Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø

Transkript

1 Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø

2 Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Rekvirent Rådgiver Bornholm Forsyning A/S Att.: John W. Hansen Industrivej Rønne Orbicon A/S Ringstedvej Roskilde Projektnummer Projektleder Kvalitetssikring Maj-Britt Greve Jette Nielsen Revisionsnr. 1 Godkendt af Carsten R. Pedersen Udgivet

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Datagrundlag Beskrivelse af afløbssystemet Oplande Bygværker og bassiner Afløbssystemets tilstand Modelopbygning Manglende oplysninger Parameter Regn og klimafaktor Regn Serviceniveau Resultater af beregningerne Fællessystem Statusberegninger Planberegninger Scenarieberegninger Separatsystem Statusberegninger Planberegninger Scenarieberegninger Referenceliste... 29

4 BILAGSFORTEGNELSE Bilag A: Tegning over de højeste prioriterede områder 1. Område A 2. Område B 3. Område C 4. Område D Bilag B: Oversigt over planforslag. Bilag C: Fordeling af TV-inspektion oberservationtype i Nexø.

5 1. INDLEDNING I forbindelse med udarbejdelse af klimaplan og spildevandsplan har Bornholms Forsyning ønsket at få foretaget en hydraulisk analyse af afløbssystemet i Nexø. Klimaændringer vil medføre ændringer i nedbørsmønstret. Nye målinger tyder endog på, at ændringerne allerede er i gang. Der forventes at ville optræde flere og kraftigere ekstremregn end hidtil, specielt om sommeren. Danske bud på fremtiden taler om % kraftigere ekstreme regnskyl i løbet af de næste 100 år på grund af klimaforandringer. Samtidig øges de befæstede arealer og bidrager til at føre endnu mere regnvand til kloakkerne. Nærværende rapport omhandler, hvordan Nexø bys afløbssystem vil blive påvirket under de forventede ændrede klimaforhold. Desuden beskrives hvor i Nexø, der er risiko for oversvømmelser i forbindelse med nedbørshændelser, der overskrider grænsen for, hvad afløbssystemet kan håntere. Analysen består af en række modelberegninger på fælles- og regnvandskloakken, som er detaljeret beskrevet i afsnit 5. Bilag A indeholder tegninger over de højeste prioriterede områder. 5 / 29

6 2. DATAGRUNDLAG Der er opbygget en hydraulisk model på baggrund af Forsynings ledningsregistreringssystem. Fra Forsynings ledningsregistreringssystem er importeret oplysninger om brønde og ledninger til beregningsprogramet MIKE URBAN. Inden importen til MIKE URBAN blev der udført datakontrol af ledningsregistreringssystemets data. Det resulterede i en liste med brønde og ledninger, der manglede bundkoter, dækselkoter, dimensioner, ledninger der vendte forkert og brønde, der ikke var forbundet med ledning. Orbicon har i samarbejde med Bornholms Forsyning tilrettet data. Forsyningen har udleveret oplysninger fra forsikringersselskaber vedrørende hvor i Nexø, der har været forsikringssager angående kælderoversvømmelser. De er markeret med lilla på nedenstående figur. Disse oplysninger er brugt i forbindelse med kalibrering af modellen. 6 / 29

7 3. BESKRIVELSE AF AFLØBSSYSTEMET Nexø er både fælleskloakeret og separatkloakeret nedenstående figur viser fordelingen. De grønne områder er fælleskloakeret og de blå er separatkloakeret. I Nexø er der 46 km afløbsledninger. Kloakeringsprincip Fælleskloak Regnvand og spildevand i samme ledningssystem Separatkloak Regn og spildevand i hvert sit ledningssystem ha Afløbssystem Km Fællesledninger 29 Spildevandsledninger 8 Regnvandsledninger 9 7 / 29

