Ikast-Brande Kommune. Faunapassage i Karstoft Å ved Risbjerg Dambrug FORUNDERSØGELSE

Transkript

1 Ikast-Brande Kommune Faunapassage i Karstoft Å ved Risbjerg Dambrug FORUNDERSØGELSE

2 Ikast-Brande Kommune Faunapassage i Karstoft Å ved Risbjerg Dambrug FORUNDERSØGELSE Rekvirent Rådgiver Ikast-Brande Kommune att. Ikast-Brande Kommune Torvet Ikast Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Projektnummer Projektleder Kvalitetssikring Lars Bo Christensen Brian Linde Poulsen Revisionsnr. 1 Godkendt af Henrik Vest Sørensen Udgivet

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Registreringer Lokalitetsbeskrivelse Vandløbsopmåling Vandløbsforhold Oplande, karakteristiske afstrømninger og vandstande Oplande Afstrømning og vandføring Vandstande Jordbundforhold Planforhold Okkerbelastning Okkerpotentielle områder Kampagneundersøgelser Biologiske forhold Smådyr Fiskebestand Natura2000 og bilag IV-arter Tekniske anlæg Veje og broer Bygninger Ledninger Dræn Kulturhistoriske fund og elementer Projektgennemførelse Projekterede ændringer Indledende arbejder, adgangsforhold Vejadgang og transport Fjernelse af hegn... 25

4 3.3. Nedbrydning af stemmeværk Etablering af gydepladser Gydepladser Udformning og dimensioner ved gydepladser Grus materiale Retableringer mv Myndighedsbehandling Konsekvensvurderinger Fysiske forhold Vandstande Vandløbets længde og fald Vanddybder og vandhastigheder Fremtidige biologiske forhold Vandløbskvalitet og okkerbelastning Fiskebestand Natura2000 og bilag IV-arter Tekniske anlæg Økonomi og arbejdstidsplan Anlægsøkonomi Driftsforhold Tids- og arbejdsplan Referencer... 32

5 TEGNINGSFORTEGNELSE Tegning nr. Indhold Målforhold 001 Oversigtskort, eksisterende forhold med ledningsoplysninger 002 Oversigtskort, projekterede forhold med ledningsoplysninger 1: :2.500

6 BILAGSFORTEGNELSE Bilag nr. Indhold Målforhold 1 Længdeprofil for Karstoft Å - opmålte eksisterende forhold. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). Desuden fremgår vandløbets regulativmæssige bundkote. 2 Længdeprofil for Karstoft Å - Eksisterende og projekterede forhold. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). Stiplede streger er eksisterende vandstand, mens fuldt optrukne streger er projekterede vandstande. 1:50 / 1: :50 / 1: Tværprofiler for Karstoft Å - projekterede forhold. 1:50 / 1:50

7 1. INDLEDNING Som led i Ikast-Brande Kommunes gennemførelse af den kommunale vandhandleplan ønsker kommunen stemmeværket ved Risbjerg Dambrug fjernet, således at kontinuiteten i Karstoft Å genoprettes. Ikast-Brande Kommune har oplyst, at Risbjerg Dambrug nedlægges, hvorfor der i projekteringen ikke skal tages hensyn til fremtidigt vandindtag. Som delgrundlag for udarbejdelse af skitseprojektet blev der d. 12 marts 2013 gennemført en fælles besigtigelse af dambruget og de nærliggende vandløbsstrækninger. Til stede var repræsentanter fra Ikast-Brande Kommune og Orbicon samt dambrugsejeren. Ved besigtigelsen blev det aftalt, at stemmeværket fjernes og erstattes af ind til ca. 4 gydestryg placeret både op- og nedstrøms stemmeværket, således at ændringerne i vandløbets vandstand minimeres. Det bemærkes desuden, at nærværende skitseprojekt alene omfatter arbejder med fjernelse af Risbjerg Dambrugs stemmeværk og etablering af faunapassage i vandløbet. Sideløbende hermed gennemfører Ikast-Brande Kommune i samarbejde med dambrugsejeren et projekt, som omfatter nedlæggelse af dambruget og retablering af arealerne. 7 / 33

8 2. REGISTRERINGER 2.1. Lokalitetsbeskrivelse Projektområdet ved Karstoft Å ved Risbjerg Dambrug er beliggende i den midt-vestlige del af Jylland stort set i midten af den trekant, der udgøres af byerne Brande, Give og Sønder Omme (figur 2.1.1). Den nærmere beliggenhed og udstrækning af projektområde fremgår af figur Figur 2.1.1: Beliggenhed af Risbjerg Dambrug ved Karstoft Å i Ikast-Brande Kommune. Karstoft Å udspringer ca. 4 km vest for Give og løber i nordvestlig retning over en strækning på ca. 25 km, indtil den løber sammen med Skjern Å. Undervejs støder blandt andet Risbjerg Bæk, Harpes Bæk, Brogård Bæk og Ronnum Bæk til Karstoft Å. Karstoft Å er således en del af Skjern Å-systemet, der afvander til Ringkøbing Fjord og senere til Nordsøen via slusen i Hvide Sande. 8 / 33

9 Figur 2.1.2: Risbjerg Dambrug med regulativmæssig stationering på henholdsvis indtag (st. 9555) og udløb (st. 8513). Alkærlundvej passerer både fødekanal og Karstoft Å i sidstnævntes st Øverst vist på 4 cm kort som baggrund, og nederst med luftfoto (2012) som baggrund. Vandløbet er stationeret modstrøms Vandløbsopmåling Karstoft Å er på strækningen forbi Risbjerg Dambrug opmålt i 2009 af Geopartner for Ikast-Brande Kommune i forbindelse med udarbejdelse af en teknisk forundersøgelse for etablering af et vådområde langs vandløbet ved Blåhøj. Denne opmåling vurderes så ny og af en sådan kvalitet, at den kan anvendes som grundlag for projektet omkring Risbjerg Dambrug. Opmålingen omfatter Karstoft Å på strækningen fra ca. 200 m opstrøms Risbjerg Dambrugs indtag og ca. 4 km nedstrøms. Der er således ikke gennemført ny opmåling af vandløbet, idet der dog er gennemført opmåling af dambrugets stemmeværk, som ikke fremgår af opmålingen fra 2009 (det var formodentligt 9 / 33

