Kirurgisk kolik hos hest

Transkript

1 af Peter Fog*) Kirurgisk kolik hos hest Equine colic surgery Important clinical and diagnostic signs of equine colic surgery are described and discussed. Guidelines for medication of the colic horse are outlined. The importance of quick reference to a veterinary hospital as a must for successful colic surgery is stated. Indledning Indtil for ganske fa ar siden var medicinsk behandling eneste behandlingsmulighed for heste med kolik. Hestenes store anvendelse ifritidssamfundet, enkelte hestes betydelige v;rrdi, betydelig 0konomisk vilje hos klientellet og forbedrede hospitalsfaciliteter er nogle af de faktorer, som har medvirket til at kirurgisk behandling kan v;rre aktuel i behandlingen afheste med kolik. Hvad er kolik? Nogle klienter opfatter kolik som ensbetydende med en stortarmsforstoppelse. Men kolik er kun et klinisk udtryk for smerte i bughulen. Koliksmerten kan forarsages af sygdomme i mavetarmkanal, urogenitalsystem, lever og peritoneum. Kolik hos hesten skyldes oftest lidelser i mavetarmkanalen. I det fulgende vil opererede patienter blive gennemgaet, lige sa vel som vigtige kliniske parametre vil blive diskuteret. Materiale og metoder Materialet omfatter de i alt 37 kolikheste, som er opereret for sygdomme i mavetarmkanalen i paansager Dyrehospital. De opererede heste er enten fra egen hestepraksis eller kolikheste henvist afkolleger. Kolikheste fra egen praksis eller henvist af kolleger, som kun er behandlet medicinsk, er ikke medtaget i denne opg0relse. Kirurgiske kolikheste som er af1ivet uden operation pa grund afhestens ringe v;rrdi, hestens kraftigt shockerede tilstand eller af anden arsag er ikke medtaget (sk0nsm;rssigt 30 heste arligt). Ved ankomsten til Ansager Dyrehospital er hestene undersogt klinisk. Denne kliniske undersogelse omfatter almenbefindende og holdning, graden afkoliksmerte, svedudbrud, kreds- 10b (herunder s1imhinder og kapill;rrfyldningstid), tarmmotorik, rektalunders0gelse (vigtigt) og positiv eller negativ ventri- Rektalundersogelse Palperbare tyndtarme (»cykelslanger«) Gas- eller g0dningsudfyldt dislokeret stortarm 0mme, sp;rndte abnorme strengdannelser (0dem i kr0s pa lejeforandrede tarmafsnit eller sp;rndte stortarms-taenier) Oment eller tarm i lyskekanalens indre abning B0rslyngning Analgesi Koliksmerte upavirkelig af analgetika (ikke flunixin meglumin) Ventrikelskylning Positiv Kredslob Svedudbrud, forhojet puis, misfarvede s1imhinder, fomget kapill;rrfyldningstid, shock Flanker Udspilede flanker, nedsat tarmmotorik. kelskylning. Kun i meget sj;rldne tilf;rlde laves bughulepunktur (se under diskussion). Er kolikpatienten entydig kirurgisk, foretages operation. 0vrige ko1ikpatienter behandles medicinsk. Den kliniske unders0gelse gentages meget hyppigt, indtil en entydig diagnose fremkommer - operation eller ikke operation. Typiske kliniske fund hos den kirurgiske ko1ikpatient er koliksmerte, som er mere eller mindre refrakt<pr over for analgetika (ikke flunixin meglumin), kreds10bsforstyrrelse med kraftigt svedudbrud, nedsat tarmmotorik, luftudspiling, positiv ventrikelskylning og»positivt«rektalfund (se tabel1). I tilf;rlde af operation premedicineres hesten med atropin (1-2 mgpr.100kghest) ogmethadon (1G-15mgpr.100kghest). Hesten kastes i thiopental (8 mg prokg hest), hvorefter hesten intuberes og pakobles ilt-halotbanan;rstesi. Hesten lejres i rygleje, hvorefter onm\det mellem pecten og sternum forberedes aseptisk. Indsnit til bughulen sker i midtlinien mellem sternum og navlestedet. Incidering sker ilinea alba. Bughulen eksploreres og kolikarsagen lokaliseres. Afh;rngig af arsagen foretages reposition, tarmresektion eller i tilf;rlde med tyndtarmsforstoppelse masseres tyndtarmsindhol-

2 1 A Normal position at stortarm i dorsalt snit Typisk retning at stortarm ved dorsal dislkoation til hojre (stor pil). Torsion kan forekomme samtidig (lille pil). Modificeret efter Huskamp. 1 B. Dorsalt snit at dorsal dilokation til h0jre at stortarmen med drejning. Modificeret efter Huskamp. 1 D. Dorsal dislokation til h0jre med medial drejning. Modificeret efter Huskamp. 2A tv. Normal position atvenstre colon. tho Venstre colon dislokeret over nyre-rnilt ligamentet 2 B. Venstre colon dislokeret over nyre-rnilt ligamentet set fra venstre tlanke.

