Miljøgodkendelse. Udvidelse af kvægproduktion Ålbæk Møllevej 32, 6740 Bramming April 2013

Transkript

1 Miljøgodkendelse Udvidelse af kvægproduktion Ålbæk Møllevej 32, 6740 Bramming April 2013

2 ESBJERG KOMMUNE Natur & Vandmiljø Torvegade Esbjerg Telefon Web Sag nr. : Sagsansvarlig: Annie Lillie Copyright: Alle kort og luftfoto: copyright DDO, COWI - 2 -

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 GODKENDELSE TIL UDVIDELSE OG DRIFT AF HUSDYRPRODUKTION... 5 EJENDOMS- OG BEDRIFTSOPLYSNINGER... 5 FORUDSÆTNINGER OG VILKÅR... 5 Vilkår for husdyrbrugets anlæg... 6 Vilkår for husdyrbrugets udbringningsarealer Generelle vilkår RETSBESKYTTELSE OG REVURDERING MEDDELELSESPLIGT ANLÆG OG AREALER ØVRIGE FORHOLD OFFENTLIGGØRELSE KLAGEVEJLEDNING MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING INDLEDNING BESKRIVELSE OG VURDERING AF DET ANSØGTE PROJEKT Husdyrbrugets beliggenhed Besætningens størrelse Driftsbygningerne Foder Gødningsproduktion Udbringningsarealer Energi- og vandforbrug Råvarer og hjælpestoffer Affald Spildevand PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE LUGT, STØJ, MM Lugt Støj og transport Støv, fluer og skadedyr Lys Driftsforstyrrelser og uheld Landskab og kulturmiljø PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE NATURMÆSSIGE FORHOLD Ammoniakpåvirkning af naturområder Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder BEDST TILGÆNGELIGE TEKNOLOGI (BAT) OPHØR HØRING SAMLET VURDERING BILAG BILAG

4 Indledning Miljøgodkendelsen fastlægger de vilkår, der skal gælde for en udvidelse af husdyrproduktionen på Ålbæk Møllevej 32, 6740 Bramming i Esbjerg Kommune. Vilkårene sikrer, at udvidelse og drift af husdyrbruget kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. Esbjerg Kommune har udarbejdet en miljøteknisk beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt. Denne danner baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse, herunder de stillede vilkår. Da det drejer sig om en væsentlig udvidelse af dyreholdet har ansøgningen om miljøgodkendelse været offentliggjort på Esbjerg Kommunes hjemmeside den 26. november 2012 Offentligheden har hermed haft mulighed for at komme med forslag og bemærkninger til projektet, samt anmode om at få tilsendt udkast til afgørelse når denne foreligger. Kommunen har i forbindelse med annonceringen ikke modtaget bemærkninger til projektet. Forslaget til miljøgodkendelse har været i offentlig høring i perioden fra den 4. marts 2013 til den 15. april Kommunen har i forbindelse med høringen ikke modtaget bemærkninger til projektet. 4

5 Godkendelse til udvidelse og drift af husdyrproduktion Esbjerg Kommune har afgjort, at kvægbruget på Ålbæk Møllevej 32 kan udvides som ansøgt. Godkendelsen omfatter En udvidelse af dyreholdet fra 300 årskøer med 300 opdræt og 150 tyrekalve til 970 årskøer, 155 kalve (0-4 mdr.) og 485 prod. tyrekalve (40-60 kg). Dette svarer til en udvidelse fra 538,8 dyreenheder til 1347,4 dyreenheder. Etablering af kalvehytter mellem eks. kostald og malkecenter, 2800 m² kostald samt 2070 m² velfærdsstald parallelt med eksisterende kostald og øst for eksisterende malkecenter. Godkendelsen meddeles efter 12 stk. 3 i lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, idet Esbjerg Kommune vurderer at: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen, herunder drift af husdyrbrugets anlæg samt udspredningsarealer. Der er nærmere redegjort for de vurderinger der ligger til grund for afgørelsen i vedlagte miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Ejendoms- og bedriftsoplysninger Godkendelsen gives til husdyrbruget beliggende Ålbæk Møllevej 32, 6740 Bramming, matrikel nr. 2 a m.fl. Vong By. Ejendomsnummeret er Staldanlægget og arealerne ejes af Jens Edvard Lauridsen, Ålbæk Møllevej 32, 6740 Bramming, CVR nr , og dyreholdet drives af I/S Toftgård, CVR nr og CHR nr ved Jens Edvard Lauridsen og Rasmus P. Lauridsen. Forudsætninger og vilkår Esbjerg kommune forudsætter, at projektet gennemføres og drives som beskrevet i ansøgningen, skema nr (version 5). Godkendelsen meddeles på vilkår, der sikrer at kravene i 27 og 29 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug opfyldes. Der stilles følgende vilkår til hhv. husdyrbrugets anlæg, husdyrbrugets arealer, samt generelle vilkår for husdyrbruget. 5

6 Vilkår for husdyrbrugets anlæg Husdyrproduktion 1. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført som beskrevet nedenfor: Antal årsdyr Antal producerede dyr DE Antal mdr. på græs pr. år udenfor udbringningsareal Malkekøer, tung race (9403 kg mælk), Sengestald med fast gulv, 2 % hældning, skrabning hver ,6 time Malkekøer, tung race (9403 kg mælk), Sengestald med fast gulv, 2 % hældning, skrabning hver ,4 1,0 time Malkekøer, tung race (9403 kg mælk), Dybstrøelse, fast gulv, 2 % hældning, skrabning hver ,7 time Malkekøer, tung race (9403 kg mælk), Dybstrøelse (hele arealet) 12 16,1 Småkalve, tung race (0-6 mdr.) Dybstrøelse (hele arealet) ,3 Tyrekalve, tung race (40-60 kg), Dybstrøelse (hele arealet) 485 6,3 I alt 1347,4 2. Antallet af dyreenheder må variere med 10 % i løbet af planåret (1. august til 1. august). Dog må det maksimale dyrehold beregnet som et gennemsnit i perioden 1. august til 31. juli ikke overstige 1347,4 dyreenheder. 3. Der kan tillades en variation i antallet af køer og kvier, således at 100 køer udskiftes med 150 kvier (23-25 mdr.). 4. Køerne (127 stk.) i velfærdsstalden skal være udegående udenfor udbringningsarealet i mindst 1 måned pr år, som angivet ovenfor. Dette skal kunne dokumenteres ved logbog over, hvornår dyrene flyttes ud og ind, logbogen skal gemmes i 5 år. 5. Udvidelse af husdyrbruget til mere end 919,4 DE må ikke foretages, førend der foreligger skriftlige aftaler om afsætning af husdyrgødning svarende til de resterende DE til biogasanlæg eller anden modtager jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens 29 eller til godkendte arealer. Kopi af aftaler skal indsendes til tilsynsmyndigheden. Indretning og drift 6. Ændringer i ejerforhold, eller hvem der er ansvarlig for husdyrbruget, skal meddeles Esbjerg Kommune. 7. Husdyrbruget og dens omgivelser skal renholdes så det ikke giver anledning til gener for omgivelserne. 6

7 Husdyrgødning og ensilage 8. Ensilagestakke må ikke placeres på arealer, der skråner ned mod vandløb. Markstakke må højest ligge samme sted i 24 måneder og må ikke placeres samme sted igen før efter 5 år. 9. Overpumpning af gylle fra gyllebeholder til gyllevogn og lign skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. 10. Påfyldning af gyllevogne og lignende skal enten foregå på en plads med afløb til opsamlingsbeholder for flydende husdyrgødning eller med gyllevogne som har påmonteret pumpe og returløb. Pladsen skal rengøres for spild af flydende husdyrgødning umiddelbart efter, at perioden med daglig påfyldning af gylle er afsluttet. Pladsen skal mindst have tæthed og faldforhold svarende til kravene i Landbrugets Byggeblad nr Energi- og vandforbrug 11. Der skal foretages en årlig registrering af vand- og energiforbrug tilknyttet husdyrproduktionen. Registreringen gemmes i minimum 5 år og skal kunne forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 12. Mælkekøleanlægget kontrolleres 1 gang pr. år af autoriseret firma. Anlægget serviceres og justeres i henhold til producentens beskrivelse af optimal drift. Dokumentation for udført service, skal kunne forevises ved miljøtilsyn. Råvarer og hjælpestoffer 13. Olietanke skal drives jf. Miljøministeriets gældende bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke mv. (På godkendelsestidspunktet Bekendtgørelse nr af ). 14. Ved håndtering af brændstof, smøremidler og kemikalier må der ikke opstå spild med deraf følgende risiko for forurening af jord og grundvand. 15. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund således at spild kan opsamles, og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 16. Opbevaring af olier og kemikalier skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. Affald 17. Opbevaring af olie- og kemikalieaffald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. 18. Bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald og øvrigt affald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes til enhver tid gældende regulativer. 7

8 Ammoniakfordampning 19. I kostaldene (bygning 13, 11, 15 og 16), (jf. kort 2) skal der i gangarealerne etableres faste, drænede gulve med skraber. Gulv støbt på stedet skal være dimensioneret med et fald på minimum 1,5 % mod gulvmidte. Præfabrikerede gulve skal have et fald på minimum 1 % mod gulvmidte. Gulvet skal være udført med ajleafløb og lysningsarealet til ajleafløb må maksimalt udgøre 5 % af det samlede gangarealet. Der skal foretages skrabninger hver 2. time og skraberne skal være forsynet med timer. Tværgange som ikke skrabes automatisk skal hver dag rengøres manuelt 2-3 gange. Enhver form for driftsstop af skraberen skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Logbog, servicefaktura eller lignende der dokumenterer, at skraberen/robotskraberen er drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og skal kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. 20. ALTERNATIVT kan der etableres spaltegulv med kanal og linespil. Der skal installeres skraber i langsgående og tværgående kanaler. Der skal hver dag foretages skrabninger af kanaler hver ottende time. Der skal ligeledes installeres skrabere oven på spalterne, og skrabning af spalterne skal foregå mindst hver 4. time. Skraberne skal være forsynet med timer. Enhver form for driftsstop af skraberen skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Logbog, servicefaktura eller lignende der dokumenterer, at skraberen/robotskraberen er drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og skal kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. Spildevand 21. Tagvandet skal bortledes til forsinkelsesbassin eller faskine. Der meddeles særskilt tilladelse hertil. 22. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således at unødigt spild undgås i videst muligt omfang. 23. Afløbsplan, der beskriver afløbsforhold fra de nye stalde, skal indsendes til Esbjerg Kommune. Afløbsplanen skal være udført af autoriseret kloakmester og indsendes til Esbjerg Kommune senest 1 måned efter byggeriet af afsluttet. Lugt 24. Husdyrbrugets drift må ikke give anledning til lugtgener som af tilsynsmyndigheden vurderes at være væsentlige for området. Støj 25. Husdyrbrugets bidrag til støjbelastningen målt i db (A) må i intet punkt målt på nærmeste naboejendom med tilhørende udendørs arealer i tilknytning til boligen - overstige følgende værdier: 8

9 Tidsrum max. lydniveau Mandag fredag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Lørdag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Søn- og helligdage kl db(a) Kl db(a) Maksimalværdien af støjniveauet om natten (kl ) må ikke overstige 55 db (A) i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land. 26. Hvis kommunen finder det nødvendigt, skal ejer for egen regning lade udføre støjmålinger og/eller -beregninger af støjen fra husdyrbruget for at dokumentere, at støjgrænserne i ovennævnte vilkår er overholdt. Hvis grænserne konstateres overholdt, kan der højst pålægges ejer at få foretaget én støjmåling og eller -beregning om året. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med kommunen." Støv 27. Driften af husdyrbrugets anlæg må ikke medføre væsentlige støvgener udenfor ejendommens eget areal. Skadedyr 28. Der skal overalt på ejendommen udføres effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Skadedyrslaboratoriet. 29. Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter mv.). Lys 30. For at undgå lysgener skal lyset slukkes når det ikke er påkrævet for produktionen eller af dyrevelfærdsmæssige årsager. 31. Lyset i staldbygningerne skal i tidsrummet 00:00-05:00 slukkes eller sænkes til under 10 lux. 9

10 Landskabelige værdier 32. Eksisterende læhegn øst og vest for ejendommen skal til stadighed bibeholdes og vedligeholdes i fornødent omfang, evt. ved genplantning. Vilkår for husdyrbrugets udbringningsarealer Arealer 33. Der må kun udbringes husdyrgødning på de arealer der fremgår af kort 3a og 3b samt arealtabellen i ansøgningen. 34. Indenfor planperioden må bedriftens arealer maksimalt tilføres 759,4 dyreenheder i kvæggødning pr. år. 35. Hvis tilførslen af husdyrgødning til bedriftens arealer ændres (anden dyretype eller fordeling) skal der kunne forevises dokumentation for, at indholdet af næringsstoffer i den udbragte mængde husdyrgødning maksimalt indeholder kg Total-N og kg Total-P og at den udbragte mængde husdyrgødning maksimalt svarer til 759,4 DE/år. Beregningen af kg N og kg P skal ske efter de til enhver tid gældende normtal for indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødningen. 36. Der må ikke tilføres anden organisk gødning til bedriftens arealer. Dog kan der, hvis miljøgodkendelsen ikke er fuldt udnyttet, suppleres med anden organisk gødning under forudsætning af, at kvælstoftabet fra markerne ved anvendelse af anden organiske gødning ikke overstiger det kvælstoftab, der vil være ved den godkendte drift. at den udbragte mængde fosfor ved anvendelse af anden organisk gødning, ikke overstiger den udbragte mængde fosfor ved den godkendte drift. at reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål er overholdt. Der skal indsendes dokumentation herfor i forbindelse med anvendelsen af anden organisk gødning. Sædskifte 37. Husdyrbrugets sædskifte skal tilrettelægges så betingelserne i Husdyrgødningsbekendtgørelsens 1 bilag 3 til stadighed overholdes. Der skal ved miljøtilsyn kunne forevises mark- og gødningsplaner som dokumentation for at vilkåret er opfyldt. Ammoniakfordampning 38. På mark nr og 84-0 (se kort 9) skal udbringning ske ved nedfældning. Generelle vilkår 1 Bekendtgørelse nr. 764 af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 10

11 Egenkontrol 39. Husdyrbruget skal føre registreringer over den til enhver tid gældende husdyrproduktion på ejendommen. Registreringerne kan bestå af gødningsregnskaber, slagteriafregninger eller lign. Denne registrering skal ved miljøtilsynets besøg på husdyrbruget kunne forevises som dokumentation for godkendelsens bestemmelse om husdyrholdets størrelse (vilkår 1). Uheld 40. Der skal udarbejdes en beredskabsplan som fastlægger, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre påvirkning af omgivelserne. Beredskabsplanen skal revideres årligt og skal kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Ophør Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke eksterne/interne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på husdyrbruget, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. 41. Ved ophør af bedriften skal produktionsanlæg, husdyrgødnings- og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres grundigt. Al miljøfarligt affald skal bortskaffes for egen regning efter den til enhver tid gældende lovgivning. Krav til udnyttelse af godkendelse 42. Godkendelsen bortfalder såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsens meddelelse. Med udnyttet menes, at der er iværksat bygge- og anlægsarbejde. 43. Bygge- og anlægsarbejdet skal efter iværksættelse fortsætte i et rimeligt tempo og derfor normalt afsluttes indenfor et år efter udnyttelsesfristen. 44. Udvidelse til 1347,4 dyreenheder skal være gennemført inden 5 år. Er der inden 5 år fra meddelelse af godkendelsen foretaget en mindre udvidelse end planlagt, jf. godkendelsens omfang, bortfalder den del af godkendelsen som ikke er blevet udnyttet. 45. Hvis en del af godkendelsen ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år. 11

12 Retsbeskyttelse og revurdering Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 40 stk. 2, hvis der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, hvis forureningen medfører skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, eller hvis forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse. Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regelmæssige revurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage første revurdering i Meddelelsespligt anlæg og arealer Kommunens godkendelse gælder for det konkrete projekt. Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde der indebærer forøget forurening før udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Hvis der sker ændringer i grundlaget for kommunens vurdering, skal der indsendes en ny ansøgning til kommunen. Dette gælder for eksempel ændringer i forhold til det ansøgte dyrehold, staldanlæg og udbringningsarealer. Esbjerg Kommune skal have lejlighed til at vurdere, hvorvidt udvidelsen/ændringen kræver en ny godkendelse eller om udvidelsen/ændringen kan ske indenfor rammerne af denne godkendelse Ændringer af udbringningsarealet for den kommende planperiode skal anmeldes til kommunen, senest 1. august jf. 15 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Kommunen vurderer hvorvidt de nye arealer er mere sårbare. Kommunens tilkendegivelse gives inden 1. oktober, hvorefter anmeldelsen evt. kan trækkes tilbage, eller der kan fremsendes en ny. En ny anmeldelse skal i givet fald være kommunen i hænde senest 15. oktober. Hvis kommunen har indsigelser imod de nye arealer meddeles det inden 31. december. Øvrige forhold Afgørelsen omfatter alene forholdet til lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Øvrige relevante tilladelser og godkendelser skal indhentes særskilt. Der meddeles en særskilt tilladelse til udledning af tagvand via forsinkelsesbassin. Etablering af nye anlæg må ikke igangsættes, før der er givet en byggetilladelse fra Esbjerg Kommune. Hvis driften af de arealer der ligger i internationale naturbeskyttelsesområder ønskes ændret, er der pligt til at anmelde dette til kommunen, såfremt aktiviteterne er omfattet af naturbeskyttelseslovens 19b (Lov nr. 749 af 21. juni 2007). Af naturbeskyttelseslovens bilag 2 fremgår hvilke aktiviteter der er anmeldepligtige. Listen over disse er tilknyttet denne tilladelse som bilag 1. 12

13 Offentliggørelse Afgørelsen annonceres den 22. april 2013 på Esbjerg Kommunes hjemmeside: Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er ansøgeren, Miljøministeren, Sundhedsstyrelsen og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. En eventuel klage skal være skriftlig og skal stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendes pr. til miljo@esbjergkommune.dk eller til Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Klagen skal være modtaget senest ved kontortids ophør den 21. maj 2013 kl Esbjerg Kommune fremsender indkomne klager til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis afgørelsen påklages, vil det straks blive meddelt ansøgeren. Afgørelsen kan indbringes til domstolsafgørelse inden 6 måneder fra annoncering Natur- og Miljøklagenævnet vil efter modtagelsen af en klage opkræve et gebyr på 500,- kr. (2012 niveau). Gebyret indeksreguleres hvert år. pr. 1. januar. Gebyret kan tilbagebetales hvis: 1. Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves. 2. Klageren får helt eller delvist medhold. 3. Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Udnyttelse af godkendelsen Ifølge husdyrloven har en klage over miljøgodkendelsen som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Det betyder, at miljøgodkendelsen kan udnyttes uanset eventuelle klager, men dette begrænser dog ikke Natur- og Miljøklagenævnets mulighed for at ændre eller ophæve Esbjerg Kommunes afgørelse. Hvis Esbjerg Kommune modtager en klage over miljøgodkendelsen, vil det være Natur- og Miljøklagenævnet der behandler klagen og som kan oplyse om, hvorvidt klagen har opsættende virkning. 13