8 De ældste ledninger er fra omkring år 1910, der er ca. 1 km, der er anlagt før Den største del er dog anlagt i perioden Aldersfordelingen fremgår af nedenstående tabel. Ledningsalder Km Efter De ældste ledninger, der alle er fællesledninger, er beliggende i den centrale del af Nexø Oplande Til brug for indtegning af oplandspolygoner er anvendt matrikelkort og oplysninger fra tv-inspektioner. Befæstelsesgraderne er bestemt ud fra teknisk grundkort og luftfoto. Befæstelsesgraden udregnes på baggrund af, hvor stor en del husflader og vejflader, der ligger i det enkelte opland Bygværker og bassiner De fleste oplysninger vedrørende bassiner og bygværker er hentet fra tidligere SAMBA beregning udført i De øvrige er udleveret af forsyningen Afløbssystemets tilstand Der er i løbet af de seneste 15 år udført TV-inspektion på 37 km afløbsledninger i Nexø. Afløbssystemets fysiske tilstand fremgår af tv-inspektionerne. Nedenstående tabel viser afløbssystemets fysiske tilstand. Tilstand Fælleskloak m Regnvandskloak m Spildevandskloak God tilstand Tilfredsstillende tilstand Mindre god tilstand Dårlig tilstand Uden tv m 65% af de tv-inspicerede ledninger har en god eller tilfredsstillende tilstand, mens ca. 17 % har en dårlig tilstand. Fordelingen af tv-inspektions observationer fremgår af bilag C. 8 / 29

9 På tegningerne i bilag A, vedrørende nødvendige tiltag for at opfylde serviceniveauet, er ledningernes fysiske tilstand vist, så det er muligt at tage stilling til, om de eksisterende fællesledninger skal udskiftes i forbindelse med lægning af ny vejvandsledning Modelopbygning Af modeller til hydrauliske beregninger af afløbssystemer, findes der på det danske marked to modeller, der benytter samme beregningsmodul, MOUSE 2009 og MIKE UR- BAN Der er til dette projekt valgt at benytte MIKE URBAN Manglende oplysninger I ledningsregistreringen mangler der, som nævnt i afsnit 2, oplysninger om: Brønddiameter Sættes til 1,0 meter. Dækselkote/bundkoter Manglende terrænkoter findes ud fra eksisterende terrænmodel. Manglende bundkoter interpoleres ud fra de op- og nedstrøms ledninger. Ledningsdimension Manglende dimensioner skønnes ud fra de op- og nedstrøms ledninger Parameter Hydrologiske parametre Som generel koncentrationstid anvendes 7 min. Ved arealer større end 1 ha. er koncentrationstiden sat højere efter en individuel vurdering. TA-kurve nr. 1. Initialtab 0,6 mm. Kontinuitetsbalance Hydrauliske modeller fungerer bedst, hvis kontinuitetsbalancen er fornuftig, dvs. at vandbalancen for modellen passer. Det sikres ved, at der ikke opmagasineres vand i modellen. Der kan opmagasineres vand følgende steder: Manglende udløb eller tilslutning Bagfald på ledningerne Sandfang og olieudskillere Bassiner med permanent vandspejl Manglende udløb eller tilslutninger er vigtige at finde, da de giver forkerte resultater i MOUSE beregningen, de er tilrettet ud fra ledningsregistreringen. Bagfald på ledninger kan forekomme i ledningssystemet. Men da en ustabil kontinuitetsbalance kan give stor usikkerhed på resultaterne, er de største bagfald fjernet i modellen, uafhængigt af om bagfaldet muligvis forekommer i ledningssystemet. 9 / 29

10 Sandfang og olieudskillere har permanent vandspejl, men volumenet i disse er begrænset, skønnes det ikke at have stor betydning for kontinuitetsbalancen. Der er ingen bassiner med permanent vandspejl. 10 / 29

