Teknisk Forvaltning Klostermarken 12
|
|
- Ellen Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade Viborg 8800 Viborg Tlf Tlf mail@orbicon.dk tekniskforvaltning@viborg.dk Sag nr Kontakt Morten Sass Glarbo Projektleder Peter Poulsen ppo@ Kvalitetssikring Charlotte S. Jensen csj@ Revision nr. 6 Udgivet
2 Indholdsfortegnelse 1 Formål Anvendelsesområde Erfaringer i Viborg Kommune Database med registrerede opstuvninger 4 2 Dimensioneringspraksis bliver funktionspraksis Valg af funktionskrav Den virkelige effekt Valg af sikkerhedstillæg Statistisk usikkerhed Forøget regnintensitet pga. klimaændringer Befæstede arealer i eksisterende oplande Befæstede arealer i nye oplande Vandstandsstigninger i recipient pga. klimaændringer Samlede sikkerhedstillæg Teknisk resumé 11 3 Betydning for anlægsudgifterne 13 4 Forudsætninger i MOUSE og MIKE URBAN Overflademodel Oplandsarealer Beregningskonstanter Rørmodel Modelkalibrering 15 5 Tekst i spildevandsplanen Regler for nye kloakker Regler for eksisterende kloakker Simple beregninger 17 6 Referencer 18 Orbicon A/S: Sag nr
3 1 Formål I 1999 kom CEN-standarden DS/EN 752: Drain and sewer systems outside buildings, som omhandler dimensioneringsgrundlaget for afløbssystemer. Hovedparten af DS/EN 752 falder i god tråd med den praksis, der i dag anvendes i Danmark, men på enkelte punkter er normens angivelser ikke i overensstemmelse med danske traditioner. Ved fastsættelsen af hydrauliske dimensioneringskriterier for afløbssystemer har den hidtidige praksis i Danmark været: 1. Fælleskloakker dimensioneres, så ledningerne højst bliver overbelastet hvert andet år med deraf følgende mulig oversvømmelse af dybe kældre. 2. Separatkloakker dimensioneres, så regnvandsledningerne højst bliver overbelastet én gang årligt. I DS/EN 752 er der væsentlige tilføjelser til de hydrauliske dimensioneringskriterier, nemlig at ledningerne i byområder højst må blive overbelastet hvert 5. år for både fælles- og separatkloak. Desuden må der højst forekomme oversvømmelse af kældre eller terræn én gang hvert 30. år. DS/EN 752 åbner dog mulighed for, at en gældende national praksis kan erstatte de hydrauliske dimensioneringskriterier. Derfor iværksatte DANVA en juridisk undersøgelse. Denne viste, at en fælles dansk praksis, som følges af mange kommuner, vil veje tungere end de anbefalinger, der er indeholdt i DS/EN 752. Det er i bestræbelserne på at skabe en sådan ny fælles dansk praksis, der er i overensstemmelse med danske traditioner, og som udgør en naturlig fortsættelse af den hidtidige praksis, at Skrift 27 /8/ er blevet til. Det er DANVA s forhåbning og forventning, at hele branchen kommuner og rådgivere tager Skrift 27 i anvendelse, da det alternativt vil være de skrappere krav i DS/EN 752, der vil danne retspraksis. Skrift 27 forventes hermed at danne præcedens ved retslige afgørelser omhandlende erstatningspligt ved skader, der er forårsaget af kloakker, som er underdimensionerede. Orbicon A/S: Sag nr
4 1.1 Anvendelsesområde Den nye praksis gælder for alle: 1. nye kloakanlæg, 2. fuldt ud fornyede kloakoplande, 3. fornyede ledninger. De hidtidige dimensioneringsregler gælder fortsat for kloakanlæg, der ikke ændres. 1.2 Erfaringer i Viborg Kommune Viborg Kommune modtager kun få henvendelser fra borgere, der har fået kloakvand i kælderen i forbindelse med store regnskyl. Dog har særligt store regnskyl senest i august 2006 givet anledning til flere henvendelser. 1.3 Database med registrerede opstuvninger Kommunen vil fremover registrere henvendelser i en database omkring opstuvning på terræn, generel oversvømmelse, vand i kældre og lignende hændelser. Databasen vil blive ajourført med de henvendelser kommunen modtager fra borgerne samt slamsugerfirmaer, Falck, forsikringsselskaber, rengøringsfirmaer o.l. Figur 1.1 Eksempel på oversvømmelse af terræn som skyldes, at kloakken ikke har tilstrækkelig kapacitet Orbicon A/S: Sag nr
5 2 Dimensioneringspraksis bliver funktionspraksis Den lange danske tradition for dimensionering af afløbssystemer under hensyntagen til regnskyl bygger på de forudsætninger, som de tidligere forholdsvis simple beregningsmetoder kunne håndtere. Imidlertid har typen af opgaver ændret sig de sidste 25 år i forhold til de forudsætninger, den nuværende dimensioneringspraksis bygger på. I dag er der fokus på fornyelse af afløbssystemer. Derudover er en lang række af nye metoder og komponenter taget i brug - såvel i planlægningsfasen som i anlægsfasen. Problemstillingen har været at opstille en funktionspraksis, som fastlægger betingelserne for dimensionering af såvel nyanlagte som fornyede afløbssystemer. Følges den nye funktionspraksis i Danmark bryder denne med den nuværende dimensioneringspraksis på følgende afgørende punkter: 1. Der skal være en mindste gentagelsesperiode for opstuvning til givne kritiske niveauer f.eks. kældre eller terræn. 2. Der skal ved fornyelse tages udgangspunkt i den oplevede effekt af opstuvninger ikke i den beregningsmæssige. 3. Der tages separat stilling til et bevidst valgt sikkerhedstillæg, der bygger på anerkendte usikkerhedsberegninger. Figur 2.1 Eksempler på oversvømmelse af terræn Orbicon A/S: Sag nr