3 Tabe12 og 3 viser de opererede heste med angivelse afjournalnr. pa hospitalet G.nr.), hestenes alder i ar, ken (H: Hingst, HP: Hoppe, VAL.Vallak), lejeforandringens arsag og behanclling, komplikationer efter fudslen, lcengden at hospitalsophold i antal klinikdage, anvendelse mere end 1 ar efter hjemsendelsen, samt om der har vceret kolik efter hjemsendelsen. For de ikke-overlevende er angivet behanclling og ckjdsarsag. Anvendelse Kolik efter efter hjemsendelse hjemsendelse HP Stortarmsileus p.gr.a. sandforstoppelse. HP Tyndtarme incarceret i hul i colon sinistrums kr0s efter foling. B0rkr.Ening efter 9 operation. Dagen efter omentfremfald gennem sar. Derefter ingen komplikationer under hospi talsophold OKindtil marts 90- kolikopereret med tarmresektion. L0her d.d. varlde10h i Norge, Dog kolik af og til. Ny kolik ca. 2 mdr. efter hjemsendelseaflivet. HP Stortarm dislokeret over nyre-miltligament. Kolik elleve dage 27 postoperati vt ellers hjemsendt ugen benrerkninger. Solgt til Finland til ridebrug. HP Ileum forstoppelse samt drejning af ileum med sn0refure. Reponering samt ileumindhold masseret ind i caecum. Solgt til ridehrug 6 mdr. efter Ridning Darlig arlelyst under hospitalsophold. OK60 dage efter hjemsendelse Har det fantastisk (ejer). Moderat kolik 1-2 gange Arligt. Faldt pluds<jlig d0d om 4 mdr. senere. Aflivet 14 mdr. efter hjemsendelse p.g.a. kol Torsion af flcxura pelvica samt drejning omkring kr0srod Sarinfektion Paralytisk ileus med voldsomme mave-overfyldning. Eksplorativ laporatomi Feher, darlig me- 14 lyst D0d 30 dage efter hjemsendelse som f01ge af adh::erencer. Stortarmsdrejning med- Reponering inddragende blindtarmen. Ridning, solgt Stenose f0r rectum p.g.a. Reponering dislokeret flexura pelvica. Paralytisk ileus 28 f0rste dage. Feher Stortarm dislokeret over Reponering nyre-miltligament. Ejer: Hesten har det meget fint.