10 ikke i drift på daværende tidspunkt). Desuden er der suppleret med nyopmåling af 3 tværprofiler (ca. 100 m s afstand) opstrøms stemmeværket samt 1 tværprofil kort nedstrøms stemmeværket. Denne opmåling er gennemført d. 25. marts 2013, og i vandløbsmodellen erstatter disse 4 profiler tidligere opmålte profiler Vandløbsforhold Karstoft Å er på strækningen forbi Risbjerg Dambrug kommunevandløb i Ikast-Brande Kommune. Før kommunalreformen var vandløbet beliggende i Brande Kommune. Det gældende vandløbsregulativ er udarbejdet af den daværende Brande Kommune i 1999 (Brande Kommune 1999). I regulativet er vandløbet stationeret modstrøms med start i st. 0 beliggende på grænsen mellem de nuværende Herning og Ikast-Brande Kommuner ca. 9 km nedstrøms Risbjerg Dambrug. Ifølge Brande Kommune (1999) er det besluttet, at vedligeholdelsen skal gennemføres på baggrund af vandløbets dynamiske skikkelse, således at vandføringsevnen, svarende til den fastsatte skikkelse, ikke forringes. Dimensionerne er de samme som i tidligere regulativer, og Karstoft Å s dimensioner på strækningen omkring Risbjerg Dambrug er angivet i tabel Det fremgår heraf, at vandløbets regulativmæssige bundbredde på strækningen er 1,4 m, og vandløbet har et fald på 2,38 m på strækningen mellem dambrugets indtag og udløb, hvilket svarer til et gennemsnitligt fald på 2,4. Tabel indeholder ligeledes oplysninger om dambrug, broer, rørtilløb og større åbne tilløb. Dambruget er således specielt på den måde, at der er ca. 1 km mellem dets indtag og udløbet i Karstoft Å, hvilket ligeledes fremgår af figur Stemmeværket er placeret få meter nedstrøms dambrugets vandindtag. Ved stemmeværket er der ikke udover et ålepas etableret faunapassage, hvilket er i strid med vandløbets målsætning som laksefiskevand (B 2 ). Ifølge dambrugets vandindvindingstilladelse (Miljøklagenævnet 2006) må der maksimalt indtages 250 l/sek, idet der dog altid skal afgives mindst 80 l/sek til vandløbet svarende til halvdelen af medianminimumvandføringen på lokaliteten. Vandindvindingstilladelsen er tidsbegrænset til udgangen af 2009, hvor der ifølge regionplanen for Ringkjøbing Amt skal være etableret faunapassage. Dette er dog endnu ikke sket, men varetages nu i forbindelse med gennemførelse af Ikast-Brande Kommunes vandhandleplan. 10 / 33

11 Tabel 2.3.1: Regulativmæssige dimensioner for Karstoft Å inden for undersøgelsesområdet (Brande Kommune 1999). Der er ikke angivet noget fast anlæg for vandløbets dimensioner. Station Bundbredde Bundkote Bemærkninger m m DVR90 x , ,88* Udløb fra Risbjerg Dambrug , Grænsevandløbsstrækning begynder , ,4 - Krydsende vandledning , ,57* Privat bro ved Alkærlundvej Vandslug 5,00 m , ,26* Indtag til Risbjerg Dambrug ,72 x *: Interpoleret kote 2.4. Oplande, karakteristiske afstrømninger og vandstande Oplande I forbindelse med udarbejdelsen af det tekniske skitseprojekt for vådområdet ved Blåhøj er der opstillet en vandløbsmodel i Orbicons vandspejlsberegningsprogram VASP. I den forbindelse er der udtaget en række topografiske oplande, hvoraf de relevante fremgår af tabel Tabel 2.4.1: Relevante oplande i forbindelse med projektoplandet ved Karstoft Å. Vandløbsstation Lokalitet Opland, km² Karstoft Å lige nedstrøms tilløb af Stofferbæk 31, Karstoft Å ved Alkærlundvej 32, Karstoft Å lige opstrøms tilløb af Risbjerg Bæk 35,3 11 / 33

12 2.4.2 Afstrømning og vandføring Til vurdering af afstrømningsforholdene i Karstoft Å ved projektområdet er der anvendt data fra den hydrometriske målestation Karstoft Å, Skærlund (ca. 700 m opstrøms grænsen til Herning Kommune), hvor oplandet er opgjort til 94,8 km². Fra målestationen findes der data fra 1963 til 1989, en dataserie på 27 år. Da der således ikke findes nyere data, er data fra stationen korreleret med data fra st Brande Å, Hesselbjerge, hvor oplandet er opgjort til 46,5 km². Fra stationen i Brande Å findes data for perioden På baggrund af det nævnte datagrundlag har Orbicon vurderet de i tabel viste karakteristiske afstrømninger for Karstoft Å ved projektområdet, der er gældende for den hydrometriske referenceperiode Tabel 2.4.2: Karakteristiske afstrømninger (l/sek/km²) for Karstoft Å ved undersøgelsesområdet for den hydrometriske referenceperiode Afstrømning Median Som- Årsmid- Vinter- Median- 10- l/sek/km² minimum mermid- del middel maksi- årsmak- del mum simum Karstoft Å 5,0* 10,9 16,5 20,5 61,2 86,7 *: Data fra Hedeselskabet (2005). I tabel er de karakteristiske afstrømninger omregnet til karakteristiske vandføringer for de pågældende lokaliteter. Tabel 2.4.3: Karakteristiske vandføringer (l/sek) for Karstoft Å ved stemmeværket for Risbjerg Dambrug. Vandføringerne er afrundet til højst 3 betydende cifre. Vandføring Opland Median Som- Års- Vinter- Medi- 10- l/sek km² mini- mer- middel middel anmak- årsmak mum middel simum simum Karstoft Å, ved stemmeværk 32, Vandstande Som omtalt i afsnit 2.2 er der opstillet en vandløbsmodel for strækningen af Karstoft Å omkring Risbjerg Dambrug. Modellen er som nævnt i afsnittet sammenstykket af vandløbsdimensioner fra nyopmåling og ældre opmålinger. Til belysning af vandstanden i forskellige situationer og på forskellige lokaliteter i projektområdet er der gennemført vandspejlsberegninger ved hjælp af Orbicons vand- 12 / 33

13 spejlsberegningsprogram VASP. Beregningerne er gennemført for 5 karakteristiske vandføringer (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum, og 10-års maksimum). For medianminimum er der anvendt Manningtal 10 og for sommermiddel vandføringen er der anvendt Manningtal 12, mens der for de øvrige vandføringer er anvendt Manningtal 22. De beregnede vandstande for de eksisterende forhold fremgår af længdeprofilet i bilag 1. Sammenligning mellem den regulativmæssige og den faktiske vandløbsbund viser (bilag 1), at den faktiske bund ligger noget lavere end den regulativmæssige. Vandløbets faktiske bundbredde er ligeledes større end den regulativmæssige, hvilket resulterer i, at de beregnede vandstande ved middelvandføringerne generelt ligger i samme niveau som den regulativmæssige bundkote. Det skal desuden bemærkes, at vandstanden ved sommer- og vintermiddelvandføring stort set er sammenfaldende, selvom der er betydelig forskel i vandføringens størrelse i de 2 sæsoner. Dette skyldes imidlertid, at der om sommeren findes grøde i vandløbene, hvilket øger ruheden, og dette presser vandstanden op til stort set samme niveau som om vinteren under grødefrie forhold Jordbundforhold Jordbunden i området beskrives ud fra eksisterende kilder herunder den geologiske overfladekartering, samt eventuelle geotekniske undersøgelser, der tidligere er gennemført ved etablering af tekniske anlæg i området. Ifølge et reguleringsprojektet for vandløbet, der blev gennemført i 1958 (Hedeselskabet 1955), er det angivet, at jorden generelt er tørv på underslag af sand og grus. Ifølge jordbundkortet på miljøportalen er der en smal stribe humusaflejringer omkring vandløbsstrækningen ved Risbjerg Dambrug, mens jordbunden på de omkringliggende arealer er grovsandede aflejringer (figur 2.5.1). Figur 2.5.1: Jordbudsforholdene omkring Risbjerg Dambrug. Grøn: Humusjord. Gul: Grovsandet jord. Kilde: Miljøportalen, april / 33

