Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk Forvaltning Klostermarken 12"

Transkript

1 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade Viborg 8800 Viborg Tlf Tlf Sag nr Kontakt Morten Sass Glarbo Projektleder Peter Poulsen Kvalitetssikring Charlotte S. Jensen Revision nr. 6 Udgivet

2 Indholdsfortegnelse 1 Formål Anvendelsesområde Erfaringer i Viborg Kommune Database med registrerede opstuvninger 4 2 Dimensioneringspraksis bliver funktionspraksis Valg af funktionskrav Den virkelige effekt Valg af sikkerhedstillæg Statistisk usikkerhed Forøget regnintensitet pga. klimaændringer Befæstede arealer i eksisterende oplande Befæstede arealer i nye oplande Vandstandsstigninger i recipient pga. klimaændringer Samlede sikkerhedstillæg Teknisk resumé 11 3 Betydning for anlægsudgifterne 13 4 Forudsætninger i MOUSE og MIKE URBAN Overflademodel Oplandsarealer Beregningskonstanter Rørmodel Modelkalibrering 15 5 Tekst i spildevandsplanen Regler for nye kloakker Regler for eksisterende kloakker Simple beregninger 17 6 Referencer 18 Orbicon A/S: Sag nr

3 1 Formål I 1999 kom CEN-standarden DS/EN 752: Drain and sewer systems outside buildings, som omhandler dimensioneringsgrundlaget for afløbssystemer. Hovedparten af DS/EN 752 falder i god tråd med den praksis, der i dag anvendes i Danmark, men på enkelte punkter er normens angivelser ikke i overensstemmelse med danske traditioner. Ved fastsættelsen af hydrauliske dimensioneringskriterier for afløbssystemer har den hidtidige praksis i Danmark været: 1. Fælleskloakker dimensioneres, så ledningerne højst bliver overbelastet hvert andet år med deraf følgende mulig oversvømmelse af dybe kældre. 2. Separatkloakker dimensioneres, så regnvandsledningerne højst bliver overbelastet én gang årligt. I DS/EN 752 er der væsentlige tilføjelser til de hydrauliske dimensioneringskriterier, nemlig at ledningerne i byområder højst må blive overbelastet hvert 5. år for både fælles- og separatkloak. Desuden må der højst forekomme oversvømmelse af kældre eller terræn én gang hvert 30. år. DS/EN 752 åbner dog mulighed for, at en gældende national praksis kan erstatte de hydrauliske dimensioneringskriterier. Derfor iværksatte DANVA en juridisk undersøgelse. Denne viste, at en fælles dansk praksis, som følges af mange kommuner, vil veje tungere end de anbefalinger, der er indeholdt i DS/EN 752. Det er i bestræbelserne på at skabe en sådan ny fælles dansk praksis, der er i overensstemmelse med danske traditioner, og som udgør en naturlig fortsættelse af den hidtidige praksis, at Skrift 27 /8/ er blevet til. Det er DANVA s forhåbning og forventning, at hele branchen kommuner og rådgivere tager Skrift 27 i anvendelse, da det alternativt vil være de skrappere krav i DS/EN 752, der vil danne retspraksis. Skrift 27 forventes hermed at danne præcedens ved retslige afgørelser omhandlende erstatningspligt ved skader, der er forårsaget af kloakker, som er underdimensionerede. Orbicon A/S: Sag nr

4 1.1 Anvendelsesområde Den nye praksis gælder for alle: 1. nye kloakanlæg, 2. fuldt ud fornyede kloakoplande, 3. fornyede ledninger. De hidtidige dimensioneringsregler gælder fortsat for kloakanlæg, der ikke ændres. 1.2 Erfaringer i Viborg Kommune Viborg Kommune modtager kun få henvendelser fra borgere, der har fået kloakvand i kælderen i forbindelse med store regnskyl. Dog har særligt store regnskyl senest i august 2006 givet anledning til flere henvendelser. 1.3 Database med registrerede opstuvninger Kommunen vil fremover registrere henvendelser i en database omkring opstuvning på terræn, generel oversvømmelse, vand i kældre og lignende hændelser. Databasen vil blive ajourført med de henvendelser kommunen modtager fra borgerne samt slamsugerfirmaer, Falck, forsikringsselskaber, rengøringsfirmaer o.l. Figur 1.1 Eksempel på oversvømmelse af terræn som skyldes, at kloakken ikke har tilstrækkelig kapacitet Orbicon A/S: Sag nr

5 2 Dimensioneringspraksis bliver funktionspraksis Den lange danske tradition for dimensionering af afløbssystemer under hensyntagen til regnskyl bygger på de forudsætninger, som de tidligere forholdsvis simple beregningsmetoder kunne håndtere. Imidlertid har typen af opgaver ændret sig de sidste 25 år i forhold til de forudsætninger, den nuværende dimensioneringspraksis bygger på. I dag er der fokus på fornyelse af afløbssystemer. Derudover er en lang række af nye metoder og komponenter taget i brug - såvel i planlægningsfasen som i anlægsfasen. Problemstillingen har været at opstille en funktionspraksis, som fastlægger betingelserne for dimensionering af såvel nyanlagte som fornyede afløbssystemer. Følges den nye funktionspraksis i Danmark bryder denne med den nuværende dimensioneringspraksis på følgende afgørende punkter: 1. Der skal være en mindste gentagelsesperiode for opstuvning til givne kritiske niveauer f.eks. kældre eller terræn. 2. Der skal ved fornyelse tages udgangspunkt i den oplevede effekt af opstuvninger ikke i den beregningsmæssige. 3. Der tages separat stilling til et bevidst valgt sikkerhedstillæg, der bygger på anerkendte usikkerhedsberegninger. Figur 2.1 Eksempler på oversvømmelse af terræn Orbicon A/S: Sag nr

