hhhg Handlingsplan for øget gennemførelse Handelsfagskolen

Transkript

1 hhhg Handlingsplan for øget gennemførelse Handelsfagskolen

2 2

3 Denne handlingsplan er gældende for hovedforløbsskolen Handelsfagskolen med to afdelinger beliggende i Odder og Skåde (Aarhus S) Skolen er som nævnt udelukkende en hovedfagsskole, hvor eleverne kommer via deres praktikplads, det vil sige, at det, som udgangspunkt ikke er den enkelte elev, som vælger os, men deres praktiksted. Vi underviser indenfor Detail, som har vores primære fokus og inden for kontor (lægesekretær) og handel. Derfor vil denne handlingsplan også afvige en del fra de mere traditionelle erhvervsskolers handlingsplaner. Handlingsplanen sætter fokus på at opfylde de mål, som er relevante for skolen, fra erhvervsuddannelsesreformen 1. august De klare mål vi her arbejder med er: Mål 1 Få flere elever til at vælge erhvervsuddannelserne direkte fra folkeskolen (ikke relevant for Handelsfagskolen) Mål 2 Flere skal gennemføre en erhvervsuddannelse (frafald) Mål 3 Alle elever skal blive så dygtige, som de kan (niveauer) Mål 4 Elevernes trivsel Mål 2: Flere skal gennemføre en erhvervsuddannelse 3

4 Nedenstående tabel hentet via uddannelsesstatistik omhandlende frafald 4

5 Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Handelsfagskolens måltal for frafald fastholdes meget lavt (omkring 4%) til sammenligning ligger landsgennemsnittet på 8% og inden for detailhandel ligger den på 7,4 %. Skolen fastholder sin målsætning med et meget lavt frafald sammenlignet med gennemsnittet. Eleverne på Handelsfagskolen gennemfører deres uddannelse hovedsageligt i virksomheden med skoleophold af 14 dages varighed. Frafaldet i uddannelsen sker stort set alene som følge af forhold i virksomheden eller forhold i privatlivet. Uoverensstemmelse i virksomheden, graviditet, optagelse på ønskestudiet, flytning, konkurser og sygdom er normale årsager til at eleven afbryder sin uddannelse. Som følge af ovenstående er der ikke et entydigt mønster i hvornår eleverne falder fra i uddannelsesforløbet. I frafaldet på Handelsfagskolen er der årligt 5-6 PIU elever, der afbryder deres uddannelse efter udlandspraktikopholdet er afsluttet, - typisk efter ca. et års læretid. Herefter starter mange af dem på et videre studie. Da vores frafald ligger på cirka 4,0 % er det meget svært at komme længere ned. Men vores primære mål er også, hvis de vælger at afbryde deres uddannelse at få dem videre i uddannelsessystemet. Dog kan vi se en svag stigende tendens, hvilket dog for 2017 primært skyldes vores PIU elever, som i højere grad forlod uddannelsen efter det ene år i udlandet, for netop at læse videre. Indsatser Vi fastholder det lave frafald via vores tiltag med at arbejde med de bogligt svage elever og at alle elever allerede på første modul bliver tilbudt råd og vejledning, hvis de har specielle behov f.eks. i form af ordblindhed. Studievejlederne rådgiver vores elever (og også elever, der endnu ikke er startet) omkring planlægning af deres jobforløb i detailhandlen, og hvordan de kan bruge en salgsuddannelse videre frem både med hensyn til videreuddannelse men også i forbindelse med jobskifte. Samtidig vil vi styrke den praksisnære undervisningsform, da vores elever ofte bevidst har søgt væk fra det traditionelle uddannelsesmiljø, som de har været en del af gennem deres barndom og ungdom. Vi er dog også fuldt ud opmærksom på, at virksomheden spiller den største rolle her, og derfor har vi som hovedfagsskole et stort ansvar for at klæde de oplæringsansvarlige godt på i forhold til ungdomskultur og sammenhængen mellem skole og praktiksted. I forbindelse med denne handlingsplan har Handelsfagskolen derfor igangsat en længere proces for at fastholde det arbejde, der allerede udføres på området. De vigtigste områder for at fastholde den lave frafaldprocent er: Udvikle og sammentænke læringsmetoder som både styrker den praksisnære undervisning og sikrer tilpas mulighed for differentiering (kobling mellem skoledel og praktikdel) Styrke kompetencen hos de oplæringsansvarlige i virksomhederne i relation til elevernes personlige og sociale kompetencer. Skolen har sat øget fokus på vores praktikvejlederkurser både det faglige indhold, men også med at få tiltrukket flere kursister (oplæringsansvarlige) på disse kurser. Øge den faglige stolthed blandt vores elever (f.eks. for blomsterdekoratørerne deltagelse i SKILLS) 5

