A/S NYT. Halmbiler til topmødet. Læs i dette nummer: - Klima sætter Danmark i centrum - Godt at olieprisen stiger - Industri der vokser ekstremt

Transkript

1 Nr. 2 - juli 2008 A/S NYT Halmbiler til topmødet Poul Dreyer og Jens Nybo Stilling Sørensen medarbejdervalgte i DONGS bestyrelse. Foto: Harry Nielsen Læs i dette nummer: - Klima sætter Danmark i centrum - Godt at olieprisen stiger - Industri der vokser ekstremt A/S NYT nr

2 Indhold Leder...side 3 Danmark i Centrum...side 4-5 Novozymes...side 6-9 DONG... side Vestas... side Medarbejdernes viden... side Kurser...side 19 Nye bekendtgørelser...side 19 Kontaktpersoner...side 20 2 A/S NYT nr

3 Klimaet ind i bestyrelsen Danmark er i december 2009 vært for FN s store klimakonference. Det er en kæmpe mulighed for at sætte klimaet på dagsordenen på mange niveauer. Topmødet vil naturligvis beskæftige sig med de globale perspektiver, men hvad kan vi selv gøre som medarbejdere, tillidsrepræsentanter, medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, privatpersoner? I dette nummer af A/S Nyt sætter vi klimaet på dagsordenen ud fra forskellige perspektiver, blandt andet med relation til arbejdet i virksomhedens bestyrelse. Fokus på klimaet må føre til, at nogle danske virksomheder ser på at forbedre egen indsats internt i virksomheden, hvis man ikke allerede er i gang med det. Der er gode penge at hente ved en seriøs indsats. Andre danske virksomheder, der producerer varer og tjenesteydelser med relation til klimaet og forbedringer af klimaet, får en unik chance for at få et brand eller forbedre det brand man allerede har. Læs artiklerne her i A/S Nyt og få ideer til, hvad din indsats i bestyrelsen og i virksomheden som helhed kan være for at øge indsatsen for et godt klima. Til gavn for virksomheden og medarbejderne og til gavn for hele kloden. Vi er i fuld gang med forberedelserne til årets topmøde for medarbejdervalgte, og også her vil klimaet komme i fokus. A/S NYT nr

4 Danmark i centrum Ministre fra 170 lande deltager i klimakonferencen i København næste år. Betydningen for danske virksomheder kan ikke overvurderes, siger udenrigsministeren I de første 11 dage af december 2009 holder FN klimakonference i København. Konferencen sætter Danmark på verdenskortet både under og efter konferencen, når ministre fra 170 lande deltager i konferencen, der samler mindst 8000 politikere, embedsmænd og ngo er. Det er halvanden gang så mange, som på topmødet i forbindelse med EU-formandskabet i Klimakonferencen bliver også et udstillingsvindue for dansk industri, og det forventes, at konferencen får ordrerne til efterfølgende at strømme ind til de danske virksomheder. Tekst: Ingrid Pedersen Udenrigsminister Per Stig Møller siger, at det er svært at overvurdere det potentiale, konferencen har for danske virksomheder. Han kalder klimaspørgsmålet overordentlig vigtigt for sikkerheden i verden. - Mange af verdens konflikter skyldes klimaforandringer. Det gælder blandt andet konflikten i Darfur i Sudan, hvor der tidligere var mad nok, og det gælder Nordafrika, der bliver udsat for et stærkt pres, fordi en stor del af Afrikas dyrkbare jord bliver ødelagt af klimaforandringer. Det medfører en voldsom illegal immigration sydfra til Nordafrika, og så har vi en stor konflikt lige på den anden side af Middelhavet, siger Per Stig Møller. 4 A/S NYT nr

