Forretningsudvalgets møde den 14. august 2008

Transkript

1 Forretningsudvalgets møde den 14. august 2008 Bilag til meddelelser Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Likviditetsoversigt for 2. kvartal 2008 opgjort efter kassekreditreglen Trafikselskabet Movia Forstærket markedsføring Afgørelse fra Statsforvaltningen vedrørende klage over Region Hovedstaden Tværgående erfaringsudvekslingsmøde onsdag den 3. september 2008 i Region Syddanmark TendensØresund (lille folder er vedlagt) Status vedrørende kræftventetider Sundhedskoordinationsudvalget Det Regionale Udviklingsråd Bestyrelsen for Trafikselskabet Movia

2 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 14. august 2008 Meddelelse nr Emne: Likviditetsoversigt for 2. kvartal 2008 opgjort efter kassekreditreglen 1 bilag

3 Til: Forretningsudvalget Opgang Blok A Afsnit stuen Koncern Økonomi Finans og Regnskab Kongens Vænge 2 DK Hillerød Telefon Direkte Fax Mail oekonomi@regionh.dk Web Dato: 4. august 2008 Likviditetsoversigt opgjort efter kassekreditreglen ultimo juni Det har fra 1. januar 2004 været obligatorisk at indberette oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen til indenrigs- og sundhedsministeriet. Det skal bemærkes, at de indberettede likviditetsoplysninger skal være opgjort efter kassekreditreglen til forskel fra ultimo likviditeten. Kassekreditreglen fremgår af 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Region hovedstaden har med udgangen af 2. kvartal 2008 efterlevet statens krav til de kommunale enheders likviditet med hensyn til kassekreditreglen. Reglen foreskriver, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal være positiv. Er det ikke tilfældet vil pågældende enhed kunne sættes under administration af Velfærdsministeriet. I oprindelig budget 2008 er der forudsat en gennemsnitlig kassebeholdning på mio. kr. efter kassekreditreglen og en ultimo kassebeholdning på mio. kr. ved udgangen af året Tabel 1.Oprindeligt budget 2008 Mio.kr. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Månedlig gennemsnitlig beholdning Efter kassekreditreglen Ultimokassebeholdning Nedenfor vises den faktiske udvikling i kassebeholdningen til og med juli samt prognose for perioden august - december Tabel 2. Faktisk udvikling til og med juli og prognose august-december 2008 Mio.kr. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Månedlig gennemsnitlig beholdning Efter kassekreditreglen Ultimokassebeholdning Kassebeholdningen udgør mio.kr. ved udgangen af 2. kvartal 2008 eller knap 200 mio. kr. højere end forudsat i det korrigerede likviditetsbudget 2008.

4 I det oprindelige budget 2008 var kassebeholdningen skønnet til mio. kr. svarende til en forværring på 416 mio. kr. Rent faktisk blev kassebeholdningen på mio. kr. ved udgangen af juni måned I forhold til likviditetsforudsætningerne i 2. økonomirapport 2008 er kassebeholdningen knap 200 mio. kr. højere end skønnede. Forklaringen på ændringen kan udelukkende henføres til betalingsforskydninger mellem månederne. Nedenfor er vist en grafisk udvikling af den faktiske udvikling af kassebeholdning til og med juli måned 2008 samt en prognose for den resterende del af 2008: likviditetsudviklingen Mio.kr Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Månedlig gennemsnit Kassekreditreglen Ultimokassebeholdning Som bekendt er der en betydelig ubalance mellem budget 2008 efter opgørelsen af udgiftspresset i 2. økonomirapport Samtidig indebærer resultatet af økonomiforhandlingerne mellem regeringen og regionerne, at der ikke gives den forventede og tilstrækkelige finansielle dækning for merudgifterne. På denne baggrund har forretningsudvalget ved behandlingen af 2. økonomirapport udbedt sig en ledelsesmæssig forslag til budgetoverholdelsen i 2008, der er forelagt en redegørelse herom på forretningsudvalget i august. Når der forudsættes, at der er tilvejebragt budgetoverholdelse i 2008 skønnes ultimo kassebeholdning 2008, at udgøre mio. kr., heri indgår skønnet drifts- og anlægsoverførsler til 2009 på 900 mio. kr. Den næste vurdering for 2008 foretages i forbindelse med 3. økonomirapport Side 2

5 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 14. august 2008 Meddelelse nr Emne: Trafikselskabet Movia - Forstærket markedsføring 1 bilag

6

7

8 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 14. august 2008 Meddelelse nr Emne: Afgørelse fra Statsforvaltningen vedrørende klage over Region Hovedstaden 1 bilag

9

10

11

12 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 14. august 2008 Meddelelse nr Emne: Tværgående erfaringsudvekslingsmøde onsdag den 3. september 2008 i Region Syddanmark 1 bilag

13 Samtlige regioner Danske Regioners Sundhedsudvalg Formanden for Regionernes Lønnings- og Takstnævn m.fl Sag nr. 08/1922 Dokumentnr /08 Charlotte Stryhn Tel Invitation til tværregionalt erfaringsudvekslingsmøde onsdag den 3. september 2008 i Region Syddanmark Der indbydes hermed til tværregionalt erfaringsudvekslingsmøde på sundhedsområdet for repræsentanter fra samtlige regioner, Danske Regioners Sundhedsudvalg og formanden for Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Hver region kan sende 3-4 politikere samt 2-3 ledende medarbejdere. Region Syddanmark vil være vært for mødet, der afholdes Onsdag den 3. september 2008 kl på Hotel Koldingfjord Fjordvej 154, 6000 Kolding Der serveres frokost fra kl Det tværregionale erfaringsudvekslingsmøde afsluttes med middag onsdag aften i Restaurant Koldingfjord 2 kl Der vil være velkomstdrink fra kl

14 Hotelreservation Region Syddanmark har forhåndsreserveret 10 værelser på Hotel Koldingfjord. Side 2 Ved booking af hotelværelse bedes reservationsnr oplyst - og booking bedes ske direkte til: Hotel Koldingfjord A/S Fjordvej Kolding Tlf Tilmelding Der vedlægges tilmeldingsblanket til mødet og middagen, der bedes returneret til Danske Regioner, att.: Ruth Højlund senest mandag den 11. august Med venlig hilsen Trine Friis

15 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 14. august 2008 Meddelelse nr Emne: TendensØresund 1 bilag (lille folder er vedlagt)

16 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 14. august 2008 Meddelelse nr Emne: Status vedrørende kræftventetider 1 bilag

