BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

Transkript

1 BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN: Børnehaven Sofiendal som er en del af Dagtilbuddet Sofiendal ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Voergårdvej Aalborg SV / INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING / ORGANISERING INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING ANTAL BØRN/UNGE/VOKSNE ALDERSGRUPPE ANTAL STUER / AFDELINGER ÅBNINGSTIDER Børnehave Vi er normeret til 90 børn +/- 10% 3-6 år To afdelinger med 3 stuer i hver. Afdelingerne ligger i samme hus Man-tors: , fre: ANSATTE PERSONALENORMERING FAGGRUPPER OG FUNKTIONER Vi er 13 ansatte incl. pædagogisk leder og studerende Vi har pædagoger og pædagogmedhjælpere ansat. KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN Charlotte Simonsen og Tina Tryk Dato for udfyldelse og/eller seneste redigering af praktikstedsbeskrivelsen: Januar

2 PRAKTIKSTEDETS FORMÅL Lovgivning, servicemål, virksomhedsplan etc. Vores pædagogiske målsætning er udarbejdet i overensstemmelse med loven om dagtilbud, Aalborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og Aalborg Kommunes målsætning for daginstitutioner. Vi har en perspektivplan som er dækkende for dagtilbuddet og en pædagogisk profil med læreplaner specifik for institutionen. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE Børnene vi modtager i Børnehaven Sofiendal har meget forskellige familiære og kulturelle baggrunde. Vores forældre har temmelig forskellige forudsætninger, og vi har børn af både dansk og udenlandsk herkomst. Dette stiller mange forskellige krav til de ansattes rolle i forhold til børnene i dagligdagen og til forældresamarbejdet, og vi ligger stor vægt på at have et åbent og ærligt samarbejde og en høj grad af forældreinddragelse. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor I Børnehaven Sofiendal arbejder vi med den anerkendende og inkluderende pædagogik. Vi mener, at når barnet anerkendes i samspillet med den voksne og inkluderes i fællesskabet, udvikles en grundlæggende tillid/tryghedsfølelse, som er grundlaget for barnets naturlige trang til at udforske og turde tage nye initiativer. Vi har fire værdiord som hele arbejdet i Børnehaven Sofiendal tager udgangspunkt i, - nemlig nærvær, ligeværd, respekt og omsorg. PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING Alders-, stue-, afdelings-, funktionsopdeling Vi har seks stuer i huset, hvor børnene er aldersintegrerede på alle stuer. Der er to afdelinger i huset med tre stuer i hver. Vi åbner og lukker sammen, og i løbet af dagen er børnene i deres egen afdeling, når vi er inde, hvor de afhængig af aktiviteterne på stuerne kan bevæge sig rundt efter kammerater og interesser. Børnene leger ligeledes på tværs af afdelingerne, når behov og venskaber taler herfor. Vi har en stor og inspirerende legeplads, som benyttes af hele børnehaven. Én gang om ugen har vi aldersopdelte grupper, hvor vi laver aktiviteter målrettet den enkelte aldersgruppe. Den studerende vil tage del i dette arbejde på lige fod med det øvrige personale. De kommende skolebørn holder ligeledes samling for dem selv hver dag. PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR Ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer etc. Vi har en fælles pædagogisk leder for begge afdelinger, - Charlotte Bech Poulsen. Derudover er der en koordinator i hver afdeling som har ansvaret for det daglige arbejde med børn og forældre. Vi er desuden en del af dagtilbuddet Sofiendal med dagtilbudsleder Knud Pedersen INTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. Vi holder hus-/afdelingsmøde samt fælles personalemøde for begge huse én gang om måneden efter børnehavens åbningstid. Vi har stuemøder ca. hver 14. dag. 2

