Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2011"

Transkript

1 Kemi 2011 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2011 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser August 2011

2 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i kemi A ved Højere Teknisk Eksamen i Kort om resultaterne fra den skriftlige prøve i kemi A htx Generelt om opgavesættet... 3 Særlige problemfelter, samt kommentarer og gode råd... 3 Bilagsopgaven... 4 Talforståelse, herunder brug af betydende cifre og enheder... 4 Anvendelse af matematikprogrammer og dokumentation... 4 Beregning af ph og brug af it-redskaber... 5 Organisk navngivning... 5 Kinetikopgaver... 6 Reaktionstyper... 6 Todelte spørgsmål... 6 Typeord... 6 Eksaminanden bør prøve at besvare alle spørgsmål... 7 Eksaminander skal ikke skrive opgaveteksten af... 7 Eksaminanderne skal vænnes til at dokumentere og forklare... 7 Eksaminanderne har store problemer med enheder... 7 Bedømmelse og karakterstatistik... 8 Afsluttende bemærkninger... 8 Censorkommentarer til sættet som helhed... 9 Bemærkninger til de enkelte opgaver... 9 Opgave Opgave Opgave Opgave Opgave Uofficiel statistik: Kemi A, htx maj-juni Typeord i skriftlige kemiopgaver

3 Kort om resultaterne fra den skriftlige prøve i kemi A htx eksaminander var til skriftlig prøve i kemi. Dette er en mindre tilbagegang i forhold til de to foregående år (2009: 473 og 2010: 488). Den uofficielle statistik peger på, at 650 elever kunne være kommet til skriftlig prøve i kemi A. Det vil sige ca 70 % af kemi A eleverne blev udtrukket til skriftlig prøve i kemi på htx. Gennemsnittet blandt samtlige eksaminander ved den skriftlige prøve i sommeren 2011 var 5,93. Blandt eksaminander, som fik 02 eller derover, var gennemsnittet 7,10, og 83,9 % af eksaminander fik en karakter, så de bestod prøven. Overordnet set er der tale om et bedre resultat med hensyn til beståelsesprocenten og gennemsnittet end de skriftlige prøver i kemi A htx efter reformen. Karaktererne for de eksaminander, som består prøven, fordeler sig stort set som i den internationale ECTS-skala. Gennemsnittet for alle eksaminander dækker dog over store forskelle på de enkelte skoler. Variationen mellem skolerne er fra gennemsnit omkring bestågrænsen til skolerne med gennemsnit omkring 9. Ved den skriftlige prøve 2011 var det muligt at sammenligne resultater for eksaminanderne på studieretningshold og valghold. Sammenlignes karakterfordelingerne kan man se, at valghold klarer sig bedre end studieretningsholdene ved den skriftlig prøve på htx. Men forskellene er ikke så markante som ved den skriftlige prøve Ca. 27 % af elever kom fra valghold. Til sidst i evalueringen findes den uofficielle statistik over den skriftlige eksamen i kemi A 2011, som er fremkommet i forbindelse med censurmødet. Censorerne ved den skriftlige prøve har medvirket ved evalueringen, idet alle på baggrund af deres erfaringer fra rettearbejdet er blevet bedt om at vurdere sættet som helhed kommentere de enkelte spørgsmål beskrive hyppigt forekommende fejl kommentere øvrige generelle forhold i forbindelse med besvarelserne Ved censuren i juni 2011 medvirkede 7 censorer. Generelt om opgavesættet Det generelle indtryk af sættet er, at det dækker bredt, og at niveauet er passende. Dette afspejles også i karakterfordelingen præsenteret ovenfor. Der er lette indgangsspørgsmål, som de fleste bør kunne være med på, men der er også vanskelige spørgsmål, som det ikke er meningen, at alle skal kunne løse. Vægtningen mellem beregningsspørgsmål og spørgsmål, hvor der skal kommenteres eller forklares vurderes som passende. Opgavesættet indeholder både typespørgsmål og spørgsmål, som giver eksaminanderne mulighed for at kombinere stofområder og/eller oplysninger. Der var ikke delspørgsmål som har voldt eleverne ekstra besvær. Problemer med besvarelse af opgaver er mere spredte end de sidste år. Men der er stadig en del eksaminander, som uden tvivl er fagligt meget svagt funderede, og som har store problemer med selv nogle af de lette spørgsmål. Disse eksaminander har et fagligt niveau, hvor det er vanskeligt at se, at de har modtaget undervisning på A-niveau i kemi. Særlige problemfelter, samt kommentarer og gode råd Censorerne har i forbindelse med evalueringen peget på problemfelter, som er meget udbredte blandt eksaminanderne. Endvidere er der peget på en række gode råd, som der bør arbejdes med i den daglige undervisning, hvor eleverne trænes til den skriftlige prøve i kemi A. 3

4 Bilagsopgaven Modsat de tidligere år har især bilagsopgaven voldt eksaminanderne problemer i år. Censorernes vurdering af bilagsopgaven er dog, at den indeholder en god faglighed. Besvarelserne fra nogle klasser giver censorerne en fornemmelse af, at eksaminanderne ikke har benyttet muligheden for at diskutere bilagsopgaven inden den skriftlige prøve begynder. Der skal opfordres til, at der i den daglige undervisning arbejdes mere med, at eleverne bliver bekendt med opgavetyper som bilagsopgaven, og hvilke forventninger der er til besvarelse af denne opgavetype. Især er det vigtigt, at eleverne arbejder med at finde og benytte relevante informationer fra teksten, som inddrages i deres besvarelse af opgaver tilknyttet bilagsopgaven. Talforståelse, herunder brug af betydende cifre og enheder En del eksaminander har et yderst afslappet forhold til enheder og betydende cifre. I bedste fald klistres enheder på til sidst, men det går galt, hvis man ikke er fortrolig med en enhed. I værste fald afleveres facit uden enhed og med mange cifre, som rækker ud over normalt måleapparaturs nøjagtighed. Man bør løbende i undervisningen træne eleverne i korrekt brug af enheder og betydende cifre (der forventes en rimelig sammenhæng mellem talstørrelser i opgaven og eksaminandernes svar). Eksaminander bør også forholde sig til talværdierne i deres svar, som fx om der kan være tale om realistiske størrelser. Talforståelse i bred forstand spiller væsentligt ind i helhedsindtrykket af en opgavebesvarelse. Anvendelse af matematikprogrammer og dokumentation Mange eksaminander anvender Mathcad og lignende programmer. Det er glimrende, at disse matematikprogrammer kan anvendes i kemiundervisningen ved løsning af kemiske problemstillinger, som fx ved beregninger af en opløsnings surhedsgrad. Men måden, som programmerne anvendes på og især den måde anvendelsen dokumenteres på, er i mange tilfælde stadig meget kritisable (dog er der sket forbedringer i de senere år). Det må ikke være sådan, at programmerne tager styringen. Fx skal enheden gram angives med g ligegyldigt, hvad et program som fx Mathcad gør per automatik. Her er det vigtigt, at eleverne lærer at tilpasse programmet og brugen deraf til de krav, vi sætter i kemiundervisningen, fx med angivelse af enheder. For brugen af matematikprogrammer og dokumentationen af denne brug i opgavebesvarelser er der tale om en generel problemstilling, som der i de kommende år skal sættes mere fokus på; hvordan benyttes de mange relevante matematikprogrammer, CAS-værktøjer og andre it-redskaber i løsningen af kemiske problemstillinger på en hensigtsmæssig måde, og hvordan skal eksaminanderne dokumentere deres brug ved den skriftlige prøve i kemi A. Udgangspunktet for svarene på disse spørgsmål vil være grundprincippet; I en besvarelse af en opgave skal elevernes tankegang fremgå tydeligt, men vi må stadig betragte kemiundervisningen og udvikling af de skriftlige opgaver i en udviklingsfase på dette punkt. En del af overvejelserne er, at vi ikke kan forvente, at censorerne kender til de mange forskellige typer af matematiske it-redskaber, der findes, og som kan anvendes på en ny måde ved løsning af kemiopgaver. På den anden side kan vi heller ikke forvente, at eleverne til en skriftlig kemiprøve skal bruge uforholdsmæssig megen tid til forklaring af teknisk spørgsmål knyttet til matematiske/it-redskaber. Balancen ligger midt imellem. Men det er eksaminandens opgave, at den kemiske tankegang bag brugen af it-redskaberne er klar og tydelig, hvis fuldt pointtal skal opnås for en opgave. Det er langt fra tilstrækkeligt bare at tro, at resultatet skal være korrekt. Derfor er det et stort problem ved eksaminandens besvarelse, hvis der ikke medfølger en forklaring, men at man bare tror at automatiserede udregningsforløb er tilstrækkeligt i besvarelsen. Fx skal anvendte beregningsformler og hvad der vil beregnes opskrives, og når beregningen er foretaget, skal resultatet oversættes til den kemiske situation. Det bør, der arbejdes med i den daglige undervisning. Meget elementære beregningstyper bør heller ikke løses ved brug it-udstyrets kommandoer som fx solve. 4

