TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE. kvægbruget Kirstinesminde Holmsøvej 96, 9690 Fjerritslev

Transkript

1 TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE kvægbruget Kirstinesminde Holmsøvej 96, 9690 Fjerritslev Godkendelsesdato / offentliggørelse: 26/

2 Indholdsfortegnelse Jammerbugt Kommunes afgørelse... 3 Vilkår for tillæg til miljøgodkendelsen... 3 Påvirkning fra arealerne... 3 Kvælstof og fosfor til overfladevand... 4 Kvælstof til grundvand... 4 Klagevejledning... 4 Retsbeskyttelse og revurdering... 5 Andre miljøregler og bestemmelser... 5 Offentliggørelse... 5 Høring... 6 Beskrivelse og vurdering af det ansøgte - miljøteknisk beskrivelse og vurdering... 8 Ansøgning om ændring af miljøgodkendelse... 8 Vurdering i forhold til overfladevand... 8 Vurdering i forhold til natur Vurdering i forhold til grundvand Bedst tilgængelige Teknik (BAT) Affaldsprodukter på udbringningsarealer Egenkontrol Bilag 1: Udbringningsarealer Bilag 2: Udbringningsarealerog nitratklasser Bilag 3: Vurdering jf. Natura 2000-direktivet Bilag 4: Natur og udbringningsarealer

3 Jammerbugt Kommunes afgørelse Med hjemmel i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 1 (husdyrloven) meddeler Jammerbugt Kommune hermed tillæg til miljøgodkendelse efter 12 stk. 3 til ændring af arealer til udbringning af husdyrgødning fra Kirstinesminde, Homsøvej 96, 9690 Fjerritslev. Jammerbugt Kommune vurderer, at ændringen af udbringningsarealerne kan ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrloven. Tillægget til miljøgodkendelsen meddeles under forudsætning af, at gældende regler på området samt nedenstående vilkår overholdes. Forudsætningen for tillægget til miljøgodkendelsen er de oplysninger der er givet i ansøgningsmateriale jf. ansøgning fra Miljøstyrelsens IT-ansøgningssystem, skema samt øvrigt materiale indsendt af ansøger eller ansøgers konsulent. Vilkår for tillæg til miljøgodkendelsen I forbindelse med meddelelse af dette tillæg ophæves vilkår nr. 66 i eksisterende miljøgodkendelse af 2. december 2008 og erstattes med vilkår nr. 7. Der suppleres yderligere med vilkårene fra 1-6 og Udspredningsarealet for ejendommen er i dette tillæg forøget med arealerne 34, 36, 37 og 38 samt alsbjerg 20,3. Påvirkning fra arealerne 1. På bedriftens udbringningsarealer må der maksimalt udbringes husdyrgødning svarende til et husdyrtryk på 1,83 DE/ha. 2. Udbringning af husdyrgødning fra produktionen må kun finde sted på de 184,82 ha udspredningsareal, som fremgår af bilag 1 3. Hvis der udbringes fast husdyrgødning må denne kun udbringes nærmere 100 meter fra strandeng og mose inden for Natura 2000, hvis den nedbringes i jorden inden 6 timer (mark 10 og 31 se bilag 4). 4. Såfremt der udbringes flydende husdyrgødning indenfor 20 meter fra strandeng og mose inden for Natura 2000 skal det foregå ved nedfældning eller ved forsuring." (mark 10 og 31 se bilag 4) 5. Der må ikke etableres afvandingsrender på markerne til afledning af vand til vandløb, som er omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven eller 69 i vandløbsloven. 1 lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om Miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 3

4 Kvælstof og fosfor til overfladevand Kvælstof til grundvand 6. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 338,28 DE per planår (1/8-31/7), og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 1,83 DE/ha. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. 7. Tilførsel af slam eller anden organisk gødning til udbringningsarealerne ikke må foretages, før det er anmeldt til kommunen, og før kommunen har vurderet, om det kan ske inden for rammerne af dette tillæg til miljøgodkendelse. 8. Der skal anvendes sædskifte K Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber eller ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen. 10. Ansøger er ansvarlig for, at gylleudbringning på gylleaftaler udføres i henhold til de vilkår, der er opsat i godkendelsen for det enkelte areal. Vilkåret omfatter kun de aftalearealer, hvorpå ansøger leverer gyllen udbragt. Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er enhver, der har individuel, væsentlige interesse i sagens udfald, samt de i miljøbeskyttelseslovens nævnte klageberettigede organisationer mv. i det omfang, de er klageberettigede i den konkrete sag. En eventuel klage bedes sendt til Jammerbugt Kommune, så vidt muligt elektronisk på raadhus@jammerbugt.dk. Klagen skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter afgørelsen er meddelt, hvilket vil sige den 26/ inden kontortidens ophør kl Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Opkrævning af gebyret sendes fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Jammerbugt Kommune. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 4

5 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Denne afgørelse kan i henhold til miljøbeskyttelseslovens 101 indbringes for domstolene indtil 6 måneder fra den dato, hvor afgørelsen er meddelt, eller hvis sagen påklages, inden 6 måneder efter, at den endelige administrative afgørelse foreligger. En klage over godkendelsen har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Retsbeskyttelse og revurdering Med dette tillæg til miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Retsbeskyttelsen gælder alene for udbringning af husdyrgødning fra bedriften. Dato for retsbeskyttelsens udløb er 26/ Retsbeskyttelsen for godkendelse af bedriftens staldanlæg og øvrige anlæg er uændret 2.december 2016 jævnfør Miljøgodkendelse af kvægbedriften på Kirstinesminde, Holmsøvej 96, 9690 Fjerritslev. Virksomhedens miljøgodkendelse skal jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 2 regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt, at foretage den første revurdering i Andre miljøregler og bestemmelser Der gøres opmærksom på, at ændringer i bedriftens udbringningsarealer skal anmeldelse til kommunen jævnfør 15 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Hvis der i tre fortløbende år udbringes under halvdelen af den mængde organisk gødning, der er omfattet af godkendelsen, bortfalde den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet. Offentliggørelse Miljøgodkendelsen offentliggøres på den 26/ og annonceres til orientering i de lokale ugeaviser. 2 Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 5