17 Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Telefon Direkte Web Dato 14. august 2008 Journal nr Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer. Forretningsudvalget er med månedlige notater siden december 2007 blevet orienteret om status for akut udredning og behandling af kræft i Region Hovedstaden. I henhold til aftalen mellem Danske Regioner og regeringen er hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer nu omfattet af reglerne om akut udredning og behandling. Forløbspakkerne for de fem omtalte kræftsygdomme og de dertil hørende kliniske retningslinier beskriver standardforløb - herunder tidsforløb - for udredning, behandling og efterbehandling. Forløbspakkerne for hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft og brystkræft har været implementeret fra d.1. april 2008, og forløbspakkerne for de gynækologiske kræftformer har været implementeret fra d. 1. august I følge aftalen mellem Danske Regioner og regeringen skulle forløbspakkerne for de gynækologiske kræftformer implementeres senest d. 1. juni 2008, men bl.a. på grund af stor involvering af de privat praktiserende speciallæger, samt udstyr det på grund af den ambitiøse og stramme tidsplan ikke var muligt at have i drift på hospitalerne d.1. juni 2008, besluttede Task Force for kræftbehandling d. 29. maj 2008 at udskyde monitoreringen af forløbspakkerne for de gynækologiske kræftformer til d. 1. august Forløbspakkerne for de hæmatologiske kræftformer, herunder de kliniske retningslinier blev offentliggjort d. 1. juni Deadline for implementeringen af disse er ifølge den politiske aftale d. 1. september Region Hovedstaden har igangsat implementeringsprocessen, og der vil til forretningsudvalgsmødet d. 16. september blive redegjort nærmere for status for implementeringen af forløbspakkerne for de hæmatologiske kræftformer. Den 1. august 2008 blev forløbspakkerne for modermærkekræft, kræft i urinvejene og kræft i hjerne og nervesystemet herunder de kliniske retningslinier offentliggjort. Deadline for implementeringen af disse er i følge aftalen d. 1. november Region Hovedstaden har igangsat implementeringsprocessen, og der vil til forretningsudvalgsmødet d. 18. november 2008 blive redegjort nærmere for status for implementeringen af forløbspakkerne for disse kræftformer. Monitorering af forløbspakkerne for hoved-halskræft, tarmkræft, lungekræft og brystkræft baseret på indikatorer udtrukket fra Landspatientregisteret blev igangsat d. 1. april 2008, og monitorering af for-

18 løbspakkerne for de gynækologiske kræftformer, ligeledes baseret på indikatorer udtrukket fra Landspatientregisteret, blev igangsat d. 1. august Sundhedsstyrelsen afholdte i april 2008 undervisning i monitorering af forløbspakkerne og Region Hovedstaden har d. 22. maj 2008 afholdt et undervisningsforløb for de registreringsansvarlige lægesekretærer i regionen, da behovet for yderligere undervisning viste sig nødvendig. I den kommende tid vil der fortsat være behov for stort ledelsesmæssigt fokus på monitoreringsopgaven og efteruddannelse af det personale, der forestår registrering og indberetning at data. I løbet af efteråret 2008 afholder Sundhedsstyrelsen derfor to undervisningssessioner for de registreringsansvarlige. Den første undervisningssession afholdes d. 3. oktober 2008 og er målrettet mod de registreringsansvarlige, der skal varetage monitoreringen af de pakkeforløb, der træder i kræft i efteråret (pakkeforløb kræft i urinvejene, modermærkekræft, prostatakræft, mv.). Den anden undervisningssession afholdes d. 28. november 2008 og er målrettet mod de registreringsansvarlige, som ikke har haft mulighed for at deltage i de allerede afholdte sessioner. Såfremt det vurderes nødvendigt, vil Region Hovedstaden følge op på Sundhedsstyrelsens tiltag med endnu et regionalt tiltag. Overgangen mellem primær og sekundær sektor har vist sig at være en stor udfordring, da der er risiko for, at patienterne i overgangen mellem de to sektorer bliver forsinkede i deres behandlingsforløb. Dette skyldes bl.a., at brugen af elektroniske henvisninger ikke er fuldt ud implementeret i Region Hovedstaden. Nogle praktiserende læger sender stadigvæk henvisningerne med almindelig post eller fax, hvilket øger risikoen for, at patienterne ikke får igangsat udredningsforløbet inden for to hverdage efter at mistanken om kræft er opstået. Der arbejdes målrettet mod at sikre fuld implementering af de elektroniske henvisninger i regionen, samtidig med, at der haves fokus på primær sektorens rolle i forbindelse med implementeringen af forløbspakkerne. Alle praktiserende læger i regionen og praktiserende speciallæger inden for relevante specialer blev i april 2008 inviteret til informationsmøder om kræftpakkerne. På møderne blev givet en generel introduktion til pakkeforløb for kræft ved koncerndirektionen efterfulgt af oplæg fra de relevante hospitalsafdelinger om de første 4 pakkeforløb. Ca. 300 praktiserende læger og praktiserende speciallæger deltog ved informationsmøderne. Der foregår i øjeblikket drøftelser mellem Danske Regioner, Dansk Selskab for Almen Medicin, Praktiserende Lægers Organisation og Sundhedsstyrelsen, vedr. behovet og muligheder for efteruddannelse af alment praktiserende læger og speciallæger. Eventuelle regionale tiltag i Region Hovedstaden vil fremadrettet afhænge af hvilke tiltag, der træffes beslutning om på nationalt plan. Men det forventes, at Region Hovedstaden i efteråret 2008 vil tage initiativ til afholdelse af flere informationsmøder for praksis. Generelt stiller forløbspakkerne større krav til kommunikationen og kontakten mellem primær- og sekundærsektor både i forhold til overleveringen af patienterne, men også i forbindelse med udredningsog behandlingsforløbet, og det har skabt nogle udfordringer ikke blot i Region Hovedstaden, men i hele landet. Derfor er der i regi af Sundhedsstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe, som bl.a. har til opdrag at udarbejde oplæg til, hvordan kontinuerlig kommunikation mellem primær- og sekundærsektor foregår bedst muligt under udrednings- og behandlingsforløbet. Region Hovedstaden har for hver af de ni nævnte kræftformer nedsat en regional arbejdsgruppe, som består af ledende klinikere fra de relevante specialer og afdelinger i regionen, samt en praksiskoordinator og en til to repræsentanter fra primærsektoren. De regionale arbejdsgrupper har bl.a. til opdrag at sikre implementeringen af forløbspakkerne lokalt, samt at gøre rede for hvilke flaskehalse og særlige udfordringer implementeringen af forløbspakkerne medfører for de enkelte hospitaler og afdelinger. De regionale arbejdsgrupper gør alle rede for, at det generelt er de udfordringer, der er gældende for hele Side 2