6 2.1 Valg af funktionskrav En kommune er som udgangspunkt ansvarlig for, at et kommunalt kloakanlæg er dimensioneret korrekt og fungerer forsvarligt, så det ikke giver anledning til oversvømmelse af kældre og terræn ved daglig drift. Brugerne kan imidlertid ikke forvente, at kloakken kan dimensioneres, så oversvømmelser er udelukket under alle tænkelige forhold. Uanset hvor meget kloakken udbygges, vil der med års mellemrum forekomme ekstremt kraftige regnskyl, som vil forårsage oversvømmelser af blandt andet kældre og terræn. Til opfyldelse af funktionskravene skal kommunen: 1. formulere et serviceniveau, der generelt skal overholdes, 2. forholde sig til, om kommunens serviceniveau skal være højere end minimumskravene i Skrift 27. Dette sker ved at opstille skærpede krav. Minimumskrav: I den efterfølgende tabel er opstillet minimumskravene i Skrift 27 /8/: Arealanvendelse Fælleskloak for regn- og spildevand Bolig- og erhvervsområder Tilladelig gentagelsesperiode ved opstuvning til kritisk kote = terræn 10 år Separatkloak, regnvandsdel Bolig- og erhvervsområder 5 år Separatkloak, regnvandsdel Grønne områder 2 år Tabel 2.1 Minimumskrav for tilladelig gentagelsesperiode ved opstuvning til terræn afhængig af arealanvendelsen. Alle beregninger skal udføres med edb modellen Mouse. Som regndata skal benyttes en CDS regn ved beregning af ledninger og en historisk regn fra en nedbørsmåler ved beregning af statistik for årlige aflastede mængder. I Viborg Kommune er der opstillet flere regnmålere. To af disse er opstillet i 2005 og tilsluttet Spildevandskomiteens regnmålersystem. De er placeret i Viborg by henholdsvis ved Katmosevej (Park & Vejservice) og ved Klostermarken (Hedeselskabet). I /12/ er beregningerne beskrevet nærmere. Orbicon A/S: Sag nr
7 Figur 2.2 Eksempel på nedbørsmåler placeret ved Park & Vejservice på Katmosevej i Viborg Den konkrete fastsættelse af de foreslåede minimumskrav i Skrift 27 er opstillet på baggrund af erfaringer. Det vurderes, at de udgør en naturlig fortsættelse af den nuværende dimensioneringspraksis. Skrift 27 angiver, at det er en almindelig opfattelse efter mange beregninger og erfaringer, at der er en generel sammenhæng mellem: Opstuvning til: Ledningstop Almindelig kælderkote Terræn Tabel 2.2 Fælleskloak hvert 2. år hvert 5. år hvert 10. år Sammenhæng mellem opstuvninger og gentagelsesperiode for fælleskloak. Det skal bemærkes, at lokale forhold kan give store udsving i nævnte sammenhæng Der er i Skrift 27 ikke opstillet en sammenhæng for separatkloak. Skærpede krav: Skærpede krav er valg af en lavere kritisk kote for opstuvning end terræn, der forekommer med samme hyppighed. Kritisk kote kan f.eks. vælges til 1 meter under terræn. De skærpede krav skal gælde for alle offentlige kloakanlæg i kommunen. Anlægsudgiften ved etablering eller fornyelse af afløbssystemet vokser med gentagelsesperioden for den regn, som afløbssystemet dimensioneres for. Samtidig reduceres omkostningerne til udbedring af skader som følge af opstuvninger. Dette er principielt vist i den efterfølgende figur 2.3. Orbicon A/S: Sag nr
8 Figur 2.3 Det grundlæggende princip for økonomisk optimering af forholdet mellem anlægsomkostninger og skadeomkostninger omregnet til en gennemsnitlig årlig omkostning som funktion af gentagelsesperiode Da erfaringerne med drift af kloakkerne i Viborg Kommune viser, at antallet af oversvømmede kældre ikke er stort, vil Viborg Kommune ikke indføre de skærpede krav. Kommunens dimensioneringspraksis for kloakanlæg følger dermed de minimumskrav, der er opstillet i tabel Den virkelige effekt Edb beregninger af kommuners afløbssystemer viser normalt opstuvninger i nogle områder, selvom der ikke er konstateret problemer med kloakvand i kældrene. I tråd med kommunens praksis løses alene de konstaterede problemer og ikke de teoretisk beregnede. 2.3 Valg af sikkerhedstillæg Tidligere indeholdt metoden for beregning og dimensionering af afløbssystemer en større eller mindre grad af indbygget sikkerhed mod uønsket overbelastning og oversvømmelser. Ved fremkomsten af edb modeller til simulering af vandmængder og opstuvninger i afløbssystemer blev der fokuseret på størst mulig tilnærmelse til virkeligheden. Derved bortfaldt den tidligere udefinerede sikkerhed mod oversvømmelser af kældre. Det er hensigtsmæssigt fortsat at anvende beregninger med den størst mulige grad af tilnærmelse til virkeligheden og derefter håndtere den uundgåe- Orbicon A/S: Sag nr
9 lige usikkerhed i beregninger og forudsætninger, som følge af fysiske ændringer i kloakoplandet. Som konsekvens heraf indbygges et sikkerhedstillæg i de endelige beregninger. Det bevidst valgte sikkerhedstillæg kan, som illustreret på figur 2.4, vise sig at være større end det traditionelle ubevidste valgte sikkerhedstillæg, især hvis der i beregningerne tages højde for fremtidige effekter af f.eks. byfortætning og klimaændringer. Resultat Traditionel dimensionering Anbefalet praksis Bevidst valgt sikkerhedstillæg Ubevidst valgt sikkerhedstillæg Indførelse af computermodeller Hidtidig praksis Intet sikkerhedstillæg Tid Figur 2.4 Illustration af, hvordan sikkerhedstillæg ved dimensionering af afløbssystemer har varieret fra den traditionelle dimensionering med ubevidst valgt sikkerhedstillæg over den nuværende praksis ved simulering med computermodeller til den fremtidige praksis, hvor der bevidst vil blive taget stilling til sikkerhedstillægget I det efterfølgende gennemgås de forskellige muligheder for valg af sikkerhedstillæg og valget af disse Statistisk usikkerhed Der er statistisk usikkerhed ved valg af bl.a. regnserie, afløbskoefficient og Manningtal for ledningerne. I afsnit 4 er valget af disse parametre beskrevet. Parametrene er valgt på den sikre side. Herved er der valgt et ubevidst sikkerhedstillæg, hvis størrelse ikke kendes. Sikkerhedstillægget for statistisk usikkerhed sættes derfor til 0 %. Orbicon A/S: Sag nr