14 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Indledning Denne miljøtekniske beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt, danner baggrund for miljøgodkendelsen af udvidelse af husdyrproduktion på Ålbæk Møllevej 32, 6740 Bramming. Her foretages en beskrivelse og vurdering af de miljøpåvirkninger af omgivelserne, som udvidelsen og driften af det ansøgte projekt giver anledning til. Miljø skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de beskyttelsesniveauer og retningslinier, der er indeholdt i husdyrloven med tilhørende bekendtgørelse og vejledning. 2 Påvirkningen af omgivelserne er beskrevet og vurderet dels i forhold til de anlægsnære påvirkninger (lugt, støj mm), dels i forhold til de naturmæssige forhold (natur, vandmiljø mm.). Høring i en anden kommune Da en række af husdyrbrugets udspredningsarealer (aftalearealer) er beliggende i Vejen Kommune, er der blevet foretaget en høring af arealerne ved Vejen Kommune. Vejen Kommune oplyser følgende: Vejen Kommune har set på tilførslen af husdyrgødning til ejendom beliggende Glejbjergvej 10-12, 6752 Glejbjerg i Vejen Kommune. Ejendommen der skal have tilført husdyrgødning er miljøgodkendt og Vejen Kommune vurderer, at den ønskede overførsel af husdyrgødning, kan ske indenfor rammerne af den gældende godkendelse for ejendommen. Beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt Jens Edvard Lauridsen ønsker at udvide sin kvægbesætning på Ålbæk Møllevej 32 fra 538,8 dyreenheder (DE) til 1347,4 DE. Der opføres en ny kostald på 2800 m² og velfærdsstald til goldkøer på 2070 m². I januar 2009 meddelte Esbjerg Kommune miljøgodkendelse til udvidelse til 847 DE. Denne godkendelse blev påklaget. Ved behandling i klagenævnet blev sagen hjemvist til fornyet behandling, idet afgørelsen skulle være givet som en ny samlet godkendelse i stedet for et tillæg til miljøgodkendelsen fra I efteråret 2009 brænder den oprindelige del af staldanlægget på ejendommen (bygninger 2-8). Dermed forsvandt dybstrøelsesafsnit til køerne, hvilket bl.a. resulterede i øget transport med drægtige dyr. Af dyrevelfærdsmæssige årsager ansøges derfor om opførelse af en velfærdsstald til goldkøer, samt et kælvningsafsnit til erstatning for det nedbrændte. For at have rentabilitet i denne investering ønskes dyreholdet samtidig udvidet til i alt 970 køer, 155 kalve (0-4 mdr.) og 485 prod. tyre (40-60 kg) i alt DE. Efter branden og opførelse af ny velfærdsstald kommer det fremtidig produktionsanlæg til at fremstå som et harmonisk og samlet anlæg. 2 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 20. december 2006) med senere ændringer; bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) med senere ændringer samt Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning. 14

15 Byggeriet af velfærdsstalden påbegyndes senest 2 år efter afgørelsen af miljøgodkendelsen. Såfremt det bliver muligt påbegyndes byggeriet i Dyreholdet forventes ikke at være i fuld drift før 5 år efter godkendelsen er givet, idet de sidste køer først kan indsættes når byggeriet er færdigt. Såfremt der skal tillægges de sidste køer ved eget opdræt, vil der gå 3 år fra byggeriet er færdigt til dyreholdet er i fuld drift. På vegne af ansøger har Jysk Landbrugsrådgivning den 23. oktober 2012 indsendt ansøgning om miljøgodkendelse af en udvidelse af husdyrproduktionen på Ålbæk Møllevej 32. Der er ansøgt via det it-baserede ansøgningssystem på Denne godkendelse omfatter både genbehandling af tidligere ansøgning om godkendelse samt et tillæg hertil. I forbindelse med behandlingen af ansøgningen har der været behov for supplerende oplysninger. Der har været mailkorrespondance med ansøgers konsulent og ansøgningsskemaet er revideret og genindsendt løbende. Det endelige ansøgningsskema (nr version 5) er indsendt den 16. januar Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering er foretaget med baggrund i det sidst indsendte ansøgningsmateriale. Udvidelsen fra 538,75 DE til 1347,4 DE vurderes, at være af så omfattende karakter, at udvidelsen ikke kan adskilles fra den eksisterende produktion og derfor er denne miljøgodkendelse udarbejdet som en ny samlet godkendelse efter husdyrlovens 12, stk. 3. Tidligere godkendelser Bramming Kommune har i marts 2006 meddelt miljøgodkendelse til en produktion på ejendommen på 300 køer, 236 kvier, 64 småkalve samt 150 tyrekalve svarende til i alt 538,8 DE. Husdyrbrugets beliggenhed Husdyrbruget er beliggende i landzone i område Landområde omkring Vong i Esbjerg Kommuneplan Anvendelsen fastlægges til landbrugsområde med det sigte at fremme erhverv som landbrug, skovbrug, pelsdyravl og lignende. Overflødige landbrugsbygninger kan bruges til andet erhvervsformål af håndværksmæssig karakter uden behov for større udbygning. Placeringen fremgår af kort 1. Husdyrbruget ligger ca m fra eksisterende byzoneområde (Bramming). Husdyrbruget ligger endvidere ca. 410 m fra samlet bebyggelse (Vong). Nærmeste nabo Ålbæk Møllevej 34 er beliggende ca. 70 m fra husdyrbruget (eksisterende gyllebeholdere). Husdyrbruget opfylder afstandskravene i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug: 6 og 20: Afstande til nabobebyggelse, byzone- eller sommerhusområde, samlet bebyggelse og blandet bolig og erhverv mv. 7: Forbudszone for etablering, udvidelse eller ændring indenfor 10 m fra nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper. 8: Afstandskrav til vandløb, vandindvindinger, offentlig og privat fællesvej, naboskel og egen beboelse. 15

16 Samlet bebyggelse Ålbæk Møllevej 32 Byzone Kort 1. Husdyrbrugets beliggenhed Besætningens størrelse Det nuværende og fremtidige dyrehold på Ålbæk Møllevej 32 fremgår af tabel 1. Dyreart Tilladte Fremtidig Antal DE Antal DE Malkekøer (stor race), EKM , ,8 Opdræt 0-6 mdr , ,3 Opdræt 6-28 mdr ,2 Tyrekalve (40-60 kg) 150 1, ,3 I alt 538,8 1347,4 Tabel 1: Husdyrbrugets dyrehold. Dyreenheder er beregnet efter bilag 1 i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (BEK. nr. 764 af ). Den tilladte produktion på ejendommen jf. Ribe Amts tillæg nr. 50 til Regionplan 2012 med VVM-redegørelse vedtaget den 7. marts 2006 og Bramming Kommunes miljøgodkendelse af 7. marts 2006, svarer til 300 køer, 300 opdræt og 150 tyrekalve. Jf. Esbjerg Kommunes miljøgodkendelsen fra januar 2009 svarer den tilladte produktion til 637 køer. Besætningslisten i det centrale husdyrregister (CHR) viser et dyrehold på 573 køer, 2 opdræt og 2 handyr. Besætningslisten angiver hvilke dyr der på udtrækstidspunktet den 23. november 2012 er registreret. Udvidelsen af dyreholdet er påbegyndt jf. den meddelte miljøgodkendelse fra januar 2009, men som senere blev hjemvist til fornyet behandling. Ansøger ønsker mulighed for en variation i besætningen, så op til 10 % af dyreenhederne kan være opdræt i stedet for køer. 16

17 Der er gennemført beregninger af konsekvenserne af at øge antallet af opdræt og samtidig nedsætte antallet af malkekøer. Der er i beregningerne indsat 150 opdræt (23 25 mdr.), svarende til 93,9 DE og udtaget 100 malkekøer, svarende til 134,2 DE. Det giver en samlet nedgang i DE fra 1347,4 DE til 1307,1 DE. Beregningerne viser en uændret ammoniakfordampningen fra stalde og lagre samt en reduceret udledning af kvælstof og fosforophobning fra udbringningsarealerne. Dog vil der ske en stigning i lugtemissionen, som gør, at den korrigerede lugtgeneafstand til nabobeboelse og samlet bebyggelse øges, men da der ikke er nabobeboelse (uden landbrugspligt) eller samlet bebyggelse indenfor denne afstand, er lugtgenekriteriet overholdt. Esbjerg kommune vurderer derfor, at der kan gives tilladelse til den ønskede fleksibilitet. Der stilles vilkår til husdyrbrugets maksimale produktion og til i hvilket omfang produktionen kan tillades af variere. Driftsbygningerne På ejendommen er der i dag stalde med et samlet areal på ca m 2, inklusive malkestald med opsamlingsplads, samt m² maskinhus og foderlade. Derudover er der to gyllebeholdere på hhv m³ og m³ samt ensilageplads på m². I forbindelse med udvidelsen af dyreholdet etableres en ny kostald på m 2 samt m² velfærdsstald øst for malkecenteret. Dyrene vil herefter være placeret i to stalde på hver side af malkecenteret som også indeholder separeringsbokse og sygeafdeling. Velfærdsstalden opføres til goldkøer med afsnit til forberedelse til kælvning og enkeltkælvningsbokse. De ældre stalde tages ud af drift (nedbrændt). Disse er på nuværende tidspunkt fjernet (bygning 1-8). Gødningssystemet i den nye kostald er sengestald med fast gulv, 2 % hældning mod dræn og skrabning hver 2. time. Velfærdsstalden etableres med dybstrøelse med lang ædeplads med fast drænet gulv. På ejendommen vil der efter udvidelsen være følgende bygninger, som angivet i tabel 2. 17

18 Nr. Anvendelse Areal / rumfang Staldsystem 1 Foderlade 1237 m² Fjernet efter brand 2 Ungdyrstald 470 m² Fjernet efter brand 3 Ungdyrstald 170 m² Fjernet efter brand 4 Ungdyrstald 290 m² Fjernet efter brand 5 Køer og Kælvekvier 535 m² Fjernet efter brand 6 Kælvningsbokse 140 m² Fjernet efter brand 7 Gl. malkestald 272 m² Fjernet efter brand 8 Ungdyrstald 1030 m² Fjernet efter brand 9 Gyllebeholder 3000 m³ 10 Malkestald - karrusel 450 m² 11 Opsamling og separation 12 Kostald 1210 m² 13 Kostald 2800 m² Fast gulv Sengestald med fast drænet gulv med skrabere Sengestald med fast drænet gulv med skrabere 14 Gylletank 4000 m³ - 15 Ny kostald 2800 m² 16 Ny velfærdsstald 2070 m³ 17 Plansiloer 2200 m² 18 Fortank Sengestald med fast drænet gulv med skrabere Dybstrøelse lang ædeplads med fast drænet gulv 19 Drivgang Gyllekanal 20 Drivgang Gyllekanal 21 Vegetationsfilter 1480 m² 22 Befæstet areal Lade Lade 1400 m² Tabel 2: Bygningsforklaring Driftsbygningernes placering fremgår af kort 2. 18

19 Kort 2: Situationsplan I ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk har ansøger anført hvilke ændringer der sker i dyreholdet i de enkelte stalde og hvilke ændringer der sker i staldsystemer. Ændringerne fremgår af tabel 3: 19

20 Staldafsnit Bygning Kostald (eksisterende) Bygning 15 Kostald (NY) Dyreart Malkeko, tung race Malkeko, tung race Malkeko, tung race Antal Staldsystem Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Sengestald med fast gulv, 2 % hældning, skrabning hver 2. time Sengestald med fast gulv, 2 % hældning, skrabning hver 2. time Sengestald med fast gulv, 2 % hældning, skrabning hver 2. time Dybstrøelse, kort ædeplads med fast gulv Bygning 1-8 Kalve- ungdyrstalde Bygning 16 Velfærdsstald (NY) Bygning 23 Kalvehytter (NY) Småkalve, tung race (0 6 mdr.) Kvie / stud, tung race (6-10 mdr.) Kvie / stud, tung race (10-28 mdr.) Tyrekalv, tungrace (40-60 kg) Malkeko, tung race Malkeko, tung race tyrekalve, tung race, kg Dybstrøelse (hele arealet) 36 0 Dybstrøelse (hele arealet) Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv, 2 % hældning, skrabning hver 2. time Sengestald med fast gulv, 2 % hældning, skrabning hver 2. time Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse (hele arealet) Småkalve, tung race (0 4 mdr.) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse (hele arealet) Tabel 3: Oversigt over staldsystemer og dyrehold i de enkelte stalde. Kommunen finder, at der skal stilles vilkår, som sikrer, at de i ansøgningen oplyste teknikker bringes i anvendelse som forudsat. På den baggrund stilles der vilkår om, at der i staldene skal etableres de i tabel 3, oplyste staldsystemer. Alternativt kan der i stedet for Sengestald med fast gulv, 2 % hældning, skrabning hver 2. time, anvendes et andet staldsystem med maks. 4 % ammoniakfordampning. Den nye velfærdsstald etableres med dybstrøelse og fast drænet gulv med maks. 4 % ammoniakfordampning, men det er ikke muligt at vælge dette staldsystem i husdyrgodkendelse.dk. I ansøgningsskemaet er der derfor anvendt staldsystemet dybstrøelse med lang ædeplads med spalter. I nedenstående afsnit om Bedst tilgængelige teknik (BAT) er foretaget en nærmere vurdering af disse staldsystemer og anden BAT-staldsystem. Endvidere stilles vilkår om, at der skal skrabes i staldene hver anden time. 20

21 Foder Etablering og drift af ensilageopbevaring, herunder ensilage i markstakke, skal ske i overensstemmelse med reglerne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. På Ålbæk Møllevej 32 produceres ca m³ ensilage, som opbevares i 3 plansiloer på i alt 2200 m². Der ud over opbevares ensilage i wrapballer, som er placeret bl.a. vest for eksisterende kostald. Afhængigt af udbyttet de enkelte år, kan der forekomme år, hvor udbyttet er så stort, at det også er nødvendigt at opbevare ensilagen i markstak. Der stilles vilkår for opbevaring af ensilage i markstakke. Idet ansøgningens oplysninger lægges til grund, er det kommunens vurdering, at der ikke herudover skal stilles vilkår til fodringen, eller til håndteringen og opbevaringen af foder og ensilage i siloer, da dette betragtes som tilstrækkelig reguleret ved reglerne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Der stilles dog vilkår om, at foderopbevaringen skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr. Gødningsproduktion Gødningsproduktionen er oplyst i ansøgningen og fremgår af tabel 4. Mængder Opbevaringsanlæg Gyllebeholder på m 3. Gyllebeholder på m 3. Flydende husdyrgødning m 3 Kanaler på 600 m 3. Gyllebeholder på m³ (Glejbjergvej 10-12) Gyllebeholder på m³ (Gummesmarkvej 12) Afhændelse til biogas m³ Dybstrøelse t Dybstrøelsesstald ca. 287 t + markstak Fast gødning 293 t Møddingplads på 360 t (Glejbjergvej 10-12) Tabel 4: Opbevaringskapacitet. Gødningsproduktionen er beregnet ud fra, at dyrene er på stald hele året. Mængden af flydende husdyrgødning er inklusiv drikkevandsspild og andet spildevand der ledes til gyllebeholderen. Overfladevand fra befæstede arealer hvor der håndteres ensilage ledes til vegetationsfilter med nedsivning (pileanlæg). Opbevaringskapaciteten for flydende husdyrgødning svarer til 10,9 måneder, mens opbevaringskapaciteten for fast husdyrgødning og dybstrøelse svarer til 12 måneder. Dermed er husdyrgødningsbekendtgørelsens 3 krav til opbevaringskapacitet opfyldt. Oplag af kompost i marken skal ske i overensstemmelse med reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, der bl.a. fastsætter krav til placering og overdækning af markstakke samt førelse af logbog. Oplag af kompost i marken vurderes at være 3 Bekendtgørelse nr. 764 af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 21

22 tilstrækkelig reguleret i ved reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen og der fastsættes ikke yderligere vilkår hertil. Udbringningsarealer I ansøgningen indgår 330,3 ha ejet og forpagtet areal, samt 164,5 ha aftalearealer. Aftalearealerne er omfattet af en særskilt miljøgodkendelse af husdyrbruget beliggende Glejbjergvej 10-12, 6752 Glejbjerg efter Husdyrlovens 12, hvori miljøvurdering af tilførslen af husdyrgødning til disse arealer fremgår. Beliggenheden af husdyrbrugets arealer fremgår af kort 3a og 3b. Ålbæk Møllevej 32 Signaturforklaring Ålbæk Møllevej 32 Aftaleareal Udbringning Kort 3a: Udbringningsarealer 22

23 Kommunegrænse Signaturforklaring Ålbæk Møllevej 32 Aftaleareal Udbringning Kort 3b: Aftalearealer Miljølovgivningen stiller krav om et bestemt forhold mellem den mængde husdyrgødning, der udbringes, og det areal, der er til rådighed for udbringningen (harmoniareal). Mængden af husdyrgødning der skal udbringes på Ålbæk Møllevej 32 og størrelsen af det areal der er til rådighed for udbringningen fremgår af tabel 5. Husdyrproduktion på Ålbæk Møllevej 32 udgør i alt 1347,4 DE. 127 køer afgræsser udenfor udbringningsarealet i en måned, hvilket svarer til 14,2 DE. Der afsættes 160 DE til ejendommen Glejbjergvej 10-12, 6752 Glejbjerg, som er miljøgodkendt i Vejen kommune har oplyst, at den overførte mængde husdyrgødning ligger indenfor rammerne af den gældende miljøgodkendelse for ejendommen. Desuden forventes der afsat 413,8 DE til Sydvestjysk Biogasanlæg (endnu ikke opført). Antal DE Husdyrgødning ansøgt produktion 1347,4 Husdyrgødning afsat Husdyrgødning afsat til aftalearealer -160,0 Afsat ved afgræsning uden for udspredningsarealet -14,2 Antal DE leveret til biogasanlæg -413,8 Antal DE i alt til udbringning på harmoniareal 759,4 Ha Ejendommens jordtilliggende (ejet) 184,0 Forpagtet areal 146,3 23

24 Aftalearealer 164,5 Udbringningsareal i alt 494,8 Tabel 5: Oversigt over DE til udbringning På en landbrugsbedrift med kvæg må husdyrgødningsmængden, fra husdyrproduktion på egen bedrift, udbringes i en mængde svarende til 2,3 DE/ha på egne og forpagtede arealer under forudsætning af, at betingelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 3 overholdes. Samtidig må der maksimalt udbringes husdyrgødning (inkl. afgasset vegetabilsk biomasse) i en mængde svarende til 230 kg N/ha. På Ålbæk Møllevej 32 må 759,4 DE, således udbringes med 2,3 DE/ha, dvs. det nødvendige harmoniareal svarer til 330,2 ha. Bedriften råder over 330,3 ha egne og forpagtede arealer. Endvidere overholder bedriften kravet om maksimalt 230 kg N/ha, da der tilføres 230,0 kg N/ha. Harmonikravet således overholdt NaturErhvervstyrelsen er tilsynsmyndighed på harmoniforhold. Da Sydvestjysk Biogasanlæg ikke er opført endnu, og muligvis ikke er parat til at aftage husdyrgødning, når produktionen når op på 933,6 DE (den del der kan udspredes på egne arealer samt aftalearealer), stilles der vilkår om, at der skal indgås nye skriftlige aftaler om afsætning af husdyrgødningen på disse arealer. Kopi af aftalerne skal indsendes til Esbjerg Kommune. Nye aftalearealer kræver muligvis en særskilt miljøgodkendelse. Af ansøgningen fremgår, at 127 køer, svarende til 14,2 DE afgræsser mindst 1 måned pr. år udenfor harmoniarealet. Dette fastholdes med vilkår. Energi- og vandforbrug. Husdyrbrugets energi- og vandforbrug i den eksisterende, såvel som ansøgte drift fremgår af tabel 6. Forbrug Nudrift Ansøgt El kwh kwh Vand m m 3 Tabel 6: Energi- og vandforbrug Strømforbruget stiger, da antallet af kreaturer stiger markant. Der er foretaget en del strømbesparende tiltag. Vakuumpumpen til malkeanlægget er frekvensstyret. Der er installeret varmegenvinding i forbindelse med mælkekøling. Varmen anvendes til at opvarme køernes drikkevand og til at opvarme brugsvand i driftsbygningen. Der er naturlig ventilation i staldanlæg, så der anvendes ikke energi til ventilation. Der anvendes PLC-styret lys i staldene, som bevirker at lysstyrken reguleres i forhold til dagslyset. Der anvendes lavenergiarmaturer og der anvendes natsænkning (1/6 af arbejdsbelysningen). Elforbruget ligger indenfor det forventelige for en produktion af denne størrelse. Ålbæk Møllevej 32 er forsynet med vand fra offentligt vandværk. 24