6 Mål 3: Alle elever skal blive så dygtige, de kan Reformen sætter følgende resultatmål: 3.1. Andelen af de dygtigste elever målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg skal øges år for år. 3.2 Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes. Skema 3: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.1 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indikator a Andel elever med fag på ekspertniveau Midlertidig indikator b Andel elever, der er i gang med fag på højere niveau end det obligatoriske Midlertidig indikator c Andel elever, der er i gang med eux Midlertidig indikator d Andel elever, der følger talentspor Institutionsniveau Landsplan Resultatmål Resultat Resultat 5 årselever Fastsættelse af resultatmål Generelt tilbyder Handelsfagskolen alle vores elever supplerende fag både som aftenundervisning, men også som ekstra ugefag. Næsten alle vores elever vælger aftenfag, men ikke så mange vælger vores supplerende valgfag idet det betyder, de skal være væk fra deres praktikplads i en ekstra uge. Det er dog Handelsfagskolens klare opfattelse, at eleverne gerne vil have mere undervisning, og gerne på et højere niveau, men at deres praktiksteder fravælger det, da de ikke kan undvære eleven i butikken. I forbindelse med EUD reformen er minimumskravene for indholdet på hovedforløbets specialer fastsat til niveauet avanceret. Skolerne har dog fortsat mulighed for, at undervise på et højere niveau ekspertniveauet. Med reformen er der endvidere mulighed for at udbyde talentspor for gennem højere krav at give eleverne mulighed for at blive så dygtige de kan. Handelsfagskolen udbyder i løbet af 2017 således også et fag på akademiniveau i samarbejde med Tradium erhvervsskole. 6

7 Indsatser Vi arbejder derfor som nævnt målrettet for at øge udbuddet af tilbud til de elever, som ønsker lidt ekstra. Dog støder vi, som nævnt ovenfor, ofte på den problematik, at praktikstedet ikke er interesseret i, at eleven skal mere på skolebænken. På den baggrund arbejder vi meget med at integrere og differentiere undervisningen, således at elever, der ønsker højere niveauer kan nå det mens de i forvejen er afsted på skolebænken. Det kan være i form af aftenundervisning eller fag lagt i weekenderne mellem de to skoleuger. Beskæftigelsesfrekvens 7

8 Vurdering af resultater Uddannelserne indenfor detail giver ofte de unge en bred mulighed efterfølgende for job inden for generel salg. Beskæftigelsesfrekvensen på detailuddannelserne vurderes som værende tilfredsstillende på de 0,7. Ved kontoruddannelser med specialer er beskæftigelsesgraden helt oppe på 0.9. Når eleverne, oftest fra detailuddannelsen er færdig, søger de generelt videre i andre former for salgsjobs efter en kort ledighedsperiode, men det er ikke vores opfattelse, at det for færdiguddannede inden for detail, er svært at finde relevant salgsarbejde efterfølgende. Betydningen af ændret forbrugsmønster og adfærd generelt hos forbrugerne er dog vanskelige at forudsige, men vi forventer, at uddannede fra Handelsfagskolen også fremover vil stå stærkt indenfor detail og handel. Mål 4: Elevtrivsel Reformen sætter som resultatmål, at elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020 Vi måler vores elevtrivsel og vores generelle tilfredshed efter hvert modul (typisk af 14 dages varighed). Samtidig er vores aftagere (virksomhederne) altid med i vores løbende evalueringsarbejde. Handelsfagskolen er, som tidligere nævnt, kun en hovedforløbsskole, hvor eleverne er ansat i virksomheder i uddannelsestiden. Den overvejende tid i uddannelsen er lagt i praktikken, og skoleopholdene strækker sig typisk til 4 gange 14 dages varighed. Enkelte med flere skoleophold (Blomsterdekoratør og lægesekretær), enkelte med kortere (salgsassistenter uden profil). Herudover gennemfører skolen som nævnt supplerende valgfrie specialefag ud over de obligatoriske skoleophold. (materialhandel, boghandel, møbelhandel, Isenkram samt sporadisk i andre brancher) Undervisningen på salgsassistentuddannelsen handler om merkantile kompetencer og produktkendskab. Salgsassistentuddannelsen er en vekseluddannelse med stor vægt på, at der er sammenhæng mellem indholdet i den teoretiske og praktiske del. Skolens undervisning er derfor overordnet organiseret således at: der er stor anvendelse af det indlærte i virksomheden produkt / varekundskab er integreret i de merkantile områder sammenhæng med den teoretiske undervisning og oplæringen i virksomheden Det betyder, at vi på Handelsfagskolen har følgende sætning: Mere fokus på praksis nu med teori. Vi skal være anvendelsesorienterede og praksisnære med fokus på god læring. Når vi gerne vil være praksisnære forudsætter det, at eleverne har adgang til de varer, der findes inden for deres brancheområde. Alle skolens undervisningslokaler på salgsassistentuddannelsen er derfor indrettet som butikker med alle de nyeste varer indenfor områderne. For til stadighed at gennemføre virksomhedsnær undervisning forestår et vedvarende arbejde med, at optimere vareprøvesamlingerne gennem kontakter med 8