19 sundhedsvæsenet, der også giver udfordringerne for at kunne efterleve de servicemål, der er tilknyttet kræftpakkeforløbene, nemlig manglen på kvalificeret personale og ledig apparaturkapacitet. Der arbejdes målrettet mod, at hospitalerne inden for de givne økonomiske rammer, gør alt for, at efterleve de servicemål, der er fastlagt for udredning og behandling af de enkelte kræftformer, men de givne økonomiske rammer har gjort det særdeles vanskeligt at tilføre hospitalerne de ressourcer, der er nødvendige for, at de kan etablere den tilstrækkelige bufferkapacitet til altid at efterleve servicemålene i 2008 og 2009., Af økonomiaftalen fremgår det "at regionerne, under de kapacitetsmæssige udfordringer, som sygehusene står overfor, skal tilrettelægge arbejdet på grundlag af de faglige forløbsbeskrivelser og vurdering af de enkelte patienters behov, så alle kræftpatienter behandles inden for en tid, der er fagligt forsvarlig samtidig med, at personale og udstyr anvendes så effektivt som muligt." Den aktuelle status for opfyldelse af kravene til akut udredning og behandling fremgår af de næste sider. Status er som tidligere status-notater baseret på indberetninger fra de enkelte hospitaler, idet monitoreringssystemet i endnu ikke leverer fuldstændig valide tal. Siden sidste afrapportering Servicemålene for udredning opfyldes næsten alle steder (incl. de gynækologiske kræftpakker), dog er ventetiderne til udredning og operation for brystkræftpatienter forværret. Dette skyldes, at Rigshospitalet på nuværende tidspunkt har 3½ vakante speciallægestillinger, det ikke har været muligt at besætte de forløbne måneder. Mht. ventetiden til operation er der stadigvæk enkelte kræftformer, hvor ventetiden til operation overstiger servicemålene, men langt de fleste steder opfyldes kravene. Ventetiden til kemoterapibehandling har været let stigende i sommerferieperioden, men er på de fleste områder tilbage på niveauet fra før sommerferien, det skal hertil tilføjes, at langt de fleste patienter behandles ambulant, og de har derfor en ventetid på 2 uger. Mht. strålebehandling er det generelle billede, at ventetiden er faldet 1 uge siden sidste afrapportering. Side 3

20 Status for akut udredning og behandling af kræft i Region Hovedstaden, august Med krav henvises til de kliniske retningslinjer for kræftforløb, den angivne tid er ventetid til undersøgelse eller behandling. Hvor intet er anført (felt markeret med grå) udføres funktionen ikke det pågældende sted. Hoved-halskræft Udredning Operation Kemoterapi Strålebehandling Normtider Hurtigst mulig igangsætning Umiddelbart efter Umiddelbart efter Umiddelbart efter iht kliniske retningslinier af udredning, samlet udredningstid 1 uge fra modtagelse af henvisning informeret samtykke informeret samtykke informeret samtykke Rigshospitalet opfylder krav 1 5 dage - 2 uger 2 2 uger 3 uger Gentofte Hospital opfylder krav 3 5 dage 2 uger Hillerød Hospital opfylder krav Glostrup Hospital opfylder krav Herlev Hospital Få dage efter informeret samtykke 3 uger Lungekræft Udredning Operation Kemoterapi Strålebehandling Normtider Hurtigst mulig igangsætning Senest 9 dage efter informeret Senest 10 dage efter Senest 10 dage efter iht kliniske retningslinier af udredning, samlet udredningstid 20 dage samtykke informeret samtykke informeret samtykke Frederikssund Hospital opfylder krav Gentofte Hospital opfylder krav opfylder krav Bispebjerg Hospital opfylder krav Bornholms Hospital opfylder delvist krav 4 opfylder krav Rigshospitalet 80 % indenfor 2 uger 5 2 uger 3 uger Hillerød Hospital opfylder krav Herlev Hospital opfylder krav 3 uger 1 Afhænger af indgrebets omfang 2 Ventetiden er 2 uger ved ambulante besøg og 3 uger ved indlæggelse 3 Afhænger af indgrebets omfang 4 Opfylder krav for 85%. De resterende 15 % indkaldes til start af udredning indenfor 4 hverdage. Skyldes mangel på speciallæger. 5 Ventetiden er 2 uger ved ambulante besøg og 3 uger ved indlæggelse Side 4

21 Tarmkræft Udredning Operation Kemoterapi Strålebehandling Normtider Hurtigst mulig igangsætning Senest 5 dage efter informeret Senest 15 dage efter Senest 10 dage efter iht kliniske retningslinier af udredning, sam- let udredningstid 10 dage samtykke informeret samtykke informeret samtykke Hillerød Hospital opfylder krav opfylder krav opfylder krav Bispebjerg Hospital opfylder krav opfylder krav Hvidovre Hospital opfylder krav opfylder krav 6 Herlev Hospital opfylder krav opfylder krav opfylder krav 3 uger 7 indenfor 2-3 uger 8 2 ugers ventetid Herlev, afsnit Gentofte 9 Amager Hospital opfylder krav Glostrup Hospital opfylder krav opfylder krav Frederiksberg Hospital opfylder krav 10 Bornholms Hospital opfylder krav opfylder krav Rigshospitalet 11 3 uger 3 uger Brystkræft Udredning Operation Kemoterapi Strålebehandling Normtider Hurtigst mulig igangsætning Senest 7 dage efter informeret Senest 5 dage efter Senest 10 dage efter iht kliniske retningslinier af udredning, samlet udredningstid 1 uge samtykke informeret samtykke informeret samtykke 12 Rigshospitalet 13 2 uge 14 2 ugers ventetid til 15 2 uger 4 uger forundersøgelse, 1 uge til operation Herlev Hospital 16 opfylder krav 1 uges ventetid til forundersøgelse, 1-2 uger 3 uger 1 uges ventetid til operation Bornholms Hospital opfylder krav Hillerød Hospital 2 uger 6 I samarbejde med Gentofte Hospital, hvor der anvendes udrednings- og behandlingskapacitet 7 Sigmideoskopi knap 2 ugers udredningstid. Koloskopi ca. 3 ugers udredningstid. Speciallægepraksis involveres for at nedbringe ventetiden 8 Skyldes sygeplejerskemangel i sengeafsnit, så det nødvendige antal patienter ikke kan aftages fra operationsgangen 9 Pr. 1. september 2008 ophører funktionen ved Amager Hospital, jf. hospitalsplanen 10 Alle henvisninger med c. coli visiteres videre til Gaskirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital 11 Ventetiden er 3 uger ved indlæggelse og 4 uger ved ambulante besøg 12 Rigshospitalet har pga. ændringer i optageområdet, samt indføringen af mammografiscreeningen haft ekstra pres på afdelingerne siden 1. jan Ventetiden skyldes, at hospitalet har 3½ vakante speciallægestillinger, som det ikke har været muligt at besætte henover sommeren. Stillingerne søges nu besat ved opslag i sydsverige. 14 Ventetiden skyldes, at hospitalet har 3½ vakante speciallægestillinger, som det ikke har været muligt at besætte henover sommeren. Stillingerne søges nu besat ved opslag i sydsverige. 15 Ventetiden er 2 uger ved ambulante besøg og 3 uger ved indlæggelse 16 Patienter viderehenvises bl.a. til Hamlet, hvor der er aftale om triplediagnostik indenfor 48 timer Side 5

