1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for

Transkript

1 1

2 1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen de eksisterende måltal for 2012 og 2013 (jf. handlingsplanen for 2012) og resultatet for 2012 er ligeledes indsat i skabelonen Tabel 1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Hovedforløb under ét Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2012 resultat 2013 måltal 2013 evt. rev. måltal , måltal Handelsfagskolens måltal for frafald for 2013 og 2014 fastholdes på den ene procent, der har været historisk på skolen. Handelsfagskolen udbyder udelukkende uddannelse på hovedforløb fortrinsvis indenfor specialdetailhandel. Frafaldet på detailuddannelserne er større end den ene procent, der er registeret på Handelsfagskolen. Årsagen til det meget beskedne frafald blandt skolens elever skyldes, at eleverne hovedsagligt falder fra eller vælger anden uddannelse indenfor deres prøvetid. Således er disse elever ikke medregnet i frafaldsprocenten hentet fra UNI-C database. Gennemfører eleven sin prøvetid, gennemfører de som regel også resten af uddannelsen. 2

3 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for Af tabel 1 fremgår, at Handelsfagskolen har opfyldt målsætningen om at fastholde det lave frafald på ca. 1 procent. 2. Handelsfagskolen har i handlingsplanen for 2012 beskrevet 2 indsatområder: a. Ændrede pædagogiske principper for bedømmelsespraksis b. Løfte det faglige niveau på skolehjemmet Evaluering af indsatsområde a): Ændrede pædagogiske principper for bedømmelsespraksis. Rigtig mange elever på Handelsfagskolen har valgt deres uddannelse som salgsassistent i en specialdetailbutik fordi uddannelse i høj grad foregår i virksomheden og altså væk fra uddannelsesinstitutioner, som de har kendt dem i deres hidtidige skolegang. Et stigende antal elever, der søger detailhandelsuddannelse har læse og skrivevanskeligheder, der gør, at deres oplevelser i uddannelsesforløbet ikke altid har været gode. Handelsfagskolen har sat fokus på, at arbejde med bedømmelsesformer der i høj grad viser elevernes reelle kompetencer i forhold til fagenes mål, fremfor en tidligere meget massiv anvendelse at tests. Målgruppen for indsatsen har været alle skolens elever, med metoderne er tænkt således, at elever med læse- og skrivevanskeligheder ikke i samme grad kommer til kort som ved tests. Den ændrede praksis har udmøntet sig i: bedømmelsesformer, der viser eleverne kompetencer fremfor rigtige testsvar at tingene er sat i sammenhæng, så der er transferér til dagligdagen i butikken. flere fremlæggelser af projekter, udarbejdelse af forskellige beskrivelser af situationer vedrørende kunder, varer og pengebehandling. caseorienterede opgaver, der tilgodeser helheder i jobsituationer. mindre paratviden. inddeling i grupper med elever med samme niveau, hvor opgaverne er differentieret i forhold til hjælpemidler og forklaringer. i MUS samtaler er sat fokus på branchernes elevsammensætning, for at øge bevidstheden om hvilke elevtyper der undervises. Skolens elever har tilkendegivet i evalueringer at der er stor sammenhæng mellem teori og praksis i den anvendte undervisning samt at undervisningsmaterialet gav et godt udbytte. Evalueringsresultaterne kan ses længere fremme i denne rapport. Arbejdet med elevtilpassede bedømmelsesformer fortsætter fremover. 3