11 4. REGN OG KLIMAFAKTOR Det anses for givet, at klimaændringerne vil medføre ændringer i nedbørsmønstret i Danmark. Meget tyder på, at ændringerne allerede er i gang og har været det i en årrække. Det forventes, at der vil optræde flere og kraftigere ekstremregn end hidtil, specielt om sommeren. Klimaændringerne kan betyde, at kloaksystemet bliver overbelastet oftere end det er dimensioneret til, da det blev etableret. Dette kan medføre et øget omfang af opstuvninger Regn Beregninger af afløbssystemet med MIKE URBAN kan foretages med henholdsvis historiske målte regndata og kunstige regndata, CDS-regn. Historiske regndata Regnserier for nedbør gennem de sidste ca år findes for de fleste områder i Danmark. På Bornholm er der, på Rønne Renseanlæg, placeret en SVK regnmåler nr Her er der registreret nedbør siden januar Der kan foretages beregning med alle regn i en regnserie. Herved fås konsekvenser af regnene svarende til forskellige gentagelsesperioder. Det er modelmæssigt meget tidskrævende at anvende historiske regndata. Kunstige regndata På baggrund af Spildevandskomiteéns skrift nr. 28 /2/ Regional variation af ekstremregn i Danmark er det muligt at generere CDS-regn med udgangspunkt i kommunens beliggenhed samt årsmiddelnedbøren. Regnene kan genereres for alle gentagelsesperioder. Årsmiddelnedbøren i Nexø er ca. 600 mm og kommunen er beliggende i region øst. I denne opgave er anvendt CDS-regn til alle modelberegningerne, herunder statussituationen og scenarierne med klimafaktorer. Begrundelsen for valg af CDS-regn er følgende: På grund af den historiske regnseries begrænsede længde er der stor usikkerhed på regn med lange gentagelsesperioder. Når der skal tages hensyn til forøgelse af nedbøren som følge af klimaændringer, skal klimafaktoren ikke benyttes på hele regnserien men kun for ekstremregn. Det skyldes, at det forventes, at der i løbet af de næste 100 år vil optræde flere og kraftigere ekstremregn, men det forventes ikke, at den samlede nedbørsmængde vil stige tilsvarende. Her er CDS-regn direkte anvendelige, CDS-regn, 11 / 29

12 4.2. Serviceniveau der skal dække fremtidens forhold, beregnes ved at gange alle intensiteter i regnen, der benyttes i dag med den faktor, som antages at svare til stigningen i nedbørsintensiteten. En væsentlig funktion ved afløbssystemet er at bortlede spildevand og undgå forurening af recipienter fra afløbssystemet overløb. Men det er ikke muligt helt at undgå overløb i forbindelse med kraftig regn og det er heller ikke realistisk at undgå oversvømmelser. Det er en del af forsyningspligten, at en grundejer skal kunne aflede spildevand fra stueplan. Normalt kan man forvente at afledning fra stueplan kan ske uden opstuvning, men det kan dog ikke forventes, at det kan ske under alle tænkelige forhold. For uanset hvor meget systemet udbygges, kan det ikke undgås, at der vil forekomme ekstremt kraftige regnskyl, som vil forårsage opstuvning/oversvømmelser. Man må grundlæggende acceptere, at en kloak ikke kan dimensioneres til at klare alle regnhændelser. For det første ville det blive uforholdsmæssigt dyrt, og for det andet kan der i teorien altid komme en endnu større regn. I 2005 udgav spildevandskomiteen Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn /1/. Skrift 27 er en anvisning af, hvordan afløbssystemer skal fungere under regn. Skrift 27 er gældende ved anlæg af nye kloakanlæg og ved sammenhængende renovering i eksisterende områder. Ifølge skrift 27 skal kommunerne fastsætte et serviceniveau udtrykt ved funktionskrav. På Bornholm har man valgt at følge minimumskravene fra Skrift 27, som fremgår af nedenstående tabel. Kloakeringsprincip Fælleskloak for regn og spildevand Separatkloak gælder for regnvandsdelen Tilladelig gentagelsesperiode for opstuvning til terræn 10 år 5 år Klimafaktorer Forholdet mellem den forventede fremtidige og nuværende nedbørsintensitet benævnes klimafaktor. På baggrund af skrift nr. 29 /3/ Forventede ændringer i ekstreregn som følge af klimaændringer og den relevante gentagelsesperiode, jf. skrift 27 /1/, er der valgt en klimafaktor på 1,2. 12 / 29

13 Det svarer til at en f.eks. 10 års-regn vil øges med 20 % i løbet af de næste 100 år. Øvrige faktorer Det indregnes som en usikkerhed, at det må forventes, at der stadig vil være områder i Nexø By, hvor det samlede reducerede areal, der strømmer til kloakken, vil stige på grund af fortætning. Fortætningen indregnes med 5 % fordelt over 100 år. Da baggrundsdata i modellen er gode og modellen er kalibreret, anvendes en statistisk sikkerhedsfaktor på 1,05. Faktoren ændres ikke i løbet at de næste 100 år. Samlet sikkerhedsfaktor Den statistiske usikkerhed forventes at være konstant over de næste 100 år. Klima- og fortætningsfaktorerne fremskrives lineært over de næste 100 år. Dette resulterer i følgendende sikkerhedsfaktorer (de enkelte faktorer multipliceres for at få en samlet sikkerhedsfaktor): År ift. i dag Klimafaktor 1,02 1,05 1,20 Fortætning 1,01 1,03 1,05 Statistisk usikkerhed 1,05 1,05 1,05 Samlet 1,08 1,13 1,32 De udførte beregninger viser afløbssystemets respons på klimaudviklingen, hvor i systemet funktionskravet overskrides samt en indikation af, hvornår det sker. 13 / 29

