Spildevandsplan Svendborg Kommune. Spildevandsplanen vedtaget af Byrådet den 29. oktober 2013.

Transkript

1 Spildevandsplan Svendborg Kommune Side 1 af Spildevandsplan Svendborg Kommunes Spildevandsplan Spildevandsplanen vedtaget af Byrådet den 29. oktober Denne hjemmeside er Svendborg Kommunes spildevandsplan for perioden Spildevandsplanen er udarbejdet med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 32 samt kapitel 3 i Spildevandsbekendtgørelsen. Spildevandsplanen er blevet til i samarbejde med Vand og Affald A/S (der benævnes "forsyningsselskabet" i denne plan), som den altdominerende aktør på området. Spildevandsplanen er en plan for, hvordan spildevand i Svendborg Kommune håndteres. Spildevandsplanens mål er at skabe de planmæssige rammer for håndteringen af spildevand i Svendborg Kommune. En særlig udfordring er det ændrede klima, der betyder, at kommune, borgere og forsyningsselskab er nødt til at håndtere regnvand på nye måder. Spildevandsplanen har to hovedindgangsvinkler: 1) Klima - I Danmark har klimaet ændret sig sådan, at vi i sommerhalvåret oplever nedbør med større intensitet - vi kalder det monsterregn eller skybrud. Samtidig er havniveauet begyndt at stige. Begge faktorer giver os udfordringer med at håndtere store vandmasser i kloaknettene. 2) Miljø og Sundhed - forstået som spildevandets påvirkning af det omgivende miljø og menneskers sundhed. I Spildevandsplanen er angivet Svendborg Kommunes overordnede politikker og målsætninger, en række retningslinjer, samt status og plan for forsyningsselskabets aktviteter. Derudover findes der flere fællesprivate spildevandssystemer, hvor det er grundejerne, der har ansvaret for drift og vedligehold. I spildevandsplanen sætter vi fokus på, at disse anlæg bliver løbende vedligeholdt. Endelig er der spildevandssystemer på enkeltejendomme i det åbne land. Det kan f.eks. være minirenseanlæg, nedsivningsanlæg og pileanlæg.

2 Spildevandsplan Svendborg Kommune Side 2 af Statens vandplaner udpeger yderligere en række ejendomme i de åbne land, der skal forbedre spildevandsrensningen. Da de statslige vandplaner først bliver endeligt vedtaget senere, er disse ejendomme ikke medtaget i denne spildevandsplan, men vil blive medtaget i et senere tillæg til spildevandsplanen. Siden den sidste spildevandsplan blev vedtaget i 2008, har borgere efterspurgt muligheder for at blive tilsluttet kloak i det åbne land, i stedet for at lave egne løsninger. Spildevandsplanen imødekommer disse ønsker ved at skabe det planlægningsmæssige grundlag for at udbygge ledningssystemet i dele af det åbne land. Spildevandsplanen er godkendt af byrådet 29. oktober Med vedtagelsen af spildevandsplanen er den tidligere spildevandsplan 2008 med tillæg formelt ophævet. Venlig hilsen Curt Sørensen Borgmester (A)

3 Overordnet politik Svendborg Kommune Side 1 af Overordnet politik Spildevandsplanen skal give en samlet oversigt over den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i Svendborg Kommune. Planen skal belyse de miljømæssige konsekvenser af spildevandshåndteringen og de økonomiske konsekvenser for forsyningsselskabet. Spildevandsplanen er desuden det retslige grundlag for tilslutninger af eksisterende og nye ejendomme til offentlig kloak. Svendborg Kommunes spildevandsplans overordnede formål er, at sikre at borgere og virksomheder oplever forsyningssikkerhed, god service og god vejledning. at sikre tydelige Miljø- og Servicemål, så borgere og virksomheder ved, hvad de kan forvente omkring spildevandshåndteringen. at håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil, effektiv og miljømæssig forsvarlig måde herunder at sikre, at håndteringen af spildevand og regnvand er robust overfor klimaændringer. yderligere at reducere udledningen af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet og herved medvirke til at målsætninger for de enkelte vandområder bliver opfyldt. at beskytte grundvandet mod forurening af stoffer og mikroorganismer i spildevand. På denne baggrund har Svendborg Kommune formuleret politikker og målsætninger for klima og miljø i spildevandsplanen: Politik - Klima Vi har fokus på klimaudfordringerne og på forsyningens, borgernes og virksomhedernes mulighed for at lave individuelle løsninger, der imødegår eller tilpasser sig klimaændringer. Politik - Miljø og Sundhed Vi ønsker at beskytte borgernes sundhed og miljøet ved at understøtte, at spildevandsanlæg til enhver tid er i god stand, og kan håndtere de aktuelle og planlagte spildevandsmængder. Spildevandsanlæggenes funktion og værdi skal som minimum fastholdes. Vi ønsker at understøtte en udvikling af spildevandsanlæggene, der imødegår de givne udfordringer på en fleksibel og bæredygtig måde. Ved bæredygtighed forstås både økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.

4 Overordnet politik Svendborg Kommune Side 2 af Målsætninger: Disse politikker udmøntes i en række målsætninger. For forsyningsselskabet er disse formuleret som specifikke miljø- og servicemål under menupunktet til venstre: "Miljø- og Servicemål". For andre aktører er målsætningerne formuleret under menupunktet "Målsætninger for andre aktiviteter".

5 Miljø- og Servicemål for Vand og Affald A/S Svendborg Kommune Side 1 af Miljø- og Servicemål for Vand og Affald A/S Miljø- og Servicemål gælder specifikt for forsyningsselskabet (se link til højre). Et Miljømål fastsættes af kommunalbestyrelsen. Et Servicemål fastsættes af kommunalbestyrelsen eller af forsyningsselskabets bestyrelse. Miljø- og Servicemål skal fastsættes formelt, for at forsyningsselskabet kan få lov til at gennemføre de nødvendige investeringer indenfor det prisloft, det statslige forsyningssekretariat fastsætter. De servicemål, der er fastsat i denne spildevandsplan, er Svendborg Kommunes forventninger til et minimalt serviceniveau. Vand og Affalds bestyrelse kan til enhver tid fastsætte yderligere servicemål. Miljø- og Servicemål er inddelt i Klima og Miljø og Sundhed. Miljø- og servicemål - Klima Overfladevand 1. Overfladevand til forsyningsselskabets kloaknet skal afskæres, hvor det er muligt, set ud fra en miljø- og samfundsmæssig vurdering. Projekter med Lokal Afledning af Regnvand (LAR) skal fremmes, hvor det giver samfundsøkonomisk, miljø- og sundhedsmæssig fordel. 2. Anlægsprojekter, herunder LAR-projekter, udføres i overensstemmelse med Spildevandskomiteens skrift 27 og 29 og de nyeste vejledninger om faskiner og LARprojekter. Hvor det er muligt, skal LAR-løsninger tilgodese rekreative formål. Der henvises til notater angående Skrift 27 og 29. Disse to notater angiver SvendborgKommunesvalgaf sikkerhedsfaktorerog regnseriermm. -se links nederst på siden.

