Tilrettet juni

Transkript

1 Tilrettet juni

2 Dette hæfte beskriver og illustrerer dispositionsforslag for indsatserne i Områdefornyelsen i Auning og Trafikknudepunktet +Ø. Områdefornyelsen i Auning og Trafikknudepunktet +Ø er to projekter som kører sideløbende. Projekterne er udbudt til samme totalrådgiver for at sikre en god sammenhæng. Områdefornyelsen Områdefornyelsen er en 5-årig helhedsorienteret byudviklingsindsats i et afgrænset byområde. Det overordnede mål er at understøtte en positiv udvikling i samarbejde med lokale borgere, foreninger, erhvervsliv og institutioner. En udvikling, der kan være med til at gøre byen mere attraktiv for bosætning og private investeringer. Områdefornyelsen er støttet af staten med en tredjedel. Der er samlet 6 mio. til gennemførelse af initiativerne beskrevet i områdefornyelsesprogrammet. I områdefornyelsesprogrammet er succeskriterierne for områdefornyelsen i Auning defineret som: Auning skal fremstå med en sammenhængende og synlig bymidte. Auning forskønnes nedslidte belægninger, torve og pladser har fået nyt udtryk. Tilgængeligheden til Auning bymidte er forbedret. Auning er et velintegreret knudepunkt for offentlig transport i bymidten. Byens muligheder for både handel og bosætning er synliggjort. Områdefornyelsen er sket i et godt samarbejde med byens interessenter. Trafikknudepunktet +Ø Trafikknudepunktet +Ø er medfinansieret gennem den trafikale pulje for kollektivtrafik og samlet er det afsat 2.6 mio. til etablering af Trafikknudepunktet. Trafikknudepunktet +Ø er en del af Djurs Mobilitetsstrategi, hvor fokus på trafikknudepunkter er at: Etablerer centrale trafikknudepunkter med god tilgængelighed når letbanen åbner. Tage initiativ til at integrere trafikknudepunkter, stationer og stoppesteder i byens liv sammen med borgerne. Det skal gøres attraktivt at kombinere flere transportmidler på én rejse. Når letbanen mellem Aarhus og Grenaa åbner i 2018 vil det give et løft i den kollektive transport på hele Djursland. Dette skal udnyttes fuldt ud. Auning vil være et af de centrale busknudepunkter i området. Udvikling af Trafikknudepunktet skal ses i tæt sammenhæng med byens udvikling. Hvis Auning skal forsætte den gunstige befolkningsudvikling, så skal der være gode pendlerforbindelser. Der er defineret følgende mål og hensigter for Trafikknudepunktet +Ø: Etablerer moderne og attraktive ventefaciliteter for de nuværende og kommende busbrugere i Auning. Man skal føle sig trygge mens man venter og med gode læ- og opholdsmuligheder. Trafikknudepunktet skal bidrage til at bustrafikken på Djursland bliver til en integreret det af letbanen. 2

3 ALLINGÅBRO ALLINGÅBRO NORD Porsbakkerne BANESTIEN Drivhusgrunden RANDERS KIRKEGADE Gl. Estrup VESTERGADE CENTERVEJ NØRREGADE MØLLETORVET TORVEGADE ØSTERGADE GRENAA Løvenholm Skov Områdefornyelsens afgrænsning Fokusområde i områdefornyelsen AARHUS AARHUSVEJ BANESTIEN RYOMGÅRD 3

4 I programmet for områdefornyelsen hvor der overordnede mål er at understøtte en positiv byudvikling, er der sat fokus på fire konkrete nedslag/indsatspunkter. Nedenfor er listet ønskerne til hvert indsatspunkt. Trafikknudepunktet som et nyt samlingssted i byen, Passagen en vigtig forbindelse mellem de bycentre og Trafikknudepunktet, Centervej en vigtig vejforbindelse ind på bycenter og Torvegade ved byen andet bycenter. TRAFIKKNUDEPUNKT PASSAGEN TORVEGADE CENTERVEJ Trafikknudepunktet placeres i forbindelse med byens nye centrum. Hurtig kollektiv trafik. Trafikknudepunkt med moderne og attraktive ventefaciliteter. God mulighed for at krydse hovedvejen sikkert og trygt. Styrke sammenhængen mellem de to handelscentre. Synliggøre byens handelscentre. Øget tilgængeligheden til butiksområdet nord for Hovedvejen. Skabe forbindelse til nyt Trafikknudepunkt +Ø. Styrke sammenhængen mellem de to handelscentre. Synliggøre byens handelscentre. Forskønnelse af området omkring kulturperronen og Auning kro. Mulighed for fælles ophold i det offentlige rum både i forbindelse med kro og bibliotek. Forbedre til- og frakørselsforhold. Synliggøre handelscenter. Forskønnelse i byen. 4