14 2.6. Planforhold Vandløbsmålsætning og habitatområder Karstoft Å er på strækningen omkring Risbjerg Dambrug målsat som laksefiskevand (B 2 ), hvilket er den generelle målsætning for vandløbets hovedløb i både Ikast-Brande og Herning kommuner. De nedstrøms ca. 3,7 km frem til udløbet i Skjern Å (i Herning Kommune) er dog målsat som naturvidenskabeligt interesseområde (A), og denne strækning er desuden omfattet af habitatområde nr. 61, Skjern Å. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er grøn kølleguldsmed (1037), havlampret (1095), bæklampret (1096), flodlampret (1099), laks (1106), damflagermus (1318), odder (1355), vandranke (1831) samt en lang række naturtyper, hvoraf det vigtigste i denne sammenhæng er vandløb med vandplanter (3260). Nedstrøms Habitatområde nr. 61 findes Habitatområde nr. 62, der benævnes Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen og omfatter i alt ha. Udpegningsgrundlaget er blandt andet bæklampret, flodlampret, havlampret, odder, majsild, stavsild, odder samt en række naturtyper. Vandplan 1.8 Ringkjøbing Fjord Ifølge Vandplan 1.8 Ringkøbing Fjord (Miljøministeriet 2011), der blev vedtaget i december 2011, er målsætningen god økologisk tilstand for vandløbsstrækningen ved Risbjerg Dambrug (tabel 2.6.1). Tabel 2.6.1: Uddrag af Vandplan 1.8 Ringkøbing Fjord (Miljøministeriet 2011). Nedstrøms st Opstrøms st Økologisk tilstand Moderat God Faunaklasse 5 (4)* 6 (5)* Målsætning økologisk tilstand God God Målsætningsklasse 5 5 Målopfyldelse 2015 Ja Ja Indsatskrav, spærringer fjernes Nej Ja, ved indtaget til Risbjerg Dambrug Indsatskrav, ændret vedligeholdelse Indsatskrav, restaurering af vandløb Ja Ja Nej Nej *: Seneste måling (tabel 2.8.1), mens vandplanens data er vist i parentes. Den eksisterende økologiske tilstand er ifølge Vandplanen moderat nedstrøms st (beliggende mellem broen ved Alkærlundvej og dambrugets udløb). Målsætningsklassen er 5 for hele strækningen forbi dambruget Ifølge Vandplanen opfylder den nuværende DVFI-værdi ikke målsætningen på strækningen nedstrøms st. 8815, 14 / 33

15 men, som det fremgår af afsnit 2.6.1, viser den seneste måling, at målsætningen er opfyldt på hele strækningen forbi dambruget. I vandplanen er der indsatskrav om fjernelse af spærringen ved dambrugets stemmeværk. Som det vil være bekendt, er Vandplanerne i skrivende stund midlertidigt ikke gældende, hvorfor det p.t. er de målsætninger, som blev fastsat i den seneste udgave af Ringkjøbing Amts regionplan fra 2006, som er gældende. Naturbeskyttelse Vandløbet og mindre dele af projektområdet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttelse af særlige naturtyper. Omfanget fremgår af figur Nord for Karstoft Å ligger således et hedeområde, mens der langs sydsiden af vandløbet ligger et engområde, som strækker sig fra Alkærlundvej og ca. 600 m nedstrøms. Det nærmeste opstrøms liggende 3 område er et vandhul, som ligger nord for Karstoft Å opstrøms Krogbro og opstrøms tilleløbet Stofferbæk. Vandhullet ligger således ca. 1 km opstrøms Risbjerg Dambrugs stemmeværk. Beskyttelseslinjer og beskyttede diger På strækningen fra indløbet til Hestlund Dambrug og frem til ca. st i Karstoft er arealerne nord for Karstoft Å er omfattet af åbeskyttelseslinjen (naturbeskyttelseslovens 16). Nedstrøms herfor er begge sider af vandløbet (ca. 150 m fra vandløbet) omfattet af åbeskyttelseslinjen. Inden for en sø- eller åbeskyttelseslinjen er der et generelt forbud mod at placere bebyggelse. Der findes ingen beskyttede sten- og jorddiger i umiddelbar nærhed af projektområdet og som vil kunne blive berørt ved projektgennemførelsen Figur 2.6.1: Områder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 på strækningen omkring Risbjerg Dambrugs stemmeværk. Grøn skraveret: Eng. Lilla): Hede. Kilde: Miljøportalen april / 33

16 2.7. Okkerbelastning Okkerpotentielle områder Området langs vandløbsstrækningen er ifølge miljøportalen klassificeret som klasse IV - ingen risiko for okkerudledning (se figur 2.7.1). Figur 2.7.1: Kort over okkepotentielle områder ved Risbjerg Dambrug. Grøn (klasse IV): Ingen risiko for jernudvaskning ved grundvandssænkning. Brun (klasse II): Middel risiko for jernudvaskning ved grundvandssænkning. Kilde: Miljøportalen april På trods af dette er det almindeligt kendt, at Karstoft Å i det mindste lokalt er okkerbelastet. Så vidt det er Orbicon og Ikast-Brande Kommune bekendt, er der imidlertid ikke i nyere tid gennemført undersøgelser af vandløbets okkerbelastning Kampagneundersøgelser 1990 Den seneste større sammenhængende undersøgelse af okkerbelastningen blev gennemført af Hedeselskabet (1990) for Ringkjøbing og Vejle amter. Ved den lejlighed blev der gennemført kampagneundersøgelser af okkerbelastningen på 53 stationer fordelt over hele Karstoft Å-systemet, hvor der på samme dag blev målt vandføring samt udtaget vandprøver, der blev analyseret for ph, opløst jern, total-jern og sulfat. Der blev ligeledes udtaget topografiske oplande til samtlige vandløbsstationer. Kampagneundersøgelserne blev gennemført på to forskellige dage i vinteren 1989/90, nemlig d. 14. december 1989 og d. 21. marts Undersøgelsen viste, at koncentrationen af opløst jern (ferrojern) i Karstoft Å s hovedløb gennem projektområdet generelt er relativ lav med koncentrationer på mellem 0,2 og 0,5 mg/l. Karstoft Å er på denne strækning således svagt belastet med opløst jern, 16 / 33