5 Danske løsninger En række verdenskendte danske virksomheder lever af at fremstille produkter, der skaber klimaforbedringer. Det er blandt andet: Novozymes, DONG og Vestas. A/S-Nyt har talt med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i de tre virksomheder om, hvad de producerer og hvordan virksomhedens produkter er med til at reducere ressourceforbruget og formindske CO 2 -udslippet. Danske forbrugere og virksomheder er energibevidste, og Danmark bliver fremhævet som duksen, der viser vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi samtidig med, at vi har stor økonomisk vækst. Desværre viser en netop offentliggjort rapport fra Verdensnaturfonden, at det måske nok er lykkedes Danmark at skabe en betydelig økonomisk vækst uden tilsvarende stigning i udslip af klimagasser. Men det skyldes for en stor del vedkommende, at produktionen især den forurenende og energikrævende er flyttet til Kina og andre billiglande. Verdensnaturfondens rapport anslår, at vores CO 2 -udledning er op imod 20 procent højere end det fremgår af de officielle tal. Nummer 15 Klimakonferencen i København er den 15. i rækken, efter FN s generalforsamling i 1990 besluttede at lave en klimakonvention, der bl.a. skulle stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, der ikke medfører farlige menneskeskabte klimaændringer. Konventionen blev vedtaget i Rio de Janeiro i Dengang skrev 154 lande under på den siden er flere kommet til, så i alt 189 lande har skrevet under. I 1997 blev Kyoto-protokollen vedtaget. Målsætningen i den er, at industrilandene skal reducere deres udslip af drivhusgasser med 5 procent i forhold til niveauet i Landene har påtaget sig forskellige forpligtelser. EU har lovet en reduktion med 8 procent, USA med 7 procent. EU har laet en intern aftale, og ifølge den skal Danmark og Tyskland reducere deres udslip med 21 procent i Danmark har et af de højeste udslip per indbygger bl.a. fordi vi bruger meget kul til energifremstilling. Danmark har ratificeret Kyoto-protokollen og har således juridisk forpligtet sig til at leve op til dens beslutninger. Aftalen omfatter fem drivhusgasser foruden kuldioxid (CO2). Kyoto-protokollen udløber i 2012, og inden da skal der vedtages en ny. Det sker i København til næste år. A/S NYT nr

6 Novozymes Godt at olieprisen stiger De tre medarbejdervalgte i Novozymes stiller sig på øretævernes holdeplads, når de fryder sig over olieprisernes stigning. Men stigningen begrænser olieforbruget, er en fordel for klimaet og godt for deres arbejdsplads. Her følger salget oliepriserne opad - Gudskelov stiger olieprisen. Søren Jepsen, ingeniør, ivrig cyklist og medarbejdervalgt i Novozymes bestyrelse, ved godt at udtalelsen er et spark over skinnebenet til både industrien og privatbilismen, men i Novozymes er miljøbevidsthed og bevidst brug af klodens ressourcer ikke bare en ideologi. Den er hele grundlaget under virksomheden. Novozymes fremstiller enzymer, der hjælper med at udnytte forskellige råvarer bedre. - Enzymer er katalysatorer, der får nogle processer til at ske hurtigere og under mere skånsomme betingelser, forklarer han. Det betyder for eksempel, at behandling af læder og tekstiler kan ske hurtigere og med færre kemikalier, og det sparer vand og energi og reducerer CO 2 -udledningen eller det betyder, at man kan nedbryde stivelse og dermed omdanne eksempelvis majs til bioethanol. Det sidste er kontroversielt. - Men det er en god idé, understreger laborant Ulla Morin, HK, der ligesom Søren Jepsen og operatør Arne Juul Hansen, 3F, er medarbejdervalgt i Novozymes bestyrelse. Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Harry Nielsen Diskussionen om fødevarer, der bliver til brændstof, har pludselig sat fokus på virksomheden Novozymes, der tidligere var en del af Novo Nordisk, men siden 2000 har været en selvstændig virksomhed. Ulla Morin fremhæver, at det er svært at finde erstatning for olie som brændstof til transportsektoren, selv om der gøres forsøg med fx elbiler og brintbiler. - Bioethanol er en del af løsningen, men ikke hele løsningen, siger hun, og Arne Juul Hansen tilføjer, at det er transporten af både mennesker og gods, der er så vanskelig at gøre miljøvenlig. 6 A/S NYT nr