25 Vandforbruget efter udvidelsen fordeler sig med m 3 drikkevand, ca. 200 m³ drikkevandsspild og m 3 vand til rengøring. Der er anvendes drikkekar, så unødig vandspild undgås. Vaskeautomat til malkeanlæg er forsynet med vandsparer. Der bruges vand til forkøling af mælken. Vandet opsamles og genbruges til drikkevand til køerne samt til vask af malkestald og opsamlingsplads. I forbindelse med rengøring iblødsættes staldene for at mindske forbruget af vaskevand. Der sker en årlig registrering af vandforbruget. Der stilles vilkår om årlig registrering af energi- og vandforbruget, for løbende at holde fokus på forbruget og mulighed for at reducere dette. Der er redegjort nærmere for vand- og energiforbruget i afsnittet vedr. bedst tilgængelige teknologi (BAT). Det er Esbjerg Kommunes vurdering, at de oplyste forbrugsudvidelser ligger indenfor rammerne af, hvad der må forventes i forhold til den ansøgte bygnings- og produktionsudvidelse. Det vurderes ligeledes, at de anførte ændringer i forbruget af energi og vand, som udvidelsen vil medføre, ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet. Råvarer og hjælpestoffer Forbrug Nudrift Ansøgt Dieselolie l l Tabel 6a: Forbrug af diesel Dieselolie opbevares i 2500 l olietank fra 2000, som er placeret på fast betongulv uden afløb i foderladen (bygning 1). Dieseltanken er forsynet med automatisk slukning ved påfyldning. Stigningen i forbruget af diesel skyldes hovedsageligt, øget transport af husdyrgødning. Kemikalier (vaskemidler) til rengøring opbevares i lukket rum ved malkekarrusellen. Olier opbevares i spildbakke i laden. Der opbevares ikke sprøjtemidler på ejendommen. Det vurderes, at husdyrbrugets opbevaring og håndtering af olie og kemikalier sker miljømæssigt forsvarligt. I senere afsnit om driftsforstyrrelser og uheld er taget stilling til risici i forbindelse med opbevaring og håndtering af olier og kemikalier. Affald Affald fra husdyrbrug kan typisk inddeles i følgende affaldsfraktioner Dagrenovation Genbrugeligt affald (Pap, papir, jern og metal, tomme olietromler og tanke, tomme plasticsække, paller, malet og lakeret træ). Farligt affald (lysstofrør og sparepære, spraydåser, pesticidrester, oliefiltre, batterier). Klinisk risikoaffald og medicinrester (skalpeller, kanyler og medicinrester). Døde dyr. Forbrændingsegnet affald (halmballesnor, papirsække, tomme medicinglas, gamle frønnede bildæk). 25

26 Deponeringsegnet affald (asbestholdige byggemateriale). Affaldet omfatter animalsk affald, plastik, pap og papir, medicin og desinfektionsmiddel, samt emballager fra sådanne produkter. Dagrenovation fra produktionen opbevares i container og tømmes hver 14. dag via kommunal ordning. Pap og papir, plastemballage og rengjort landbrugsfolie samt genanvendeligt PVC opbevares i separate beholdere og leveres til genbrug. Ikke genanvendelige PVC-produkter opbevares separat og leveres til forbrænding. Der bliver i alt ca. 10 ton genanvendeligt materiale pr. år, og gennemsnitligt ca. 1 ton til forbrænding pr. år. Der kan i sjældne tilfælde forekomme Ikke forbrændingsegnet affald (f.eks. eternit, glaserede fliser og tegl, imprægneret træ o. lign.). I tilfælde af den type affald bortskaffes det til affaldsmodtagelsen i Måde. Evt. jernaffald bortskaffes til skrothandler. Der er intet grønt affald på ejendommen. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Der er ingen olieaffald, da service af traktorer og maskiner varetages af mekaniker. Vakuumpumpen er oliefri, og der forekommer derfor ikke spildolie fra pumpen. Der forekommer ingen kemikalierester, da alt det indkøbte forbruges. I tilfælde af at brugen af et kemikalie bliver forbudt, bortskaffes eventuelle rester hurtigst muligt til den kommunale modtagestation for farligt affald. Der forekommer ikke pesticidrester, da sprøjtning varetages af maskinstation. Hvis der i sjældne tilfælde forekommer medicinrester, bortskaffes det via dyrlægen. Spidse og skarpe genstande opbevares i brudsikker og tæt emballage, og bortskaffes via dyrlæge. Døde dyr opbevares på et skyggefuldt sted, afskærmet for forbipasserende og på cementeret underlag, som er sikret mod ådselædende dyr ved indhegning. Døde dyr afhentes af DAKA. Der stilles vilkår om, at husdyrbrugets affald bortskaffes i henhold til Esbjerg Kommunes gældende regulativer og forskrifter og at opbevaring og håndtering på husdyrbruget foregår miljømæssigt forsvarligt. Spildevand Sanitært spildevand fra bad/toilet i driftsbygninger (malkecenter) ledes til godkendt nedsivningsanlæg. Processpildevand fra driftsbygningerne ledes til gylletank. Det omfatter ca m³ rengøringsvand og drikkevandsspild. Der foretages ikke vask af maskiner og redskaber på denne ejendom. Ved evt. vask af redskaber, sker det på ledigt areal i plansiloer. Ca m³ overfladevand (ikke saftafløb) fra ensilageplads inkl. randbelægning, ledes til godkendt recirkuleringsanlæg vegetationsfilter med nedsivning. 26

27 Det vurderes, at den samlede håndtering af spildevand sker på forsvarlig vis og at husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle krav til håndtering af spildevand er tilstrækkelige til at beskytte omgivelserne mod forurening fra spildevand. Der forekommer ca m³ overfladevand fra befæstede arealer, som ledes til rørledning med afløb til Vong Ålbæk Mølle. Tagvand (ca m³) ledes via forsinkelsesbassin til rørledning med afløb til Vong Ålbæk Mølle. Der meddeles særskilt tilladelse hertil. Projektets påvirkninger af omgivelserne lugt, støj, mm. Enhver husdyrproduktion giver anledning til lugt inden for de nærmeste omgivelser. Hvor stort et område der påvirkes af lugt, afhænger af hvor mange dyr der er på ejendommen og hvilken art der er tale om. Desuden spiller vindretning, terræn- og beplantningsforhold ind. Husdyrproduktion kan herudover medføre støj, samt gener med fluer og andre skadedyr. Desuden kan bygningsmæssige ændringer på et husdyrbrug indvirke på den landskabelige oplevelse, såvel som på kulturmiljøet. Derudover påvirkes også den omgivende natur og vandmiljø af husdyrproduktion - disse forhold behandles nedenfor i afsnittet om projektets påvirkninger af omgivelserne for så vidt angår de naturmæssige forhold. Lugt Lugt stammer primært fra staldene. Desuden kan lugt forekomme i forbindelse med pumpning, omrøring og udbringning af husdyrgødning. Staldene har fast gulv, som skrabes hver anden time. Gylle fra fortank pumpes til gylletanke hver anden dag, hvilket tager omkring 15 min. Gylletankene er forsynet med flydelag. Gyllen omrøres kun forud for udbringning af husdyrgødningen. Håndtering af husdyrgødning reguleres af husdyrgødningsbekendtgørelsen. For yderligere at imødegå uheld ved håndtering og pumpning af gylle inklusive påfyldning af gyllevogne, stilles der regulerende vilkår til dette. Det vurderes, at det ikke er relevant at stille skærpede krav til pumpning og omrøring af gylle, da der ikke er naboer i umiddelbar nærhed af bedriften. Der er ingen udbringningsarealer som grænser op til byzone- eller sommerhusområder. Alt flydende husdyrgødning udbringes ved nedfældning. Der forventes ikke uacceptable lugtgener i forbindelse med udbringningen, og det vurderes ikke at være relevant at stille skærpede krav til udbringningsmetode eller tidspunkt. Der er naturlig ventilation i de nye kostalde. Lugtgener fra stalden vurderes på grundlag af beregninger i det digitale ansøgningsskema. 27

28 Det digitale ansøgningsskema beregner en geneafstand for lugt. Geneafstanden beskriver den afstand der minimum skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper, for at lugten ikke betegnes som generende (genekriteriet). Genekriteriet fastsættes under hensyntagen til forskellige områders følsomhed overfor lugt. Eksempelvis vil beboere i landområder med tilknytning til landbrugserhverv oftest have en højere tolerancetærskel end beboere i byområder. Genekriteriet gælder ikke for beboelsesejendomme med landbrugspligt. Lugtens udbredelse i nærområdet afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr samt geografisk placering (vindforhold). I det digitale ansøgningsskema foretages automatisk en korrektion for vindretning og påvirkning fra andre husdyrbrug i det omfang det er relevant. I forbindelse med udvidelsen på Ålbæk Møllevej 32, er geneafstanden korrigeret for vindretning. Geneafstanden til byzone ikke korrigeret. Resultatet af lugtberegningerne fremgår af tabel 7. Områdetype Minimums afstand til omkringboende (geneafstand) Aktuel afstand Byzone 845 **2.110 Samlet bebyggelse *209 **646 Enkelt bolig *137 **203 Tabel 7: Lugt. *Geneafstanden er korrigeret jf. reglerne i godkendelsesbekendtgørelsen, hvorved staldafsnit, som ligger i en afstand på mere end 1,2 gange geneafstanden, er bortscreenede, således at bidrag herfra ikke indgår i beregningen. **Vægtet gennemsnitsafstand I forbindelse med udvidelsen på Ålbæk Møllevej 32 skal genekriteriet overholdes i forhold til nærmeste bolig uden landbrugspligt (der ikke ejes af ansøger), som er Ålbæk Møllevej 30. Geneafstanden afsættes normalt i centrum af stalden. På Ålbæk møllevej 32 er der flere staldafsnit, der hver bidrager med en lugtemission. I ansøgningssystemets beregningsmodel er den korrigerede geneafstand til eksempelvis nabobeboelse (Ålbæk Møllevej 30) beregnet til 137 m, hvilket ikke umiddelbart kan sammenlignes med den faktiske afstand til ejendommen. Da der er flere staldafsnit med en vis indbyrdes afstand, er der foretaget en beregning, som viser, at den vægtede gennemsnitsafstand fra disse er 203 m. Da den vægtede gennemsnitsafstand er større end geneafstanden til nærmeste beboelse, er genekriteriet for lugt overholdt. Nærmeste byzone (Bramming) og samlet bebyggelse (Vong) er ligeledes overholdt. Lugt vil kunne registreres udenfor geneafstanden, men i en grad, så man ikke vil karakterisere det som generende. Det vurderes, at staldanlæggene ikke vil medføre lugtgener for naboer. Der stilles vilkår om, at husdyrbrugets drift ikke må give anledning til væsentlige lugtgener. Støj og transport De væsentligste støjkilder på et husdyrbrug er malke- og køleanlæg, pumper, støj fra transporter, mv. Overpumpning af gylle til gylletank sker hver anden dag med en varighed af ca. 15 minutter pr. gang. Dette forventes ikke at ændre sig nævneværdigt efter udvidelsen. Oprøring af gylletank foretages før udkørsel på mark primært om foråret. 28

29 Foderleverancer og andre transporter medfører kun kortvarig støj. De fleste transporter foregår i dagtimerne. Der blandes foder hver dag i dagtimerne. Vakuum pumpe og kompressor til mælketank kører hver dag året rundt, men er støjdæmpet og placeret indenfor, hvilket minimerer støjpåvirkningen for de omkringboende. Al ventilation er naturlig ventilation, hvorfor der ikke er støj fra mekaniske ventilatorer. Støjbelastningen fra transporter vurderes ud fra antallet af til- og frakørsler før og efter udvidelsen. Tabel 8 indeholder en oversigt over transporttyper og antal i den nuværende, såvel som i den planlagte drift. Transporttype Nudrift Ansøgt Levering af dyr Indkøbt foder Grovfoder Dieselolie Udbringning af fast gødning Udbringning af husdyrgødning Transport af gylle til ekstern beholder (lastbil) Afhentning af gylle til biogas (lastbil) Afhentning af mælk Døde dyr Anden fragt Renovation I alt Tabel 7: Oversigt over transporter til og fra Ålbæk Møllevej 32. En transport svarer til en til- og frakørsel. Samlet set stiger antallet af til- og frakørsler fra ca til ca dvs. en stigning på 805 transporter, svarende til ca. 35 %, selv om dyreholdet stiger med over 50 %. Stigningen skyldes primært en større husdyrgødningsproduktion og et større foderbehov. Interne transporter, for eksempel i forbindelse med fodring, er ikke inkluderet i ovennævnte oversigt. Det er i ansøgningen oplyst, at transport mellem husdyrbrugets anlæg og husdyrbrugets arealer sker via de transportveje, som er angivet på kort nr. 4. Langt størstedelen af transporter mellem husdyrbrugets anlæg og husdyrbrugets arealer udgøres af transport med husdyrgødning og transporter i forbindelse med høst. Transporter af husdyrgødning til ekstern gyllebeholder og biogasanlæg foretages med lastbil, og fremgår ikke af kort 4. 29

30 Ålbæk Møllevej 32 Kort 4: Transportveje for udbringning af husdyrgødning Transport af husdyrgødning foregår hovedsageligt ad Ålbæk Møllevej, Gummesmarkvej, Ravnsø Mosevej, Mølholmvej og Størsbølvej. Transporterne sker hovedsageligt på asfalterede veje i det åbne land. Ved udbringning af husdyrgødning forekommer der ikke transporter gennem byzoneområder. En del transport foregår gennem samlet bebyggelse (Vong), hvor der forekommer passage forbi 6 boliger. Transporterne foregår normalt i dagtimer på hverdage. I højsæsonen for udbringning af husdyrgødning, kan det være nødvendigt med transporter i weekenden og uden for normal arbejdstid. Der sker ingen ændring af tilkørselsvejen til ejendommen, som foregår øst og nord for naboejendommen Ålbæk Møllevej 34. Ejendommen ejes af Jens Edvard Lauridsen og anvendes til medarbejderbolig. Interne transporter foregår mellem eksisterende bygninger og gødningsopbevaringsanlæg. Landzonen betragtes som landbrugets arbejdsområde og til- og frakørsel til ejendommen vurderes ikke at give anledning til væsentlige lugt, støj eller støvgener i en grad, der ligger over hvad der må forventes i det åbne land. 30

31 I Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder anføres ingen grænseværdier for støjbelastningen fra virksomheder ved boliger i det åbne land. Dog anføres, at man som udgangspunkt ved fastsættelse af støjgrænser ved nærmest liggende boliger bør anvende de grænseværdier, der gælder for områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Disse værdier fastsættes som vilkår i miljøgodkendelsen. For at sikre mulighed for indgreb stilles vilkår om, at Esbjerg Kommune kan stille krav om, at beregning / måling af virksomhedens støjbelastning i omgivelserne udføres på virksomhedens bekostning. Støv, fluer og skadedyr Støvgener kan opstå ved håndtering af foder og halm og i særlige tilfælde fra trafik til og fra husdyrbruget. Der foretages ikke strøning i sengebåsene, da der er sand i sengene. Foder tippes af indendørs i foderladen, hvilket kun giver en lille støvudvikling, som stort set ikke er registrerbart udenfor laden. Den naturlige ventilation medfører mindre støv end mekanisk ventilation. Da udvidelsen af staldanlægget sker bag ved eksisterende gylletanke vurderes det, at naboer ikke vil være generet af støv. For at sikre, at tilsynsmyndigheden kan håndhæve støvgener, stilles dog vilkår om, at husdyrbruget ikke må give anledning til støvgener, som tilsynsmyndigheden finder væsentlige. Der har ikke i den nuværende drift være problemer med fluer, og det forventes der ikke at være i fremtiden. Der er oprettet et bekæmpelsesprogram, som omfatter systematisk udlægning af rottebekæmpelsesmidler i kasser m.v. Dette ændres ikke i den fremtidige drift. Rottebekæmpelsen foretages af den kommunale rottebekæmpelse. Alle udendørsarealer samt områder omkring foderopbevaring holdes ryddelige og renholdte. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Der stilles vilkår om, at fluer skal bekæmpes i overensstemmelse, med retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. Som nævnt under afsnit vedrørende foder stilles vilkår om opbevaring af foder i relation til risiko for tilhold af skadedyr. Lys Der er en udendørs lampe på sydgavlen af den eksisterende og nye kostalde, som betjenes manuelt. I kostaldene er der natdæmpning af lysstyrken til 1/6 af arbejdsbelysningen. Staldens belysning kan på afstand ses i gardinåbningerne samt i den åbne kip. Der stilles vilkår til natbelysning. På nord, øst og vest siden af ejendom er der høj læbeplantning, og mod syd skærmer eksisterende bygninger udsynet til kostalden. Naboer er desuden omgivet af læbeplantning. Det vurderes, at husdyrbruget ikke vil medføre lysgener for naboer. 31

32 Driftsforstyrrelser og uheld Mulige uheld kan være udslip af gylle fra gylletanken, spild af olie- og kemikalier, brand på ejendommen og utilsigtet pumpning af gylle. Der er ingen fastmonteret pumpe på gyllebeholderne. I forbindelse med udbringning suges gyllen direkte i beholderne af vogn med sugekran. Påfyldning af vogne foretages under opsyn. Gylletanken kontrolleres hvert 10. år af en autoriseret gylletankkontrollør. Minimum en gang om året, kontrolleres gylletanken visuelt for evt. kabelbrud, skader på kabelbeskyttelse, revner og utætheder i elementerne. Ved skade eller tegn på skade kontaktes leverandør af gylletank for udbedring af skaden. Der er udarbejdet en instruks ved gylleudslip. Der udarbejdes en detaljeret beredskabsplan. Olie opbevares i spildbakke, så ved et evt. udslip, vil olien opsamles der. Ved evt. spild uden for spildbakken vil det blive opsuget med savsmuld eller lign. materiale. Kemikalier (vaskemidler) til mælkeanlægget opbevares i malkerum med tæt gulv og afløb til beholder. Der er ingen sprøjtemidler eller rester herfra på ejendommen, da sprøjtning foretages af maskinstation. Gyllebeholderne på Ålbæk Møllevej 32 er beliggende i en afstand af ca. 228 m fra Vong-Ålbæk Mølle. I husdyrgødningsbekendtgørelsen 4 er der fastsat en række krav til sikring af gyllebeholdere. Beholdere beliggende nærmere end 100 meter fra et vandløb eller en sø(>100 m 2 ) skal jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen have etableret et alarmsystem, som kan registrere pludselige fald af overfladen i beholderen og meddele dette elektronisk til driftsherren. Da gyllebeholderne på Ålbæk Møllevej 32 er beliggende mere end 100 m fra Vong- Ålbæk Mølle og da terrænet ikke hælder mere end 6 grader er der i husdyrgødningsbekendtgørelsen ikke fastsat særlige krav til sikring af gyllebeholdere. Ved læk fra gyllebeholderne er det kun 2 m af beholderne, der er over jordoverfladen. Såfremt en beholder lækker, vil afløbsbrønde blive tildækket med jord og gyllen vil forsøges tilbageholdt ved opsætning af bigballer eller opdæmning med jord eller lign. På baggrund af beholdernes beliggenhed og terrænforhold vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle krav til håndtering af husdyrgødning er tilstrækkelige til at imødegå forurening i forbindelse med et eventuelt gylleudslip og at der i det konkrete tilfælde ikke er behov for at skærpe husdyrbekendtgørelsens regler for sikring af gyllebeholdere. Dog stilles der i miljøgodkendelsen vilkår om, at pumpning af gylle skal foregå under opsyn. Opbevaring af olie- og kemikalier er beskrevet i afsnittet om råvarer og hjælpestoffer. Der stilles vilkår til håndtering og opbevaring af olier og kemikalier og affald herfra, samt til tankning på tæt bund. 4 Bekendtgørelse nr. 764 af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 32