6 2.1 Valg af funktionskrav En kommune er som udgangspunkt ansvarlig for, at et kommunalt kloakanlæg er dimensioneret korrekt og fungerer forsvarligt, så det ikke giver anledning til oversvømmelse af kældre og terræn ved daglig drift. Brugerne kan imidlertid ikke forvente, at kloakken kan dimensioneres, så oversvømmelser er udelukket under alle tænkelige forhold. Uanset hvor meget kloakken udbygges, vil der med års mellemrum forekomme ekstremt kraftige regnskyl, som vil forårsage oversvømmelser af blandt andet kældre og terræn. Til opfyldelse af funktionskravene skal kommunen: 1. formulere et serviceniveau, der generelt skal overholdes, 2. forholde sig til, om kommunens serviceniveau skal være højere end minimumskravene i Skrift 27. Dette sker ved at opstille skærpede krav. Minimumskrav: I den efterfølgende tabel er opstillet minimumskravene i Skrift 27 /8/: Arealanvendelse Fælleskloak for regn- og spildevand Bolig- og erhvervsområder Tilladelig gentagelsesperiode ved opstuvning til kritisk kote = terræn 10 år Separatkloak, regnvandsdel Bolig- og erhvervsområder 5 år Separatkloak, regnvandsdel Grønne områder 2 år Tabel 2.1 Minimumskrav for tilladelig gentagelsesperiode ved opstuvning til terræn afhængig af arealanvendelsen. Alle beregninger skal udføres med edb modellen Mouse. Som regndata skal benyttes en CDS regn ved beregning af ledninger og en historisk regn fra en nedbørsmåler ved beregning af statistik for årlige aflastede mængder. I Viborg Kommune er der opstillet flere regnmålere. To af disse er opstillet i 2005 og tilsluttet Spildevandskomiteens regnmålersystem. De er placeret i Viborg by henholdsvis ved Katmosevej (Park & Vejservice) og ved Klostermarken (Hedeselskabet). I /12/ er beregningerne beskrevet nærmere. Orbicon A/S: Sag nr

7 Figur 2.2 Eksempel på nedbørsmåler placeret ved Park & Vejservice på Katmosevej i Viborg Den konkrete fastsættelse af de foreslåede minimumskrav i Skrift 27 er opstillet på baggrund af erfaringer. Det vurderes, at de udgør en naturlig fortsættelse af den nuværende dimensioneringspraksis. Skrift 27 angiver, at det er en almindelig opfattelse efter mange beregninger og erfaringer, at der er en generel sammenhæng mellem: Opstuvning til: Ledningstop Almindelig kælderkote Terræn Tabel 2.2 Fælleskloak hvert 2. år hvert 5. år hvert 10. år Sammenhæng mellem opstuvninger og gentagelsesperiode for fælleskloak. Det skal bemærkes, at lokale forhold kan give store udsving i nævnte sammenhæng Der er i Skrift 27 ikke opstillet en sammenhæng for separatkloak. Skærpede krav: Skærpede krav er valg af en lavere kritisk kote for opstuvning end terræn, der forekommer med samme hyppighed. Kritisk kote kan f.eks. vælges til 1 meter under terræn. De skærpede krav skal gælde for alle offentlige kloakanlæg i kommunen. Anlægsudgiften ved etablering eller fornyelse af afløbssystemet vokser med gentagelsesperioden for den regn, som afløbssystemet dimensioneres for. Samtidig reduceres omkostningerne til udbedring af skader som følge af opstuvninger. Dette er principielt vist i den efterfølgende figur 2.3. Orbicon A/S: Sag nr

8 Figur 2.3 Det grundlæggende princip for økonomisk optimering af forholdet mellem anlægsomkostninger og skadeomkostninger omregnet til en gennemsnitlig årlig omkostning som funktion af gentagelsesperiode Da erfaringerne med drift af kloakkerne i Viborg Kommune viser, at antallet af oversvømmede kældre ikke er stort, vil Viborg Kommune ikke indføre de skærpede krav. Kommunens dimensioneringspraksis for kloakanlæg følger dermed de minimumskrav, der er opstillet i tabel Den virkelige effekt Edb beregninger af kommuners afløbssystemer viser normalt opstuvninger i nogle områder, selvom der ikke er konstateret problemer med kloakvand i kældrene. I tråd med kommunens praksis løses alene de konstaterede problemer og ikke de teoretisk beregnede. 2.3 Valg af sikkerhedstillæg Tidligere indeholdt metoden for beregning og dimensionering af afløbssystemer en større eller mindre grad af indbygget sikkerhed mod uønsket overbelastning og oversvømmelser. Ved fremkomsten af edb modeller til simulering af vandmængder og opstuvninger i afløbssystemer blev der fokuseret på størst mulig tilnærmelse til virkeligheden. Derved bortfaldt den tidligere udefinerede sikkerhed mod oversvømmelser af kældre. Det er hensigtsmæssigt fortsat at anvende beregninger med den størst mulige grad af tilnærmelse til virkeligheden og derefter håndtere den uundgåe- Orbicon A/S: Sag nr