7 Kød er en større synder De tre medarbejdervalgte har fulgt kritikken af omdannelsen af mad til brændstof. - Men jeg synes, det er lidt letkøbt at tale om mad til brændstof, understreger Ulla Morin og tilføjer, at jorden jo i forvejen bruges til at producere meget andet end fødevarer. Men avistegningen af den overvægtige amerikaner, der tager majskolben fra en sultende, mager afrikaner for at lave den til benzin, har sat sig fast i øjet på de fleste. I øjeblikket er det kun ca. 1 procent af verdens dyrkede areal, der bruges til produkter, der anvendes til fremstilling af 1. generation bioethanol, altså ud fra stivelse. 2. generation Og på Novozymes arbejder de allerede med enzymer til 2. generation af biobrændstof, der slet ikke tager brødet ud af munden på ulandenes befolkninger. Her bliver der nemlig tale om, at enzymerne bruges til at nedbryde cellulose i en række affaldsprodukter der kan være tale om halm eller stænglerne fra majs, der ofte brændes af på markerne. - Processen er ikke så enkel, forklarer laboranten Ulla Morin. Enzymerne omdanner cellulosen til sukker, som gæres og derefter bliver til bioethanol. Processen bliver mere og mere økonomisk interessant efterhånden som olien bliver dyrere, og det er her, Søren Jepsen leverer bemærkningen om glæden ved de stigende oliepriser. Oliepriserne og Novozymes salg følges pænt ad, og han tilføjer, at forbruget af kød er en meget vigtigere årsag til sulten i verden end bioethanol er, idet hele 70 procent af verdens landbrugsareal bliver brugt til opdræt af dyr, der senere bliver til kød, og det kræver otte kilo korn at producere et kilo kød. - Så bioethanol er en meget lille spiller i spørgsmålet om stigende fødevarepriser og mangel på mad, fremhæver Ulla Morin, og de tre er enige om, at fødevaremangelen først og fremmest er et globalt fordelingsspørgsmål. Og de er enige om, at FN s klimatopmøde i Danmark til næste år er en gevinst for virksomheden, for det vil for alvor sætte fokus på klodens opvarmning og på de menneskeskabte klimaproblemer, som deres arbejdsplads er med til at løse eller i hvert fald gøre mindre. Billede til venstre: Skimmelsvampen Aspergillus niger er grundlaget for mere end halvdelen af Novozymes enzymproduktion. Derfor er den lillebitte svamp, der normalt kun kan ses i et mikroskop, blevet forstørret og ophøjet til kunst på hovedkontoret i Bagsværd. A/S NYT nr

8 Søren Jepsen, Ulla Morin og Arne Juul Hansen er medarbejdervalgt i bestyrelsen i Novozymes. A/S Topmøde i Nyborg 8 A/S NYT nr

