Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kemi 2010. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2010"

Transkript

1 Kemi 2010 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2010 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser Februar 2011

2 Forord Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i kemi A ved Højere Teknisk Eksamen i eksaminander var til skriftlig prøve i kemi, hvilket stort set svarer til antal af eksaminander, som var til skriftlig prøve i Gennemsnittet blandt samtlige eksaminander ved den skriftlige prøve i sommeren 2010 var 5,2. Blandt eksaminander, som fik 02 eller derover, var gennemsnittet 6,4, og 81,4 % af eksaminander fik en karakter, så de bestod prøven. Overordnet set svarer beståelsesprocenten og gennemsnittet til eksamen 2009, selvom der er tale om et lidt dårligere resultat ved prøven 2010 end året før. Ved den skriftlige prøve 2010 var det muligt at sammenligne resultater for eksaminanderne på studieretningshold og valghold. Sammenlignes karakterfordelingerne kan man se, at valghold klarer sig væsentligt bedre end studieretningsholdene ved den skriftlig prøve på htx. Ca. 1/3 elever kom fra valghold. Til sidst i evalueringen findes statistisk oversigt over skriftlig eksamen i kemi A Censorerne ved den skriftlige prøve har medvirket ved evalueringen, idet alle på baggrund af deres erfaringer fra rettearbejdet er blevet bedt om at vurdere sættet som helhed kommentere de enkelte spørgsmål beskrive hyppigt forekommende fejl kommentere øvrige generelle forhold i forbindelse med besvarelserne Ved censuren i juni 2010 medvirkede 8 censorer. Det er tredje prøve i skriftlig kemi A efter gymnasiereformen og således tredje gang, at de nye elementer i skriftlig kemi indgår i prøven. De nye elementer er indført med henblik på i højere grad end tidligere at kunne teste eksaminandernes faglige kompetencer, altså teste anvendelse af den faglige viden, som eksaminanderne naturligvis stadig skal besidde. Den største nyskabelse er indførelsen af et bilag, som eksaminanderne har en halv time til at sætte sig ind i og diskutere, inden selve prøven begynder. På baggrund af erfaringerne fra de tidligere år med bilagsopgaven, valgte opgavekommissionen, at bilagsopgaven ved prøven 2010 skulle omfatte en eksperimentelt orienteret artikel. Dette er en mulighed, som både de vejledende opgavesæt og eksamenssættet 2009 har peget på. Det er derfor ikke en ny tendens, men en måde at udfolde bilagopgavens forskellige muligheder på. Dette udelukker selvfølgelig ikke andre muligheder for bilagopgaven i fremtidige eksamenssæt. Andre nye elementer efter reformen er, at spektrofotometri er indført som nyt kernestof, og at det eksperimentelle er blevet opprioriteret i opgaverne. Linjen er forsøgt fortsat i opgavesættet Vurderingen af opgavesættet og de problemer, som er knyttet til den skriftlige eksamen i kemi A på htx 2010, svarer meget til de problemer, som blev omtalt i evalueringsrapporten 2008 og Derfor vil en del af det følgende svare til de sidste års evalueringsrapporter. Generelt om opgavesættet Det generelle indtryk af sættet er, at det dækker ret bredt, og at niveauet er passende. Der er lette indgangsspørgsmål, som de fleste bør kunne være med på, men der er også vanskelige spørgsmål, 2

3 som det ikke er meningen, at alle skal kunne løse. Vægtningen mellem beregningsspørgsmål og spørgsmål, hvor der skal kommenteres eller forklares vurderes som passende. Opgavesættet indeholder både typespørgsmål og spørgsmål, som giver eksaminanderne mulighed for at kombinere stofområder og/eller oplysninger. Men der er stadig mange eksaminander, som uden tvivl er fagligt meget svagt funderede, og som har store problemer med selv nogle af de lette spørgsmål. Disse eksaminander er så svage, at det er vanskeligt at se, at de har modtaget undervisning på A-niveau i kemi. Der er en klar tendens til, at spørgsmålene bliver vanskeligere igennem en opgave og til en vis grad ned igennem sættet. Besvarelserne viser, at for en stor del af eksaminanderne virker det anderledes, idet der flere steder er forholdsvis mange eksaminander, som ikke forsøger at besvare et spørgsmål, som af censorerne er bedømt til at være let. Særlige problemfelter Censorerne har i forbindelse med evalueringen af de tidligere eksamenssæt efter reformen peget på især to problemfelter, som er meget udbredte blandt eksaminanderne. Det drejede sig om dels brugen af enheder og dels dokumentationen for anvendelsen af matematikprogrammer. For opgavesættet 2010 gælder de samme problemer, hvorfor disse vil blive omtalt igen. Dog nævner flere censorer, at der er en tendens til, at dokumentationen ved brug af matematikprogrammer er blevet forbedret i forhold til tidligere, en tendens som allerede kunne ses i evalueringen af sættet Det følger til dels af censorernes kommentarer på censormødet. Enheder: Mange eksaminander har et yderst afslappet forhold til enheder. I bedste fald klistres enheder på til sidst, men det går galt, hvis man ikke er fortrolig med en enhed. I værste fald afleveres facit uden enhed. Man bør løbende i undervisningen træne eleverne i korrekt brug af enheder. Anvendelse af matematikprogrammer og dokumentation: Mange eksaminander anvender Mathcad og lignende programmer. Det er glimrende, at disse matematikprogrammer kan anvendes i kemiundervisningen ved løsning af kemiske problemstillinger, som fx ved beregninger af en opløsnings surhedsgrad. Men måden, som programmerne anvendes på og især den måde anvendelsen dokumenteres på, er i mange tilfælde stadig meget kritisable. Det må ikke være sådan, at programmerne tager styringen. Fx skal enheden gram angives med g ligegyldigt, hvad et program som fx Mathcad gør per automatik. Her er det vigtigt, at eleverne lærer at tilpasse programmet og brugen deraf til de krav, vi sætter i kemiunder-visningen, fx med angivelse af enheder. For brugen af matematikprogrammer og dokumentationen af denne brug i opgavebesvarelser er der tale om en generel problemstilling, som der i de kommende år skal sættes mere fokus på; hvordan benyttes de mange relevante matematikprogrammer, CAS-værktøjer og andre it-redskaber i løsningen af kemiske problemstillinger på en hensigtsmæssig måde, og hvordan skal eksaminanderne dokumentere deres brug ved den skriftlige prøve i kemi A. Udgangspunktet for svarene på disse spørgsmål vil være grundprincippet; I en besvarelse af en opgave skal elevernes tankegang fremgå tydeligt, men vi må stadig betragte kemiundervisningen og udvikling af de skriftlige opgaver i en udviklingsfase på dette punkt. En del af overvejelserne er, at vi ikke kan forvente, at censorerne kender til de mange forskellige typer af matematiske it-redskaber, der findes, og som kan anvendes på en ny og spændende måde i løsning af kemiopgaver. På den anden side kan vi heller ikke forvente, at eleverne til en skriftlig kemi prøve skal bruge uforholdsmæssig megen tid til forklaring af teknisk spørgsmål knyttet til matematiske/it-redskaber. Balancen ligger midt imellem. Men det er eksaminandens opgave, at den kemiske tankegang bag brugen af it-redskaberne er klar og tydelig, hvis fuldt pointtal skal opnås for en opgave. Det er langt fra tilstrækkeligt at bare tro, at resultatet skal være korrekt. Derfor er det et stort problem ved eksaminandens besvarelse, hvis der ikke medfølger en forklaring, men at man bare tror at automatiserede udregningsforløb er 3