22 Gynækologiske kræftformer Normtider iht kliniske retningslinier Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Udredning Operation Kemoterapi Strålebehandling Hurtigst mulig igangsætning af udredning, samlet udredningstid 7 dage Opfylder krav Opfylder krav Senest 7 dage efter informeret samtykke 17 Opfylder krav Senest 15 dage efter informeret samtykke Senest 10 dage efter informeret samtykke Herlev Hospital Opfylder krav 2 ugers ventetid til ope- 2 uger 3 uger ration Rigshospitalet Opfylder krav 4 ugers ventetid til ope- 3 uger 3 uger 18 ration Bornholm Hospital Opfylder krav Opfylder krav 17 Opfylder krav for livmoderkræft, livmoderhalskræft og ovariekræft visiteres videre til Rigshospitalet eller Herlev Hospital 18 Der er igangsat et LEAN-forløb mhb på at nedbringe ventetiden til operation af ovariecancer. Side 6

23 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 14. august 2008 Meddelelse nr Emne: Sundhedskoordinationsudvalget 1 bilag

24 K O N K L U S I O N E R SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET Tirsdag den 17. juni 2008 Kl Regionsgården i Hillerød, mødelokale H2 Møde nr. 3 Medlemmer: Kirsten Lee, Region Hovedstaden Per Seerup Knudsen, Region Hovedstaden DELTOG TIL SAG NR.4. Nina Berrig, Region Hovedstaden Leif Flemming Jensen, Region Hovedstaden - AFBUD Bjarne Thyregod, Region Hovedstaden Ole Christian Pedersen, Gribskov Kommune Mona Heiberg, København Kommune Ib Terp, Brøndby Kommune Helge Friis, Frederiksværk-Hundested Kommune Jørgen Glenthøj, Frederiksberg Kommune Praksisudvalgets formand Birgitte Alling Møller Praksisudvalgets næstformand Dorte Halkjær - AFBUD

25 Indholdsfortegnelse Side: 1. Godkendelse af konklusioner fra seneste møde 3 2. Godkendelse af dagsorden 4 3. Godkendelse af forslag til revideret sundhedsaftale, version 1.1. (Grundaftalen) 5 4. Status for færdigbehandlede patienter 7 5. Redegørelse for udskrivningsarbejdet mellem hospitaler og kommuner 9 6. Oplæg til kravspecifikation for forebyggelsesportal Statusorientering om implementering af tids- og aktivitetsmål for itanvendelsen i relation til sundhedsaftalerne Orientering vedr. almen praksis Orientering om kræftpakkerne i Region Hovedstaden Eventuelt 18 3

26 Den 17. juni 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET SAG NR. 1 GODKENDELSE AF KONKLUSIONER FRA SENESTE MØDE SAGSFREMSTILLING Der forelægges konklusioner fra udvalgets møde den 4. april 2008 til godkendelse. KONKLUSION Konklusionerne fra mødet den 4. april 2008 blev godkendt. Bilagsfortegnelse: 1. Konklusioner fra mødet den 4. april

27 Den 17. juni 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET SAG NR. 2 GODKENDELSE AF DAGSORDEN SAGSFREMSTILLING Det indstilles, at sundhedskoordinationsudvalget godkender den foreliggende dagsorden som grundlag for mødets afvikling. KONKLUSION Den foreliggende dagsorden blev godkendt. 5

28 Den 17. juni 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET SAG NR. 3 GODKENDELSE AF FORSLAG TIL REVIDERET SUNDHEDSAFTALE, VERSION 1.1. (GRUNDAFTALEN) SAGSFREMSTILLING Der forelægges forslag til revideret sundhedsaftale (grundaftale) til godkendelse med henblik på udsendelse til kommuner og region som grundlag for indgåelse af de enkelte sundhedsaftaler. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne indgik i marts 2007 sundhedsaftaler. Sundhedsaftalerne blev indsendt til Sundhedsstyrelsen til godkendelse. Sundhedsstyrelsen meddelte den 25. maj 2007 sin godkendelse af sundhedsaftalerne med angivelse af en række forhold, der skal bearbejdes nærmere inden indsendelse af reviderede sundhedsaftaler til fornyet godkendelse senest den 1. oktober Det drejer sig generelt om yderligere beskrivelser af indsatsområder og opgavefordeling. Sundhedsstyrelsen har understreget, at den forventer, at der er tale om en justering og opfølgning på aftalerne, således at aftalerne suppleres med de elementer, der ikke i tilstrækkeligt omfang var beskrevet. På dette grundlag blev der i sommeren 2007 udarbejdet en procesplan for arbejdet med revision af sundhedsaftalerne, som blev godkendt af sundhedskoordinationsudvalget i møde den 11. september I denne plan indgik, at der som forudsat af Sundhedsstyrelsen alene skulle være tale om en teknisk administrativ revision. Nye emner, der er behov for at drøfte politisk, bringes først ind i udformningen af anden generation sundhedsaftaler, som skal gælde fra 1. januar Der foreligger nu forslag til revideret sundhedsaftale (grundaftalen). Forslaget følger den godkendte procesplan. Det betyder, at der ikke er sket ændringer i målsætninger, principper og retningslinjer for samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og almen praksis. Der er alene tale om konkretisering, udfyldning og indskrivning af de udviklingsarbejder - samt resultater heraf - der er blevet gennemført siden den oprindelige sundhedsaftale blev indgået. Forslaget er blevet til gennem løbende drøftelser i de under sundhedsaftalerne nedsatte arbejdsgrupper og den administrative styregruppe. Det er således blevet til med en bred inddragelse af repræsentanter fra hospitalerne, kommunerne og almen praksis. Der har været stor enighed om de foreslåede ændringer af aftalen. Den administrative styregruppe anbefaler forslaget. Forslaget vedrører grundaftalen, som består af et generelt afsnit og et afsnit om hvert af de 6 obligatoriske indsatsområder: 1. Udskrivning af svage ældre patienter, 6