4 Alder J.nr. (Ar) K.m Arsag HP Stortarmsdrejning V Tyndtarmstorsion. Reponering Aflivet 34 dage p.o. sek.ventrike1ruptur som f01ge af ac!h<erence og stenose pa duodenum HP Stortarmsdrejning HP Incarceret tyndtarm i hu1 i kr0s HP I1eumforstoppe1se, tyndtarmstorsion f01 HP Tyndtarms torsion HP Ileus1umen kollaberet p.g.r. lmnaton i tarmva!g. HP Kr0safri vning pa overgangen mellem rec tun og colon. Resektion Aflivet 2 dage p.o. Ruptur af tarm ved kr0safrivning, peritonitis H Gaecuminvagination i colon. Reponering V Stortarmsdrejning med kraftig 1uftudspiling. Reponering Aflivet under operation p.g.a. kraftig misfarvning af tarme. D0d 10 dage p.o. p.g.a. peritonitis/ac!h<erenser ~ ~a~~6pvagning p.g.a. shock. det ind iblindtarmen. Oftest er det n0dvendigt at tage tarmene ud gennem saret fur reposition for at t0mme dem for gas og eventuelt ogsa tarmindhold. Saret sutureres, og hesten medicineres med tetanusserum, antibiotika og f1unixin meglumin. Intraven0s vceskebehandling er scerdeles vigtig under operationen og de furste dage efter operationen, indtil hesten ceder godtigen. Postoperativt gives antibiotika og f1unixin meglumin i mindst 8 dage afhcengig afhestens tilstand. Resultater De 37 opererede heste er grupperet i tabe12 og 3. Tabe12 omfatter 20 heste, som efter afsluttet hospitalsophold er hjemsendt som raske. For de 20 overlevende heste er der indhentet helbredsoplysninger i januar Oplysningerne har omfattet hestenes nuvcerende anvendelse, om hestene har haft gentagne koliktilfcelde, og om hestene har faet brok pa incisionsstedet. De overlevende heste kan grupperes i 13 heste med arsag i blindtarm og/ eller stortarm, 6 heste med arsag i tyndtarm og et ful med paralytisk ileus. At de indhentede oplysninger fremgar, at 11 heste ud at 13 heste opereret for stortarmslidelse stadig er i live og bliver benyttet til deres oprindelige formal- 3 heste er endda videresolgt til ridebrug. 2 afhestene har haft tilfcelde afkolik efter hjemsendelsen. 4 af 6 heste opereret for tyndtarmslidelse er stadig i live og bliver benyttet til deres egentlige formal- avl og vcedde10b. 3 at disse heste har haft tilfcelde afkolik efter hjemsendelse. 2 af 20 hjemsendte heste har faet brok i bugvceggen pa incisionsstedet Selvom disse bugbrok har en ikke ubetydelig st0rrelse bliver begge heste anvendt til henholdsvis ridebrug og vcedde10b. 14 af de 20 heste har haft postoperative komplikationer under klinikopholdet Forbigaende feber og darlig cedelyst ide furste dage efter operation er almindeligt 7 heste havde komplikationer med sarheling-sarsekretion, hcevelse i sarrandene, hcevelse under bugen og i en del tilfcelde heling per secundam af hudsaret Begge heste med udviklet bugbrok havde sarhelingskomplikationer. En af hestene med sarkomplikation er d0d, de 0Vrige heste er i fuld anvendelse. 2 heste fik paralytisk ileus postoperativt, som dog ikke forhindrede fuld helbredelse. Som det fremgar af tabe12 er 4 af de 20 hjemsendte heste d0de efter hjemsendelsen. En hest faldt pludselig d0d om uden forudgaende sygdom, hvilket formodentlig ikke kan relateres til operationen. De 0Vrige 3 heste er d0de/ aflivet i forbindelse med kolik, formodentlig pa grund at udviklede adhcerencer efter operationen. J,nr d0de dog furst 14 maneder efter operationen efter at have vceret i orden. J.nr og er begge