10 2.3.2 Forøget regnintensitet pga. klimaændringer Rent statistisk er nedbøren i de senere år steget. Det forventes, at nedbøren på grund af et varmere klima vil øges gennem det 21. århundrede. Dette betyder, at regnintensiteten for samme gentagelsesperiode vil øges med %. Spildevandskomiteen anbefaler i Skrift 29 /10/ valg af et sikkerhedstillæg. Det er valgt at tage udgangspunkt i sikkerhedstillægget for gentagelsesperioden på 10 år. Sikkerhedstillægget for klimaændringer sættes derfor til 30 % Befæstede arealer i eksisterende oplande I afsnit 4 er beskrevet, at der skal anvendes en hydrologisk reduktionsfaktor på 1,0. Denne faktor udtrykker hvor stor en del af de befæstede arealer, der afvander til kloakken. Normalt er den lavere, nemlig mellem 0,7 og 0,9. Dette skyldes, at tagrender kan være stoppede, fortove hælder mod grønne arealer, kapaciteten i stikledninger er begrænset m.v. Derfor er der allerede valgt et ubevidst sikkerhedstillæg. Sikkerhedstillægget for befæstede arealer sættes derfor til 0 % Befæstede arealer i nye oplande I nye kloakoplande kendes det befæstede areal ikke på forhånd. Derfor tages der udgangspunkt i den pågældende lokalplans angivelse af bebyggelsesprocenter. Nye boligområder ekskl. grønne områder: Ved fuld separering skal kloakken dimensioneres efter et befæstet areal, der udgør grundens bebyggelsesgrad i % tillagt 10 % af grundens areal samt befæstede vejarealer. Ved delvis separering hvor tag- og overfladevandet nedsives på egen grund, skal kloakken alene dimensioneres for befæstede vejarealer. Nye erhvervsområder ekskl. grønne områder: Ved fuld separering skal kloakken dimensioneres efter et befæstet areal, der udgør grundens bebyggelsesgrad i % tillagt 30 % af grundens areal samt befæstede vejarealer. Hvis bebyggelsesgraden er 70 % sættes det befæstede areal til 100 %. Grønne områder: Det befæstede areal for lokalplanudlagte grønne arealer sættes til 0 % i både bolig- og erhvervsområder. Tabel 2.3 Bestemmelse af befæstet areal i byggemodninger Orbicon A/S: Sag nr
11 Den beskrevne bestemmelse af det befæstede areal forventes, at ligge tæt på det maksimalt opnåelige for de enkelte områder. Normalt vil det udbyggede befæstede areal være lavere. Derfor bliver der også her et ubevidst sikkerhedstillæg. Sikkerhedstillægget for befæstede arealer sættes derfor også til 0 % i nye oplande Vandstandsstigninger i recipient pga. klimaændringer Meget få udløb i Viborg Kommune vil være påvirket af højvande i Limfjorden (Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning). Normalt anvendes en dimensionsgivende vandstandskote på ca. 0,5 meter for Limfjorden, da de dimensionsgivende regnhændelser p.t. falder i sommerperioden. I fremtiden vil de dimensionsgivende regnhændelser ikke kun optræde i sommerhalvåret, men fordele sig året rundt. De høje vandstande i Limfjorden optræder normalt i vinterhalvåret, hvorfor der er behov for et sikkerhedstillæg. I Limfjorden bliver vandstanden maksimalt op til ca. kote 2,0 meter. Det forventes dog ikke, at så høje vandstande optræder ved dimensionsgivende regnhændelser. Sikkerhedstillægget vælges derfor til 0,5 meter for Limfjorden. Dermed bliver den dimensionsgivende vandstand for udløb til Limfjorden 1,0 meter. 2.4 Samlede sikkerhedstillæg I den efterfølgende tabel er de valgte sikkerhedstillæg opstillet: Usikkerhed Sikkerhedstillæg Statistisk 0 % Klimaændringer 30 % Befæstede arealer 0 % Vandstandsstigninger udover 0,5 meter 0,5 meter Tabel 2.4 Valgte sikkerhedstillæg Sikkerhedstillægget udtrykkes ved en sikkerhedsfaktor på 1,3 som de dimensionerende regnintensiteter multipliceres med. Vandstandsstigningen udtrykkes som en randbetingelse i modelberegningen, som bliver 1,0 meter for Limfjorden. 2.5 Teknisk resumé Ved beregning af alle kloakanlæg skal edb modellen Mouse anvendes. Som datagrundlag skal anvendes hydrologisk reduktionsfaktor, Manningtal m.m. som beskrevet i afsnit 4. Orbicon A/S: Sag nr
12 Som regnhændelse skal anvendes en CDS-regn baseret på landsregnrækken. Alle regnintensiteter skal multipliceres med sikkerhedstillæg 1,30. Ved beregning af større kloakoplande, skal det vurderes, om der er skal foretages en beregning med en historisk regnserie og langtidssimulering LTS med Mouse. Dette forventes alene at blive aktuelt for beregninger i forbindelse med fornyelse af eksisterende afløbssystemer, hvor Herning regnserien anvendes. Inden der foretages en beregning af eksisterende afløbssystemer skal der udsendes spørgeskemaer, for at konstatere om der er problemer med opstuvninger i kældre o.l. Med tiden skal kommunens kommende register med henvendelser omkring oversvømmede kældre anvendes i stedet for. Figur 2.5 Eksempel på længdeprofil fra edb beregning med Mouse Hvis det alene er enkelte ledninger i et eksisterende opland, der skal fornys, skal dimensionen opfylde funktionspraksis, som om alle ledninger i kloakoplandet skal fornys. Dette betyder imidlertid, at borgerne først kan forvente den fulde effekt af den nye funktionspraksis, når alle væsentlige ledninger i oplandet er fornyet. I forbindelse med beregningerne skal det sikres, at forbedringen ikke giver hydrauliske problemer nedstrøms. I eksisterende afløbssystemer skal det befæstede areal fastlægges som beskrevet i afsnit 4.2. Befæstet areal i byggemodninger Kloakken skal udføres som separatkloak og befæstede arealer fastlægges efter Tabel 2.3. Orbicon A/S: Sag nr