4 Evaluering af indsatsområde b): Løfte det faglige niveau på skolehjemmet. Til Handelsfagskolen er knyttet skolehjem, der er placeret i samme bygninger som undervisningslokalerne. Næsten alle elever, der gennemfører undervisning på uddannelserne på skolen, har ophold på skolehjemmet. Det betyder at eleverne efter endt undervisningstid i vid udstrækning kan fortsætte deres faglige arbejde. Undervisningslokale lukkes først kl om aftenen, og alle ansatte skolehjemsassistenter er undervisere på skolen. Som et tilbud til både svage elever med behov for ekstra undervisning, og til dygtige elever, der gerne vil fordybe sig yderligere er der i 2012 taget initiativ til etablering af en studiecafe. På et skolehjemsseminar afholde sommeren 2012 blev studiecafeen skabt efter følgende rammer: studiecafeen er tilgængelig hver aften på skolehjemmet med fast åbningstid studiecafeen er bemandet med en faglærer udarbejdelse af opgaver til alle elevmoduler o salg, branche og produkt, koncept, drift Studiecafeen markedsføres overfor eleverne i en elevpræsentation, der gennemgås på hvert skoleophold. Alle undervisere er orienteret om studiecafeens virke, og lærerne visiterer i stort omfang elever til ekstra fordybelse om aftenen. Resultatet af det systematiske arbejde med at højne det faglige niveau på skolehjemmet har betydet en særlig stigning fra både stærke og svage elever, der bruger tid på uddannelsesmæssige aktiviteter i skolens studiecafe. Udover studiecafe og den åbne Skole om aftenen på skolehjemmet gennemfører flere brancher aftenarrangementer, hvor leverandører til brancherne afholde produktkurser eller brancherepræsentanter gennemføre konceptundervisning. 4-5 gange årligt er der faglige arrangementer på skolehjemmet, hvor repræsentanter fra HK og Dansk Erhverv orienterer om pligter og rettigheder for elever i detailhandlen. 4

5 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Situationen på Handelsfagskolen med det beskedne frafald er således, at udfordringen i høj grad drejer sig om at fastholde det lave frafald gennem initiativer. 16 elever ud af 1292 afbrød uddannelsen på Handelsfagskolen i kvinder og 3 mænd. Frafald fordelt på køn og alder 2012 Handelsfagskolen Køn - 17 år år år 25 år + Hovedtotal Mand Kvinde Hovedtotal Historisk er frafaldet siden 2006 følgende: År Frafald antal Frafald pct , , , , , , ,23 Eleverne på Handelsfagskolen gennemfører deres uddannelse hovedsageligt i virksomheden med skoleophold af 14 dages varighed. Frafaldet i uddannelsen sker stort set alene som følge af forhold i virksomheden eller forhold i privatlivet. Uoverensstemmelse i virksomheden, graviditet, optagelse på ønskestudiet, flytning, konkurser og sygdom er normale årsager til at eleven afbryder sin uddannelse. Som følge af ovenstående er der ikke et entydigt mønster i hvornår eleverne falder fra i uddannelsesforløbet. Igen er frafaldet markant større end de opgivne tal i denne rapport, når der medregnes frafald på uddannelserne i elevernes prøvetid. (de første 3 måneder, hvor eleverne som regel ikke er på skoleophold) I frafaldet på Handelsfagskolen er der årligt 4-5 PIU elever, der afbryder deres uddannelse efter udlandspraktikopholdet er afsluttet, - typisk efter ca. et års læretid. PIU elever er hovedsagligt i lære som salgsassistenter med profil i Møbelhandel, hvorfor denne branche bidrager til et stort frafald i forhold til øvrige brancher. 5