6 Miljø- og Servicemål for Vand og Affald A/S Svendborg Kommune Side 2 af Nyestevejledningerom faskinerog LAR-løsningervil typiskkunnefindespå Spildevandskomiteens hjemmeside- se links nederst på siden. Der kan endviderefindesrelevant information og vejledninghos "LAR i Danmark" eller"klimatilpas.nu" - se link nederst på siden. 3. Når regnvand fra separatkloakerede områder udledes til vandløb, skal der etableres forsinkelse i nødvendigt omfang, så vandløbet ikke overbelastes hydraulisk gentagne gange af separatkloakeret overfladevand. Havvand Hvor havet kan oversvømme kloakerede områder, skal indtrængen af havvand i kloaknettet minimeres så meget som muligt. Udløb fra forsyningsselskabets spildevandssystem til havet hæves med 50 cm senest Forsyningsselskabet skal inden udgangen af 2013 udarbejde en handleplan for en løbende udskiftning. Miljø- og Servicemål - Miljø og Sundhed Kloaknettet 1. Forsyningsselskabets anlæg skal kunne modtage hus- og processpildevand fra borgere og virksomheder. Regnvand skal kunne modtages i fornødent omfang. 2. Forsyningsselskabet skal sikre, at det samlede anlæg er i god stand, og at værdier og funktion som minimum fastholdes. Forsyningsselskabet skal således inden udgangen af 2013 tage initiativ til at udarbejde en aftale med Svendborg Kommune om, hvordan spildevandsanlæggets tilstand kan synliggøres, bl.a. i forbindelse med den årlige takstgodkendelse. Aftalen skal være aktiv senest ved godkendelsen af taksten for Forsyningsselskabet skal sikre, at spildevandet fra enhver tilsluttet ejendom kan ledes væk fra stueplan. Forsyningsselskaberhar ikkepligttil at læggekloakledningerså dybt, at f.eks. spildevandfra kældrekan afledesved gravitation (kloakledningenshældninggør, at vandetløberaf sig selv). Ejerskalderforselvsørgefor, at spildevandfra f.eks. kældre bliver pumpet til stueplan.

7 Miljø- og Servicemål for Vand og Affald A/S Svendborg Kommune Side 3 af Tilstanden af forsyningsselskabets ledningsnet skal være så god, at der i hele anlægget højst opleves 15 driftsstop/år. 5. Borgere og virksomheder må højst opleve opstuvning af kloakvand til terræn én gang hver 10. år fra fællessystemer, og højst én gang hvert 5. år fra regnvandssystemer. Der må ikke optræde kloakvand på terræn fra spildevandsledninger uden overfladevand (separatkloakker. Svendborg Kommune anbefaler, at borgere og virksomheder installerer højvandslukkeri allekældre, hvorder er fare for oversvømmelsemed spildevand. Dettegør sig isærgældendei lavtliggendeområder, hvorder er fare for opstuvningi kloakledningerne. 6. Borgere og virksomheder, som oplever uregelmæssigheder, som skyldes fejl i spildevandssystemet, skal opleve en god kundeservice hos forsyningsselskabet, hvor tilfredshedsgraden er minimum 95 %. Renseanlæg 1. Alle forsyningsselskabets renseanlæg skal overholde gældende udlederkrav (se link til spildevandsbekendtgørelsen til højre) samt nedenstående specifikke renseprocenter: Egsmade og Strandgården: Minimum 91 %. Hørup og Bjerreby: Minimum 93%. Gudme, Brudager og Egebjerg Syd: Minimum 95 %. Renseprocentenangiverhvormegetorganiskstof, der fjernesfra spildevandeti renseanlægget. 2. Elforbruget per m3 til transport og rensning af spildevand skal i 2016 være reduceret med 12 % i forhold til forbruget i Elforbrugeti 2011 til transport og rensningvar 0,19 kwh pr. m3. Bilag Notat om Skrift 27( Notat om Skrift 29(

8 Svendborg Kommune Spildevandsplan SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Miljø og Teknik Svendborgvej V. Skerninge Orbicon A/S Rolundvej Odense S

9 Projektnummer Projektleder Rådgiver Tuan Phuong Orbicon A/S Kvalitetssikring Jan Sørensen Revisionsnr. 0 Godkendt af Lars Bendixen Udgivet Oktober 2012

10 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Dimensioneringspraksis bliver til funktionspraksis Valg af serviceniveau Valg af sikkerhedstillæg Samlet sikkerhedsfaktor... 11

11 Skrift 27, Funktionspraksis for afløbssystemer under regn 1. INDLEDNING I 1999 kom CEN-standarden DS/EN 752: Drain and sewer systems outside buildings, som behandler dimensioneringsgrundlaget for afløbssystemer. Den største del af DS/EN 752 falder godt i tråd med den praksis, som der i dag anvendes i Danmark, men på enkelte punkter er normens angivelser ikke i overensstemmelse med danske traditioner. Ved fastsættelsen af hydrauliske dimensioneringskriterier for afløbssystemer er der således væsentlige skærpelser i forhold til, hvad der er normal praksis i Danmark. DS/EN 752 åbner dog mulighed for at en gældende national praksis kan erstatte de anbefalede kriterier. På denne baggrund iværksatte DANVA en juridisk undersøgelse som konkluderede at anbefalingerne i DS/EN 752 sandsynligvis vil blive gældende såfremt der ikke i Danmark etableres en fælles dansk praksis, som følges af mange kommuner. Det er i bestræbelse på at skabe en sådan ny fælles dansk praksis der er i overensstemmelse med dansk særpræg og en naturlig fortsættelse af eksisterende praksis, at skrift 27 fra 2005 er blevet til i et samarbejde mellem Spildevandskomitéen under IDA og DANVA. Skriftet forventes hermed at danne præcedens ved retslige afgørelser omhandlende erstatningspligt ved skader forårsaget af kloakker der ikke er dimensioneret korrekt. Figur 1.1 Eksempel på oversvømmelse af terræn Det er Danvas forhåbning og forventning at de danske kommuner følger skrift 27 således at skriftet bliver til en national praksis og træder i stedet for anbefalingerne i DS/EN / 11