13 3 Betydning for anlægsudgifterne Når kloakken dimensioneres efter den beskrevne funktionspraksis, vil det betyde behov for større kloakker. I den efterfølgende tabel er opstillet et eksempel på dimensionsgivende vandføringer efter nuværende dimensioneringspraksis og kommende funktionspraksis i separatkloakerede oplande. Gentagelsesperiode Intensitet Sikkerheds- Vandføring [l/s/red. ha] faktor [l/s/red. ha] Nuværende: T = 1 år 110 1,0 110 Nye: T = 5 år 183 1,3 240 Tabel 3.1 Dimensionsgivende vandføringer ved nuværende dimensioneringspraksis og nye funktionspraksis for regnvandsledninger Tabel 3.1 viser bl.a., at den dimensionsgivende vandføring bliver godt dobbelt så stor efter indførelse af den nye funktionspraksis. Beregninger viser, at indførelse af den nye funktionspraksis med de valgte sikkerhedsfaktorer vil betyde, at ledninger i gennemsnit skal være én dimension større. Ved lægning af ledninger én dimension større er det stort set kun rørprisen, der øges. Derfor vil stigningen i anlægsudgifterne ved udskiftning af eksisterende ledninger være ca. 10 %. Ved ledninger i byggemodninger vil stigningen være ca. 15 %, da ledningsprisen udgør en større andel af anlægsudgiften, da vejbelægningen ikke afholdes af kloakforsyningen. Dimensionering af ledninger med edb modellen Mouse på konkrete oplande efter den nuværende dimensioneringspraksis og den kommende funktionspraksis viser imidlertid, at det ikke er alle ledninger, der skal øges med én dimension. Årsagen til dette er bl.a., at opmagasinering i ledningerne reducerer den dimensionsgivende vandføring i forhold til tabel 3.1. samt at der er reservekapacitet, da ledninger produceres med spring i dimensionerne. Det konkluderes derfor, at indførelse af den nye funktionspraksis i sig selv vil betyde, at anlægsudgifterne vil stige med %. Orbicon A/S: Sag nr
14 4 Forudsætninger i MOUSE og MIKE URBAN I afsnittet gennemgås forudsætningerne ved opstilling af model i MOUSE og MIKE URBAN, som i det efterfølgende alene betegnes som MOUSE. 4.1 Overflademodel I afløbsmodellen MOUSE anvendes den simple overflademodel A. Øvrige forudsætninger for de hydrauliske beregninger fremgår af de efterfølgende afsnit. 4.2 Oplandsarealer Til fastlæggelse af oplandsarealerne for de enkelte brønde anvendes kommunens digitale kloakkort. Oplandsgrænsen mellem to brønde vælges som udgangspunkt midt på ledningsstrækningen. I tilfælde af hydraulisk betydende enkelttilslutninger kontrolleres stikoplysninger og bygningsplaner, for dermed at sikre en korrekt anbringelse af tilslutningen ved beregningen. 4.3 Beregningskonstanter Alle afløbskoefficienter revurderes. De befæstede flader bestemmes ud fra det digitale grundkort suppleret med luftfoto og/eller besigtigelser i marken. Til opgørelse af befæstelsesgraden vægtes arealer fra de enkelte flader, der har afløb til kloakken, som angivet i efterfølgende tabel 4.1. Arealtype Vægt Impermeabel (tag, asfalt, fortov, beton o.l.) 1,0 Permeabel (grønne områder, haver o.l.) 0,0 Tabel 4.1 Vægtning af arealflader Der benyttes en hydrologisk reduktionsfaktor på 1,0. Dette betyder, at det beregningsmæssigt forudsættes, at alle befæstede flader har afløb til kloakken. Reduktionsfaktoren indgår i følgende udtryk: Afløbskoefficient = befæstelsesgrad reduktionsfaktor Der anvendes et initialtab på 0,6 mm, en overfladeafstrømningstid på 7 minutter og en rektangulær oplandsform. 4.4 Rørmodel Ved valg af brøndbundens udløbsform, anvendes oplysningerne fra brøndrapporterne, angivet i rapportens bemærkningsfelt. De forskellige udløbsformer fremgår af efterfølgende tabel 4.2. Orbicon A/S: Sag nr
15 MOUSE-nr. MOUSE betegnelse Brøndrapport Enkelttabskoefficient B1 1 Afrundet udløb 0,25 B2 2 Skarpkantet udløb 0,50 B3 3 Udløbsrør ført ind i brønd 0,75 B4 4 Ingen bratte tværsnitsændringer 0,00 Tabel 4.2 Udløbsform Hvis udløbsformen ikke er angivet i brøndrapportens bemærkningsfelt anvendes skarpkantet udløb (MOUSE-nr. 2). Vandføringsevnen i ledningerne afhænger af rørmaterialets ruhed og dermed af Manningtallet. I beregningerne anvendes de Manningtal, der fremgår af efterfølgende tabel 4.3. I kommunens database benyttes den indre dimension af plastledninger, hvorfor der anvendes samme Manningtal som for betonledninger. Status for ledning Rørmateriale Manningtal Eksisterende Beton 75 Plast 75 Ler og andet 70 Projekteret Beton 80 Plast 80 Tabel 4.3 Manningtal 4.5 Modelkalibrering Kommunen laver et udtræk fra BBR-registeret over ejendomme med kældre. Til ejere af disse ejendomme udsendes et spørgeskema, som har til formål at fastlægge eventuelle problemer med opstuvning af kloakvand i kælderen, inden for de seneste 4-5 år. Viborg Kommune har udført denne registrering for fælleskloakken i Viborg by i Kommunen kan nivellere relevante kælderkoter, for de ejendomme, der har observeret et uacceptabelt antal opstuvninger. De registrerede kælderopstuvninger sammenholdes med MOUSE-modellens resultater, og eventuelle afvigelser forklares. Kalibreringen af MOUSE-modellen ud fra vandføringsmålinger kan finde sted i meget specielle tilfælde, hvilket vurderes individuelt, da dette er meget ressourcekrævende. Orbicon A/S: Sag nr