17 idet smådyrs overlevelse påvirkes ved koncentrationer større end 0,2 mg/l. Opstrøms tilløbet af Stofferbæk er hovedløbet imidlertid noget belastet med koncentrationer i intervallet 0,5-1,0 m/l. Laksefiskeyngel har en væsentligt forringet overlevelse ved koncentrationer større end 0,5 mg opløst jern/l (Geertz-Hansen m.fl. 1984), ligesom en række rentvandsarter har svært ved at gennemføre deres livscyklus ved koncentrationer større end 0,5 mg/l (Skriver 1984 og Rasmussen og Lindegård 1988). Generelt overlever hverken fisk eller smådyr koncentrationer større end 2 mg opløst jern/l. Det forholder sig lidt anderledes med hensyn til total-jern. Total-jern består af opløst jern samt iltet og udfældet jern, sidstnævnte bedre kendt som okker. Okker er i modsætning til opløst jern ikke direkte giftigt. Suspenderet okker har imidlertid en række skadelige effekter, idet sigtbarheden i vandløbet nedsættes til skade for planterne, og fiskene har svært ved at jage. Desuden udfældes okker på planter, grus og sten, hvilket ændrer overfladernes beskaffenhed til skade for planter og smådyr. Endelig kan okker aflejres på fiskenes gydepladser, hvilket er en væsentlig trussel for æggenes og ynglens overlevelse. Da der således kun forekommer fysiske skader som følge af udfældet okker, er plante- og dyrelivet væsentligt mere robust over for okker end overfor opløst jern. Normalt vil udfældet okker i koncentrationer på 1-2 mg/l ikke udgøre nogen væsentlig trussel for plante- og dyrelivet. Først når koncentrationen bliver så høj, at vandet bliver uklart og rødfarvet, hvilket sker ved et indhold på nogle få mg/l, vil der optræde skadeeffekter af væsentligt omfang. Med hensyn til total-jern viste undersøgelsen, at koncentrationen i Karstoft Å s hovedløb på strækningen mellem tilløbet af Stofferbæk og tilløbet af Risbjerg Bæk generelt var mellem 1 og 2 mg/l. På baggrund af Hedeselskabet (1990) kan det konkluderes, at Karstoft Å s hovedløb gennem projektområdet er okkerbelastet men dog med relativt lave koncentrationer og jerntransporter. Det er naturligvis forbundet med en del usikkerhed at vurdere okkerbelastningen på baggrund af mere end 20 år gamle data, og billedet kan have ændret sig. Den generelle udvikling siden da har imidlertid været en stigende ekstensivering af arealarealudnyttelsen og en betydelig nedgang i dræningsaktiviteten, hvorfor det forventes, at den nuværende vandkvalitet i Karstoft Å er den samme som eller lidt bedre end den, der blev konstateret i Biologiske forhold Smådyr Der er udført smådyrsfaunabedømmelse på 2 stationer i undersøgelsesområdet fordelt med 1 opstrøms dambrugets indtag og 1 nedstrøms udløbet. Ved faunabedømmelserne er der gennemført undersøgelser af vandløbets forureningstilstand målt ved 17 / 33

18 analyse af smådyrssammensætningen, det såkaldte DVFI-indeks. Indekset udtrykkes med et tal, hvor 0 er udtryk for en meget dårlig vandløbskvalitet, mens 7 er den bedste vandløbskvalitet. De seneste måleresultater for de 2 stationer fremgår af tabel Det ses, at Karstoft Å s målsætning med hensyn til DVFI-indeks er opfyldt på begge stationer (Målopfyldelse er normalt DVFI=5 for B 2 -målsatte vandløb). Tabel 2.8.1: Seneste måleresultater fra 2 stationer i Karstoft Å. Kilde: Danmarks Miljøportal april Stationsnr. Seneste måle- DVFI Lokalitet Mål- Mål- dato sæt- opfyl- ning delse Karstoft Å Nedstrøms Risbjerg Dambrug B 2 ja Opstrøms Risbjerg Dam- B 2 ja Karstoft Å brug/nedstrøms Hestlund Dambrug Fiskebestand Ifølge den nationale forvaltningsplan for laks (Skov- og Naturstyrelsen 2004) har Karstoft Å på den nederste del nedstrøms Clasonsborg været et af de vigtigste gyde- og opvækstområder for laks i Skjern Å-systemet, og her er stadig gode gyde- og opvækstområder. Opstrøms Clasonsborg er der en række dambrug, der delvist spærrer for laksen, og som påvirker vandløbskvaliteten negativt. Omløbet ved Clasonsborg virker formentlig delvist spærrende for optrækkende laks, ligesom der formodentlig sker et vist smolttab i opstuvningszonen ved opstemningen. De omtalte dambrug opstrøms Clasonsborg er med lukningen af Karstoft Fiskeri i Herning Kommune nu alle nedlagte (måske med undtagelse af Nr. Karstoft Fiskeri ved Karstoft By), eller der er skabt optimale faunapassager ved de dambrug som fortsat er i drift, hvorfor der udover problemerne ved Clasonsborg er fri passage i vandløbet helt op til Risbjerg Dambrug. Med fjernelsen af Risbjerg Dambrugs stemmeværk åbnes der op for adgangen til yderligere mange kilometer vandløb opstrøms dambruget, idet der ved det opstrøms liggende Hestlund Dambrug er etableret passage via et stryg. Karstoft Å-systemet rummer ifølge Ringkjøbing Amt (2002) en række hjemmehørende fiskearter, hvor flere arter er rød- eller gullistede (Stolze og Pihl 1998a og 1998b): Ål: Bestanden af den europæiske ål er stærkt nedadgående og karakteriseres internationalt som værende på randen af et kollaps. 18 / 33

19 Laks: Rødlisteart og EF-habitatart. Skjern Å-laksen er en af de ældste overlevende laksestammer i Europa. Det formodes, at Skjern Å-laksens overlevelse blev sikret på en svært tilgængelig, 1,5 km lang strækning nederst på Karstoft Å. Stalling: Rødlistet, karakteriseret som sjælden. Finnestribet Ferskvandsulk: Rødlistet, karakteriseret som sjælden. Ørred/Havørred: Genetisk oprindelige bestande. Rødlistet, karakteriseret som sjælden. Bæklampret: Gullistet EF-habitatart. Opmærksomhedskrævende. Derudover er følgende arter registreret i Karstoft Å med tilløb: Strømskalle, skalle, grundling, trepigget hundestejle. Danmarks Center for Vildlaks har i forbindelse med en forundersøgelse for etablering af et ca. 90 ha stort vådområde langs Karstoft Å ved Blåhøj (Orbicon 2010) gennemført en fiskeundersøgelse på tre stationer i Karstoft Å samt en i hvert af de to tilløb Harpes Bæk og Risbjerg Bæk. Beliggenheden af de i alt 5 stationer fremgår af figur Figur 2.8.1: Beliggenhed af de 5 stationer, hvor der er gennemført fiskeundersøgelser (Danmarks Center for Vildlaks 2009). Resultaterne af undersøgelserne fremgår af tabel 2.8.2, som viser, at der findes en ringe fiskebestand i de undersøgte vandløb. Der er fanget 8 forskellige arter, men antallet af individer er begrænset, og ørred- laksetætheden er så ringe, at vandløbenes målsætning ikke er opfyldt. Dette skyldes generelt dårlige fysiske forhold på bag- 19 / 33