6 Høring Udkast til miljøgodkendelsen har været i høring hos ansøger samt hos berørte parter og ejere af forpagtede arealer, der indgår i bedriftens dyrkede arealer. Udkast til miljøgodkendelse har med henvisning til 56 stk. 2 ikke været i nabohøring, da den ansøgte ændring i udbringningsarealer vurderes, at være af underordnet betydning for naboerne. Venlig hilsen Mariane Eduardsen 6

7 Kopi af udkast til denne afgørelse er sendt til: Maren Kirstine og Jesper Steensen Jensen, Holmsøvej 96, 9690 Fjerritslev Landboforening att. Jens Lautrup Kopi af godkendelsen er sendt til: Maren Kirstine og Jesper Steensen Jensen, Holmsøvej 96, 9690 Fjerritslev Landboforening, att. Jens Lautrup Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø via Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord, Nytorv 7, 2. Sal, 9000 Aalborg via Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V mail@dkfisk.dk. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Kirkedalsvej 4, Vedslet, 9732 Hovedgård nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V ae@aeraadet.dk. Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postbox 2188, 1017 København K fbr@fbr.dk. DN Jammerbugt jammerbugt@dn.dk Danmarks sportsfiskerforbund Miljøkoordinator: Per Sonnesen, Asgård 48, 9700 Brønderslev e- mail: per.sonne@mail.tele.dk Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N husdyr@ecocouncil.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø dnjammerbugtsager@dn.dk. Danmarks Sportsfiskerforbund jkt@sportsfiskerforbundet.dk. Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V natur@dof.dk 7

8 Beskrivelse og vurdering af det ansøgte - miljøteknisk beskrivelse og vurdering Miljøvurderingen danner grundlag for de vilkår, som meddeles i tilknytning til tillæg til miljøgodkendelsen. Vurderingen skal belyse konsekvenserne af dyrkningsarealernes anvendelse til udbringning af husdyrgødning, samt om de virkemidler til forebyggelse og begrænsning af forurening, som fremgår af ansøgninger, er tilstrækkelige. Ansøgning om ændring af miljøgodkendelse Jammerbugt Kommune har modtaget ansøgning om miljøgodkendelse af ændring af udbringningsarealer til ejendomme Kirstinesminde, Holmsøvej 96, 9690 Fjerritslev. Oplysninger om ejerforhold m.v. fremgår af nedenstående tabel. Ansøger LandboThy på vegne af ejere af Kirstinesminde Bedriftens adresse Kirstinesminde, Holmsøvej 96, 9690 Fjerritslev Matrikelnummer 9-d, Holmsø by, Haverslev Virksomhedens art Kvægbrug Ejer Maren Kirstine Steensen Jensen Holmsøvej 96, 9690 Fjerritslev & Jesper Jensen, Holmsøvej 96, 9690 Fjerritslev CVR-nummer Konsulent for ansøger Jens Lautrup, LandboThy Tilsynsmyndigheden Jammerbugt Kommune Bedriften har fået yderligere arealer til udbringning af husdyrgødning udover de 175,07 ha, der er godkendt ved Miljøgodkendelse af kvægbesætning på Kirstinesminde, Holmsøvej 96, 9690 Fjerritslev, 2/ Ejendommens udbringningsarealer omfatter nu i alt 184,82 ha. Beliggenheden af arealerne fremgår af bilag 1, 2 Ansøger ønsker uændret at udbringe husdyrgødning fra 338,28 dyreenheder (DE) i kvæg svarende til 38103,22 kg kvælstof og 5847,17 kg fosfor fra husdyrholdet på Kirstinesminde. Vurdering i forhold til overfladevand Ved det ansøgte projekt vil følgende mængde af næringsstoffer blive spredt på udbringningsarealerne: kg N kg P Antal DE Harmonital DE/ha Reelt dyretryk DE/ha Ansøgt ,3 2,3 1,83 Det samlede udbringningsareal er 184,82 ha. 8

9 Der er ansøgningen angivet, at der benyttes referencesædskiftet K12. Udbringningsarealernes beliggenhed Udbringningsarealer ligger i oplandet til Limfjorden. Arealerne ligger i opland til vandløbene Haverslev Mølleå, Pallisvad Å, Gydegrøften og Vestre Kanal. Enkelte arealer afvander direkte til Limfjorden gennem mindre grøfter. Marine områder Arealerne afvander til flg. områder: Bejstrup Løb. Området har skærpet målsætning og støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (Løgstør Bredning) og øst (Nibe / Gjøl Bredning). Nibe / Gjøl Bredning, der har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7). En nærmere beskrivelse af de berørte marine områder samt habitat områder i disse fremgår af bilag 3. Kvælstof krav Størstedelen af udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 3 (137,95 ha), og resten af arealerne ligger i nitratklasse 1 (36,95 ha) og 2 (9,93 ha). Udbringelsen af gødning skal i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug herved reduceres til 57,8 % af harmonikravet (1,33 DE/ha hvilket medfører et krav om en maksimal udvaskning fra rodzonen på 45,7 kg N/ha). For at overholde kravene om et reduceret harmonikrav, kan der benyttes en række virkemidler for at reducere kvælstofudvaskningen såsom ændret sædskifte, ekstra efterafgrøder og reduktion af N-normen. I ansøgningen benyttes efterafgrøder på 4 % af efterafgrødegrundarealet udover de gældende regler. Ved beregning i N-farm findes en udvaskning på 45,6 kg N/ha fra udbringningsarealerne ved det ansøgte projekt. Der er i godkendelsen fra 2. december 2008 stillet vilkår om efterafgrøder på 4 % af efterafgrødegrundarealet udover de gældende regler. Det vurderes, at de nuværende vilkår sikrer, at kravene overholdes. Fosfor krav Størstedelen af udbringningsarealerne er fosforklasse 0 (99,54 ha) og resten af arealerne er fosforklasse 2 (85,28 ha). 147,88 ha er beliggende i opland til Natura 2000, som er overbelastet med fosfor. Heraf er 93,83 ha lavbundsarealer. Der vil være en udbringning af kg P/år, hvilket vil medføre et fosforoverskud på 6,2 kg P pr. ha pr. år. Der er i godkendelsen fra 2. december 2008 stillet vilkår om, at der på arealerne ikke må tilføres mere end kg P/år fra husdyrgødning og anden organisk gødning. Det vurderes, at de nuværende vilkår sikrer, at kravene overholdes. 9