14 5. RESULTATER AF BEREGNINGERNE I dag er det anbefalede minimumskrav til fælleskloakken, at der højst må forekomme opstuvning til terræn 1 gang hver 10. år og til regnvandskloakken, at der højst må forekomme opstuvning til terræn 1 gang hver 5. år, jf. afsnit 4.2. Da kloakkerne i Nexø blev anlagt var praksis, at regnvandssystemer blev dimensioneret ud fra, at ledningerne højst måtte være fuldtløbende 1 gang om året og for fællessystemet 1 gang hvert 2. år. For at analysere afløbssystemets robusthed overfor klimaændringerne er afløbssystemet gennemregnet med følgende scenarier: Tidshorisont Forventet større regn I dag, 5 og 10 års-regn 0 % Om 25 år 5 % Om 100 år 20 % Allerede i dag er der steder med store kapacitetsproblemer - både i de fælleskloakerede og de separatkloakerede områder Fællessystem Der er udført statusberegning med en 10 års-regn, derudover er der udført planberegningerne med en 10 års-regn, der er fremskrevet til om 25 år samt en 10 års-regn, der er fremskrevet til om 100 år Statusberegninger Ved beregning med en 10 års CDS-regn, er der opstuvning til terræn mange steder i de fælleskloakerede områder. Men specielt i den centrale del af Nexø, hvor også de ældste ledninger ligger. Nedenstående figur viser hvor der er opstuvning til terræn ved en 10 års regn. Næste firgur viser ledningsalderen. 14 / 29

15 Beregning med en 10 års-regn 15 / 29

16 Ledningsalder: Røde ledninger er fra før 1920, orange er fra perioden , gule , grønne og blå efter / 29

17 5.1.2 Planberegninger Alt spildevand/fællesvand i Nexø skal pumpes til renseanlægget, der er 3 pumpestationer i det fælleskloakerede opland. Til den nordligste NE02032 er området nord for Havegade/Gl. Rønnevej tilsluttet. Området syd for Havegade til Bager Sonnesgade/Bredgade er tilsluttet pume NE03100 mens det sydligste område er tilsluttet pumpe NE Områderne er vist på nedenstående figur. NE02032 NE03100 NE04015 Placering af pumpestationer i det fælleskloakerede område. Turkise ledninger er tilsluttet pumpe NE02032, Orange ledninger er tilsluttet pumpe NE03100 og lilla ledninger pumpe NE De gule cirkler er overløb i oplandet 17 / 29

18 I forbindelse med opgravninger/renoveringer i Nexø er der nogle steder lagt en ekstra ledning til vej- og tagvand fra facaderne mod gaden. De er alle blevet frakoblet fællessystemet og enten ført til kysten eller tilsluttet eksisterende regnvandssystem. Regnvandsledninger til vejvand og tagvand fra facaderne mod gaden. Da alt fællesvand skal pumpes, er første prioritet for at løse opstuvningsproblemer i Nexø at udbygge områderne med regnvandsledningerne, der tager vejvand og facaderne mod gaden. Det er opdelt i 4 områder, der ikke er prioriteret i forhold til hinanden. Område A: Vejseparering af Ndr. Strandvej, Per Espers Gænge, Nørregade, Aasen, Grønnegade, Mortensgade,Svangade, Sverigesvej, nattergalevænget, Jomfruskoven, del af Paradisvej Område B: Vejseparering af Sdr. Hammer, Havnen, Smallegade, Torvegade, Gl. Rønnevej, Torvet, Aasen Område C: Vejseparering af Sdr. Hammer, Købmagergade, Skolestræde, Kirkestræde, Munkegade, Bryggeristræde, Brogade, Damgade, Piledamstræde Område D: Vejseparerting af Fersksøstræde, Søborgstræde, Bredgade. Derudover er der eksisterende ledninger, hvor nuværende dimension ikke er tilstrækkelig i fremtiden. Det er både fællesledninger og regnvandsledninger. Fællesledninger, hvor dimensionen skal øges, er vist med orange på nedenstående kort og eksisterende regnvandsledninger hvor dimensionen skal øges er vist med turkis. De er også vist på tegningerne i bilag A. De lyseblå ledninger på kortet er de nye planlagte ledninger. 18 / 29