4 tilstrækkeligt i besvarelsen. Fx skal anvendte beregningsformler og hvad der vil beregnes opskrives, og når beregningen er foretaget, skal resultatet oversættes til den kemiske situation. Det bør, der arbejdes med i den daglige undervisning. Kommentarer og gode råd Organisk navngivning: Fra og med sommereksamen 2010 benyttedes navngivning, som følger Dansk Kemisk Ordbog (se evt udmelding i følgebrevet til de vejledende opgavesæt). Dvs. fx skal forbindelsen CH 3 CH 2 OHCH 3 navngives propan-2-ol, og ikke 2-propanol, hvis der skal opnås fuldt pointtal i forbindelse med en navngivningsopgave med denne forbindelse. Ved brug af lærebøger, som er skrevet før reformen, kan der være problemer i forhold til navngivning. Man skal huske at gøre eleverne opmærksomme på dette problem. Det er i forbindelse med navngivningsopgaver tilladt at benytte it-programmer, som automatisk kan navngive de kemiske forbindelser. Ved anvendelsen af sådanne hjælpemidler, skal eksaminanden dog huske at oversætte til korrekt navngivning på dansk, og fx ikke give det engelske navn som facit. Eksaminanden bør prøve at besvare alle spørgsmål. Progressionen holder ikke altid ned gennem en opgave, så der kan forekomme nemme spørgsmål et stykke nede i en opgave. Ofte vil det også være sådan, at der er dele af løsningen, som eksaminanden burde kunne regne eller skrive noget fornuftigt om og dermed få nogle points. Det vil derfor være en god idé at opfordre eksaminanderne til altid at skrive så meget som muligt, selv om det kun er mindre dele af den samlede løsning. Undertiden skal eksaminanden anvende resultatet fra fx spørgsmål a) for at kunne løse spørgsmål b). Det største problem og det mest ærgerlige for eksaminanden er de tilfælde, hvor denne ikke har et resultat fra spørgsmål a) og derfor springer spørgsmålet over. Hvis eksaminanden er klar over, hvad der skal gøres i b), kan han/hun skrive, at han/hun antager en værdi, hvorefter der regnes videre med den. En anden situation kan være, at resultatet fra spørgsmål a) er forkert, hvorfor resultatet i b) også bliver forkert. Eksaminanden har typisk ikke problemer med dette, da han/hun ikke opdager fejlen i a), og bedømmelsesmæssigt har det ikke negativ indflydelse på b), hvis b) ellers løses korrekt. Men resultatet fra a) kan være forkert på en måde, så eksaminanden opdager det, og også her vil det være på sin plads at antage en passende værdi, hvis fejlen i a) ikke kan findes. I de tilfælde, hvor det er helt essentielt for opgave b), at der regnes videre med den rigtige værdi, vil opgaveformuleringen i a) typisk være Vis at. Der kan forekomme todelte spørgsmål. Disse er ikke lavet for at genere eksaminanderne, men for at præcisere kravene og/eller hjælpe lidt på vej (første delspørgsmål hjælper videre til anden del). En del eksaminander undlader at svare på begge delspørgsmål, og det vil derfor være en god idé at indskærpe overfor eksaminanderne, at de skal huske at kontrollere, at der er svaret på det hele. Eleverne skal vænnes til at dokumentere og forklare omtalt tidligere. I den forbindelse vil jeg opfordre til, at eleverne vænnes til at skrive et udtryk op, inden der indsættes tal, da det i høj grad kan bidrage til at afklare tankegangen. Dette gælder også, når der skal argumenteres for tolkning af et matematisk udtryk. Eksaminanderne har, som sagt omtalt tidligere, store problemer med enheder. Eleverne bør vænnes til altid at anvende enheder og til, at de bliver fortrolige med, at en fysisk/kemisk størrelse består af et tal og en enhed. I nogle opgaver forekommer der spørgsmål, hvor eksaminanden selv skal forsyne resultatet med en enhed. Der er ofte alt for mange eksaminander, der glemmer det, og andre, som husker det, men som sætter forkert enhed på. Det vil være en god idé at opfordre til og træne eleverne i altid at huske at undersøge, om der skal enhed på og om muligt vise vha. en formel, hvad enheden bliver. 4