12 Skrift 27, Funktionspraksis for afløbssystemer under regn 2. DIMENSIONERINGSPRAKSIS BLIVER TIL FUNKTIONSPRAKSIS Den lange danske tradition for dimensionering af afløbssystemer under hensyntagen til regnskyl er bygget op omkring planlægning og anlæg af nye afløbssystemer under dimensioneringsforudsætninger som kunne bruges i de forholdsvis simple metoder der var i brug dengang. Imidlertid har typen af opgaver ændret sig de sidste 15 år hvor der er taget en lang række af nye metoder og komponenter i brug - såvel i planlægningsfasen som i anlægsfasen. Dimensionering af kloakker og bygværker tager i dag sit udgangspunkt i komplekse beregningsmodeller og det lokale regnmønster. Med skrift 27 ændres dimensioneringspraksis da kravene til oversvømmelser er relateret til de oplevede hændelser hos borgerne og ikke til selve dimensioneringen. Der arbejdes derfor med funktionspraksis og ikke længere dimensioneringspraksis. Problemstillingen er at opbygge en funktionspraksis, der er rummelig og tilgodeser det behov, der er for at lægge rammen for funktion af både nyanlagte og fornyede afløbssystemer. Forslaget til en ny funktionspraksis i Danmark bryder med den nuværende dimensioneringspraksis på afgørende punkter: 1. Der tages som udgangspunkt for de opstillede krav til funktionen af afløbssystemet, at der skal være en minimal gentagelsesperiode for opstuvning til givne kritiske koter. 2. Der tages udgangspunkt i den virkelige effekt i afløbssystemet ikke i de beregningsmæssige. 3. Der tages separat stilling til sikkerheden. Før i tiden har der været en indbygget sikkerhed i beregningsmetoderne, der har givet en vis rummelighed i afløbssystemerne. Det har imidlertid været et ukendt sikkerhedsniveau. Nu tages der udgangspunkt i et bevidst valgt sikkerhedstillæg, der bygger på anerkendte usikkerhedsbetragtninger Valg af serviceniveau En kommune er som udgangspunkt ansvarlig for, at et kommunalt afløbssystem er dimensioneret korrekt og fungerer forsvarligt, så det ikke giver anledning til oversvømmelse. Borgeren kan imidlertid ikke kræve, at et afløbssystem skal dimensioneres således, at oversvømmelser er udelukket under alle tænkelige forhold. I øvrigt uanset hvor meget 5 / 11

13 Skrift 27, Funktionspraksis for afløbssystemer under regn afløbssystemet udbygges, kan det ikke undgås, at der vil forekomme ekstremt kraftige regnskyl, som vil forårsage oversvømmelser. Til opfyldelse af funktionskravene skal kommunen: 1. formulere et serviceniveau i form af minimumskrav, der generelt skal overholdes 2. forholde sig til om kommunens serviceniveau skal være højere end minimumskravene i skrift 27. Kommunen kan nemlig vælge at skærpe kravene f.eks. i fælleskloakerede områder, hvor der traditionelt er mange kældre. Minimumskrav: I den efterfølgende tabel er minimumskravene i skrift 27 opstillet. Arealanvendelse Fælleskloak en strenget Bolig- og erhvervsområder Separatkloak to strenget Bolig- og erhvervsområder Tabel 2.1 Tilladelig gentagelsesperiode ved opstuvning til kritisk kote = terræn 10 år 5 år Minimumskrav fra skrift 27 for tilladelig gentagelsesperiode ved opstuvning til terræn afhængig af kloakeringsform Den konkrete fastsættelse af de foreslåede minimumskrav i skrift 27 er sket på baggrund af erfaringer. Arbejdsgruppen bag skrift 27 har skønnet, at kravene udgør en naturlig fortsættelse af den nuværende praksis. Arbejdsgruppen har en opfattelse efter mange beregninger og erfaringer, at der er en generel sammenhæng mellem: opstuvning til ledningstop hvert andet år, opstuvning til almindelig kælderkote hvert 5. år opstuvning til terræn hvert 10. år Men der vil være områder, hvor sammenhængen er en helt anden og kældre vil kunne risikere hyppigere opstuvning end hvert 5. år. Skærpede krav: Anlægsudgiften for etablering af afløbssystemet vokser med gentagelsesperioden for den regn, som afløbssystemet dimensioneres for at have kapacitet til. Samtidig reduceres omkostningerne til udbedring af skader som følge af opstuvninger. Dette er vist i den efterfølgende figur. 6 / 11

14 Skrift 27, Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Figur 2.2 Det grundlæggende princip for økonomisk optimering af forholdet mellem anlægsomkostninger og skadeomkostninger omregnet til en gennemsnitlig årlig omkostning som funktion af gentagelsesperiode. Svendborg Kommune har valgt ikke at indføre skærpede krav til og derfor fastholde minimumskravene i skrift Valg af sikkerhedstillæg Tidligere indeholdt selve håndteringen af beregninger ved dimensionering af afløbssystemer en større eller mindre grad af indbygget sikkerhed mod uønsket overbelastning og oversvømmelser. Ved fremkomsten af computermodeller op gennem 1980 erne og 90 erne til simulering af afløbssystemer blev der fokuseret på størst mulig tilnærmelse til virkeligheden. Derved blev der i mindre grad indbygget sikkerhed i beregningerne. Det er hensigten fremover fortsat at anvende beregninger med den størst mulige grad af tilnærmelse til virkeligheden og derefter håndtere den uundgåelige usikkerhed i beregninger og forudsætninger. Som konsekvens heraf indbygges et sikkerhedstillæg i de endelige beregninger. Dette bevidst valgte sikkerhedstillæg kan, som illustreret på figur 2.3, vise sig at være større end det traditionelle ubevidst valgte sikkerhedstillæg, især hvis der i beregningerne tages højde for fremtidige effekter af f.eks. byfortætning eller klimaforandringer. 7 / 11

15 Skrift 27, Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Resultat Traditionel dimensionering Anbefalet praksis Bevidst valgt sikkerhedstillæg Ubevidst valgt sikkerhedstillæg Indførelse af computermodeller Hidtidig praksis Intet sikkerhedstillæg Tid Figur 2.3 Illustration af, hvordan sikkerhedstillæg ved dimensionering af afløbssystemer har varieret fra den traditionelle dimensionering med ubevidst valgt sikkerhedstillæg over den nuværende praksis ved simulering med computermodeller til den fremtidige praksis, hvor der bevidst vil blive taget stilling til sikkerhedstillægget I det efterfølgende gennemgås de forskellige muligheder for sikkerhedsfaktorer. 1. Statistisk usikkerhed: Der ligger en statistisk usikkerhed gennem regnserie, tilsluttet areal, afløbskoefficient, Manningtal mv. Denne usikkerhed vil være mindre desto mere viden man har om afløbssystemet og regn. I henhold til skrift 27, foretages et estimat på de statistiske usikkerheder, som følger beregningseksempler for skriftet. Der er i estimatet af sikkerhedsfaktoren taget følgende betragtninger. Den statistiske usikkerhed på regnintensiteten vurderes til at være den samme som beskrevet i skrift 27, da regnintensiteten er udledt på baggrund af regnens regionale fordeling, samt samlet årlig regnmængde (skrift 29). Den statistiske usikkerhed for afløbskoefficienten er vurderet på baggrund af en undersøgelse foretaget af MST. Den statistiske usikkerhed på Manningtallet i driftssituation er vurderet af i rapport fra 1992, af PH-consult. 8 / 11