10 Vandløb Udbringningsarealerne ligger op til følgende målsatte vandløb: Haverslev Mølleå på strækninger af 400 meter. Målsætningen for vandløbet er god økologisk tilstand og faunaklasse 5. Pallisvad Å på en strækning af 650 meter. Målsætningen for vandløbet er god økologisk tilstand og faunaklasse 5. Blåenggrøften på en strækning af 350 meter. Målsætningen for vandløbet er godt økologisk potentiale og faunaklasse 4. Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Søer Udbringningsarealerne ligger op til beskyttet sø på matrikel 7g, Holmsø By, Haverslev. Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod søen. Erosion af udbragt husdyrgødning til søen under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Samlet vurdering Konsekvenser for marine områder og Natura 2000-område Arealerne afvander til: Bejstrup Løb, der støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (nr. 16 Løgstør Bredning) og øst (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning). Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning, Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør godt ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 184,82 ha udspredningsarealer til Limfjorden, hvilket svarer til 0,04 % af oplandet til Limfjorden. For at kunne vurdere om der kan gives en godkendelse til projektet, skal det vurderes: Giver planer og projekter i oplandet anledning til en påvirkning af Natura område ( kumulative påvirkninger ) Giver det enkelte projekt anledning til en påvirkning af Natura 2000-område. Kumulative påvirkninger i oplandet til Nibe / Gjøl Bredning Udviklingen af husdyrtrykket i oplandet til Nibe / Gjøl Bredning er steget fra 2007 til 2011 fra DE til DE. Det vurderes, at der kan være en kumulativ påvirkning i oplandet (se evt. bilag). I henhold til Miljøstyrelsens administrationsgrundlag af 22. december 2011 og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse (NMKN ) kan der i oplande med et stigende husdyrtryk gives tilladelse til en udvaskning, der svarer til udvaskningen uden brug af husdyrgødning den såkaldte planteavlsmodel. 10

11 I den aktuelle sag er der foretaget beregning på arealerne. Der er fundet en udvaskning på 60,9 kg N/ha ved planteavlsmodellen. Udvaskningen i det ansøgte projekt er på 45,6 kg N/ha. Det vurderes, at kvælstofbelastningen fra oplandet til Natura 2000-området ikke medfører en kumulativ påvirkning, som giver anledning til, at der skal gives afslag til det ansøgte. Påvirkninger fra projektet Miljøstyrelsen har i januar 2011 udgivet en digital husdyrvejledning, hvori det er angivet, hvordan projekterne kan vurderes i forhold til påvirkningen af Natura 2000-områder med kvælstof. Såfremt udvaskningen er fra det ansøgte projekt er mindre end udvaskningen fra planteavlsmodellen kan beregningen ikke gennemføres. Det vurderes på baggrund af, at udvaskningen kun er 45,6 kg N/ha i forhold til 60,9 kg N/ha ved planteavlsmodellen, at kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura vandområdet væsentligt. Fosforoverskuddet fra udbringningen er 6,2 kg P/ha/år. Ud fra beregningen udgør fosforbidraget fra husdyrproduktionen 0,02 % i oplandet til Nibe / Gjøl Bredning. Miljøstyrelsen har angivet et afskæringskriterium på 1 % for hvornår projektet i sig selv vil kunne påvirke Natura 2000-området. Ud fra dette afskæringskriterium kan der hermed gives tilladelse til det ansøgte projekt. I bilag ses beregningen for fosforbidraget. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 3. Halvdelen af udbringningsarealerne i dette projekt er risikoarealer. Det vurderes på baggrund af, at påvirkningen fra arealerne kun udgør 0,02 %, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområdet væsentligt. Vandløb og søer Jammerbugt Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af vandløb og søer, så længe de generelle regler overholdes. Vurdering i forhold til natur Udbringningsarealer Projekttilpasninger Der er forud for dette projekt foretaget en række tilpasninger i form af udtagne udbringningsarealer: Kommunen har vurderet at arealerne 38 er eng omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. De er derfor ændret til græsningsarealer udenfor udbringningsarealet. Der er ikke registreret 3 beskyttet natur på udbringningsarealerne. Udbringningsarealerne 10, 21, 31 og 37 ligger inden for Natura 2000 områder nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Fortsat landbrugsmæssig drift vurderes 3 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 11

12 ikke at medføre væsentlige påvirkninger af arter eller naturtyper, som er omfattet af udpegnings-grundlagene. De øvrige udbringningsarealer ligger uden for Natura 2000 områder og grænser ikke op til beskyttet natur inden for Natura Vilkår om nedfældning eller forsuring (bilag 4): Jammerbugt Kommune har vurderet, at der er en risiko for randpåvirkning af strandengen og mosen langs Limfjorden. Risikoen ligger i at det ikke kan udelukkes at gødskning og sprøjtning af marken gennem luft, overfladeafstrømning og gennem grundvandet vil påvirke strandengen og mosen. Derfor stilles der for udbringningsarealerne 10 og 31 som ligger ned til beskyttet strandeng og mose indenfor Natura2000 krav om (jf. NMKN af den 13. januar 2012): Vilkår: Hvis der udbringes fast husdyrgødning må denne kun udbringes nærmere 100 meter fra strandeng og mose inden for Natura 2000, hvis den nedbringes i jorden inden 6 timer (mark 10 og 31). Vilkår: Såfremt der udbringes flydende husdyrgødning indenfor 20 meter fra strandeng og mose inden for Natura 2000 skal det foregå ved nedfældning eller ved forsuring." (mark 10 og 31). Fra 1. januar 2011 gælder kravet om nedfældning på alle arealer med sort jord eller græsmarker uanset beliggenhed. Vilkår om gødskningsfri bræmmer Vilkår Der må ikke udbringes husdyrgødning i en zone nærmere end 10 m fra det næringsstoffølsomme overdrev Alsbjerg bakker grundet randpåvirkning. Dette vilkår gælder for de dele af markerne Alsbjergvej 20 nr. 2 og 3 der grænser op til naturområdet. De pågældende marker ligger ovenfor det kraftigt skrånende naturområde. Fredninger: Følgende udbringningsarealer ligger helt eller delvist indenfor fredningen af Alsbjerg Bakker. I henhold til fredningskendelsen må arealer under kultur dyrkes som hidtil. De nævnte arealer var dyrkede på tidspunktet for fredningen. Fortidsminder på udbringningsareal. Der er ikke konflikt med registrering af fredede fortidsminder arealerne. Men der gøre opmærksom på at der grænsende op til mark 2, Alsbjergvej 20, 2, 3 og 4 er gravhøje. Hvor der ifølge gældende lovgivning er forbud mod jordbehandling i en bræmme på 2 m omkring fortidsmindet. Forbudet mod jordbehandling er også gældende for fortidsminder i markskel eller marknære arealer. 12