5 Der bør være opmærksomhed på, at både eksperimentelle problemstillinger og behandling af grafer og kurver har fået plads i de skriftlige opgaver med henblik på at teste faglige kompetencer. Fx bør eksaminanderne være i stand til at inddrage en titrerkurve i en koncentrationsberegning. I opgaverne er der ikke en henvisning til bilagene med data, men de nødvendige data vil være at finde i et bilag. Dette betyder at vendingen Benyt bilaget kun forekommer, når et bilag skal afleveres som en del af besvarelsen og anvendes til fx at markere funktionelle grupper, aflæsning på en graf o.l.. Benytter eksaminanden data, som ikke stammer fra bilagene, så skal der henvises til en kilde, således at man ved retningen af opgaven kan tage hensyn til en eventuel forskel i værdierne. Beregning af ph og brug af it-redskaber: En del opgavesæt indeholder opgaver, hvor en vandig opløsnings surhedsgrad skal beregnes. For opløsninger af svage syrer eller baser benyttes traditionelt tilnærmede formler ved ph beregninger. En sådan fremgangsmåde skal altid tilknyttes en argumentation for anvendelsen af den benyttede formel. Dette gælder fortsat. Med elevernes kendskab til diverse CAS værktøjer eller matematikprogrammer fra matematikundervisningen kan denne type opgaver oftest løses uden brug af tilnærmede formler, men ved direkte anvendelse af en opstillet ligning ud fra ligevægtsloven. Det forventes ikke, at en elev, der vælger den sidste fremgangsmåde, argumenterer for den opstillede ligning ud fra ligevægtsloven, men at eleven opskriver den relevante ligning, som skal løses, i en form, så en skriftlig censor kan forstå tankegangen uden at have specifikt kendskab til det anvendte CAS værktøj eller matematikprogram. Redoxreaktioner: I sommersættet 2010 viste det sig, at mange eksaminander havde problemer med at vise, at en reaktion var af typen redoxreaktion (delspørgsmål 3 a)). Der kan være mange årsager til, at relativt mange eksaminanderne havde svært ved dette spørgsmål, selvom spørgsmålet var tænkt, som et spørgsmål langt de fleste burde kunne besvare fyldestgørende. Dels er redoxreaktioner et område, der ofte arbejdes med tidligt i gymnasietiden, og dels er elektrokemi ikke længere en del af kernestoffet. Derfor glemmes redoxreaktioner med tilknyttede emner måske i slutningen i kemiundervisningen. Men det skal pointeres, at afstemning af redoxreaktioner, identifikation af en reaktion som en redoxreaktion og spændingsrækken stadig betragtes som er en del af kernestoffet (se evt vejledning/råd og vink til Kemi A). Bedømmelse og karakterstatistik Ved bedømmelsen tildeles hvert spørgsmål op til 10 points. Karakterfastsættelsen foretages dels på grundlag af disse points og dels på en vurdering af, i hvilket omfang eksaminanden er i stand til på kvalificeret vis at inddrage det udleverede bilagsmateriale i besvarelsen, og om besvarelsen er ledsaget af forklarende tekst, reaktionsskemaer, udregninger, figurer og kemiske formler i et sådant omfang, at tankegangen klart fremgår. En kort omtale af karakterstatistikken for prøven 2010 er omtalt tidligere, og statistikken er samlet til sidst i denne rapport. Som det fremgår af neden stående gennemgang af de enkelte spørgsmål i evalueringsrapporten, er det tydeligt, at en del af eksaminander har haft problemer med opgavesættet, også med de nemme spørgsmål. De sidste års evalueringsrapporter påpegede en række vigtige problemstillinger i denne forbindelse. Jeg vurderer, at disse evalueringsrapporter stadig kan give god inspiration for den enkelte lærer i forbindelse med træningen af eleverne til den skriftlige prøve. Afsluttende bemærkninger I det følgende gennemgås de enkelte spørgsmål. I gennemgangen fokuseres blandt andet på problemfelterne i forbindelse med eksaminandernes besvarelser. Det er derfor vigtigt at huske på, at mange eksaminander på tilfredsstillende måde lever op til de faglige krav, der stilles i kemi A i det tekniske gymnasium, og der er eksaminander, som leverer virkeligt gode præstationer. 5

6 Håbet er, at evalueringsrapporten kan bruges til rådgivning og inspiration i den daglige undervisning i kemi, ligesom den forhåbentlig kan medvirke til at gøre opmærksom på og præcisere nogle af de krav, der stilles til en tilfredsstillende besvarelse. Jeg vil her gerne takke censorerne for deres kommentarer i forbindelse med censuren. Keld Nielsen Fagkonsulent i kemi Censorkommentarer til sættet som helhed Nedenstående citater er taget fra censorernes indberetninger under og efter censuren. Min umiddelbare opfattelse af sættet var, at det var i den lette ende, med en del typespørgsmål og ingen voldsomme beregninger. Dette modsvares dog ikke af besvarelserne, idet jeg synes mange elever har haft problemer med især de lettere spørgsmål, f.eks. omkring grundlæggende navngivning og reaktionstype. Desuden har især opgaverne om syrebasekemi voldt problemer og desuden mængdeberegningsopgaverne i spørgsmål 5. Det er også mit indtryk, at eleverne har haft brug for alle 5 timer, nogle har ikke nået at gøre alle opgaver lige færdige. Generelt synes jeg, det er gode opgaver. Mange elever har ikke nået at besvare alle spørgsmål. Syre-base opgaven har åbenbart været svær. afgjort er der nogle opgaver, der er faldet utrolig svært ud, som måske nok ikke var forventet. 6