6 Tabel 3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2010/ / / /14 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Hovedforløbet under ét Fordeling af skolens elever på alder og herkomst : Herkomst - 17 år år år 25 år + Hovedtotal DK herkomst Efterkommere Indvandrere Uoplyst/ukendt Hovedtotal Kilde: UNI C data Fordeling af skolens kvinder på alder og herkomst : Herkomst - 17 år år år 25 år + Hovedtotal DK herkomst Efterkommere Indvandrere Uoplyst/ukendt Hovedtotal Kilde: UNI-C data Fordeling af skolens mænd på alder og herkomst : Herkomst - 17 år år år 25 år + Hovedtotal DK herkomst Efterkommere Indvandrere Uoplyst/ukendt Hovedtotal Kilde: UNI-C data I ovenstående skemaer ses at tilgangen til uddannelserne på Handelsfagskolen udgøres af ca. to trediedele kvinder og en trediedel mænd. Alt overvejende er eleverne med dansk herkomst, og de der ikke er, falder ikke fra uddannelserne som følge af herkomst. Alle 16 elever, der i 2012 faldt fra uddannelserne har dansk herkomst. Igen i 2012 har skolen oplevet en stigning i antallet af elever, der har brug for specialpædagogisk støtte. De uddannelser Handelsfagskolen udbyder appellerer også til elever med læse- og skrivevanskeligheder. På skolen er arbejde med ansøgninger om specialpædagogisk støtte i SU styrelsen systematiseret med henblik på at give eleverne hurtig og rigtig hjælp. 6

7 Udviklingen i tildelingen af støtte via SU styrelsen er følgende: År Afsluttet Igangværende Herudover er der en del elever, der fra tidligere uddannelser har fået tildelt hjælpemidler, men som Handelsfagskolen ikke har overtaget. Af de elever, der har fået specialpædagogisk støtte på Handelsfagskolen er alle bestået eksamen. 4. Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag, herunder styrket differentiering og stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel. 2) Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Spørgsmålene omfatter de tre kvalitetsindsatser, som er indeholdt i punkt 4.1: 1) Didaktisk og pædagogisk grundlag (overordnet), 2) styrket differentiering samt 3) stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Didaktisk og pædagogisk grundlag (overordnet) Handelsfagskolen er en hovedforløbsskole, hvor eleverne er ansat i virksomheder i uddannelsestiden. Den overvejende tid i uddannelsen er lagt i praktikken, og skoleopholdene strækker sig typisk til 4 gange 14 dages varighed. Enkelte med flere skoleophold (Blomsterdekoratør og lægesekretær), enkelte med kortere (salgsassistenter uden profil og butiksmedhjælper). Herudover gennemfører skolen supplerende valgfrie specialefag udover de obligatoriske skoleophold. (materialhandel, boghandel, møbelhandel, Isenkram samt sporadisk i andre brancher) 7

8 Indholdet i skoledelen for salgsassistentuddannelsen er i 2012 ændret fra de fire strømbegreber: Til nye begreber: Kundestrøm Varestrøm Informationsstrøm Pengestrøm Salg Branche og Produkt Koncept Drift Som begreberne dækker, drejer undervisningen sig på salgsassistentuddannelsen sig om merkantile kompetencer og produktkendskab. Salgsassistentuddannelsen er en vekseluddannelse med stor vægt på, at der er sammenhæng mellem indholdet i den teoretiske og praktiske del. Skolens undervisning er derfor overordnet organiseret således at: 1) der er stor anvendelse af det indlærte i virksomheden 2) produkt / varekundskab er integreret i de merkantile områder 3) sammenhæng med den teoretiske undervisning og oplæringen i virksomheden Handelsfagskolen er en prøve/øve skole, hvilket forudsætter at eleverne har adgang til de varer, der findes inden for deres brancheområde. Alle skolens undervisningslokaler på salgsassistentuddannelsen er derfor indrettet som butikker med alle de nyeste varer indenfor områderne. ) Eksempel på undervisningslokale på Handelsfagskolen. (Materialister) Eksempel Undervisningslokale på Handelsfagskolen ( Farvehandel) 8