5 Beregning af ph og brug af it-redskaber En del opgavesæt indeholder opgaver, hvor en vandig opløsnings surhedsgrad skal beregnes. For opløsninger af svage syrer eller baser benyttes traditionelt tilnærmede formler ved ph beregninger. En sådan fremgangsmåde skal altid tilknyttes en argumentation for anvendelsen af den benyttede formel. Dette gælder fortsat. Med elevernes kendskab til diverse CAS værktøjer eller matematikprogrammer fra matematikundervisningen kan denne type opgaver oftest løses uden brug af tilnærmede formler, men ved direkte anvendelse af en opstillet ligning ud fra ligevægtsloven. Det forventes ikke, at en elev, der vælger den sidste fremgangsmåde, argumenterer for den opstillede ligning ud fra ligevægtsloven, men at eleven opskriver den relevante ligning, som skal løses, i en form, så en skriftlig censor kan forstå tankegangen uden at have specifikt kendskab til det anvendte CAS værktøj eller matematikprogram. Organisk navngivning Navngivning følger Dansk Kemisk Ordbog. Dvs. fx skal forbindelsen CH 3 CH 2 OHCH 3 navngives propan-2-ol, og ikke 2-propanol, hvis der skal opnås fuldt pointtal i forbindelse med en navngivningsopgave med denne forbindelse. Ved brug af lærebøger, som er skrevet før reformen, kan der være problemer i forhold til navngivning. Man skal huske at gøre eleverne opmærksomme på dette problem. Det er i forbindelse med navngivningsopgaver tilladt at benytte it-programmer, som automatisk kan navngive de kemiske forbindelser. Ved anvendelsen af sådanne hjælpemidler, skal eksaminanden dog huske at oversætte til korrekt navngivning på dansk, og fx ikke give det engelske navn som facit. Det er dog vigtigt i den daglige undervisning, at eleverne også lærer at navngive relativt simple organiske forbindelser, da dette vil give dem en bedre fornemmelse for, om et foreslået navn er korrekt eller eventuelt skal oversættes. Funktionelle grupper I stx har der i forlængelse af den skriftlige prøve 2011 været en diskussion om brugen og afgrænsningen af begrebet funktionelle grupper. Selv om det ikke har indgået i htx s opgaver i år, kan diskussionen og konklusionen også være af interesse for htx. Derfor denne omtale af begrebet funktionelle gruppe. Løst sagt defineres en funktionel gruppe i gymnasial sammenhæng ved et atom eller en atomgruppe som er bestemmende for stoffets kemiske egenskaber. Dette svarer stort set definitionen i IUPAC s Gold Book (http://goldbook.iupac.org/). Der har ofte været rejst tvivl om dobbelt- og tripelbindinger mellem C-atomer skal henregnes til funktionelle grupper eller ej. Flere undervisningsmaterialer har efter gymnasiereformen 2005 derfor benyttet begrebet karakteristiske grupper, som erstatning for funktionelle grupper. De to begreber er dog ikke synonymer, da karakteristisk gruppe ekskluderer dobbelt- og tripelbindinger mellem C-atomer, men inkluderer organiske halogenforbindelser, hvilket normalt ikke er tilfældet ved brugen af begrebet funktionelle grupper. Begrebet funktionelle grupper vil fortsat blive benyttet som betegnelse til beskrivelse af de kemiske strukturer, som ligger til grund for de i læreplanen nævnte stofgrupper, indtil der sker en afklaring af den kemiske terminologi på dette område. Endvidere vil dobbelt- og tripelbindinger mellem C-atomer i skriftlige opgaver i kemi A betragtes som funktionelle grupper indtil den kemiske terminologi også er afklaret på dette punkt. 1 1 Der arbejdes af den kemiske terminologi i regi af Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg. 5