7 Bemærkninger til de enkelte opgaver Tekst med kursiv stammer fra opgavesættet htx101-kem/a Det er ikke hele opgaveteksten, som præsenteres i rapporten. Dette er valgt for, at rapporten skal være mindre i omfang. Opgavesættet kan finde som en pdf fil på: %20skriftlige%20opgavesaet%20hhx%20og%20htx.aspx. Opgave 1 Opgaven tager udgangspunkt i bilagsopgaven Chokolade og kakaosmør Opgaven bygger på artiklen, og de fleste eksaminander kommer ganske godt i gang med opgavesættet med denne opgave. Dog er det især delspørgsmål e), der var problemer med. a) Angiv molekyleformlen for theobromin. Langt de fleste er kommet igennem opgaven uden problemer. Fuldt pointtal kræver den rigtige molekylformel. Typefejl: Antal står på linje med grundstofsymboler og forkert optælling. b) Angiv et systematisk navn for phenylalanin. Brugen af computerbaseret tegneprogrammer, som fx ChemSketch, har med fordel været benyttet af mange eksaminander. Fuldt pointtal kræver dog en oversættelse til dansk. Mange elever har fejlagtigt navngivet phenethylamin i stedet for phenylalanin. Da de to forbindelser står tæt ved hinanden i opgaven, kan det have været årsagen til, at mange eksaminander har lavet denne fejl. Det er der taget hensyn til ved voteringen. c) Tegn en strukturformel for fedtsyren 18:1 ω9. Vis, at fedtsyren findes på 2 isomere former. Spørgsmålet er to-delt, og de tildelte point deles ligeligt mellem delspørgsmålene. De fleste eksaminander har været i stand til at tegne fedtsyren korrekt, men det kniber for mange med spørgsmålet om isomeri. d) Diskuter sundhedsværdien af kakaosmør som fedtstof. Et spørgsmål som kræver overblik over bilaget og over forskellen på chokolade, kakaobønner og kakaosmør. Der er mange, der vurderer chokolade og inddrager de positive effekter af theobromin og phenylalanin, og så glemmer vurderingen af fedtsyresammensætningen. Der er således meget forskellige bud på besvarelse af delopgaven. For at opnå fuldt pointtal skal bilagsmaterialet i et vist omfang inddrages, især med brug af tabel 1. Det er også vigtigt, at besvarelsen forholder sig til spørgsmålet om kakaosmør, som fedtstof, og ikke kun fokuserer på mere generelle forhold ved chokolade. e) Vis, at forsæbningstallet for kakaosmørret i forsøget er 195 mg/g fedt. En censor kommenterer opgaven på følgende måde: Et godt spørgsmål med udfordring for de gode elever, men som næsten halvdelen har sprunget over. Det virker som om, at eleverne har opgivet på forhånd, hvis ikke de har lavet øvelse om forsæbningstal i undervisningen, idet der er tydelig forskel på skolerne. Yderligere et problem kunne iagttages i besvarelserne: Beregnes forsæbningstallet ved at trække 1. titrering fra den totale mængde KOH, så opnås ikke forsæbningstallet 195 mg/g. Dette opnås kun ved at tage udgangspunkt i forskellen mellem de to ækvivalenspunkter. Der kan være tale om, at opgaveteksten ikke er tilstrækkelig klar på dette punkt, således at eksaminanderne kan være blevet. Ved voteringen har vi taget hensyn til problemet. 7

8 Opgave 2 a) Navngiv stofferne i reaktionsskemaet. En censor skriver meget beskrivende eksaminandernes besvarelser af denne opgave: Et let spørgsmål, som kun omkring 40 % har fået fuldt point på. Det er påfaldende, at mange elever ikke har styr på de grundlæggende navngivningsregler, men har mere styr på f.eks. kinetik og beregninger på entropi. Der er mange meget kreative forslag til navngivning, også nogle meget overraskende. Det er vigtigt at vedligeholde faglig viden, selvom områderne typisk hører til i den tidlige kemiundervisning. Typefejl: Undlader antalsbetegnelser i navnet som fx i dioxygen. b) Vis, at reaktionen er af første orden med hensyn til N 2 O 5. Bestem hastighedskonstanten, k. Todelt spørgsmål, hvor argument for første ordens reaktion vægtes lidt højere end bestemmelsen af hastighedskonstant. Opgaven er en typeopgave. Mange eksaminander klarer bestemmelse af reaktionsorden godt og med et fornuftigt omfang af dokumentation. Der er typisk trukket point for manglende konklusioner og glemte enheder. Der er stadig eksaminander, som præsenterer mangelfulde grafer fx mht. akseangivelser, korrelationskoefficient og tendenslinje. Mht. det andet delspørgsmål er der stadig mange, som glemmer enhed på hastighedskonstanten. Typefejl: k bestemmes ud fra to punkter i tabel og ikke ud fra lineær regression. Forkert eller ingen enhed på k, og angivelse af alt for mange betydende cifre. c) Til hvilken tid er 80 % af den oprindelige mængde N 2 O 5 omdannet? Opgaven er en typeopgave, som ligger i forlængelse af spørgsmål b). De fleste eksaminander, som kan klare spørgsmål b), kommer også godt igennem denne opgave. Typefejl: Alt for mange eller få betydende cifre, regner med 80 % i stedet for 20 % og manglende eller forkert enhed på k. d) Bestem aktiveringsenergien for reaktionen. En del springer over opgaven. Men de der forsøger, gør det typisk meget fornuftigt. Typefejl: Forkert R-værdi, opskriver udelukkende det generelle Arrhenius udtryk, forklarer ikke hvordan hældningen bestemmes (angiver ikke talværdier) og bytter om på y og x ved beregning af hældningskoefficient. Opgave 3 a) Hvilken reaktionstype er der tale om? Delspørgsmålet var tænkt som et forholdsvist nemt indgangsspørgsmål til opgaven. Desværre var bekymrende mange eksaminander ikke i stand til at vise at der er tale om en redoxreaktion. En censor beskriver besvarelsernes mangfoldighed meget præcist: En overraskende svær opgave for eleverne. Kun ca. ⅓ har svaret redox, eller oxidation... Ellers er stort set alle reaktionstyper, uorganiske såvel som organiske foreslået som svar. Se også kommentaren på side 5. Typefejl: Redoxreaktion, oxidation eller reduktion uden begrundelse. Andre reaktionstyper fx kondensation, elimination mm. b) Beregn S o for reaktionen. Er værdien i overensstemmelse med forventningerne? Spørgsmålet er todelt, og de tildelte point deles med størst vægt til bestemmelsen af entropiændringen og mindst til kommentaren. Begge spørgsmål er typespørgsmål, men hvor første del lægger vægt på beregninger og tilhørende korrekt brug af enheder, lægges der i anden 8