9 For til stadighed at gennemføre virksomhedsnær undervisning forestår et vedvarende arbejde med, at optimere vareprøvesamlingerne gennem kontakter med leverandører, brancheforeninger, detailhandelskæder, deltagelse i messer m.v. Sammenhæng mellem skole og praktikdel kræver at eleverne før og mellem skoleopholdene forberedes på skoleopholdene i virksomheden. Handelsfagskolen har en udfordring i, at hjælpe med at forbedre virksomhederne på området. Eleverne angiver i evalueringer på skolen, at de ikke i tilstrækkelig grad oplever at være forberedt på skoleopholdene af deres oplæringsansvarlige eller chef i virksomheden. Min arbejdsgiver/læreplads har forberedt mig på skoleopholdet 2012 Score Skole af 4 Antal svar i alt Handelsfagskolen 2, Handelsfagskolen vil for at kunne planlægge og gennemfører undervisningen efter ovenstående didaktiske principper også i de kommende år sikre: at der gennemføres systematiske møder med leverandøre af elever til skolen o Brancheforeninger o Kæder o Enkelte virksomheder o Diverse branche uddannelsesudvalg at faglærerne deltager på fagmesser, branche og kæde besøg, nødvendig efteruddannelse og praktikophold i virksomheder i nødvendigt omfang. at fastholde brug af gæstelærere fra leverandøre og brancher at tilbyde virksomheder kurser i oplæringsansvar at udskifte nedslidt inventar i undervisningslokalerne Styrket differentiering Alt overvejende er behovet for at differentiere undervisningen koncentreret omkring undervisningen i drift. Discipliner vedrørende metoder i salg og personligt salg samt varekundskab er så praksisnær i forhold til elevens dagligdag i virksomheden, at det aldrig giver anledning til differentiering. Derimod er der store behov i disciplinerne indenfor markedsføring og økonomi. I de meget korte forløb eleverne gennemfører på Handelsfagskolen er det ikke muligt at tilrettelægge længevarende forløb med differentiering. Derfor er differentieringen fastlagt på tre områder: - gruppedannelserne ved projekter - udarbejdelse af cases - anvendelse af sociale og digitale medier Elevindflydelse på gruppedannelser i projektarbejder, hvor eleverne efter selvvurdering af faglige kompetencer placerer sig på niveauer, hvor kravene til selvstændighed i arbejdet er forskellige. Underviseren 9

10 kan herefter anvende sin tid målrettet til de elever med størst behov, ligesom de fagligt stærke får tilstrækkelig udfordring. Cases og opgaver udarbejdes i ofte tre niveauer, hvor målene er de samme, men hvor forklaringer, beskrivelser og hjælpemidler er forskellige. Besvarelserne i opgaver og fremlæggelserne af cases bliver på samme niveau, men vejen hertil har været niveaudelt i typisk tre niveauer. Eleverne melder sig selv til, hvilke grad af hjælp, de har behov for. I 2012 har enkelte områder anvendt sociale midler i undervisningen. Fif, foto og små filmsekvenser vedrørende opgaveløsning er f.eks. delt på facebook grupper, ligesom underviseren kan give feedback og hjælp samme sted. Handelsfagskolen ser anvendelsen af digitale medier som en oplagt og naturlig i differentieringsarbejdet i fremtiden. Især i muligheden for at nå eleverne mellem skoleopholdene. Enkelte brancher gennemfører endvidere digitale brevskoler sideløbende med den ordinære oplæring. I sættes initiativer til at styrke undervisernes IT kompetencer i gang. Handelsfagskolen er i dialog med Det Nationale Videncenter for e-læring, evidencenter, vedrørende forløb for underviserne med følgende indhold: It og undervisningsdifferentiering Web 2.0 i undervisningen Læringsstile og e-læring Organisering af e-læringsforløb E-læringsmateriale og værktøjer Endvidere inviterer mange af Handelsfagskolens uddannelser indenfor specialdetailhandlen til, at anvendelse af blogs giver mening. (Trend, mode, stil, de mange varer, m.v.) Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Handelsfagskolen udbyder udelukkende vekseluddannelsen på hovedforløb. Uddannelserne er beskrevet med nøje sammenhæng mellem oplæring i praktikken og indholdet af den teoretiske del på skoleopholdene. Skolen sikre sig ved første møde med eleven at alle eleven er i besiddelse af: En uddannelsesplan Navnet på den oplæringsansvarlige i virksomheden I tilfælde af mangler på ovenstående område, udleverer skolen uddannelsesplan til eleven og kontakter virksomheden. Som tidligere beskrevet har skolen en udfordring i, at eleverne ikke tilstrækkeligt føler, at der er sammenhæng i uddannelsen i forhold til den forberedelse til skoleopholdene, der sker i virksomhederne. Igennem de tidligere nævnte initiativer i afsnit 4.1.1, (kurser for oplæringsansvarlige) vil indholdet bl.a. målrette arbejdet for en større sammenhæng mellem den praktiske og teoretiske del i uddannelserne. I de årlige møder mellem skolen og brancheforeninger og kæder i detailhandlen er uddannelsessammenhæng et fast emne på linie med rekruttering og øvrige elevudddannelsesområder. 10

