kære censor i skriftlig fysik på stx 21. maj 2106 Kære censor i skriftlig fysik på stx 21. maj 2106 I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik onsdag, den 25. maj, mens den anden prøve først er placeret onsdag, den 1. juni. Som censor vil du normalt

Læs mere

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A stx maj 2017

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A stx maj 2017 Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A stx 2017 10. maj 2017 Kære censor Det er vigtigt at læse dette brev, da der her kan findes en række praktiske oplysninger, som forhåbentlig kan besvare spørgsmål,

Læs mere

I år afvikles den skriftlige prøve i fysik A onsdag, den 1. juni. Tiden til censorernes bedømmelse af besvarelserne er kort.

I år afvikles den skriftlige prøve i fysik A onsdag, den 1. juni. Tiden til censorernes bedømmelse af besvarelserne er kort. Kære censor i skriftlig fysik på htx 21. maj 2016 I år afvikles den skriftlige prøve i fysik A onsdag, den 1. juni. Tiden til censorernes bedømmelse af besvarelserne er kort. Censuren og håndteringen af

Læs mere

Vejledning. Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt.

Vejledning. Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt. Vejledning Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt. Opgavebesvarelsen Din opgavebesvarelse skal afleveres i et samlet dokument. Kildehenvisning Du

Læs mere

Kemi 2007. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2007

Kemi 2007. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2007 Kemi 2007 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2007 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser August 2007 Forord Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns

Læs mere

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2014 2. juni 2014

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2014 2. juni 2014 Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2014 2. juni 2014 Kære censor På Undervisningsministeriets hjemmeside vil en række praktiske oplysninger og materialer i forbindelse den skriftlige censur

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Kemi 2008. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2008

Kemi 2008. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2008 Kemi 2008 Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2008 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser Juli 2008 ermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i

Læs mere

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx maj 2017

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx maj 2017 Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2017 10. maj 2017 Kære censor Det er vigtigt at læse dette brev, da der her kan findes en række praktiske oplysninger, som forhåbentlig kan besvare spørgsmål,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Københavns

Læs mere

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Indhold Indledning... 2 Opgaveformuleringen... 2 Opgaveformulering og typeord... 4 Vejledningsfasen... 4 Omfang af opgavebesvarelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3gKE Denne

Læs mere

Spørgsmål 1 Struktur og egenskaber

Spørgsmål 1 Struktur og egenskaber Spørgsmål 1 Struktur og egenskaber Der ønskes en gennemgang af de forskellige former for intermolekylære bindinger, samt deres betydning for stoffernes fysiske og kemiske egenskaber. Inddrag øvelsen Carbonhydrider

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt

Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt Du skal redegøre for den teori der ligger op til forståelsen af eksperimentet Indgreb i et ligevægtssystem. Du skal som minimum inddrage begreberne: Reversibel og irreversibel

Læs mere

Evaluering. Matematik A på htx. Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014

Evaluering. Matematik A på htx. Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Evaluering af Matematik A på htx Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Indhold Censorernes vurdering af opgavesættene... 3 Forberedelsesmaterialet...

Læs mere

Kære censor i skriftlig fysik på stx 19. maj 2017

Kære censor i skriftlig fysik på stx 19. maj 2017 Kære censor i skriftlig fysik på stx 19. maj 2017 I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik fredag den 19. maj 2017, mens den anden prøve først er placeret tirsdag den 30. maj 2017. Flertallet af

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Kovalent- eller Ionbinding? Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding udnyttes i for66søget. Stikord

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A stx maj 2014

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A stx maj 2014 Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A stx 2014 20. maj 2014 Kære censor På Undervisningsministeriets hjemmeside vil en række praktiske oplysninger og materialer i forbindelse den skriftlige censur

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.

Læs mere

24. maj 2013. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2013. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2013 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 27. maj, mens den anden prøve først er placeret den 3. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Opgavesættets tema er KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion).

Opgavesættets tema er KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Sammendrag af censorrapporter for matematik D maj 2013 Opgavesættets tema er KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Opgave 1: Kost Opgaven inddrager de 4 regningsarter, brug af regneark, fremstilling

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 2stx111-KEM/A-30052011 Mandag den 30. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Evaluering Matematik på htx

Evaluering Matematik på htx Evaluering af Matematik på htx Sommeren 2006 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Eksamensresultaterne i tal... 4 Matematik B... 4 Matematik A (ordinær prøve)... 5 Matematik A (forsøgsprøve)... 6 Vurdering

Læs mere

http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/sommer04/vurderingsgrundlag-b-niveau2004-8- 2og2004-8-2-sf.pdf?menuid=150560

http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/sommer04/vurderingsgrundlag-b-niveau2004-8- 2og2004-8-2-sf.pdf?menuid=150560 http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/sommer04/vurderingsgrundlag-b-niveau2004-8- 2og2004-8-2-sf.pdf?menuid=150560 Vurderingsgrundlag ved Skriftlig studentereksamen i matematik 2004. Det betyder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin VIN 2014 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Kemi B Niels Johansson NkeB114V

Læs mere

Bioteknologi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2015

Bioteknologi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2015 Bioteknologi 21 Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx Maj juni 21 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 21 Hermed udsendes

Læs mere

Kemi 2006. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2006

Kemi 2006. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2006 Kemi 2006 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2006 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser Januar 2007 Forord Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,

Læs mere

Kemi Skriftlig eksamen kemi A, stx Udvidet evaluering med gode råd. Maj juni 2016