3 EKSTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner Vi modtager børn med forskellige forudsætninger for samspil og læring. Ved bekymring omkring det enkelte barns trivsel og udvikling samarbejder vi, udover med barnets forældre, med talepædagog, PPR og tværfagligt team. Derudover har vi også samarbejde med Sofiendalsskolen ift. kommende skolebørn. ØVRIGE FORHOLD Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. Vi forventer at du sætter dig ind i reglerne om tavshedspligt, oplysningspligt mv. Du skal på forbesøget underskrive papirer med henblik på indhentning af straffe- og børneattest. UDDANNELSESPLAN SÆRLIGE FORHOLD DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling Det skifter imellem hvilken afdeling og stue den studerende er tilknyttet. Den studerende vil få oplyst hvilken afdeling og stue, vedkommende skal være på, når forbesøget planlægges. FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER Vi forventer, at du inden praktikstart er startet på dit praktikdokument, og at du har sat dig ind i institutionens pædagogiske profil, læreplaner og uddannelsesplan. Vi forventer ligeledes, at du den første dag medbringer et opslag, hvor du præsenterer dig selv for forældrene. Du skal selv vise initiativ til at hilse på alle børn og forældre i den afdeling, du er tilknyttet. Vi forventer, at du som studerende har lyst til at arbejde med børn og har sat dig ind børns udvikling. ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE Du får som studerende, ligesom resten af personalet, mødeplan for ca. fire uger ad gangen igennem din praktiktid. Du har ret til 2 3 ugers ferie uden løn i din praktikperiode. Du kan, ifølge ferielovens bestemmelser, ønske ferie på lige fod med resten af personalet. ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I Du forventes at deltage i diverse arrangementer på lige fod med det øvrige personale. TILBUD TIL DEN STUDERENDE Den studerende får mulighed for at få indblik i, hvordan det er at arbejde i en stor institution med to afdelinger. Der er meget samarbejde både på tværs af stuerne i den enkelte afdeling og samarbejde på tværs af afdelingerne. Vi lægger megen vægt på udeliv i børnehaven og alle børn og voksne er ude i al slags vejr. Det, at der er god plads omkring børnene, giver optimale muligheder for at danne relationer og venskaber på tværs af stuer, alder, køn og grupper. Der er færre konflikter mellem børnene, når de leger udenfor, hvilket giver mere ro til leg og fordybelse. På legepladsen er der mulighed for både selvvalgte lege blandt børnene og for at de voksne kan være aktive og igangsætter på lege og aktiviteter. Alle stuer i børnehaven har en fast udedag i ugen, - der er 2 stuer fast ude hver dag om formiddagen undtaget onsdag, hvor der er aldersopdelte grupper. Når der er aldersopdelt gruppedag, bruges uderummet ligeledes flittigt. 3

4 FORBESØG FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? Det er vigtigt at ringe og aftale klokkeslæt for forbesøget, så din vejleder er klar til at tage godt imod dig. Når du besøger os, får du naturligvis en rundvisning i vores store hus, og du får mulighed for at præsentere dig for din vejleder og dine kommende kolleger, ligesom de vil præsentere sig for dig. Der vil blive afsat tid til dialog med Charlotte B. Poulsen, som er pædagogisk leder under forbesøget. Du får mulighed for at få et første indtryk af, hvad Børnehaven Sofiendal er for en institution, som gerne skulle kunne hjælpe dig i dit videre arbejde med dit praktikdokument. Du vil få udleveret perspektivplan, pædagogisk profil og uddannelsesplan. PRAKTIKVEJLEDNING PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? Praktikvejlederfunktionen skifter mellem pædagogerne, men som udgangspunkt har vejleder taget praktikvejlederkurset. Derudover er der også en ansat i huset, der har taget diplomuddannelsen i praktikvejledning. ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Der er skemalagt 1,5 timer vejledning hver anden uge. Det forventes at du som studerende tager ansvar for dagsorden og afleverer den til vejleder to dage før, samt skriver referat. PRAKTIKDOKUMENTET Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Når du den første dag kommer med dit udkast til praktikdokumentet, forventer vi ligeledes, at du medbringer din udtalelse fra forrige praktik, så eventuelle arbejdspunkter derfra kan komme med i dine mål. (Dette gælder naturligvis kun for studerende i 2. og 3. praktikperiode). Al vejledning tager udgangspunkt i dit praktikdokument, herunder dine læringsmål, således vil al tvivl om evt. ikke opnåede mål være ført til referat. Når vi vurderer, at dette vil være en hjælp for dig, vil vi arbejde udfra en tidsplan i forhold til læringsmålene. ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Godkendelse af læringsmål jf. 15 stk. 2 Vi tager på seminariet til målmødet. Status-udtalelse jf. 14, stk. 3 (gælder kun 1. Praktikperiode) Vejleder laver statusudtalelse, men er i dialog med det øvrige personale omkring din udvikling. 2/3-besøg (gælder kun 2. og 3. Praktikperiode) På vejledningsmødet inden 2/3-besøget vil vejleder fortælle dig helt konkret om, hvad der vil blive talt om fra 4