33 Esbjerg Kommune finder, at der på et husdyrbrug af denne størrelse, bør forefindes en beredskabsplan, som sikrer, at der i forbindelse med uheld kan ske hurtig og målrettet indsats til begrænsning af forurening af det eksterne miljø. Der stilles derfor vilkår om, at virksomheden skal udarbejde en beredskabsplan, samt at der herefter til enhver tid skal forefindes en opdateret beredskabsplan på ejendommene, som skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. På baggrund af ovennævnte beskrivelse og de stillede vilkår vurderes det, at husdyrbruget har taget de nødvendige foranstaltninger til at imødekomme uheld og unormale driftsforstyrrelser. Landskab og kulturmiljø I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) fremgår det, at det påhviler kommunen at varetage de landskabelige værdier, herunder at stille krav om placering og udformning af ny bebyggelse. Kostalden og velfærdsstalden er en udbygning af eksisterende staldanlæg mod vest. Dimensionen for kostalden vil være 89 x 35 meter med en højde på 10,4 meter og for velfærdsstalden vil den være 23 x 90 m. Udvidelsen påtænkes opført i samme materialer som det eksisterende byggeri, som er grå betonelementer med lysegråt tag. Der etableres ingen sider på velfærdstalden. Afstanden mellem de nye bygninger bliver 15 m. Der etableres en 4 m bred kørevej omkring velfærdstalden. Udvidelsen af bygningerne på ejendommen er ikke uvæsentlig. Der er dog tænkt over placeringen af bygningsmassen så den stadig fremstår som samlet på ejendommen. Bebyggelsen i området er typiske mindre landejendomme beliggende i umiddelbar nærhed af det ansøgte. Nordøst for det ansøgte ligger bebyggelsen Vong. Mod sydvest ligger Ålbæk. Landskabeligt set ligger det ansøgte højt i terræn i forhold til Sneum å. Dog er det skærmet fra åen idet der bygges bagud i landskabet. Det ansøgte byggeri vil dermed ikke være betydende i landskabet set fra syd. Der er i landskabet og rundt om projektarealet en del veletablerede tætte læhegn der vil skærme betydeligt for det ansøgte byggeri. Samlet vurderes det ikke at påvirke de landskabelige eller kulturelle værdier væsentligt idet bygningsmassen er samlet på ejendommen, der ligger anden landbrugsmæssig bebyggelse tæt på og der er tætte og veletablerede læhegn rundt om det ansøgte. Der er ikke nogle planmæssige bindinger på ejendommen der konflikter med det ansøgte. Ejendommen er beliggende i et område, der i den gældende kommuneplan er udpeget som værdifuldt landbrugsområde. Af hensyn til de landskabelige værdier bør de eksisterende læhegn vedligeholdes så de, til stadighed, fremstår tætte. Dette fastholdes med vilkår. De fleste af ejendommens arealer ligger i et område, der i den gældende kommuneplan er udpeget som værdifuldt landbrugsområde, hvor arealanvendelsen til landbrugsformål prioriteres højt. Desuden ligger en del af arealerne i et område der er udpeget som værdifuldt landskabsområde. 33

34 Projektets påvirkninger af omgivelserne naturmæssige forhold. I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) er der fastlagt beskyttelsesniveauer for ammoniak, fosfor og nitrat i forhold til overfladevand, såvel som i forhold til grundvand, samt for lugt (vurderet ovenfor). Disse beskyttelsesniveauer skal anvendes ved vurdering af om der er væsentlige virkninger på miljøet ved godkendelser efter 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug. Af bekendtgørelsen fremgår, at kommunen for hver ansøgning skal foretage en konkret vurdering, samt at der på den baggrund i særlige tilfælde kan stilles vilkår, der rækker udover det i bekendtgørelsen fastsatte beskyttelsesniveau. Det vil være tilfældet, hvis der er naturområder, som kommunen vurderer ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastlagte beskyttelsesniveau. Ligeledes påhviler det kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne. Ifølge bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 5, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Desuden skal der ske en vurdering af om det ansøgte projekt kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge de plantearter der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV. Ammoniakpåvirkning af naturområder Som en følge af beskyttelsesniveauet for ammoniak gælder et generelt reduktionskrav for godkendelsespligtige husdyrbrug. Det indebærer, at der i forbindelse med alle miljøgodkendelser er fastsat et generelt standardkrav til reduktion af ammoniakemissionen fra stald og lager på 25/30 %. Kravet gælder for den del af et husdyrbrug, der udvides, samt for stalde der renoveres. Ved nyetableringer gælder kravet hele det nyetablerede anlæg. Da der er søgt om udvidelse i 2012 gælder kravet om 30 % reduktion. Det ansøgte projekt opfylder kravet om 30 % ammoniakreduktion. Samlet stiger ammoniakfordampningen fra kg N/år til kg N/år. De anførte tilpasninger af anlægget medfører, at ammoniakfordampningen fra stald og lagre reduceres med 397 kg N mere, end hvad der er krævet for at opfylde ammoniakreduktionskravet på 30 %. Naturvurdering for Ålbæk Møllevej 32 På ejendommen Ålbæk Møllevej 32 sker der påvirkning af omgivende naturområder gennem emission af ammoniak fra anlægget. De følgende afsnit belyser konsekvenserne af næringsstofpåvirkningen for nationalt og internationalt beskyttede naturområder og arter. 5 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ( 7 og 11). 34

35 Ud fra nedenstående redegørelse vedrørende ammoniakpåvirkning fra anlæg vurderer Esbjerg Kommune samlet set, at godkendelsen ikke vil medføre væsentlige negative konsekvenser for omkringliggende Natura 2000-områder eller de arter og naturtyper, områderne er udpegede for at beskytte. Ligeledes vurderes godkendelsen ikke at medføre væsentlige tilstandsændringer af 3-beskyttede naturtyper eller væsentlige påvirkninger af yngle- og rasteområder for de strengt beskyttede bilag IVarter, såfremt nedenstående vilkår overholdes. Der stilles følgende vilkår til godkendelsen: På mark nr og 84-0 skal udbringning ske ved nedfældning, for at sikre at ammoniakdepositionen på de tilgrænsende moser (22 og 24), som er kategori 3 natur (se nedenfor), ikke overstiger 1 kg N/ha/år. Der gøres endvidere opmærksom på at der jf. randzonebestemmelserne skal være en 10 m bræmme omkring alle vandløb samt søer større end 100 m 2. I randzonen må der ikke gødskes, sprøjtes, dyrkes eller jordbearbejdes. Randzonen måles fra søens/vandløbets øverste kant, som er overgangen fra det skrånende terræn mod søen/vandløbet til det flade terræn, der normalt kan jordbehandles. Den øverste kant af visse søer/vandløb er overgangen mellem bevoksningen af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter (spørg kommunen, hvis der er tvivl om dette). Den dyrkningsfrie bræmme må ikke omlægges eller tilføres husdyrgødning. Ammoniakpåvirkning af 3-naturområder indenfor meter fra anlæg Der ligger flere 3-beskyttede naturområder indenfor m fra ejendommens anlæg. Der er tale om 6 ferske enge, 2 moser og 6 søer. Der er beregnet ammoniakdeposition på 6 naturområder beliggende nærmest anlægget (område 1, 3, 4, 6, 9 og 10 jævnfør nedenstående tabel 8 og kort 5). Ud fra den beregnede deposition er det vurderet, at depositionen på naturområder længere væk end m vil være meget lille og derfor som hovedregel ikke vil kunne medføre væsentlig påvirkning. Kun undtagelsesvist og ved meget store husdyrbrug vil det være nødvendigt at stille vilkår for beskyttelse af arealer beliggende længere væk end m fra anlægget, hvilket ikke vurderes at være nødvendigt i nærværende sag. Baggrundsbelastningen med luftbåret kvælstof er på gennemsnitligt 16,7 kg N/ha/år i Esbjerg Kommune. Der kan dog være væsentlige lokale variationer. Alle naturområder inden for m fra anlægget er blevet nummereret med et tal svarende til punkterne angivet på oversigtskortet (kort 5). 35

36 Kort 5:Anlægget med omkringliggende naturområder. I tabel 8 ses en oversigt over naturpunkterne med angivelse af mer- og totaldeposition, afstand til anlæg samt naturkategori. Naturkategori defineres som i bilag 3 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, der også fastsætter beskyttelsesniveauet for henholdsvis kategori 1, 2 og 3 natur. 1. Fersk eng ( ) Merbelastning (kg N/ha/år) Naturpunkt (nr., naturtype og database-ident) Totalbelastning (kg N/ha/år) Afstand fra emissions midtpunkt (m) Afstand fra anlæg (m) Naturkategori 0,0 0, Sø ( ) Mose ( ) 0,2 0, Fersk eng ( ) 0,2 0, Sø ( ) Mose ( ) 0,2 0, Fersk eng ( ) Sø ( )

37 9. Fersk eng ( ) 0,2 0, Sø ( ) 0,1 0, Sø ( ) Sø ( ) Fersk eng ( ) Fersk eng ( ) Tabel 8. Naturpunkter med beregnet ammoniakbelastning. For husdyrbrug over 15 DE gælder, at disse ikke må etableres, udvides eller ændres, såfremt de ligger mindre end 10 m fra de naturområder, der er nævnt i husdyrgodkendelseslovens 7 (kategori 1 og 2 natur). I den konkrete sag ligger der ikke naturområder omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 inden for 1000 m fra anlægget. Nærmeste 7-område (kategori 1 og 2) er et rigkær ca. 2,9 km øst for nærmeste del af staldanlægget. Ammoniakdepositionsberegningerne viser, at totaldepositionen inden for m i retning af rigkæret vil være ca. 0,5 kg N/ha/år. Grundet den store afstand vurderes det derfor, at beskyttelsesniveauet for kategori 1-natur vil være overholdt. Fersk eng (1). Den ferske eng (db. ident ) er i 1995 registreret som fersk eng på baggrund af luftfotos, og der er ikke foretaget besigtigelse. Engen er C værdisat og B målsat. Den ligger i Natura 2000-område, men er ikke kortlagt som habitatnaturtype. Den er derfor ikke kategori-natur. Det vurderes på denne baggrund, samt luftfoto fra 2012, at tålegrænsen ligger i den høje del af tålegrænseintervallet for ferske enge (15 25 kg N/ha/år). Der er foretaget ammoniakdepositionsberegning til engen, som viser, at der ikke sker nogen merdepositionen og en totaldeposition på 0,5 kg N/ha/år. Idet der ikke sker nogen merdeposition, vurderes det, at engen ikke vil blive væsentlig påvirket. Søerne (2, 5, 8, 10, 11 og 12) Indenfor meter fra staldanlægget ligger i alt 6 3-beskyttede søer (db. ident , , , , og ). Der er beregnet ammoniakdeposition til sø nr. 10, som ligger nærmest anlægget. Merdepositionen er på 0,1 kg N/ha/år og totaldepositionen på 0,3 kg N/ha/år. Da denne sø ligger nærmest anlægget, og ud fra de øvrige beregninger, vurderes depositionen på de øvrige søer ligeledes at ligge på maksimalt 0,3 kg N/ha/år totalt. Små vandhuller i agerlandet antages ofte at være begrænsede af fosfor, ikke af kvælstof. Det vurderes derfor at søerne ikke påvirkes af ammoniakdeposition fra staldanlægget. Mose (3) Mosen (db. ident ) er feltbesigtiget i 1999, hvor hovednaturtypen var rørskov i mosaik med birke- og ellesump, samt lysesivkær og overgangsfattigkær. I mosen er der bl.a. registreret eng-viol, stor nælde, pil sp, hindbær sp, tormentil, tagrør, rørgræs, alm. fredløs, sump-kællingetand, lyse-siv, fløjlsgræs, alm. mjødurt, dyndpadderok, kær-dueurt, mangeløv sp., mose-bunke, kær-tidsel, star sp, eng-rørhvene, vortebirk, angelik og rød-el. Mosen er B værdi- og målsat. 37

38 Det vurderes på baggrund af mosetypen, at tålegrænsen ligger i den midterste del af tålegrænseintervallet for moser (15 25 kg N/ha/år). Der er beregnet ammoniakdeposition til mosen. Merdepositionen er 0,2 kg N/ha/år og totaldepositionen 0,3 kg N/ha/år. Mosen er kategori 3 natur, og den maksimale merdeposition på 1,0 kg N/ha/år er således overholdt. Ammoniakdepositionen vurderes at være så lille, at mosen ikke vil blive væsentlig påvirket. Fersk eng (4) Den ferske eng (db. ident ) er i 1995 kortlagt på baggrund af luftfoto. Engen er C værdisat og B målsat. På luftfoto fra 2012 er engen slået, lysåben med tuet græsvegetation og visse steder relativt fugtig. Den vurderes, at have en tålegrænse i den høje del af tålegrænseintervallet for ferske enge (15 25 kg N/ha/år). Der er beregnet en mer-deposition på 0,2 kg N/ha/år og en totaldeposition på 0,5 kg N/ha/år til engen. Disse mængder vurderes at være så små, at engen ikke vil blive væsentlig påvirket. Mose (6) Mosen (db. ident ) er i 1995 kortlagt på baggrund af luftfoto. Engen er C værdisat og B målsat. På luftfoto fra 2012 fremstår mosen lysåben, med lav tuet vegetation på fugtig bund. Der er ikke konkret kendskab til ammoniakfølsomme arter, men det kan ikke udelukkes, at de er til stede. På det foreliggende grundlag vurderes det, at mosen har en tålegrænse midt i intervallet for moser (15 25 kg N/ha/år). Der er beregnet en mer-deposition på 0,2 kg N/ha/år og en totaldeposition på 0,5 kg N/ha/år til mosen. Mosen er kategori 3 natur, og den maksimale merdeposition på 1,0 kg N/ha/år er således overholdt. Ammoniakdepositionen vurderes at være så lille, at mosen ikke vil blive væsentlig påvirket. Fersk eng (7) Den ferske eng (db. ident ) er i 1995 kortlagt på baggrund af luftfoto. Engen er C værdisat og B målsat. På luftfoto fra 2012 har engen et naturligt præg med vådere og tørre partier, samt dyrestier. På denne baggrund vurderes den at ligge midt i intervallet af tålegrænser for ferske enge (15 25 kg N/ha/år). Fersk eng (9) Den ferske eng (db. ident ) er i 1995 kortlagt på baggrund af luftfoto, og beskrevet som en overgræsset mosebunke-eng. Engen er C værdisat og B målsat. På luftfoto fra 2012 har engen et naturligt præg med vådere og tørre partier, samt dyrestier. På denne baggrund vurderes den at ligge midt i intervallet af tålegrænser for ferske enge(15 25 kg N/ha/år). Der er beregnet en mer-deposition på 0,2 kg N/ha/år og en totaldeposition på 0,6 kg N/ha/år til engen. Disse mængder vurderes at være så små, at engen ikke vil blive væsentlig påvirket. Fersk eng (13) Den ferske eng (db. ident ) er i 1995 kortlagt på baggrund af luftfoto, og beskrevet som en kultureng. Engen er C værdi- og målsat. På luftfoto fra 2012 ligner det fortsat en kulturpåvirket eng. På denne baggrund vurderes engen at ligge i den høje ende af tålegrænseintervallet for ferske enge (15 25 kg N/ha/år). Det 38

39 er ikke beregnet ammoniakdeposition til engen, men på baggrund af beregningerne til bl.a. eng 1 og sø 10 vurderes det, at der ikke vil ske en merdeposition på denne eng, som ligger længere væk. Den vurderes derfor ikke at påvirkes af det ansøgte. Fersk eng (14) Den ferske eng (db. ident ) er senest feltbesigtiget i 1995, hvor den er beskrevet som en grøftet, kvæggræsset kultureng. Engen er C værdisat og B målsat. Følgende arter er registreret: stor nælde, hvid-kløver, mælkebøtte sp., alm. fuglegræs, lav ranunkel, bidende ranunkel, enårig rapgræs, glat vejbred, alm. rajgræs, lyse-siv, mose-bunke, horse-tidsel, ager-tidsel, alm. hønsetarm, alm. engkarse, tusindfryd, gåsepotentil. Størstedelen af disse tyder på at engen er næringsstof- og kulturpåvirket. Engen vurderes derfor, at have en tålegrænse der ligger i den høje ende af intervallet for ferske enge (15 25 kg N/ha/år). Samlet vurdering, herunder kumulative effekter fra andre ejendomme I forbindelse med vurderingen af påvirkningen af naturområder, skal der tages hensyn til ammoniakdeposition fra andre ejendomme. For kategori 1-natur er antallet af ejendomme beregnet ved hjælp af kumulationsmodellen betydende for, hvor stor en totaldeposition, der kan tillades på de enkelte naturområder. For øvrig natur beliggende i Natura 2000-områder skal der dog, jævnfør habitatdirektivet, ligeledes tages hensyn til kumulativ effekt i forbindelse med projektet. Endelig skal der ved vurdering af behov for at stille skærpede vilkår i forbindelse med kategori 3-natur, tages hensyn til bidrag fra andre kilder. I dette tilfælde er det vurderet, at der ikke er natur, der hører i kategori 1 eller 2, jf. 7 i husdyrgodkendelsesloven inden for m fra ejendommen. Der er ikke grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet for de to moser, som tilhører kategori 3, jf. 27. En ejendom på Gummesmarkvej 11 ligger nær disse moser, men der er ikke kendskab til husdyr på ejendommen. Der er derfor ikke regnet yderligere på kumulative effekter. På grundlag af ovenstående gennemgang af påvirkning af de enkelte naturpunkter samt vurderingen vedrørende kumulative effekter fra omgivende husdyrbrug, vurderes det, at der ved det ansøgte ikke vil ske væsentlig påvirkning af naturområder omkring anlægget. Ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 620 meter fra anlægget. Se kort 6. Det drejer sig om Natura 2000-område nr. 90 Sneum Å og Holsted Ådal bestående af habitatområde nr. 79 Sneum Å og Holsted Å. Det er beregnet at Natura 2000-området i det nærmeste punkt modtager en merdeposition på 0,2 kg N/ha/år og en totaldeposition på 0,7 kg N/ha/år fra ejendommen. Der er ikke udpeget habitatnaturtyper dér, hvor beregningen er foretaget. Nærmest habitatnaturtype på udpegningsgrundlaget er 2 søer beliggende hhv. ca. 980 m og m øst for anlægget. Søerne er registreret som næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks (3150). Prognosen er jævnfør naturplanen ukendt for næringsrige søer. Den nærmeste sø ligger i eng 1 beskrevet ovenfor. Ammoniakdepositionsberegningerne til eng 1 og selve Natura 2000 området viser, at totaldepositionen maksimalt vil være 0,7 kg N/ha/år. Det vurderes at næringsrige søer ikke er følsomme overfor ammoniakemissioner. Nærmeste næringsstoffølsomme habitatnaturtype er et rigkær (7230) beliggende ca. 2,9 km øst for anlægget. Rigkæret har god naturtilstand (II) og ifølge naturplanen er 39

40 rigkær truet af øget næringsstoftilførsel og den nedre tålegrænse er overskredet. Prognosen er vurderet ugunstig for rigkær i Natura 2000-området. Påvirkningen af naturområder med ammoniak mere end m fra anlægget vurderes på baggrund af beregningerne at være så lille, at den ikke kan forventes at have væsentlig betydning. Kort 6: Anlæggets placering i forhold til nærmeste Natura 2000-område og habitatnaturtyper. Selvom belastningen er lille, påhviler det altid den godkendende myndighed at sikre at de særlige beskyttelsesinteresser, der er forbundet med internationale naturbeskyttelsesområder. Med afsæt i Waddenzee-dommen (EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02) fastlægges det, at der skal foretages en konsekvensvurdering hvis: - der foreligger sandsynlighed eller risiko for, at projektet vil påvirke habitatområder væsentligt (præmis 43) - en konsekvensvurdering skal gennemføres, hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt (præmis 45) - et projekt anses for at kunne påvirke et habitatområde væsentligt, når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning (præmis 49) 40