13 Der er ikke konflikt med beskyttede diger på arealerne. Det dige der er registreret påmark Alsbjergvej 20,3 vurderes at være en fejl, da det ikke kan genfindes på gamle kort. Planforhold Arealerne 10, 11, 13, 34. Alsbjergvej 20 mark 2, 3 og 4 ligger i naturområde, mens resten ligger i jordbrugsområde jf. Helhedsplan Mark 10 ligger også indenfor økologisk forbindelse jf. Helhedsplan Projektet vurderes ikke at forringe funktionen af den økologiske forbindelse. Bilag IV arter EF-habitatdirektivet, Rødliste eller fredning Dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV er i henhold til direktivet særligt beskyttet, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder (Natur 2000-område) eller udenfor. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer. På baggrund af faglig rapport nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer kan være Odder Markfirben Spidssnudet frø Stor vandsalamander Damflagermus Vandflagermus Sydflagermus. Odder og damflagermus er optaget på rødlisten 1997 som sårbare. Rødlisten 1997 er en fortegnelse over plante- og dyrearter, der er forsvundet, akut truede, sårbare eller sjældne i den danske natur. Jammerbugt Kommune har ikke konkret kendskab til registrering af nogle af de nævnte arter i og omkring ejendommens anlæg og udbringningsarealer. Jammerbugt Kommune er ikke bekendt med forekomster af andre planter eller dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister på eller umiddelbart op til det ansøgte areal og husdyrbrugets udbringningsarealer. Jammerbugt Kommune har ikke konkret kendskab til registrering af nogle af de nævnte arter i og omkring ejendommens anlæg og udspredningsarealer eller andre arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Udvidelsen vurderes derfor ikke at have negativ indflydelse på de nævnte arter og deres levesteder. Husdyrbruget har dyr på græs i en stor del af året. Afgræsning generelt bidrager til at opretholde en større artsdiversitet på kvægbrugets græsarealer, det øger biodiversite- 13

14 ten for bl.a. insekter, der kan være fødegrundlag for bl.a. flagermus, firben og frøer. Særligt arter der lever i gødning er helt afhængige af græssende dyr. Ekstensiv græsning af enge, moser og overdrev er helt nødvendig for at opretholde disse som lysåbne naturtyper og samtidig gavner det levevilkårene for bl.a. markfirben og spidssnudet frø. Vurdering i forhold til grundvand Tre af udbringningsarealerne ligger i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD Tingskov/Brovst). Arealer er registreret som nitratfølsomme (se bilag) i statens kortværk på miljøportalen (seneste viden), og der er derfor i ansøgningen foretaget en beregning af nitratudvaskningen fra rodzonen. Staten har ikke på nuværende tidspunkt afsluttet kortlægningen for området, og der er derfor ikke udarbejdet en indsatsplan for området. Ifølge bekendtgørelse 294 af 31/ om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, bilag 3, gælder følgende beskyttelsesniveau for grundvand: I nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke er foretaget en zonering, skal tilladelsen eller godkendelsen fastsætte vilkår om, at der ikke må ske nogen merbelastning, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat per liter i efter-situationen. Der stilles således som udgangspunkt ikke yderligere vilkår i forhold til grundvandet, hvis udvaskningen fra rodzonen ikke overstiger 50 mg/l. Projektet overholder dette beskyttelsesniveau, idet udvaskningen fra rodzonen i det nitratfølsomme indvindingsområde af ansøgningssystemet er udregnet til 43 mg nitrat/l for to af arealerne og 55 mg nitrat/l for et af arealerne. I følge ansøgningssystemet vil udvaskningen fra rodzonen være -1 mg/l i forhold til førsituationen for alle tre arealer i det nitratfølsomme indvindingsområde. Udbringningsarealerne, der er beliggende i nitratfølsomt område, ligger ligeledes i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD nr. 1440). At området er udpeget som nitratfølsomt område betyder, at der i dette område kan være større risiko for, at der sker nedsivning af nitrat til grundvandsmagasinerne. Dette kan have den efterfølgende risiko, at det grundvand, der bliver pumpet op til drikkevand har et nitratindhold over grænseværdien. Med den aktuelle viden er der dog ikke grundlag til at stille skærpede krav til området. Tilførsel af kvælstof til markerne enten som kunstgødning eller husdyrgødning medfører udvaskning af kvælstof fra rodzonen, idet kun en del af næringsstofferne optages af planterne. Hvor stor en del, der udvaskes til grundvandet, styres dels af strømningsforholdene for vand, dels af geologien, dvs. jordens evne til at omdanne kvælstof. Jammerbugt Kommune opfordrer desuden til, at flest mulige efterafgrøder placeres på arealerne i nitratfølsomt indvindingsområde, såfremt arealet ikke er bevokset med afgrøder i vinterhalvåret. For at sikre en god beskyttelse af grundvandet, bør alt efterafgrøden i nitratfølsomme indvindingsområder ikke erstattes af 100 % vintersæd. 14

15 Samlet vurdering for Grundvand Jammerbugt Kommune vurderer, at ansøgningen overholder bestemmelserne i bekendtgørelse 294 af 31/ om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, da projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af grundvandskvaliteten. Udbringningsarealerne i nitratfølsomt område Bedst tilgængelige Teknik (BAT) Jammerbugt Kommune vurderer, at ændring af udbringningsarealerne er uden betydning for vurdering af, om produktionen lever op til krav om anvendelse af bedste tilgængelig teknik. Affaldsprodukter på udbringningsarealer Der vil ikke blive udbragt affaldsprodukter eller slam på udbringningsarealerne. Jammerbugt Kommune vurderer, at der skal stilles vilkår om at tilførsel af slam eller anden organisk gødning til udbringningsarealerne ikke må foretages, før det er anmeldt til kommunen, og før kommunen har vurderet, om det kan ske inden for rammerne af denne miljøgodkendelse (vilkår 8). Egenkontrol Jammerbugt Kommune vurderer, at ændring af udbringningsarealerne er uden betydning for krav til bedriftens egenkontrol. 15