16 Skrift 27, Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Ovenstående betragtninger er generelt sammenfaldende med Spildevandskomiteens anbefalinger. I Svendborg Kommune vælges som udgangspunkt et sikkerhedstillæg for den statistiske usikkerhed på hhv. 10 % og 20 %, svarende til en sikkerhedsfaktor på 1,1 og 1,2 afhængigt af kalibreringsproces. Kalibreret model Ikke kalibreret model Sikkerhedsfaktor 1,1 1,2 Tabel 2.2 Sikkerhedsfaktor for statistiske usikkerhed afhængigt af kalibreringsproces. 2. Forøget regnintensitet pga. klimaforandringer: Statistisk set er nedbøren øget i større eller mindre grad siden I regeringens klimastrategi er der gengivet tre klimaberegninger, som indikerer en forøgelse af døgnnedbør i Danmark på ca. 20 % frem mod år Der er stor usikkerhed på forøgelsen af intensiteter med kortere varighed. Spildevandskomitéens skrift 29 anbefaler en værdi for klimafaktor på 1,3 for en gentagelsesperiode på 10 år og varigheder fra 10 minutter til 24 timer. I Svendborg Kommune vælges som udgangspunkt et sikkerhedstillæg for klimaforandringer på 30 %, svarende til en sikkerhedsfaktor på 1,3. Klimaforandringer Sikkerhedsfaktor 1,3 Tabel 2.3 Sikkerhedsfaktor for klimaforandringer. For lange gentagelsesperioder vurderes det særskilt om sikkerhedsfaktoren skal øges. 3a. Befæstede arealer i eksisterende oplande: Det forventes generelt i Svendborg Kommune, at de befæstede arealer øges, pga. etablering af indkørsler, terrasser, parkeringspladser og befæstede pladser. Dette forventes primært at ske udenfor center- og cityområdet, hvor det vurderes at befæstelsen har nået maksimum. I Svendborg Kommune vælges derfor som udgangspunkt et sikkerhedstillæg for fortætning på 10 % udenfor center- og cityområdet, svarende til en sikkerhedsfaktor på 1,1. Befæstede arealer Sikkerhedsfaktor 1,1 Tabel 2.4 Sikkerhedsfaktor for befæstede arealer. 9 / 11

17 Skrift 27, Funktionspraksis for afløbssystemer under regn 3b. Befæstede arealer i nye oplande: I nye bolig- og erhvervsområder skal kloakken dimensioneres og håndteres efter de befæstelsesgrader og retningslinier der fremgår af Svendborg Kommunes spildevandsplan. Hvis den tilladte befæstelsesgrad overskrides vil Svendborg Kommune stille krav om forsinkelse af regnvand på egen matrikel. 4. Vandstandsstigninger i recipient pga. klimaforandringer: Det forventes at havenes vandstand vil øges pga. klimaforandringerne. Under FN s klimapanel IPCC forventes internationalt (jf. Kystdirektoratet) en vandstandsstigning på 11 til 59 cm, over de næste 100 år. Samtidig har man i Danmark over de sidste 100 år registreret landhævninger/-fald i intervallet +2 til -14 cm. Området omkring Svendborg har gennem de sidste 100 år sat sig ca. 8 cm. Udløb til maritime områder, eller recipienter der er i umiddelbart sammenhæng med havområder, skal derfor etableres med et tillæg på +0,30 m i stuvningskoten (dette er prognosen for en 50 årig fremskrivning). Svendborg Kommune har ydermere i henhold til dimensioneringsgrundlaget valgt et sikkerhedstillæg på +0,20 m. Vandstandsstigninger Tillæg i stuvningskoten +0,50 m Tabel 2.5 Tillæg i stuvningskoten pga. klimaforandringer. Dette skal lægges oven i den middelvandstand, der som sædvane dimensioneres efter i Svendborg Kommune. Middelvandstanden er pr. definition sat til kote 0,0 m DVR Bassinvolumen: Skrift 27 omhandler sikkerhed i forbindelse med dimensionering af ledninger, og behandler ikke sikkerhed i forbindelse med dimensionering af bassiner. Ved anvendelse af Regneark til bestemmelse af regnkurver, CDS-regn og bassinvoluminer. Teknisk dokumentation og vejledning, vers 3.1, oktober 2008, udgivet under Spildevandskomiteens Regnudvalg, som understøtning til skrifterne 26 og 28 til dimensionering af bassin, skal det beregnede bassinvolumen gøres 20 % større, med mindre særlige forhold gør sig gældende. 10 / 11

18 Skrift 27, Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Samlet sikkerhedsfaktor Den samlede sikkerhedsfaktor i Svendborg Kommune bliver således: Område Sikkerhedsfaktor Kalibreret model Ikke kalibreret model Center- og cityområdet 1,43 1,56 Resterende del af Svendborg Kommune 1,57 1,72 Tabel 2.6 Samlet sikkerhedsfaktor i Svendborg Kommune Beregninger udføres med regndata som beskrevet i Valg af regn i Svendborg Kommune. 11 / 11

19 Svendborg Kommune Spildevandsplan VALG AF REGN I SVENDBORG KOMMUNE Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Svendborgvej Vester Skerninge Orbicon A/S Rolundvej Odense S

20 Projektnummer Projektleder Rådgiver Tuan Phuong Orbicon A/S Kvalitetssikring Line Nielsen Revisionsnr. 0 Godkendt af Lars Bendixen Udgivet Oktober 2012

21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Skrift 26 og 28 fra spildevandskomitéen Udvikling i nedbør Analyse af regn Dimensionsgivende regn Anbefaling Kapacitetsberegninger Beregningsniveau 1: Den rationelle metode Beregningsniveau 2: Mike Urban med CDS-regn Beregningsniveau 3: Mike Urban LTS-beregninger Regn til SAMBA og nettonedbør Beregning af separate regnvandsudløb med nettonedbør Beregning af aflastet fællesvand... 12

22 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1: Sammenligning af intensiteter for årene Bilag 2: Sammenligning af intensiteter for årene Bilag 3: Beskrivelse af Bolbro-regnserien Bilag 4: Regn i dfs0-format

23 Valg af regn i Svendborg Kommune 1. INDLEDNING Svendborg Kommune skal i forbindelse med sagsbehandling af forhold vedrørende nedbørspåvirkede anlæg og recipienter bruge nedbørsdata. I 1999 udkom skrift nr. 26 fra spildevandskomitéen Regional variation af ekstremregn i Danmark. I oktober 2006 udkom skrift nr. 28 fra spildevandskomitéen. Skrift 26 er en statistisk bearbejdning af nedbørsdata fra Skrift 28 er en ny bearbejdning af nedbørsdata frem til august Skrifterne indeholder værktøjer til regionalt at sammenligne regnserier med en statistisk model for intensiteter og gentagelsesperioder. Spildevandskomitéens regnmålersystem omfatter en række målere placeret i hele landet. De første målere blev etableret i Indenfor Spildevandskomitéens regnmålersystem er der opstillet 2 regnmålere i Svendborg Kommune. Den første blev etableret i 1994 og er placeret ved Svendborg Central Renseanlæg. Den anden blev etableret i 2002 ved Svendborg overløbsbassin. Den førstnævnte regnmåler har været i drift i ca. 17 år, hvilket ikke giver et tilstrækkeligt statistisk grundlag for de gentagelsesperioder vi oftest arbejder med. På baggrund af skrift 28 s beskrivelse af regnmønsteret i Danmark udvælges en repræsentativ regnserie for kommunen. I 2005 har spildevandskomitéen udgivet skrift 27, Funktionspraksis for afløbssystemer under regn, som arbejder med 3 forskellige beregningsniveauer, som har forskelligt input af regn. Skriftet arbejder med gentagelsesperioder op til 10 år. Dette notat er udarbejdet med henblik på at vælge repræsentative regn til de tre beregningsniveauer. Notatet kan anvendes af projektmedarbejdere, som har brug for et grundlag til dimensionering og konsekvensanalyse samt sagsbehandling af samme. 5 / 32