41 Det fremgår endvidere af Waddenzee-dommens præmis 61, at en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 indebærer, at alle de aspekter af et projekt, som i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen, skal identificeres før projektets godkendelse under hensyn til bedste videnskabelige viden på området, og der kan kun meddeles godkendelse af et projekt, hvis miljømyndigheden ud fra konklusionen på konsekvensvurderingen har opnået vished for, at projektet ikke har skadelige virkninger på habitatområdets integritet. En sådan vished er opnået, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger. Områdernes bevaringsmålsætning fremgår af vand- og Natura 2000-planerne. Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 fremgår følgende: I de forslag til Natura 2000-planer, der er sendt i høring i september 2010, fremgår det, at reduktion af kvælstofdeposition på Natura 2000-områdernes habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven. Med overholdelse af beskyttelsesniveauerne fastlagt i nærværende bekendtgørelse gennemføres den nævnte reduktion af kvælstofdepositionen på de sårbare naturområder i Natura 2000-områderne. I forhold til de forslag til vandplaner efter miljømålsloven, der er blevet sendt i høring samtidig med forslag til Natura 2000-planer, indgår miljøgodkendelse af husdyrbrug som bidrag til opfyldelsen af planernes miljømål ved overholdelse af de i denne bekendtgørelses fastlagte beskyttelsesniveauer. Vand- og Natura 2000-planerne giver derfor ikke i sig selv anledning til en skærpelse af beskyttelsesniveauerne nedenfor. I den konkrete sag vurderer Esbjerg Kommune ud fra ovenstående afsnit vedrørende vurdering af naturområder inden for 1000 m fra anlæg, samt ud fra afstanden til habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller de arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte. Kommunen bemærker endvidere, at beskyttelsesniveauerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er overholdt, jf. bilag 3 i bekendtgørelsen. Kommunen finder derfor ikke, at der er grundlag for at stille skærpede vilkår eller meddele afslag for hvad angår ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg. Påvirkning af 3-naturområder gennem markbidrag Udbringningen af husdyrgødning påvirker en række arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det sker ved udbringning af husdyrgødning på arealer grænsende op til naturområderne. Ingen af ejendommens arealer er omfattede af naturbeskyttelseslovens 3. Bedriften råder over i alt 330,3 ha ejede/forpagtede udbringningsarealer, hvor der udbringes husdyrgødning svarende til 2,3 DE/ha. En række af udbringningsarealerne grænser op naturområder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Flere af naturområderne er omfattet af husdyrgodkendelseslovens 27 ( 3 natur). Se kort 7, 8 og 9, samt tabel 9. 41

42 Naturpunkt (nr., naturtype og database-ident) 4. Fersk eng ( ) 7. Fersk eng ( ) 9. Fersk eng ( ) 8. Sø ( ) 10. Sø ( ) 1. Fersk eng ( ) 15. Fersk eng ( ) 16. Fersk eng ( ) 17. Sø ( ) 18. Sø ( ) 19. Fersk eng ( ) 20. Fersk eng ( ) 21. Fersk eng ( ) 22. Mose ( ) 23. Fersk eng ( ) 24. Mose ( ) 25. Søer ( , , , og ) 26. Fersk eng ( ) A. Potentiel ammoniakfølsom skov B. Potentiel ammoniakfølsom skov Tilgrænsende mark , og og , 43-0 og og , 32-0 (27-0) Drift Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning Terrænhældning < 6 0 < 6 0 < 6 0 < 6 0 < 6 0 < 6 0 < 6 0 < 6 0 < 6 0 < 6 0 < 6 0 < 6 0 < 6 0 < 6 0 < 6 0 < 6 0 < 6 0 Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning < 6 0 Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning < 6 0 Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning < 6 0 C. Potentiel ammoniakfølsom skov 75-0 og 79-0 Udspredning af husdyrgødning ved slangeudlægning/nedfældning D. Potentiel ammoniakfølsom 66-0 og 70-0 Udspredning af husdyrgødning ved skov slangeudlægning/nedfældning Tabel 9. Udbringningsarealer med omkringliggende naturområder. < 6 0 < 6 0 En række af de 3-områder, der grænser til udspredningsarealerne ligger ligeledes inden for m fra ejendommen, og er beskrevet ovenfor. Det drejer sig om engene 1, 4, 7 og 9, samt sø nr. 8 og 10. Engene 4, 7 og 9 grænser til mark 5-0, men vandløb forhindrer overfladeafstrømning til engene. Eng nr. 1 grænser til mark nr. 9-0, adskilt af et levende hegn. Grundet engenes tilstand, beskrevet ovenfor, vurderes de ikke at påvirkes væsentligt af markdriften. Sø nr. 8 og 10 ligger hhv. i mark nr. 5-0 og grænsende til mark nr. 7-0, og der er derfor risiko for overfladeafstrømning og eutrofiering af disse søer. Da der jf. rand- 42

43 zonebestemmelserne skal være en 10 m dyrknings- og gødskningsfri bræmme omkring søerne vurderes der ikke at ske en udvaskning af næringsstoffer til søerne fra markdriften. Derudover grænser følgende naturområder til udbringningsarealerne: Fersk eng (15) Hele engens (db. ident ) vestlige side grænser til mark nr Se kort 7. Engen er besigtiget i 2011 og beskrevet som en afvandet, kulturpåvirket eng med naturtilstanden IV (lav). Det anbefales jævnfør besigtigelsen at nedsætte eutrofieringen af engen. Der er registreret følgende arter i dokumentationsfeltet: ager-tidsel, alm. hundegræs, alm. hvene, alm. kvik, alm. røllike, alm. syre, bugtet kløver, eng-rapgræs, græsbladet fladstjerne, hamp-hanekro, hanekro sp., harestar, kær-galtetand, kærpadderok, knop-siv, lav ranunkel, liden klokke, lyse-siv, mose-bunke, plæne-kransemos, rød svingel, stor nælde, sump-kællingetand, tagrør, vild kørvel. På det øvrige areal findes: alm. mjødurt, alm. rajgræs, brombær, burre-snerre, canadisk gyldenris, engkabbeleje, engriflet hvidtjørn, gåsepotentil, glat vejbred, hvid-kløver, kær-tidsel, kirtel-dueurt, krybende baldrian, krybende hestegræs, kryb-hvene, lådden dueurt, muse-vikke, nyse-røllike og sumpfladstjerne. Den sydlige del af engen ligger i Natura 2000-område, men er ikke udpeget som habitatnaturtype. Det vurderes på baggrund af engens tilstand, at tålegrænsen ligger i midten af tålegrænseintervallet for ferske enge (15 25 kg N/ha/år). Engen er ikke kategori-natur. Engen vurderes ikke at påvirkes væsentligt af markdriften. Potentielt ammoniakfølsom skov (A) Et mindre, beplantet areal omkring en ejendom syd for mark 6-0, på den modsatte side af Sneum Å, er kortlagt som potentiel ammoniakfølsom skov. Se kort 7. Der er ca. 25 m til beplantningen. Definitionen på potentiel ammoniakfølsom skov er: Arealer uden for Natura 2000-områder, hvor der har været skov på arealet i lang tid (i mere end 200 år), så der er tale om skovjordbund. Skoven skal være groet frem af sig selv på et naturareal, så jordbunden ikke har været dyrket mark i lang tid (i mere end 200 år), eller der skal være tale om skov med naturskovindikerende arter eller gammelskovsarter. Historiske kort benyttes derfor i vurderingen. Af luftfotos ses, at dele af arealet er ryddet mellem 2008 og Der var tale om blandede løvtræer. Der er ikke træer på det pågældende areal på foto fra 1954 eller historiske kort. Ejendommen har ligget der siden før 1954, tilsyneladende med dyrehold. Der er ikke konkret kendskab til følsomme arter eller gammelskovsarter. Det vurderes på det foreliggende grundlag at skoven ikke er særligt næringsstoffølsom, og at den derfor ikke vil påvirkes væsentligt af markdriften. Sø (Ikke 3-registreret) I mark 1-0 lige bag ejendommen ligger et ikke-registreret vandhul på ca. 450 m 2,, som er etableret i Dette er et forsinkelsesbassin for tagvand, som har forbindelse med det rørlagte vandløb Vong-Ålbæk Mølle. Der er ikke kendskab til vandhullets tilstand eller dyre og planteliv i vandhullet, men det kan være hjemsted for f.eks. padder. Vandhullet er omfattet af randzonebestemmelserne, da det er over 100 m 2. Der skal dermed være en 10 m bræmme om vandhullet, hvor der ikke må gødskes, sprøjtes, dyrkes eller jordbearbejdes. 43

44 Kort 7: Udbringningsarealer nær ejendommen med omkringliggende beskyttede naturområder. Fersk eng (16) Den ferske eng (db. ident ) grænser til mark 31-0 og Se kort 8. Engen er besigtiget i 1999 af Ribe Amt, og er C værdi- og målsat. Følgende arter er registreret på arealet: ager-tidsel, alm. syre, blåtop, dueurt sp., fløjlsgræs, gåsepotentil, grå-bynke, hedelyng, horse-tidsel, klokkelyng, lav ranunkel, lyse-siv, mosebunke, pil sp., prikbladet perikon og stor nælde. Flere af arterne tyder på, at dele af området er påvirket af næringsstoffer, mens f.eks. hedelyng tyder på mere sure, næringsfattige forhold. På luftfotos ses, at engen er under tilgroning. Det vurderes på baggrund af engtypen, at tålegrænsen ligger i midten af tålegrænseintervallet for ferske enge (15 25 kg N/ha/år). Engen er ikke kategori-natur. Det vurderes, at den ikke vil påvirkes væsentligt af markdriften. Sø (17) I engen beskrevet ovenfor (16) ligger en 3 registreret sø (db. ident ) ca. 12 m fra markkanten. Se kort 8. Søen er ikke besigtiget eller målsat. Det ser af luftfotos, at søen er under tilgroning. Den vurderes at være beskyttet af det omgivende naturareal, så den ikke påvirkes af markdriften. Sø (18) En sø (db. ident ) ligger ca. 20 m fra mark 28-0 og Se kort 8. Der er muligvis tale om et regnvandsbassin i forbindelse med motorvejen. Søen er ikke 44

45 besigtiget eller målsat, og på luftfotos ser den lavvandet og tilgroet ud. Søens tilstand vurderes ikke at påvirkes væsentligt af markdriften på grund af afstanden. Fersk eng (19) Engen (db. ident ) grænser til markerne 41-1, 43-0 og Den er ikke besigtiget, men C værdi- og målsat på baggrund af luftfotos i 1995 af Ribe Amt. På luftfotos forekommer den sydlige del lysåben og intensivt græsset med lav græs- og urtevegetation, mens den nordlige del er mere tuet, med højere græs- og urtevegetation, samt spredte buske. Det vurderes på det foreliggende grundlag, at tålegrænsen ligger i den høje ende af tålegrænseintervallet for ferske enge (15 25 kg N/ha/år). Markdriften påvirker ikke engens tilstand væsentligt. Fersk eng (20) Engen (db. ident ) grænser til mark Den er ikke besigtiget, men C værdi- og målsat på baggrund af luftfotos i 1995 af Ribe Amt. På luftfotos forekommer den lysåben og intensivt græsset med lav græs- og urtevegetation. Det vurderes på det foreliggende grundlag, at tålegrænsen ligger i den høje ende af tålegrænseintervallet for ferske enge (15 25 kg N/ha/år). Markdriften påvirker ikke engens tilstand væsentligt. Sø (ikke 3-registreret) En ikke- 3-registreret sø ligger ca. 6 m syd for mark Søen er langt over 100 m 2 (ca. 900 m 2 ) og vurderes ud fra luftfoto at være gravet i , da der på 1995-foto ses en tydelig vold omkring søen. Den vurderes at være vokset ind i 3, da der antages at være udviklet et naturligt dyre- og planteliv i søen. Søen vil fremover bliver registreret som 3 sø. Den vurderes at være omfattet af randzonebestemmelserne, således at der skal være 10 m bræmme omkring den. 45

46 Kort 8: Udbringningsarealer syd for motorvejen med omkringliggende beskyttede naturområder. Fersk eng (21) Engen (db. ident ) grænser til mark Se kort 9. Engen er kortlagt i 1995 på baggrund af luftfoto, og C værdisat og B målsat. Den er beskrevet som en slået, gødsket kultureng. På nyeste luftfotos ser engen relativt fugtig ud, og er lysåben med tuet græs- og urtevegetation. Der ses en påvirkning langs markkanten. Det vurderes på det foreliggende grundlag, at tålegrænsen ligger midt i tålegrænseintervallet for ferske enge (15 25 kg N/ha/år). Markdriften vurderes ikke at påvirke engens tilstand væsentligt. Mose (22) Mosen (db. ident ) strækker sig langs Størsbøl Bæk, og grænser til mark 79-0 og Se kort 9. Mosen er besigtiget i 1999, og er A værdi- og målsat. Der er registreret 51 plantearter, hvor af de fleste er tilknyttet fugtige naturtyper med relativt lav næringsstofpåvirkning, og en række er enten positivarter og/eller indikatorarter for mose-naturtyper. F.eks. kan nævnes djævelsbid, trævlekrone, mose-pors, klokkelyng, kragefod, gifttyde, bukkeblad, kær-tidsel, glanskapslet siv, eng-viol, høj sødgræs, eng-kabbeleje, benbræk og blåtop. Jf. luftfotos er mosen under tilgroning i den østlige del, men er ellers lysåben. Mosen vurderes at have fattigkær karakter og derfor tålegrænser i intervallet kg N/ha/år. Med en baggrundsbelastning på ca. 16,7 kg N/ha/år i Esbjerg Kommune vurderes tålegrænsen at være overskredet. Mosen er kategori 3-natur, hvor der kan stilles vilkår om maksimal merdeposition på 1 kg N/ha/år. Markerne som grænser til (84-46

47 0 og 79-0) er ca. hhv. 29 ha og 11 ha. Jævnfør bufferzonerapporten vil mosen modtage en deposition af luftbåret kvælstof på ca. 1,25 kg N/ha/år i en afstand af 10 m fra marken (Average case). Nedfældning vil nedsætte påvirkningen væsentligt, og ansøger angiver at udbringning vil ske ved nedfældning eller slangeudlægning. For at sikre mosen mod tilstandsændring stilles der vilkår om nedfældning på mark 79-0 og Fersk eng (23) Engen (db. ident ) er feltbesigtiget i Den er B værdisat og A målsat. Der er registreret 28 plantearter, hvoraf en række er positivarter for naturtypen ferske enge, f.eks. djævelsbid, alm. engkarse, alm. kamgræs, angelik, engkabbeleje, eng-nellikerod, kær-tidsel og sump-kællingetand. Der er dog også arter, der tyder på næringsstofpåvirkning som ager-tidsel, stor nælde, hvidkløver og bidende ranunkel. Der er både registreret arter tilknyttet fugtig og tør bund. På luftfotos ses, at engen er under tilgroning med buske. Engen vurderes, at være en natureng med en tålegrænse der ligger i den lave halvdel af tålegrænseintervallet for ferske enge (15 25 kg N/ha/år). Som mosen (22) ovenfor vurderes engen jf. bufferzonerapporten at modtage ca. 1,25 Kg N/ha/år. Engens tålegrænse vil således muligvis overskrides grundet baggrundsbelastningen. Engen er ikke kategori-natur, og der er ikke belæg for at stille vilkår, der beskytter engen yderligere. Mose (24) Mosen (db. ident ) er ligeledes besigtiget i 1999, og er B værdisat og A målsat. Der er registreret 25 plantearter, hvoraf langt hovedparten er fugtigbundsarter, og mange positivarter for moser og kær, f.eks. alm. engkarse, angelik, dyndpadderok, kær-tidsel, krybende baldrian, skov-kogleaks og sump-kællingetand. Der er dog også fundet burre-snerre, vild kørvel og stor nælde. Mosen er kategori 3 natur. Mosen vurderes at have en tålegrænse i den lave halvdel af intervallet for moser og kær af denne type på kg N/ha/år. Med en baggrundsbelastning på ca. 16,7 kg N/ha/år i Esbjerg kommune vurderes der at være risiko for at tålegrænsen overskrides. Marken (84-0), som grænser til mosen, er ca. 29 ha. Jævnfør bufferzonerapporten vil mosen modtage en deposition af luftbåret kvælstof på ca. 1,2 kg N/ha/år i en afstand af 10 m fra marken (Average case). Nedfældning vil nedsætte påvirkningen væsentligt, og ansøger angiver at udbringning vil ske ved nedfældning eller slangeudlægning. For at sikre mosen mod tilstandsændring stilles, som tidligere nævnt, vilkår om nedfældning på mark 84-0, da dette vurderes at sikre en merdepositionen er max. 1 kg N/ha/år. Søer (25) Søerne (db. ident , , , og ) ligger i mose 22 beskrevet ovenfor, og er ikke feltbesigtiget, kortlagt som naturtyper, målsatte eller omfattede af indsatsplanen i forslaget til vandplan På luftfoto fra 2012 ses, at de to nordligste vandhuller er tilgroede/overskyggede af skov. De tre øvrige søer er ligeledes under tilgroning, og overfladen er dækket af algevækst/andemad. Der er ned til ca. 5 m fra søerne til markkanten. Vandhuller i agerlandskabet udgør vigtige levesteder for padder og andre dyre- og plantearter tilknyttet ferske vande. Alle danske padder er fredede, og desuden er flere opført på habitatdirektivets bilag IV over strengt beskyttede arter. I Esbjerg Kommune gælder dette spidssnudet frø, løgfrø og strandtudse. En af de største trusler mod vandhullerne som levested for dyr og planter er eutrofiering ved tilstrømning af næringssalte fra de omkringliggende marker. Det vurderes, at gødskning ned til vandhul- 47

48 ler ved udbringningsarealet vil medføre en gradvis forringelse af vandkvaliteten, hvilket ikke er foreneligt med naturbeskyttelseshensyn og hensynet til yngle- og rastesteder for bilag IV-arterne. Jf. randzonebestemmelserne skal der holdes mindst 10 m afstand fra markkanten til søerne. Dette vurderes at være tilstrækkeligt til at beskytte søerne, da der ikke er væsentlig hældning fra marken. Fersk eng (26) Fersk eng (db. ident ) grænser til mark Se kort 9. Engen er kortlagt efter luftfoto i 1995, og der er ikke registreret arter på arealet. Engen er C værdisat og B målsat. Jævnfør luftfoto fra 2012 fremstår engen lysåben med et fugtigere parti i den sydlige ende, og dyrestier i græs/urtevegetation. Engen vurderes at have en tålegrænse, på kg N/ha/år. Markdriften vurderes derfor ikke at påvirke engen væsentligt. Potentiel ammoniakfølsom skov (C) Et areal mellem mark 75-0 og 79-0 er vejledende registreret som potentiel ammoniakfølsom skov. Definitionen på potentiel ammoniakfølsom skov er: arealer uden for Natura 2000-områder, hvor der har været skov på arealet i lang tid (i mere end 200 år), så der er tale om skovjordbund. Skoven skal være groet frem af sig selv på et naturareal, så jordbunden ikke har været dyrket mark i lang tid (i mere end 200 år), eller der skal være tale om skov med naturskovindikerende arter eller gammelskovsarter. Der er ikke kendskab til besigtigelser eller artsregistreringer. Ud fra luftfotos vurderes, at der er tale om en blandet beplantning af løv og nåletræer. Der har i perioder været ryddet på forskellige dele af arealet, men stor set været trædækket siden før 1954, hvor der på luftfoto ses lige rækker af løvtræer i den sydlige del. Senere ses lige rækker af nåletræer i den nordlige del. På historiske kort ( ) er der hovedsageligt nåletræssignatur, og på kort produceret i er der mosesignatur på langt størstedelen af arealet. Det vurderes, at skoven er blevet plantet, eller der er anlagt plantager i løbet af perioden , samtidig med at de omkringliggende moseområder er blevet drænet og opdyrket. Skoven vurderes ikke at være vokset frem af sig selv, eller være mere end 200 år gammel. Der er ikke kendskab til gammelskovsarter eller indikatorer. På det foreliggende grundlag vurderes skoven derfor ikke at være særligt ammoniakfølsom, og vil derfor ikke påvirkes væsentligt af markdriften. Potentiel ammoniakfølsom skov (D) I kilerne mellem Esbjerg-motorvejen og dens til og frakørsler ved Størsbølvej er beplantningerne kortlagt som potentiel ammoniakfølsom skov. Det samme gælder to mindre kiler i et træbevokset område lige syd for motorvejen langs en grøft. Træerne ved tilkørselsanlægget er plantede da krydset blev anlagt mellem 1995 og 1999, og før det var der dyrkede marker. Der er heller ikke natursignaturer på historiske kort. Kun rækken af træer syd for motorvejen ved Sneum Å kan være vokset frem af sig selv på naturbund, da der er eng/mosesignatur på historiske kort og en smal række af træer på luftfoto fra Resten af den eksisterende bevoksning, som for størstedelens vedkommende ikke er medtaget i kortlægningen af ammoniakfølsom skov, er vokset frem mellem 1954 og 1995 muligvis af sig selv. Da ingen af bevoksningerne er gamle eller så vidt vides rummer gammelskovsarter vurderes de ikke at være videre ammoniakfølsomme. Markdriften vurderes ikke at ville påvirke dem negativt på grund af afstanden til markerne, som ligger min