9 lige usikkerhed i beregninger og forudsætninger, som følge af fysiske ændringer i kloakoplandet. Som konsekvens heraf indbygges et sikkerhedstillæg i de endelige beregninger. Det bevidst valgte sikkerhedstillæg kan, som illustreret på figur 2.4, vise sig at være større end det traditionelle ubevidste valgte sikkerhedstillæg, især hvis der i beregningerne tages højde for fremtidige effekter af f.eks. byfortætning og klimaændringer. Resultat Traditionel dimensionering Anbefalet praksis Bevidst valgt sikkerhedstillæg Ubevidst valgt sikkerhedstillæg Indførelse af computermodeller Hidtidig praksis Intet sikkerhedstillæg Tid Figur 2.4 Illustration af, hvordan sikkerhedstillæg ved dimensionering af afløbssystemer har varieret fra den traditionelle dimensionering med ubevidst valgt sikkerhedstillæg over den nuværende praksis ved simulering med computermodeller til den fremtidige praksis, hvor der bevidst vil blive taget stilling til sikkerhedstillægget I det efterfølgende gennemgås de forskellige muligheder for valg af sikkerhedstillæg og valget af disse Statistisk usikkerhed Der er statistisk usikkerhed ved valg af bl.a. regnserie, afløbskoefficient og Manningtal for ledningerne. I afsnit 4 er valget af disse parametre beskrevet. Parametrene er valgt på den sikre side. Herved er der valgt et ubevidst sikkerhedstillæg, hvis størrelse ikke kendes. Sikkerhedstillægget for statistisk usikkerhed sættes derfor til 0 %. Orbicon A/S: Sag nr

10 2.3.2 Forøget regnintensitet pga. klimaændringer Rent statistisk er nedbøren i de senere år steget. Det forventes, at nedbøren på grund af et varmere klima vil øges gennem det 21. århundrede. Dette betyder, at regnintensiteten for samme gentagelsesperiode vil øges med %. Spildevandskomiteen anbefaler i Skrift 29 /10/ valg af et sikkerhedstillæg. Det er valgt at tage udgangspunkt i sikkerhedstillægget for gentagelsesperioden på 10 år. Sikkerhedstillægget for klimaændringer sættes derfor til 30 % Befæstede arealer i eksisterende oplande I afsnit 4 er beskrevet, at der skal anvendes en hydrologisk reduktionsfaktor på 1,0. Denne faktor udtrykker hvor stor en del af de befæstede arealer, der afvander til kloakken. Normalt er den lavere, nemlig mellem 0,7 og 0,9. Dette skyldes, at tagrender kan være stoppede, fortove hælder mod grønne arealer, kapaciteten i stikledninger er begrænset m.v. Derfor er der allerede valgt et ubevidst sikkerhedstillæg. Sikkerhedstillægget for befæstede arealer sættes derfor til 0 % Befæstede arealer i nye oplande I nye kloakoplande kendes det befæstede areal ikke på forhånd. Derfor tages der udgangspunkt i den pågældende lokalplans angivelse af bebyggelsesprocenter. Nye boligområder ekskl. grønne områder: Ved fuld separering skal kloakken dimensioneres efter et befæstet areal, der udgør grundens bebyggelsesgrad i % tillagt 10 % af grundens areal samt befæstede vejarealer. Ved delvis separering hvor tag- og overfladevandet nedsives på egen grund, skal kloakken alene dimensioneres for befæstede vejarealer. Nye erhvervsområder ekskl. grønne områder: Ved fuld separering skal kloakken dimensioneres efter et befæstet areal, der udgør grundens bebyggelsesgrad i % tillagt 30 % af grundens areal samt befæstede vejarealer. Hvis bebyggelsesgraden er 70 % sættes det befæstede areal til 100 %. Grønne områder: Det befæstede areal for lokalplanudlagte grønne arealer sættes til 0 % i både bolig- og erhvervsområder. Tabel 2.3 Bestemmelse af befæstet areal i byggemodninger Orbicon A/S: Sag nr