29 2. Indlæggelser, 3. Genoptræning, 4. Hjælpemidler, 5. Forebyggelse og sundhedsfremme samt 6. Indsatsen over for mennesker med sindslidelser. Der vedlægges det reviderede forslag samt oversigtsnotat, der beskriver de væsentlige ændringer i sundhedsaftalens hovedafsnit. De i forslaget omtalte bilag er ikke vedlagt. De vil blive tilgængelige på regionens hjemmeside. Allongerne mellem den enkelte kommune og regionen, der beskriver afvigelser og tilføjelser til grundaftalen samt de lokale udviklingsprojekter er ikke vedlagt, da de ikke er en del af grundaftalen. Generelt vil allongerne blive væsentligt mindre omfattende, da alle fælles formuleringer er overført til den reviderede sundhedsaftale. Allongerne afklares administrativt mellem kommunens administration og regionens administration med henblik på, at de kan indgå i den endelige politiske behandling i september Forslag til grundaftale og forslag til tilrettede allonger er udsendt til kommunerne med henblik på stillingtagen og tilrettelæggelse af den politiske behandling i august-september Sundhedskoordinationsudvalgets beslutning vil efterfølgende blive udsendt til kommunerne. Sundhedskoordinationsudvalget vil på møderne i efteråret blive orienteret om status vedrørende indgåelsen af de reviderede sundhedsaftaler. Det indstilles - at sundhedskoordinationsudvalget godkender det foreliggende forslag til revideret sundhedsaftale (grundaftalen) til udsendelse til kommuner og region med henblik på indgåelse af reviderede lokale sundhedsaftaler. KONKLUSION Sundhedskoordinationsudvalget godkendte det foreliggende forslag til revideret sundhedsaftale (grundaftalen) til udsendelse til kommuner og region med henblik på indgåelse af reviderede lokale sundhedsaftaler. På baggrund af konkret forespørgsel aftaltes, at der skal indhentes en redegørelse fra Frederiksberg Hospital om nedlukning af KOL-tilbud og samarbejde om hjerterehabilitering. Bilagsfortegnelse: 1. Revideret grundaftale, version Notat om revideret sundhedsaftale 7

30 Den 17. juni 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET SAG NR. 4 STATUS FOR FÆRDIGBEHANDLEDE PATIENTER SAGSFREMSTILLING Sundhedskoordinationsudvalget forelægges løbende tal for udviklingen i antallet af færdigbehandlede patienter på hospitalerne i Region Hovedstaden. Der foreligger nu tal for januar til april 2008 fra Sundhedsstyrelsens informations- og afregningssystem. I vedlagte notat er der redegjort for antallet af færdigbehandlede i de 4 første måneder af Det kan konstateres, at den igangværende konflikt på arbejdsmarkedet har givet sig til kende ved et større antal dage i april måned 2008, der er afregnet med kommunerne, end det tilsvarende antal for Virkningen af konflikten kendes endnu ikke. Det må forventes, at der vil gå nogle måneder efter konfliktens afslutning inden situationen er normaliseret. Det afregnede antal dage for færdigbehandlede patienter set i forhold til sengedagsproduktionen på hospitalerne i Region Hovedstaden udgør for hospitalerne som helhed til og med april måned 3,8 pct. af sengedagsproduktionen. Især på Gentofte, Frederiksberg og Bispebjerg hospitaler udgør de afregnede dage en noget større procent-andel. Andelen for Rigshospitalet og Bornholms Hospital er meget lav. Antal afregnede dage pr. måned for færdigbehandlede patienter Antal dage i pct. Antal CPR i pct. Januar , ,9 Februar , ,8 Marts , ,4 April , ,9 I alt , ,0 Opgørelsen viser, at der er afregnet for et stigende antal dage vedr. færdigbehandlede patienter i april måned Normalt vil der kunne påregnes efterregistreringer i de efterfølgende måneder på omkring 15 %, og det vil i så fald resultere i et endeligt tal for april 2008 på op mod i alt dage. Til sammenligning udgjorde det tilsvarende tal for april 2007 i alt dage. Det vurderes, at forskellen formentlig skyldes konflikten på arbejdsmarkedet. 8

31 I vedlagte bilagstabel vises den månedlige udvikling i antal afregnede færdigbehandlingsdage fordelt på kommuner. Det stigende antal færdigbehandlingsdage i april 2008 fordeler sig meget forskelligartet for de enkelte kommuner. Varsling af færdigbehandlede Der er fortsat stort fokus på antallet af færdigbehandlede både fra hospitaler og kommuner. Der gennemføres i marts/april en fornyet undersøgelse af overholdelsen af sundhedsaftalens varslingsbestemmelser. Resultatet af denne undersøgelse er under færdigbearbejdning og vil blive indarbejdet i et notat, som vil foreligge senest til omdeling på sundhedskoordinationsudvalgets møde den 17. juni Det indstilles, - at sundhedskoordinationsudvalget tager redegørelsen for udviklingen i antallet af færdigbehandlede patienter til efterretning. KONKLUSION Der var enighed i sundhedskoordinationsudvalget om, at arbejdskonflikten på sundhedsområdet ville få konsekvenser i den resterende del af 2008 for så vidt angår udskrivning af færdigbehandlede og genoptræning. Der var enighed om, at det gode samarbejde om koordinering som følge af nødberedskaberne under konflikten skulle fortsættes i forbindelse med oprydningen efter konflikten. Det i sagsfremstillingen omtalte notat vedlægges til orientering. Sundhedskoordinationsudvalget tog redegørelsen for udviklingen i antallet af færdigbehandlede patienter til efterretning. Bilagsfortegnelse: 1. Notat af 3. juni Færdigbehandlede patienter pr. april Kommunefordelt oversigt over afregnede færdigbehandlede dage, januar- april Kommunefordelt oversigt over afregnede færdigbehandlede dag, januar-december