5 5

6 Inddragelsen af borgerne har været vigtigt I udviklingen af begge projekter. Der er derfor i efteråret 2016 afholdt to workshops samt en popupshop for at sikre borgerne indflydelse og inddragelse. På første workshop var borgerne aktive med at bidrage med idéer og ønsker. Et udpluk af idéer og udsagn kan ses på næste side. Sidst på workshoppen skulle de fremmødte prioritere mellem indsatserne. Her gav 50 af de ca. 75 fremmødte deres stemme på den indsats de fandt vigtigst at få gennemført. Workshoppen gav et godt grundlag for den videre skitsering. For at involvere og informere så mange borgere som muligt om områdefornyelsen, blev der opstillet en pop-up-shop i SuperBrugsen. Her var et stort tæppe med luftfoto over byen grundlag for mange gode snakke om byen og dens udvikling. Her fik borgerne også mulighed for at stemme på den indsats de fandt vigtigst at få gennemført. Ca. 30 borgere deltog i prioriteringen. Det var det samme billede som prioriteterne gav. Trafikknudepunktet blev første prioritet, derefter Centervej, Torvegade og til sidst Passagen. Anden workshop blev dispositionsforslagene præsenteret og borgerne havde mulighed for at kommentere på dem. Generelt blev forslagene godt modtaget. 6

7 Udsagn fra workshop 1 og popupshop Synligt åbne op mod bycenter nord for Vestergade Bytorv ved bageren med udeservering m.m. - Behold enkelte p pladser Passagen åbnes mere op mere lys og adgang - tilgængelighed Bedre sikkerhed ved perronen og over vejen Integreret legeområde ved trafikknude punkt Bedre sammenhæng mellem Bib, bager og center Mere sikker trafik - mere adskillelse Torveplads kunne gøres bedre mere børnevenligt legeredskaber Centergade p plads har for lidt plads skal være større Legeplads ind i bymidten med redskaber Bedre adgang ved centervej Bekymring for at Kirkevej lukkes Bedre tilgængelighed Største udfordring at man bare kører igennem byen Trafikknudepunktet skal indeholde nytænkning - flere afgange også før passagererne er der Beholde funktion med juletræ ved bytorv Synliggøre at Auning er en attraktiv bosætningsby for børnefamilier Kobling til Gammel Estrup 7

8 Gammel Estrup er Herregården som har været udgangspunkt for Aunings udvikling. Gammel Estrup præsenterer en fantastisk historie for området, og er et stærkt kulturelement som tiltrækker et stigende antal besøgende. Byen og Herregården har en lang fælles historie, der i dag ikke afspejler sig synligt i bybilledet. Auning har derfor et stort uudnyttet potentiale i at markedsføre sig som Byen ved Gl. Estrup. Udformningen af de nye byrum er stærkt inspireret af Aunings tilknytning til Gl. Estrup. I områdefornyelse er der derfor hentet inspiration til belægningsmaterialer i form af rød tegl og til inventaret, der referere til historien bag Gl. Estrups (slægten Scheels) våbenskjold. Våbenskjoldet og dens historie har været en stor inspirationskilde i det videre design af indsatserne. Svanen er et ikonisk motiv for Gl. Estrup. Dernæst er der tre hjelme med tre motiver. Det første motiv er to hænder som holder et spejl. Dernæst kommer svanen som det midterste motiv. Svanerne holder en ring i næbet som siges at være nøglen til en gemt skat, så i tilfælde af at Gammel Estrup skulle brænde ned kunne Gammel Estrup bygges op igen. Det sidste motiv er påfuglefjer. Gl. Estrup Herregårdsmuseet vil hjælpe med at formidle historien/ fortællingen om våbenskjoldet i byrummet, evt. ved små skilte eller app. Våbenskjold fra Gl. Estrup som indeholder SVANEN - RINGEN - SPEJL - FJER. En opstregning af våbenskjoldet, SVANEN - RINGEN - SPEJL - FJER. 8