5 heste opereret for tyndtarmslidelse, og begge heste havde alvorlige postoperative komplikationer. Tabel3 omfatter 17 heste, som enten er atlivede under operation, dod under opvagrring efter operation eller atlivede/ dode i dagene efter operation. De ikke overlevende heste kan grupperes i 6 heste med arsag i blindtarm og/ eller stortarm og 11 heste med tyndtarmslidelse. To heste er dode i opvagrringen efter operation pa grund af udviklet shock. Fern heste er atlivede under operationen - en hest med fibms adhcerence mellem to tyndtarmsslynger, en hest med stortarmsforstoppelse pa grund af fibmse adhcerencer ill peritoneum og tre heste med tyndstarmstorsioner med sa krattige og udbredte cirkulationsforstyrrelser i sa stor en del af tyndtarmen, at tarrnresektion ikke var mulig. To heste udviklede adhcerencer efter operationen og dode inden hjemsendelse. En hest med afrivning af kroset ved tilhceftningen pa tarmens serosaflade pa overgangen melem colon descendens og rectum udviklede peritonitis efter operationen og blev atlivet Syv heste med para1ytisk ileus, kraftigt pavirket almenbefindende og udviklet shock i dagene efter operation blev atlivet Diskussion og konklusion Som det fremgar af gennemgangen af de opererede patienter, er 16 af 37 heste stadig i live mere end et ar efter hjemsendelse. Desuden fremgar det tydeligt, at heste med tyndtarmslidelse har den darligste prognose, idet kun 4 af 17 heste er i live. Modsat er forholdet ved heste med stortarmslidelse, hvor 11 af 19 heste er i live. Arsagerne ill den darlige prognose for heste med tyndtarmskolik er flere. Pa grund af den konstante sekretion :Eraventrikel og tyndtarm hos hesten sker der en hurtig udspiling af de prcestenotiske tarmafsnit Sarntidig sker der, eksempelvis ved tyndtarmsvolvulus, hurtigt en kraftig indtrcedende kredslobsforandring med nedsat eller oplwrt blodforsyning ill det oblitererede tarmafsnit Denne vcevshypoxi i tarmvceggen bevirker dels oplwrt tarmmotorik, dels gennemvcekst afbakterier ill bughulen, dels frigorelse af endotoxiner fra dode tarmbakterier samt rnisfarvning af de involverede tarmafsnit Klinisk har hesten med kirurgisk tyndtarmsileus pludseligt indtrcedende kraftig ill rabiat kolik, oplwrt godningsafgang, svedudbrud og udvikler i lobet af fa timer kredslobsforstyrrelse med begyndende shocksymptomer. Analgetika (ikke flunixin meglumin) har ingen eller kun kort effekt Ventrikelskylleproven vil oftest vcere positiv.-';ed rekta1undersogelse kan udspi- 1ede tyndtarmsslynger (»cykelslanger«) palperes. lleurnforstoppelse, tyndtarmsinvagination eller tyndtarm invagineret i blindtarmen kan i nogle tilfcelde palperes per rectum tidligt i forlobet, idet der senere oftest kun kan palperes dilaterede tyndtarmsslynger som tegn pa en ileustilstand. Palperbare tyndtarmsslynger ved rekta1undersogelse vil i ncesten aile tilfcelde indikere en kirurgisk kolik. En vigtig om end sjcelden undtagelse er heste med primcer paralytisk ileus. Forlobet ved tyndtarmskolik er meget voldsomt og hurtigt, hvorfor operation skal ske hurtigt Sam folge af de voldsomme cirkulationsforstyrrelser i tarmvceggen udvikler disse heste ofte paralytisk ileus postoperativt, hvilket er medvirkende ill den darlige prognose. I modscetning ill tyndtarmskolik har heste med stortarmskolik en rimelig prognose ved operation. Hyppigst er der tale om dislokation af stortarmen, ofte med blindtarmen medinddraget Ved disse lejeforandringer sker der en obstruktion af tarmen med ileus ill folge (i nogle tilfcelde kun partiel ileus, idet olie kan passere), samtidig med at tarmvceggens blodforsyning ikke bemres. Dislokatiorierne kan forekomme pa aile afsnit af stortarmen, men hyppigst er colon