16 Bilag 1: Udbringningsarealer 16

17 Bilag 2: Udbringningsarealerog nitratklasser 17

18 Bilag 3: Vurdering jf. Natura 2000-direktivet Kravene om vurdering af projekter i forhold til Natura 2000-områder og yngle- og rasteområder for arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) er gennemført i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Disse krav gælder også for afgørelser truffet i medfør af husdyrloven 10, 11, 12 eller 16. Kommunen skal foretage en vurdering af, om projekter kan påvirke områderne væsentligt og i bekræftende fald skal der foretages en konsekvensvurdering af projektet, i forhold til hvordan det påvirker de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området. Hvis konklusionen er, at det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre projekter har risiko for at skade disse arter og naturtyper, skal kommunen meddele afslag på en ansøgning. Godkendelsesbekendtgørelsen 4 fastlægger, hvorledes kommunen skal stille skærpede vilkår, der rækker ud over de beskyttelsesniveauer, som er fastlagt i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, i de særlige tilfælde, hvor kommunen vurderer, at det er nødvendigt for at sikre, at der ikke vil ske skade på et Natura 2000-område. Vurderer kommunen således, at selvom der stilles skærpede vilkår i overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsen, vil det ikke være tilstrækkeligt til at imødegå en skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal kommunalbestyrelsen afslå at godkende ansøgningen. Der henvises i øvrigt til husdyrgodkendelseslovens 31, hvoraf det fremgår, at kommunen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse eller godkendelse, hvis lovens 19 ikke er opfyldt. Denne paragraf siger bl.a., at husdyrbruget skal kunne drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Limfjorden Jammerbugt Kommune har opland til følgende områder i Limfjorden: Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning. Bejstrup Løb, der støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (nr. 16 Løgstør Bredning) og øst (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning). Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning. Langerak, der støder op til internationale beskyttelsesområder mod vest (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning) og mod øst (nr. 14 Aalborg Bugt). Påvirkning fra husdyrproduktion i oplandet I oplandet til områderne har der været en udvikling i husdyrproduktionen fra 2007 til 2010 været en stigning fra DE til DE 5. Tabel 1. Ændring i husdyrtrykket i oplande til marine områder ved Jammerbugt Kommune ( ). 6 Delopland Totale husdyrtryk (DE) Løgstør Bredning Bek. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug d. 3/

19 Nibe-Gjøl Bredning Langerak Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale handleplaner. Jammerbugt Kommune har vurderet, at nedenstående beregninger og vurderinger pt. er bedst tilgængelig viden på området. I basisanalysen 7 er det vurderet, at Limfjorden er meget påvirkelig overfor effekten af tilførslen af næringsstoffer. Overvågningsresultater fra både den regionale og den nationale overvågning viser, at hele fjorden pt. er påvirket af for store udledninger af næringsstoffer fra land, især kvælstof 8. Det medfører forøget opblomstring af planteplankton og enårige makroalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og forringer ålegræssets dybdegrænse, samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes ligeledes af eutrofieringen. Vandrammedirektivets basisanalyse del II citerer Recipientkvalitetsplanen for Limfjorden, hvoraf det fremgår, at tilførslen fra oplandet til Limfjorden skal ned på tons kvælstof pr. år fordelt på tons fra punktkilder og tons kvælstof pr. år fra den diffuse tilførsel. Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III 9 viser, at målene i denne ikke nås. Havde de været nået, ville den årlige diffuse kvælstoftilførsel til Limfjorden have været reduceret til ca tons pr. år. En udledning til Limfjorden samlet set på tons kvælstof pr. år fra diffuse kilder svarer til et gennemsnitligt bidrag fra hektarstøttearealerne på ~15,4 kg. N/ha og et bidrag fra øvrige arealer på ~2,9 kg N/ha (10 kg N/ha fra rodzonen 10, der reduceres ~71 % inden det når kysten). For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 11. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 12. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 13 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Vurdering af Natura 2000-område i Limfjorden 7 Se Ringkjøbing Amt et al (2006): Basisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsten ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015 (side 24). 8 Se Miljøcenter Aalborg (februar 2008): Limfjorden.- Statusnotat februar Se Petersen et al (december 2008) Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. 10 Se Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt (2006). Kvælstofudvaskning og reduktionsprocenter og Miljøcenter Århus (20. November Kvælstofreduktion mellem rodzoneudvaskning og det, der når frem til havområdet bilag 5 i Niras (2008) Århus Kommune Vurdering af miljømæssige og øjkonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug. N og P udvaskning til Århus Bugt. 11 Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 12 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 13 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 19

20 Arealerne afvander i det aktuelle projekt til: Bejstrup Løb, der støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (nr. 16 Løgstør Bredning) og øst (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning). Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning. Bejstrup løb - Konsekvensvurdering jf. Natura 2000 direktiverne Ved Bejstrup løb er det et 8 km langt, 1-2 km bredt og ca. 4-6 m dybt sund mellem to habitatområder. Mod øst grænser Bejstrup løb således op til Nibe / Gjøl Bredning (Habitatområde 15 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 1), mens det mod vest ved Aggersund broen grænser op til Løgstør Bredning (Habitatområde nr. 16 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 12). Generelt er vandskiftet i Limfjorden bestemt af primært tidevand og vind. Netto er der som følge heraf en østgående strøm med en indstrømning fra Nordsøen til Limfjorden i størrelsesorden 6,4 km 3 havvand årligt og en udgående strøm ved Hals mod Kattegat i størrelsesorden 9,1 km 3 årligt. Dette gav i perioden en netto indstrømning af N og P på henholdsvis 330 og 63 ton årligt fra Nordsøen, mens nettotilførselen for N og P fra Limfjorden til Kattegat ved Hals var henholdsvis og 592 ton pr år 14. Udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer i oplandet til Bejstrup løb forventes således først og fremmest at kunne påvirke Nibe /Gjøl Bredning. Konklusion Bejstrup Løb Oplandet til Bejstrup Løb udgør godt ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 36,95 ha udspredningsarealer til Bejstrup Løb, hvilket svarer til 0,3 % af oplandet. På baggrund af ovenstående sammenholdt med det faktum at næringssalttransporten i Limfjorden primært er østgående vurderer kommunen, at projektets tilledning af næringsstoffer til Bejstrup løb hverken i sig selv eller sammen med andre kilder og projekter i området vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af habitatområdet Løgstør Bredning. 14 Se side i Ringkjøbing Amt et al (maj 2005). 20