49 m fra de potentielt gamle træer ved Sneum Å, samt den fremherskende vindretning, som ikke er i retning af træerne. Kort 9: Udbringningsarealer nord for motorvejen med omkringliggende beskyttede naturområder. Øvrige naturområder ligger alle så langt fra udbringningsarealer, at de ikke vurderes at ville påvirkes væsentligt af markdriften, hverken af luftbåret kvælstof eller ved overfladisk afstrømning til beskyttet natur. Ejendommens aftalearealer ligger for en stor dels vedkommende i Vejen Kommune, og er behandlet og miljøgodkendt i 12 godkendelse af ejendommen Glejbjergvej Se kort 10. De behandles derfor ikke yderligere her. 49

50 Kort 10: Aftalearealer med omkringliggende beskyttede naturområder. Samlet vurdering af 3-naturområder vedrørende påvirkning fra markdrift Det vurderes, at der ved almindelig markdrift på bedriftens udbringningsarealer, ikke vil ske væsentlig påvirkning af nærliggende naturområder, såfremt de stillede vilkår respekteres. Påvirkning af Natura 2000-områder gennem markbidrag Som nævnt i afsnittet om Ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg skal der altid i forbindelse med miljøgodkendelse af projektet ske en vurdering vedrørende påvirkning af Natura 2000-områder. Flere arealer ligger inden for eller grænser op til et Natura 2000-område. Det drejer sig om Natura 2000-område nr. 90 Sneum Å og Holsted Ådal bestående af habitatområde nr. 79 Sneum Å og Holsted Å. Se kort 11. Kommune er forpligtiget til at medvirke til at dyr, planter og naturtyper på udpegningsgrundlaget opnår gunstig bevaringsstatus. Dette kan f.eks. gøres ved at ekstensivere landbrugsdriften i området. Esbjerg Kommune har udarbejdet Natura 2000-handleplaner, som er vedtaget endeligt den 8. december Natura 2000-handleplanerne sætter rammerne for, 50

51 hvilke indsatser der skal finde sted i Natura 2000-områderne for at opfylde de mål, der er fastsat for området i den statslige Natura 2000-plan. Plejetiltagene i Natura 2000-områderne forventes grundlæggende at skulle ske gennem frivillige indsatser fra lodsejernes side, samt ved kommunens almindelige udøvelse af den gældende lovgivning. I handleplanen er der bl.a. udpeget arealer med potentiel ny habitatnatur, og kortlagt habitatnaturområder, hvor der er behov for en indsats 6. Kort 11: Marker grænsende til Natura Områder der samtidig er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 er gennemgået i ovenstående afsnit. Der er ikke udpegede habitatnaturtyper i Natura 2000-området i umiddelbar nærhed af ejendommens marker. Der er ikke udpeget områder med potentiel ny habitatnatur jf. handleplanen. Den nærmeste habitatnaturtype er en næringsrig sø (i eng 1 omtalt ovenfor), som ligger ca. 85 m fra mark nr Da der er en slugt mellem marken og søen, og relativ stor afstand, vil søen eller arter som lever i den, ikke påvirkes af afstrømning fra marken. Søer er normalt ikke følsomme overfor luftbåret ammoniak, og det vurderes heller ikke at være tilfældet her. Der er ikke kendskab til, at søen er udpeget som ammoniakfølsom, og omfattes derfor ikke som kategori 1 natur. En an- 6 Handleplan for H79: vandl%c3%b8b/natur/natura-2000/natura-2000-handleplaner.aspx 51

52 den næringsrig sø ligger ca. 200 m sydøst for samme mark. Grundet afstanden vurderes heller ikke denne sø at påvirkes negativt. Der ud over er der ca. 1,6 km mod øst til nærmeste habitatnaturtype, et rigkær (7230). Rigkæret har gunstig bevaringsstatus jf. handleplanen, og indsats er derfor ikke påkrævet. Grundet afstanden vurderes rigkæret ikke at påvirkes af markdriften. De arealer, der ligger inden for Natura 2000-området indgår i almindelig omdrift og vurderes ikke at være egnede levesteder for beskyttede arter. Dermed er det heller ikke sandsynligt, at der skulle forekomme beskyttede arter. Det vurderes derfor, at der ved udbringningen i sig selv og gennem udvaskning eller atmosfærisk deposition af gødningsstoffer fra udbringningsarealerne til de nærtliggende Natura områder, ikke vil ske væsentlig negativ påvirkning af de arter eller naturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte. I nærværende sag vurderer Esbjerg Kommune samlet, at udbringningen af husdyrgødning på ejendommen ikke vil medføre væsentlige negative konsekvenser for Natura 2000-området eller de arter og naturtyper, området er udpeget for at beskytte. Det skyldes, at der ikke ligger ammoniakfølsom natur på udpegningsgrundlaget i nærheden af udbringningsarealerne, samt at det vurderes, at de omkringliggende naturområder ikke påvirkes af normal lovlig drift på udbringningsarealerne. Det er kommunens vurdering, at nærværende godkendelse ikke strider mod Natura 2000-planen eller handleplanen for området. Der stilles derfor ikke yderligere vilkår i forhold til Natura 2000 området, og arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget. Andre forhold Anlægget på Ålbæk Møllevej 32 og de tilhørende udbringningsarealer, ligger ikke i eller nær fredede områder. I mark 66-0 ligger et fredet fortidsminde, en gravhøj med 100 m beskyttelseslinje jf. NBL 18. Se kort 12. Inden for denne zone må der ikke laves terrænændringer eller plantes skov. Fortidsminder kan være hjemsted for værdifuldt dyre- og planteliv, da de ofte har ligget relativt upåvirkede hen i lange perioder. Der er ikke kendskab til forekomst af sjældne, fredede eller beskyttede arter på fortidsmindet. Udbringningsarealerne 12-0, 32-0, 61-0, 61,3, 71-0 og 84-0, grænser op til beskyttede sten- og jorddiger. Jf. Museumsloven må der ikke ske tilstandsændringer i/på beskyttede jorddiger. Der må med andre ord ikke køres på diget, deponeres materialer, ske bortgravning af diget eller af digefoden så sammenstyrtning forekommer. Udbringningsarealerne mark nr. 6-0, 7-0, 8-0, 9-0 og 70-0, samt dele af mark nr. 11-0, 63-1, 79-0 og 84-0 er beliggende i SFL- område med hensyn til overfladevand. Ingen af ejendommens arealer er omfattede af SFL-område med hensyn til natur. Ingen af ejendommens marker er omfattet af MVJ ordningen. Esbjerg Kommune vurderer herefter, at udvidelsen af husdyrbruget samt den ansøgte arealdrift ikke er i konflikt med SFL udpegninger, fortidsminder, sten- og jorddiger, fredninger og beskyttelseslinjer. 52

53 Kort 12: Beskyttede sten- og jorddiger, fredede fortidsminder samt SFL-områder på og nær udbringningsarealerne. Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer I ansøgningen indgår 330,3 ha ejet og forpagtet areal, samt 164,5 ha aftalearealer. Aftalearealerne er omfattet af en særskilt miljøgodkendelse efter Husdyrlovens 12, hvori miljøvurderingen af tilførslen af husdyrgødning til disse arealer fremgår. Nedenstående afsnit omfatter således alene en vurdering af ejede og forpagtede arealer. Ingen af bedriftens ejede og forpagtede arealer er placeret indenfor oplande, der er klassificeret som nitratklasse 1, 2 eller 3, for hvilke der er krav om skærpelse af de generelle regler vedrørende den maksimale mængde husdyrgødning, som må udbringes per hektar. Udenfor nitratklasseområderne, gælder de generelle regler, det vil sige harmonibestemmelserne, der fastlægger hvor meget husdyrgødning forskellige typer af husdyrbrug kan tildele arealerne. For kvægbrug må der udbringes en mængde på 2,3 dyreenheder per hektar. I den konkrete sag vil der blive udbragt en gennemsnitlig mængde svarende til 2,3 dyreenhed per hektar. For ejede og forpagtede arealer beregnes i ansøgningsskemaet DE max og DE reel. DEmax er det maksimale dyretryk (opgjort i DE/ha), som beskyttelsesniveauet for ni- 53

54 trat umiddelbart foreskriver, mens DE reel er den mængde husdyrgødning, der ifølge ansøgningen reelt udbringes pr. ha. DE max er beregnet til 2,3 DE/ha, mens DE reel er beregnet til 2,3 DE/ha. Da DE reel er lig med eller mindre end DE max er beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand overholdt jf. det fastlagte beskyttelsesniveau. Marine områder: Bedriftens ejede og forpagtede arealer afvander via mindre vandløb til vandløbssystemet Sneum Å og til Vadehavet. Sneum Å er udpeget som habitatområde (nr. 79: Sneum Å og Holsted Ådal) og den marine del af Vadehavet er udpeget som habitatområde (nr. 78), fuglebeskyttelsesområde (nr. 57) og ramsarområde (nr. 27) jf. habitatbekendtgørelsen. Ydermere er store områder langs Vadehavets kyster udpeget som Natura 2000-områder (se bilag 2). På udpegningsgrundlaget for disse Natura 2000 områder vurderes flere marine arter og naturtyper at være følsomme overfor tilførsel af kvælstof. For Esbjerg Kommune er det alene deloplandene til hhv. Grådyb, Knudedyb og Juvre Dyb, samt et mindre opland til Vesterhavet ud for Vadehavet indtil 1 sømils grænse, der har betydning. De ejede og forpagtede arealer tilhørende Ålbæk Møllevej 32 afvander til Grådyb (men ikke Varde Ås flodmunding). Den primære konsekvens af tilført kvælstof til de marine områder sker gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrinte-dannelse, udskygning m.v. Herved kan primærproduktionen ved særligt bundfloraen påvirkes negativt. F.eks. er en række fugle afhængige af tilstedeværelsen af ålegræs (Zostera sp.) og anden makroflora i Vadehavet. Ålegræs kan ses som et eksempel på primærproducenter som påvirkes både direkte og indirekte af næringsstofudvaskning, og som påvirker de højere trofiske niveauer i Vadehavet. Bl.a. er nogle arter fugle (Lysbuget knortegås, Mørkbuget knortegås, Pibeand) direkte afhængige af ålegræs som fødegrundlag, og mange flere fuglearter fouragerer på fisk og invertebrater, som er afhængige af ålegræsbankernes tilstedeværelse. Endelig er ålegræsarterne blandt de betydeligste karakterarter for flere naturtyper fra udpegningsgrundlaget (1110, 1130 og 1160, og 1140 kan også bestå af ålegræssamfund 7 ) i Vadehavet. Ålegræsbankerne i Vadehavet er bl.a. i basisanalysen vurderet, at have en reduceret udbredelse i forhold til deres potentiale (jf. historiske kilder), hvilket indikerer en ugunstig tilstand for arter og naturtyper afhængige af denne art. Det er således klart at tilførsel af næringsstoffer kan påvirke vandmiljøet, og arter og naturtyper i Natura 2000-områderne. For de fleste marine områder vurderes kvælstof at spille den afgørende begrænsende rolle, mens fosfor ikke vurderes at være begrænsende for primærproduktionen og vandmiljøet i marine områder generelt. Dette vurderes også at være tilfældet for vandmiljøet i Vadehavet, bl.a. baseret på overvågningsdata og rapporter fra DMU og de tidligere amter Kommunen har vurderet det aktuelle projekts eventuelle påvirkninger af de marine områder med kvælstoftilførsel, jf. habitatbekendtgørelsen. Vurderingen er foretaget 7 Interpretation manual of European Union habitats EUR27. Europakommissionen juli Vandmiljø og Natur 2007 NOVANA. DMU 2009, s Basisanalysen del II Vanddistrikt 55. Ribe Amt Estimation of nutrient reductions to achieve phytoplankton ecological targets in the Wadden Sea. DMU 2008, s

55 på baggrund af Miljøstyrelsens digitale vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug 11. Miljøstyrelsens digitale vejledning fastlægger afskæringskriterier for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevand. Et projekt for husdyrbrug vurderes ikke at medføre skadesvirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, såfremt afskæringskriterierne er overholdt. Afskæringskriteriets punkt 1 omfatter en vurdering af, om det ansøgte i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne have en skadesvirkning. Afskæringskriteriet punkt 2A/2B omfatter en vurdering af, om det ansøgte i sig selv vil kunne have en skadesvirkning. Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter (punkt 1) lyder: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, fx etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. På baggrund af data fra det Centrale Husdyrbrugs Register (CHR) har Esbjerg Kommune foretaget en vurdering af udviklingen af antal producerede DE i oplandet til Grådyb fra 2007 til 2011 (seneste registrering) 12. Heraf kan kommunen konstatere en stigende tendens i antal DE. I Grådyb er der i perioden fra 2007 til 2011 sket en stigning på 5,4 % 13. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning kan kommunen uanset en eventuel stigning i husdyrholdet godkende ansøgninger, hvor nitratudvaskningen er reduceret så meget, at den ikke overstiger en nitratudvaskning, der svarer til planteavlsbrug. Nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug er fastlagt på baggrund af en scenarieberegning i husdyrgodkendelse.dk, hvor der fiktivt er beregnet en udvaskning uden anvendelse af husdyrgødning og med et plantesædskifte med 10 % efterafgrøder. Nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug fastlægges til 75,9 kg N/ha. I det ansøgte projekt beregnes der en udvaskning på 59,0 kg N/ha ved anvendelse af K12 sædskifte, dvs. anvendelse af 70 % roer, græs eller græsefterafgrøder. Da udvaskningen er mindre end eller svarende til udvaskningen fra et planteavlsbrug, er ovennævnte kriterium overholdt. Det anvendte sædskifte fastholdes med vilkår. Esbjerg Kommune har yderligere foretaget en vurdering af en række andre potentielle kilder til en stigning i kvælstofbelastning, herunder dambrugsudledninger, renseanlæg og nye bebyggelser. Data til belysning af faktorerne stammer fra Forslag til vandplan , Vadehavet 14 og bedst tilgængelige viden. Et samlet billede over status for de øvrige kilder i hele oplandet til Vadehavet haves ikke, men kommunen har kendskab til en række nedlæggelser og forbedringer på både dambrug og renseanlæg indenfor såvel som udenfor Esbjerg Kommune, som samlet giver et webvejledning til husdyrgodkendelser 12 Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens opgørelse over dyretryk på 13 Stigningen er opgjort ved lineær regression fra udgangsåret. 14 Vandplan , Vadehavet, Hovedvandopland 1.10, Vanddistrikt: Jylland og Fyn 55

56 væsentligt fald i kvælstofbelastningen. For alle kilder konkluderes det, at der alene er tale om fald i belastningen. Nitratudvaskningen fra det ansøgte projekt er reduceret, så den ikke overstiger nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug og der vurderes ikke at ske nogen forøgelse af belastningen med kvælstof fra andre kilder til recipienten. På den baggrund vurderer Esbjerg Kommune, at projektet i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil medføre en skadesvirkning på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura 2000-områderne i Vadehavet. Påvirkning fra projektet i sig selv Afskæringskriterier for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv (punkt 2A og 2B) lyder: Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, dog således, at Pkt. 2B: nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. I Miljøstyrelsens digitale vejledning understreges det, at husdyrlovgivningen alene regulerer husdyrgødning, herunder den ekstra nitratudvaskning til overfladevand som følge af anvendelsen af husdyrgødning. Husdyrgodkendelsen regulerer således ikke nitratudvaskning fra andre kilder som f.eks. nitratudvaskningen fra almindelig planteavl. For at vurdere om projektet i sig selv kan have en skadesvirkning, skal der således alene tages udgangspunkt i den ekstra nitratudvaskning, som anvendelse af husdyrgødning giver anledning til set i forhold til udvaskningen fra et plantebrug. Som beskrevet i det foregående afsnit, giver det ansøgte projekt anledning til en udvaskning på 59,0 kg N/ha, hvilket er lavere eller på niveau med udvaskningen fra et planteavlsbrug, der er beregnet til 75,9 kg N/ha. Det ansøgte projekt giver således ikke anledning til en merudvaskning af nitrat som følge af anvendelsen af husdyrgødning. Esbjerg Kommune vurderer derfor, at det ansøgte ikke i sig selv kan medføre en skadesvirkning, på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura 2000-områderne i Vadehavet. På baggrund af ovennævnte vurderes Esbjerg Kommune, at det ansøgte husdyrprojekt ikke vil medføre en skadesvirkning på marine områder, herunder Natura områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskningen. Vandløb Kvælstof tilført vandmiljøet kan have negative konsekvenser for arter og naturtyper i vandmiljøet, særligt gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrintedannelse, udskygning m.v. Næringsstoffer tilført vandløb og de naturtyper der er tilknyttet vandløbet, vurderes dog generelt at have en meget kort opholdstid i vandløbssystemet. Evt. øget alge- 56