9 Geniale enzymer Virksomheden producerer flere hundrede forskellige enzymer til tusindvis af forskellige formål. De tre nævner også, at man kan tilsætte dyrefoder enzymer, der får dyrene til at udnytte foderet bedre. Det medfører, at der skal bruges mindre areal til at producere foder til det samme antal dyr og at der er mindre fosfat i dyrenes gødning. Det er også en fordel for miljøet. - Jamen enzymer er virkelig geniale, konstaterer Ulla Morin og tilføjer, at der hele tiden sker noget nyt, så der er hele tiden noget, hun og kollegerne i laboratoriet skal afprøve. Indflydelse De tre er ikke i tvivl om, at de har indflydelse i bestyrelsen, og at der bliver hørt på dem, selv om bestyrelsesformanden på et tidspunkt har været i pressen med et synspunkt, der kunne tyde på det modsatte, fordi han udtalte, at blandt andet kompleksiteten i regnskaberne krævede en særlig indsigt. Virksomheden har aldrig været i krise, aldrig måttet skære ned, så de har aldrig oplevet en situation, hvor man som medarbejdervalgt virkelig bliver sat på prøve. De siger, at virksomheden tager begrebet etik dybt alvorligt, og nogle af de mest berigende sessioner i bestyrelsen hvor de medarbejdervalgte har været med helt på linje med de øvrige bestyrelsesmedlemmer har været diskussioner af etiske aspekter af forretningen. Fx. har netop bioethanol været indgående diskuteret under den vinkel, og de har haft nyttige diskussioner af virksomhedens globale adfærd. - Vi har en tredobbelt bundlinje. Den ene er den økonomiske, den anden er den miljømæssige og den tredje er den sociale hvordan vi agerer i forhold til det omgivende samfund, siger Arne Juul Hansen. - Vi er helt klart med til at kommunikere beslutninger og strategi fra bestyrelsen til kollegerne, understreger de og tilføjer, at Ulla Morin faktisk var en af de første, der foreslog, at Novozymes gik ind i produktionen af enzymer, der kan hjælpe med at omdanne affaldsprodukter til bioethanol. - Men jeg tror nu ikke, mit forslag var afgørende for, at vi gik ind i det, tilføjer hun med et smil. Novozymes i Bagsværd har en omsætning på knap 7,5 milliarder kroner, er verdens førende inden for bioinnovation og producerer knap halvdelen af verdens forbrug af enzymer. Virksomheden beskæftiger 4500 personer heraf halvdelen i Danmark. Der produceres også i udlandet blandt andet i Kina og USA. Novozymes har netop indgået en aftale med DONG Energy om at være CO 2 -neutral i Det sker bl.a. ved at aftage vindmøllestrøm fra Horns Rev. A/S NYT nr

10 Dong Halmbiler til topmødet DONG er ikke bare kul og olie det er også vindmøller og bioethanol Når alverdens energi- og andre ministre kommer til klimatopmøde i København i slutningen af næste år, regner DONG med at kunne tilbyde dem en køretur med halm som brændstof. Det betyder dog ikke, at de skal køre i hestevogn. - I Kalundborg er DONG i gang med at opføre et anlæg, der skal producere bioethanol af halm. Enzymer produceret af Danisco skal nedbryde cellulosen, så den kan omdannes til brændstof til bilerne og varmen til processen bliver overskudsvarme fra Asnæsværket, forklarer Jens Nybo Stilling Sørensen og Poul Dreyer, der begge er medarbejdervalgte i DONG s bestyrelse. De er begge medlem af 3F. Jens Nybo Stilling Sørensen er i produktionen på Avedøreværket og Poul Dreyer er servicetekniker i Gentofte. DONG producerer halvdelen af Danmarks el, 40 procent af fjernvarmen og er mest kendt for sin olie og naturgas. - Men vi investerer også i vindmøller, forklarer de. Dels i verdens største havvindmøllepark, der består af 91 møller på samlet 209 megawatt, der opføres 60 kilometer ude i Nordsøen, dels i tre kæmpestore vindmøller lige uden for Avedøreværket. De skal erstatte tolv gamle og mindre effektive møller og skal være en del af virksomhedens ansigt, når topmødegæsterne skal se på dansk energiproduktion. Møllerne bliver 150 meter høje mere end fire gange så høje som Rundetårn. Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Harry Nielsen Kuludbygning DONG har planer om at tredoble den vedvarende energiproduktion inden år 2020, men har også for nylig fået Folketingets tilladelse til at brænde kul i det ellers kulfrie Avedøre2. Det fik Greenpeace på barrikaderne og på skorstenen. Organisationen protesterede ved at kravle op i skorstenen og hejse et 35 meter langt banner ned langs den for at kommentere regeringens beslutning om at ophæve det gamle forbud mod at udbygge kulfyrede kraftværker i Danmark. - Det var en fredelig aktion, og det Greenpeace ødelagde, erstattede de, siger Jens Nybo og tilføjer, at DONG i 15 år også har fyret med biomasse blandt andet træflis og halm. Fra hele Sjælland bliver landmændenes halm brugt til energifremstilling. Det er mange år siden, det blev forbudt at brænde halm af på marken til ingen verdens nytte, så i dag aftager virksomheden bigballer tons fra landbruget. - Men der er stadig to millioner tons halm, der ikke indgår i energiproduktionen, så der er fortsat rigeligt, siger han. 10 A/S NYT nr