11 Den beskrevne bestemmelse af det befæstede areal forventes, at ligge tæt på det maksimalt opnåelige for de enkelte områder. Normalt vil det udbyggede befæstede areal være lavere. Derfor bliver der også her et ubevidst sikkerhedstillæg. Sikkerhedstillægget for befæstede arealer sættes derfor også til 0 % i nye oplande Vandstandsstigninger i recipient pga. klimaændringer Meget få udløb i Viborg Kommune vil være påvirket af højvande i Limfjorden (Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning). Normalt anvendes en dimensionsgivende vandstandskote på ca. 0,5 meter for Limfjorden, da de dimensionsgivende regnhændelser p.t. falder i sommerperioden. I fremtiden vil de dimensionsgivende regnhændelser ikke kun optræde i sommerhalvåret, men fordele sig året rundt. De høje vandstande i Limfjorden optræder normalt i vinterhalvåret, hvorfor der er behov for et sikkerhedstillæg. I Limfjorden bliver vandstanden maksimalt op til ca. kote 2,0 meter. Det forventes dog ikke, at så høje vandstande optræder ved dimensionsgivende regnhændelser. Sikkerhedstillægget vælges derfor til 0,5 meter for Limfjorden. Dermed bliver den dimensionsgivende vandstand for udløb til Limfjorden 1,0 meter. 2.4 Samlede sikkerhedstillæg I den efterfølgende tabel er de valgte sikkerhedstillæg opstillet: Usikkerhed Sikkerhedstillæg Statistisk 0 % Klimaændringer 30 % Befæstede arealer 0 % Vandstandsstigninger udover 0,5 meter 0,5 meter Tabel 2.4 Valgte sikkerhedstillæg Sikkerhedstillægget udtrykkes ved en sikkerhedsfaktor på 1,3 som de dimensionerende regnintensiteter multipliceres med. Vandstandsstigningen udtrykkes som en randbetingelse i modelberegningen, som bliver 1,0 meter for Limfjorden. 2.5 Teknisk resumé Ved beregning af alle kloakanlæg skal edb modellen Mouse anvendes. Som datagrundlag skal anvendes hydrologisk reduktionsfaktor, Manningtal m.m. som beskrevet i afsnit 4. Orbicon A/S: Sag nr

12 Som regnhændelse skal anvendes en CDS-regn baseret på landsregnrækken. Alle regnintensiteter skal multipliceres med sikkerhedstillæg 1,30. Ved beregning af større kloakoplande, skal det vurderes, om der er skal foretages en beregning med en historisk regnserie og langtidssimulering LTS med Mouse. Dette forventes alene at blive aktuelt for beregninger i forbindelse med fornyelse af eksisterende afløbssystemer, hvor Herning regnserien anvendes. Inden der foretages en beregning af eksisterende afløbssystemer skal der udsendes spørgeskemaer, for at konstatere om der er problemer med opstuvninger i kældre o.l. Med tiden skal kommunens kommende register med henvendelser omkring oversvømmede kældre anvendes i stedet for. Figur 2.5 Eksempel på længdeprofil fra edb beregning med Mouse Hvis det alene er enkelte ledninger i et eksisterende opland, der skal fornys, skal dimensionen opfylde funktionspraksis, som om alle ledninger i kloakoplandet skal fornys. Dette betyder imidlertid, at borgerne først kan forvente den fulde effekt af den nye funktionspraksis, når alle væsentlige ledninger i oplandet er fornyet. I forbindelse med beregningerne skal det sikres, at forbedringen ikke giver hydrauliske problemer nedstrøms. I eksisterende afløbssystemer skal det befæstede areal fastlægges som beskrevet i afsnit 4.2. Befæstet areal i byggemodninger Kloakken skal udføres som separatkloak og befæstede arealer fastlægges efter Tabel 2.3. Orbicon A/S: Sag nr

13 3 Betydning for anlægsudgifterne Når kloakken dimensioneres efter den beskrevne funktionspraksis, vil det betyde behov for større kloakker. I den efterfølgende tabel er opstillet et eksempel på dimensionsgivende vandføringer efter nuværende dimensioneringspraksis og kommende funktionspraksis i separatkloakerede oplande. Gentagelsesperiode Intensitet Sikkerheds- Vandføring [l/s/red. ha] faktor [l/s/red. ha] Nuværende: T = 1 år 110 1,0 110 Nye: T = 5 år 183 1,3 240 Tabel 3.1 Dimensionsgivende vandføringer ved nuværende dimensioneringspraksis og nye funktionspraksis for regnvandsledninger Tabel 3.1 viser bl.a., at den dimensionsgivende vandføring bliver godt dobbelt så stor efter indførelse af den nye funktionspraksis. Beregninger viser, at indførelse af den nye funktionspraksis med de valgte sikkerhedsfaktorer vil betyde, at ledninger i gennemsnit skal være én dimension større. Ved lægning af ledninger én dimension større er det stort set kun rørprisen, der øges. Derfor vil stigningen i anlægsudgifterne ved udskiftning af eksisterende ledninger være ca. 10 %. Ved ledninger i byggemodninger vil stigningen være ca. 15 %, da ledningsprisen udgør en større andel af anlægsudgiften, da vejbelægningen ikke afholdes af kloakforsyningen. Dimensionering af ledninger med edb modellen Mouse på konkrete oplande efter den nuværende dimensioneringspraksis og den kommende funktionspraksis viser imidlertid, at det ikke er alle ledninger, der skal øges med én dimension. Årsagen til dette er bl.a., at opmagasinering i ledningerne reducerer den dimensionsgivende vandføring i forhold til tabel 3.1. samt at der er reservekapacitet, da ledninger produceres med spring i dimensionerne. Det konkluderes derfor, at indførelse af den nye funktionspraksis i sig selv vil betyde, at anlægsudgifterne vil stige med %. Orbicon A/S: Sag nr