20 grund af regulering og hårdhændet vedligeholdelse. Det bemærkes ligeledes, at Harpes Bæk er fisketom, hvilket skyldes en betydelig okkerbelastning. De fysiske forhold og den aktuelle fiskebestand i Skjern Å-systemet fremgår af den seneste udsætningsplan, som er udarbejdet af DTU Aqua i 2008 (DTU Aqua 2008). Af udsætningsplanen fremgår det, at der tidligere er gennemført undersøgelser af vandløbene i henholdsvis 1991 og 1999, og at de seneste undersøgelser er gennemført i Sammenlignet med resultaterne fra de sidste bestandsundersøgelser i 1999 er der sket en ganske beskeden fremgang i andelen af stationer, hvor der er registreret en naturlig reproduktion af yngel. Ved bestandsanalyserne i 2007 (260 stationer) blev der fundet en naturlig reproduktion på 26 % af de befiskede stationer, hvilket er på niveau med resultatet fra 1999 (24 % af stationerne). For ældre ørred er der tale om et mindre fald i andelen af stationer med registrerede ældre ørred fra 61 % i 1999 til 55 % i Tabel 2.8.2: Resultater fra fiskeundersøger i Karstoft Å, Risbjerg Bæk og Harpes Bæk (Danmarks Center for Vildlaks 2009). Vandløb Længde Bredde m Ørred/ Tæthed Målopfyl- Arter (antal fisk) (st.nr.) m lakse- pr. 100 delse yngel m 2 Karstoft Å (1) 50 3,5 0 0 Nej Strømskalle (12) Karstoft Å (2) 50 4,5 0 0 Nej Karstoft Å (3) 50 4,5 0/2 0,9 Nej Gedde (1) Strømskalle (8) Aborre (2) Gedde (3) Bæklampret (1) Laks (2) Strømskalle (2) Trepigget hundestejle (2) Risbjerg Bæk (4) 50 1,5 2/0 2,7 Nej Finnestribet Ferskvandsulk (1) Trepigget hundestejle (2) Ørred (2) Harpes Bæk (5) Den gennemsnitlige tæthed af naturligt produceret yngel på de undersøgte stationer er faldet med gennemsnitligt 6,4 stk./100 m² i 1999 til 4,1 stk./100 m² i Tilsvarende er der sket et fald i den gennemsnitlige tæthed af ældre ørred fra 6,2 stk./100 m² i 1999 til 3,6 stk./100 m² i / 33

21 Den gennemsnitlige tæthed af både yngel og ældre ørred er generelt meget lav i Skjern Å-systemet og ligger meget langt under vandløbets potentiale. Årsagen til den ringe selvreproduktion er sandsynligvis en kombination af mange faktorer så som okkerpåvirkning, sandvandring og en lille gydebestand. Forholdene i Karstoft Å (bortset fra på den nedstrøms godt 3 km lange strækning opstrøms udløbet i Skjern Å, hvor den oprindelige laksestamme i Danmark overlevede (Skov- og Naturstyrelsen 2004) afviger desværre ikke fra det generelle billede for hele vandløbssystemet. Af udsætningsplanen fremgår følgende for de 2 stationer, som ligger nærmest Risbjerg Dambrug (st. 260 som ligger lige opstrøms Hestlund Dambrug (ved Krogbro, ca. 1 km opstrøms Risbjerg Dambrug)) og st. 261, som ligger lige nedstrøms Brogård Bæks udløb i Karstoft Å (ved Sdr. Ommevej) ca. 4 km nedstrøms Risbjerg dambrug): Karstoft Å udspringer i Søndersthoved vest for Give. Den øverste del af vandløbet er reguleret ned til Krogbro, har klart vand og jævn til god strøm. Bunden er overvejende sandet, men nedstrøms Vorslundevej er der sandfang, og enkelte områder med sten og grusbund nedstrøms dette. Ved Krogbro er Karstoft Å hårdt vedligeholdt, og bunden består udelukkende af sand. Ved Hestlund Dambrug er der passage gennem et stryg. Længden af strækningen er ca. 9,0 km med en gennemsnitlig bredde på 2,3 m. Vanddybden var cm. Der foretages udsætning af 600 stk. ½-års og stk. 1-års ørred (DTU Aqua 2008). Stykket fra Sdr. Ommevej og opstrøms til Risbjerg Dambrug er reguleret, og vandet er uklart på grund af okker. Herefter får Karstoft Å et langt mere varieret forløb med mange slyngninger, og strækningen er især egnet for store ørred. Der er ikke øvrig udsætning på strækningen nedstrøms Natura2000 og bilag IV-arter Som det fremgår af afsnit 2.6, udgør laks samt de 3 lampretarter dele af udpegningsgrundlaget for habitatområderne nr. 61 og nr. 62. Heraf er laks rødlistet (forsvundet, akut truet eller sjældne arter), mens de 3 lampretarter er gullistede (arter som er i tilbagegang og arter som Danmark i international sammenhæng har et særligt ansvar overfor). Stalling og ørred er ligesom laks rødlistet, men er ikke EF-habitatarter. De er begge kategoriserede som sjældne (Stolze og Pihl 1998a) Ingen af disse arter er dog registreret på strækningen omkring Risbjerg Dambrug, og ingen af arterne er udpeget som bilag IV-arter. I området er der dog registreret en bilag IV-art, nemlig odder. 21 / 33

22 Ifølge basisanalysen for Habitatområde 61 (Ringkjøbing Amt 2006) udgør det væsentligste trusselsbillede for laks manglende passagemulighed i vandløbet samt prædation fra skarv og fiskeri i Ringkøbing Fjord. Det væsentligste trusselsbillede for havlampret og flodlampret er manglende passagemulighed, dårlige fysiske forhold samt organisk forurening af vandløbene. Ringkjøbing Amt (2006c) vurderer, at bæklampret generelt ikke er truet inden for habitatområde Tekniske anlæg Veje og broer Alkærlundvej passerer Karstoft Å i dennes regulativmæssige st på en træbro. Herudover findes der kun interne køreveje på dambruget Bygninger Lige nedstrøms broen ved Alkærlundvej findes en ladebygning tilhørende dambruget. Desuden findes et kalkningsskur placeret over dambrugets fødekanal i dennes opstrøms ende. Ingen af disse bygninger vil kunne blive berørt af vandløbsprojektet Ledninger I forbindelse med udarbejdelse af skitseprojektet er der indhentet ledningsoplysninger via ledningsejerregistret LER. MES og TDC har oplyst, at de har kabler i området. TDC har oplyst, at der findes et telekabel, som forsyner ejendommen syd for Karstoft Å. Kablet passerer Karstoft å samme sted som Alkærlundvej, og det er formodentligt ophængt under broen. MES, Brande har oplyst, at der kort nedstrøms broen ved Alkærlundvej passerer både et 10 kv kabel samt en stikledning under Karstoft Å. Placering af kablerne fremgår af tegning Dræn Der er søgt efter dræn i Orbicons drænarkiv. Som det fremgår af tegning 001, er der kun kendskab til et begrænset omfang af drænledninger i eller nær projektområdet. Den sydlige del af matr.nr. 2v, Risbjerg By, Brande er således detaildrænet. Området ligger ca. 100 m nord for Karstoft Å på den strækning, hvor dambrugets damme findes. Projektet vil ikke kunne medføre ændringer for det drænede areal. Herudover er der ikke kendskab til dræn i området. 22 / 33