24 Valg af regn i Svendborg Kommune 2. SKRIFT 26 OG 28 FRA SPILDEVANDSKOMITÉEN I 1999 udgav Spildevandskomitéen under IDA (Ingeniørforeningen Danmark) skrift nr. 26 Regional variation af ekstremregn i Danmark. Skriftet analyserer data fra 41 regnserier i perioden i forhold til hvor repræsentative de er, i den region de er placeret i. Danmark er delt op i tre regioner: København Øst, København Vest samt Det øvrige Danmark. Regionerne ses af nedenstående figur. Figur 1: Skrift 26 s opdeling af Danmark i regioner (kilde: Skrift 26). I alt 41 stationer. I oktober 2006 udgav Spildevandskomitéen skrift nr. 28, som er en ny bearbejdning af nedbørsdata. Skriftet omfatter behandling af nedbørsdata fra perioden 1979 til august Skriftet omfatter nedbørsdata fra 66 stationer. I skrift 28 er opdelingen af Danmark ændret således at der kun er 2 regioner hhv. øst og vest for Storebælt. 6 / 32

25 Valg af regn i Svendborg Kommune Figur 2: Skrift 28 s opdeling af Danmark i regioner (kilde: Skrift 28) med angivelse af årsmiddelnedbør. Svendborg Kommune er placeret i regionen Region Vest. Regionerne har betydning for, hvordan man karakteriserer nedbøren, og man mener således, at regnmålere indenfor samme region har en række ens karakteristika. Disse karakteristika er afhængige af årsmiddelnedbøren i det pågældende lokale område. De 66 regnseriers karakteristika er i skrift 28 vurderet i forhold til, hvad der kan forventes af en regnmåler i den pågældende region med den pågældende årsmiddelnedbør. I forhold til regionalmodellen udviser de enkelte regnserier forskellige tendenser. Nogle over- eller underestimerer intensiteter og voluminer. Dette kan f. eks. skyldes regnmålerens placering i topografien eller dens placering i forhold til lavtryksbaner. En regnserie vil sandsynligvis være repræsentativ lokalt set (nabolaget, kvarteret, bydelen), men områdets udstrækning skal måske vurderes. Muligvis er regnserien ikke repræsentativ for en anden bydel. Det forudsættes i den efterfølgende analyse, at regionalmodellen kan danne grundlag for vurdering af egnetheden af regnserierne. Udvælgelsen af regnserie er beskrevet i kapitel 4. Regnserierne, som er behandlet i skrifterne, er baseret på målinger fra SVKregnmålere. SVK-målerne er gode til at bestemme intensiteter, men ikke gode til at fastlægge volumen af nedbør. Derfor benytter man udover SVK-målerne også nogle manuelle målere, som er bedre end SVK-målerne til at vurdere årsmiddelnedbør. Årsmiddelnedbør for stationerne i skrift 26/28 er således baseret på de manuelle målere. 7 / 32

26 Valg af regn i Svendborg Kommune 3. UDVIKLING I NEDBØR Skrift 26 og 28 forholder sig ikke til en evt. tidslig udvikling i regnmønsteret hverken nationalt eller lokalt. I forskellige kilder er der indikationer på, at nedbøren udvikler sig i retning af mere ekstreme nedbørsmængder. Sikkerhed på nedbør tillægges på baggrund af skrift 27 og 29 fra Spildevandskomitéen og behandles derfor ikke yderligere i dette notat. 8 / 32

27 Valg af regn i Svendborg Kommune 4. ANALYSE AF REGN 4.1. Dimensionsgivende regn Udviklingen indenfor DANVA-arbejdet med ny dansk dimensioneringspraksis omkring DS/EN752 har resulteret i skrift 27 fra spildevandskomitéen. Hvor skrift 26 og 28 omhandler udvælgelse af regn omhandler skrift 27 brugen af regn og acceptable oplevede opstuvningshyppigheder. Skrift 27 arbejder med gentagelsesperioder på op til 10 år. Generelt set bør man ikke vurdere gentagelsesperioder større end 1/3 1/4 af regnseriens længde, hvilket betyder, at hvis en regnserie har en længde på 30 år (hvilket mange regnserier har) kan man statistisk set vurdere gentagelsesperioder op til 7-10 år usikkerheden vokser med gentagelsesperioden, da en højere gentagelsesperiode giver færre hændelser at basere statistikken på. Regionalmodellen estimerer intensiteter for større gentagelsesperioder og i nærværende notat er der udvalgt 1 regnserie, som er repræsentativ for Svendborg Kommune. Regnserien er udvalgt på baggrund af dens egenskaber i forhold til regionalmodellen og anbefales anvendt på gentagelsesperioder op til 10 år. På nedenstående figur ses SVK regnmålersystemet i Danmark. Figur 3: SVK-stationer pr. 31/ (Kilde: DMI) Der er placeret 2 regnmålere i Svendborg Kommune. Den ene, st Svendborg Centralrenseanlæg, blev etableret i 1994 og den anden, st Svendborg Overløbsbassin, blev etableret i Frem til og med 2011 har regnserierne en længde på hhv. ca. 17 og ca. 10 år. De lokale regnseriers længde er utilstrækkelig til de gentagelsesperioder vi oftest arbejder med i afløbssystemer, og regnserierne fra Svendborg er derfor sammenlignet med en række andre regnmålere for at finde en anden regnserie, som er repræsentativ for Svendborg. 9 / 32