11 Dokumentation og evaluering Elever på Handelsfagskolen evaluerer efter hvert skoleophold følgende områder: Skolen som helhed Forventninger Egen indsats Sammenhæng mellem skole og praktiksted Lærerne Undervisningen Kravene på uddannelsen Administrationen informationer IT udstyr Arbejdsforhold og rengøring Opgaver, projekter, cases Evalueringerne, der foregår elektronisk, er en del af det benchmarkingsamarbejde Handelsfagskolen indgår i sammen med 10 skoler med hovedforløb i Uddannelsesbenchmark.dk netværk E. På Handelsfagskolen gennemføres ca evalueringsbesvarelse om året. I Benchmarkingsamarbejdet indgår samlet ca besvarelser fra de 10 skoler. Det store antal besvarelser fra Handelsfagskolen giver et retvisende billede af eleverne holdning. I skemaet på næste side er et udvalg af evalueringsresultater for områder, der vedrører koblingen mellem skoledel og praktikdel samt elevernes vurdering af lærernes kompetencer. Evalueringerne viser, at Handelsfagskolen scorer højt, når eleverne skal vurdere, om der er sammenhæng mellem det, som de lærer på skolen og på praktikstedet. Tilfredsheden er også stor, når eleverne skal vurdere undervisernes kompetencer og undervisningens relevans for deres arbejde. Samtidig viser evalueringerne en lavere score, når eleverne skal forholde sig til, om deres arbejdsgivere har forberedt dem på skoleopholdet, hvilket styrker opfattelsen af, at de beskrevne initiativer vedrørende tilbud om uddannelse til de oplæringsansvarlige i praktikpladsvirksomhederne, er rigtig. Elevtilfredshedsundersøgelsen bliver fremlagt og drøftet i Handelsfagskolens ledelse og i den pædagogiske afdeling, hvor der bliver arbejde med mål og indsatsområder for at styrke koblingen mellem det som eleverne lærer i henholdsvis skolen og i praktikvirksomheden. Initiativer på baggrund af elevernes evalueringer samt benchmarkingen med de øvrige skoler indgår i Handelsfagskolens overordnede strategiarbejde og forretningsplan, som drøftes og godkendes i Handelsfagskolens bestyrelse. Evalueringerne indgår også som et fast element i de årlige MUS samtaler med underviserne. 11