11 Jens Nybo Stilling Sørensen og Poul Dreyer foran turbinen på Avedøreværket forventer, at klimatopmødet i december næste år vil skabe stor opmærksomhed om deres arbejdssplads. - Når det finder sted i Danmark, giver det jo en anden nærhed end mødet i Kyoto i 1997 gjorde, siger de. A/S NYT nr

12 Atomkraft og dobbeltmoral Den energi, der produceres på Avedøreværket, Skærbæk og alle de andre produktionssteder, er ikke nødvendigvis den, de danske forbrugere køber. Strøm sælges på spotmarkedet i Europa, prisen ændrer sig fra time til time, og elselskaberne køber, hvor den er billigst. Det betyder, at danske forbrugere også køler deres fødevarer, opvarmer deres huse og tørrer tøj med strøm, der er fremstillet af atomkraft. - Det kan godt virke lidt dobbeltmoralsk, siger Jens Nybo, der personligt ikke har noget imod atomkraft. Men han forventer aldrig der kommer atomkraft i Danmark. - Det er virkelig politisk ukorrekt at tale om atomkraft, tilføjer Poul Dreyer. De konstaterer også, at den megen snak om energiforbrug og besparelser ikke reelt har ført til mindre energiforbrug, fordi danskerne har mange flere elektriske apparater end tidligere. - Folk er miljøbevidste, køber økologiske fødevarer, og kampagnen for lavenergifrysere, -køleskabe og -komfurer er virkelig slået an. Men forbruget er ikke faldet, siger Jens Nybo. 12 A/S NYT nr

13 DONG deltager i kampagnerne for at få folk til at bruge mindre energi. - Det kan godt virke lidt selvmodsigende, at vi ønsker at sælge mindre af den vare, vi selv producerer, siger Poul Dreyer. De mener, at den slags kampagner ville være urealistiske, hvis der var tale om rent kommercielle selskaber, så derfor håber de, at staten også i fremtiden efter en kommende børsintroduktion vil bevare aktiemajoriteten i firmaet. -Vi er selvfølgelig en virksomhed med en politisk dagsorden og ikke bare et firma, der producerer energi, understreger de. Som medarbejdervalgte har de ikke den store indflydelse på virksomhedens produktion. Den bestemmes af landets energipolitik, og de sidder i bestyrelsen sammen med nogle af dansk erhvervslivs virkelig tunge drenge. De blev begge valgt ind i bestyrelsen i Vores vigtigste funktion er nok at være bindeled mellem bestyrelsen og kollegerne. Når de finder på noget nyt, er det vores opgave at spørge ind til det og bringe beslutningen ud til kollegerne, siger de. DONG har 5200 ansatte. Grøn strøm I øvrigt tilføjer de, at det er forbrugerne, der bestemmer. Når nogle elkunder betaler 10 øre mere per kilowatt for at få grøn strøm, bliver der produceret en tilsvarende ekstra mængde vedvarende energi. - Man får selvfølgelig ikke lige præcis sin strøm fra en vindmølle, men mængden stiger, så hvis samtlige kunder valgte at købe den type energi, ville produktionen fra vedvarende kilder være 100 procent. Det kunne rent praktisk ikke lade sig gøre, men de forventer, at om 25 år er halvdelen af deres produktion baseret på vindmøller, bølgeenergi, geotermisk energi og nogle endnu ukendte metoder. Og så tror de, at forbruget er faldet, fordi tekniske apparater bliver mindre energikrævende. Jens Nybo Stilling Sørensen og Poul Dreyer forventer at klimatopmødet i december næste år vil skabe stor opmærksomhed om deres arbejdsplads. -Når det finder sted i Danmark, giver det jo en helt anden nærhed end mødet i Kyoto i 1997 gjorde, siger de. Billede til venstre: Poul Dreyer og Jens Nybo Stilling Sørensen siger at når kunderne køber grøn strøm, produceres der mere bæredygtig enegi. A/S NYT nr