9 del vægt på argumentation ud fra en kemisk begrebsforståelse. Den første del klares pænt af de fleste eksaminander, dog med de klassiske fejl i denne opgavetype som fx enheder og brug af koefficienter. For den anden del er der stor variation i besvarelserne, og der afsløres også langt flere problemer med den grundlæggende forståelse. Til en fyldestgørende besvarelse kræves, at fortegnet for tilvæksten i entropi er bestemt, og betydningen af dette sættes i relation til reaktionsskemaet, hvor der især skal fokuseres på ændringen i antal af molekyler, som er på gasform. Typefejl: Mangler enhed i resultat, mangler koefficienter ved udregning af tilvæksten i entropi, benytter forkerte værdier for stoffernes entropier og kommentaren om den negative tilvækst i entropi er ikke baseret på ændring i antal gaspartikler, men kun på at antal partikler ændres. c) Vis, at reaktionen foregår spontant ved 20 ºC. Censors kommentar til opgaven er: En god opgave som viser forståelse for termodynamikken. Ca. 45 % har valgt rigtig metode, mens en god tredjedel har sprunget opgave over. Generelt er opgaver inden for termodynamik en typeopgave, som mange eksaminander kan besvare fornuftigt. Der er også en tendens til færre af de klassiske regnefejl end tidligere. Typefejl: Beregner G ud fra tabelværdier og ikke ud fra tilvæksterne i entalpi og entropi. Glemmer omregning fra KJ til J for enthalpien, så denne stemmer overens med entropien. Opgave 4 En opgave om syre-basekemi, som er tæt knyttet til et eksperimentelt arbejde. Det var forventet, at mange elever selv har arbejdet med lignende problemstillinger i forbindelse med deres eksperimentelle arbejde. Der var dog større problemer med at besvare opgaven end forventet, eller som det bliver udtrykt af censorerne: Mange falder af gennem opgaven og En god opgave, som dog har givet lidt problemer med beregninger. a) Marker ækvivalenspunktet, benyt svarark. Giv eksempler på egnede indikatorer til en kolorimetrisk titrering af wc-rens. Opgaven er todelt. Som udgangspunkt blev der givet samme pointtal for begge delopgaver. Generelt en delopgave, som de fleste eksaminander klarer godt. Det er vigtigt, at grafen på svararket inddrages i besvarelsen. Ved det andet delspørgsmål er det vigtigt, at eksaminanden også giver en kortere begrundelse. Typefejl: Angiver ækvivalenspunkt ved ph 7, korrekte forslag til indikatorer men uden begrundelse. b) Beregn stofmængdekoncentrationen af den organiske syre i wc-rens. En delopgave, som det var forventet, at man elever selv har arbejdet med i forbindelse med deres eksperimentelle arbejde. Men som en censor udtrykker det: Rigtigt mange har svært ved dette. Det kniber med at gennemskue, hvordan opgaven skal beregnes. Typefejl: Glemmer fortyndingsfaktoren, beregner ikke stofmængdekoncentrationen men stopper ved stofmængden. c) Bestem pks for syren. Redegør for, hvilken organisk syre wc-rens kan indeholde. Opgaven er todelt. Som udgangspunkt blev der givet samme pointtal for begge delopgaver. Mange eksaminander har problemer med at benytte grafen til bestemmelse af pk S, som en censor udtrykker der: Ikke ret mange vælger at benytte titrerkurven til at løse denne opgave. 9

10 Der er også mange, som ikke benytter informationen i opgaven om, at der er tale om en organiske syre og i stedet foreslår en uorganiske syre. Typefejl: Forklarer ikke hvordan pk S bestemmes, angiver kun værdi. Angiver en uorganisk syre som svar. d) Beregn ph af den fortyndede wc-rens og sammenlign med den målte værdi. En todelt opgave, hvor beregningen af ph vægtes lidt højere end den efterfølgende sammenligning. Det var en delopgave, som kun en mindre del af eksaminanderne besvarede. Typefejl: Glemmer at der skal regnes på fortyndet opløsning, ikke konc. WC-rens: Trækker 1 p. Benytter formel for svag syre i stedet for middelstærk syre: Trækker 2 p. Opgave 5 a) Opskriv ligevægtsloven for ovenstående ligevægt. En typeopgave som de fleste eksaminander kan besvare. Typefejl: Opskriver K C i stedet for K p. Skriver + stedet for. Bytter om på tæller og nævner. b) Hvordan vil ligevægten forskydes, hvis trykket øges? En del eksaminander får svaret tilfredsstillende på dette spørgsmål. Nogle får argumenteret korrekt, men vender alligevel retningen forkert i svaret. Andre angiver forskydningsretning rigtig, men uden klar argumentation. For at opnå et fuldt pointtal forventes, at der argumenteres for svaret. c) Beregn massen af phosphortrichlorid, PCl 3, der dannes. En svær opgave for mange eksaminander. En del eksaminander mener, der dannes 1 mol PCl 3, andre mener 4 mol og få mener 2 mol. Mange gennemskuer ikke, at der skal regnes på koefficienterne. d) Beregn partialtrykket for de 3 stoffer, når reaktionen er forløbet til ende. Kun et mindre antal eksaminander får regnet denne opgave. De fleste er klar over, at idealgasligningen skal benyttes, men der er problemer med hvilke stofmængder, der skal regnes med. Nogle eksaminander omtaler brug af idealgasligning, men ikke andet. Typefejl: Mangler argument for (eller beregning af) en af de kemiske forbindelser i ligevægten. Benytter forkert værdi for R værdi. 10

11 Statistik: Kemi A, htx maj-juni 2010 Oversigt over alle eksaminanders karakterer Antal til skriftlig eksamen 488 Gennemsnit 5,17 Antal beståede 397 Gennemsnit for beståede 6,38 Karakterer Antal Frekvenser 0,6 18,0 16,2 16,2 27,3 15,0 6,8 Frekvenser for beståede 19,9 19,9 33,5 18,4 8,3 Karakterfordeling Procentvise fordeling Karakter Karakterfordeling blandt beståede Karakterfordeling Anbefalet fordeling Procentvise fordeling Karakter 11