32 Den 17. juni 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET SAG NR. 5 REDEGØRELSE FOR UDSKRIVNINGSSAMARBEJDET MELLEM HO- SPITALER OG KOMMUNER SAGSFREMSTILLING Der forelægges en redegørelse for udskrivningssamarbejdet mellem hospitaler og kommuner i form af udskrivningskoordinatorer, deres opgaver, forankring og kompetence. Ved mødet i sundhedskoordinationsudvalget den 4. april 2008 blev det besluttet, at der skal forelægges en redegørelse for kommunernes og hospitalernes udskrivningskoordinatorfunktion på udvalgets møde den 17. juni Der har til samtlige kommuner og hospitaler været fremsendt et spørgeskema med henblik på at indhente informationer herom. På baggrund af de udfyldte spørgeskemaer er der i det følgende redegjort for funktionen. Kommuner 21 kommuner (Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Glostrup, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby, Vallensbæk kommuner) har en udskrivningskoordinatorfunktion. Den mest brugte betegnelse for funktionen er koordinerende sygeplejerske. Som bilag er vedlagt en detaljeret beskrivelse af kommunernes udskrivningskoordinatorfunktion. I udskrivningskoordinatorfunktionen indgår bl.a. deltagelse i udskrivningskonferencer samt koordinationsopgaver i et samarbejde med borger, hospital og pårørende. Desuden foretager nogle kommuner opfølgende besøg efter udskrivning. De fleste af kommunerne, som har en udskrivningskoordinatorfunktion, har organiseret funktionen centralt i visitationen med reference til lederen af visitationen. 8 kommuner har ikke en udskrivningskoordinatorfunktion: Bornholms Regionskommune har ikke en egentlig udskrivningskoordinatorfunktion, men lignende udskrivningsopgaver koordineres under Visitation Ældre. Dragør Kommune har ikke en egentlig udskrivningskoordinatorfunktion. Kommunen har 2 visitatorer, der ud over visitationer også varetager opgaver i forbindelse med hospitalskonferencer og hjemmebesøg. Egedal Kommune har ikke en egentlig udskrivningskoordinatorfunktion. Medio juni 2008 samles ældrecentrets visitation og sundhedscentrets visitation. 10

33 Fredensborg Kommune har ikke en egentlig udskrivningskoordinatorfunktion. Kommunen oplever, at visitationsteamet har den fornødne kompetence til at varetage koordineringen i forbindelse med udskrivning. Frederikssund Kommune planlægger etablering af en udskrivningskoordinatorfunktion inden for et halvt år. Gladsaxe Kommune har ikke en koordinatorfunktion. Det overvejes løbende, men der er ingen aktuelle planer om at etablere en funktion, da det prioriteres, at borgeren møder en kendt visitator. Gribskov Kommune har ikke en udskrivningskoordinatorfunktion. Det er en opgave, der er fokus på, og som har høj prioritet. Realistisk set afhænger tidshorisonten for etableringen af funktionen af kommunens tilgængelige ressourcer. Hillerød Kommune har ikke en udskrivningskoordinatorfunktion. Kommunen oplever, at den har en velfungerende visitation med forskellige faggrupper. Kommunen prioriterer udskrivningskonferencer ved komplekse borgere. Hospitaler 6 hospitaler (Amager, Bispebjerg, Gentofte, Herlev og Hvidovre hospitaler samt Nordsjællands Hospitaler (som har en fælles funktion) har en udskrivningskoordinatorfunktion. Funktionen benævnes samordningskonsulent, tværsektoriel koordinator, ældrekonsulent eller sundhedskoordinator. Udskrivningskoordinatorfunktion er organiseret som en stabsfunktion. Funktionen koordinerer opgaver mellem hospital og kommune med henblik på at styrke samarbejdet i forhold til indlæggelses- og udskrivningsforløb. Som bilag er vedlagt en detaljeret beskrivelse af hospitalernes udskrivningskoordinatorfunktion. 4 hospitaler har ikke en udskrivningskoordinatorfunktion: Bornholms Hospital har ikke en udskrivningskoordinatorfunktion. Der er ikke konkrete overvejelser, men hospitalet ser funktionen, som en mulighed for at kvalitetssikre udskrivelser og samarbejdsrelationer til primær sektor. Glostrup Hospital har ikke en koordinatorfunktion, men arbejder for øjeblikket på at oprette en stilling inden for indeværende år, idet hospitalet ønsker at sikre overholdelse af sundhedsaftalerne, sikre et balanceret samspil med koordinerende sygeplejersker samt aflaste plejepersonalet omkring særligt vanskelige udskrivelser. Frederiksberg Hospital har ikke en udskrivningskoordinatorfunktion. Samordningsudvalget mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Hospital har vedtaget at implementere en 2-måneders forsøgsordning med en udskrivningskoordinator ansat i Frederiksberg Kommune. Projektet implementeres, når strejken er ophørt. 11

34 Rigshospitalet har ikke en udskrivningskoordinatorfunktion. Det indstilles - at redegørelsen tages til efterretning. KONKLUSION Sundhedskoordinationsudvalget tog redegørelsen til efterretning og opfordrede til, at der både på hospitaler og i kommuner tilstræbes en harmonisering af betegnelse og funktion, da det vil lette samarbejdet. Der bør vælges betegnelser, der har samarbejdsrelationen i fokus. Bilagsfortegnelse: 1. Notat om udskrivningskoordinatorer 12

35 Den 17. juni 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET SAG NR. 6 OPLÆG TIL KRAVSPECIFIKATION FOR FOREBYGGELSESPORTAL SAGSFREMSTILLING Der forelægges oplæg til kravspecifikation for forebyggelsesportal. Der er behov for at skabe fælles elektroniske oversigter over de kommunale og de regionale forebyggelsestilbud, som skal være tilgængelige for fagpersoner i kommunerne og på hospitalerne, de praktiserende læger og borgerne for at styrke viden om og tilgængeligheden til forebyggelsestilbuddene. Region Hovedstaden har i sundhedsaftalerne mellem Region Hovedstaden og de enkelte kommuner for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2010 aftalt, at Region Hovedstaden skal udvikle en forebyggelsesportal under forudsætning af, at kommunerne forpligtede sig til at indberette og vedligeholde deres forebyggende sundhedstilbud. Kommunerne og Region Hovedstaden er enige om, at der både ligger en betydelig udviklingsopgave og en betydelig formidlingsopgave med at synliggøre udbuddet og ansvarsfordelingen af kommunale og regionale forebyggelsestiltag. Adgangen til disse oplysninger er en nødvendig forudsætning for en succesfuld implementering af arbejdet med forløbsprogrammer for kronisk sygdom. For nærmere beskrivelse af kravene til en digital oversigtsportal henvises til bilag 1. I forbindelse med Sundhedsstyrelsens tilbagemelding på sundhedsaftalerne for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2010 fremgik det, at det i de fem regioner er et gennemgående tema, at der skal opbygges forebyggelsesportaler. Løsningsmodeller: 1. Der udarbejdes en fælles løsning for de 5 regioner på sundhed.dk. Sundhed.dk foreslår, at der udarbejdes et samarbejdsprojekt mellem Danske Regioner og KL. Borgerne kan på sundhed.dk hente deres egne sundhedsdata, og det er via sundhed.dk, at de praktiserende læger udveksler sundhedsdata. Der er ikke for nuværende mulighed for at lægge en forebyggelsesoversigt på sundhed.dk. Tidsplanen for etablering på sundhed.dk er usikker, da der endnu ikke er aftalt og igangsat det fornødne udviklingsarbejde. 2. Der opbygges egen hjemmeside i Region Hovedstaden efter model for tilsvarende hjemmeside i Region Nordjylland. Der lægges et link til siden på sundhed.dk. For uddybning henvises til bilag 2. 13