14 4 Forudsætninger i MOUSE og MIKE URBAN I afsnittet gennemgås forudsætningerne ved opstilling af model i MOUSE og MIKE URBAN, som i det efterfølgende alene betegnes som MOUSE. 4.1 Overflademodel I afløbsmodellen MOUSE anvendes den simple overflademodel A. Øvrige forudsætninger for de hydrauliske beregninger fremgår af de efterfølgende afsnit. 4.2 Oplandsarealer Til fastlæggelse af oplandsarealerne for de enkelte brønde anvendes kommunens digitale kloakkort. Oplandsgrænsen mellem to brønde vælges som udgangspunkt midt på ledningsstrækningen. I tilfælde af hydraulisk betydende enkelttilslutninger kontrolleres stikoplysninger og bygningsplaner, for dermed at sikre en korrekt anbringelse af tilslutningen ved beregningen. 4.3 Beregningskonstanter Alle afløbskoefficienter revurderes. De befæstede flader bestemmes ud fra det digitale grundkort suppleret med luftfoto og/eller besigtigelser i marken. Til opgørelse af befæstelsesgraden vægtes arealer fra de enkelte flader, der har afløb til kloakken, som angivet i efterfølgende tabel 4.1. Arealtype Vægt Impermeabel (tag, asfalt, fortov, beton o.l.) 1,0 Permeabel (grønne områder, haver o.l.) 0,0 Tabel 4.1 Vægtning af arealflader Der benyttes en hydrologisk reduktionsfaktor på 1,0. Dette betyder, at det beregningsmæssigt forudsættes, at alle befæstede flader har afløb til kloakken. Reduktionsfaktoren indgår i følgende udtryk: Afløbskoefficient = befæstelsesgrad reduktionsfaktor Der anvendes et initialtab på 0,6 mm, en overfladeafstrømningstid på 7 minutter og en rektangulær oplandsform. 4.4 Rørmodel Ved valg af brøndbundens udløbsform, anvendes oplysningerne fra brøndrapporterne, angivet i rapportens bemærkningsfelt. De forskellige udløbsformer fremgår af efterfølgende tabel 4.2. Orbicon A/S: Sag nr

15 MOUSE-nr. MOUSE betegnelse Brøndrapport Enkelttabskoefficient B1 1 Afrundet udløb 0,25 B2 2 Skarpkantet udløb 0,50 B3 3 Udløbsrør ført ind i brønd 0,75 B4 4 Ingen bratte tværsnitsændringer 0,00 Tabel 4.2 Udløbsform Hvis udløbsformen ikke er angivet i brøndrapportens bemærkningsfelt anvendes skarpkantet udløb (MOUSE-nr. 2). Vandføringsevnen i ledningerne afhænger af rørmaterialets ruhed og dermed af Manningtallet. I beregningerne anvendes de Manningtal, der fremgår af efterfølgende tabel 4.3. I kommunens database benyttes den indre dimension af plastledninger, hvorfor der anvendes samme Manningtal som for betonledninger. Status for ledning Rørmateriale Manningtal Eksisterende Beton 75 Plast 75 Ler og andet 70 Projekteret Beton 80 Plast 80 Tabel 4.3 Manningtal 4.5 Modelkalibrering Kommunen laver et udtræk fra BBR-registeret over ejendomme med kældre. Til ejere af disse ejendomme udsendes et spørgeskema, som har til formål at fastlægge eventuelle problemer med opstuvning af kloakvand i kælderen, inden for de seneste 4-5 år. Viborg Kommune har udført denne registrering for fælleskloakken i Viborg by i Kommunen kan nivellere relevante kælderkoter, for de ejendomme, der har observeret et uacceptabelt antal opstuvninger. De registrerede kælderopstuvninger sammenholdes med MOUSE-modellens resultater, og eventuelle afvigelser forklares. Kalibreringen af MOUSE-modellen ud fra vandføringsmålinger kan finde sted i meget specielle tilfælde, hvilket vurderes individuelt, da dette er meget ressourcekrævende. Orbicon A/S: Sag nr

16 5 Tekst i spildevandsplanen Baggrunden for den nye funktionspraksis, som er beskrevet i Skrift 27 /8/, er blandt andet en forventning om, at kloakkerne på grund af klimaændringer fremover vil blive udsat for kraftigere regnbelastning end hidtil. I Skrift 28 /9/ konkluderes det, at noget kan tyde på, at de observerede kraftigere regn i de seneste 10 år vil fortsætte i årene fremover. De dimensionsgivende regnintensiteter i Skrift 28 er dog næsten de samme, som dem landets kommuner har anvendt i mange år ved dimensionering af kloakker. Viborg Kommune vil følge udviklingen og ændre dimensioneringsgrundlaget for kloakken, hvis der er belæg herfor. Viborg Kommune har besluttet at tage højde for de varslede klimaændringer. Derfor dimensioneres kloakkerne generelt med et 30 % stort sikkerhedstillæg til de dimensionsgivende regnintensiteter, som anbefalet i Skrift 29 /10/. Større kloaksystemer skal beregnes med edb modeller. I (henvisning til nærværende notat) er en mere detaljeret beskrivelse af den nye funktionspraksis. Indførelse af den nye funktionspraksis vil betyde, at anlægsinvesteringen i nye og fornyede kloakker i gennemsnit vil stige med %, pga. større dimensioner af ledninger. Den nye funktionspraksis vurderes at give mindst samme sikkerhed mod oversvømmelse som de hidtidige regler set over de næste mange år. 5.1 Regler for nye kloakker Ved indførelsen af den nye funktionspraksis vil det for alle nye kloakoplande og fuldt ud fornyede kloakoplande, der bliver fornyet efter 2009, gælde, at regnvandsbetingede oversvømmelser af terræn, der skyldes manglende kapacitet i kloakken, som minimum ikke vil ske hyppigere end hvert 10. år i fælleskloakerede områder og hvert 5. år i separatkloakerede områder. Overbelastning af kloakanlæg under kraftige regn/tordenbyger kan ikke undgås uden ekstremt store ledninger og bassiner med deraf følgende store anlægs- og driftsudgifter, der ikke er samfundsøkonomisk rentable. Orbicon A/S: Sag nr