5 institutionens side, således at der ingen overraskelser vil komme. Hvordan håndteres betænkelighed/bekymring i forhold til målopfyldelse Du vil altid blive gjort bekendt med betænkelighed/bekymring inden vi kontakter uddannelsesstedet. Afsluttende evaluering og indstilling jf. 22 Det er vejleder der står for den endelige evaluering og indstilling, men er i dialog med det øvrige personale omkring din udvikling. LINJEFAG Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE Alle ansatte har været på kurset Kroppen på toppen i børnehøjde i 2009, og vi forsøger at integrere principperne fra dette kursus i vores hverdag. UDTRYK, MUSIK OG DRAMA Til vores samling arbejder vi blandt andet med det ovennævnte. På hver stue har vi en radio, hvor vi kan afspille børnemusik. Eksempelvis hører vi kroppen på toppen cd en og laver forskellige fagter til sangen. Vi har også musikinstrumenter som vi ind imellem benytter til vores samlinger. Vi bruger meget rim og remser med billeder, på den måde visualiserer vi, så børnene har nemmere ved at lære og forstå. Det samme gør vi med sange viser billeder og figurer og bruger fagter til at vise børnene, hvad der står i sangen. Til vores samlinger gør vi ligeledes meget ud af at lære børnene mange forskellige børnesange og sanglege. Vi har også klæd ud tøj i børnehaven som børnene ofte bruger vi benytter det også i vores samlinger, hvis vi skal spille en rolle fra en historie eller eventyr. VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK Vi arbejder meget med udvikling af vores legeplads, hvor børnene bl.a. er med til at så blomster mv. om foråret, som vi så følger hele sommeren. Vi har også en del frugtbuske som vi passer på og laver marmelade af bærerne, når de er modne. Vi har ofte bål. Vi bruger de muligheder der i lokalområdet, bl.a. Snegleskoven som er et af børnenes foretrukne udflugtsmål. SPECIALISERING Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen 5

6 BØRN OG UNGE x X MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER 1. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Det hastigt udviklende samfund vi lever i, sætter særlige krav til hvordan vi skal arbejde med børnene i børnehaven. Det er i dag vigtigt, at man er nysgerrig, omstillingsparat og åben, hvis man skal klare sig godt. Derfor er det vigtigt, at vi udvikler børn, der er sociale, har lyst og mod til at udforske verden og tør tage nye initiativer. Dette mener vi bl.a. vi kan gøre ved at møde børnene anerkendende og inkluderende. For når barnet anerkendes i samspillet med den voksne og inkluderes i fællesskabet, udvikles en grundlæggende tillid/tryghedsfølelse som er grundlaget for at være i stand til og turde de ovenstående ting. Vi voksne skal sætte ord på barnets følelser og initiativer/handlinger, samt egne følelser og initiativer/handlinger. Det stimulerer barnets udvikling både emotionelt, intellektuelt og socialt. At sætte ord på egne og på barnets initiativer er med til at skabe struktur, overblik og forudsigelighed i samspillet. Forudsigelighed skaber tryghed. Et af grundlagene for børnenes trivsel er et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem personalet og forældrene. Her i børnehaven prioriterer vi stor åbenhed omkring de ting, som har betydning for barnets udvikling og psykiske tilstand. Jo mere vi ved om barnet, jo nemmere bliver det at sætte ind med den rette hjælp og støtte. Al vores samarbejde handler om, at vi inddrager forældrene i deres barns trivsel og udvikling. Vi har fire værdiord, som vi finder vigtigst i vores daglige arbejde i institutionen. Ordene er nærvær, ligeværd, respekt og omsorg. Det er disse værdier vi mener, er de væsentligste i udviklingen af kompetente og trygge børn som i sidste ende er klar til at komme i skole. 6