9 leverandører, brancheforeninger, detailhandelskæder, deltagelse i messer m.v. Derudover bifalder skolen, at vores lærere i undervisningsfri perioder kan arbejde med deres fag. De opfordres samtidig til at deltage på diverse fagmesser. Alle disse tiltag måles, som tidligere nævnt, efter hvert 14 dages modul, og der måles på mange forskellige faktorer men de netop gennemgåede faktorer er de områder, hvor skolen absolut ligger tilfredsstillende, og eleverne udtrykker stor tilfredshed med at gå på skolen Via vores benchmark med 9 andre skoler, kan vi følge vores egen (og andre skolers) udvikling. På spørgsmålet om sammenhæng mellem det man lærer på skolen og dagligdagen i virksomheden scorer Handelsfagskolen i 2016 over gennemsnittet og vi er steget et point i forhold til Dette vurderes som tilfredsstillende. Ved denne benchmark udviser de svarerne absolut positive indikationer i forhold til skolens tidligere fokusområder, hvor vi især har rykket os på skolen fysiske rammer. Her har skolen igennem de sidste tre år arbejdet med at optimere det fysiske læringsmiljø på skolen (forholdende i det enkelte klassegrum og grupperum), og dette kan nu aflæses via svarerne i benchmarken. Det eleverne især finder en tilfredsstillelse i, er netop, at vi ikke er som andre erhvervsskoler dem de kommer fra. På Handelsfagskolen går man ikke i skole, men er på arbejde. Således bliver eleverne også undervist på Handelsfagskolen i 37 timer pr. uge, netop som en arbejdsuge. Vi gør meget for, at eleverne når de kommet til Handelsfagskolen, IKKE skal havne i samme rolle, som de måske havde på grundskolen/gymnasiet, da det typisk ikke er de elever, som er gladest for skoledelen, der har valgt vejen forbi Handelsfagskolen. 9

10 10

11 Kilde: uddannelsesstatistik om elevtrivsel Handelsfagskolen Som det ses af ovenstående graf er hele 60 % af de adspurgte Helt enig i, at de er glade for skolen, og 30 % er delvist enig. Når eleverne på Handelsfagskolen bliver spurgt med denne formulering, tænker de ofte på helheden. Vi er samtidig et skolehjem, det vil sige, at alle vores aktiviteter, mad og rammer også tæller med, og vi er derfor meget tilfredse med dette niveau. 11

12 Praktikpladsopsøgende arbejde Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Vi på Handelsfagskolen har ikke grundfagselever, som vi kan matche med markedet, men vi kan generelt arbejde for at vores aftagere rekrutterer flere elever. Dog må vi erkende, at det er følsomt område og reguleret af detailbranchens vilkår generelt, og ovenpå nogle hårde år for specialbutikkerne, er det svært at få butikkerne til at tage yderligere elever. Vi har dog udvalgt specifikke brancher, hvor vi forsøger at forklare branchen vigtigheden i, at få faglært personale. Samtidig samarbejder vi med de store brancheforeninger i spørgsmålet. Vores fokusområder har været blomsterdekoratøruddannelsen, hvor vi besøger blomsterbutikker i hele landet, samt deltager i Skills og vores nye uddannelse indenfor detail med speciale i Køkken, bad og garderobe, hvor vi også besøger de forskellige udbydere inden for området. På blomsterdekoratøruddannelsen ser det ud til at virke idet vi på skolen har et svagt stigende antal årslever. Vi har været succesfulde i at få en helt ny branche til at tage elever nemlig inden for butikker, som sælger køkken, bad og garderobe. Dette opsøgende arbejde er på Handelsfagskolen fordelt ud i hele organisationen. Med andre ord, er det ikke kun vores praktikkonsulent, som sidder med denne arbejdsopgave. Når vi besøger brancher (f.eks. en frivillig kæde, som ikke har tradition for at ansætte elever) er det en faglærer og en leder, som tager afsted til kæden og præsenterer fordelene ved at ansætte elever. Vi kan også agerer som virksomhedens lille HR afdelingen i relation til elevansættelse og de administrative rutiner, der er forbundet hermed. Endvidere oplyser vi praktikstederne om, at vi på Handelsfagskolen støtter og bistår praktikstederne med information og vejledning i alle facetter af elevuddannelsen. Vi kan med andre ord hjælpe til med at alt det administrative, der følger med at ansætte en elev, og som de mindre detailbutikker kan have svært ved at gennemskue. Arbejde med at styrke samarbejdet mellem skole og praktikvejleder fylder meget, da vi udelukkende er en hovedfagskole og derfor dybt afhængige af de gode relationer. Skolen har, som tidligere nævnt, sat øget fokus på vores praktikvejlederkurser både det faglige indhold, men også med at få tiltrukket flere kursister (de oplæringsansvarlige) på disse kurser. Derudover er vores mål selvfølgelig også, at de mindre butikker, som ikke har elever, efterfølgende vil føle sig så godt klædt på, at de vælger at tage en detailelev. Som kan ses af nedenstående tabel har Handelsfagskolen siden 213 ligget stabilt dog svagt stigende, i antal af uddannelsesaftaler. Årstal Antal uddannelsesaftaler registreret hos Handelsfagskolen (i alt for Detail, handel og kontor) På landsplan er der på detail indgået 3600 aftaler, hvoraf Handelsfagskolen har indgået de 1046 aftaler 12