23 2.10. Kulturhistoriske fund og elementer Ifølge miljøportalen findes der ingen beskyttede fortidsminder i nærhed af projektområdet. I forbindelse med udarbejdelse af forundersøgelsen, har Orbicon rettet henvendelse til Museum Midtjylland (Herning Museum) vedrørende eventuelle kulturhistoriske og arkæologiske interesser i forbindelse med projektet. I den forbindelse har museet d. 5. april 2013 udtalt: Museet har ikke kendskab til skjulte fortidsminder i det område, som direkte berøres af anlægsarbejdet og heller ikke i den nærmeste omegn. Da anlægsarbejdet udelukkende omfatter arbejde i selve vandløbet, finder museet det ikke nødvendigt at besigtige jordarbejdet. Dog skal museet kontaktes, hvis der stødes på fortidsminder eller lignende i forbindelse med anlægsarbejdet 23 / 33

24 3. PROJEKTGENNEMFØRELSE 3.1. Projekterede ændringer Som omtalt i afsnit 1 skal projektet gennemføres således, at stemmeværket fjernes og erstattes af indtil i alt 4 gydestryg placeret både op og nedstrøms stemmeværket. På denne baggrund er indledningsvist udarbejdet 2 forslag, hvor der etableres henholdsvis 3 eller 4 stryg. Forslagene er fremsendt til Ikast-Brande Kommune, og på denne baggrund er det aftalt, at forundersøgelsen skal indeholde forslaget med 3 4 gydestryg. Disse placeres relativt tæt på stemmeværket, og dimensioneringen er gennemført således, at vandstandsændringerne i området minimeres. De foreslåede projekterede ændringer omfatter således nedbrydning af eksisterende stemmeværk i st og tilretning af vandløbsbunden med gydegrus fra st til st De projekterede ændringer fremgår af tegning 002. I forbindelse med etablering af faunapassage ved Risbjerg Dambrug skal følgende projektelementer gennemføres: Indledende arbejder. Nedbrydning og fjernelse af stemmeværk. Etablering af 3 gydebanker op- og nedstrøms tidligere stemmeværk. Retableringer mv Indledende arbejder, adgangsforhold Vejadgang og transport Adgangen til projektområdet sker fra de nærmest liggende befæstede veje og bæredygtige markveje i området. Vejadgang til den nordlige del af projektområdet sker via Alkærlundvej igennem Risbjerg Dambrugs areal. Vejadgang til den sydlige del af projektområdet sker via Krogbrovej over en mark langs Karstoft Å. Det bemærkes, at Karstoft Å på projektstrækningen er grænsevandløb mellem Ikast-Brande (mod nord) og Vejle (mod syd) kommuner. Derudover anvendes de lokale adgangsveje/markveje til fremføring af materialer/maskiner til vandløbet. Udvælgelsen af de lokale adgangsveje og interimsveje langs vandløb mv. foretages ved en detailprojektering, hvor adgangen og færdsel på arealerne også aftales med lodsejerne. 24 / 33

25 Gravearbejderne og tilførsel af indbygningsmaterialer kan generelt ske på begge sider af det nuværende vandløbstracé, hvor transportafstande fra opgravningssted til udlægsarealer og indbygningsområder tilstræbes at blive mindre end m. Det påregnes, at transport af materialer nødvendigvis skal foregå med brug af køreplader, madrasser eller tilsvarende langs den sydlige del af Karstoft Å, fordi jordbunden på en del af området er humusjord og er markeret med vådområde signatur på terrænkortet. Det bemærkes, at der ikke kan påregnes transport af maskiner og materialer over broen ved Alkærlundvej, idet denne forekommer at være i dårlig stand med deraf følgende formodet reduceret bæreevne Fjernelse af hegn Trådhegnet i dambrugsarealet fjernes midlertidigt imens anlægsarbejdet er i gang, og genopsættes, når dette er tilendebragt Nedbrydning af stemmeværk Den nuværende regulerbare opstemning er placeret kort nedstrøms dambrugets indløb. Opstemningen er ind til ca. 2,5 m bred og lavet af to jernstopler (U-profiler) med vandrette stemmebrædder i træ (se forsidefoto). Nedbrydningen omfatter nedtagning og fjernelse af alle delene til opstemningen. Jern m.m. bortskaffes til godkendt modtageplads Etablering af gydepladser Gydepladser Det eksisterende vandløbsprofil på strækningen opstrøms stemmeværket er noget bredere end de regulativmæssige dimensioner, hvorfor de projekterende profiler vil kræve meget materiale til etablering af strygene. Da arbejderne nødvendigvis skal foregå vådt i vådt, vil det ikke være hensigtsmæssigt at der anvendes jord til indsnævringen, hvorfor der anvendes gydegrus i hele profilet. Som det fremgår af bilag 2, etableres der i alt 3 gydepladser mellem st og st Gydepladserne opbygges ved udlægning af mindst ca. 40 cm lag af gydegrus i hele vandløbsbredden. Faldet over gydegruset vil være ca. 5, hvilket vurderes velegnet for laksefiskene i et vandløb af Karstoft Å s størrelse (tabel 3.5.1). Udlægning af gydegruset foregår direkte på eksisterende vandløbsbund, hvilket ligeledes fremgår af bilag / 33

26 Tabel Start og slut stationering samt længde og fald af det 3 gydeplader Gydeplads nr. Station start Station slut Længde (m) Fald ( ) I praksis bør gydegruset ikke udlægges i et fladt lag, men det etableres i stedet med en sideværts hældning på indtil ca. 20 cm, og dette fald må gerne skifte fra side til side med mellemrum. Faldet på tværs af vandløbet vil sikre, at der altid vil være en passende vanddybde i den ene side, mens der i den modsatte vandløbsside vil være lavvandede områder, der er meget vigtige som opvækstområder for fiskeyngel Udformning og dimensioner Projektstrækningen er fra st til st (tegning 002). De overordnede projekterede dimensioner for det forlagte vandløbsstykke er følgende: Projektstart opstrøms, bund i st : ca. 44,60 m DVR90 Projekt slut nedstrøms, bund i st : ca. 43,85 m DVR90 Sideanlæg: Som eksisterende profil Gennemsnitligt fald på strygene Grusmateriale Det anbefales, at der anvendes følgende grusblanding til etablering af gydepladserne: Nøddesten d = mm 70 % Singels d = mm 20 % Bundsten d = mm 10 % Grusblandingen minder meget om den, der anbefales af Nielsen og Sivebæk (2013), dog er bundstene tilføjet med henblik på at øge stabiliteten. Den nødvendige mængde af gydegrus anslås til i alt i størrelsesordenen 225 m 3. Grus materialerne må ikke indeholde flinteindhold større end 15 %, og der må ikke anvendes nedknuste materialer Retableringer mv. Alle adgangsveje og øvrige midlertidige anlæg mv. retableres til standard, som før arbejderne påbegyndes. 26 / 33