12 Hvordan vurderer du sammenhængen mellem det du lærer i skolen og på din praktik/læreplads? Score af 10 Antal svar i alt Indeks 2011 Indeks 2012 Handelsfagskolens resultat 7, Samlet resultat 7, Min arbejdsgiver/læreplads har forberedt mig på skoleopholdet Score af 4 Antal svar i alt Indeks 2011 Indeks 2012 Handelsfagskolens resultat 2, Samlet resultat 2, Undervisningsmaterialerne er relevante for mit arbejde Score af 4 Antal svar i alt Indeks 2011 Indeks 2012 Handelsfagskolens resultat 3, Samlet resultat 3, Hvordan vurderer du lærernes faglige dygtighed? Score af 10 Antal svar i alt Indeks 2011 Indeks 2012 Handelsfagskolens resultat 9, Samlet resultat 9, Hvordan vurderer du lærernes engagement i undervisningen? Score af 10 Antal svar i alt Indeks 2011 Indeks 2012 Handelsfagskolens resultat 9, Samlet resultat 9, Jeg lærer nok under skoleopholdet Score af 4 Antal svar i alt Indeks 2011 Indeks 2012 Handelsfagskolens resultat 3, Samlet resultat 3, Initiativer i , der er beskrevet i nærværende handlingsplan, vil på lignende måde blive evalueret, så det sikres, at skolen følger eleverne tilfredshed. 12

13 4.2. Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Handelsfagskolen udbyder udelukkende Hovedforløb, hvorfor skolens arbejde med det praktikpladsopsøgende arbejde er af en anden karakter end det ses på grundforløbet. Det meget tætte og daglige samarbejde med kæder, brancheforeninger og virksomhederne, gør at det praktikpladsopsøgende arbejde fylder meget. Skolen finder arbejdet meget vigtigt for skolen. Tabel 4.1. Skolens mål for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) 2011 fakt fakt mål 2014 mål Ordinære uddannelsesaftaler Kombinationsaftaler Restuddannelsesaftaler Korte uddannelsesaftaler 0 0 Ny mesterlæreaftaler Delaftaler under skolepraktik Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik (antal elever) 2011 fakt fakt mål 2014 mål Praktik i udlandet Handelsfagskolen har i 2012 anvendt nedenstående ressourcer til praktikpladsopsøgende arbejde; Tid/omkostninger forbrugt i forbindelse med praktikpladsopsøgende arbejde og fastholdelse af praktikpladser Aktivitet Antal timer pr. år Personalegruppe Omkostning Kr. Brobygning Min. fire HG-klasser fra Vejle, Horsens og København besøger hvert år Handelsfagskolen Udd. chef Undervisere Praktikpladsopsøgende arbejde Oprettelse af nye uddannelsesprofiler/nye praktikpladser Handelsfagskolen opsøger erhvervsvirksomheder med henblik på at få oprettet uddannelsesprofiler inden for brancher, hvor der ikke rekrutteres praktikelever i dag. I 2012 er der arbejdet målrettet med brancherne: Baby- og børneudstyr, autotilbehør og køkkenbranchen. Arbejdet omhandler bl.a.: Opsøgende arbejde med besøg hos virksomheder rundt i landet Afholdelse af møder med branchernes repræsentan- Direktør Udd.chef Undervisere

14 ter Dialog med uddannelsesnævnet og ministeriet Tovholderfunktion Uddannelseskonference Handelsfagskolen afholder hvert år en uddannelseskonference for topledere og HR-chefer i specialdetailhandlen, hvor der blandt andet sættes fokus på fagligheden i brancherne herunder behovet for udvidelse af antallet af praktikpladser. Rapport til erhvervet om markedets uddannelsesbehov Hver 2. år gennemfører Handelsfagskolen ca. 25 dybdeinterviews med topledere og HR-folk i special-detailhandlen for at kortlægge kompetencebehovene for fremtidens medarbejdere og for at styrke elevrekrutteringen. Direktør Udd. chef Undervisere Direktør Undervisere Komm. medarb. Trykning Løbende dialog med specialdetailhandlen om elevrekruttering Handelsfagskolen har et meget tæt samarbejde med butikker, kæder og brancheforeninger inden for 15 forskellige brancher. På ledelsesplan arbejder Handelsfagskolen målrettet med elevrekruttering via: Møder med brancheforeninger Ordinære årlige møder og løbende telefonisk kontakt med butikker og kæder: Fastlæggelse af skoleperioder under hensyntagen til virksomhedernes specifikke behov Individuelle forløb for skæve elever Besvarelse af mail og telefonhenvendelser fra elever/virksomheder Direktør Udd. chef Undervisere Underviserne samarbejder i hverdagen med butikker, kæder og brancher omkring: Elevrekruttering Gennemførelse af introduktionsforløb for nye elever Rådgivning af oplæringsansvarlige i butikkerne De ledende faglærere deltager desuden i branchernes og kædernes generalforsamlinger, hvor de er med til at sætte elevrekruttering på dagsordenen. PR og informationsmateriale om elevuddannelsen Handelsfagskolen udarbejder og distribuere løbende: Branchespecifikke informationsmaterialer vedr. elevuddannelsen herunder indhold i skolemoduler samt formidling af informationer fra ministeriet, bonusregler, befordring, AER m.v. Udd. chef Praktikkonsulent Kommunikationsmedarb