57 vækst og de sekundære effekter heraf, vurderes pga. vandets korte opholdstid samt høje opblandingsgrad, ikke at medføre væsentlige påvirkninger af vandløbets arter og naturtyper. På udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne (jf. habitatbekendtgørelsen) vurderes derfor ikke at være arter eller naturtyper i vandløb, nær og nedstrøms bedriftens arealer, som påvirkes væsentligt som følge af udvaskning af kvælstof. Kommunen vurderer, at de generelle reguleringer af markdrift samt brug af kunstgødning og husdyrgødning er tilstrækkelige til at sikre vandløbene i Natura 2000 områderne. Størrelsen af den beregnede udvaskning på 59,0 kg N/ha, som er mindre end eller svarende til udvaskningen fra et planteavlsbrug, skønnes ikke at ændre på denne vurdering. Den beregnede tilførsel af kvælstof til Sneum Å vurderes jf. ovenstående begrundelse konkret ikke at være af en størrelsesorden som kan påvirke vandløbet tilstand eller de naturtyper og arter der forekommer i vandløbet, herunder udpegningsgrundlaget for de nedstrøms liggende Natura 2000-områder og bilag IV-arter. Bedriftens udbringningsarealer vurderes ikke at afvande til naturlige søer indenfor Natura 2000 område. Samlet set vurderes det, at kvælstof til vandløb, søer og kystvande ikke vil skade de internationale naturbeskyttelsesområder eller medføre en væsentlig miljøpåvirkning af områder af særlige regionale- eller lokale beskyttelsesinteresser. Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer Udbringning af husdyrgødning kan medføre en tilførsel af fosfor til vandmiljøet fra markerne og efterfølgende eutrofiering og algeopblomstring i de modtagende vandområder. Der findes på nuværende tidspunkt ikke beregningsmetoder, der konkret kan vise sammenhængen mellem tilført fosfor til arealerne og tab af fosfor til vandmiljøet med tilstrækkelig sikkerhed. Vurderingen af fosfortab fra et ansøgt projekt, baseres således på en generel risikovurdering. Som udgangspunkt ophobes fosfor tilført til marker i jorden. Selvom der tilføres mere fosfor til et areal end der fraføres med afgrøderne, vil det ikke nødvendigvis medføre et tab af fosfor til recipienten. Men en fortsat nettotilførsel øger imidlertid risikoen for et øget fosfortab til vandmiljøet, da jordens evne til at tilbageholde fosfor falder som følge af akkumuleringen med fosfor. Risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet, er således bestemt af fosforpuljen i jorden (som anslås ud fra jordens fosfortal). Esbjerg Kommune har i det følgende afsnit foretaget en vurdering af, om husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau for fosfor er overholdt. Endvidere er der foretaget en konkret vurdering af, om der på trods af at beskyttelsesniveauet er overholdt er en særlig risiko for tab af fosfor fra udbringningsarealerne, som giver grundlag for at fastsætte skærpede vilkår til fosforoverskuddet fra bedriften. Aftalearealerne er omfattet af en særskilt miljøgodkendelse efter Husdyrlovens 12, hvori miljøvurderingen af tilførslen af husdyrgødning til disse arealer fremgår. Nedenstående afsnit omfatter således alene en vurdering af ejede og forpagtede arealer. 57

58 Det generelle beskyttelsesniveau Beskyttelsesniveauet for fosfor omfatter kun arealer i oplande til Natura områder, der er overbelastet med fosfor. Kravet til fosforoverskud afhænger af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. Ingen af ejendommens ejede og forpagtede arealer er beliggende i opland til et Natura 2000 område overbelastet med fosfor. Derfor skal der, i henhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, ikke stilles yderligere krav til fosforoverskuddet fra bedriften ud over de krav, der gælder som følge af harmonikravene. Kortgrundlaget på arealinfo indeholder ikke alle søer i Natura 2000-områder, som betegnes som vandområder overbelastet med fosfor. Esbjerg kommune har vurderet beliggenheden af ejede og forpagtede arealer i forhold til søer indenfor Natura 2000-områder og ingen af arealerne er beliggende inden for oplandet til sårbare Natura 2000 søer. I ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk er der foretaget beregninger af fosforoverskuddet fra ejede og forpagtede arealer. Beregningerne fremgår af nedenstående tabel 10. Fosforklasser Ejede og forpagtede arealer (ha). Fosforoverskud nudrift (kg P/ha) Pt < 4,0 eller udrænet 330,3 0,0 5,2 eller afvander ikke til Natura 2000 overbelastet med fosfor(fosforklasse 0) Pt 4,0 6,0 (fosforklasse 0,0 0,0 4,0 1) Lavbundsjorde (fosforklasse 0,0 0,0 2,0 2) Pt > 6,0 (fosforklasse 3) 0,0 0,0 0,0 Hele bedriftens udbringningsareal 330,3 5,2 Tabel 10: Arealernes beliggenhed i forhold til fosforklasse registreringen. Maksimalt tilladt fosforoverskud ansøgt drift (kg P/ha) Det er oplyst i ansøgningen, at der er en arealvægtet fjernelse af fosfor fra ejede og forpagtede arealer på 30,0 kg P/ha/år og et gennemsnitligt fosforoverskud på ca. 5,2 kg P/ha/år. Kravet til maksimal fosforoverskud på 5,2 kg P/ha/år er dermed overholdt. Skærpelse af beskyttelsesniveauet Esbjerg Kommune har foretaget en konkret vurdering af risikoen for tab af fosfor til marine områder, vandløb og søer med henblik på at vurdere, om der i den konkrete sag er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet for fosfor. Endvidere foretages en vurdering af det aktuelle projekts påvirkning af med fosfor jf. habitatbekendtgørelsen. Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens vejledende retningslinjer for vurdering af fosfor jf. Miljøstyrelsens elektroniske vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Natur- og Miljøklagenævnet har i NMK præciseret, at såfremt kommunen vurderer at der er behov for at skærpe beskyttelsesniveauet, skal dette ske efter kriterierne i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4. 58

59 Marine områder Som nævnt under kvælstof afvander bedriftens udbringningsarealer via mindre vandløb og vandløbssystemet Sneum Å til Vadehavet. Den marine del af Vadehavet er udpeget som habitatområde (nr. 78), fuglebeskyttelsesområde(nr. 57) og Ramsarområde (nr. 27) jf. habitatbekendtgørelsen. Ydermere er store områder langs Vadehavets kyster udpeget som Natura 2000-områder (se bilag 2). Tilførsel af næringsstoffer kan påvirke vandmiljøet, og arter og naturtyper i Natura 2000-områderne. For marine områder, især åbne farvande, vurderes kvælstof dog at spille den afgørende begrænsende rolle, mens reduktion af fosfor vurderes ikke at medføre øget begrænsning af primærproduktionen og forbedring af vandmiljøet. Dette vurderes generelt at være tilfældet for vandmiljøet i Vadehavet, bl.a. baseret på overvågningsdata og NOVANA-rapporter fra DMU og de tidligere amter Hovedparten af arealernes er beliggende på groft lerblandet sandjord og groft sandjord. En mindre del af arealerne er beliggende på humus. Det fremgår ikke af ansøgningen hvorvidt arealerne på lavbund er drænede, da disse ikke afvander til sårbare Natura 2000 områder, der er overbelastet med fosfor. For alle arealerne er fosforoverskuddet alene reguleret af harmonireglerne. Da der ikke kan kvantificeres hvor stor en del af fosforoverskuddet der reelt tilføres recipienten, må vurderingen af om der er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet baseres på en vurdering af worst case situationen. Der tages udgangspunkt i den aktuelle bedrifts værst tænkelige relative påvirkning af vandområdet med fosfor (se tabel 11). Med baggrund i fosforoverskuddet, som beregnet i ansøgningen samt standard-tal for fosfortab, er bedriftens højest forventede udvaskning estimeret. Ud fra data i vandplanen er det muligt at anslå den samlede fosforbelastning af det modtagende vandområde Grådyb fra alle kilder i oplandet. I Miljøstyrelsens vejledning antages det, at en påvirkning af fosfor ikke kan måles med de nuværende biologiske målemetoder, hvis påvirkningen er på under 5 % af den samlede påvirkning, svarende til målegrænsen for nitratpåvirkninger. Den relative påvirkning fra bedriften vurderes derfor i forhold til dette afskæringskriterium på 5 %. 15 Vandmiljø og Natur 2007 NOVANA. DMU 2009, s Basisanalysen del II Vanddistrikt 55. Ribe Amt Estimation of nutrient reductions to achieve phytoplankton ecological targets in the Wadden Sea. DMU 2008, s

60 Areal Overskud per hektar jf. ansøgning % fosforophobning i godkendelsesperioden (8 år) i forhold til et gennemsnitligt fosforindhold i landbrugsjorder på 2000 kg P/ha Worst case areal-udvaskning (Kronvang et al 2005, jf. den digitale vejledning) Worst case påvirkning fra husdyrbruget Ansøgt drift 330,3 ha 5,2 kg P/ha/år 2,08 % 1 kg P/ha 6,9 kg P/år Belastning af vandplansområde Samlet belastning - jf. Vandplan-data (baseline 2015) kg P/år Husdyrbrugets del af påvirkningen 0,01 % Tabel 11: Husdyrbrugets påvirkning af vandmiljøet på baggrund af den fosforophobning husdyrbruget giver anledning til. Husdyrbrugets fosforbidrag fra egne og forpagtede arealer i forhold til det samlede bidrag til Grådyb kan beregnes til 0,01 %. Bedriftens påvirkning vurderes dermed at være så lille, at den ikke vil medføre skade på vandområdet. Med hensyn til fosfor har Esbjerg Kommune også foretaget en vurdering af en række andre potentielle kilder til en stigning i fosforbelastning, herunder dambrugsudledninger, renseanlæg og nye bebyggelser. Data til belysning af faktorerne stammer fra Forslag til vandplan , Vadehavet og bedst tilgængelige viden. For alle kilder konkluderes det, at der alene er tale om fald i belastningen. På baggrund af arealernes beliggenhed og karakter, det beregnede fosforoverskud fra bedriften samt husdyrbrugets beregnede andel af fosforpåvirkningen vurderer Esbjerg Kommune, at der ikke er grundlag for at skærpe det gældende beskyttelsesniveau for fosfor. Endvidere vurderer Esbjerg Kommune på ovennævnte grundlag, at projektet i sig selv og i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil medføre en skadesvirkning på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura områderne i Vadehavet. Med baggrund i ovenstående vurdering ses der på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne ikke at være marine arter og naturtyper, som vil skades ved tilførsel af fosfor, ligesom ingen af de i Vadehavet kendte bilag IV-arter, eller deres yngle- og rasteområder, vurderes at blive beskadiget eller ødelagt ved fosfor-tilførsel fra projektet. Vandløb Fosfor tilført vandmiljøet kan have negative konsekvenser for arter og naturtyper i vandmiljøet, særligt gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrintedannelse, udskygning m.v. Næringsstoffer tilført vandløb og de naturtyper der er tilknyttet vandløbet, vurderes dog generelt at have en meget kort opholdstid i vandløbssystemet, og evt. øget algevækst og de sekundære effekter heraf, vil pga. vandets korte opholdstid samt høje opblandingsgrad, ikke medfører væsentlige påvirkninger af vandløbets arter og naturtyper. Der vurderes derfor ikke at være arter eller naturtyper i vandløbene som er fosforfølsomme. 60

61 Tilførslen af fosfor fra bedriftens ejede og forpagtede arealer ved almindelig udvaskning gennem jorden til Gummesbæk, Ravnsø-Størsbøl Bæk og Sneum Å vurderes således konkret ikke at påvirke vandløbenes tilstand eller skade de naturtyper og arter der forekommer i vandløbene, herunder udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder og bilag IV-arter i forbindelse med vandløbene (se bilag 2). Ved voldsomme, akutte tilførsler af organisk stof til vandløb, herunder overfladeafstrømning af husdyrgødning, kan der dog risikere at opstå en tilstand af iltfattighed, svovlbrintedannelse samt uhygiejniske forhold, som vil være til skade for vandmiljøet. Esbjerg Kommune har i denne redegørelse vurderet på risikoen for direkte udløb af husdyrgødning til vandmiljøet, bl.a. særligt vandløbsnære arealer, skrånende arealer m.v. En del af ejendommens jorder ligger ved eller i nærheden af vandløb: Mark nr. 5-0, 28-0, 29-0, 56-1, 58-0 og 59-0 grænser op til Gummesbæk, der er B2- målsat (laksefiskevand). Mark 58-0 og 59-0 grænser ligeledes op til Sadderup Bæk, der er B1(F)-målsat (gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk (påvirket af okker)). Mark 6-0, 7-0, 8-0, 9-0 grænser op til Sneum Å, der er B2- målsat (laksefiskevand). Mark 31-0 og 84-0 grænser op til vandløb, som er C-målsat (anvendes til afledning af vand). Mark 1-0, 2-1, 3-0 og 5-0 grænser op til Vong Ålbæk Mølle, der er B3-målsat (karpefiskevand). Vandløbene er målsat som henholdsvis B3 karpefiskevand, B2 laksefiske vand og B1 (F) gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk (påvirket af okker). Udbringningsarealerne skråner på intet sted stærkt ned mod vandløbene. Der er ikke fundet særlige risikoelementer, som kunne betinge særlige krav til håndtering af husdyrgødningen på bedriftens arealer, for at sikre vandmiljøet, arter eller naturtyper imod skade. Esbjerg Kommune vurderer på dette grundlag at der ikke vil ske væsentlige påvirkninger af miljøet i vandløb, som følge af projektet, når der opretholdes en dyrkningsfri bræmme på minimum 2 m jf. vandløbslovens 69, og en 10 m gødsknings-, sprøjtnings og dyrkningsfri bræmmer, jf. randzoneloven. Søer Søer kan, grundet vandets længere opholdstid end i vandløb, påvirkes af udvaskning af næringsstoffer. Søer vurderes særligt at være sårbare overfor tilførsel af fosfor, som oftest er den begrænsende faktor for søens algeproduktion, hvorimod reduktion af kvælstof (nitrat) vurderes ikke at begrænse primærproduktionen eller forbedre søernes miljøtilstand. Som det fremgår af tidligere afsnit afvander arealerne ikke til naturtype-søer indenfor Natura 2000 område. Bedriftens ejede og forpagtede udbringningsarealer vurderes ikke at ligge i oplandet til større søer som er omfattet af vandplanen. Samlet set vurderes det, at fosfor til vandløb, søer og kystvande ikke vil skade de internationale naturbeskyttelsesområder eller medføre en væsentlig miljøpåvirkning af områder af særlige regionale- eller lokale beskyttelsesinteresser og at der derfor ikke er grundlag for at skærpe det fastlagte beskyttelsesniveau. 61

62 Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Af habitatdirektivets bilag IV fremgår en række særlige dyre- og plantearter, der kræver streng beskyttelse. Esbjerg Kommune har konkret vurderet det ansøgte projekt i forhold til hvorvidt dyrearternes yngle- og rasteområder kan beskadiges i arternes naturlige udbredelsesområde, og af hvorvidt plantearterne kan blive ødelagt, som følge af det ansøgte. Til vurderingen af arternes udbredelse og levesteder er anvendt Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser) og kommunens øvrige kendskab til arternes forekomst. De danske arter på habitatdirektivets bilag IV kan endvidere ses i denne godkendelses bilag 2. Ud fra det generelle kendskab til arternes forekomst i Esbjerg Kommune vurderes det, at der kan være vandflagermus, sydflagermus, markfirben, spidssnudet frø, løgfrø og strandtudse indenfor lokalområdet. Derudover er der specifikt kendskab i kommunen til forekomster af grøn mosaik guldsmed (ca. 14 km S for anlægget og 13 km S for arealerne), strandtudse (ca. 3 km SV for anlægget og 2 km SV for arealerne), løgfrø (ca. 6 km SØ for anlægget og 5,5 km SØ for arealerne) og birkemus (ca. 15 km NV for anlægget og 12 km NV for arealerne). Vedrørende arterne grøn mosaikguldsmed, birkemus, løgfrø og strandtudse vurderer Esbjerg Kommune, ud fra afstanden til de kendte forekomster og jf. gennemgangen vedrørende påvirkning af naturområder fra ammoniakdeposition fra anlæg, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning arternes yngle- og rastesteder ved det ansøgte. Spidssnudet frø yngler i mange slags vådområder lige fra ganske små vandhuller til bredden af store søer, og fra helt overskyggede ellesumpe til fuldstændig lysåbne vandhuller. Den største ynglesucces opnår arten i vandhuller uden fisk (fjender). Dette kan ofte være vandhuller, der tørrer ud i perioder. Spidssnudet frø er i høj grad afhængig af, at der nær ynglestederne findes gode levesteder på land. De bedste forhold er enge og moser, hvor unge individer kan finde deres føde. Rasteområderne findes især i fugtige områder. I sumpede områder tæt på ynglestederne, herunder bredzonen, overlapper yngle- og rasteområder. Driftsændringen vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af spidssnudet frø, da potentielle yngle- eller rastesteder ikke påvirkes ved driftsændringerne. Flagermus benytter ofte hulheder i træer eller huse som opholdssted om dagen og under vinterdvalen. Føden består af insekter som fanges i luften nær vådområder, marker, skove og levende hegn. De enkelte arter af flagermus har forskellige præferencer mht. fødesøgningsområde. Der er ingen registreringer af flagermus nær ejendommens anlæg, men det kan ikke udelukkes at én eller flere arter kan raste eller yngle i området. Det ansøgte vurderes ikke at have en negativ indflydelse på flagermus, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes. Især solbeskinnede skråninger med veldrænet jord og lav vegetation kan være potentielle yngle- eller rasteområder for markfirben. Driften af anlægget vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af markfirben, da der det vurderes at tilstanden af potentielle raste- og levesteder ikke påvirkes. Arterne odder, snæbel og marsvin er tilknyttet Vadehavet og tilhørende vandløb og søer. Disse arters yngle- og rastesteder kan derfor skades af diffus afstrømning fra dyrkede arealer, herunder bedriftens. Det vurderes dog, jf. vurderingerne i afsnittene om nitrat og fosfor til overfladevand og afsnittet om påvirkning af omgivende natur ved markbidrag og ammoniak fra anlægget, at det ansøgte ikke vil give an- 62

63 ledning til en væsentlig påvirkning af de vandløb, søer og Vadehavet, som bedriftens udspredningsarealer afvander til. Odder søger føde og yngler på vandløbs- og sønære arealer, og kan således også træffes på landbrugsarealer. Opsplitning af bestande og levesteder, forstyrrelser fra friluftsliv og anlægsarbejder samt ødelæggelse og forringelse af yngle- og rasteområder samt kan true odderen. Det vurderes konkret, at det ansøgt ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes. Snæbel forekommer dels i Vadehavet og dels i flere af de større tilstødende vandløb. Den vokser op i Vadehavet hvorfra den søger op i de tilstødende større vandløb for at gyde. Efter gydningen opholder en del af fiskene sig i de nedre dele af vandløbene, før de vender tilbage til Vadehavet. Snæbel er primært sårbar overfor direkte udledninger, herunder af næringsstoffer. Marsvin kan findes stort set overalt i Vadehavet, uden at Vadehavet dog er et kerneområde for arten. Senest er flere åbne havområder i stedet udpeget som habitatområder for arten. Samlet konkluderes det på baggrund af ovenstående vurderinger, samt afsnittene om fosfor og kvælstof til overfladevand, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for de forekommende bilag IV-dyrearter. Der kendes ikke til forekomster af bilag IV-plantearter som kan påvirkes eller ødelægges af projektet. Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder Ingen af ejendommens ejede og forpagtede udbringningsarealer er placeret inden for områder, der i de af miljøministeren vedtagne retningslinier i Forslag til vandplan for Vadehavet, der er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde, eller i områder hvor der er udarbejdet indsatsplaner. Derfor er der ikke krav til udvaskningen af nitrat fra udbringningsarealerne. Bedst tilgængelige teknologi (BAT) Med begrebet bedst tilgængelig teknologi menes den teknik, som mest effektivt giver et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed og som samtidig er afvejet i forhold til fordele og økonomiske udgifter. En ansøgning om miljøgodkendelse skal indeholde en redegørelse for husdyrbrugets valg eller fravalg af BAT beskrevet i Miljøstyrelsens vejledninger, Miljøstyrelsens BAT-blade og teknologibeskrivelser, Landscentret BAT-byggeblade samt BREFdokumentet for intensiv svine- og fjerkræavl. BREF-dokumentet er ikke gældende for kvægbrug, men selve principperne i BREF-dokumentet, vurderes dog også at kunne anvendes for kvægbrug. Miljøstyrelsen har for forskellige typer af husdyrbrug udgivet en række vejledende emissionsgrænseværdier ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi (BAT). Grænseværdierne angiver hvilket niveau for emission der er opnåelig ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi. Grundlaget for reduktionen i næringsstofforureningen er i lovgivningen baseret på, at der kan anvendes differentierede virkemidler. Det er således op til det enkelte husdyrbrug at beslutte, hvilke virkemidler der tages i anvendelse for at nå de vejledende emissionsgrænseværdier. 63