6 Kinetikopgaver En ofte forekommende opgave består i vis at en reaktion er af en bestemt orden. Den fulde besvarelse af denne opgavetype kræver et rimeligt omfang af dokumentation, som kan sandsynliggøre om den foreslåede model med rimelighed kan beskrive datamaterialet. En del af dokumentationen kan naturligvis fortsat være graftegning på papir, men det bliver mere og mere almindeligt at udføre regression på lommeregner eller computer. Men ligegyldigt hvordan denne type opgave besvares, skal dokumentationen altid omfatte en grafisk afbildning, som viser modellens forløb sammen med datapunkterne og med angivelse af akseinddeling og lignende (grafen skal fremstå forståelig). Hvis man benytter en skitsetegning af forløbet, skal det være en skitse af det konkrete forløb, hvor datapunkter er angivet, ikke en generel tegning af reaktionsordens forløb. Forklaringsgraden r 2 kan inddrages i argumentationen for en bestemt orden, men den kan ikke stå alene uden en afbildning af model og datamaterialet. Overordnet gælder stadig de udmeldinger, som tidligere er fremsat. Reaktionstyper Mange eksaminander har problemer med at vurdere hvilken reaktionstype en given reaktion tilhører. Det gælder både for uorganiske og organiske reaktionstyper. Der bør arbejdes mere med dette i undervisningen, således at eksaminanderne relativt nemt kan identificere en reaktionstype. Som argumentation for en bestemt reaktionstype er det afgørende for vurderingen af besvarelsen, at der ikke kun fremlægges en mere eller mindre afskrift af en lærebogstekst som definition på reaktionstypen. Besvarelsen skal forholde sig konkret til det viste reaktionsskema, og forklare ved inddragelse af det konkrete reaktionsskema. Ved besvarelse af denne type opgaver er der som regel én reaktionstype, som er oplagt ud fra den almindelige gymnasieundervisning i kemi. Der kan dog i visse situationer være vist et reaktionsforløb, som kan give anledning til forskellige fortolkninger af reaktionstypen. Ved vurdering af denne type besvarelser inddrages både om svaret er korrekt ud fra de normale definitioner, som anvendes på fx organiske reaktioner, men også hvilken viden som eksaminanden ser bort fra ved at give et bestemt svar. Vurderingen af en konkret besvarelse er således et helhedsindtryk på denne baggrund. Todelte spørgsmål Disse er ikke lavet for at genere eksaminanderne, men for at præcisere kravene og/eller hjælpe lidt på vej (første delspørgsmål hjælper videre til anden del). En del eksaminander undlader at svare på begge delspørgsmål, og det vil derfor være en god idé at indskærpe overfor eksaminanderne, at de skal huske at kontrollere, at der er svaret på det hele. Typeord I skriftlige opgavesæt i kemi benyttes en række gennemgående ord, når de enkelte spørgsmål stilles. Disse typeord kan ofte give en anvisning på, hvad der forventes i besvarelsen, for at den vurderes som fyldestgørende. Det kan derfor være en fordel at give en beskrivelse af typeordene. Listen er ikke endegyldig, men vil løbende blive revideret, både med hensyn til hvilke typeord, som indgår på listen, og hvordan deres anvendelse beskrives. Ved udarbejdelsen af opgavesæt er opgavestillerne ikke bundet af kun at anvende typeord fra listen. Det kan være nødvendigt i visse situationen at benytte andre ord og vendinger, for at beskrive det ønskede indhold i besvarelsen af en opgave. Men hvor det er muligt vil typeord blive anvendt. Det er også vigtigt, at typeordenes anvendelse i en konkret opgave altid skal læses i den sammenhæng de indgår i. Typeordlisten kan findes sidst i denne rapport. 6

7 Eksaminanden bør prøve at besvare alle spørgsmål Progressionen holder ikke altid ned gennem en opgave, så der kan forekomme nemme spørgsmål et stykke nede i en opgave. Ofte vil det også være sådan, at der er dele af løsningen, som eksaminanden burde kunne regne eller skrive noget fornuftigt om og dermed få nogle points. Det vil derfor være en god idé at opfordre eksaminanderne til altid at skrive så meget som muligt, selv om det kun er mindre dele af den samlede løsning. Undertiden skal eksaminanden anvende resultatet fra fx spørgsmål a) for at kunne løse spørgsmål b). Det største problem og det mest ærgerlige for eksaminanden er de tilfælde, hvor denne ikke har et resultat fra spørgsmål a) og derfor springer spørgsmålet over. Hvis eksaminanden er klar over, hvad der skal gøres i b), kan han/hun skrive, at han/hun antager en værdi, hvorefter der regnes videre med den. En anden situation kan være, at resultatet fra spørgsmål a) er forkert, hvorfor resultatet i b) også bliver forkert. Eksaminanden har typisk ikke problemer med dette, da han/hun ikke opdager fejlen i a), og bedømmelsesmæssigt har det ikke negativ indflydelse på b), hvis b) ellers løses korrekt. Men resultatet fra a) kan være forkert på en måde, så eksaminanden opdager det, og også her vil det være på sin plads at antage en passende værdi, hvis fejlen i a) ikke kan findes. I de tilfælde, hvor det er helt essentielt for opgave b), at der regnes videre med den rigtige værdi, vil opgaveformuleringen i a) typisk være Vis at. Eksaminander skal ikke skrive opgaveteksten af Det er ikke meningen, at eksaminanden skal skrive større del af opgaveteksten af. Eksaminander bør bruge deres tid på at løse opgaverne i stedet. Eksaminanderne skal vænnes til at dokumentere og forklare Eleverne skal i deres daglige undervisning vænnes til at skrive et udtryk op, inden der indsættes tal, da det i høj grad kan bidrage til at afklare tankegangen. Dette gælder også, når der skal argumenteres for tolkning af et matematisk udtryk. Som eksempel kan nævnes, at det oftest kan være en stor fordel ved beregning af termokemiske størrelser som enthalpitilvæksten at opskrive denne vækst med kemiske formler og koefficienter, således at man kan gennemskue eksaminandens tankegang, selvom der laves en mindre regnefejl. Eksaminanderne har store problemer med enheder Eleverne bør vænnes til altid at anvende enheder og til, at de bliver fortrolige med, at en fysisk/kemisk størrelse består af et tal og en enhed. I nogle opgaver forekommer der spørgsmål, hvor eksaminanden selv skal forsyne resultatet med en enhed. Der er ofte alt for mange eksaminander, der glemmer det, og andre, som husker det, men som sætter forkert enhed på. Det vil være en god idé at opfordre til og træne eleverne i altid at huske at undersøge, om der skal enhed på og om muligt vise vha. en formel, hvad enheden bliver. Der bør være opmærksomhed på, at både eksperimentelle problemstillinger og behandling af grafer og kurver har fået plads i de skriftlige opgaver med henblik på at teste faglige kompetencer. Fx bør eksaminanderne være i stand til at inddrage en titrerkurve i en koncentrationsberegning. I opgaverne er der ikke en henvisning til bilagene med data, men de nødvendige data vil være at finde i et bilag. Dette betyder at vendingen Benyt bilaget kun forekommer, når et bilag skal afleveres som en del af besvarelsen og anvendes til fx at markere funktionelle grupper, aflæsning på en graf o.l.. Benytter eksaminanden data, som ikke stammer fra bilagene, så skal der henvises til en kilde, således at man ved retningen af opgaven kan tage hensyn til en eventuel forskel i værdierne. 7

8 Bedømmelse og karakterstatistik Ved bedømmelsen tildeles hvert spørgsmål op til 10 points. Karakterfastsættelsen foretages ud fra flere kriterier; 1) på grundlag af de tildelte points, 2) en vurdering af, i hvilket omfang eksaminanden er i stand til på kvalificeret vis at inddrage det udleverede bilagsmateriale i besvarelsen, 3) om besvarelsen er ledsaget af forklarende tekst, reaktionsskemaer, udregninger, figurer og kemiske formler i et sådant omfang, at tankegangen klart fremgår og 4) en helhedsvurdering af opgavebesvarelsen. Som en ledetråd for at en eksaminand kan består, kan det angives, at eksaminanden typisk bør kunne besvare a) og b) spørgsmålene på et acceptabelt niveau (betyder ikke at de skal være perfekt besvaret). Det tilstræbes endvidere i opgavesættene, at der er en vis progression i delspørgsmålene, så at de første delspørgsmål ofte er nemmest. En kort omtale af karakterstatistikken for prøven 2011 er omtalt tidligere, og statistikken er samlet til sidst i denne rapport. Afsluttende bemærkninger I det følgende gennemgås de enkelte spørgsmål. I gennemgangen fokuseres blandt andet på problemfelterne i forbindelse med eksaminandernes besvarelser. Det er derfor vigtigt at huske på, at mange eksaminander på tilfredsstillende måde lever op til de faglige krav, der stilles i kemi A i det tekniske gymnasium, og der er eksaminander, som leverer virkeligt gode præstationer. Håbet er, at evalueringsrapporten kan bruges til rådgivning og inspiration i den daglige undervisning i kemi, ligesom den forhåbentlig kan medvirke til at gøre opmærksom på og præcisere nogle af de krav, der stilles til en tilfredsstillende besvarelse. Jeg vil her gerne takke censorerne for deres kommentarer i forbindelse med censuren. Keld Nielsen Fagkonsulent i kemi 8