36 Den administrative styregruppe vedrørende sundhedsaftaler drøfter løsningsmodeller den 13. juni 2008, og vil derefter komme med en indstilling til sundhedskoordinationsudvalget. KONKLUSION Sundhedskoordinationsudvalget betonede behovet for hurtigt at få etableret en forebyggelsesportal. Sundhedskoordinationsudvalget tilsluttede sig administrationernes indstilling om, at det hurtigst muligt afklares, hvordan, hvornår og med hvilken funktionalitet og økonomi, portalen i givet fald kan udvikles i samarbejde med sundhed.dk. Resultatet af denne afklaring forelægges udvalget på mødet den 12. september Bilagsfortegnelse: 1. Kravspecifikation 2. Status vedrørende forebyggelsesdatabase 3. juni

37 Den 17. juni 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET SAG NR. 7 STATUSORIENTERING OM IMPLEMENTERING AF TIDS- OG AKTI- VITETSMÅL FOR IT-ANVENDELSEN I RELATION TIL SUNDHEDS- AFTALERNE SAGSFREMSTILLING Region Hovedstaden og kommunerne har som målsætning, at kommunikationen mellem hospital, kommune og alment praktiserende læge hurtigst muligt og i videst muligt omfang skal være elektronisk og baseret på fælles standarder. Sundhedskoordinationsudvalget blev på mødet den 4. april 2008 orienteret om de fastlagte mål for it-anvendelsen i relation til sundhedsaftalerne. Udvalget anmodede om at blive orienteret om status vedrørende målenes implementering. Det drejer sig om tids- og aktivitetsmål for perioden vedrørende: 1. Genoptræningsplan (GOP) 2. Basisadviser og korrespondancemeddelelse 3. Varsling om færdigbehandling og meddelelse om færdigbehandling. Målene er tiltrådt af ledelsessystemerne i kommuner og region. Målene er udmøntet i en egentlig detaljeret tids- og aktivitetsplan, der indeholder aktiviteter, handlinger, milepæle mv. for etablering af den nødvendige teknologiske infrastruktur for at kunne realisere målene. Planen konkretiseres løbende i et tæt samarbejde mellem kommuner og regionen. I konkretiseringen indgår også udarbejdelse af implementeringsvejledninger for de enkelte elementer. Den administrative styregruppe følger løbende op på planen og vil på sundhedskoordinationsudvalgets møde give en orientering om arbejdet. Det indstilles: - at sundhedskoordinationsudvalget tager orienteringen til efterretning KONKLUSION Repræsentanter for den administrative styregruppe redegjorde for det positive samarbejde mellem de regionale og kommunale it-medarbejdere om at realisere målene for it-udviklingen, herunder udarbejdelsen af implementeringsvejledninger. 15

38 Sundhedskoordinationsudvalget tog orienteringen til efterretning. Udvalget ønsker statusredegørelse på de følgende møder i udvalget ledsaget af en kortfattet og enkel oversigt over fremdriften på de enkelte elementer i planen. 16

39 Den 17. juni 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET SAG NR. 8 ORIENTERING VEDR. ALMEN PRAKSIS SAGSFREMSTILLING På sundhedskoordinationsudvalgets møde den 20. juni 2007 blev det aftalt, at der på hvert møde skal være et orienteringspunkt vedr. almen praksis. Birgitte Alling Møller orienterede om, at aftalen mellem praksisudvalget og regionen om den regionale praksiskonsulentordning for hospitalerne nu er under implementering. Hun udtrykte ønske om en tilsvarende aftale med kommunerne. Endvidere orienterede hun om, at der med praksisplanen er 19 ledige kapaciteter, der endnu ikke er endeligt fordelt. Hun oplyste, at der er dialog på vej med de involverede kommuner for at sikre hensigtsmæssig placering og støtte hertil. Der forventes fælles rekrutteringstiltag i forhold til disse kapaciteter. Endelig efterlyste hun et bedre overblik over de mange grupper, der arbejder med it-opgaver i relation til praksisområdet som grundlag for en egentlig koordinering. KONKLUSION Orienteringen gav anledning til følgende drøftelse: En række kommuner efterlyste praktiserende læger, der vil påtage sig job som kommunal praksiskonsulent, og opfordrede praksisudvalget til at medvirke til, at flere læger evt. i en form for turnusordning bliver interesserede i ansættelse som konsulent. Der blev udtrykt velvilje fra de kommunale repræsentanter om at medvirke til fremskaffelse af egnede lokaler til flerlægepraksis. Konkrete initiativer i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune blev omtalt. Det aftaltes, at regionsadministrationen sammen med de praktiserende læger i sundhedskoordinationsudvalget skal sikre et overblik over it-grupperne på området med henblik på sikring af den fornødne koordinering. 17