14 Vestas Det er en industri, der vokser ekstremt Vestas på verdensplan sætter vindmøller på verdenskortet, siger Kim Hvid Thomsen, medarbejdervalgt i Vestas bestyrelse I forbindelse med klimatopmødet skal hele verden lære Vestas at kende. - Det troede vi egentlig de gjorde i forvejen, siger Kim Hvid Thomsen med et smil. Han er maskinarbejder, medlem af Dansk Metal, tillidsrepræsentant og medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem siden 1996 i Vestas Wind. - Men det gik op for os, at det ikke var tilfældet, så nu er alle sejl sat til, og der bruges et trecifret millionbeløb på at gøre både os og vindenergi kendt som et seriøst supplement til kul, olie og gas, siger han. Derfor ser man for tiden lange og dyre reklameindslag for Vestas på eksempelvis CNN og andre internationale tv-kanaler. - Som markedsførende tager vi vores del af ansvaret for at brande vindenergi, understreger han. Vestas er verdens største vindmølleproducent og sidder på en fjerdedel af verdensmarkedet. Næststørste producent er kun halvt så stor. Det er dog ikke kun på verdensdækkende tv, at Vestas markerer sig. - Det er også som sponsor for fodboldhold i lokalområdet. Her er det mere et spørgsmål om at skulle ansætte nogle mennesker og finde underleverandører til komponenter, fremhæver han, for han er ikke i tvivl om, at efterspørgslen på alternative, ikke-forurenende energi vil vokse i de kommende år. Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Jens Bach - Det er en industri, der vokser ekstremt, erklærer han og tilføjer, at det jo er spændende at hele verden for tiden er optaget af klimaforandringer. Det sætter Vestas i fokus. - Men det er jo ikke sådan, at vi ovre i Vestjylland går rundt og jubler med armene over hovedet, siger han, og selv om der i forbindelse med klimakonferencen er store planer for markedsføring i både Tivoli, Lego og de andre steder, deltagerne har øje på, regner han ikke med, at han og de andre medarbejdere på Vestas kommer til at mærke noget særligt til konferencen, mens den finder sted. - Selv om der vist også kommer nogle store delegationer over for at kigge på os, tilføjer han. 14 A/S NYT nr

15 Kim Hvid Thomsen, medarbejdervalgt siden 1996: Det er spændende for Vestas, at hele verden er optaget af klimaforandringer. A/S NYT nr

16 Snart konkurrencedygtig Kim Hvid Thomsen kalder også klimakonferencen interessant på den måde, at diskussionerne på den vil åbne mange politikeres øjne for mulighederne for strøm fra vindmøller. - Og vi er jo meget afhængige af, hvordan de politiske holdninger er, for vindenergi kan endnu ikke etableres uden statstilskud, siger han og tilføjer, at med den vej oliepriserne går, er vindenergi snart økonomisk konkurrencedygtig. - Det afhænger selvfølgelig af flere faktorer, blandt andet afskrivningstiden og en masse andre forhold, siger han. Han mener dog ikke, at de store amerikanske olieselskaber behøver at være nervøse, for vindenergi bliver altid kun et supplement det bliver aldrig en 100 procent erstatning for kul og olie. Han er heller ikke i tvivl om, at uanset hvem der vinder præsidentvalget i USA, vil miljøvenlige energiformer komme endnu mere i centrum, for både Obama Barack og McCain har sendt positive signaler i den retning. - Og i hvert fald er Vestas ikke længere truet, for vi har mange aftagere. Der er vestasmøller i omkring 50 lande, og virksomheden har egen produktion i en halv snes lande. - Det der knækkede Vestas i 1986 var, at ét eneste stort udenlandsk marked nemlig Californien ændrede på tilskudsreglerne. Der er ingen risiko for, at det sker igen, siger han. Nye medlemmer Der er i alt fire medarbejdervalgte i Vestas bestyrelse. De andre er Sussie Dvinge Agerbo, Elly Smedegaard, 3F, og Michael Abildgaard Lisbjerg, Dansk Metal. De to sidstnævnte er nye i bestyrelsen. De blev valgt ind i april. Kim Hvid Thomsen mener, at de medarbejdervalgte har stor indflydelse i bestyrelsesarbejdet. - Vi har jo forstand på møller. Det har de generalforsamlingsvalgte ikke. De har forstand på forretning, erklærer han. De medarbejdervalgte har en viden om, hvordan tingene fungerer i virkeligheden. Nogle ude i marken eksempelvis fra salgsafdelinger og servicefolk ude i verden kommer direkte til de medarbejdervalgte med deres oplysninger. - Og det er tit en helt anden oplevelse end informationer, der har været filtreret hele vejen gennem ledelsens Rockwoollag, siger han. 16 A/S NYT nr