28 Valg af regn i Svendborg Kommune De stationer, som er sammenlignet med Svendborg-målerne er udvalgt ud fra, at de ligger i samme region som Svendborg Kommune, har en længde på mindst 20 år frem til 2005 (den periode, hvor Skrift 28 har behandlet data frem til) og en årsmiddelnedbør, som er i nogenlunde samme størrelsesorden, som årsmiddelnedbøren i Svendborg Kommune. På denne baggrund er følgende 8 stationer medtaget i den nærmere analyse: Nedbørsstation Årsmiddelnedbør [mm/år] Varighed af regnserien [år] Sulsted , Viby J. Renseanlæg , Silkeborg Vandværk , Horsens Centralrenseanlæg , Sønderborg Vandværk , Bolbro Vandværk , Odense NV Renseanlæg , Odense Vandværk ,68 Tabel 1: Oversigt over regnserier, som er analyseret. Tabellen viser endvidere årsmiddelnedbør og varighed frem til august For den perioden fra , hvor begge målere i Svendborg har været i drift, er de sammenlinet med de øvrige udvalgte målere og regionalmodellen for følgende varigheder: 5 minutter 10 minutter 1 time 3 timer 6 timer 12 timer 24 timer I bilag 1 ses samtlige grafer samt en tabel med sammenligningen. Sammenligningen viser, at Sønderborg, Bolbro og Odense VV regnserierne alle kunne være repræsentative for Svendborg for den analyserede periode. Disse 3 regnserier er derfor sammenlignet med regnmåleren fra Svendborg Centralrenseanlæg for perioden , som er den periode, hvor måleren har været i drift. I bilag 2 ses graferne og tabellen til denne sammenligning. Sammenligningen viser, at regnserierne fra Sønderborg og Bolbro begge kan være repræsentative for Svendborg Kommune. På denne baggrund ønsker Svendborg Kommune at avende Bolbro regnserien. Som nævnt har skrift 28 behandlet nedbørsdata frem til 1/8-2005, og Bolbroregnserien er i den efterfølgende anbefaling forlænget med data frem til 1/ Det anbefales endvidere løbende at forlænge regnserien. 10 / 32

29 Valg af regn i Svendborg Kommune 5. ANBEFALING På baggrund af ovenstående analyse anbefales følgende til de tre beregningsniveauer: 5.1. Kapacitetsberegninger Beregningsniveau 1: Den rationelle metode Til beregningsniveau 1 som beskrevet i skrift 27, som omhandler mindre og simple systemer, som f.eks. mindre byggemodninger anvendes tid-areal metoden. På baggrund af Svendborg-regnserierne, Bolbro-regnserien og regionalmodellen er 10 minutters intensiteten for gentagelsesperioder på 1, 2, 5 og 10 år bestemt. Intensiteterne fremgår af nedenstående tabel. Ved brug af en intensitet på 153 l/s pr. hektar overskrides kapaciteten hvert andet år. 10 minutters intensitet [l/s/ha] T [år] St , Svendborg CRA St Svendborg Overløbsb St Bolbro Vandværk Regionalmodellen, 669 mm Tabel 2: Intensiteter til beregning vha. den rationelle metode Beregningsniveau 2: Mike Urban med CDS-regn I forbindelse med mindre systemer eller ukomplicerede systemer som beskrevet i skrift 27 anvendes følgende: CDS-regn genereret ud fra skrift 28: ÅMN: 669 mm Region: 1 (Vest) Frekvensfaktor: 0 Gentagelse: Afhængig af opgavetype Varighed: 240 min. dog minimum afløbstid + 2 timer Tidsskridt: 1 min. kan dog øges til 5 min. afhængig af opgavetype Asymmetrikoefficient: 0,5 CDS-regnene genereres med en frekvens-/sikkerhedsfaktor på nul, da sikkerhed indlægges senere i brugen af nedbørsdata jf. skrift Beregningsniveau 3: Mike Urban LTS-beregninger I forbindelse med større systemer eller komplekse systemer eller systemer med bassiner som beskrevet i skrift 27 anvendes Bolbro-regnserien, st Regnserien indeholder årene 1/ / Årene 1/ / er fra Skrift 28, og årene 1/ / er gennemgået af Orbicon på tilsvarende vis som ved ud- 11 / 32

30 Valg af regn i Svendborg Kommune arbejdelsen af skrift 28 (se beskrivelse af regnserien i bilag 3). Den regningsmæssige varighed af regnserien er 30,16 år. LTS-beregninger er tidskrævende, og det anbefales derfor, at reducere regnserien, således at den kun indeholder hændelser med høje intensiteter indenfor en række udvalgte varigheder. Disse hændelser kan benyttes til kapacitetsberegninger, men beregninger bør altid eftervises med den fulde regnserie, så man sikrer sig, at der er dimensioneret for koblede hændelser Regn til SAMBA og nettonedbør Beregning af separate regnvandsudløb baseres på oplandsareal og nettonedbør, mens beregning af aflastninger fra fællessystemerne baseres på LTS-beregninger fra Mike Urban eller SAMBA-beregninger Beregning af separate regnvandsudløb med nettonedbør Det anbefales at tage udgangspunkt i regnserien fra Bolbro, st til brug for beregning af nettonedbør og dermed årlige mængder fra separate regnvandssystemer. Denne regnserie har en regningsmæssig varighed på 30,16 år og en ÅMN på 669 mm, hvilket anses for at være repræsentativt for kommunen. Ved beregning i SAMBA med et initialtab på 0,6 mm, en tilslutningsgrad på 1,0 og en hydrologisk reduktionsfaktor på 0,8 fås en nettonedbør på 415 mm. Denne nettonedbør kan anvendes ved estimering af årlige mængder regnvand fra separate regnvandsudløb Beregning af aflastet fællesvand Til brug for beregning af årlige aflastede mængder fra overløbsbygværker anbefales det at benytte Bolbro-regnserien, st Ved LTS-beregninger fra Mike Urban eller SAMBA-beregninger anvendes et initialtab på 0,6 mm, en tilslutningsgrad på 1,0 og en hydrologisk reduktionsfaktor på 0,8. 12 / 32

31 Valg af regn i Svendborg Kommune 13 / 32

32 Valg af regn i Svendborg Kommune 14 / 32

33 Valg af regn i Svendborg Kommune 15 / 32

34 Valg af regn i Svendborg Kommune 16 / 32

35 Valg af regn i Svendborg Kommune 17 / 32

36 Valg af regn i Svendborg Kommune 18 / 32

37 Valg af regn i Svendborg Kommune 19 / 32

38 Valg af regn i Svendborg Kommune Intensitet Nedbørsstation 5m 10m 1t 3t 6t 12t 24t Sulsted X X Viby J. X X X Silkeborg X X X X X X X Horsens X X X X X X X Sønderborg X Bolbro Odense NV X X X Odense Vandværk X Ovenstående tabel viser udfaldet af sammenligningen af regnserierne. X-ene markerer de regnserier og intensiteter, som ligger dårligst i forhold til Svendborgregnserierne. I sammenligningen er der lagt størst vægt på de laveste gentagelsesperioder. 20 / 32

39 Valg af regn i Svendborg Kommune 21 / 32

40 Valg af regn i Svendborg Kommune 22 / 32

41 Valg af regn i Svendborg Kommune 23 / 32

42 Valg af regn i Svendborg Kommune 24 / 32

43 Valg af regn i Svendborg Kommune 25 / 32

44 Valg af regn i Svendborg Kommune 26 / 32

45 Valg af regn i Svendborg Kommune 27 / 32

46 Valg af regn i Svendborg Kommune Intensitet Nedbørsstation 5m 10m 1t 3t 6t 12t 24t Sønderborg Bolbro Odense Vandværk X X Ovenstående tabel viser udfaldet af sammenligningen af regnserierne. X-ene markerer de intensiteter, som ligger dårligst i forhold til regnserien på Svendborg Centralrenseanlæg. Som det ses er Sønderborg og Bolbro regnserierne ikke uegnede for nogle intensiteter. 28 / 32