27 3.6. Myndighedsbehandling Projektets gennemførelse kræver tilladelse i henhold til vandløbsloven. Vandløbsmyndigheden er Ikast-Brande Kommune (Vejle Kommune skal høres, da projektstrækningen er grænsevandløb). Ændringerne skal indarbejdes i vandløbsregulativet for Karstoft Å ved førstkommende revision. Projektet skal ligeledes godkendes af Ikast-Brande Kommune ifølge naturbeskyttelsesloven, da Karstoft Å er omfattet af bestemmelserne i 3 om beskyttelse af særlige naturtyper. En afgørelse efter naturbeskyttelsesloven kan påklages til Naturklagenævnet. Herudover skal der gennemføres en screening for vurdering af, om projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens regler om udarbejdelse af Vurdering af Virkning på Miljøet. Som det fremgår af afsnit 2.6, ligger projektområdet ikke i internationale naturbeskyttelsesområder, men den nedstrøms del af Karstoft Å er udpeget som habitatområde nr. 61. Desuden findes habitatområde nr. 62 omfattende blandt andet Skjern Å nedstrøms. Derfor må ovennævnte myndigheder i henhold til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om afgrænsning og administration af internationale beskyttelsesområder ikke give tilladelser, dispensationer, godkendelser m.v., såfremt dette kan indebære forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. 27 / 33

28 4. KONSEKVENSVURDERINGER 4.1. Fysiske forhold Til belysning af projektets konsekvenser for vandstanden i vandløbet er der gennemført vandspejlsberegninger ved hjælp af Orbicons vandspejlsberegningsprogram VASP. Der er gennemført beregninger for samme karakteristiske afstrømninger og med samme Manningtal som for de eksisterende forhold Vandstande Ved fjernelse af et stemmeværk og overgang til et mere naturligt vandløbsforløb uden mulighed for regulering er det ikke muligt at fastholde en stabil vandstand ved dambrugets indløb, således som det er tilfældet med en regulerbar overfaldskant. Dette er dog uden betydning i dette projekt, idet dambruget som nævnt i afsnit 1 er under nedlæggelse. De fremtidige vandstande på projektstrækningen fremgår af bilag 2, mens de eksisterende vandstande som tidligere nævnt fremgår af bilag 1. Det fremgår af bilag 2, at fjernelsen af stemmeværket medfører fremtidige vandstande, som ved de belyste karakteistiske vandføringer vil sikre en vanddybde over strygene på mindst ca cm ved medianminimum og ca. 45 cm ved sommer- og vintermiddel vandføring. Bilag er et samplot mellem eksisterende og fremtidige vandstande for de belyste 5 karakteristiske afstrømninger ved sommermiddel og ved 10-års maksimum. Det fremgår heraf, at projektet kun medfører mindre ændringer i vandløbets vandstand på projektstrækningen, idet der på strækningen lige opstrøms stemmeværket vil ske en sænkning af vandstanden, mens denne øges på strækningen lige nedstrøms stemmeværket.. Ved sommermiddel vandføringen vil den største stigning i vandstanden være ca. 40 cm, lige nedstrøms stemmeværket, og stigningen aftager gradvist i nedstrøms retning, hvor vandstandsstigningen er elimineret i vandløbets ca. st Også på strækningen opstrøms stemmeværket vil der være tale om mindre stigninger i vandstanden på indtil ca cm. Opstrøms ca. st er påvirkningen ophørt. Ved ekstremvandføringen 10-års maksimum er billedet nogenlunde tilsvarende, idet den største vandstandsstigning er ca. 45 cm, som opstrøms er udlignet i ca. st og nedstrøms er udlignet i ca. st Da vandløbet på strækningen ligger ret dybt nedskåret, vil der hverken under de eksisterende eller under de fremtidig forhold ske oversvømmelse af de omkringliggende arealer, idet brinken på vandløbets højre side ved 10-års maksimum dog vil kunne overskylles omkring st / 33

29 Ændringerne i vandløbets vandstand er så begrænsede, at de vurderes uden væsentlig indflydelse på de omkringliggende arealers afvandingstilstand, specielt set i lyset af, at den eksisterende bund på strækningen ligger ca. 40 cm under den regulativmæssige bund Vandløbets længde og fald Da projektgennemførelsen alene omfatter arbejder i selve vandløbstraceet forbliver længden af vandløbet uændret. Vandløbets gennemsnitlige fald over projektstrækningen forbliver ligeledes uændret 2,2, idet der dog på strygene etableres fald på ca Vanddybder og vandhastigheder Det fremgår af bilag 2, at vanddybden på hele projektstrækningen vil variere mellem ca. 30 cm (medianminimum) og ca. 130 cm (10-års maksimum). Vanddybden ved sommer- og vintermiddel vil være cm. Vanddybderne svarer til de vanddybder, der findes i det eksisterende vandløb på strækningen nedstrøms projektstrækningen, idet vanddybden dog vil være reduceret på strækningerne ved gydestrygene. En analyse af vandspejlsberegningerne viser, at middelvandhastigheden over de projekterede gydepladser ved medianminimum og sommermiddel vil være ca. 0,2 og 0,4 m/sek, og på strækningerne mellem gydepladserne vil den være ca. 0,15 m/sek lavere. Ved vintermiddel vil middelvandhastigheden over strygene være ca. 0,7 m/sek og ca. 0,4 m/sek mellem disse. Ved medianmaksimum og 10-års maksimum vil middelvandhastigheden være ca. 1,0 og ca. 1,1 m/sek, mens den på strækningerne mellem disse vil være ca. 0,3 m/sek lavere. På baggrund af de fremtidige vanddybder og vandhastigheder vurderes den restaurerede vandløbsstrækning fuldt passabel for alle fisk og smådyr Fremtidige biologiske forhold Vandløbskvalitet og okkerbelastning Projektet vil være til gavn for vandløbskaliteten på projektstrækningen, idet der skabes større variation i vandløbet. Projektet vil være til gavn for vandløbets smådyr, idet der tilføres ret store mængder substrat, som er velegnet som levested for rentvandsarter. Projektgennemførelsen vil ikke have negativ indflydelse på okkerbelastningen i vandløbet, idet det ikke vil resultere i sænkning af vandløbets vandstand. 29 / 33