9 Censorkommentarer til sættet som helhed Nedenstående citater er taget fra censorernes indberetninger under og efter censuren. Generelt synes jeg, det er gode opgaver, der kommer godt rundt i stoffet. Generelt tilsyneladende et sæt, der er gået nogenlunde og måske lidt bedre end sidste år. Der er dog nogle store forskelle de enkelte hold imellem. Alle spørgsmål er besvaret i en eller anden grad. Jeg synes umiddelbart at sættet er faldet rigtig godt ud; bortset fra bilagsopgaven, som åbenbart har været meget vanskelig. Bemærkninger til de enkelte opgaver Tekst med kursiv stammer fra opgavesættet htx111-kem/a Det er ikke hele opgaveteksten, som præsenteres i rapporten. Dette er valgt for, at rapporten skal være mindre i omfang. Opgavesættet kan finde som en pdf fil på: %20skriftlige%20opgavesaet%20hhx%20og%20htx.aspx. Opgave 1 Opgaven tager udgangspunkt i bilagsopgaven Det beskidte guld Opgaven bygger på artiklen i bilag 1. Ved de tidligere skriftlige prøver har muligheden for at diskutere bilaget inden selve prøven været et godt udgangspunkt for at komme i gang med opgave 1, men i år var der større problemer. Flere af de første delspørgsmål skabte problemer. a) En censors kommentar: Der er en tendens til, at de uorganiske reaktionstyper volder problemer. Der er mange svar, og desværre kun få som er rigtige. Faktisk en af de delopgaver som gik dårligst i år, hvilket er uheldigt, da det er den første opgave i sættet. Typefejl: Mange forskellige reaktionstyper foreslås. b) Et par censorkommentarer giver meget præcist indtryk af besvarelser af opgaven: Går ok, men forklaringsniveauet er af svingende kvalitet og Mange fantasifulde og modstridende begrundelser. Mange eksaminander kobler ikke ændringen i H + og ph. c) En censors kommentar: Klassisk opgave og forbløffende mange elever kommer ikke i gang med dette Generelt er dokumentationsniveauet for dårligt. Opgaven er en typeopgave. Ofte mangler en konklusion. Der er stadig eksaminander, som præsenterer mangelfulde grafer fx mht. akseangivelser og tendenslinje. På den anden side er der også mange eksaminander, som klarer opgaven tilfredsstillende. Typefejl: Har ikke en acceptabel graf eller generelt et acceptabelt dokumentationsniveau. d) Den fulde besvarelse skal i et vist omfang inddrage konkrete oplysninger fra bilagsmaterialet. Det er ikke tilstrækkeligt at omtale reaktionshastighed i generelle vendinger. e) Opgaven er svær for mange eksaminander, men der er en del som kommer delvist igennem. Den fulde besvarelse kræver, at der laves et Arrhenius plot, hvor alle data inddrages, samt en korrekt enhed på aktiveringsenergien. Typefejl: Regner ud fra to punkter i tabellen og benytter ikke alle data i tabellen til at lave et Arrhenius plot. Mangler enhed på aktiveringsenergien. Opgave 2 a) Opgaven går godt for de fleste. Besvarelserne deler sig groft sagt i to; ethanal eller acetaldehyd. Ved brug af ChemSketch fremkommer acetaldehyde, og det kan tyde på, at en del har benyttet dette som udgangspunkt for at danne det danske navn acetaldehyd. Men selv 9

10 om man i dette simple tilfælde ville forvente det systematisk navn ethanal eleverne bør kunne navngive simple organiske forbindelser uden problemer så accepteres acetaldehyd som en fuld besvarelse af opgaven. Det skyldes, at navnet er accepteret i Kemisk Ordbog, 3. udgave. Kun relativt få giver en egentlig begrundelse for navnet. b) En fuld besvarelse kræver både korrekt angivelse af reaktionstype og begrundelse ud fra det konkrete molekyle. En del eksaminander angiver andre reaktionstyper end elimination. Der bør arbejdes mere med, at eleverne bliver sikre i at identificere en reaktionstype. Typefejl: Kondensation accepteres ikke som korrekt besvarelse, da den normale definition på en kondensationsreaktion i gymnasial sammenhæng er, at to organiske molekyler sammenkobles under fraspaltning af et mindre molekyle, ofte vand. Der blev dog tildelt nogle point afhængigt af begrundelsen. c) Den fulde besvarelse kræver dels en tegning, der viser de to isomereformer af kanelaldehyd med tilhørende angivelse af typen og dels angivelse af isomeritype. En del eksaminander havde problemet med spørgsmålet. Typefejl: Spejlbilledisomeri. d) En censor skriver Der er en generel tendens til, at forklaringsopgaver er svære for eleverne, hvilket bliver bekræftet i dette tilfælde. En del giver et svar uden begrundelse, hvilket så bliver meget enten eller med hensyn til point. Fyldestgørende besvarelse kræver også en begrundelse ud fra de konkrete strukturer, ikke kun omtale af polære og upolære grupper i et molekyle. To afsluttende censorkommentarer, som beskriver opgaven: Mange kommer med bud, men der er ikke mange som forklarer helt til bunds og Opløselighed er et godt eksempel på et emne, som hele tiden skal op og vende i den daglige undervisning. Opgave 3 a) Spørgsmålet går godt for mange. Der er ikke nær så mange problemer med denne typeopgave, som tidligere. Typefejl: Opskriver ligevægtskonstanten med koncentrationer i stedet for med partialtryk. b) Todelt spørgsmål hvor beregning af ΔH o blev vægtet lidt mere end forklaringen. De fleste klarer opgaven uden større problemer og husker også forklaringen. Det kan være en fordel at øve eleverne i at opskrive udtrykket til beregning af ΔH o med kemisk formler, i stedet for at indsætte tal med det samme. Det giver bedre mulighed for at bedømme en eventuel fejl. Typefejl: Mangler enhed i resultat, mangler koefficienter ved udregning af tilvæksten i entalpi, benytter forkerte værdier for stoffernes entalpier. c) En censors kommentar Denne er svær for mange. Der er dog også en del, som kommer igennem. Disse glemmer dog ofte overvejelser over K P s enhed. Typefejl: Beregner ΔG o fra tabelværdier (25 C). Undlader enhed på K P. Opgave 4 a) Den fulde besvarelse skal omfatte både angivelse af en relevant bølgelængde og en fornuftig begrundelse for valget. Opgaven bliver dog fornuftigt besvaret af langt de fleste eksaminander. b) Todelt spørgsmål hvor tegning af standardkurve vægtes lidt højere end bestemmelsen af den molare absorptionskoefficient. Tegning af standardkurven går generelt fint, dog savnes i en del besvarelser mere forklarende tekst (omtale af Lambert-Beers lov som forklaring på, hvad der tegnes) og en bedre behandling af grafen (fx angivelser af hvad som afbildes på de to akser). Det andet delspørgsmål volder flere problemer. En del som har tegnet standardkurven korrekt, udnytter ikke informationen i denne lineære model, nemlig at hældningen giver svaret. 10