47 Valg af regn i Svendborg Kommune For perioden 1/ / anvendes regnserien fra skrift 28. Regnserien er analyseret for hændelser, hvor der er registreret en ekstrem minutintensitet (>33,33 µm/s), og det er vurderet om hændelserne er sandsynlige på det pågældende tidspunkt. Resterende hændelser accepteres. For perioden 1/ / har Orbicon analyseret nedbørsdata efter samme kriterium til vurdering af hændelser, som er benyttet i Skrift 28. I perioden forekommer 1 enkelt hændelse med ekstrem minutintensitet. Hændelsen er accepteret og ses af hyetografen herunder : Intensity [micro-m/s] Time [min] Figur 1: Registrering af ekstrem intensitet, 12/ Hændelsen er accepteret. 29 / 32

48 Valg af regn i Svendborg Kommune Regnserien har en samlet regningsmæssig varighed på 30,16 år. På nedenstående graf ses antallet af dage med nedbrud de enkelte år i hele perioden. Nedbrud [dage] Nedbrud, st År Årsmiddelnedbøren, når der ikke regnes med et initialtab og et hydrologisk tab, er 648 mm. Årsmiddelnedbøren er korrigeret for nedbrud. Årsmiddelnedbøren i perioden ses af nedenstående graf. På grafen er årsmiddelnedbøren ikke korrigeret for nedbrud i måleren. Nedbør [mm] St ikke korrigeret for nedbrud SAMBA: Hydr. red. faktor = 1,0 og initialtab = 0,0 mm År 30 / 32

49 Valg af regn i Svendborg Kommune Årsmiddelnedbøren, hvor der regnes med initialtab på 0,6 mm og en hydrologisk reduktionsfaktor på 0,8 er 415 mm se nedenstående figur. Årsmiddelnedbøren er korrigeret for nedbrud. På grafen er årsmiddelnedbøren ikke korrigeret for nedbrud i måleren. Nedbør [mm] St ikke korrigeret for nedbrud SAMBA: Hydr. red. faktor = 0,8 og initialtab = 0,6 mm 0 År 31 / 32

50 Valg af regn i Svendborg Kommune CDS-regn.dfs0: 1, 2, 5 og 10 års CDS-regn (Genereret fra Skrift 28, region 1, 669 mm ÅMN, frekvensfaktor 0) 28181_7911.dfs0: Bolbro-regnserien, st , 1/ /1-2012, korrigeret varighed er 30,16 år 32 / 32

51 Målsætninger for vejvand og private fælleskloakker Svendborg Kommune Side 1 af Målsætninger for vejvand og private fælleskloakker Målsætninger for andre aktiviteter For andre aktører gælder følgende målsætninger: Vejvand fra kommunale og statslige veje 1. Vejvand til Forsyningsselskabets kloaknet skal afskæres, hvor det er muligt, set ud fra en miljø- og samfundsmæssig vurdering. Projekter med Lokal Afledning af Regnvand (LAR) skal fremmes, hvor det giver samfundsøkonomisk og miljø- og sundhedsmæssig fordel. 2. Vejvand bør som udgangspunkt anvendes til rekreative formål og nye biotoper. 3. Vejvand ved skybrud indgår i en samlet skybrudsplan. Ved skybrud kan vejvandet forsinkes til arealer, der er udpeget ifm. skybrudsplanen. 4. Den enkelte borger og virksomhed må højst hvert 5. år opleve gener fra vejvand. Ved gener forstås her vejvand, der udgør en risiko for væsentlige bygningsmæssige værdier. Dennemålsætninger i vidtomfang et ønskeom en fremtidigtilstand. Svendborg Kommune vil indenudgangenaf 2016 udarbejdeen plan for, hvordanvejvandkan håndteres, så ovennævnte mål kan overholdes. De nødvendige arbejder vil blive gennemført, når der er budget til udgifterne. 5. Vedligehold og pleje af vejvandsbassiner udføres systematisk efter en nærmere fastsat metode. Det er vejejeren, der er ansvarlig. Hvor det er muligt, bør regnvandsbassiner indrettes, så naturværdier tilgodeses samtidig med, at bassinerne opfylder deres tekniske formål. Ligeledes bør bassinerne indrettes, så de tilgodeser rekreative interesser, f.eks. med faciliteter som bænke, formidling mm. Det værdifulde vandhul er kendetegnet ved store områder med lavt vand og flade skråninger. Vandhullet ligger frit uden skygge fra træer og buske. Det værdifulde vandhulhar brugfor pleje, så det ikkegrortil. 6. Ved nyt vejbyggeri eller ved større vejrenoveringer, samt ved nybyggeri eller renoveringer af bassiner til forsinkelse af vejvandet, skal afledningendimensioneres, så borgerne/landbruget kun oplever vand i terrænniveau sjældnere end hvert 5. år.

52 Målsætninger for vejvand og private fælleskloakker Svendborg Kommune Side 2 af Private kloaknet 1. Private spildevandsanlæg/ledninger skal være i god stand og skal kunne modtage henholdsvis hus- og processpildevand fra borgere og virksomheder. Regnvand skal kunne modtages i fornødent omfang. Hvor det er muligt, ud fra en samfundsøkonomisk og miljø- og sundhedsmæssig vurdering, skal regnvand afskæres fra kloaknettet og håndteres lokalt. Anlæggenes tilstand skal være kendt, og nødvendige vedligeholdelsesarbejder skal udføres for at bevare anlæggets funktion. 2. I planperioden skal Svendborg Kommune vurdere behovet for kloakering af kolonihavers fælleshuse og evt. også af selve kolonihaverne. Kolonihavekredsen inddrages i en dialog.

53 Retningslinier - Klima Svendborg Kommune Side 1 af Retningslinier - Klima Retningslinjer En retningslinje er en bestemmelse, der skal sikre, at planens mål kan opfyldes. Planens retningslinjer er styrende for Svendborg Kommunes myndighedsudøvelse overfor borgere og virksomheder. Retningslinjerne i Spildevandsplanen er delt op Klima og Miljø og Sundhed Klima Overfladevand 1. Nye kloakoplande skal som udgangspunkt kun kloakeres for hus- og processpildevand. Separatkloakerede systemer kan udvides eller etableres, hvis regnvand ikke kan håndteres via LAR-løsninger. Der skal som udgangspunkt ikke etableres nye fælleskloakerede systemer. De eksisterende fælleskloakerede systemer kan vedligeholdes, ligesom de kan erstattes af seperatkloakerede eller spildevandskloakerede systemer. Udbygning af fælleskloakerede systemer kan kun ske, hvor LAR-løsninger eller separatkloakerede løsninger ikke er teknisk mulige eller økonomisk forsvarlige. Nye projekter skal beskrive begrundelsen for valget samt de klimamæssige, miljømæssige og økonomiske konsekvenser. 2. Ved etablering af private fælles regnvandssystemer, der aftager regnvand fra flere ejendomme, skal der oprettes regnvandslav, der skal stå for etablering og vedligehold af systemerne. Regnvandslavene skal sikre, at drift og vedligehold kan finansieres solidarisk af de, der har gavn af anlægget. I menuen til højre er der forslag til vedtægter for spildevandslav. Regnvandslav kan anvende samme forslag som grundlag for vedtægter. 3. Ved dimensionering af kloakanlæg skal Bolbro-regnserien anvendes. Se link til højre: Skrift 29 - om valg af regnserie. 4. Borgerdrevne LAR-projekter udføres i overensstemmelse med Spildevandskomiteens skrift 27 og 29 og de nyeste vejledninger om faskiner og LARprojekter.