13 Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Handelsfagskolens ledelse og bestyrelse har med Strategi 2018 valgt at prioritere og målrette skolens udviklingsfokus. Der er udarbejdet en forretningsplan, som er vedtaget i Handelsfagskolens bestyrelse. Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag forefindes i skolens værdigrundlag og mål. Vi på Handelsfagskolen er pædagogisk og didaktisk funderet på, at vi sætter virksomheder, kursister og elever i centrum, og vi via en anerkendende tilgang udviser gensidig respekt. Undervisningen skal være tydelig praksisnær, så eleverne møder et konkret fagligt indhold, der giver mening for eleven og kursisten og samtidig giver retning for uddannelsen/kurset. På Handelsfagskolen mødes kursist og elev af en tydelig klasseledelse, hvor underviseren stiller krav til kursister og eleverne samt giver dem medansvar til at skabe det bedste rum for læring. Alle skolens ansatte er ambassadører og rollemodeller i forhold til Handelsfagskolens normer og værdier. På Handelsfagskolen arbejder vi for, at den enkelte kursist/elev lærer mest muligt i forhold til den enkeltes kompetencer. Det er en fælles opgave på Handelsfagskolen at etablere og implementere læringsmiljøer, der støtter den enkeltes læringsproces. Skolens fysiske læringsmiljø skal understøtte kursister og elevernes fællesskaber både fagligt og socialt, og i undervisningen inddrages de fysiske rammer i den anvendte pædagogik. Vi som skole ser tegn på, at dette element i fremtiden vil være af endnu større betydning Som en naturlig del af undervisningen indgår teknologi og generel brug af it baserede undervisningsformer i daglig praksis. Det sker ud fra en overordnet it-pædagogisk strategi, hvor relevant teknologi inddrages som et naturligt supplement til at fremme den enkeltes læreprocesser. Kursister og elever, skal have adgang til fleksible it baserede læringsmateriale, som kan tilgås hvor som helst og når som helst. Handelsfagskolen har i det kommende år valgt, at sætte yderligere fokus på det anvendelsesorienterede og praksisnære med fokus på god læring. Vi ønsker med dette at styrke samhørigheden og relevansen mellem skole og praktiksted. Dette måler vi gennem vores løbende evalueringer, som foregår hver 14. dag. Den pædagogiske ledelse følger op på mindre afdelingsmøder, hvor det anvendelsesorienterede er i spil Via vores mere it-baserede undervisning forventer vi, at eleverne inddrages mere i den daglige undervisning, samt det vil styrke den enkeltes motivation, dette vil vi altid kunne måle gennem vores undersøgelser, som foretages efter hvert modul (hver 14. dag) Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag følges systematisk via diverse fora og undersøgelser og tilpasses derfor også løbende. Undervisningsdifferentiering Når man som vi gør på Handelsfagskolen får elever, som kommer med meget forskellige baggrunde, det være sig fra at være stærkt ordblind, til at have gået et til flere år på universitetet, er det en nødvendighed at arbejde med begrebet differentiering. 13

14 Den pædagogiske ledelse vil frem over arbejde på, at skabe et mere systematisk arbejde med undervisningsdifferentiering især gennem vores nye Google Apps platform. Der differentieres blandt andet ud fra gruppeinddeling, niveau på opgaver, efter fagligt/socialt engagement og især inden for elevernes læringsstile og tilgange. Der følges op på disse erfaringer via pædagogiske rådsmøder og pædagogiske samlinger, hvor differentiering er i fokus. Det vil især være Handelsfagskolens uddannelseslederne, som vil være tovholdere på dette. 14