17 Medarbejdernes viden er en guldgrube Brug den, opfordrer konsulent Arne Jensen, Dansk Metal Medarbejderne ved, om maskinen, der trofast bliver tændt om morgenen og står parat hele dagen, kun bliver brugt en gang eller to inden fyraften og derfor kunne slukkes i dagens løb. - De ansatte er en guldgrube af viden, siger konsulent Arne Jensen i Dansk Metals miljø- og socialsekretariat og opfordrer virksomhederne til at inddrage medarbejdernes viden og erfaringer i indsatsen for begrænsningen af energi- og ressourceforbruget og dermed være med til at begrænse klimaproblemerne. Han fremhæver, at virksomhederne har en bred vifte af muligheder for at drage nytte af medarbejdernes erfaringer på samme måde som man tidligere gjorde, da der blev lavet kvalitetscirkler for 20 år siden eller når der skal laves produktivitetsfremmende foranstaltninger. Arne Jensen nævner, at forskellige virksomheder allerede arbejder med det, men det er noget alle har mulighed for og kunne have glæde af. Tekst: Ingrid Pedersen Foto: arkiv - Og de der arbejder med tingene ved, hvad der kan betale sig om det eksempelvis bedst kan betale sig at tænde maskinen fra gang til gang eller om det er mere energibesparende at lade den være tændt. Det er noget, man skal overveje og ikke bare lade være en rutine, understreger han. Forandringer eksempelvis begrænsninger i energiforbruget er ofte knyttet sammen med enkelte ildsjæle. Når de forsvinder, bliver tingene ikke videreført. Det gør de, hvis medarbejderne er inddraget, så eksempelvis SU sørger for, de bliver videreført, siger konsulent Arne Jensen, Dansk Metal. A/S NYT nr