Kemi Skriftlig eksamen kemi A, stx Udvidet evaluering med gode råd. Maj juni 2016 Kemi 2016 Skriftlig eksamen kemi A, stx Udvidet evaluering med gode råd Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2016 I august 2016

Læs mere

TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK

TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK De foreliggende vejledende sæt i matematik er gældende fra sommeren 2012 på matematik B og sommeren 2013 på matematik A. Der er en del ændringer i forhold

Læs mere

Virksomhedsøkonomi niveau B I opgavesættet til VØ B er case virksomheden Active Sportswear Int Holding A/S og omfatter i øvrigt følgende temaer

Virksomhedsøkonomi niveau B I opgavesættet til VØ B er case virksomheden Active Sportswear Int Holding A/S og omfatter i øvrigt følgende temaer Evaluering af skriftlig eksamen i virksomhedsøkonomi sommeren 2017 Evalueringen af skriftlig eksamen sommeren 2017 i virksomhedsøkonomi niveau A og B omfatter en kort karakteristik af opgaverne, censorernes

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i fysik A, htx, d. 4. juni 2008

Evaluering af den skriftlige prøve i fysik A, htx, d. 4. juni 2008 Peter Snoer Jensen, Ph.d. Fagkonsulent f. Fysik Htx, Afdelingen for gymnasiale uddannelser Indholdskontoret Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Direkte Tlf. 2565 9209 E-mail: peter.s.jensen@uvm.dk.

Læs mere

fagkonsulentens sammenfatning

fagkonsulentens sammenfatning : fagkonsulentens sammenfatning Forbemærkning... 2 Karaktergennemsnit og normalfordeling for skriftlig eksamen i engelsk 2012... 3 Karaktergennemsnit for skriftlig eksamen i engelsk på niveauerne stx A,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Biologi A Evaluering af skriftlig eksamen biologi A stx. Maj juni 2016

Biologi A Evaluering af skriftlig eksamen biologi A stx. Maj juni 2016 Biologi A 2016 Evaluering af skriftlig eksamen biologi A stx Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2016 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag

Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag Undervisningsministeriet Eksamenskontoret August 2011 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i 2011 blev som vist i tabel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Københavns

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

Eksamensopgaver. Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1. Redoxreaktioner Du skal inddrage eksperimentet Redoxreaktioner og de vedlagte bilag. Redegør for begreberne oxidation, reduktion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 15/16 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 10/11 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Flemming Madsen

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Til censorerne ved den skriftlige prøve i bioteknologi 2016

Til censorerne ved den skriftlige prøve i bioteknologi 2016 Til censorerne ved den skriftlige prøve i bioteknologi 2016 Kære censorer På ministeriets hjemmeside offentliggøres i løbet af eksamensperioden materialer, som skal bruges i forbindelse med rettearbejde,

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj.juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus htx

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

Grafregnerkravet på hf matematik tilvalg

Grafregnerkravet på hf matematik tilvalg Grafregnerkravet på hf matematik tilvalg Dette dokument er en sammenskrivning af uddrag af følgende skrifter: Undervisningsvejledning nr. 21 for matematik i HF (september 1995); findes på adressen: http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/vejledninger/undervishf/hfvej21.htm;

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Kemi B Merete Tryde

Læs mere

Noter til kemi A-niveau

Noter til kemi A-niveau Noter til kemi A-niveau Grundlæggende kemi til opgaveregning 2.0 Af Martin Sparre INDHOLD 2 Indhold 1 Kemiske ligevægte 3 1.1 En simpel kemisk ligevægt.................... 3 1.2 Forskydning af ligevægte.....................

Læs mere

Vedlagt følger en beskrivelse af proceduren ved skriftlig censur samt en vejledning i bedømmelse af besvarelserne.

Vedlagt følger en beskrivelse af proceduren ved skriftlig censur samt en vejledning i bedømmelse af besvarelserne. o Til censor Fagkonsulent Matematik, htx Vedr.: Skriftlig censur i matematik på htx Velkommen som skriftlig censor i matematik på htx. Marit Hvalsøe Schou Oehlenschlægersvej 55 5230 Odense M Tlf: 2565

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx131-kem/a-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2012 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Eksamensopgaver i matematik

Eksamensopgaver i matematik Eksamensopgaver i matematik med TI-Nspire CAS ver. 2.0 Udarbejdet af: Brian M.V. Olesen Marts 2010 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Bedømmelse af besvarelse...2 Eksempel 1 Lineære sammenhænge...3 Eksempel

Læs mere

Geovidenskab A 2015 Evaluering af den skriftlige prøve Geovidenskab A, htx og stx Maj-juni 2015

Geovidenskab A 2015 Evaluering af den skriftlige prøve Geovidenskab A, htx og stx Maj-juni 2015 Geovidenskab A 2015 Evaluering af den skriftlige prøve Geovidenskab A, htx og stx Maj-juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Kontor for Prøver, Eksamen og Test April 2016 Indhold

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium 1 Ionforbindelser - egenskaber Gør rede for øvelsen Fældningsreaktioner Du skal beskrive, hvad en ion er. Giv derefter eksempler på ionforbindelser (med både simple og sammensatte ioner) samt navngivning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksamensspørgsmål 2c ke, juni 2016 Fag: Kemi C-niveau Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksaminator: Jeanette Olofsson, Ikast-Brande Gymnasium 1. Bindingstyper og tilstandsformer under inddragelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 2016 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Kemi A Trille Hertz Quist 3 kea Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin SOM 2014 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Kemi B Niels Johansson NkeB114

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Undersøgelse af stoffers opløselighed Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding har betydning for stoffernes

Læs mere