40 Den 17. juni 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET SAG NR. 9 ORIENTERING OM KRÆFTPAKKERNE I REGION HOVEDSTADEN SAGSFREMSTILLING Fra 1. april 2008 får patienter med enten lunge-, bryst-, tarm- eller hoved-halskræft tilbudt akut udredning og behandling af deres sygdom efter et fastlagt skema. Det sker på baggrund af den aftale som regeringen og Danske Regioner indgik i oktober 2007 om faste patientforløb. Formålet er at forkorte ventetider og optimere arbejdsgange. Inden udgangen af 2008 skal der indføres pakkeforløb for samtlige ca. 25 kendte kræftformer. På sundhedskoordinationsudvalgets møde den 4. april 2008 blev der givet en mundtlig orientering om det nærmere indhold i kræftpakkerne, og de udfordringer de stiller hospitalerne i regionen, kommunerne og almen praksis over for. Det aftaltes, at der skulle gives en opfølgende orientering på mødet i juni. KONKLUSION Behovet for gensidig forventningsafstemning blev drøftet. Det vanskeliggøres af, at der ikke foreligger centrale udmeldinger om den tværsektorielle kræftrehabilitering, der derfor må gennemføres inden for de eksisterende rammer og økonomi. De positive erfaringer med kræftrehabilitering i Københavns Kommune blev omtalt. Kommunen har netop vedtaget en udbygning, så alle kræftformer dækkes. Der pågår evaluering af kræftcentrets virksomhed. Det konstateredes, at kapaciteten kun dækker Københavns Kommunes eget behov, og andre kommuner må i givet fald samarbejde om løsning af opgaven. Der vedlægges notat om hospitalernes håndtering af kræftpakkerne. Sundhedskoordinationsudvalget tog orienteringen til efterretning. 18

41 Den 17. juni 2008 SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET SAG NR. 10 EVENTUELT Sundhedsstyrelsens rapport om Kortlægning af kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats 2008 blev omdelt. 19

42 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 14. august 2008 Meddelelse nr Emne: Det Regionale Udviklingsråd 2 bilag

43 Dagsorden for møde i Det Regionale Udviklingsråd for Hovedstaden tirsdag, den 19. august 2008, kl , i Salen Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17, Brønshøj 1. Orientering fra formand Peter Sørensen - herunder godkendelse af referat 2. Orientering fra sekretariatet - om den evalueringsproces som er påbegyndt i netværket (kontakten til ministerierne m.v.) 3. Evaluering af processen omkring UR-redegørelsen for 2007 (Redegørelser fra Velfærdsministeren og Undervisningsministeren er vedlagt) 4. Drøftelse af de indkomne svar på spørgsmålet 5. Evt. Hvilke problemstillinger har kommunen i forhold til de vanskelige borgere med flere diagnoser, der ikke passer ind i de normale botilbud, og har det ændret sig som følge af strukturreformen? (jf. medsendte sammenskrivning af de modtagne svar) 6. Næste møde - tirsdag den 4. november 2008, kl , i Salen Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17, Brønshøj. Evt. forslag om, at VISO og eller Tilbudsportalen kan komme med et oplæg. Sekretariatet: udvhov@statsforvaltning.dk Mary Lisa Jayseelan, , Dorthe Risum Stryhn, , Mette Bygvraa Jønsson , Eva Maegaard,

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71 Notat vedr. vanskelige borgere Udviklingsrådet for Hovedstaden har stillet hovedstadens kommuner følgende spørgsmål: Hvilke problemstillinger har kommunen i forhold til de vanskelige borgere med flere diagnoser, der ikke passer ind i de normale botilbud, og har det ændret sig som følge af strukturreformen? Følgende kommuner har svaret på udviklingsrådets henvendelse og ligger dermed til grund for notatet: - Albertslund - Ballerup - Brøndby - Egedal - Frederikssund - Gentofte - Gladsaxe - Glostrup - Herlev - Hillerød - Hvidovre - København - Rødovre - Vallensbæk (henviser til Ishøj) 1. Nævnte problemstillinger Kommunerne nævner en række problemstillinger i forhold til de vanskelige borgere med flere diagnoser.

72 I det følgende er kommunernes besvarelser af spørgsmålet beskrevet. De beskrevne problemer er fordelt efter, om de vedrører bestemte målgrupper, problemer relateret til pladser eller problemer relateret til kommunens og personalets kompetencer. Inden for de forskellige problemstillinger er der en del vanskeligheder, der alene nævnes af en enkelt kommune men også op til flere sammenfaldende problemstillinger. Målgrupper Inden for børn- og ungegruppen nævner flere kommuner, at gruppen af borgere, der har ADHD som en af diagnoserne på grund af deres særlige adfærd, er vanskelige at finde botilbud til. Derudover oplever én kommune vanskeligheder med de 12-årige med udadreagerende adfærd, og børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelse, idet det er vanskeligt at placere børnene. Endvidere findes en gruppe unge med dobbeltdiagnoser, der bliver sent diagnosticerede og som på grund af mange års mistrivsel i normalsystemet har udviklet en adfærd, der gør det vanskeligt at finde egnede opholdssteder, som kan rumme dem. På voksenområdet nævner en del kommuner, at der er problemer med at finde målrettede botilbud, mv. til vanskeligt stillede borgere ( serviceloven 108) med sindslidelse, som samtidigt befinder sig i autismespektret eller har en opmærksomhedsforstyrrelse. Mange finder det svært med botilbud til personer (herunder unge) med sindslidelse og misbrugsproblemer, som samtidigt er udadreagerende og nævner, at det er vanskeligt fordi det er svingende om borgerne selv ønsker hjælp, samt at borgerne kan have en truende adfærd og mange er uden sygdomsindsigt.

73 Mange kommuner oplever, at det er svært at finde tilbud til udviklingshæmmede med sindslidelse (autisme og udadreagerende adfærd), idet borgerne kræver stor personaledækning og vanskeligt kan rummes i eksisterende botilbud. En kommune nævner borgere med erhvervet hjerneskade og fysiske handicap i alderen år, hvor borgerens behov placerer sig i kompetenceområdet mellem socialforvaltningen og sundhedsforvaltningen, hvilket komplicerer visitationen. Herudover nævnes ældre psykisk syge, der har behov for omfattende somatisk pleje samtidig med den psykiatriske pleje, og som derfor er afhængig af bocentre, hvor der er personale med plejekompetencer. Endelig nævnes langtidsindlagte psykisk syge, der er blevet institutionaliserede og som kræver små afgrænsende enheder med stor personaledækning. Vedrørende pladser Flere kommuner nævner, at det er tidskrævende at søge og finde relevante tilbud på Tilbudsportalen. Mange finder det svært at finde egnede bo- og behandlingstilbud til voksne, herunder støttetilbud og vanskeligt at finde passende fysiske rammer, der passer til beboernes behov. Flere kommuner nævner, at der er en skæv fordeling af tilbuddene, således at der er flest tilbud i Vestdanmark, hvilket er et problem for kommunerne i hovedstaden. Enkelte kommuner nævner gruppen af borgere, der kommer til at benytte herberg som følge af manglende botilbud, hvilket medfører, at borgerne lever uden tilstrækkelig hjælp og støtte eller frasiger sig tilbud og overlever i egen bolig.