18 Også lean At tænke klimaforbedringer og energibesparelser ind i virksomhedens dagligdag kan gøres på samme måde som man indfører lean i produktionen. - De to ting hænger meget fint sammen, understreger han, for lean omfatter også ressourcebevidsthed både i arbejdsgange og i råvareforbrug, siger han og foreslår, at man også ser på den interne transport. Han mener, der kan spares meget CO 2 -udslip, hvis den interne transport blev tilrettelagt mere hensigtsmæssigt og der blev tænkt i mere miljøvenlige biler. - Det er selvfølgelig også et godt signal, hvis direktøren vælger en lille miljøvenlig bil som direktionsvogn, foreslår han, men understreger, at virksomheden ikke skal blande sig i medarbejdernes private forbrug eller transport til og fra arbejde. Den slags er en privat sag, synes han. Med fra begyndelsen Arne Jensen mener også, at virksomhederne kan opnå meget ved at inddrage medarbejderne fra starten i forbedringsprocesser og inddrage dem fra begyndelsen, når der skal designes nye maskiner eller produkter. Det er trods alt dem, der arbejder med tingene, der kan se, hvor der kan laves forbedringer, understreger han og nævner eksemplet med en virksomhed, der integrerede produktion, ydre miljø og arbejdsmiljø i en samlet integreret miljøledelse og opnåede besparelser på både energiforbrug og sygedagpenge. Men han indrømmer, at den slags sjældent sker. - De fleste har vist den holdning, at produktionsfolk skal holde sig til produktionen, siger han. - Det der med at inddrage medarbejderne er noget, der dukker op i bølger og så desværre forsvinder igen. Hvis en virksomhed skal arbejde med miljøforbedringer, skal den lægge en strategi og formidle den til medarbejderne. Ellers ender det med halve løsninger, der er værre end ingenting, siger han og nævner som eksempel, at hvis man sætter temperaturen ned på det varme vand uden at analysere og gennemtænke konsekvenserne, kan der opstå alvorlige problemer med belægninger og andet, der kan skabe problemer. - Den slags forbedringer kræver planlægning, handling og kontrol, men medarbejderne bliver ofte kun inddraget i udførelsen, og så går meget viden tabt. Det kan være, de kun skal aflæse elmåleren mandag morgen, men uden at de forstår sammenhængen har det ikke meget værdi, og tre år senere kan man så starte forfra, fordi der ikke bliver fulgt op, siger han. 18 A/S NYT nr

19 Han nævner også, at mange forandringsprocesser er knyttet til bestemt ildsjæle. Det er tit en produktionschef, og når han flytter videre efter 3-5 år, bliver ændringen ikke videreført, hvis ikke den er forankret i eksempelvis SU. - Og det viser sig ofte, at den person i virksomheden, der har længst anciennitet, er fællestillidsrepræsentanten, og han kan sørge for, at forandringer bliver videreført, siger han. Kurser på Lo-skolen A/S- og ApS-bestyrelser Indflydelse i A/S og ApS bestyrelser - 2. del - Hold Lo-skolen Indflydelse i A/S og ApS bestyrelser - 2. del - Hold Lo-skolen Se mere på under kurser Nye bekendtgørelser om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Erhvervsministeren er på vej med en ændring af aktieselskabsloven, og det forventes, at der bliver fremsat lovforslag til efteråret. CO-industris juridiske konsulent Jesper Kragh-Stetting sidder med i et af de udvalg, der forbereder loven og bekendtgørelserne om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. De nye bekendtgørelser vil indeholde en række ændringer og forventes at træde i kraft en gang i løbet af Vi vil i A/S NYT orientere nærmere herom, når ændringerne er kendt. Ændringer Er du flyttet eller er der andre ændringer i dine personlige data, så giv os besked. Vi vil også godt vide, hvis du ikke længere er medarbejdervalgt, gerne suppleret med oplysninger om, hvem der har afløst dig. Du kan sende oplysningerne til su@co-industri.dk (husk at oplyse navn og virksomhed). A/S NYT nr

20 Kontaktpersoner Konkrete forespørgsler vedrørende bestyrelsesarbejde bedes rettet til nedenstående personer: CO-industri Vester Søgade København V Telefon: Fax: co@co-industri.dk Kontaktperson: Jesper Kragh-Stetting BAT-kartellet Kampmannsgade København V Telefon: Fax: camilla.vakgaard@batkartellet.dk Kontaktperson: Camilla Vakgaard GIMK Weidekampsgade København C Telefon: Fax: gimk@hk.dk Kontaktperson: Kurt Bosse HANDELSKARTELLET I DANMARK C. F. Richsvej Frederiksberg Telefon: Fax: handelskartellet@net.dialog.dk Kontaktperson: Susie Kristensen Udgivet af CO-industri, GIMK, BAT-kartellet, HANDELSKARTELLET Redaktion: Peter Rimfort (ansvh.), Ingrid Pedersen Layout og illustration: Lise Trampedach Tryk: Kailow Graphic A/S Juli 2008 Oplag: CO-Meddelelsesnr.: 2008/059 ISSN: A/S NYT nr