19 Nedenstående længdeprofil viser eksempel på eksisterende ledning, hvor dimensionen skal øges. Strækningen er fra Fiskerstræde til Sdr. Landevej, hvor dimensionen hedder Ø600-Ø300-Ø600, denne flaskehals er skyld i opstuvning til terræn, opstøms ledningsreduktionen. Dette er en af de eksisterende fællesledninger der skal øges. A: Vejseparering af Ndr. Strandvej, Per Espers Gænge, Nørregade, Aasen, Grønnegade, Mortensgade,Svangade, Sverigesvej, nattergalevænget, Jomfruskoven, del af Paradisvej E: Øget dimensioner Orage ledninger: Eksisterende fællesledninger, hvor nuværende dimensioner skal øges. Turkis ledninger: Eksisterende regnvandsledninger, hvor nuværende dimensioner skal øges. B: Vejseparering af Sdr. Hammer, Havnen, Smallegade, Torvegade, Gl. Rønnevej, Torvet, Aasen D: Vejseparering af Fersksøstræde, Søborgstræde, Bredgade C: Vejseparering af Sdr. Hammer, Købmagergade, Skolestræde, Kirkestræde, Munkegade, Bryggeristræde, Brogade, Damgade, Piledamstræde 19 / 29

20 I område A ligger der allerede regnvandsledning sammen med fællesledningen i området fra Kystvejen, via Per Espers Gænge, Nørregade, Julestuen til Sverigesvej, men dimensionen på disse ledninger er ikke store nok, når der opstrøms i område A etableres vejseparering af Sverigesvej, Hedtoftsvej, Jomfruskoven, Paradisvej, Svanegade, Aasen, Grønnegade, Mortensgade, Nørregade og Ndr. Strandvej. I bilag B er der en oversigt over de ledninger, hvor nuværende dimensioner ikke er tilstrækkelig, både regnvandsledninger og fællesledninger, her er også angivet ledningernes fysiske tilstand og alder. I forbindelse med udarbejdelse af planforslagene er der, hvor det var muligt, taget hensyn til eksisterende ledningers tilstand og alder, så der så vidt som muligt er valgt at udskifte ældre ledninger. Men det har ikke været muligt alle steder. Beregning med ovenstående tiltag viser, at opstuvningsproblemer i de fælleskloakerede områder er løst, når der regnes med en 10 års regn, der ikke er klimafremskrevet Beregningsresultatet er vist på nedenstående figur. 20 / 29

21 Beregning, med nuværende 10 års regn og hvor tiltagene A-E er udført. De røde ledninger er ikke fællesledninger Scenarieberegninger Der er udført beregninger, der viser om fælleskloakken i fremtiden kan overholde de nuværende funktionskrav - opstuvning til terræn højst 1 gang hvert 10. år - når der tages højde for de forventede klimaændringer og forøgelse af fortætningen. Der er udført beregninger med sikkerhedstillæg, der svarer til den forventede regn om henholdsvis 25 og 100 år. Beregningerne med de fremskrevne regn viser de områder, hvor der på sigt skal udføres tiltag. 21 / 29

22 Beregning med en 10 års-regn fremskrevet til om 25 år, og hvor tiltagene A-E er udført. Det eneste sted, hvor der i de fælleskloakerede områder er opstuvning til terræn er i krydset Bryggeristrædet/Nygade, her er der opstuvning lige til terræn. Krydset Bryggeristrædet/Nygade Terræn Max. opstuvning 22 / 29

23 Beregningen med klimafaktor svarende til 100 år må antages at være af minimal interesse, da kloakkens levetid ikke kan forventes at være af denne størrelsesorden, desuden må usikkerheden på de benyttede faktorer forventes at være stor. Men skal ledningerne pga. deres tilstand renoveres, bør den nye dimension opfylde kravene til en 10 års-regn fremskrevet til om 100 år. Beregning med en 10 års-regn fremskrevet til om 100 år, og hvor tiltagene A-E er udført. 23 / 29