16 5 Tekst i spildevandsplanen Baggrunden for den nye funktionspraksis, som er beskrevet i Skrift 27 /8/, er blandt andet en forventning om, at kloakkerne på grund af klimaændringer fremover vil blive udsat for kraftigere regnbelastning end hidtil. I Skrift 28 /9/ konkluderes det, at noget kan tyde på, at de observerede kraftigere regn i de seneste 10 år vil fortsætte i årene fremover. De dimensionsgivende regnintensiteter i Skrift 28 er dog næsten de samme, som dem landets kommuner har anvendt i mange år ved dimensionering af kloakker. Viborg Kommune vil følge udviklingen og ændre dimensioneringsgrundlaget for kloakken, hvis der er belæg herfor. Viborg Kommune har besluttet at tage højde for de varslede klimaændringer. Derfor dimensioneres kloakkerne generelt med et 30 % stort sikkerhedstillæg til de dimensionsgivende regnintensiteter, som anbefalet i Skrift 29 /10/. Større kloaksystemer skal beregnes med edb modeller. I (henvisning til nærværende notat) er en mere detaljeret beskrivelse af den nye funktionspraksis. Indførelse af den nye funktionspraksis vil betyde, at anlægsinvesteringen i nye og fornyede kloakker i gennemsnit vil stige med %, pga. større dimensioner af ledninger. Den nye funktionspraksis vurderes at give mindst samme sikkerhed mod oversvømmelse som de hidtidige regler set over de næste mange år. 5.1 Regler for nye kloakker Ved indførelsen af den nye funktionspraksis vil det for alle nye kloakoplande og fuldt ud fornyede kloakoplande, der bliver fornyet efter 2009, gælde, at regnvandsbetingede oversvømmelser af terræn, der skyldes manglende kapacitet i kloakken, som minimum ikke vil ske hyppigere end hvert 10. år i fælleskloakerede områder og hvert 5. år i separatkloakerede områder. Overbelastning af kloakanlæg under kraftige regn/tordenbyger kan ikke undgås uden ekstremt store ledninger og bassiner med deraf følgende store anlægs- og driftsudgifter, der ikke er samfundsøkonomisk rentable. Orbicon A/S: Sag nr
17 5.2 Regler for eksisterende kloakker De hidtidige regler gælder fortsat for kloakanlæg, der ikke ændres. Disse er: 1. Fælleskloakken dimensioneres, så ledningerne højst bliver overbelastet hvert andet år med deraf følgende mulig oversvømmelse af kældre. 2. Separatkloakken dimensioneres, så regnvandsledningerne højst bliver overbelastet én gang årligt, mens spildevandsledningerne aldrig må blive overbelastet. 5.3 Simple beregninger Få og simple ledningsstrækninger kan beregnes ved håndregning uden brug af Mouse. Ved håndregning dimensioneres ledningen efter fuldtløbende kapacitet og ikke ved opstuvning til terræn. Med udgangspunkt i den angivne sammenhæng i Tabel 2.2 mellem fuldtløbende ledning og opstuvning til terræn, samt at der er indbygget en del skjulte sikkerheder i håndregningen, har kommunen valgt de i efterfølgende Tabel 5.1 anførte regnintensiteter ved håndregning. Gentagelsesperiode Kloakeringsform Regnintensitet Tabel 5.1 [l/s/red. ha] T = 5 år Separat regnvand 190 T = 10 år Fællessystem 240 Dimensionsgivende regnintensiteter for fuldtløbende ledning. De må kun anvendes ved håndregning af få og simple ledningsstrækninger. Intensiteterne er inkl. et 30 % stort sikkerhedstillæg Orbicon A/S: Sag nr
18 6 Referencer Numre på referencer i den efterfølgende tabel er de samme som anvendes i spildevandsplanen, hvorfor de ikke er komplette. Nr. Beskrivelse 8 Skrift nr. 27. Funktionspraksis for afløbssystemer under regn, dateret den 1. oktober Skrift nr. 28. Regional variation af ekstremregn i Danmark ny bearbejdning ( ), dateret den 10. oktober Skrift nr. 29. Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer, dateret den 13. august Viborg Kommune. Paradigma for udarbejdelse af kloakfornyelsesplaner, dateret den 27. september 2007 Orbicon A/S: Sag nr
Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer
Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.
Læs mereBilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn
Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer 1/1 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 8450 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 06 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver
Læs mereSKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN
Svendborg Kommune Spildevandsplan SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge
Læs mereServicemål for kloaksystemer Alle nye kloakoplande og fuldt ud fornyede kloakoplande dimensioneres ud fra følgende servicemål.
Dimensionering af kloaksystemer I Viborg Kommune dimensioneres Energi Viborgs Vands kloakanlæg i overensstemmelse med nyeste viden og anbefalinger fra Spildevandskomitéen, jf. skrift 27, 28 og 29. Yderligere
Læs mereBilag 6 - dimensionering af kloaksystemet i Varde Kommune. Projektnavn: Spildevandsplan af 7. Ref.: Projektnr.
EnviDan Ferskvandscentret Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 86 80 63 44 Fax: +45 86 80 63 45 E-mail: envidan@envidan.dk Bilag 6 - dimensionering af kloaksystemet i Varde Kommune Projektnavn: Spildevandsplan
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...
Læs mereBeregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse
Beregningsforudsætninger Her beskrives hvilke beregningsforudsætninger NK-Spildevand A/S anvender ved dimensionering af nye kloakanlæg eller renovering af eksisterende anlæg. NK-Spildevand A/S vil løbende
Læs mereSønderborg Forsyning. Retningslinjer til dimensionering af afløbssystemer der skal fungere under regn i Sønderborg Kommune.