54 Retningslinier - Klima Svendborg Kommune Side 2 af LAR-anlæg på ejendomme, der er væsentligt større end et parcelhus, bør dimensioneres til som minimum at kunne håndtere 10-års regnhændelser. Se link nederst på siden - om Skrift 27 og Skrift 29 - valg af regnserie. Desuden link til Århus Kommunes Bygherreguide om LAR. Se eventuelt også "LAR i Danmark". En grundejer kan for overfladevands vedkommende ansøge Svendborg Kommune om at lade sin ejendom udtræde af kloakforsyningen. Svendborg Kommune vil vurdere den enkelte ansøgning konkret ud fra de givne muligheder for at bortskaffe overfladevandet på anden måde. For yderligere information - se menupunkt til venstre - "om udtræden af kloakfællesskab". Lokal afledning Hvis man som grundejer beslutter sig for at aflede tag- og overfladevand på egen grund ved nedsivning, er det vigtigt at sikre sig, at jordbundsforholdene kan modtage disse vandmængder. Kommunen anbefaler derfor, at f.eks. en autoriseret kloakmester hjælper med at dimensionere nedsivningsanlæg mm. Grundejer må selv anlægge faskiner, regnbede og lignende. Størrelserne kan beregnes ved hjælpaf et regneark, der findespå spildevandskomiteenshjemmeside-se link nederst på siden Når du er færdig med arbejdet skal du sende en færdigmeldingtil kommunen. For blanket til færdigmelding- se ( Frakobling af kloakledningen skal udføres af en autoriseret kloakmester. Det er forsyningsselskabet, der beslutter, om en del af tilslutningsbidragetkan tilbagebetales.

55 Retningslinier - Klima Svendborg Kommune Side 3 af Om mulighedenfor at afledetag-og overfladevandpå egengrundfra enkeltejendomme i områder, der allerede er kloakeret: Staten forventes at skabe mulighed for, at det vandafledningsbidrag, grundejere betaler for afledningaf spildevand, opdelesi to kategorier: Husspildevandog tag-og overfladevand. De forventedebestemmelserhar betydningfor incitamentettil at etablerelar-løsningeri villakvarterer o.lign. Etableringen af disse LAR-løsninger er efter Svendborg Kommunes opfattelse vigtig, idet der er et stort behov for at fjerne overfladevand fra kloakkerne. 5. Hvis en vandløbsstrækning jævnligt oplever hydraulisk overbelastning fra regnvandsbassiner eller regnvandsbetingede udløb, kan Svendborg Kommune pålægge udleder at mindske den hydrauliske påvirkning i det omfang, der er nødvendigt for at undgå hydraulisk overbelastning. 6. Ved etablering/renovering af regnvandsbetingede udløb/regnvandsbassiner/kloakledninger følges som minimum retningslinjerne i Vandplanen samt anbefalingerne i notater om skrift 27 og 29 (se links nederst på siden) -der bl.a. beskriver kritisk kote, regnserier og en række sikkerhedsfaktorer. Er der vejvand tilsluttet, etableres sandfang og olieudskiller eller alternativer som f.eks. jordbed (alternativet skal kunne fjerne miljøfremmede stoffer i mindst samme omfang som sandfang og olieudskiller). 7. Udledning af tagvand og vand fra veje og parkeringspladser. Tagvand kan udledes direkte til recipient. Vand fra befæstede overflader (veje >1000 ådt og P-pladser til mere end 20 biler) skal renses før udledning. Rensning er som hovedregel minimum sandfang og olieudskiller. Ved P-pladser til mere end 20 biler på ubefæstede arealer med afledning til kloak er rensningen som hovedregel minimum et sandfang. Olieudskiller kan efter konkret vurdering udelades. Ved P-pladser til mere end 20 biler på ubefæstede arealer med afledning til jorden stilles som hovedregel ikke krav om sandfang og olieudskiller. Andre LAR-løsninger kan anvendes (f.eks. jordbede). Retningslinjen gælder, indtil der kommer statslige regler på området. 8. For alle kloakoplande gælder, at ved tilslutning eller ændringer af afløbsforhold skal grundejer eller bygherre have tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 28. Når Svendborg

56 Retningslinier - Klima Svendborg Kommune Side 4 af Kommune udarbejder disse tilladelser, vil kommunen stille vilkår på baggrund af en vurdering af kloakledningernes kapacitet. Se link til højre til kort med angivelse af befæstelsesgrader i udbyggede oplande. Kortet viser kapaciteter, som de er vurderet i Det er det samme kort, der er henvist til i retningslinje 9. Kortene er udarbejdet på baggrund af konkrete vurderinger af ledningsnettets kapaciteter. 9. Ved tilslutninger til nye kloakoplande, drevet af forsyningsselskabet, vil Svendborg Kommune i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan stille krav om, at befæstelsesgraderne i skemaet herunder overholdes, idet der ikke er tilstrækkelig kapacitet i kloaknettet til at modtage yderligere overfladevand. Arealanvendelse Max. tilladt befæstelsesgrad i nye kloakoplande udført efter 29. marts 2011 Boligområder, åben lav og tæt lav 0,30 Boligområder, etageboliger 0,50 Centerområder 0,80 Havneområder Normalt sker afledning via havnens ledninger Industri og håndværk 0,60 Landsbyer og lignende områder, der ikke falder ind under ovennævnte 0,30 Sommerhusområder og lignende, der ikke falder ind under ovennævnte 0,20 Parker og andre grønne områder Ved nybyggeri eller ved udvidelser i udbyggede kloakoplande drevet af forsyningsselskabet viser kortbilag "Befæstelsesgrader i udbyggede oplande" de vejledende krav til befæstigelsesgrader. Se link nederst på siden. For områder, der ikke er omfattet af bestemmelserne om befæstelsesgrader på kortbilaget, gælder retningslinje For alle kloakoplande gælder, at ved tilslutning eller ændringer af afløbsforhold skal grundejer eller bygherre have tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 28. Når Svendborg Kommune udarbejder disse tilladelser, vil kommunen stille vilkår på baggrund af en vurdering af kloakledningernes kapacitet.