7 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation (Specifikke CKF er) a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer I Børnehaven Sofiendal ligger vi meget stor vægt på betydningen af venskaber. Vi mener, at det er en af vores vigtigste opgaver, at hjælpe til med at alle børn synes, de har mindst én ven i børnehaven. Dette gør vi dels ved at hjælpe de børn der mangler venner med at finde nogle, fx ved at tage nogle børn fra i mindre grupper. Vi mener også vores ugentlige aldersopdelte grupper hjælper børnene med at få øjnene op for nye relationer. Dels støtter vi børnene i at fastholde de venskaber, de allerede har. Vi vil gerne hjælpe børnene til at få en oplevelse af, at hver enkelt har betydning for gruppen. Dette gør vi ved at synliggøre børnenes stærke sider, og ved at de store fx får små opgaver, så som at hjælpe med at rydde stuen efter madpakker og hjælpe de mindre børn, når vi skal på legepladsen, og når vi kommer ind igen. Vi arbejder hele tiden på at lære børnene at løse deres egne konflikter. Dette gør vi ved at udrede hvad der er sket, ved at give dem forslag til løsninger og ved at lære dem empati ved at lytte til hinanden. Vi bruger hos de største børn Trin for trin, hvor man bl.a. kan tale om, hvad der gør én ked af det, sur, glad mv., for at gøre børnene i stand til bedre at forstå, hvorfor andre handler som de gør. 1. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis Du forventes at deltage aktivt og engageret i institutionens hverdag. Det forventes, at du som studerende efter kort tid kan se hvordan det praktiske arbejde i institutionen foregår og tager del i dette efter eget initiativ. (hjælp på toilettet, dække bord, hjælpe i garderoben m.v.) Indgå i og udvikle betydningsfulde relationer og støtte andres evne til etablering af relationer Vi arbejder med børnenes evne til selv at løse konflikter, og forventer at du iagttager vores metoder, forholder dig refleksivt til disse og afprøver dem. Vi forventer, at du ligeledes forholder dig refleksivt til egne afprøvede metoder og bringer det til debat med den øvrige personalegruppe. Vi synes det er vigtigt, at alle børn har venner i børnehaven. Vi gør meget for at skabe og fastholde venskaber, dette arbejde forventer vi ligeledes at du som studerende støtter op omkring. Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer 7

8 I samarbejde med din vejleder skal du prøve at planlægge, gennemføre og evaluere en pædagogisk aktivitet. Det afhænger af dine forudsætninger, hvor aktiv vejleder vil være i dette arbejde. Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis Du skal skrive logbog, hvor du nedskriver hændelser og oplevelser fra hverdagen og medbringer dette til vejledning. Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Du skal øve dig i at komme i dialog med både børn og kolleger. Du skal støtte børnene i at samarbejde og tage hensyn til hinanden bl.a. ved at være et godt forbillede for dem. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 1. praktikperiode Trine Bech: Gør jeg det jeg tror jeg gør? Lise Gullestrup: At blive et med sig selv Bjørg Kjær: Inkluderende pædagogik Carsten Pedersen: Inklusionens pædagogik 2. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis 8