12 Oversigt over fordeling af karakter på studieretningshold og valghold Holdtype Studieretning Valg Antal til skriftlig eksamen Gennemsnit 4,53 6,55 Antal beståede 258 (77,5 %) 139 (89,7 %) Gennemsnit for beståede 5,85 7,35 Karakterer: Studieretningshold Antal Frekvenser 0,3 22,2 18,0 16,2 29,4 9,6 4,2 Frekvenser for beståede 23,3 20,9 38,0 12,4 5,4 Karakterer: Valghold Antal Frekvenser 1,3 9,0 12,3 16,1 22,6 26,5 12,3 Frekvenser for beståede 13,7 18,0 25,2 29,5 13,7 Sammenligning af karakterer: Htx Procentvise fordeling Samlet resultat Studieretningshold Valghold

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Kemi 2014 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016 Kemi 2016 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2016 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2011

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2011 Kemi 2011 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2011 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser August 2011 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Kemi 2014 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i

Læs mere

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016 Kemi 2016 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2016 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, htx

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, htx Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, htx Indhold Introduktion... 1 Kort om opgavesættenes opbygning... 2 Nogle områder, hvor elevtræning er vigtig... 2 Bilagsopgaven... 3 Talforståelse, herunder brug

Læs mere

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2009

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2009 Kemi 2009 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2009 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser December 2009 Forord Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, stx

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, stx Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, stx Indhold Introduktion... 1 Kort om opgavesættenes opbygning... 2 Nogle områder, hvor elevtræning er vigtig... 2 Talforståelse, herunder brug af betydende cifre

Læs mere

Kemi 2013. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2013

Kemi 2013. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2013 Kemi 2013 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2013 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 Hermed udsendes

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx101-kem/a-31052010 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2012

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2012 Kemi 2012 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2012 Ministeriet for Børn og Undervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen

Læs mere

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2016

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2016 Bioteknologi 216 Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx Maj juni 216 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 216 Hermed udsendes

Læs mere

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011 Afdelingen for gymnasiale uddannelser Indholdskontoret Undervisningsministeriet Indhold Indhold... 2 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011... 2 Opgavesæt...

Læs mere

Kemi 2010. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2010

Kemi 2010. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2010 Kemi 2010 Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2010 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser Februar 2011 Kort om rapporten og link til opgavesættene Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi 2011. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2011

Kemi 2011. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2011 Kemi 2011 Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2011 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser August 2011 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen

Læs mere

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2017

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2017 Bioteknologi 217 Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx Maj juni 217 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juni 217 Evalueringsrapport Bioteknologi A skriftlig

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kemi 2017 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2017 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2017 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen

Læs mere

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013

Læs mere

Kemi 2012. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2012

Kemi 2012. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2012 Kemi 2012 Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2012 Ministeriet for Børn og Undervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Hermed udsendes

Læs mere

Kemi 2007. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2007

Kemi 2007. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2007 Kemi 2007 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2007 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser August 2007 Forord Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2014 2. juni 2014

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2014 2. juni 2014 Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2014 2. juni 2014 Kære censor På Undervisningsministeriets hjemmeside vil en række praktiske oplysninger og materialer i forbindelse den skriftlige censur

Læs mere

I år afvikles den skriftlige prøve i fysik A onsdag, den 1. juni. Tiden til censorernes bedømmelse af besvarelserne er kort.

I år afvikles den skriftlige prøve i fysik A onsdag, den 1. juni. Tiden til censorernes bedømmelse af besvarelserne er kort. Kære censor i skriftlig fysik på htx 21. maj 2016 I år afvikles den skriftlige prøve i fysik A onsdag, den 1. juni. Tiden til censorernes bedømmelse af besvarelserne er kort. Censuren og håndteringen af

Læs mere

Biologi A Evaluering af skriftlig eksamen biologi A stx. Maj juni 2016

Biologi A Evaluering af skriftlig eksamen biologi A stx. Maj juni 2016 Biologi A 2016 Evaluering af skriftlig eksamen biologi A stx Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2016 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi 2009. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2009

Kemi 2009. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2009 Kemi 2009 Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2009 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser December 2009 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx maj 2017

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx maj 2017 Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2017 10. maj 2017 Kære censor Det er vigtigt at læse dette brev, da der her kan findes en række praktiske oplysninger, som forhåbentlig kan besvare spørgsmål,

Læs mere

Kære censor i skriftlig fysik på stx 21. maj 2106

Kære censor i skriftlig fysik på stx 21. maj 2106 Kære censor i skriftlig fysik på stx 21. maj 2106 I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik onsdag, den 25. maj, mens den anden prøve først er placeret onsdag, den 1. juni. Som censor vil du normalt

Læs mere

Opgaverne dækkede et bredt udsnit af de faglige mål og centralt kernestof i sociologi, økonomi, politik og international politik.

Opgaverne dækkede et bredt udsnit af de faglige mål og centralt kernestof i sociologi, økonomi, politik og international politik. 02.10.2014 NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG, NYHEDSBREV NR. 24 SKRIFTLIG PRØVE I SAMFUNDSFAG 2014 1. Karakteristik af eksamenssæt Der blev stillet fire sæt til skriftlig prøve i samfundsfag 2014: 26.

Læs mere

Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011

Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Spørgsmålene i opgavesættene stilles som udgangspunkt i den betydning der fremgår af listen over typeord, som findes på ministeriets

Læs mere

Samfundsfag. Råd og vink 2010 om skriftlig studentereksamen

Samfundsfag. Råd og vink 2010 om skriftlig studentereksamen Samfundsfag Råd og vink 2010 om skriftlig studentereksamen Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser August 2010 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i

Læs mere

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A stx maj 2017

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A stx maj 2017 Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A stx 2017 10. maj 2017 Kære censor Det er vigtigt at læse dette brev, da der her kan findes en række praktiske oplysninger, som forhåbentlig kan besvare spørgsmål,

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i fysik A, htx, d. 4. juni 2008

Evaluering af den skriftlige prøve i fysik A, htx, d. 4. juni 2008 Peter Snoer Jensen, Ph.d. Fagkonsulent f. Fysik Htx, Afdelingen for gymnasiale uddannelser Indholdskontoret Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Direkte Tlf. 2565 9209 E-mail: peter.s.jensen@uvm.dk.