Sønderborg Forsyning Retningslinjer til dimensionering af afløbssystemer der skal fungere under regn i Sønderborg Kommune Revision 1-2015 Udgivelsesdato den 11.09.2015 1 FUNKTIONSPRAKSIS Sønderborg Forsyning
Læs mereBilag 9 Dimensionering af kloakanlæg
Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger
Læs mereAt sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.
Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,
Læs mereDimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner
Bilag 1 Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner i Furesø Kommune 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt
Læs mereTeknisk Forvaltning Klostermarken 12
Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk
Læs mereAllerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser
Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune
Læs mereFlowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.
Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse
Læs mereBilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26
Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune 1/26 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 845 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 6 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver Orbicon A/S
Læs mereKerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem.
NOTAT Projekt Valg af regnmåler og sikkerhedsfaktorer til beregninger på afløbssystemer Kunde Kerteminde Forsyning Notat nr. 1 Dato 04-06-2012 Til Fra Kopi til Kerteminde Forsyning Agnethe N. Pedersen,
Læs mereSpildevandsplan
Spildevandsplan 2012-2015 1 - Forside - endelig vedtaget Tillæg nr. 22 til Spildevandsplan 2012-2015 Administrationspraksis - regnvand Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax:
Læs mereViborg Spildevand A/S. Beregninger af nødvendigt bassinvolumen for nyt bassin ved Gl. Århusvej
Viborg Spildevand A/S Beregninger af nødvendigt bassinvolumen for nyt bassin ved Gl. Århusvej ENERGI VIBORG SPILDEVAND BEREGNINGER AF NØDVENDIGT BASSINVOLUMEN FOR PLANLAGT BASSIN VED GL. ÅRHUSVEJ Rekvirent
Læs mereSpildevandsplan
Spildevandsplan 2008-2011 Tillæg nr. 1 til gl. Gedveds Spildevandsplan Servicemål, sikkerhedsfaktor og bassiner TEKNIK OG MILJØ 1 Indledning For at forebygge klimaændringernes påvirkning på det kommunale
Læs mereFunktionspraksis. Vejledning til dimensionering af afløbssystemer i Odsherred Kommune. Bilag 12. Udgivelsesdato : 19. juli 2013 Projekt : 13.4122.
Vejledning til dimensionering af afløbssystemer i Odsherred Kommune. Udgivelsesdato : 19. juli 2013 Projekt : 13.4122.00 Udarbejdet : Marianne Halkjær Kontrolleret : Stefan Sommer og Ole Heick Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereHydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn
HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet
Læs mereNotat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN
Vedr.: Hydrauliske beregninger, Kastellet Notat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN Til: Martin Funch Strunge Jensen A/S Fra: Mathias Lassen Nørlem Kopi til: 1 Baggrund I forbindelse med en planlagt
Læs mereBilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg
Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Læs mereBilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg
Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Læs mereBornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø
Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Rekvirent Rådgiver Bornholm Forsyning A/S Att.: John W. Hansen Industrivej 1 3700 Rønne Orbicon
Læs mereFunktionspraksis for afløbssystemer under regn
Skrift nr. 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn 2005 IDA Spildevandskomiteen Ingeniørforeningen i Danmark - IDA Spildevandskomiteen Skrift nr. 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under
Læs mereOversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen
Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen Gitte Godsk Dalgaard EVA møde - fra plan til projekt 1 Agenda Hvem er jeg og hvorfor står jeg her i dag? Baggrund og tilbageblik Organisation,
Læs mereBILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),
Læs mereFunktionspraksis for afløbssystemer under regn
Skrift nr. 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn 2005 IDA Spildevandskomiteen Ingeniørforeningen i Danmark - IDA Spildevandskomiteen Skrift nr. 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under
Læs mereBilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg
Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Læs mereKloaksystemets opbygning og funktion
Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen
Læs mereSpildevandsplan. Svendborg Kommune VALG AF REGN I SVENDBORG KOMMUNE. Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Svendborgvej Vester Skerninge
Svendborg Kommune Spildevandsplan VALG AF REGN I SVENDBORG KOMMUNE Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Orbicon A/S Rolundvej 23 5260 Odense
Læs mereSpildevandsplan Svendborg Kommune. Spildevandsplanen vedtaget af Byrådet den 29. oktober 2013.
Spildevandsplan Svendborg Kommune http://www.svendborg.dk/kommunen/politikker-planer-og-strategier/planer/spildevan... Side 1 af 2 08-12-2015 Spildevandsplan Svendborg Kommunes Spildevandsplan 2013-2024
Læs mereAnsøgning om nedsivning af vejvand
Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og
Læs mereModelusikkerhed og samfundsøkonomisk optimering af skybrudssikring
Modelusikkerhed og samfundsøkonomisk optimering af skybrudssikring - regner vi rigtigt? Jørn Torp Pedersen jtpe@orbicon.dk Helena Åström hlaa@orbicon.dk Hvad er modelusikkerhed? Forståelse af, at en hydraulisk
Læs mereKLAR Forsyning A/S. Skensved Å. Bassindimensionering v. Køge Nord
Skensved Å Bassindimensionering v. Køge Nord August 2017 Skensved Å Udarbejdet af: Anders Skovgård Olsen & Alex Torpenholt Jørgensen Kontrolleret af: Alex Torpenholt Jørgensen & Jens Jørgen Linde Udgave:
Læs mereGreve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser
Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har
Læs mereBallerup Forsyning. Måløvhøj
1/04 2014 Udarbejdet af: Kontrolleret af: ANO CRJ Udgave/dato: [0] Ordrenummer: [xxxx] Krüger A/S ISO 9001 CERTIFIED www.kruger.dk Gladsaxevej 363 DK-2860 Søborg T +45 3969 0222 Indkildevej 6C DK-9210
Læs mereIDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by
Regnudvalget IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Fortidens, nutidens og fremtidens nedbør. Dimensionering af afstrømningssystemer i et klima der varierer Indhold Højintens
Læs mereAnsøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand
Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken
Læs mereTillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 1 Funktionspraksis, serviceniveau og klimatilpasning
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 1 Funktionspraksis, serviceniveau og klimatilpasning Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 INDLEDNING... 4 2 FUNKTIONSPRAKSIS... 4 3 SERVICENIVEAU...