21 Projektets indvirkning Nibe / Gjøl Bredning skal dog vurderes. Nibe / Gjøl Bredning Konsekvensvurdering jf. Natura 2000 direktiverne Nibe / Gjøl Bredning er for størstedelens vedkommende udpeget som naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) eller 1160 (Større lavvandede bugter og vige) 15. Karakterarter for naturtypen 1160 er Ålegræs, Smalbladet og Dværgbændeltang, Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger, mens karakterarterne for 1110 pt. er til diskussion i EU. Sandbanker (naturtype 1110) kan dog være ubevoksede eller have havgræssamfund, oftest domineret af ålegræs 16. Endvidere er der kystnært, herunder umiddelbart øst for Kyø / Vår Holm udpeget mindre arealer som naturtype 1140 (Mudder- og sandflader tørlagt ved ebbe). Denne naturtype er afgrænset som lavvandede områder uden landplanter, men dækket af blågrøn- og kiselalger med stedvist ålegræs og havgræs. Den sidste marine naturtype 1150 (Kystlaguner og strandsøer) er områder med mere eller mindre brakt vand, der helt eller delvist er adskilt fra havet. Arealmæssigt udgør Ulvedybet lang hovedparten af denne naturtype, men der er også udpeget strandsøer ved Nørholm Enge, Hornsgård Holm, Kyø / Vår Holm samt Stavn, Barmer og Valsted Enge. Miljøtilstanden i alle kystnære og åbne indre farvande i Danmark vurderes generelt som utilfredsstillende 17. Jf. Basisanalysen 18 er Naturtypen 1140 i Nibe / Gjøl Bredning ikke undersøgt, men det vurderes her, at der ikke er forhold som indikerer, at der ikke er en god tilstand. Vedr. naturtypen 1150 eksisterer der ikke megen viden ud over undersøgelser fra 15 Se 16 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 21

22 Ulvedybet. Generelt vurderes eutrofiering dog som den største påvirkning af søer generelt i Habitatområde Næringsstofbelastning I Natura 2000 basisanalysen for Nibe / Gjøl Bredning 20 vurderes de marine naturtyper 1110 og 1160 til forsat at være truet af eutrofiering. Det vurderes i VRD-basisanalyse II at der er behov for en yderligere indsats for at nedbringe tilførslen af kvælstof og fosfor fra land. Umiddelbart vurderet er iltsvind ikke hyppigt forekommende og kraftigt iltsvind endnu sjældnere i Nibe / Gjøl Bredning. Ifølge togtrapporter 21 for Limfjorden var der den 17. August 2004 målt iltsvind i den østlige del af Nibe / Gjøl Bredning, men allerede næste dag viste mere detaljerede målinger igen forbedrede iltforhold. I ugen op til fandt dykkere levende men slappe børsteorm på sedimentoverflade, hvilket tilsvarende tyder på mindre iltsvindsproblemer. I 1999 var der iltsvind kortvarigt i den vestlige del af Nibe / Gjøl Bredning og i længere tid i Sebber Lo, heraf ca. 3 uger med kraftigt iltsvind. I oplandet til Nibe / Gjøl Bredning er der et forholdsvist lavt husdyrtryk på mindre end 1 DE/ha og arealet af oplandet sammenlignet med det marineareal er moderat stort i forhold til øvrige delområder i Limfjorden. Dette indikerer, at kvælstofbelastningen fra oplandet måske ikke er helt så voldsom i dette område. Jf. Markager et al. (2006) 22 har den lokale kvælstoftilførsel heller ikke en signifikant effekt på koncentrationen af totalkvælstof i Nibe / Gjøl Bredning. Markager et al. konkluderede, at hvis man i stedet anvender kvælstoftilførslen til den vestlige del af Limfjorden fås en bedre og signifikant sammenhæng med totalkvælstof koncentrationen i Nibe / Gjøl Bredning. Den dominerende effekt af tilførslen fra den vestlige del af fjorden til Nibe Bredning kan skyldes, at vandet i fjorden hovedsagelig strømmer fra vest mod øst. For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 23. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 24. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 25 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Der er således en risiko for at noget af effekten af en eventuel faldende tilførsel af kvælstof vil blive ophævet af en stigende tilførsel af fosfor. Markager et al (2006) fandt, at fosforkoncentrationen i Halkær og Nibe Bredning er potentielt begrænsende faktor for algevæksten i omkring 20 dage om året. Jf. ovenstående vil denne kunne øges efterhånden som tiltag i forhold til kvælstofbelastningen iværksættes. 19 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 20 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 21 Se 22 Se side 36 i Markager et al (2006) 23 Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006). 24 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006). 25 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 22