15 Artikler til branchernes egne magasiner med opfordring til øget elevrekruttering/øget faglighed i butikkerne. Direktør Nyhedsbreve til uddannelsesansvarlige i specialdetailhandlen med informationer og elevuddannelse, opfordring til øget elevrekruttering, succeshistorier om elever mv. Rejsetid i forbindelse med praktikpladsopsøgende arbejde. Direktør Udd. chef Undervisere Transport Møder med HK s uddannelsesambassadører Årlige møder med HK s uddannelsesambassadører vedr. information og tiltag, der kan være med til at øge elevrekrutteringen til specialdetailhandlen Direktør Udd. chef Opgaver i forbindelse med registrering af uddannelsesaftaler Virksomhedsrådgivning Generel vejledning af elever/læremestre omkring generelle læreforhold Individuel vejledning/rådgivning (bl.a. løn, ansættelsesforhold, ferie o.s.v.) Registrering af uddannelsesaftalen (indtastning i easy-p) Forregistrering af uddannelsesaftaler Tilretning af uddannelsesaftaler Kontakt til elever og virksomheder i forbindelse med: Kontrol af uddannelsesaftalens oplysninger Kontrol af elevens stamdata, kvalifikationer og øvrige forudsætninger Kontrol af lærestedets godkendelse med hensyn til begrænsninger, antal elever, udløb m.v. Bringe uddannelsesaftalen i overensstemmelse med gældende regler Fremsendelse af kopi af uddannelsesaftale til elev, virksomhed og elevregistrering Behandling af tillæg/ophævelse efter samme principper som uddannelsesaftale Afslutning og arkivering af uddannelsesaftale/ tillæg/ophævelse Udstedelse af uddannelsesbevis Praktikkonsulent

16 Færdigregistrering af uddannelsesaftaler Afslutning af uddannelsesaftaler Registrering af tillæg til uddannelsesaftaler Registrering af ophævelser til uddannelsesaftaler Ovenstående sagsbehandling kræver: Nøje kendskab til diverse love, bekendtgørelser, vejledninger, overenskomster m.v. Deltagelse i ERFA-møder, med henblik på skolesamarbejde Styring af diverse tidsfrister Introduktionsforløb Planlægning og afholdelse af introduktionsforløb for elever og oplæringsansvarlige i tæt samarbejde med HRmedarbejdere i specialdetailhandlen Udd. chef Undervisere GVU m.v. Kompetenceafklaringer Udarbejdelse af GVU planer Visitering i forhold til skolepraktik Udd. chef Skolehjemsinitiativer vedrørende praktikpladsbevarende arbejde Lektiecafe Faglige møder med HK og Dansk Erhverv om pligter og rettigheder Generel faglig og social støtte Udvidet indkvarterings initiativer Grønlændere i weekenden Enkelte elever der medbringer deres barn Tildeling af eneværelser til udsatte elever Særlige hensyn til elever med religiøse og kulturelle betingede særbehov. Undervisere Arbejde med fastholdelse og omvalg/mindsket frafald Undervisere Specialpædagogisk støtteansøgninger Testhjælp Løbende rådgivning Ved graviditet PIU elever (Praktik i udlandet) Langvarig sygdom Afkortning og afslutning som butikselev 16