sinister, flexura sternalis og flexura diaphragmatica inddraget. Ved dorsal dislokation illlwjre af colonslyngen bevceger flexura sternalis og flexura diaphragmatica sig caudalt mellem hojre bugvceg og blindtarmen, samtidig med at flexura pelvica bevceger sig fremad mod diaphragma (figur 18 og 1C). I sjceldne tilfcelde drejer colonslyngen medialt om blindtarmen (figur ld). Ved dorsal dislokation af colon sinister mod venstre bevceger colon sinister sig dorsalt mellem venstre bugvceg og rnilten, hvorved colon dislokeres op over rnilten og kommer ill at»hcenge«pa nyre-rniltligamentet (nyre-miltbandshernie) (se figur2). Klinisk har hesten moderat kolik, eventuelt ncesten stille kolik, som responderer rnidlertidigt pa analgetika. Forlobet er ofte protraheret, eventuelt over flere dage. Tarmmotorikken er kun let nedsat, og en del tor godning kan afga i begyndelsen af forlobet. I sjceldne tilfcelde kan olie passere og afga sammen med gedning. Ringe grad afkredslobsforstyrrelse i form af dehydrering og negativ ventrikelskylleprove er andre symptomer, som normalt ellers ikke tyder pa en ileusillstand. Hesten vedbliver dog at have kolik, og symptomerne pa en kirurgisk kolik forstcerkes. Som ved anden kolikdiagnostik er rektalundersngelsen scerdeles vigtig ved stortarmsdislokationer (diagnosis in the dark). I disse tilfcelde er der flere mulige rekta1fund. Normalt palperes flexura pelvica foran pecten ved den raske hest, men ved dislokation kan den ikke palperes foran pecten. Ved nogle dislokationer kan flexura pelvica palperes illlwjre for blindtarmen. Ved dorsal

6 dislokation at colon sinister til venstre over nyre-miltligamentet kan milten i de fleste tilf<elde palperes fremme i venstre side forskudt medialt, samtidig med at colon kan fulges til venstre og dorsalt til nyre-miltbandet (figur 2). Basis at blindtarmen er ved den raske hest beliggende foran pecten, men ved dislokationer, hvor blindtarmen er medinddraget, er den ikke palperbar foran pecten. Ved dorsal dislokation mod h0jre og caudalt at stortarmen kan basis atblindtarmen ikke palperes, da flexura sternalis og diaphragmatica udfylder b<ekkenindgangen (figur lb). Ved stor- og blindtarmsdislokationerne bliver stortarmen og blindtarmen mere eller mindre gasudfyldt, en udfyldning som gradvis tiltager med udspiling at flankerne til fulge. Hesten vedbliver at have kolik, hvilket indikerer en lejeforandring. Heste med strangulerende colondislokation som fulge at klassisk torsion at colonslyngen eller colonslynge og blindtarm har i mods<etning til den rene colondislokation meget kraftig kolik med ringe effekt at analgetika. I disse tilf<elde er hele stortarmen oftest involveret og snoet om sin egen akse. Flankerne er kraftig udspilede. Kreds10bsforstyrrelse med hurtig puis og shocksymptomer udvikles meget tidligt i for10bet Rektalt palperes en udspilet, dislokeret stortarm og eventuelt store, emme strengdannelser (edem i kres, som fulge at stase atblodkarrene). Hurtig operation vil v<ere l10dvendig. Som det fremgar, er det s<erdeles vigtigt for et vellykket kirurgisk resultat, at operation finder sted hurtigst muligt Hurtig henvisning er is<er vigtig ved heste med tyndtarmslidelse og ved ful med kolik. Den tilkaldte dyrl<ege skal allerede ved furste tilkald til en kolikhest forsege at afgere om patienten er kirurgisk. Hvis patienten er kirurgisk, eller mulig kirurgisk, ber henvisning til et dyrehospital med henblik pa operation ske med det samme. I mange tilf<elde er det ikke muligt at stille en