23 Landbrugsdrift giver i forhold til naturarealer et forøget fosfortab til vandmiljøet, men der findes ikke på nuværende tidspunkt redskaber, som kan beregne en specifik sammenhæng mellem tilført mængde af fosfor til marken og tab af fosfor til vandmiljøet. Administrationen er derfor i høj grad afhængig af en generel risikovurdering i den konkrete sag. Bundvegetation I Nibe-Gjøl Bredning har ålegræsdækningen af flere omgange i de senere år, bl.a. også i 2002, været reduceret i forbindelse med varme stillestående perioder om sommeren, hvor bladmassen på ålegræset har løsnet sig og store mængder er drevet i land. Disse områder med pæne bestande er ikke efterfølgende reetableret med ålegræsbevoksning 26. Transektundersøgelser viser at dybdegrænsen for ålegræsset i perioden er faldet jævnt til ca. 1,4 m. Det vurderes at sigtdybden er af betydning for udbredelsen af ålegræsset i de dybere områder. Alt i alt er ålegræsset i perioden på denne baggrund blevet reduceret med 85 %. Modsvarende er der kommet store tætheder og en lille stigning i dækningsgraden af løstliggende eutrofieringsbetingede alger på vanddybder ud til 2 m i dette delområde 27. Bundfauna I Nibe Bredning blev der for så vidt angår bundfaunaen fundet en meget stor individtæthed i 2004 (dobbelt så stor som de øvrige undersøgte områder i Limfjorden) og det største registrerede artsantal nogensinde i bundfaunaundersøgelserne. Biomassen var moderat, hvilke skyldes, at der var mange små arter af børsteorm 28. Stort artsantal og individtæthed vurderes positivt. Arter i Habitatområde nr. 15 Havlampretten er en nyindvandret/nyopdaget art, der aktuelt ikke udgør en del af udpegningsgrundlaget, men som vil skulle vurderes i forbindelse med en kommende revision af udpegningsgrundlaget. Arten er en snylter i det marine stadie, idet den suger sig fast til fisk og ernærer sig af disse. En god bestand af byttefisk er derfor vigtig og arten kan således teoretisk blive påvirket af en nedgang i fiskebestanden. I basisanalysen er opstemningsanlæg og vandindvinding ved dambrug og vandmøller nævnt som væsentligste trusler. Laksen er ligesom havlampretten en ny opdaget art og truslerne er jf. basisanalysen 29 tilsvarende denne. Tilsvarende havlampretten fouragerer både Spættet Sæl og Odder på fiskebestanden i Nibe / Gjøl Bredning og er begge en del af udpegningsgrundlaget. Odderen etablerer sig dog først og fremmest i territorier langs vandløbene/søerne. Umiddelbart vurderes næringsstofbelastningen af Nibe/Gjøl Bredning derfor til ikke at have en væsentlig betydning for Odderens trivsel i området. Fuglebeskyttelsesområde 1 De fuglearter relateret til fjorden og som pt. udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 1 er: Ynglefugle: dværgterne, havterne, splitterne, fjordterne, brushane, almindelig ryle, klyde og skestork 26 Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Se Bio/consult (marts 2003): Bundvegetation i Limfjorden Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2005): NOVANA 2004 Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden 2004 og Hedeselskabet (2004) 29 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a). 23

24 Rastende: toppet skallesluger, lysbuget knortegås, kortnæbbet gås, grågås, pibeand, krikand, blishøne, sangsvane, pibesvane, knopsvane, hvinand og taffeland. Flere af de arter der udgør udpegningsgrundlaget i Nibe / Gjøl Bredning, er afhængige af, at naturtypen har god tilstand. Er tilstanden ikke god, kan det betyde ændringer i fiskebestanden m.m., der udgør fødegrundlaget for eksempelvis de i området tilstedeværende ternearter (hav-, fjord-, split-, og dværgterne). Hav-, split- og dværgterne har alle været i tilbagegang i området, mens status for fjordternen er usikker. For havternen er fald/ændring i fiskebestanden i basisanalysen nævnt som sandsynlig forklaring på tilbagegangen. Toppet skallesluger fouragerer tilsvarende på bredningens fiskebestand og er dermed sandsynligvis influeret af fiskebestandens ændringer/tilbagegang. Andre fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 1, er afhængige af ålegræsset / undervandsplanter direkte som fødekilde herunder lysbuget knortegås, pibeand, blishøne, sangsvane, pibesvane, knopsvane. Af disse er der en konstateret tilbagegang 30 for blishønen. Det vurderes, at pibesvaner og sangsvaner kompenserer fuldt ud for manglende føde i Bredningen ved at fouragere på landbrugsafgrøder. Disse to arter er næppe påvirket væsentligt af eutrofieringen af Nibe / Gjøl Bredning. Lysbuget knortegås er begyndt at gå på landbrugsafgrøder 31, men arten vurderes til sammen med blishøne, knopsvane og pibeand at være påvirket af vandplanternes tilbagegang som følge af eutrofieringen af habitatområdet. Teoretisk set kan de fuglearter, der primært lever af muslinger, snegle og krebsdyr (taffeland og hvinand) på tilsvarende vis blive påvirket, hvis vandplanterne og den tilhørende fauna begrænses væsentligt i sin udbredelse eller dør i forbindelse med iltsvind. Hvinanden er imidlertid meget bred i sit fødevalg og vurderes derfor ikke til at være væsentlig påvirket af eutrofieringen af Nibe / Gjøl Bredning. Taffelanden er også relativ alsidig i fødevalg men er jf. basisanalysen i tilbagegang i Nibe/Gjøl/Halkær Bredning. Ynglefuglene skestork, alm. ryle, brushane og klyde samt de rastende kortnæbbede gæs og grågæssene er primært tilknyttet strandengene 32 (og slikflader for klydens tilfælde) og vurderes til ikke at være væsentligt påvirket af næringsstofbelastningen af fjorden ved Nibe / Gjøl Bredning. Krikand og Grågås er endvidere primært tilknyttet Ulvedybet og engene omkring 33, hvorved Landbrugsarealerne i Aalborg Kommune vurderes til at være af mindre betydning i relation til eventuel påvirkning af disse arter. Konklusion Nibe / Gjøl Bredning De marine naturtyper 1110 og 1160 i Nibe / Gjøl Bredning vurderes til forsat at være truet af eutrofiering om end i mindre grad end eksempelvis de centrale dele af Limfjorden. Et markant problem er forsat den udeblivende reetablering af udbredelsen af ålegræs. Især kvælstof vurderes til at være problematisk, men også fosfor er begrænsende faktor for algevæksten i en mindre del af året. Fosfor kan dog potentielt blive et større problem efterhånden som tiltag vedr. kvælstofbelastningen gennemføres. For fosfors vedkommen- 30 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 31 Carl Bro (December 2006): Stavn Miljøkonsekvensvurdering af etablering af Marina ved Stavn i forhold til internationale naturbeskyttelsesinteresser. 32 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007a) Natura 2000 basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 33 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007) Natura 2000 basisanalyse Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg 24