30 4.2.2 Fiskebestand Den genoprettede vandløbsstrækning udformes således, at den sikrer en fremtidig faunapassage og muligheder for gydeområder og opvækstområder for fiskeyngel mv. De forbedrede fysiske forhold i vandløbet vil resultere i en forbedret vandløbskvalitet med større variation, hvilket generelt vil være til gavn for fiskebestanden, herunder især for ørred, som får fuld passage og gydemuligheder, men også for bæklampret, der ligesom ørred vil kunne drage nytte af gydepladserne og passagen. Bæklampret er en del af udpegningsgrundlaget for de 2 habitatområder, som ligger nedstrøms Natura2000 og bilag IV-arter På grund af den store afstand til de nærmest liggende Natura2000-områder vurderes projektet uden væsentlig betydning for disse, og det vil ikke have negativ indflydelse for de naturtyper og arter, som udgør udpegningsgrundlaget for de 2 områder. Som nævnt ovenfor vil projektet dog have positiv betydning for bæklampret, som vil kunne udnytte passagemuligheden og gydepladserne. Samme positivet effekt vil gælde for flodlampret, men denne er dog ifølge de fiskeundersøgelser, som er omtalt i afsnit ikke registreret så langt opstrøms i Karstoft Å. Projektet kan også have positiv betydning for laks ligeledes på grund af passage og gydepladserne, men det er dog næppe sandsynligt, at denne art vil trække så langt op i vandløbssystemet. Alle 3 nævnte fiskearter udgør dele af udpegningsgrundlaget for de nedstrøms liggende habitatområder. Der er generelt ikke registreret bilag IV-arter i projektområdet, og projektet vil således ikke have negativ indflydelse på disse. Der er dog registreret odder, og i dette tilfælde vil projektet være af marginal positiv betydning Tekniske anlæg Der findes ingen tekniske anlæg, som der skal tages hensyn til i projektet Økonomi og arbejdstidsplan Anlægsøkonomi I tabel er der givet et økonomisk overslag over anlægsudgifterne ved etablering af faunapassagen. Anlægsarbejderne og materialepriserne er baseret på erfaringstal fra lignende projekter, samt V&S-prisbøger. I prisberegningen er ikke indeholdt lodsejererstatninger, omkostninger ved projektering, anlægstilsyn m.v. Alle priser er ekskl. moms. 30 / 33

31 Tabel 4.4.1: Økonomisk overslag for etablering af faunapassage. Anlægselement Beløb i kr. (ekskl. moms) Etablering og drift af arbejdsplads inkl. alm. retablering ,- Udlægning af gydegrus, i alt ca. 225 m³ ,- Delsum ,- Uforudseelige udgifter, ca. 10 % ,- Sum, ekskl. moms ,- Såfremt kommunen finder anlægsomkostningerne for høje, kan disse i noget omfang reduceres ved, at de projekterede gydepladser afkortes til for eksempel 30 m. Dette vil reducere materialeforbruget, uden markante ændringer af de beregnede fremtidige vandstande. Dette bør dog eftervises ved fornyede vandspejlsberegninger Driftsforhold Den retablerede vandløbsstrækning påregnes ikke at skulle vedligeholdes ud over den vedligeholdelse, der er bestemt i vandløbsregulativet Tids- og arbejdsplan Det anbefales, at anlægsarbejderne gennemføres i sommerhalvåret. Anlægsperioden fastsættes til samlet ca. 2 uger. Det er som udgangspunkt antaget, at anlægsarbejderne udføres kontinuert. De enkelte fasers udstrækning og placering i den samlede anlægsperiode er anført i tidsplanen i tabel Tabel 4.4.2: Tids- og arbejdsplan. Aktivitet Arbejdsplads, mv. Udlægning af grus i vandløbstracé Diverse efterreguleringer Uger / 33

32 5. REFERENCER Brande Kommune (1999). Vandløbsregulativ for Karstoft Å, kommunevandløb nr. 8, Brande Kommune Grænsevandløb. Danmarks Center for Vildlaks (2009). Fiskeundersøgelser i Karstoft Å og tilløb, Forundersøgelser til naturprojekt ved Blåhøj. DTU Aqua (2008). Udsætningsplan for Skjern Å - Systemet. Distrikt 27, vandsystem 01. Gertz-Hansen, P. Nielsen, G. og Rasmussen G. (1984). Fiskeribiologiske okkerundersøgelser. Bilag 8 til Okkerredegørelsen, Miljøstyrelsen. Hedeselskabet (1955). Forslag til regulering og uddybning af Karstoft Å fra Brande- Skarrild sogneskel til Møllekanalen. 20. september Hedeselskabets kulturtekniske sag nr. 6311, Karstoft Å ved Karstoft. Hedeselskabet (1990). Rapport vedrørende Okkerundersøgelser i Karstoft Å - systemet, Rapport udarbejdet for Ringkjøbing Amtskommune og Vejle Amt. Hedeselskabet (2005). Ringkjøbing Amt - Vandføringens medianminimum ved dambrug Rapport udarbejdet for Ringkjøbing Amt, januar Orbicon (2010). Vådområde langs Karstoft Å ved Blåhøj - Teknisk skitseprojekt. Rapport udarbejdet for Dansk Center for Vildlaks og Ikast-Brande Kommune. Miljøministeriet (2011). Vandplan 1.8 Ringkøbing Fjord. Plan vedtaget i december Nielsen, J. og Sivebæk, F. (2013). Sådan laver man gydebanker for laksefisk. DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer. 28. marts Rasmussen, K. og Lindegaard, C. (1988). Effects of iron compunds on macroinvertebrate communities in a Danish lowland river system. Wat. Res. Vol 22 No 9: Ringkjøbing Amt (1995). Karstoft Å - Regulativ for amtsvandløb nr. 40. Ringkjøbing Amt (2002). Fiskene i Ringkjøbing Amts vandløb status og udvikling Ringkjøbing Amt, august Ringkjøbing Amt (2006). Basisanalyse for Habitatområde nr. 61. Skjern Å. Skov- og Naturstyrslen (2004). National forvaltningsplan for laks. Miljøministeriet. 32 / 33

33 Skriver (1984). Okkers indvirkning på invertebratfaunaens forekomst og mængde i midt- og vestjyske hedeslette vandløb. Bilag 9 til Okkerredegørelsen, Miljøstyrelsen. Stolze M. og Pihl, S. (1998a). RØDLISTE 1997 over planter og dyr i Danmark. Udgivet af Miljø- og Energiministeriet 1998, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen. Stolze M. og Pihl, S. (1998b). GULLISTE 1997 over planter og dyr i Danmark. Udgivet af Miljø- og Energiministeriet 1998, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen. 33 / 33

34

35

36 Karstoft Å Risbjerg Dambrug faunapassage Karstoft Å - målt op af Geopartner 2009 og Orbicon 2013 Regulativ 1999 Eksisterende forhold Regulativ 1999 Terræn Højre Terræn venstre Bund Medianmaksimum Vintermiddel Sommermiddel Medianminimum 10-års maksimum Bilag 1 Kote i m DVR90 1: Åbent tilløb fra venstre Åbent tilløb fra højre Stemmeværk Rørtilløb Ø 20 cm Broindløb Alkærlundvej Broudløb Station i m 1:3000 VASP / MACO ProjektID :