9 Det hastigt udviklende samfund vi lever i, sætter særlige krav til hvordan vi skal arbejde med børnene i børnehaven. Det er i dag vigtigt, at man er nysgerrig, omstillingsparat og åben, hvis man skal klare sig godt. Derfor er det vigtigt, at vi udvikler børn, der er sociale, har lyst og mod til at udforske verden og tør tage nye initiativer. Dette mener vi bl.a. vi kan gøre ved at møde børnene anerkendende og inkluderende. For når barnet anerkendes i samspillet med den voksne og inkluderes i fællesskabet, udvikles en grundlæggende tillid/tryghedsfølelse som er grundlaget for at være i stand til og turde de ovenstående ting. Vi voksne skal sætte ord på barnets følelser og initiativer/handlinger, samt egne følelser og initiativer/handlinger. Det stimulerer barnets udvikling både emotionelt, intellektuelt og socialt. At sætte ord på egne og på barnets initiativer er med til at skabe struktur, overblik og forudsigelighed i samspillet. Forudsigelighed skaber tryghed. Et af grundlagene for børnenes trivsel er et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem personalet og forældrene. Her i børnehaven prioriterer vi stor åbenhed omkring de ting, som har betydning for barnets udvikling og psykiske tilstand. Jo mere vi ved om barnet jo nemmere bliver det at sætte ind med den rette hjælp og støtte. Der er stor forskel på hvordan samarbejdet med forældrene foregår. Dette afhænger dels af barnets trivsel og udvikling dels af forældrenes forudsætninger. Derfor er det også meget forskellige roller vi som pædagoger må tage i forældresamarbejdet. Ofte handler samarbejdet udelukkende om at informere om barnets trivsel og udvikling, mens det andre gange kræver at vi går ind og giver forældrene meget konkrete råd og vejledning. Vi har fire værdiord som er dem vi finder vigtigst i vores daglige arbejde i institutionen. Ordene er nærvær, ligeværd, respekt og omsorg. Det er disse værdier vi mener, er de væsentligste i udviklingen af kompetente og trygge børn som i sidste ende er klar til at komme i skole. 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution (Specifikke CKF er) a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse e) Internt og eksternt samarbejde f) Magt og etik i den institutionelle ramme 9

10 a)som offentlig institution, er vi tætte samarbejdspartnere med Aalborg Kommune og dennes organisationsopbygning. Det betyder bl.a., at vi har forskellige ledelsesniveauer. Her i institutionen har vi en pædagogisk leder og to koordinatorer og desuden har vi en leder for det dagtilbud vi hører ind under. I dagtilbuddet er der en bestyrelse i den enkelte institution og en overordnet bestyrelse for dagtilbuddet bestående af dagtilbudsleder, forældrerepræsentanter og personalerepræsentanter fra dagtilbuddets institutioner. b)børnehaven arbejder med den anerkendende og inkluderende tilgang i forhold til omsorg og opdragelse. Derudover bestræber vi os på, at opøve børnenes sociale kompetencer, så de kan begå sig i det omkringliggende samfund, både nu og i fremtiden. Dernæst har vi fokus på børnenes venskaber, så de kan danne sig et socialt netværk i såvel børnehaven som hjemme. Udviklingsmæssigt er det den inkluderende praksis der skal være fokus på. c)børn og personale skal være opstillingsparate og rummelige. Vi skal altid påregne forandringer. F.eks. stilles der ofte nye krav til personalet om udarbejdelse af test, så som sprogtest. Vi kan regne med nye opgaver og udfordringer der bliver stillet til os fra politisk hold. De seneste år er der kommet krav om perspektivplaner, pædagogiske lærerplaner, sprogtest m.m. det giver en udfordring til en personalegruppe om at være forandringsvillig og på højde med den faglige udvikling. Børnene har også en udfordring i at være rummelige og være i en forandringstid hvor bl.a. inklusion er det begreb vi skal tage ind i den pædagogiske praksis. De profiterer af, at personalet er fagligt bevidst i forhold til den tilgang der beskrives i bl.a. perspektivplanen. d)vi er et stort hus med to afdelinger, i daglig tale nr. 10 og nr. 12. Vi har en fælles pædagogisk leder, Charlotte Bech Poulsen samt en koordinator i hvert hus, Tina Tryk i nr. 10 og Charlotte Simonsen i nr. 12. Derudover er vi med i dagtilbuddet Sofiendal med dagtilbudsleder Knud Pedersen e) Internt i huset har vi et tæt samarbejde i hverdagen. Vi åbner og lukker sammen hver dag, vi hjælper hinanden ved fravær mv. En gang om måneden har vi husmøde for den enkelte afdeling med efterfølgende fælles personalemøde, hvor vi har mulighed for at fordybe os i pædagogiske debatter. Vores eksterne samarbejdspartnere er PPR, herunder tværfagligt team og talepædagog samt Sofiendalskolen. f)her på stedet gør vi os dagligt overvejelser i forhold til etik og magt. Det kan til tider opleves som et dilemma, men også som et vilkår. Personalet har jo magten i forhold til pædagogikken og i forhold til udførelsen og viser stort ansvar for, at alle børn respekteres og behandles ligeværdigt. Både børn og personale er forskellige, og der skal ofte forskellige tilgange til børnene og også forskellige tilgange alt efter hvilken situationer vi står i. Men det er klart for enhver, at alle er kritiske og reflekterende. Vi gør os altid overvejelser og bruger hinanden til sparring og dialog, så børnene får et børnehaveliv der i så høj grad som muligt tager sit udgangspunkt i det enkelte barn. 2. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde 10