11 Typefejl: Bestemmelse af den molare absorptionskoefficient ud fra ét punkt, forkert enhed på den molare absorptionskoefficient, inddrager ikke faktoren x10-6 i beregningerne. c) En god afslutning på opgaven, hvor resultatet fra b) skal bruges til en vurdering om grænseværdien er overskredet udregningerne i b) og c) har en konkret pointe. Den fulde besvarelse skal omfatte både en bestemmelse af koncentrationen i saftevand og en vurdering i forhold til grænseværdien. Et ja/nej svar er ikke tilstrækkeligt. En del eksaminander kommer frem til svaret og med et rimeligt omfang af begrundelse. Opgave 5 a) Opgaven klares pænt af mange. Kun relativt få benytter formlen for en stærk syre. Enkelte bruger formlen for svag syre, og hvis dette er kombineret med en begrundelse, opnås ikke fuldt point i opgaven, men der trækkes kun lidt. Typefejl: Benytter formel for svag syre (uden begrundelse), en stærk syre eller pufferligningen. b) Den fulde besvarelse kræver, at der refereres til det konkrete puffersystem af mælkesyre og lactat. Det er ikke tilstrækkeligt at omtale puffere generelt. Besvarelserne er meget blandet i niveau. c) Brugen af pufferligningen går godt for en del eksaminander. Typefejl: Forkert molarmasse for natriumlactat, beregninger ikke stofmængderne men benytter massen for de to stoffer i pufferligningen. d) En censors kommentar beskriver fint mange eksaminandernes problemer med opgaven: Mange kan godt gennemskue, at de skal benytte pufferligningen og beregne stofmængden af tilsat HCl, men en del har svært ved at gennemskue, at lactat omdannes til mælkesyre ved reaktion med HCl. Typefejl: Inddrager ikke dannelsen af mælkesyre ud fra tilsat saltsyre i beregningerne. Glemmer at udregne ændringen i ph til sidst i opgaven. 11

12 Uofficiel statistik: Kemi A, htx maj-juni 2011 Oversigt over alle eksaminanders karakterer Antal til skriftlig eksamen 454 Gennemsnit 5,93 Antal beståede 381 Gennemsnit for beståede 7,10 Karakterer Antal Frekvenser 0,9 15,2 9,9 17,0 28,6 16,7 11,7 Frekvenser for beståede 11,8 20,2 34,1 19,9 13,9 Karakterfordeling 2011 htx kemi A Procentvise fordeling Karakte r Karakterfordeling blandt beståede Karakterfordeling Anbefalet fordeling Procentvise fordeling Karakter 12

13 Oversigt over fordeling af karakter på studieretningshold og valghold Holdtype Studieretning Valg Antal til skriftlig eksamen Gennemsnit 5,75 6,40 Antal beståede 277 (83,9 %) 104 (83,9 %) Gennemsnit for beståede 6,90 7,63 Karakterer: Studieretningshold Antal Frekvenser 1,2 14,8 11,2 16,1 30,9 16,7 9,1 Frekvenser for beståede 13,4 19,1 36,8 19,9 10,8 Karakterer: Valghold Antal Frekvenser 0 16,1 6,5 19,4 22,6 16,9 18,5 Frekvenser for beståede 7,7 23,1 26,9 20,2 22,1 Sammenligning af karakterer: Htx Procentvise fordeling Samlet resultat Studieretningshold Valghold

14 Typeord i skriftlige kemiopgaver I skriftlige opgavesæt i kemi benyttes en række gennemgående ord, når de enkelte spørgsmål stilles. Disse typeord kan ofte give en anvisning på, hvad der forventes i besvarelsen, for at den vurderes som fyldestgørende. Det kan derfor være en fordel at give en beskrivelse af typeordene. Listen er ikke endegyldig, men vil løbende blive revideret, både med hensyn til hvilke typeord, som indgår på listen, og hvordan deres anvendelse beskrives. Ved udarbejdelsen af opgavesæt er opgavestillerne ikke bundet af kun at anvende typeord fra listen. Det kan være nødvendigt i visse situationen at benytte andre ord og vendinger, for at beskrive det ønskede indhold i besvarelsen af en opgave. Men hvor det er muligt vil typeord blive anvendt. Det er også vigtigt, at typeordenes anvendelse i en konkret opgave altid skal læses i den sammenhæng de indgår i. Afstem Anvendes normalt i forbindelse med at et reaktionsskema skal afstemmes. Omfanget af en medfølgende tekst, som beskriver fremgangsmåden ved afstemningen, vil afhænge af reaktionstypen. Fx vil en afstemning af en redoxreaktion kræve mere dokumentation end de fleste andre reaktionstyper. Ved helt simple afstemninger kan en medfølgende tekst undlades. Anfør Et kort præcist svar med brug af relevant fagligt begreb. Det forventes ikke, at svaret også omfatter en begrundelse. Angiv Et kort præcist svar med en kort faglig begrundelse for svaret. Typeordet anvendes fx i forbindelse med bestemmelse af en reaktionstype. Argumenter En påstand skal begrundes ud fra kemifaglige argumenter. Der kan være tale om at inddrage kemisk baggrundsviden fra forskellige dele af kemien og at benytte såvel kvalitative som kvantitative forhold i argumentationen. Begrund Besvarelsen skal uddybes, så det tydeligt fremgår, hvilke faglige overvejelser, der ligger bag svaret. Benyt Vil typisk anvendes, når der i tilknytning til et spørgsmål er vedlagt et bilag. Det er vigtigt at lægge mærke til om, der i opgaveformuleringen står om et sådant bilag skal benyttes eller eventuelt kan benyttes. I første tilfælde er det en mangel ved besvarelsen, hvis bilaget ikke er benyttet. Beregn Besvarelsen skal indeholde et beregnet resultat. Beregningerne skal ledsages af forklarende tekst, delresultater, enheder, reaktionsskemaer, figurer og formler i et sådant omfang, at tankegangen er klar. Der skal afsluttes med en afrundende tekst, der kort omtaler, hvad der er beregnet og hvilket resultat, som blev opnået. Der vil blive lagt vægt på om både enheder og talstørrelser er fornuftigt angivet, fx i form af antal betydende cifre. 14