25 de er det især et spørgsmål om tilstedeværelsen af risikoarealer i det enkelte landbrugsprojekt. I forhold til de lukkede Natura 2000 recipienter som Halkær Bredning, Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning etc., må Nibe-Gjøl Bredning karakteriseres som relativt mindre påvirket. Generelt bemærkes det, at kvælstofkoncentrationen i Bredningen tilsyneladende har større sammenhæng med tilledningen af kvælstof til fjordområderne vest for Nibe Bredning. Oplandet til Nibe / Gjøl Bredning udgør godt ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 147,88 ha udspredningsarealer til Nibe / Gjøl Bredning, hvilket svarer til 0,2 % af oplandet. Derudover afvander 36,95 ha til Bejstrup Løb. For at kunne vurdere om der kan gives en godkendelse til projektet, skal det vurderes i forhold til både det enkelte projekt og den evt. kumulative effekt sammen med andre planer og projekter. For at kunne vurdere om der kan gives en godkendelse til projektet, skal det vurderes i forhold til både det enkelte projekt og den evt. kumulative effekt sammen med andre planer og projekter. Husdyrtrykket i oplandet til Nibe / Gjøl Bredning er steget fra 2007 til 2011 fra DE til DE altså en stigning på 3,3 %. Udviklingen i antallet af DE kan ses i nedenstående figur. Jammerbugt Kommune har siden 2007 givet godkendelser der omfatter ha i oplandet. Det har generelt medført et fald i kvælstofudvaskningen fra de godkendte husdyrproduktioner på 1,4 %. Dette er beregnet ud fra de beregnede udvaskninger fra nudrift og ansøgt drift i de godkendte projekter. 34 Det vurderes dog, at der kan være en kumulativ effekt i oplandet, som kan give anledning til, at der skal gives afslag til det ansøgte. I henhold til Miljøstyrelsens administrationsgrundlag af 22. december 2011 og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse (NMKN ) kan der i oplande med et stigende husdyrtryk gives tilladelse til en udvaskning, der svarer til udvaskningen uden brug af husdyrgødning den såkaldte planteavlsmodel. 34 Indtil d. 1. marts

26 I den aktuelle sag er der foretaget beregning på arealerne i oplandet til Nibe-Gjøl Bredning. Der er fundet en udvaskning på 60,9 N/ha ved planteavlsmodellen. Udvaskningen i det ansøgte projekt er på 45,6 kg N/ha. Det vurderes på denne baggrund, at der kan gives godkendelse til det ansøgte. Miljøstyrelsen har i januar 2011 udgivet en digital husdyrvejledning, hvori det er angivet, hvordan projekterne kan vurderes i forhold til påvirkningen af Natura 2000-områder med kvælstof. Såfremt udvaskningen er fra det ansøgte projekt er mindre end udvaskningen fra planteavlsmodellen kan beregningen ikke gennemføres. Det vurderes på baggrund af, at udvaskningen kun er 45,6 kg N/ha i forhold til 60,9 kg N/ha ved planteavlsmodellen, at kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområdet væsentligt. Fosforoverskuddet på arealerne er på 6,2 kg P/ha/år. Miljøstyrelsen har i januar 2011 udgivet en digital husdyrvejledning, hvori det er angivet, hvordan projekterne kan vurderes i forhold til påvirkningen af Natura 2000-områder med fosfor. Nedenfor er beregningen gennemført for det aktuelle projekt. Tabel: Beregning af fosforbidraget fra det ansøgte projekt til Nibe - Gjøl Bredning ud fra Miljøstyrelsens vejledning. Øvrige kilder er fastsat til 0, selvom der vil være et væsentligt bidrag af fosfor fra spildevand fra spredt bebyggelse, renseanlæg og regnbetingede udløb. Natura 2000 Opland til Natura 2000 området, ha Landbrugsareal i oplandet til Natura 2000 området, ha Bidrag fra landbrugsarealer til Natura 2000-området, kg P/år Bidrag fra udyrkede arealer til Natura 2000-området, kg P/år Øvrige kilder, kg P/år 0 Samlet belastning, kg P/år Det ansøgte Areal til udspredning, ha 184,8 Overskud, kg P/ha/år 6,2 Forøgelse af fosforpulje i jorden i godkendelsesperioden, % 2,5 Worst case udvaskning, kg P/ha 1 Worst case påvirkning fra husdyrbruget, kg P/ha 5 Worst case påvirkning fra husdyrbruget til Natura 2000-området, % 0,02 Ud fra beregningen udgør fosforbidraget fra husdyrproduktionen 0,02 %. Miljøstyrelsen har angivet et afskæringskriterium på 1 % for hvornår projektet i sig selv vil kunne påvirke Natura 2000-området. Afskæringskriteriet er fastsat ud fra, at der er tale om et meget sårbart vandområde bl.a. bestående af naturtypen 1160 større lavvandede bugter og vige med ringe vandudskiftning. 26

27 Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 35. Halvdelen af udbringningsarealerne i dette projekt er risikoarealer. Det vurderes på baggrund af, at påvirkningen fra arealerne kun udgør 0,02 %, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura vandområdet væsentligt. 35 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 27

28 Referencer: Bio/consult (marts 2003): Bundvegetationen i Limfjorden pdf Dahl K., Petersen J.K., Josefson A.B., Dahllöf I., Søgaard B. (2005) Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Faglig rapport fra DMU nr DMU (August 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport august DMU (September 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport september DMU (Oktober 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport oktober A1DF21BEF61C/0/Iltrapport2002_10.pdf Grell M.B. (1998): Fuglenes Danmark. Gads forlag Hedeselskabet (2004): Bundfaunamonitering Limfjorden Limfjordsovervågningen. Markager S., Storm L.M. & Stedmon C.A. (2006): Limfjordens Miljøtilstand 1985 til Miljøcenter Aalborg (Juni 2007): Natura 2000-basisanalyse Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. E3EA43B24193/0/N2omr_16_basisanalyse_natur.pdf. Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. A30F7D8C48B0/0/N2omr_15_basisanalyse_natur.pdf Vandrammedirektivets Basisanalyse del II. Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde målene i regionplanen senest 22. december Vanddistrikt Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Ringkjøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2005): NOVANA Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Ringkjøbing Amt, Viborg Amt, Århus Amt og Nordjyllands Amt (december 2006): Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. Søgaard B., Skov F., Ejrnæs R., Nielsen K.E., Pihl S., Clausen P., Laursen K., Bregnballe T., Madsen J., Baattrup-Pedersen A., Søndergaard M., Lauridsen T.L., Fredshavn J., Aude E. & Nygaard B. (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Faglig rapport fra DMU, nr

29 Bilag 4: Natur og udbringningsarealer 29