17 5.2 Regler for eksisterende kloakker De hidtidige regler gælder fortsat for kloakanlæg, der ikke ændres. Disse er: 1. Fælleskloakken dimensioneres, så ledningerne højst bliver overbelastet hvert andet år med deraf følgende mulig oversvømmelse af kældre. 2. Separatkloakken dimensioneres, så regnvandsledningerne højst bliver overbelastet én gang årligt, mens spildevandsledningerne aldrig må blive overbelastet. 5.3 Simple beregninger Få og simple ledningsstrækninger kan beregnes ved håndregning uden brug af Mouse. Ved håndregning dimensioneres ledningen efter fuldtløbende kapacitet og ikke ved opstuvning til terræn. Med udgangspunkt i den angivne sammenhæng i Tabel 2.2 mellem fuldtløbende ledning og opstuvning til terræn, samt at der er indbygget en del skjulte sikkerheder i håndregningen, har kommunen valgt de i efterfølgende Tabel 5.1 anførte regnintensiteter ved håndregning. Gentagelsesperiode Kloakeringsform Regnintensitet Tabel 5.1 [l/s/red. ha] T = 5 år Separat regnvand 190 T = 10 år Fællessystem 240 Dimensionsgivende regnintensiteter for fuldtløbende ledning. De må kun anvendes ved håndregning af få og simple ledningsstrækninger. Intensiteterne er inkl. et 30 % stort sikkerhedstillæg Orbicon A/S: Sag nr

18 6 Referencer Numre på referencer i den efterfølgende tabel er de samme som anvendes i spildevandsplanen, hvorfor de ikke er komplette. Nr. Beskrivelse 8 Skrift nr. 27. Funktionspraksis for afløbssystemer under regn, dateret den 1. oktober Skrift nr. 28. Regional variation af ekstremregn i Danmark ny bearbejdning ( ), dateret den 10. oktober Skrift nr. 29. Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer, dateret den 13. august Viborg Kommune. Paradigma for udarbejdelse af kloakfornyelsesplaner, dateret den 27. september 2007 Orbicon A/S: Sag nr

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Rekvirent Rådgiver Bornholm Forsyning A/S Att.: John W. Hansen Industrivej 1 3700 Rønne Orbicon

Læs mere

Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Skrift nr. 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn 2005 IDA Spildevandskomiteen Ingeniørforeningen i Danmark - IDA Spildevandskomiteen Skrift nr. 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Forside: Eksempel på steder med behov for kloakfornyelse

Forside: Eksempel på steder med behov for kloakfornyelse Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email teknik@viborgkommune.dk

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Baggrundsrapport for Skrift Nr. 27. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Baggrundsrapport for Skrift Nr. 27. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Baggrundsrapport for Skrift Nr. 27 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Indholdsfortegnelse Forord...5 Kapitel 1. Indledning og baggrund...6 Kapitel 2.

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG Hørsholm Kommune Maj 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521 Dokument

Læs mere

Teknisk Service Klostermarken 12. 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 Telefon 8728 1100 Email tekniskservice@morsoe.dk Email mail@orbicon.

Teknisk Service Klostermarken 12. 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 Telefon 8728 1100 Email tekniskservice@morsoe.dk Email mail@orbicon. Kunde Rådgiver Morsø Kommune Orbicon A/S Teknisk Service Klostermarken 12 Jernbanevej 7 8800 Viborg 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 Telefon 8728 1100 Email tekniskservice@morsoe.dk Email mail@orbicon.dk

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 ENVICLEAN Jan-2011 (rev. 2.0) Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING...

Læs mere

Titel: Datateknisk anvisning for Regnbetingede udløb

Titel: Datateknisk anvisning for Regnbetingede udløb Titel: Datateknisk anvisning for Regnbetingede udløb Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: FDC Punktkilder: BSKOV TA henvisninger TA. nr.: Version: Oprettet: DP01-2 1.1 Gyldig fra: 01.01.2012 Sider:

Læs mere

Etablering af ny fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S

Etablering af ny fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S Etablering af ny fabrikationshal for Dokumentationsrapport for afløbsteknik Byggeri- & anlægskonstruktion 4. Semester Gruppe: B4-1-F12 Dato: 29/05-2012 Hovedvejleder: Jens Hagelskjær Faglig vejleder: Henrik

Læs mere

Regnhændelsen d. 15. august 2006

Regnhændelsen d. 15. august 2006 Regnhændelsen d. 15. august 2006 Den 15. august 2006 var voldsom regn i en lang periode årsag til at Aalborg Kommunes kloaksystem blev sat under pres flere steder. Det var glædeligt at se, at kloaksystemet

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

UDLEDNING AF OVERFLADEVAND TIL LINDHOLM Å OG GER Å

UDLEDNING AF OVERFLADEVAND TIL LINDHOLM Å OG GER Å Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Skov og Naturstyrelsen UDLEDNING AF OVERFLADEVAND TIL LINDHOLM Å OG GER Å Skov og Naturstyrelsen UDLEDNING AF OVERFLADEVAND TIL LINDHOLM Å OG GER Å Rev. 1 Endelige

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27. Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2008-2015 Regnvandsbassin på Løsningvej Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Spildevandsforhold... 3 5. Arealbehov og rådighedsindskrænkninger...