24 5.2. Separatsystem Der er udført statusberegning med en 5 års-regn, derudover er der udført planberegningerne med en 5 års-regn, en 5 års-regn der er fremskrevet til om 25 år samt en 5 års-regn der er fremskrevet til om 100 år Statusberegninger Ved beregning med en 5 års CDS-regn, er der opstuvning til terræn nogle steder i de separatkloakerede områder. Beregning med en 5 års-regn Der er opstuvning til terræn Regnvandsledningerne der er lagt som vejseparering i gaderne Torvegade og Havnegade, (mens der fra Torvegade via Vægtergade til Havnen ikke er opstuvning.) 24 / 29

25 I området ved Stadion, hal og skole. den sydligedel af Nexø ved Stormgade, Gl. Postvej og Ferskesøparken Planberegninger Beregning med en 5 års regn, der ikke er klimafremskrevet, og tiltagene nævnt i afsnit er vist på nedenstående figur. Planberegning med en 5 års-regn. Beregningen viser, at de fleste opstuvningsproblemer i de separatkloakerede områder er løst. Eneste sted, bortset fra ved udløbene, hvor der opstuvning til terræn er ved Torvegade, hvor de eksisterende regnvandsledninger, der er lagt til vejsepareringen, ikke er store nok. Opstuvningen her kan fjernes ved, at der etableres en kobling mellen 25 / 29

26 regnvandsbrønden på Torvegade og den planlagt vejseparering fra Torvet til Sdr. Hammer. Se nedenstående udsnit. Koblingen Scenarieberegninger Der er også udført beregninger, der viser om regnvandskloakken i fremtiden kan overholde de nuværende funktionskrav - opstuvning til terræn højst 1 gang hvert 5. år - når der tages højde for de forventede klimaændringer og forøgelse af fortætningen. Der er udført beregninger med sikkerhedstillæg, der svarer til den forventede regn om henholdsvis 25 og 100 år. Beregningerne med de fremskrevne regn viser de områder, hvor der på sigt skal udføres tiltage 26 / 29

27 Beregning med en 5 års-regn fremskrevet til om 25 år Beregning med 5 års-regn fremskrevet til om 25 år viser stadig at eneste sted,hvor der er problemer med opstuvning til terræn er ved Torvet, etableres der en kobling med en Ø300 ledning er problemet også løst for en 5 års-regn, der er fremskrevet til om 25 år. Beregningen med en 5 års-regn der er fremskrevet til om 100 år viser at der er problemer flere steder. I disse beregninger er der etabeleret kobling ved Torvet, hvilket medfører, at her er der ingen problemer. De største opstuvninger er ved Bryggeristrædet, hvor de planlagte regnvandsledninger ikke er tilstrækkelig store. Men i stedet for at øge dimensionen på hele strækningen, kan det løses ved, at etablere en kobling mellen de planlagte regnvandsledninger i Brogade, Bryggeristræde, Sdr. Hammer og regnvandsledningerne i Kirkestræde, Skolestræde, Sdr. Hammer. 27 / 29

28 Der er opstuvning ved Stormgade, Gl. Postvej, Ferskesøparken, som kan løses ved at flere eksisterende regnvandsledninger øges i dimension i forbindelse med kommende renoveringer. Der er opstuvning ved hallen og skolen, her er det måske en bedre løsning at anvende bæredygtig afvanding. Det kan for eksempel være nedsivning, fordampning eller forsinkelse af regnvandet, så kloakledningerne ikke behøver at udvides yderligere. Beregning med en 5 års-regn fremskrevet til om 100 år. Alle valgte dimensioner for de nye regnvandsledninger er valgt, så de kan klare en forventet 5 års-regn, der er fremskrevet til om 100 år. I forbindelse med ledningsrenovering bør det undersøges, om ledningerne med dårlig fysisk tilstand ligger i et område, hvor beregningerne viser opstuvning til terræn. Gør de det, renoveres de ikke med No-Dig metoder. Det er dog ikke nødvendigvis de berørte ledningers dimension, der er for lille, det kan skyldes for lille kapacit nedstrøms. 28 / 29

29 6. REFERENCELISTE /1/ IDA Spildevandskomitéen (2005), Funktionspraksis for afløbssystemer under regn, Skrift nr. 27. /2/ IDA Spildevandskomitéen (2006), Regional variation af ekstremregn i Danmark ny bearbejdning ( ), Skrift nr. 28. /3/ IDA Spildevandskomitéen (2008), Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer, Skrift nr / 29