15 Bestem Størrelsen skal findes fx ved aflæsning på graf, beregninger og lignende. Relevante enheder skal angives. Der skal afsluttes med en afrundende tekst, der kort omtaler, hvad der er bestemt. Der vil blive lagt vægt på, om både enheder og talstørrelser er fornuftigt angivet, fx i form af antal betydende cifre. Typeordet benyttes ofte i forbindelse med bestemmelse af empirisk eller molekylformel, halveringstid ved reaktionskinetik og beregning af en kemisk forbindelses molarmasse ud fra en figur. Foreslå Et eller få udvalgte forslag er normalt tilstrækkelige. Forslag skal fagligt begrundes i en kort tekst. Forklar Besvarelsen skal bygge på kemisk viden og forståelse. Konkrete resultater, figurer eller lignende sættes i forbindelse med den teoretiske baggrund. Det kan forekomme, at der er flere forklaringer på en problemstilling. Færdiggør Der præsenteres et ufuldstændigt materiale, som skal afsluttes ved brug af kemiske begreber og lignende. Anvendes ofte når der er angivet et ikke afstemt reaktionsskema. Ved besvarelsen forventes angivet de manglende kemiske forbindelser med kemisk symbolik, dvs ikke som kemiske navne. Giv forslag til Se under foreslå. Gør rede for Se under redegør. Identificer Benyttes typisk hvis en kemisk forbindelse eller lignende skal bestemmes ud fra et fremlagt materiale. Materialet kan fx et H-NMR spektre eller beskrivelse af resultater fra kemiske eksperimenter. Inddrag Et materiale, fx en figur af en kemisk forbindelse, kemisk begreb, titreringskurver eller lignende, skal benyttes, som en del af besvarelse. Brugen af materialet i besvarelsen er en del vurderingen. Kommenter Optræder normalt som et delspørgsmål, hvor en kemisk størrelse er beregnet eller bestemt. Resultatet skal efterfølgende sættes i relation til relevant kemisk viden. Der er tale om en relativ kort faglig beskrivelse af betydningen af det opnåede resultat. Fx kan der være tale om kort at forklare betydningen af en beregnet termokemisk størrelse. Marker Anvendes normalt når et kemisk begreb eller struktur skal vises på en figur af en kemisk forbindelse. Det kan fx dreje sig om at visse relevante atomer i en strukturformel, asymmetriske C- atom, karakteristiske/funktionelle grupper. Som regel vil et bilag være vedlagt til brug. Det forventes ikke der er en medfølgende forklarende tekst. Der vil blive lagt på om der er foretaget en korrekt markering, men også om der er foretaget forkert markeringer. 15

16 Navngiv Vil typisk anvendes ved navngivning af kemiske forbindelser. Der kan i den konkrete situation være stillet særlige krav til navngivningen, fx at der skal være tale om den kemiske forbindelses systematiske navn. Det forventes ikke, at der angives en forklaring på navnet. Navngivning følger som udgangspunkt Kemisk Ordbog. For mere almindelige kemiske forbindelser accepteres trivialnavn, fx vand og ammoniak. Automatiske navngivningsprogrammer må gerne benyttes. Der skal dog angives et dansk navn, selv om et program giver et engelsk navn for stoffet. Opskriv En kortfattet opskrivning af fx et kemisk begreb eller kemisk struktur, som ikke behøver ledsages af en uddybende tekst. Redegør/Gør rede for En redegørelse er en struktureret og fagligt begrundet fremstilling af en kemisk problemstilling. Fx kan redegørelsen dreje sig om en kobling mellem en kemisk forbindelses struktur og dets egenskaber. Vis En påstand fremsættes. Der skal fremlægges passende kemisk dokumentation, som viser, at påstanden er korrekt. Dokumentationen kan fx inddrage beregninger, fremstilling af graf og tegning af strukturer, men det er væsentligt, at dokumentationen knyttes sammen af en tekst, som efterviser påstanden. Typeordet benyttes ofte i forbindelse med at undersøgelse af en kemisk reaktions orden. Vurder På baggrund af kemisk viden og eventuelt en analyse af eksperimentelle resultater bedømmes en kemisk relevant problemstilling. Der afsluttes med en kort konklusion. 16

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016 Kemi 2016 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2016 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Kemi 2010. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2010

Kemi 2010. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2010 Kemi 2010 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2010 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser Februar 2011 Forord Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Kemi 2014 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i

Læs mere

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2012

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2012 Kemi 2012 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2012 Ministeriet for Børn og Undervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Kemi 2014 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016 Kemi 2016 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2016 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, htx

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, htx Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, htx Indhold Introduktion... 1 Kort om opgavesættenes opbygning... 2 Nogle områder, hvor elevtræning er vigtig... 2 Bilagsopgaven... 3 Talforståelse, herunder brug

Læs mere

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013

Læs mere

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, stx

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, stx Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, stx Indhold Introduktion... 1 Kort om opgavesættenes opbygning... 2 Nogle områder, hvor elevtræning er vigtig... 2 Talforståelse, herunder brug af betydende cifre

Læs mere

Kemi 2013. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2013

Kemi 2013. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2013 Kemi 2013 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2013 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 Hermed udsendes

Læs mere

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011 Afdelingen for gymnasiale uddannelser Indholdskontoret Undervisningsministeriet Indhold Indhold... 2 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011... 2 Opgavesæt...

Læs mere

Kemi 2011. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2011

Kemi 2011. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2011 Kemi 2011 Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2011 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser August 2011 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen

Læs mere

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2016

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2016 Bioteknologi 216 Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx Maj juni 216 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 216 Hermed udsendes

Læs mere

Kemi 2012. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2012

Kemi 2012. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2012 Kemi 2012 Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2012 Ministeriet for Børn og Undervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Hermed udsendes

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kemi 2017 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2017 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2017 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen

Læs mere

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, stx. Indhold

Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, stx. Indhold Gode råd til skriftlig prøve i kemi A, stx Indhold Introduktion... 1 Kort om opgavesættenes opbygning... 2 Nogle områder, hvor træning af eleverne især er vigtig... 2 Talforståelse, herunder brug af betydende

Læs mere

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2017

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2017 Bioteknologi 217 Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx Maj juni 217 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juni 217 Evalueringsrapport Bioteknologi A skriftlig

Læs mere

Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011

Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Spørgsmålene i opgavesættene stilles som udgangspunkt i den betydning der fremgår af listen over typeord, som findes på ministeriets

Læs mere

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2009

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2009 Kemi 2009 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2009 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser December 2009 Forord Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Indhold Indledning... 2 Opgaveformuleringen... 2 Opgaveformulering og typeord... 4 Vejledningsfasen... 4 Omfang af opgavebesvarelsen

Læs mere

Afgrænsning danner grænse eller lignende rundt om et område eller emne for at mindske det eller forhindre det i at blive større.

Afgrænsning danner grænse eller lignende rundt om et område eller emne for at mindske det eller forhindre det i at blive større. Skrivehandlinger Afbild Når man skal lave en grafisk fremstilling af data inden for naturvidenskaben, skal man huske at angive enheder og inddele eventuelle akser matematisk korrekt. Afgræns Afgrænsning

Læs mere

Eksaminanderne på hf tilvalg forventes ikke at kunne udnytte grafregnerens muligheder for regression.