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på afløbssystemer med fokus på oversvømmelser

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på afløbssystemer med fokus på oversvømmelser En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på afløbssystemer med fokus på oversvømmelser F& U rapport nr. 5 ISBN: 87-90455-74-6 DANVA Rapport Marts 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2016

Spildevandsplan 2013-2016 Spildevandsplan 2013-2016 Hillerød Kommune Spildevandsplan 2013-2016 Udgivelsesdato: 30/04/2014 Udarbejdet af Hillerød Kommune, Teknik og Miljø i samarbejde med Hillerød Forsyning og NIRAS Forsidefoto:

Læs mere

Vand i kælderen kan undgås

Vand i kælderen kan undgås Vand i kælderen kan undgås Hvad kan du som grundejer gøre. Hvis der forekommer stuvning i det offentlige afløbssystem, kan den enkelte grundejer beskytte sin kælder mod indtrængende kloakvand på 3 måder:

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

: 6 stk. Mike FLOOD oversvømmelseskort for Grenaa, samt bilag

: 6 stk. Mike FLOOD oversvømmelseskort for Grenaa, samt bilag Teknisk notat Kystvej 26 8500 Grenaa Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 AquaDjurs - Udarbejdelse af oversvømmelseskort Grenaa 23. oktober 2013 Projekt: 30.8300.50

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

EVA. Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken. Nr. 1. 20. årgang Januar 2007 SPILDEVANDSKOMITEEN. Leder... 3. Indbydelse til Temadag...

EVA. Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken. Nr. 1. 20. årgang Januar 2007 SPILDEVANDSKOMITEEN. Leder... 3. Indbydelse til Temadag... Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Indhold Leder... 3 Indbydelse til Temadag... 4 Kalender... 6 Funktionspraksis Hvor sikker er du på din faktor?... 7 Margit Lund Christensen Nr. 1 20. årgang

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Teknisk dokumentation og brugervejledning 100.0 Regionalt estimat 68% konfidensgrænser Intensitet [µm/s] 10.0 1.0 T = 100 T = 10 T =

Læs mere

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand?

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand? Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand? Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning også betegnet opstemning - i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder mod indtrængende

Læs mere

VEJREGEL VEJE VEJKONSTRUKTIONER. Afvandingskonstruktioner. December 2009. Vejregelrådet

VEJREGEL VEJE VEJKONSTRUKTIONER. Afvandingskonstruktioner. December 2009. Vejregelrådet VEJREGEL VEJE VEJKONSTRUKTIONER Afvandingskonstruktioner December 2009 Vejregelrådet FORORD Denne vejregel omhandler konstruktion og vedligehold af afvandingskonstruktioner. Vejregel for afvandingskonstruktioner

Læs mere

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING Velkomst Beslutningen om separering Baggrunden for separering Klima forandringer Dagsorden Beskrivelse fælles system Beskrivelse separat system Etape inddeling og tidsplan

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Spildevandsplan 2008. Ny spildevandsplan til Allerød. Allerød Kommune. - færre oversvømmelser og bedre natur

Spildevandsplan 2008. Ny spildevandsplan til Allerød. Allerød Kommune. - færre oversvømmelser og bedre natur Spildevandsplan 2008 Ny spildevandsplan til Allerød - færre oversvømmelser og bedre natur Allerød Kommune 1 Spildevandsplan 2008 vedtaget af Allerød Kommunes Byråd på møde den 19. november 2008. Spildevandsplan

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde Horslunde By 28. juni 2012 Ravnsborghallen, Horslunde

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde Horslunde By 28. juni 2012 Ravnsborghallen, Horslunde Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde Horslunde By 28. juni 2012 Ravnsborghallen, Horslunde Program Velkommen ved Lolland Forsyning Orientering om projektet Tidsplan Hvad betyder det for den enkelte

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde Birket og Lindet 22. august 2012 Signe Stubs Sognegård, Torrig L.