9 Herregården Gammel Estrup. 9

10 Herregården Gammel Estrup har været en stor inspirations i grafikken og designet af indsatsområderne. Den røde tegl er meget ikonisk i byggeriet og det er derfor aktuelt at bruge denne i grafikken, men i en moderne fortolkning. Belægning Med ambitionen om at opgradere og forny så stor en del af det centrale Auning, har det været vigtigt at finde et belægningsmønster og grafik, som kan etableres og tilpasse ved de forskellige indsatsområder. Et belægningsmønster som giver en synlig forskel og er ikonisk for Auning, men også rammer et økonomisk fornuftigt niveau. Derfor arbejdes der med et ukurant mønster, hvor røde klinker og beton bordursten blandes i et ukurant og dynamisk mønster. De to materialer giver en spændende kontrast med klare referencer til Gammel Estrup, men skaber også en god tilgængelighed. 10 Kombinationen mellem røde klinker og beton. Det ukurante mønster hvor brostenene vil være erstattet med røde klinker.

11 Beplantning og specialdesignet bænk I områdefornyelsesprogrammet er der formuleret et generelt ønske om mere grønt i bymidten. Derfor er der designet bænke kombineret med plantekummer og bede som bryder belægningsmøseret beplantet med prydgræsser af forskellige art. Belysning Den primære belysning i de nye byrum vil være master med spots, som gør det muligt at fokuseret lyset, hvor man ønsker det og skaber en god grundbelysning. Der er mange mørke timer over året i Danmark. Derfor er det interessant at arbejde med effektbelysning, som kan være med til at understrege designlinjen. Lysspor i belægningen vil skabe en spændende effekt og skabe retning, så de to bycentres vigtige forbindelser kan tydeliggøres. Uplights på enkelte af nye træer som plantes vil også indgå som effektbelysning. Bænk med beplantning designet til de nye byrum i Auning. Eksempel på master med spots. 11

12 Øvrigt inventar Norddjurs Kommune har været en del af et stort inventarudbud i forbindelse med Letbanens stationer. Designet af Letbanens inventar er i fin tråd med det design som er tænkt på de forskellige indsatsområder. Derfor vil der gøres brug af dette tilbud da det giver nogle fordelagtige muligheder. Fra serien benyttes Læskuret hvor projektets bænk bliver integreret, cykelstander og cykelstativ samt luftpumpe. MLET DESIGNKONCEPT parkering i forbindelse med letbanestationer - VEKSØ A/S Cykelparkering i forbindelse 12

13 Toiletbygning Toiletbygningen nedenfor er et eksempel på hvordan facadebeklædning kan komme til at se ud på trafikknudepunktets toilet. Det er et enkelt udtryk, der passer godt ind med det øvrige inventar. Toiletbygningen i Auning bliver med ét toilet, som er handicapvenligt. Eksempel på plan for toiletbygningen i Auning. 13

14 Trafikknudepunkt +Ø skal være byens nye samlingssted med gode faciliteter og et bytorv med aktiviteter. Et samlingssted i byen, som synligt viser at Auning er en aktivt og attraktiv bosætningsby. Trafikknudepunktet er indrettet så alle busser, uanset om de kommer fra øst eller vest, kan komme ind og holde ved Trafikknudepunktet. Trafikknudepunktet kan håndtere fire busser på en gang hvis behovet opstår. Der opstilles realtidsstandere som informere om afgangene. Trafikknudepunktet er ikke en holdeplads for busser, men et af- og påstigningsstop. Trafikknudepunktet +Ø etableres efter den før beskrevet designlinje. Med gode opholdsmuligheder, ventefaciliteter, grønt i øjenhøjde og gode cykelparkerings muligheder. Ved Trafikknudepunktet tilføres der også ny belysning med master med spots påmonteret. Hermed sikres god belysning på pladsen som er tilpasset funktionen og skaber tryghed. Der tilføres også effektbelysning, som er med til at understege retningen mod bycentret. Bytorvet Ved Trafikknudepunktet dannes et bytorv, som kobler sig til det liv og den puls af mennesker der opstår omkring trafikknudepunktet. I områdefornyelsen er der fokus på at synliggøre og tydeliggøre Auning som en attraktiv bosætningsby. Bytorvet vil indeholde gode opholdsmuligheder, en lege-/ kunstnerisk- installation Svanen (beskrives nærmere i næste afsnit) med en stærk reference til Gl. Estrup. Med det nye bytorv skabes der en stærk kobling og synlighed mellem byens nye Trafikknudepunkt, et nyt Bytorv og til den eksisterende bymidte. Ved Bytorvet etableres der en toiletbygning (se eksempel på s. 13), og den eksisterende p-plads udvides med 4 pladser, hvoraf 2 er handicapparkering. På den sydlige side af hovedvejen opgraderes en lille plads, så der er en klar sammenhæng med Trafiknudepunktet. Her etableres der cykel-p, bænk og træer samt at de gode parkerings faciliteter bevares. Juletræet flyttes til her. Eksisterende situation hvor Trafikknudepunktet +Ø skal etableres. 14