Eksaminanderne på hf tilvalg forventes ikke at kunne udnytte grafregnerens muligheder for regression. Bilag 3: Uddrag af Matematik 1999. Skriftlig eksamen og større skriftlig opgave ved studentereksamen og hf. Kommentarer på baggrund af censorernes tilbagemeldinger HF-tilvalgsfag (opgavesæt HF 99-8-1)

Læs mere

Kemi 2010. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2010

Kemi 2010. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2010 Kemi 2010 Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2010 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser Februar 2011 Kort om rapporten og link til opgavesættene Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Evaluering Matematik på htx

Evaluering Matematik på htx Evaluering af Matematik på htx Sommeren 2006 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Eksamensresultaterne i tal... 4 Matematik B... 4 Matematik A (ordinær prøve)... 5 Matematik A (forsøgsprøve)... 6 Vurdering

Læs mere

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2014 2. juni 2014

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2014 2. juni 2014 Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2014 2. juni 2014 Kære censor På Undervisningsministeriets hjemmeside vil en række praktiske oplysninger og materialer i forbindelse den skriftlige censur

Læs mere

Kemi 2013. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2013

Kemi 2013. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2013 Kemi 2013 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2013 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 Hermed udsendes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj.juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus htx

Læs mere

Råd og vink om skriftlig prøve i biologi A 2015

Råd og vink om skriftlig prøve i biologi A 2015 Råd og vink om skriftlig prøve i biologi A 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Oktober 2015 Side 1 Råd og vink på baggrund af skriftlig prøve

Læs mere

Biologi A Evaluering af skriftlig eksamen biologi A stx. Maj juni 2016

Biologi A Evaluering af skriftlig eksamen biologi A stx. Maj juni 2016 Biologi A 2016 Evaluering af skriftlig eksamen biologi A stx Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2016 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Eksamensspørgsmål til 2b kemi C 2017

Eksamensspørgsmål til 2b kemi C 2017 Eksamensspørgsmål til 2b kemi C 2017 Eksamensdato: fredag d. 2/6 2017 8 eksaminander skal eksamineres, og der er derfor 11 eksamensopgaver, sådan at den sidste har 4 muligheder. Opgaverne skal tilsammen

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i fysik A, htx, d. 4. juni 2008

Evaluering af den skriftlige prøve i fysik A, htx, d. 4. juni 2008 Peter Snoer Jensen, Ph.d. Fagkonsulent f. Fysik Htx, Afdelingen for gymnasiale uddannelser Indholdskontoret Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Direkte Tlf. 2565 9209 E-mail: peter.s.jensen@uvm.dk.

Læs mere

Kære censor i skriftlig fysik på stx 21. maj 2106

Kære censor i skriftlig fysik på stx 21. maj 2106 Kære censor i skriftlig fysik på stx 21. maj 2106 I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik onsdag, den 25. maj, mens den anden prøve først er placeret onsdag, den 1. juni. Som censor vil du normalt

Læs mere

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A stx maj 2017

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A stx maj 2017 Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A stx 2017 10. maj 2017 Kære censor Det er vigtigt at læse dette brev, da der her kan findes en række praktiske oplysninger, som forhåbentlig kan besvare spørgsmål,

Læs mere

http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/sommer04/vurderingsgrundlag-b-niveau2004-8- 2og2004-8-2-sf.pdf?menuid=150560

http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/sommer04/vurderingsgrundlag-b-niveau2004-8- 2og2004-8-2-sf.pdf?menuid=150560 http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/sommer04/vurderingsgrundlag-b-niveau2004-8- 2og2004-8-2-sf.pdf?menuid=150560 Vurderingsgrundlag ved Skriftlig studentereksamen i matematik 2004. Det betyder

Læs mere

Evaluering af skriftlig prøve i biologi A maj-juni 2013

Evaluering af skriftlig prøve i biologi A maj-juni 2013 Evaluering af skriftlig prøve i biologi A maj-juni 2013 Kvalitets- og tilsynsstyrelsen Undervisningsministeriet Side 1 Skriftlig prøve i biologi A maj-juni 2013 Hermed udsendes evalueringen af den skriftlige

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Til censorerne ved den skriftlige prøve i bioteknologi 2016

Til censorerne ved den skriftlige prøve i bioteknologi 2016 Til censorerne ved den skriftlige prøve i bioteknologi 2016 Kære censorer På ministeriets hjemmeside offentliggøres i løbet af eksamensperioden materialer, som skal bruges i forbindelse med rettearbejde,

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

Vejledning. Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt.

Vejledning. Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt. Vejledning Prøven Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 delopgaver. Alle hjælpemidler er tilladt. Opgavebesvarelsen Din opgavebesvarelse skal afleveres i et samlet dokument. Kildehenvisning Du

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx111-kem/a-2-19052011 Torsdag den 19. maj 2011 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 6 sider Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt

Læs mere

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A stx maj 2014

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A stx maj 2014 Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A stx 2014 20. maj 2014 Kære censor På Undervisningsministeriets hjemmeside vil en række praktiske oplysninger og materialer i forbindelse den skriftlige censur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 15/16 Institution Teknisk Gymnasium Viby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Marie Jensen 15xvu

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

Bioteknologi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2015

Bioteknologi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2015 Bioteknologi 21 Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx Maj juni 21 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 21 Hermed udsendes

Læs mere

Kemi 2007. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2007

Kemi 2007. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2007 Kemi 2007 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2007 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser August 2007 Forord Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe

Naturvidenskabelig faggruppe Naturvidenskabelig faggruppe Fagkonsulenter for faggruppen: Kresten C. Torp, biologi Lars Andersen, geografi Keld Nielsen, kemi Fra forsøg til læreplan 2010 Nyt fag ved reformen i 2005 Efterfølgende debat

Læs mere

Kemi 2009. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2009

Kemi 2009. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2009 Kemi 2009 Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2009 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser December 2009 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen

Læs mere

Senest revideret: 6.12.2011 INDHOLD

Senest revideret: 6.12.2011 INDHOLD INDOLD Opgaver i kemi... 2 Typeord og deres betydning... 2 Afbild... 2 Analysér... 3 Angiv... 3 Argumenter... 3 Baggrund, på baggrund af... 3 Begrund... 3 Beregn... 3 Bestem... 3 Beskriv... 3 Diskutér...

Læs mere

I år afvikles den skriftlige prøve i fysik A onsdag, den 1. juni. Tiden til censorernes bedømmelse af besvarelserne er kort.