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde Birket og Lindet 22. august 2012 Signe Stubs Sognegård, Torrig L. Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde Birket og Lindet 22. august 2012 Signe Stubs Sognegård, Torrig L. Program Velkommen ved Lolland Forsyning Orientering om projektet Tidsplan Hvad betyder det

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 INDLEDNING...3 2 MÅLSÆTNINGER...5 3 FREMTIDIGE TILTAG I TÅRNBY KOMMUNE...7 3.1 NYANLÆG OG OMBYGNING

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2

Lolland Forsyning A/S. Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2 Lolland Forsyning A/S Informationsmøde den 23. april 2013 Fjernvarmeudbygning og kloakseparering Tårsvej etape 2 Program Velkommen! v/per Søndergaard, Lolland Forsyning A/S Præsentation af deltagere kommune,

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER... 3 1.1 Gl. Mariager Kommune...3 1.2 Gl. Nørehald Kommune...3 1.3 Gl sønderhald kommune...7 1.4 GL PURHUS KOMMUNE...8 2 1

Læs mere

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på oversvømmelser i byer

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på oversvømmelser i byer En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på oversvømmelser i byer FORSKNINGS- OG UDREDNINGSPROJEKT NR. 19 Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg Tlf.nr.: 7021 0055 Fax: 7021 0056 danva@danva.dk

Læs mere

Roskilde Kommune - Projekthåndbog - Spildevandsplan 2007-2012. Roskilde Kommune. Bilag til Spildevandsplan 2007-2012.

Roskilde Kommune - Projekthåndbog - Spildevandsplan 2007-2012. Roskilde Kommune. Bilag til Spildevandsplan 2007-2012. Roskilde Kommune Bilag til Spildevandsplan 2007-2012 Roskilde Kommune 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...5 2 FORPLIGTIGELSER OG RETTIGHEDER...6 2.1 Kommunens forpligtigelser... 6 2.2 Borgernes ret

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Retningslinier for udarbejdelse af kloakprojekter

Retningslinier for udarbejdelse af kloakprojekter 1 Retningslinier for udarbejdelse af kloakprojekter Udgiver: Favrskov Spildevand Udgivelsesår: Maj 2009, rev. feb 2015 Titel: Tekst og layout: Retningslinier for udarbejdelse af kloakprojekter Favrskov

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP. Appendiks 0.08 Risikovurdering

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP. Appendiks 0.08 Risikovurdering Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 0.08 Risikovurdering G LOSTRUP H OSPITAL RISIKOVURDERING FOR OVERSVØMMELSE VED KRAFTIGE REGNSKYL Rapport,

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Side 1 af 8 Generelle bestemmelser Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Forsyning

Lyngby-Taarbæk Forsyning Side: 1 Lyngby-Taarbæk Forsyning Strategiplan for afløbssystemet 2012 xx. xxxxx 2012 Side: 1 Side: 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1 Målsætning... 3 1.1 Overordnet målsætning... 3 1.2 Klimatilpasning

Læs mere

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

Bilag Betalingsvedtægt for Spildevandsforsyning i Herning Vand A/S

Bilag Betalingsvedtægt for Spildevandsforsyning i Herning Vand A/S Herning Vand A/S Ålykkevej 5 7400 Herning Tlf.: 9999 2299 CVR 2581 0619 EAN 5 790001 899202 Bilag Betalingsvedtægt for Spildevandsforsyning i Herning Vand A/S Grænseflader til private kloakker m.v. 1 Der

Læs mere

Borgermøde om regn- og spildevand på Usserød Skole Tirsdag den 28. maj 2013

Borgermøde om regn- og spildevand på Usserød Skole Tirsdag den 28. maj 2013 Borgermøde om regn- og spildevand på Usserød Skole Tirsdag den 28. maj 2013 Resumé af synspunkter, bemærkninger og spørgsmål. Hørsholm Kommune havde inviteret til dialog om, hvordan vi håndterer fremtidens

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Flemming Geipel tilsyn,

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Bilag 3 Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Aalborg Kommune 1 Udgiver: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne

Læs mere

Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen for Dokkedal.

Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen for Dokkedal. Punkt 4. Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen for Dokkedal. 2011-54501. Forsyningsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at kommunens spildevandsplan ændres vedrørende separatkloakering

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013 Møde med Kloakmestre i Herning Den 24. april 2013 Indholdet af mødet i dag Dagsorden: Et par ord om Herning Vand Strategi for kloaksaneringen i Herning og betydning for den enkelte grundejer / ejendom

Læs mere

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER Retningslinier for Københavns Kommune GENERELLE BESTEMMELSER Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Sikring mod oversvømmelse

Sikring mod oversvømmelse Sikring mod oversvømmelse 1 Nye definitioner i DS 432 i afsnit 4.6 Tilbageløbsstop: En anordning, der ved hjælp af en flyder lukker automatisk, således at der ikke kan strømme vand ind i afløbsinstallationen

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Velkommen til informationsmøde

Velkommen til informationsmøde 1 Velkommen til informationsmøde Tirsdag den 25. marts 2014, kl. 19.00 Guderup Forsamlingshus Kloakseparering, Guderup, Etape 3.2 Program 2 1. Velkomst og indledning ved Lisbeth Rasmussen Hansen, Sønderborg

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Regional variation af ekstremregn i Danmark - ny bearbejdning (1979-2005)

Regional variation af ekstremregn i Danmark - ny bearbejdning (1979-2005) Skrift nr. 28 Regional variation af ekstremregn i Danmark - ny bearbejdning (1979-2005) 2006 IDA Spildevandskomiteen Regional variation af ekstremregn i Danmark - ny bearbejdning (1979-2005) - Spildevandskomiteen,

Læs mere

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner Udarbejdet direkte fra Teknologisk Instituts Retningslinier for udførelse af faskiner Forsideillustration

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om:

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om: Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi inden for de næste 4-5 år skal forbedre forholdene på din ejendom og i dit kvarter med nye kloakledninger. I denne

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere