Trivsel og arbejdsglæde prioriteres højt både for elever og medarbejdere.

Transkript

1 Trivselspolitik I vision for Skovlyskolen 2012 er flg. mål for trivsel formuleret: Trivsel og arbejdsglæde prioriteres højt både for elever og medarbejdere. På Skovlyskolen er vort mål således, at alle børn trives, og affødt heraf at ingen elever udsættes for *mobning. At trivsel og arbejdsglæde prioriteres højt både for elever og medarbejdere er en naturlig følge af fælles værdier for Skovlyskolen, hvori det formuleres: Vi er forældrenes rådgivere og samarbejdspartnere af hensyn til børnenes trivsel/udvikling/uddannelse. Vi sætter udviklingen af børnenes tolerance højt. Vi er åbne overfor børns forskellighed. Det er et fælles anliggende for forældre, personale og børn at sikre trivsel og ligeværdighed for alle på skolen. Skolebestyrelsen og ledelsen forventer således, at alle påtager sig et medansvar for, at målet kan opfyldes. Det er vigtigt: At alle skolens interessenter pædagoger, lærere og forældre - arbejder aktivt med trivsel. At der er respekt om børnenes forskellighed på Skovlyskolen. At være opmærksom på at børn lærer og udtrykker sig forskelligt. Med udgangspunkt i børnenes forskellighed skal de indbyrdes respektere hinandens styrker og svagheder, hvilket vil styrke alles trivsels i samværet. I den udarbejdede trivselspolitik er der derfor beskrevet tiltag, der både involverer lærere, pædagoger og forældre, da vi har en fælles opgave. Derfor har vi som bilag til Trivselspolitikken formuleret en mobbehandlingsplan, som skal anvendes ved mistanke om mobning. Handlingsplanen for mobning samt flere af tiltagene i trivselspolitikken bygger på Helle Høibys 1 teorier i bøgerne Ikke mere mobning og Klassemødet Grundlag for trivsel. *Mobning Mobning defineres som psykisk og/eller fysisk vold, forfølgelse og eller udelukkelse, rettet mod en eller flere personer og udført af enkeltpersoner eller grupper over en længere periode. **Drilleri Drilleri er ikke nødvendigvis mobning. Det er gentagelsen, systematikken eller grovheden på drillerier der afgør forskellen på mobning og drilleri. Det kan være nødvendigt at reagere på drillerier, da det er første trin på en udvikling, der kan ende i mobning. Når handlinger skal bedømmes som enten drilleri eller mobning, er det væsentligt at vurdere i hvor høj grad offeret er påvirket af drilleriet/mobberiet og hvilken skade offeret har lidt. 1 Psykolog, pædagog og læreruddannet

2 Trivselsfremmende tiltag Elevernes alsidige personlige udvikling, herunder elevmedbestemmelse. Der arbejdes med Fælles Mål efter Faghæftet nr. 24 om Elevernes alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer, i arbejdet med elevernes sociale kompetencer anvendes f.eks. undervisningsmaterialet Trin for Trin, Klassemødet grundlag for trivsel samt internetsiden Sammen mod mobning. Anerkendende kommunikation og at medarbejderne ser den enkelte elev er væsentlig for læring og trivsel. God trivsel er fundamentet for læring. AKT-lærere (adfærd, kontakt og trivsel) vejleder lærerne og deltager som resursepersoner i trivselsforløb omkring enkelte elever eller hele klasser Teamet omkring børnene har alle et ansvar for børnenes trivsel Klasseregler som rummer aftaler om ønskede regler for samvær og opførsel. Skolen gennemfører fællesarrangementer (fastelavn, diskotek, teater, )for flere klasser eller alle elever hvert skoleår. Trivselsfremmende tiltag på skolen er f.eks. elevråd, legepatrulje, lejrskoler samt senere klassedannelse i børnehaveklassen Ledelsen holder sig orienteret om trivslen på skolen bl.a. gennem samtaler med teamet og den enkelte medarbejder. Ledelsen ønsker at blive involveret i alle spørgsmål vedr. mobning eller alvorlige drillerier. Skolehjem-samarbejdet/forældreroller. Forudsætningen for trivsel for alle på skolen, er en åben dialog mellem skolens medarbejdere og forældrene. En anden forudsætning for trivsel er, at man ud over fokus på sit eget barn også ser barnets samspil med øvrige børn og klassens generelle sociale samvær. I de enkelte klasser Klasseregler om ønskede regler for samvær og opførsel. Strukturerede klassemøder samt dialog i klassen Elevsamtaler hvor eleven har mulighed for at tale med flere af lærerne i klasseteamet Forældremøder Legegrupper og legeaftaler inden frikvarteret starter Lærerstyrede placeringer i klassen makkerpar og grupper Klare og tydelige værdier og signaler (hvad der er godt og skidt) Tale om frikvartererne gode/dårlige kammerater Konfliktløsning mellem klasserne Pige- og drengemøder Individuelle aftaler med eleverne Undervisningsforløb på tværs af klasserne Venskabsklasser Forældrene holdes orienteret om klassens/elevens trivsel.

3 I SFO Kontaktpædagoger deltager i klassemøder i 0-2.kl. Kontaktpædagoger i lærerteams i 0.-2.kl. Kontaktpædagoger med i undervisningen i 0.-2.kl. Mulighed for daglig kontakt med forældre Jævnlig gennemgang af samtlige børn fra bh. kl-2. kl. Ugentlig snak om aktuelle ting vedrørende børn i personalegruppen Temauger på tværs af klasser/årgange Faste aktiviteter, hvor børn fra forskellige klasser/årgange deltager Kontaktforældreråd, hvor trivsel kan drøftes Samme tydelige leveregler som skolen Deltagelse i skole/hjem samarbejde bh. kl kl Tid til konstruktiv konfliktløsning Fysiske rammer passer til børnenes (trygheds)behov Ideer til trivselstiltag i forhold til forældregruppen Kontaktforældrene i de enkelte klasser har en central rolle i arbejdet for, at nedenstående tiltag bliver sat på dagsordenen på forældremøderne, og at de bliver ført ud i livet til gavn for børnene. Trivselsambassadør 10 gode råd til forældre Regler omkring klassefødselsdage klasseaftaler. Positiv lærerkontakt. Positiv og konstruktiv kontakt forældre indbyrdes. Forældrefester. Trivselsgrupper (styrke forældre i samarb., arrangementer). Sommer og julefester. Drenge-pige-forældremøder. Organiserede legegrupper/spisegrupper/hygge på tværs grupper (hvor 4 5 børn besøger hinanden). Mødreaftener eller fædreaftener (hygge). Sociale arrangementer for fællesskabet. Med den nationale kampagne Sammen mod mobning - for trivsel, tolerance og tryghed samler undervisningsminister Bertel Haarder alle folkeskolens parter - kommuner, lærere, ledere, forældre og elever - til en storstilet indsats for trivsel og mod mobning i skolen. Kampagnens parter er:

4 Undervisningsministeriet og Skolestyrelsen, BUPL, Børnerådet, Børns vilkår, Danmarks Lærerforening, DR, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Danske Skoleelever, KL, Mary Fonden og Red Barnet, Red Barnet Ungdom, Skolelederne samt Skole og Samfund. Hvad gør jeg som elev eller forældre, såfremt jeg ser signaler på mobning? Man henvender sig først til klasselæreren, som handler på henvendelsen. Enkelte forælder eller hele forældregruppen inddrages, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt. Skolelederen informeres. Skolepsykologen kan inddrages som rådgiver for læreren eller kan deltage i undervisningsforløb i klassen. Såfremt den iværksatte handleplan ikke medfører væsentlige positive ændringer, er forældre eller elever velkommen til at involvere skolelederen. Vedtaget på bestyrelsesmødet d

5 Klassemødet Klassemødet er et planlagt, velorganiseret og lærerstyret møde. Med følgende mål og organisering: Formål: At eleverne lærer hinanden at kende og lærer at tage hensyn, så alle kan trives bedst muligt, og et godt klassefællesskab kan opbygges At eleverne lærer at respektere og acceptere hinanden og hinandens forskelligheder samt indgå kompromiser At eleverne lærer, at det er i orden at tale om problemer og konflikter At eleverne lærer, at de kan få hjælp af de voksne At eleverne lærer at give og modtage hjælp i forhold til klassekammeraterne At skabe forudsætning for, at eleverne på længere sigt aktivt kan tage del i demokratiske processer og indgå i forpligtende fællesskaber At forebygge mobning Organisering: Stole/puder opstilles i sluttet rundkreds uden borde foran Klassemødet er et arbejdsmøde Mødet ledes af læreren/pædagogen, der påtager sig lederansvaret for elevgruppen Læreren er tolk og vejleder Det er en fordel, at flere lærere og pædagoger holder klassemøde sammen Regler for kommunikation på klassemødet fastlægges Klassemødet skemalægges Læreren/pædagogen holder en stram tidsramme Læreren har inden mødet overvejet, hvordan mødet kan afsluttes Arbejdet følges op Helle Høiby m.fl.: Klassemødet - grundlag for trivsel samt Ikke mere mobning, Kroghs Forlag 2002

6 Mobbehandlingsplan Bilag 1 Indledning Mobning er et overgreb. Mobning får børn til at skamme sig og føle sig ensomme. De mister deres selvværd, bliver indadvendte og måske syge. De forsøger at fortrænge mobningen, som de oven i købet selv føler sig skyld i. Mobning har også negativ indvirkning på indlæringen. Derfor er det altafgørende, at både ledelse, lærere, pædagoger og forældre tager ansvar, når det drejer sig om at komme mobning til livs. Definitioner Mobning er, når et barn gentagne gange over en periode udsættes for negative handlinger fra en eller flere personer. Der er en ubalance i styrkeforholdet. Den, der bliver udsat for de negative handlinger, har vanskeligt ved at forsvare sig. Mobning er ikke en konflikt men et overgreb. Konflikter foregår mellem to parter, hvor der er nogenlunde balance i styrkeforholdet Drilleri er ofte spontant og tilfældigt. Det er at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Hvem mobber og hvorfor? Der findes ikke en typisk mobber, men man mener, at de ofte har en mere dominerende adfærd end gennemsnittet. De har sværere ved at sætte sig ind i, hvordan det føles at blive mobbet. Så her er der i ligeså stor udstrækning brug for en hjælpende hånd for at få disse børn til at forstå, hvad det er, der sker, når man mobber. Hvem bliver mobbet? Alle kan blive mobbet. Undersøgelser viser, at mobning ikke hænger sammen med særlige fysiske kendetegn. Derimod har de, der bliver mobbet ofte et forholdsvist lavt selvværd, da mobning over lang tid går ud over selvværdet. I skolen: Den mobbede vil være tilbøjelig til at: - Blive passiv og trække sig ud af fællesskabet - Gå for sig selv og være alene i frikvartererne - Søge megen voksenkontakt, blive klæbende - Gå tilbage i udviklingstrin, blive pjevset - Udvise ringe selvtillid - Komme let ud af balance, blive opfarende, mut, tavs - Forsømme dage eller timer, komme for sent

7 - Miste eller få ødelagt ting, tøj eller lignende - Klare sig dårligere fagligt I hjemmet: Den mobbede vil være tilbøjelig til at: - Ikke ville i skole, generelt, på bestemte dage eller i bestemte timer - Være bange for at gå til og fra skole - Komme for sent hjem - Komme sulten hjem - Komme hjem med ødelagte bøger, ting eller tøj - Undgå venner og andre børn - Blive indelukket og holde op med fritidsinteresser - Nægte at fortælle, hvad der er galt - Blive let opfarende, irritabel og aggressiv - Miste sin selvtillid - Græde sig i søvn eller have mareridt - Ændre sove eller spisevaner Ved mistanke om mobning Handleplan Som udgangspunkt er det vigtigt, at den voksne, der skal tale med børnene, kan skabe tillid og er en troværdig person, der kan lide børnene. Handleplanen er inddelt i følgende tre faser: 1) Orienterings- og undersøgelsesfase Mandag-onsdag: individuelle samtaler med børnene. To-tre børn i timen. 2) Omvæltningsfasen Torsdag, hele dagen. Evt. aftenmøder med forældrene 3) Opfølgningsfasen Fredag: Klassemøde, ca. 30 min. Næste: Kort klassemøde, ca. 15 min. hver dag i de små klasser. I de større klasser: Klassemøde to gange om ugen, senere kun fast klassemøde en gang om ugen, min. 1) Orienterings- og undersøgelsesfase - Inden man går i gang med at stoppe mobning er det vigtigt at orientere såvel skolens ledelse som forældre og børn om, hvad der skal ske de følgende uger skridt for skridt. Det er skolens ledelse, der har det overordnede pædagogiske ansvar. Ledelse og lærere/pædagoger udarbejder i fællesskab den skriftlige information til forældrene. Heri skal handleplanen stå trin for trin. - Læreren/AKT-læreren afholder individuelle samtaler med samtlige elever over to til tre dage ud fra Helle Høibys samtaleskema (bilag 2). - Efter samtalerne vil det vise sig, om der er mobning i klassen, hvem der mobber, hvem der bliver mobbet og evt. medløbere. 2) Omvæltningsfase Læreren/AKT-læreren afholder: - Individuel samtale med den der bliver mobbet (ca. 20 min) - Kort møde med den/dem, der mobber (ca. 5 min. til hver) - Kort møde med medløberne (en ad gangen, ca. 5 min.) - Det første klassemøde med alle børnene: Fra mobning til godt kammeratskab (20-30 min.) - Gruppearbejde: Hvad er en god kammerat (30 min. og 15 min. til opsamling i plenum).

8 - Eftermiddags/aften-møder med forældrene til den, der bliver mobbet, dernæst med forældrene til den/dem, der mobber, og til sidst med medløbernes forældre. Mellem min. Ledelsen skal være repræsenteret. 3) Opfølgningsfase Det er i denne fase, det sikres, at alle børnene lærer at blive gode kammerater. Dette gøres ved: - afholdelse af det andet klassemøde, allerede dagen efter det første. - Afholdelse af de faste ugentlige klassemøder - Ved jævnlige samtaler med den, der tidligere blev mobbet - Ved jævnlige samtaler med den/de, der tidligere mobbede - Ved jævnlige samtaler med medløberen/medløberne - Ved samtaler med disse børns forældre (helst lige inden det samlede forældremøde) - Ved at afholde et samlet forældremøde (ca. tre-fire uger efter omvæltningsfasen) Bilag 2 Samtaleskema til skolebørn 1. Kan du lide at gå i skole? 2. Er der timer, du er særlig glad for? Hvilke? 3. Er der timer, du ikke så godt kan lide? Hvorfor? 4. Hvordan har du det i frikvartererne? Er der gode frikvarterer? Hvem leger du med? 5. Er der frikvarterer, hvor du ikke har det godt? Hvad sker der dér? 6. Hvem af børnene i klassen synes du bestemmer mest? Hvorfor tror du, det er dem, der bestemmer? 7. Hvem sidder du ved siden af/i gruppe med? Hvordan går det? 8. Tror du, alle i klassen har det godt? Eller er der nogen, du synes, det er synd for? Er der ubehagelige drillerier eller nogen, der bliver mobbet? 9. Hvis du selv kunne vælge, hvem ville du så allerhelst have som dine bedste kammerater i klassen? Du må vælge tre. Én på en førsteplads, én på en andenplads og én på en tredjeplads. 10. Har du forslag til, hvordan I kunne få det endnu bedre sammen i klassen? 11. Er der ellers noget om kammeratskabet i klassen, som du synes, jeg bør vide?

9 Helle Høiby m.fl.: Klassemødet - grundlag for trivsel samt Ikke mere mobning, Kroghs Forlag gode råd til forældre 1. Støt dit barn i at dyrke mange forskellige bekendtskaber på tværs af klassen. Det er en styrke for barnet at have flere bekendtskaber, og det mindsker samtidig risikoen for, at nogle klassekammerater bliver isoleret. 2. Tal ikke dårligt om dit barns klassekammerater, deres forældre eller lærere. Det påvirker hele klassens trivsel. 3. Hvis du oplever, at der er problemer eller konflikter mellem dit barn og andre børn i klassen, er det vigtigt at du tager kontakt til de pågældende forældre, så I kan tage hånd om problemet i fællesskab. 4. Vær opmærksom på usynlige kammerater i dit barns klasse børn, der ikke nævnes, er med hjemme at lege osv. Usynlige klassekammerater kan være isolerede mobbede børn, der trænger til at komme med i fællesskabet. 5. Sørg for at opfordre dit barn til at støtte og bakke op om den klassekammerat, der har vanskeligt ved at forsvare sig selv. Det er især håndsrækningen fra en kammerat, der bryder isolationen omkring det barn, der udsættes for mobning. 6. Prioriter fødselsdagsinvitationer fra klassekammerater højt. Det udtrykker respekt for og accept af klassekammeraten, der har inviteret til fødselsdag. 7. Når du selv holder fødselsdag for dit barn, så husk den sociale fødselsdagspolitik: alle, ingen, alle pigerne eller alle drengene. Selektive invitationer markerer manglende respekt for klassen som et samlet fællesskab. Ikke at blive inviteret opleves meget smertefuldt.

10 8. Prioriter samvær med de andre forældre i dit barns klasse. Socialt samvær i forældregruppen smitter af på det sociale samvær børnene imellem. 9. Støt læreren i prioritering af klassens sociale liv. Lærere, der sætter konkrete initiativer i gang for at forbedre det sociale liv i klassen, har brug for forældreopbakning, hvis projektet skal lykkes. 10. Hvis du har mistanke om, at der foregår mobning i dit barns klasse, så kontakt klasselæreren.