eksakt diagnose ved furste tilkald. Men det er vigtigt at behandle hesten med analgetika. Vi benytter metamizol, idet dette analgetikurn og spasmolytikurn har en god virkning pa heste med ikke-kirurgisk kolik. Er hesten kirurgisk, har metamizol kun ringe og meget kortvarig effekt, hvilket i sig selv indikerer en kirurgisk patient Flunixin Meglumin er et meget kraftigt analgetikum, som meget ofte hos heste med lejeforandringer vil. sivesmertefrihed i l<engere tid ved normal dosering og derved maskere eventuelle lejeforandringer. Flunixin meglumin har en kraftig analgetisk effekt samt en kraftig stimulerende effekt pa kreds10bet. Gives en kolikhest med lejeforandring flunixin meglumin, er hesten ofte rolig i 8-12 timer, hvorefter den igen bliver urolig. Pa dette tidspunkt vil der som fulge af flunixin meglumins kreds- 10bsstimulerende effekt ikke v<ere tegn pa kreds10bsforstyrrelse (forhejet puis, svedudbrud, misfarvede slimhinder). Men cirkulationsforstyrrelserne i de oblitererede tarmafsnit er forv<erret. Ofte tar denne type kolikhest flunixin meglumin en gang til, smedes at der er gaet et lille d0gn fra koliksymptomerne begyndte, indtil hesten viser klare tegn pa kreds10bsforstyrrelse. Ved operation findes de cirkulatoriske forandringer i de involverede tarmafsnit langt mere voldsomt forandrede (blasorte tarme med kraftigt edem i kres og tarmv<eg), end hestens tilstand viste fur operationen. Flunixin meglumins kraftige effekt pa kreds10b og frigjorte endotoksiner har klinisk d<ekket over massive forandringer i de involverede tarmafsnit Disse cirkulatoriske forandringer er sa voldsomme, at hestens mulighed for at overleve operationen er v<esentlig forringet Havde hesten rnet metarnizol eller et lignende pr<eparat, i stedet for flunixin meglumin, var hesten rolig i 1-2 timer. Gentagen behandling med metamizol giver ogsa kun kortvarig effekt Mistanken om en kirurgisk kolik bekr<eftes tidligt i for10bet Operationen finder sted, fur alvorlige kreds10bsforstyrrelser er udviklet i de involverede tarmafsnit, og inden hesten viser shocksymptomer. Prognosen for en vellykket operation er v<esentlig forbedret. Felgende case er desv<erre meget almindeligt: Hesten har kolik om morgenen og far ved furste beseg flunixin meglumin. Hesten bliver rolig, men kolikuroen begynder igen om eftermiddagen, og hesten far parry flunixin meglumin. Hesten bliver rolig igen. am aftenen er hesten darlig og henvises til dyrehospital til operation. Ved ankomsten er hesten driwad at sved, har smudsige slimhinder og forh0jet puis. Hesten opereres straks, men de fremskredne shocksymptomer medfurer, at hesten d0r under opvagning efter operation eller udvikler paralytisk ileus postoperativt og derfor ma aflives i dagene efter operation. Konklusivt ma det pointeres, at er kolikhesten derfor eventuelt kirurgisk, vil medicinering med flunixin meglumin protrahere etablering at den definitive kirurgiske diagnose, og dermed ul10digt forsinke operationen, hvilket klart forringer patientens prognose. Flunixin meglumin ber derfor ikke anvendes til kolikheste, hvor operation kan blive aktuel. Er kolikhesten kirurgisk, men operation ikke aktuel, eksempelvis pa grund at hestens v<erdi, er det ikke dyrev<ernsm<essigt korrekt at anvende flunixin meglumin, da etablering at den konklusive diagnose forsinkes betydeligt. Er hesten kirurgisk, men ikke opererbar, ber aflivning foretages tidligst muligt i for10bet og ikke efter 2 dage pa flunixin meglumin (hvilket desv<erre sker ikke sa sj<eldent).