11 Vi forventer at du som studerende: Viser færdigheder og udvikling ift. iagttagelse af enkelte børn/grupper af børn og samspillet mellem barn/voksen. Sætter sig ind i den daglige praksis, bliver bevidst om sin egen rolle i institutionen og formår at udfylde denne rolle. - Tager del i planlægningen af dagligdagen og kommer med egne forslag, dette gælder både arbejdet på stuen og i de aldersopdelte grupper. - Forholder dig kritisk til dagligdagen, holder det op imod egne holdninger og vores pædagogiske profil og reflekterer over dette. Deltage i udviklings- og forandringsprocesser Vi forventer, at du som studerende formidler dine iagttagelser, refleksioner og begrundelser for handlinger på vejledningsmøder og efterfølgende uddrager læring af de erfaringer du har gjort. At du som studerende prøver at bidrager med din viden, erfaring og refleksioner på stue- og husmøder. At du som studerende bruger hele personalegruppen i dagligdagen, fx søger viden gennem dialog med dine kolleger. Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer Du forventes som studerende at tilrettelægge, gennemføre, analysere og evaluere pædagogiske processer både selvstændigt og i samarbejde med kolleger. Du skal som studerende gøre dig overvejelser over hvilke kompetencer den aktuelle aktivitet udvikler ved børnene. Til afdækning af børnenes kompetencer og til videre handlingsforløb forventer vi, at du benytter det materiale, som vi bruger her i huset, - Ressource-bekymringsmodel og SMTTE model. Du skal prøve skriftligt at formulere iagttagelser, refleksioner og evalueringer af dine forløb. Dokumentere og formidle pædagogisk praksis Du skal sammen med det øvrige personale dokumentere det daglige arbejde i institutionen, og arbejdet i de aldersopdelte grupper i særdeleshed. Du skal samarbejde med forældrene og herunder være i stand til mundtligt at formidle den pædagogiske praksis. Du skal føre logbog. Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Du skal som studerende reflektere over egne handlinger og være parat til at tage disse op på vejledning. Du skal under praktikken være loyal overfor institutionens menneskesyn, men også forholde dig til det og diskutere det. Du skal iagttage og reflektere over institutionens kultur, og tage det med på vejledning. Du skal være bevidst om og reflektere over egen og kollegers kommunikation i det daglige arbejde, og at dette skal ses i et etisk perspektiv. Du skal overholde tavshedspligten og forstå betydningen og relevansen af denne. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 2. praktikperiode Trine Bech: Gør jeg det jeg tror jeg gør? Daniela Cecchin: Pædagogens kompetencer Finn Held og Flemming B. Olsen (red.): Introduktion til pædagogik Jenny Greu: Etik i pædagogens arbejde 11

12 Lise Gullestrup: At blive et med sig selv Bjørg Kjær: Inkluderende pædagogik Carsten Pedersen: Inklusionens pædagogik 3. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Det hastigt udviklende samfund vi lever i, sætter særlige krav til hvordan vi skal arbejde med børnene i børnehaven. Det er i dag vigtigt, at man er nysgerrig, omstillingsparat og åben, hvis man skal klare sig godt. Derfor er det vigtigt, at vi udvikler børn, der er sociale, har lyst og mod til at udforske verden og tør tage nye initiativer. Dette mener vi bl.a. vi kan gøre ved at møde børnene anerkendende og inkluderende. For når barnet anerkendes i samspillet med den voksne og inkluderes i fællesskabet, udvikles en grundlæggende tillid/tryghedsfølelse som er grundlaget for at være i stand til og turde de ovenstående ting. Vi voksne skal sætte ord på barnets følelser og initiativer/handlinger, samt egne følelser og initiativer/handlinger. Det stimulerer barnets udvikling både emotionelt, intellektuelt og socialt. At sætte ord på egne og på barnets initiativer er med til at skabe struktur, overblik og forudsigelighed i samspillet. Forudsigelighed skaber tryghed. Et af grundlagene for børnenes trivsel er et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem personalet og forældrene. Her i børnehaven prioriterer vi stor åbenhed omkring de ting, som har betydning for barnets udvikling og psykiske tilstand. Jo mere vi ved om barnet jo nemmere bliver det at sætte ind med den rette hjælp og støtte. Der er stor forskel på hvordan samarbejdet med forældrene foregår. Dette afhænger dels af barnets trivsel og udvikling dels af forældrenes forudsætninger. Derfor er det også meget forskellige roller vi som pædagoger må tage i forældresamarbejdet. Ofte handler samarbejdet udelukkende om at informere om barnets trivsel og udvikling, mens det andre gange kræver at vi går ind og giver forældrene meget konkrete råd og vejledning. Vi har fire værdiord som er dem vi finder vigtigst i vores daglige arbejde i institutionen. Ordene er nærvær, ligeværd, respekt og omsorg. Det er disse værdier vi mener, er de væsentligste i udviklingen af kompetente og trygge børn som i sidste ende er klar til at komme i skole. 12