15 15

16 Svanen og Ringen Svanen er et stærkt varemærke for Gammel Estrup og et bærende motiv i våbenskjoldet. Svanen skal være et skulpturelt legeredskab som skaber liv, aktivitet og øget fokus på bymidten. Et af de primære mål i områdefornyelsen er at tydeliggøre Auning som en aktivt og attraktiv bosætningsby. Derfor er der fokus på at skabe et element som skaber opmærksomhed, viser noget særligt, og som kan være med til at skabe fokus og interesse for byen. Et stærkt element for at vise aktivitet og en god by for børnefamilien er byliv, leg og aktivitet. Eksempel fra MONSTRUM på et skulpurelt legereskab fra DOK1 i Aarhus. Våbenskjoldet fra Gammel Estrup hvor Svanen er et bærende motiv. 16

17 MONSTRUM Svanen vil skabe blikfang, gøre de forbipasserende nysgerrig. Svanen vil tydeligt signalere, at Auning er en aktivt og attraktiv bosætningsby. Det vil være en helt unik aktivitet og et varemærke for byen. Til fortællingen om svanen i våbenskjoldet hører også ringen, som svanerne i våbenskjoldet holder i munden. Det siges at ringen er nøglen til en skjult skat. En stor rund bænk på bytorvet skal symbolisere ringen. Svanen og ringen vil være udgangspunkt for at sammenbinde Herregården og Byen. Historien om Svanen og ringen vil bliver understreget af infoplade, hvor historien forklares. Ringen/bænken fra fortællingen i våbenskjoldet. Oplæg fra Monstrum på hvordan Svanen kunne se ud, og hvilke elementer den kunne indeholde. Rutchebane, hule, klatrenet og leg på Svanen. 17

18 Centervej forskønnes og opgraderes så det gøres tydeligere, at dette er indgangen til bycentret på den nordlige side af hovedvejen. Langs hovedvejen ligger en række huse med lave hække. Centervej er også indrammet af lave hække og derfor ligger den skjult, da ikke stikker ud over det motiv, man ellers oplever langs vejen. Derfor er der arbejdet med at åbne op og skabe mere synlighed omkring Centervej. Vejgeometrien gør det muligt at skabe en kort svingbane på Vestergade ind mod Centervej. På hjørnet af Centervej skabes et mindre bytorv, som understreger og tydeliggøre, at dette er begyndelsen på byens bycenter. Bytorvet designes ud fra samme genkendelige grafik og inventar fra de andre indsatser i forbindelse med områdefornyelsen med opholdsmuligheder, enkelte træer og plantekummer med grønt i øjenhøjde. Spejlene Med reference til Gammel Estrup og historien i våbenskjoldet, gøres fortællingen om spejlene levende her. Dette gøres med små plane pæle, enkelte med pejle-effekt ved poleret stål. Historien om spejlene vil blive beskrevet på en infoplade. 18 Indkørslen ved Centervej ligger skjult. Eksempler på stål master, som skaber en afgrænsning, og hvor enkelte elementer kan være med poleret stål.

19 19

20 I områdefornyelsesprogrammet fremgår det, at der er et stort ønske om at opgradere udearealerne ved Torvegade. Renoveringen af Torvegade skal være med til at understrege og synliggøre byfunktionerne her. I dispositionsplanen laves der en ny indretning af parkeringsarealet og arealerne på hjørnet af Torvegade. Der skabes et mere sammenhænge forareal/plads foran de første bygninger og mere let aflæselig parkeringssituationen. Fortovet langs Torvegade renoveres på den sydøstlige side af vejen frem til Kroen. Strækningen renoveres ud fra ud designlinjen med opholdsmuligheder og plantekummer med grønt i øjenhøjde. Fjer Med ønsket om at skabe små aktivitetssteder i byen, og referencen til Gammel Estrup og våbenskjoldet, er der forslag om nogle vippe/lege fjer som, det sidste motiv i våbenskjoldet. Den store Genforeningssten flyttes efter ønske fra en borgergruppe. Genforeningssten. Eksempler på legefjer. 20

21 1:500 21

22 22

23 23

24 24