64 Emissionsgrænseværdi for ammoniak (stald og lager) Miljøstyrelsen har fastlagt den vejledende emissionsgrænseværdi 18 for ammoniak ud fra det princip, at enkeltteknologier med reduktionsomkostninger, der overstiger 100 kr. pr. kg. reduceret N, ikke bør indgå i vurderingen. Ifølge miljøstyrelsens vejledning kan emissionsgrænseværdien for den samlede, årlige ammoniakemission fra anlægget, som er opnåelig ved anvendelse af BAT, beregnes til kg NH 3 -N. Beregninger af emissionsniveauet fremgår af nedenstående tabel : 361 køer Eks. stald, gyllesystem (byg ) 2009: 276 køer (370 DE) Ny stald, gyllesystem (byg. 15) køer Eks. stald, gyllesystem (byg ) køer Ny stald, gyllesystem (byg. 16) køer Dybstrøelse hele arealet, sygebokse (byg. 15) køer Dybstrøelse m. lang ædeplads (byg. 16) kalve (0-4 mdr.), dybstrøelse Eks. kalvehytter (byg. 23) prod. tyrekalve (40-60 kg) dybstrøelse, Eks. kalvehytter (byg. 23) Antal dyr og staldsystem Emissionsgrænseværdi Uden korrektion Kg NH 3-N/dyr Korrigeret emissionsgrænseværdi Kg NH 3-N/dyr Total Kg NH 3-N for dyregruppen 8,00 1) ,74 1) 8,0-(((8,0-6,9)/( )x( ))=7, ,31 1) 848 7,31 1) ,04 2) ,94 2) 60 % BAT dybstrøelse og 40 % BAT gyllesystem. 0,6x10,04 + 0,4x7,31 = 8,94 Kg NH 3-N/dyr 697 1,77 3) 274 0,07 3) - 34 Total BAT emissionsniveau for projektet Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), Husdyrbrug med konventionel produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer), Miljøstyrelsen maj 2011 og Konventionel produktion af svin og malkekvæg udenfor gyllesystemer, Miljøstyrelsen februar

65 Projektets aktuelle ammoniakemission iflg. husdyrgodkendelsen.dk Herfra fratrækkes 10,12-8,94 kg N/dyr x 78 køer = 92 kg N 4) Reel ammoniakemission fra anlægget BAT-niveauet er overholdet med 299 Tabel 12: Beregning af BAT-niveau 1) fra Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelig ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer). 2) fra Fastlæggelse af BAT emissionsgrænseværdier for konventionel produktion af svin og malkekvæg udenfor gyllesystemer. Tallet er korrigeret i forhold til værdierne i husdyrgodkendelsen.dk for dybstrøelse og fast drænet gulv. 3 )Fra Husdyrgodkendelse.dk. 4) Der foretages korrektion af projektets aktuelle ammoniakemission, da det i husdyrgodkendelsen.dk ikke er muligt at vælge staldsystemet dybstrøelse med lang ædeplads med fast drænet gulv. Derfor er der i husdyrgodkendelsen indsat dybstrøelse med lang ædeplads med kanal, linespil og herefter foretages denne korrektion. I ansøgningen på Ålbæk Møllevej 32 er der en samlet årlig ammoniakemission på kg NH 3 -N. Da dette niveau for ammoniakemission er lig eller mindre end den vejledende emissionsgrænseværdi vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse ammoniakemissionen fra stald og lager ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik. De virkemidler der kan anvendes til at reducere ammoniakemissionen er primært knyttet til valg af staldsystem/-teknologi, fodringstiltag, samt opbevaring af husdyrgødning. De virkemidler der er anvendt på Ålbæk Møllevej 32 fremgår af følgende redegørelse vedrørende staldindretning, fodringstiltag og opbevaring af husdyrgødning. Staldsystem/-teknologi I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og staldsystem/- indretning: Der er valgt sengestald med fast drænet gulv med maks. 4% ammoniakfordampning for samtlige køer i sengestald. I velfærdsstalden anvendes der dybstrøelse med lang ædeplads med fast drænet gulv. Det valgte staldsystem fastholdes med vilkår. Fodringstiltag I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og foder: Ensilage opbevares i plansiloer med opsamling af vand, hvorved risikoen for forurening af det omkringliggende miljø mindskes. Endvidere reduceres foderspild og foderet holdes renere til fordel for dyrenes velfærd. Foderproduktion og indkøb af foder sker på grundlag af foderplanlægning. Der tages analyser af grovfoder, og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. Der udarbejdes foderplaner i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor kvægfodring. Herved optimeres fodringen så unødigt forbrug af råvarer undgås. Ansøgers redegørelse er i overensstemmelse med BREF dokumentet der angiver, at det er BAT at sikre effektiv fodring gennem sammensætning af næringsstofindhol- 65

66 det i foderet, og løbende kontrol, således at det stemmer overens med dyrenes behov, samt at reducere indholdet af råprotein i foderet. Opbevaring af husdyrgødning I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og opbevaring af husdyrgødning: Dybstrøelse fra sygebokse opbevares i stalden et år ad gangen. Flydende husdyrgødning opbevares i tætte gylletanke og udbringes på markerne ud fra afgrødens behov på den enkelte mark. Herved optimeres optagelsen af næringsstoffer og udvaskningen af nitrat samt udledningen af fosfor minimeres. Der etableres flydelag på gylletankene for at minimere ammoniak emission, flydelaget kontrolleres månedligt og der føres logbog over kontrollen, så der er fokus på at flydelaget lever op til kravene. Årligt efterses tæthed af overjordisk del og kabler på gyllebeholdere for intakt beskyttelse og eventuelle brud. Ved skader kontaktes leverandøren. Tanken tømmes ca. en gang årligt for indvendig inspektion. Inspektionen foretages stående uden for tanken. Årligt efterses inspektionsbrønd ved gylletank, for om der er vand der lugter eller som ser ud til at være med gyllerester. Ved tegn på utætheder kontaktes leverandøren. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Der er konstant flydelag på gyllen, og efter omrøring/udkørsel kontrolleres det, at der er etableret flydelag senest efter 14 dage, forudsat der er gylle i tanken. Tanken er tilmeldt de lovpligtige eftersyn, hvilket betyder, at tanken hvert 10. år bliver kontrolleret af autoriseret kontrollant for, om tanken opfylder krav til holdbarhed, tæthed og styrke. Ansøgers redegørelse er i overensstemmelse med BREF dokumentet der angiver, at for så vidt angår BAT ved opbevaring af flydende husdyrgødning omfatter dette en stabil beholder der kan modstå påvirkning og som er tæt og beskyttede mod tæring; at gylle kun omrøres lige før tømning i forbindelse med udbringning; samt at tanken overdækkes med fast låg eller flydelag. Emissionsgrænseværdi for fosfor Ved fodring af malkekvæg vil mange fodermidler i praksis have et fosforindhold, som overstiger koens fysiologiske behov uden brug af mineralsk fosfor. Fodermidlernes naturligt høje indhold af fosfor vil derfor i mange tilfælde begrænse muligheden for at optimere fosfortildelingen i praksis. Samtidig medfører manglende viden om fordøjeligheden af foderets fosforindhold, at der fortsat skal være en sikkerhedsmargen i fodringsnormerne og fodringsplanlægningen, som tager hensyn hertil. Da der på nuværende tidspunkt ikke findes tilgængelige teknikker eller teknologier til at reducere fosforudledning via fodring vurderer Esbjerg Kommune, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse fosforudledningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Øvrige parametre ved vurdering af bedst tilgængelig teknologi Vurderingen af BAT i forbindelse med udvidelse på Ålbæk Møllevej 32 foretages også i forhold til følgende parametre: Management 66

67 Forbrug af vand og energi Udbringning af husdyrgødning Management I henhold til BREF dokumentet er det BAT, at træne og uddanne medarbejdere; registrere vand- og energiforbrug, foderforbrug, affaldsdannelse, samt anvendelsen af husdyrgødning og handelsgødning; udarbejde gødningsplaner; samt have en nødfremgangsmåde ved uheld. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og management: Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt, og hvilket ansvar der dermed følger. I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Opbevaring i plansiloer minimerer forbruget af plast i forhold til opbevaring i markstakke, derved mindskes affaldsproduktionen. I forbindelse med indretningen af produktionsanlægget er der fokus på, at indretningen tager hensyn til en rationel drift, af hensyn til ressource forbruget i driften og af hensyn til de daglige arbejdsgange. Sigtet med anlægget er, at der ud fra et proportionalitetssynspunkt er fokus på hvilke staldsystemer, der er bedst anvendelig i relation til miljø, arbejdsforbrug og dyrevelfærd for at fremtidssikre virksomheden. Der stræbes efter at leve op til målene for godt landmandskab. Dette betyder bl.a.: At hjælpestoffer som gødning, plantebeskyttelsesmidler, medicin og energi bruges under hensyntagen til miljø og sundhed. At brugen af næringsstoffer optimeres på ejendomsniveau under hensyntagen til afgrødernes behov og det økonomiske afkast. At tildeling af gødning til markerne sker ud fra planlægning af tildeling af kunst- og husdyrgødning på markniveau ud fra afgrødens behov på den enkelte mark. At der laves en årlig opgørelse over, at forbruget af kunst- og husdyrgødning ikke er større end normerne forskriver. At der arbejdes på at sikre en høj udnyttelse af næringsstofferne i husdyrproduktionen bl.a. ved at udarbejde gødningsplaner og sikre, at næringsstoffer tilføres, så der sker mindst muligt tab til det omgivende miljø. At der er fokus på at nye stalde og produktionssystemer indrettes så lugt og fordampning af ammoniak begrænses ud fra de tekniske og økonomiske muligheder og under hensyntagen til dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til management har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Der stilles i godkendelsen vilkår om, at der som minimum sker en årlig registrering af vand og energiforbrug for at bibeholde og øge fokus på forbruget og muligheder for at reducere dette. Som tidligere 67

68 nævnt under ovenstående afsnit om driftsforstyrrelser og uheld, stilles vilkår om, at der skal udarbejdes en beredskabsplan for husdyrbruget. Forbrug af vand og energi I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at registrere vand og energiforbruget, at forebygge spild fra drikkevandsinstallationer og reparer evt. lækager, at anvende naturlig ventilation i videst muligt omfang, at optimere evt. ventilationssystem og at installere energibesparende belysning. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og vand og energiforbrug: Vand: Vandforbruget registreres årligt. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Til kvæg anvendes drikkekar, som er udformet og placeret, så unødig vandspild undgås. Vaskeautomat til malkeanlæg er forsynet med vandsparer. Der bruges vand til forkøling af mælken. Vandet opsamles og genbruges til: - Drikkevand til køerne. - Vask af malkestald. I forbindelse med rengøring iblødsættes staldene, for at mindske forbrug af vaskevand. Energi: Elforbruget registreres månedligt. Dette giver fokus på forbruget, og muligheder for at reducere dette. Med etablering af det ansøgte anlæg opnås en rationel drift, hvor flere dyr kan fodres og malkes ad gangen, hvilket medfører mindre energiforbrug pr. ko. Vakuumpumpen til malkeanlægget er frekvensstyret, hvilket reducerer både energiforbruget og støj niveauet. Kompressoren til køletanken kontrolleres løbende for utætheder i luftsystemet. Utætheder vil forårsage et stort elforbrug. Systemet til opvarmning af vand til vask af køletank og malkeanlæg justeres, dels så vandet ikke opvarmes mere end nødvendigt, og dels så den opvarmede vandmængde passer til forbruget. Mælkekøleanlægget kontrolleres en gang om året af et autoriseret kølefirma, hvorved eventuelle finindstillinger foretages, dette kan give store energibesparelser. Der er installeret varmegenvinding i forbindelse med mælkenedkøling. Varmen anvendes til at opvarme køernes drikkevand og opvarme brugsvand i driftsbygningerne. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Der anvendes PLC-styret lys i stalden. PLC-styret lys betyder, at lysstyrken i stalden reguleres i forhold til dagslyset. Belysningen i staldene er etableret med lavenergiarmaturer. Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Der anvendes ikke energi til opvarmning i stalde. 68

69 Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til vand- og energiforbrug har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Der er bl.a. installeret varmegenindvinding i forbindelse med mælkenedkøling og det vand, der anvendes til forkøling opsamles og genbruges til drikkevand til køerne. Som nævnt under management stilles der i godkendelsen vilkår om, at der minimum sker en årlig registrering af vand og energiforbrug for at bibeholde og øge fokus på forbruget og muligheder for at reducere dette. Udbringning af husdyrgødning I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at tilpasse den gødningsmængde, der skal spredes på marken med arealet og afgrødernes behov; undgå at sprede gødningen når marken er mættet med vand, er oversvømmet eller dækket af sne; samt udsprede gødningen umiddelbart før afgrødernes maksimale vækst og næringsstof optag forekommer. De nævnte virkemidler til at reducere nitratudvaskningen og ammoniakfordampningen i forbindelse med udbringning af husdyrgødning er implementeret i den nuværende lovgivning på husdyrområdet. Heraf kan nævnes harmonikrav, hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes, bindende normer for den totale kvælstofanvendelse i markdriften samt krav til kvælstofudnyttelse. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og udbringning af husdyrgødning: Flydende husdyrgødning udbringes ved nedfældning. Denne udbringningsmetode er den bedste mht. at reducere ammoniak emissionen fra det udbragte husdyrgødning. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode og behov, hvilket medfører maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige, at der tages hensyn til naboer, byområder osv. I forbindelse med udbringning af husdyrgødning er der fokus på at overholde randzoner til grøfter og vandløb, hvorved risikoen for tab af fosfor og nitrat mindskes. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til udbringning af husdyrgødning har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Esbjerg Kommune vurderer, at det niveau der er opnåeligt ved anvendelse af BAT i relation til udvaskning af nitrat og ammoniakfordampning ved anvendelse af husdyrgødning i marken, allerede er opnået via krav fastsat i gældende lovgivning. Samlet vurdering af anvendelse af bedst tilgængelige teknologi Samlet set vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi for alle de ovennævnte punkter. Det vurderes, at det som følge af BAT redegørelsen ikke er nødvendigt at skærpe det gældende beskyttelsesniveau. 69

70 I forbindelse med næste revurdering af miljøgodkendelsen vil der ske en vurdering af hvorvidt husdyrbruget fortsat opfylder kravene til anvendelse af bedste tilgængelige teknik og herunder en vurdering af behovet for renovering af staldene. Ophør Ved ophør af driften af husdyrbruget, vil det blive sikret, at de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare foretages, og at stedet bringes tilbage i tilfredsstillende tilstand. Oplagret husdyrgødning, affald, maskiner og andet materiel vil blive bortskaffet. Gyllekanaler, gylletanke og ensilagepladser vil blive rengjort, således at der ikke er fare for forurening med husdyrgødning og ensilagesaft. Esbjerg Kommune vurderer, at disse tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare og til at sikre, at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for eksempelvis rotter. Endvidere vurderes det, at disse tiltag vil sikre, at ejendommen ikke kommer til at fremstå som et øde og forladt element i landskabet. Der stilles vilkår om, at husdyrbruget ved ophør skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare. Høring I forbindelse med den 6 ugers offentlige høring er der ikke kommet bemærkninger til projektet. Samlet vurdering Esbjerg Kommune vurderer, at der kan meddeles tilladelse til det ansøgte da: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet. 70

71 Bilag 1 Anmeldepligtige aktiviteter, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 19b: 1. Tilplantning med juletræer og skov, flerårige energiafgrøder, levende hegn og lignende i fuglebeskyttelsesområder. 2. Rydning af samt træartsskifte og plantning i løvskov. 3. Ændring i tilstanden af søer, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev, der ikke opfylder størrelseskravet i Ændring i tilstanden af indlandssaltenge, kilder og væld samt vandløb, der ikke er udpeget efter Opdyrkning af vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder. 6. Opdyrkning, tilplantning og sandflugtsdæmpning på klitter. 7. Rydning af krat af havtorn, gråris og enebær samt skov af skovfyr på klitter. 8. Rydning af krat af enebær på overdrev, der ikke er omfattet af Væsentlig ændring inden for kort tid i græsningsintensitet, herunder ophør medgræsning eller høslet. 10. Væsentlig ændring i anvendelsen af husdyrgødning, herunder ændret gødskning fra handelsgødning til husdyrgødning. 11. Etablering af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, herunder veje. 12. Etablering af ikke-godkendelsespligtige virksomheder i områderne, der kan medføre betydelige forstyrrelser (eksempelvis støj). 71

72 Bilag 2 Natura 2000-områder og det samlede udpegningsgrundlag for disse, samt de særligt beskyttede arter: Udpegningsgrundlag - habitatområder Habitatområde 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde Arter: 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1106 Laks (Salmo salar) 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1351 Marsvin (Phocoena phocoena) 1355 Odder (Lutra lutra) 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) Naturtyper: 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1130 Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1320 Vadegræssamfund 1) 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Kystklitter med gråris 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2310 Indlandsklitter med lyng og visse 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7230 Rigkær 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 1) Vadegræs er indført (ca. 1930) til Danmark og er invasiv. Typen kræver derfor ikke beskyttelse Habitatområde 79 Sneum Å og Holsted Å 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) Arter: 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper: 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 72

73 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund Udpegningsgrundlag - fuglebeskyttelsesområder: Y=Ynglende i.h.t. DMU s database T=Trækkende i.h.t. DMU s database Kriterier (F1-F7, se SPA 51, Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb Rørdrum Y F3 Hvid stork Y F1 Rørhøg Y F3 Hedehøg Y F1 Blå kærhøg Y F1 Plettet rørvagtel Y F1 Engsnarre Y F1 Klyde Y F1 Hjejle T F2, F4 Brushane Y F1 Mosehornugle Y F1 Blåhals Y F1 Kortnæbbet gås T F4 SPA 57 Vadehavet Bramgås T F2, F4 Klyde Y T F1,F2, F4 Hvidbrystet præstekrave Y Tn F1,F2 Hjejle T F2, F4 Almindelig ryle Y T F1,F2, F4 Lille kobbersneppe T F2, F4 Dværgmåge Tn F2, F5 Sandterne Y F1 Splitterne Y F1 Fjordterne Y F1 Havterne Y F1 Dværgterne Y F1 Mørkbuget knortegås T F4 Lysbuget knortegås T F4 Gravand T F4 Pibeand T F4 Krikand T F4 Spidsand T F4 Skeand T F4 Ederfugl T F4 Sortand T F4,F7 Strandhjejle T F4 Strandskade T F4 Stor regnspove T F4 Rødben T F4 Hvidklire T F4 Islandsk ryle T F4 Sandløber T F4 Bilag IV-arter: Fortegnelse over i Danmark nuværende naturligt hjemmehørende arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV (evt. blot som strejfgæster, markeret med "): Dyrearter Pattedyr Alle arter af småflagermus (Microchiroptera spp.) Hasselmus (Muscardinus avellanarius) 73

74 Birkemus (betulina ) Odder (Lutra lutra ) Marsvin (Phocoena phocoena ) Alle andre arter af hvaler (Cetacea spp. ) Krybdyr Læderskildpadde (Dermochelys coriacea) Uægte karette (Caretta caretta)" Bastardskildpadde (Lepidochelys kempii)" Europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis) Markfirben (Lacerta agilis ) Padder Stor vandsalamander (Triturus cristatus ) Klokkefrø (Bombina bombina ) Løgfrø (Pelobates fuscus ) Løvfrø (Hyla arborea) Spidssnudet frø (Rana arvalis) Springfrø (Rana dalmatina) Strandtudse (Bufo calamita) Grønbroget tudse (Bufo viridis) Fisk Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) Insekter Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus) Eremit (Osmoderma eremit) Sortplettet blåfugl (Maculinea arion) Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis) Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) Bløddyr Tykskallet Malermusling (Unio crassus) Planter Enkelt månerude (Botrychium simplex) Vandranke (Luronium natans) Liden Najade (Najas flexilis) Fruesko (Cypripedium calceolus) Mygblomst (Liparis loeselii) Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) Krybende sumpskærm (Helosciadium repens (= Apium repens)) 74

75 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Tlf: Fax: miljo@esbjergkommune.dk 75