7 Vejviser Sedativa (Leks. promazinderivater, detomidin) er ligeledes oonskede, pa grund af deres blodtrykssrenkende effekt, som er kontraindiceret ved kredslobsforstyrrelser. Bughulepunktur pa mulige kirurgiske patienter anvendes ikke rutinemressigt pa Ansager Dyrehospital. Det er vor klare erfaring, at heste med abnorm peritonealvreske i farve eller indhold oftest er uegnede ill operation. Den abnorme peritonealvreske er tegn pa sa kraftige kredslobsforandringer af involverede tarmafsnit, at patienten udvikler peritonitis og adhrerencer efter operationen, hvilket medfurer at den oftest ma aflives. Ved hyppige rektalundersegelser vii diagnosen kunne stilles, fur bughuiepunkturen bliver positiv. Bughulepunkturen er til gengreld srerdeles vigtig ved mistanke om ventrikel- eller tarmruptur, idet foderrester eller f.eks. sand i punktatet straks medfurer aflivning afhesten. Afslutningsvis ma det pointeres, at de vigtigste forudsretninger for vellykket kolikkirurgi er hurtig indlreggelse pa dyrehospital afheste med kraftig kolik. Giv analgetika og spasmolytika sarnt tem ventriklen, fur transporten finder sted. Indgiir operation som eventuel behandlingsmulighed, er det vigtigt ikke at afvente hej puis, eget kapillrerfyldningstid og positiv bughulepunktur inden hesten indlregges ill operation. Hjertelig tak til Hoechst Darunark NS, der har bekostet offentliggorelsen at firfarvetrykket pa side 42. Den Kgl. Veteri.ruer- og Landbohojskole Biilowsvej 13, 1870 Frederiksberg C Telefon , dagomstilling til aile institutter Telefax Jernbaneadresse: Kllbenhavns Godsbanegard, Bernstorffsgade 50, 1577 Kllbenhavn V Giftregister Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark Telefon (dognbetjent) Kvalitetsriidgivning herunder mastitisbeka:mpelse Danske Mejeriers F<ellesorganisation Frederiks AIle 22, 8000 Arhus C Afdelingsleder LaustJepsen Ledende mastitisdyrl<ege Karsten Aagaard Telefon Telefax KVlE[Jbrugets Laboratorium Ladelundvej 85 A, 6650 Brerup Laboratorieleder Johs. Jensen Telefon og telefax Statens Veteri.ruere Institut for Vrrusforskning lindholm, 4771 Kalvehave Telefon Kontoret er iibent: (lordag lukket) Telegramadresse: Vetvirus, Kalvehave Telex virus dk Telefax Ajdeling for patologi og epidemiologi Patologi og riidgivning vedrorende sygdomme hos svin, kv<eg, far, ged og hest Produktion og oms<etning at vacciner, sera og diagnostiske reagenser Ajdelingfor mikrobiologi Bakteriologiske undersogelser Mykoplasmaundersogelser Ajdelingfor biokemi og immunologi Biokemiske og toksikologiske undersogelser Serodiagnostiske undersogelser incl. eksportundersogelser, aile dyrearter undtagen fisk Arhus Hangevej 2, 8200 Arhus N Telefon Telefax Telegramadresse Vetserum, Arhus Ajdeling for fisk, pelsdyr og vildt Fiskesygdomrne Sygdomrne hos pelsdyr, kaniner, farmede harer og hjorte Summary Equine colic surgery Colic surgery was performed on 37 horses in horses were discharged as healthy and 16 of these horses were still alive and in full work more than 1 year after surgery. 4 of 17 horses with small colon ileus are alive, while 11 of 19 horses with large colon ileus are alive. One foal with paralytic ileus is still alive. Important clinical and diagnostic signs are described and discussed. Guidelines for medication of the colic horse are outlined. The importance of quick reference to a veterinary hospital as a must for successful colic surgery is stated. Statens Veteri.ruere Serumlaboratorium Telefontid: (lordag lukket) Bedste tr<effetid for faglige foresporgsler Kobenbavn Biilowsvej 27, 1790 Kllbenhavn V Telefon Gennemvalg Telefax Bestilling af sera og vacciner Telefon Telefax :>-i'35 Telegramadresse Vetserum, Kllbenhavn Telex vetser dk Jernbaneadresse Kllbenhavns Godsbanegard, Bernstorffsgade Kllbenhavn V Ajdeling for fjerkrcesygdomme Patologiske, parasitologiske, bakteriologiske og virologiske undersogelser at fjerkr<e og fugle, samt riidgivning Blodprever Statens Veterin<ere Serwnlaboratorium 1790 Kllbenhavn V Veterinrerdirektoratet Rolighedsvej 25, 1958 Frederiksberg C Telefon Telefontid: , fredag dog kun till5.oo (lordag lukket) Telefax Telex VEIDIR DK Teletex VEIDIRDK Datatransmission