17 Videreføre butikselever til salgsassistenter Håndtering i forbindelse med konkurser/butikslukninger Omkostninger i alt Timetakster: Praktikkonsulent, underviser og kommunikationsmedarbejder kr. 270 pr. time Uddannelseschef kr. 375 pr. time Direktør kr. 480 pr. time Handelsfagskolen modtager IKKE praktikpladspræmie for det praktikpladsopsøgende arbejde, som skolen udfører, da hele AER-præmien tilfalder grundforløbsskolerne. Handelsfagskolen bruger mange ressourcer på praktikpladsopsøgende arbejde. I 2012 har skolen investeret 1,7 mio.kr. til dette formål. Handelsfagskolen er den merkantile erhvervsskole i Danmark, der formidler og registrerer flest uddannelsesaftaler (I 2012 registrerede Handelsfagskolen mere end 1100 uddannelsesaftaler). Sammenholdt med at Handelsfagskolen ikke modtager præmier for det praktikopsøgende arbejde, oplever vi markante nedskæringer på hovedforløbet der forringer indtægtsgrundlaget for en skole som Handelsfagskolen, der ikke udbyder grundforløb. Siden 2009 er Handelsfagskolens finansielle grundlag blevet forringet betragteligt. Stigningen i undervisningstaxameteret til grundforløb er de seneste år blevet modsvaret med fald i taxameteret til hovedforløb, og uligheden bliver ekstra markant i Det er vanskeligt for Handelsfagskolen at finde de rationelle argumenter for, at undervisningen af hovedforløbselever skal kunne gennemføres for færre omkostninger end grundforløbselever. Grundforløb Hovedforløb

18 Handelsfagskolen har en stor udfordring i de kommende år, hvor det bliver stadig vanskeligere at fastholde niveauet i det praktikpladsopsøgende arbejde, hvis ikke skolen modtager praktikpladspræmie samt hvis taxameteret til hovedforløb fastholdes på det lave niveau i forhold til grundforløbet Sammenhæng til skolens samlede kvalitetsarbejde Handelsfagskolens ledelse og bestyrelse har med Strategi 2015 valgt at prioritere og målrette skolens udviklingsfokus. Der er udarbejdet en forretningsplan , som er vedtaget i Handelsfagskolens bestyrelse den 22. oktober Heri er Handelsfagskolens overordnet mål, at: Vi skal sikre, at eleverne gennemfører deres påbegyndte uddannelse Indikatoren er at sikre en frafaldsprocent, der ligger under 2 %. Og der er besluttet en række indsatsområder, som skal sikre trivsel og undgå frafald. Således skal elevernes trivsel og frafald følges nøje. Der skal i den forbindelse iværksættes en række initiativer med henblik på at imødegå fravær og frafald: Screening og specialpædagogisk støtte til elever med indlæringsvanskeligheder Studiefaglig støtte på skolehjemmet Hjælp til elever, der kommer i klemme og har behov for at skifte praktiksted - Fx i forbindelse med konkurs, uoverensstemmelser, fejlvalg af branche m.v. Hertil kommer, at årsager til afbrydelse af uddannelsen følges op og registreres for efterfølgende at blive indarbejdet i fremtidige handlingsplaner. Arbejdet med øget gennemførelse har en meget central placering i skolens strategiske arbejde. I forbindelse med Handelsfagskolens kvalitetsarbejde arbejdes der målrettet med, at de uddannelser vi udbyder, giver mening og muligheder for de nyuddannede og deres arbejdsgivere. Vi har meget fokus på, at undervisningen er baseret på praktisk erfaring, viden og evidens. Endelig har vi som målsætning, at de nyuddannede efter endt uddannelse har en høj beskæftigelsesprocent. 18