Læs mere

Kemi 2006. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2006

Kemi 2006. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2006 Kemi 2006 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2006 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser Januar 2007 Forord Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Eksaminanderne på hf tilvalg forventes ikke at kunne udnytte grafregnerens muligheder for regression.

Eksaminanderne på hf tilvalg forventes ikke at kunne udnytte grafregnerens muligheder for regression. Bilag 3: Uddrag af Matematik 1999. Skriftlig eksamen og større skriftlig opgave ved studentereksamen og hf. Kommentarer på baggrund af censorernes tilbagemeldinger HF-tilvalgsfag (opgavesæt HF 99-8-1)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj.juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus htx

Læs mere

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A stx maj 2014

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A stx maj 2014 Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A stx 2014 20. maj 2014 Kære censor På Undervisningsministeriets hjemmeside vil en række praktiske oplysninger og materialer i forbindelse den skriftlige censur

Læs mere

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, stx. Indhold

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, stx. Indhold Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, stx Indhold Introduktion... 1 Kort om opgavesættenes opbygning... 2 Nogle områder, hvor træning af eleverne især er vigtig... 2 Talforståelse, herunder brug af betydende

Læs mere

TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK

TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK De foreliggende vejledende sæt i matematik er gældende fra sommeren 2012 på matematik B og sommeren 2013 på matematik A. Der er en del ændringer i forhold

Læs mere

Virksomhedsøkonomi niveau B I opgavesættet til VØ B er case virksomheden Active Sportswear Int Holding A/S og omfatter i øvrigt følgende temaer

Virksomhedsøkonomi niveau B I opgavesættet til VØ B er case virksomheden Active Sportswear Int Holding A/S og omfatter i øvrigt følgende temaer Evaluering af skriftlig eksamen i virksomhedsøkonomi sommeren 2017 Evalueringen af skriftlig eksamen sommeren 2017 i virksomhedsøkonomi niveau A og B omfatter en kort karakteristik af opgaverne, censorernes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Kære censor i skriftlig fysik på stx 19. maj 2017

Kære censor i skriftlig fysik på stx 19. maj 2017 Kære censor i skriftlig fysik på stx 19. maj 2017 I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik fredag den 19. maj 2017, mens den anden prøve først er placeret tirsdag den 30. maj 2017. Flertallet af

Læs mere

fagkonsulentens sammenfatning

fagkonsulentens sammenfatning : fagkonsulentens sammenfatning Forbemærkning... 2 Karaktergennemsnit og normalfordeling for skriftlig eksamen i engelsk 2012... 3 Karaktergennemsnit for skriftlig eksamen i engelsk på niveauerne stx A,

Læs mere

Evaluering Matematik på htx

Evaluering Matematik på htx Evaluering af Matematik på htx Sommeren 2006 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Eksamensresultaterne i tal... 4 Matematik B... 4 Matematik A (ordinær prøve)... 5 Matematik A (forsøgsprøve)... 6 Vurdering

Læs mere

Geovidenskab A 2015 Evaluering af den skriftlige prøve Geovidenskab A, htx og stx Maj-juni 2015

Geovidenskab A 2015 Evaluering af den skriftlige prøve Geovidenskab A, htx og stx Maj-juni 2015 Geovidenskab A 2015 Evaluering af den skriftlige prøve Geovidenskab A, htx og stx Maj-juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Kontor for Prøver, Eksamen og Test April 2016 Indhold

Læs mere

Kemi A htx, august 2017

Kemi A htx, august 2017 Bilag 64 Kemi A htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi er et naturvidenskabeligt fag, hvor kemiske forbindelsers opbygning, egenskaber og betingelser for at ændres ved reaktioner udforskes,

Læs mere

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Indhold Indledning... 2 Opgaveformuleringen... 2 Opgaveformulering og typeord... 4 Vejledningsfasen... 4 Omfang af opgavebesvarelsen

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Københavns

Læs mere

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud.

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Kemi B, mundtlig eksamen (ER) Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Der kan komme større eller mindre ændringer i spørgsmålene, hvis censor har indsigelser mod dem. Spørgsmål

Læs mere

Eksamensspørgsmål til 2b kemi C 2017

Eksamensspørgsmål til 2b kemi C 2017 Eksamensspørgsmål til 2b kemi C 2017 Eksamensdato: fredag d. 2/6 2017 8 eksaminander skal eksamineres, og der er derfor 11 eksamensopgaver, sådan at den sidste har 4 muligheder. Opgaverne skal tilsammen

Læs mere

Vedlagt følger en beskrivelse af proceduren ved skriftlig censur samt en vejledning i bedømmelse af besvarelserne.

Vedlagt følger en beskrivelse af proceduren ved skriftlig censur samt en vejledning i bedømmelse af besvarelserne. o Til censor Fagkonsulent Matematik, htx Vedr.: Skriftlig censur i matematik på htx Velkommen som skriftlig censor i matematik på htx. Marit Hvalsøe Schou Oehlenschlægersvej 55 5230 Odense M Tlf: 2565

Læs mere

Evaluering. Matematik A på htx. Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014

Evaluering. Matematik A på htx. Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Evaluering af Matematik A på htx Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Indhold Censorernes vurdering af opgavesættene... 3 Forberedelsesmaterialet...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 14/15 Institution Th. Langs HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Kemi C Viktor Kristensen

Læs mere

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2008

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2008 Kemi 2008 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2008 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser Juli 2008 Forord Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016

Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016 Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2016 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Rybners

Læs mere

http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/sommer04/vurderingsgrundlag-b-niveau2004-8- 2og2004-8-2-sf.pdf?menuid=150560

http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/sommer04/vurderingsgrundlag-b-niveau2004-8- 2og2004-8-2-sf.pdf?menuid=150560 http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/sommer04/vurderingsgrundlag-b-niveau2004-8- 2og2004-8-2-sf.pdf?menuid=150560 Vurderingsgrundlag ved Skriftlig studentereksamen i matematik 2004. Det betyder

Læs mere

Vejledning. Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt.