Læs mereTillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning
Læs mereRoskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen
Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre
Læs mereDimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark
Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...
Læs mereBilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg
Bilag 2 Forklaring til skemaerne for: - Oplande - Udløb - Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),
Læs mereVallensbæk Kommune. Tillæg 1 til Spildevandsplan Ledning ved Højstrupparken/Olieudskillere og udløb ved Tueholmsøen
Vallensbæk Kommune Tillæg 1 til Spildevandsplan Ledning ved Højstrupparken/Olieudskillere og udløb ved Tueholmsøen 2014-2022 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Planlægningsgrundlag... 3 3 Projektgennemgang...
Læs mereTillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) 2019 Afledning af regnvand Indhold 1. Indledning... 2 2. Afledning af regnvand... 3 2.1 Grundejers ansvar... 3 2.2 Afledningsret
Læs mereForslag til serviceniveau mod oversvømmelser
Allerød Kommune Klimatilpasning til mere regn NOTAT Til Allerød Kommune Fra Orbicon Sag 363090005 Dato 10. september 2009 Projektleder HLA Kvalitetssikring TSB, HETA, GIH, CRP Revisionsnr. 2 Godkendt af
Læs mereNOTAT. 1. Besvarelse af spørgsmål fra MC Århus vedr. bassinkapacitet. 2. Overfladevand fra området ved de nye tanke
NOTAT Projekt Ala Foods Arinco: Indvejning Kunde Arla Foods Arinco Notat nr. 02-REVIDERET Dato 31-05-2013 Til Arinco: Anne Sønderbæk Fra Michael Jørgensen Kopi til Arla Foods: Helle Nielsen Nærværende
Læs mereNOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen
NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen
Læs mereKLAR Forsyning. Skensved Å. Hydraulisk robusthedsanalyse for Skensved Å
Hydraulisk robusthedsanalyse for April 2017 Hydraulisk robusthedsanalyse for Udarbejdet af: Anders Skovgård Olsen Kontrolleret af: Alex Torpenholt Jørgensen & Jens Jørgen Linde Udgave: [0] Ordrenummer:
Læs mereFrilægning af Blokhus Bæk, beregning
Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer
Læs mereREGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?
REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27
Læs mereForside: Eksempel på steder med behov for kloakfornyelse
Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email teknik@viborgkommune.dk
Læs mereNatur og Miljø Februar 2018 sag nr Tillæg 3 til Spildevandsplan Svendborg Kommune
Natur og Miljø Februar 2018 sag nr. 17-27344 Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune for boligområde øst for Gambøtvej og syd for Søndervej, Thurø. 1 Indholdsfortegnelse A. Indledning...
Læs mereRetningslinier for etablering af spare- og forsinkelsesbassiner på erhvervsgrunde
Retningslinier for etablering af spare- og forsinkelsesbassiner på erhvervsgrunde Udgave: 01.03.2007 Revision: 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning og baggrund... 3 1.1 Generelt...
Læs mereDer er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.
1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed
Læs mereIkast-Brande Kommune. Retningslinjer for foranstaltninger på regnbetingede udløb
Retningslinjer for foranstaltninger på regnbetingede udløb Rekvirent Teknisk Område Miljøafdelingen Centerparken 1 7330 Brande Kontakt: Jesper Hahn-Pedersen Rådgiver Orbicon A/S Klostermarken 12 8800 Viborg
Læs mereViborg Kommune. Hvor kan der etableres rensedamme ved Viborg søerne?
Viborg Kommune Hvor kan der etableres rensedamme ved Viborg søerne? Kunde Rådgiver Viborg Kommune Hedeselskabet Teknisk Forvaltning Miljø og Energi A/S Sct. Mogens Gade 3 Klostermarken 12 8800 Viborg 8800
Læs mereBilag 2. Beregningsforudsætninger
Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning
Læs mereFigur 1: Udsnit af den gældende spildevandsplan
Notat Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 8759 1611 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Separatkloak Sygehus Syd Aalborg Regnvandshåndtering Sygehus Syd, rev. 27.10.2011 16. september
Læs mereHvor begynder den offentlige og hvor slutter din private kloak?
Hvor begynder den offentlige og hvor slutter din private kloak? Det er som udgangspunkt den matrikulære grundgrænse til en ejendom, der er snitfladen mellem den offentlige og den private kloak. Ved tilslutning
Læs mereBilag 7 Afløbskoefficient
Bilag 7 Afløbskoefficient Oversigt over afløbskoefficienter og kendelser fra landvæsenskommissionen Indledning I denne spildevandsplan indføres der krav til den maksimale afledning af regnvand fra en ejendom
Læs mere1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,
1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,
Læs mereRegnbetingede udløbstyper og udløbsmængder.
Udløb Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder. Der er i alt 213 udløb fra det offentlige afløbssystem, hvoraf 119 er regnvandsudløb, og 94 er overløb fra fælleskloak. De samlede årlige vandmængder samt
Læs mereNOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835
NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835
Læs mereREGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE
NOVEMBER 2017 GRIBSKOV KOMMUNE - KLIKOVAND REGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE OPLANDSANALYSE - BEREGNING AF REGNVANDSMÆNGDER OG STRØMNINGSVEJE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF
Læs mereBilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg
Bilag 1 til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Læs mereBILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereBILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, spildevandsbelastning (p.e.), kloakeringsforhold,
Læs mereBilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9
BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan 2014-2017 Side 1 af 9 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold
Læs mere1 Formål 2. 2 Forudsætninger 3. 3 Status 4. 4 Åbning af skybrudsklapper hvert 3. år 4. 5 Åbning af skybrudsklapper hvert 5. år 6
15. februar 2018 Notat HOFOR A/S & Frederiksberg Forsyning Kalvebod Brygge Skybrudstunnel Analyse af skybrudsklappers betydning for aflastninger Document no: KAL-PD-HYD-GEN-NOT-006 Projekt nr.: 229404
Læs mereOrdforklaring Bilag 1
Ordforklaring Af hensyn til entydig forståelse af de anvendte fagtermer er der herunder anført en liste med de mest anvendte fagudtryk fra spildevandsplanen. Aflastning Når opblandet regn- og spildevand
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereNOTAT. 1. Baggrund. 2. Beskrivelse af nuværende forhold
NOTAT Projekt Ændret afledning til Gentofterenden fra kommende projekt ved Mosegårdskvarteret Kunde Novafos A/S Notat nr. 2 Dato 22-06-2018 Til Fra Kopi til Jacob Dyrby Petersen, Novafos AOH, Rambøll 1.