I år afvikles den skriftlige prøve i fysik A onsdag, den 1. juni. Tiden til censorernes bedømmelse af besvarelserne er kort. Kære censor i skriftlig fysik på htx 21. maj 2016 I år afvikles den skriftlige prøve i fysik A onsdag, den 1. juni. Tiden til censorernes bedømmelse af besvarelserne er kort. Censuren og håndteringen af

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Skive Tekniske Gymnasium

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Skive Tekniske Gymnasium Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, ph 5 Redoxreaktioner,

Læs mere

Kære censor i skriftlig fysik på stx 19. maj 2017

Kære censor i skriftlig fysik på stx 19. maj 2017 Kære censor i skriftlig fysik på stx 19. maj 2017 I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik fredag den 19. maj 2017, mens den anden prøve først er placeret tirsdag den 30. maj 2017. Flertallet af

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK

TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK De foreliggende vejledende sæt i matematik er gældende fra sommeren 2012 på matematik B og sommeren 2013 på matematik A. Der er en del ændringer i forhold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Vid gymnasier/viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Hanne Lind

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

24. maj 2013. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2013. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2013 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 27. maj, mens den anden prøve først er placeret den 3. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Progression frem mod skriftlig eksamen

Progression frem mod skriftlig eksamen Progression frem mod skriftlig eksamen Ikke alle skal have 12 Eksamensopgavernes funktion i det daglige og til eksamen Progression i sættet progression i den enkelte opgave Hvornår inddrages eksamensopgaver

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Evaluering Matematik A på htx

Evaluering Matematik A på htx Evaluering af Matematik A på htx Sommeren 2011 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Generelle bemærkninger... 4 Omsætningstabel... 6 Årets prøve i tal... 6 Vurdering af opgavesættet... 8 Forberedelsesmaterialet...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Teknisk Gymnasium (htx) Kemi A - valghold

Læs mere

Opgavesættets tema er KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion).

Opgavesættets tema er KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Sammendrag af censorrapporter for matematik D maj 2013 Opgavesættets tema er KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Opgave 1: Kost Opgaven inddrager de 4 regningsarter, brug af regneark, fremstilling

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud.

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Kemi B, mundtlig eksamen (ER) Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Der kan komme større eller mindre ændringer i spørgsmålene, hvis censor har indsigelser mod dem. Spørgsmål

Læs mere

Geovidenskab A 2015 Evaluering af den skriftlige prøve Geovidenskab A, htx og stx Maj-juni 2015

Geovidenskab A 2015 Evaluering af den skriftlige prøve Geovidenskab A, htx og stx Maj-juni 2015 Geovidenskab A 2015 Evaluering af den skriftlige prøve Geovidenskab A, htx og stx Maj-juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Kontor for Prøver, Eksamen og Test April 2016 Indhold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus

Læs mere

Vedlagt følger en beskrivelse af proceduren ved skriftlig censur samt en vejledning i bedømmelse af besvarelserne.

Vedlagt følger en beskrivelse af proceduren ved skriftlig censur samt en vejledning i bedømmelse af besvarelserne. o Til censor Fagkonsulent Matematik, htx Vedr.: Skriftlig censur i matematik på htx Velkommen som skriftlig censor i matematik på htx. Marit Hvalsøe Schou Oehlenschlægersvej 55 5230 Odense M Tlf: 2565

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2008

Kemi Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2008 Kemi 2008 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2008 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser Juli 2008 Forord Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Vejledning til bedømmelse af eksamensopgaver i matematik

Vejledning til bedømmelse af eksamensopgaver i matematik Vejledning til bedømmelse af eksamensopgaver i matematik I Læreplanen for Matematik stx A og Matematik stx B er der i afsnit 4.3 angivet en række bedømmelseskriterier, som alle lægges til grund for vurderingen

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Samfundsfag. Råd og vink 2010 om skriftlig studentereksamen

Samfundsfag. Råd og vink 2010 om skriftlig studentereksamen Samfundsfag Råd og vink 2010 om skriftlig studentereksamen Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser August 2010 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016

Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016 Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2016 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Rybners

Læs mere

Virksomhedsøkonomi niveau B I opgavesættet til VØ B er case virksomheden Active Sportswear Int Holding A/S og omfatter i øvrigt følgende temaer

Virksomhedsøkonomi niveau B I opgavesættet til VØ B er case virksomheden Active Sportswear Int Holding A/S og omfatter i øvrigt følgende temaer Evaluering af skriftlig eksamen i virksomhedsøkonomi sommeren 2017 Evalueringen af skriftlig eksamen sommeren 2017 i virksomhedsøkonomi niveau A og B omfatter en kort karakteristik af opgaverne, censorernes

Læs mere

Eksamensopgaver. Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1. Redoxreaktioner Du skal inddrage eksperimentet Redoxreaktioner og de vedlagte bilag. Redegør for begreberne oxidation, reduktion

Læs mere

Gør rede for begrebet reaktionshastighed. Kom herunder ind på de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden.

Gør rede for begrebet reaktionshastighed. Kom herunder ind på de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden. 1 Reaktionshastighed Gør rede for begrebet reaktionshastighed. Kom herunder ind på de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden. Bilaget samt eksperimentet Reaktionshastighed skal inddrages i din gennemgang.

Læs mere

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Evaluering af matematik 2008 2 Tekstopgivelser 2

Læs mere

Spørgsmål 1 Struktur og egenskaber

Spørgsmål 1 Struktur og egenskaber Spørgsmål 1 Struktur og egenskaber Der ønskes en gennemgang af de forskellige former for intermolekylære bindinger, samt deres betydning for stoffernes fysiske og kemiske egenskaber. Inddrag øvelsen Carbonhydrider

Læs mere

Evaluering Matematik A på htx

Evaluering Matematik A på htx Evaluering af Matematik A på htx Sommeren 2013 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Generelle bemærkninger... 4 Omsætningstabel... 6 Årets prøve i tal... 6 Vurdering af opgavesættet... 9 Forberedelsesmaterialet...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 Maj 2018 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2013 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier

Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier Læreplansændringer? Nye kernestofemner? Færre? Flere? Specielt: Trigonometri og statistik hvordan? Eksamensopgaver? Programmering? Bindinger på

Læs mere

Eksamensopgaver i matematik

Eksamensopgaver i matematik Eksamensopgaver i matematik med TI-Nspire CAS ver. 2.0 Udarbejdet af: Brian M.V. Olesen Marts 2010 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Bedømmelse af besvarelse...2 Eksempel 1 Lineære sammenhænge...3 Eksempel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 14/15 Institution Th. Langs HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Kemi C Viktor Kristensen

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag

Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag Undervisningsministeriet Eksamenskontoret August 2011 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i 2011 blev som vist i tabel

Læs mere

Naturfag. Bekendtgørelse gældende fra 1.august 2002 1

Naturfag. Bekendtgørelse gældende fra 1.august 2002 1 Gymnasiebekendtgørelsen Bilag 25 NATURFAG April 2002 1. Identitet og formål 1.1 Naturfags centrale opgave er at behandle omverdensfænomener, der kan beskrives ved hjælp af fysik, kemi og matematik. Da

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2012 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne

Læs mere

Grafregnerkravet på hf matematik tilvalg

Grafregnerkravet på hf matematik tilvalg Grafregnerkravet på hf matematik tilvalg Dette dokument er en sammenskrivning af uddrag af følgende skrifter: Undervisningsvejledning nr. 21 for matematik i HF (september 1995); findes på adressen: http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/vejledninger/undervishf/hfvej21.htm;

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Kemi 2008. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2008

Kemi 2008. Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2008 Kemi 2008 Evaluering af skriftlig eksamen i kemi Maj juni 2008 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser Juli 2008 ermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i

Læs mere

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Maj 2009 Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Kære censorer Dette brev henvender sig til censorer, der skal censurere opgaver fra hf efter den nye ordning. Brevet indeholder

Læs mere