Vejledning. Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt. Vejledning Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt. Opgavebesvarelsen Din opgavebesvarelse skal afleveres i et samlet dokument. Kildehenvisning Du

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Københavns

Læs mere

24. maj 2013. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2013. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2013 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 27. maj, mens den anden prøve først er placeret den 3. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Kemi Skriftlig eksamen kemi A, stx Udvidet evaluering med gode råd. Maj juni 2016

Kemi Skriftlig eksamen kemi A, stx Udvidet evaluering med gode råd. Maj juni 2016 Kemi 2016 Skriftlig eksamen kemi A, stx Udvidet evaluering med gode råd Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2016 I august 2016

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin VIN 2014 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Kemi B Niels Johansson NkeB114V

Læs mere

Til censorerne ved den skriftlige prøve i bioteknologi 2016

Til censorerne ved den skriftlige prøve i bioteknologi 2016 Til censorerne ved den skriftlige prøve i bioteknologi 2016 Kære censorer På ministeriets hjemmeside offentliggøres i løbet af eksamensperioden materialer, som skal bruges i forbindelse med rettearbejde,

Læs mere

Bioteknologi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2015

Bioteknologi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2015 Bioteknologi 21 Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx Maj juni 21 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 21 Hermed udsendes

Læs mere

Fagkonsulentens nyhedsbrev, februar 2014. Nedenfor findes evalueringen af den skriftlige prøve i Dansk A, hhx, maj 2014.

Fagkonsulentens nyhedsbrev, februar 2014. Nedenfor findes evalueringen af den skriftlige prøve i Dansk A, hhx, maj 2014. Dansk A i hhx Fagkonsulentens nyhedsbrev, februar 2014 Kære danskkolleger, Nedenfor findes evalueringen af den skriftlige prøve i Dansk A, hhx, maj 2014. Mange efterlyser tidligere opgavesæt til brug for

Læs mere

Eksamensopgaver. Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1. Redoxreaktioner Du skal inddrage eksperimentet Redoxreaktioner og de vedlagte bilag. Redegør for begreberne oxidation, reduktion

Læs mere

Opgavesættets tema er KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion).

Opgavesættets tema er KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Sammendrag af censorrapporter for matematik D maj 2013 Opgavesættets tema er KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Opgave 1: Kost Opgaven inddrager de 4 regningsarter, brug af regneark, fremstilling

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag

Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag Undervisningsministeriet Eksamenskontoret August 2011 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i 2011 blev som vist i tabel

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Kovalent- eller Ionbinding? Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding udnyttes i for66søget. Stikord

Læs mere

Eksamensopgaver i matematik

Eksamensopgaver i matematik Eksamensopgaver i matematik med TI-Nspire CAS ver. 2.0 Udarbejdet af: Brian M.V. Olesen Marts 2010 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Bedømmelse af besvarelse...2 Eksempel 1 Lineære sammenhænge...3 Eksempel

Læs mere

Vejledning til matematik A og B hhx Maj 2016

Vejledning til matematik A og B hhx Maj 2016 Vejledning til matematik A og B hhx Maj 2016 Censorkorpset skriftlig matematik, hhx Denne skrivelse skal tjene til almindelig orientering og vejledning for censorerne om forhold vedrørende skriftlig eksamen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Gør rede for begrebet reaktionshastighed. Kom herunder ind på de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden.

Gør rede for begrebet reaktionshastighed. Kom herunder ind på de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden. 1 Reaktionshastighed Gør rede for begrebet reaktionshastighed. Kom herunder ind på de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden. Bilaget samt eksperimentet Reaktionshastighed skal inddrages i din gennemgang.

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Teknisk

Læs mere

Vedr.: Skriftlig censur i matematik på htx Dato: 25/5 2011

Vedr.: Skriftlig censur i matematik på htx Dato: 25/5 2011 Til censor Fagkonsulent Matematik, htx Marit Hvalsøe Schou Oehlenschlægersvej 55 5230 Odense M Tlf: 2565 9207 E-mail: Marit.Schou@udst.dk Vedr.: Skriftlig censur i matematik på htx Dato: 25/5 2011 Velkommen

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Kemi 2008. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2008

Kemi 2008. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2008 Kemi 2008 Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2008 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser Juli 2008 ermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 10/11 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Flemming Madsen

Læs mere

Grafregnerkravet på hf matematik tilvalg

Grafregnerkravet på hf matematik tilvalg Grafregnerkravet på hf matematik tilvalg Dette dokument er en sammenskrivning af uddrag af følgende skrifter: Undervisningsvejledning nr. 21 for matematik i HF (september 1995); findes på adressen: http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/vejledninger/undervishf/hfvej21.htm;

Læs mere

Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt

Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt Du skal redegøre for den teori der ligger op til forståelsen af eksperimentet Indgreb i et ligevægtssystem. Du skal som minimum inddrage begreberne: Reversibel og irreversibel

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

Kemi B (3ckebeh11308) - juni Eksamensspørgsmål. HF & VUC Nordsjælland

Kemi B (3ckebeh11308) - juni Eksamensspørgsmål. HF & VUC Nordsjælland Kemi B (3ckebeh11308) - juni 2014 - Eksamensspørgsmål HF & VUC Nordsjælland 1. Redox reaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse Redegør for begreberne oxidation, reduktion og oxidationstal. Forklar konsekvenserne

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

Evaluering Matematik A på htx

Evaluering Matematik A på htx Evaluering af Matematik A på htx Sommeren 2011 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Generelle bemærkninger... 4 Omsætningstabel... 6 Årets prøve i tal... 6 Vurdering af opgavesættet... 8 Forberedelsesmaterialet...

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe

Naturvidenskabelig faggruppe Naturvidenskabelig faggruppe Fagkonsulenter for faggruppen: Kresten C. Torp, biologi Lars Andersen, geografi Keld Nielsen, kemi Fra forsøg til læreplan 2010 Nyt fag ved reformen i 2005 Efterfølgende debat

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 15/16 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier

Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier Læreplansændringer? Nye kernestofemner? Færre? Flere? Specielt: Trigonometri og statistik hvordan? Eksamensopgaver? Programmering? Bindinger på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 15/16 Institution Teknisk Gymnasium Viby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Marie Jensen 15xvu

Læs mere

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) 1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns

Læs mere