Læs mereSTRATEGI FOR AFLØBSSYSTEMET PÅ VESTERMARKEN INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Anbefaling og resumé 2. 3 Området 3. 4 Eksisterende forhold 3
FORSYNING BALLERUP STRATEGI FOR AFLØBSSYSTEMET PÅ VESTERMARKEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk POLITISK NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1
Læs mereDer er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen.
NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Byåen - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen og Vivi
Læs mereSeparatkloakering af fælleskloakeret opland PK10.01 i Gassum
Forslag om Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune 2009 2012 Tillæg nr. 12/2011 Separatkloakering af fælleskloakeret opland PK10.01 i Gassum Miljø og Teknik Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 BAGGRUND
Læs mereUdledningstilladelse til udledning af overfladevand fra udstykningen Mariehaven nr. 1-27, 4300 Holbæk
HOLBÆK SPILDEVAND A/S Dato: 15-12-2014 Tåstrup Møllevej 5 Sagsb.: Mijen 4300 Holbæk Sagsnr.: 14/85297 Tlf.: 72 36 36 30 E-mail: spildevand@holb.dk EAN.nr 5798007570675 Udledningstilladelse til udledning
Læs mereMedfinansiering Gl. Lyngevej
Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde
Læs mereForklaring til skemaer: Oplande, Udløb og Renseanlæg Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Kalundborg Kommune Forslag til Spildevandsplan 2010-2015 Side 1 af 11 December 2009 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende
Læs mereDen ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat.
NOTAT Projekt Floodingberegninger til afhjælpning af oversvømmelser ved Gentofterenden Kunde Nordvand Notat nr. 2 Dato 13-06-2013 Til Fra Annette Kolte-Olsen, Nordvand Andreas Henriques, Rambøll Den ønskede
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 1 Funktionspraksis, serviceniveau og klimatilpasning
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 1 Funktionspraksis, serviceniveau og klimatilpasning 4. april 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 INDLEDNING...4 2 FUNKTIONSPRAKSIS...4 3 SERVICENIVEAU...5 4
Læs mereSPILDEVANDSMÆNGDER I BLÅRENDEN, HØRSHOLM
Notat SPILDEVANDSMÆNGDER I BLÅRENDEN, HØRSHOLM 07. december 2018 Projekt nr. 219604 Version 1 Dokument nr. 1221941562 Version 4 Figur 1. Gul markering angiver oplandet til Blårenden. Nærværende notat udgør
Læs mereTeknisk notat. Hillerød Forsyning Vurdering af regnserier. : Camilla Hagbarth og Alvaro Fonseca. Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING
Teknisk notat Granskoven 8 6 Danmark T +45 448 66 F www.grontmij.dk CVR-nr. 485 Forsyning Vurdering af regnserier. februar Projekt:.747.5 Udarbejdet Kontrolleret : Camilla Hagbarth og Alvaro Fonseca :
Læs mereNotat Side 1 af november 2015 Ref.:MTN/JL
Vedr.: Hydrauliske beregninger, Kastelsgraven Notat Side 1 af 18 18. november 2015 Ref.:MTN/JL Til: Lisbeth Gervin Kim Michelsen Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Byens Anvendelse Københavns
Læs mereTillæg 5 til Spildevandsplan
Ishøj Kommune Forslag Tillæg 5 til Spildevandsplan 2014-2022 Separatkloakering og klimatilpasning af kloakopland H6 Pilemølle Erhvervsområde Syd Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Planlægningsgrundlag
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune R A P P O R T. Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan Separering af fælleskloakken ved Nørredige i Ringkøbing
R A P P O R T Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2010-2020 Separering af fælleskloakken ved Nørredige i Ringkøbing Udarbejdet den 5. oktober 2017 Vedtaget i Byrådet den 13. marts
Læs mereTillæg nr. 7 til Spildevandsplan Afledning af overfladevand fra Herlev Ringvej og Hovedstadens Letbane
Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2010-2019 Afledning af overfladevand fra Herlev Ringvej og Hovedstadens Letbane 28. august 2017 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 2. PLANLÆGNINGSGRUNDLAG 4 3. AFLEDNING
Læs mereSeparatkloakering af fælleskloakerede opland PK07.01 i Jennum
Forslag om Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune 2009 2012 Tillæg nr. 14/2011 Separatkloakering af fælleskloakerede opland PK07.01 i Jennum Miljø og Teknik INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 BAGGRUND
Læs mereNøddelund. Viborg Kommune. Forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan Separatkloakering af landsbyen Nøddelund
Nøddelund Forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2009 2013 Rekvirent Teknik & Miljø Natur og Vand Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg Kontakt: Anders Haugstrup Rådgiver Orbicon A/S Klostermarken 12 8800
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning
Læs mereBILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),
Læs mereSKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS
SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS FURESØ KOMMUNE KLIMATILPASNING SØNDERSØ - HYDRAULIK ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens
Læs mereRegn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden
Regn under fremtidens klima Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 3-11- 2014 1 Projekt 7492.2011: Regn under fremtidens klima Hovedansøger: Professor Karsten Arnbjerg- Nielsen Ansvarlig: Professor
Læs mereSpildevandsplanlægning - Ændring vedrørende projektet for den i 2007 vedtagne separering af Sygehus Syd, Kærlundsmarken m.m..
Punkt 27. Spildevandsplanlægning - Ændring vedrørende projektet for den i 2007 vedtagne separering af Sygehus Syd, Kærlundsmarken m.m.. 2008-3924. Forsyningsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at
Læs mereTillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan
Tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Kloakering af boligområdet Asminderødhave i Fredensborg Februar 2017 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Grundlaget for tillægget... 4 2.1 Lovgrundlag...
Læs mereDRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2
DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige
Læs mere