13 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession (Specifikke CKF er) a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e) Professionsbevidsthed og -identitet f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver a)børnehaven Sofiendals arbejdsområder og tilhørende opgavefelt er at støtte og udvikle børns alsidige evner og færdigheder, så de på den måde er bedst muligt rustet til at møde nye udfordringer bl.a. i skolen og fritidsaktiviteter. Det er også at yde omsorg på forskellige niveauer. Vi har valgt at dele omsorg ind i fysisk, psykisk og faglig omsorg. Med fysisk omsorg mener vi, at vi passer på børnene og skærmer dem for fare. Vi sørger for deres påklædning passer til forholdene. Vi sørger for de får mad og drikke. Med psykisk omsorg mener vi, at vi skaber troværdighed og tryghed. Vi giver opdragelse, forudsigelighed og nærvær. Faglig omsorg forstår vi som at give passende stimuli og plads til udvikling for det enkelte barn under hensyntagen til barnets nærmeste udviklingszone. Vi tager fornødent hensyn til børn med særlige behov og giver plads til selvstændighed. Vi mener deslige, at et vigtigt arbejdsområde for os er at skabe tryghed for børnene både så der er et godt miljø børnene imellem, men også mellem børn og voksne. Vi vil styrke børnenes selvhjulpenhed, så de bl.a. selv kan klare toilet besøg og tage tøj af og på. Vi socialiserer børnene, så de kan omgås andre mennesker og kender til de regler som er blandt mennesker. Eksempelvis at hjælpe hinanden, lege sammen, ikke slå osv. Vi vil gøre børnene parate til de nye udfordringer og opgave som de møder, når de skal starte i skolen. Vi lærer bl.a. børnene om alfabetet, ugedagene og tal. Når vores daglige arbejde ikke er nok til at sikre barnets udvikling søger vi hjælp hos fx tværfaglig team, talepædagog og børneterapeuterne. b)vi benytter os i dagligdagen af en anerkendende og inkluderende pædagogik hvor begreber som forståelse, accept, tolerance og bekræftelse er i fokus. Når vi kan se, at et barn har brug for at få nogle af sine kompetencer yderligere styrket, anvender vi ressourcebekymringskema og SMTTE model for at afdække barnets behov og til planlægning af videre handlingsforløb. Vi tilbyder alle nye forældre en opstartssamtale hvor vi har mulighed for at fortælle om dagligdagen i institutionen og få vigtige oplysninger om barnet inden starten, samt afstemme forventninger om opstarten. Dette gør vi for at sikre barnet en så god start som mulig i børnehaven. Efter 3-5 måneder tilbyder vi forældrene en trivselssamtale. Her taler vi om hvordan opstarten har været og om barnets udvikling. Udover trivselssamtalen afholder vi skolesamtale med forældrene i januar måned det år, barnet har alder til at starte i skole. Dette gøres for at sikre enighed om, om barnet er klar til at starte i skole og for klart at meddele, hvis der er nogle områder, som barnet skal styrkes i inden skolestart. Vi deltager i overleveringssamtale med skolen i forhold til de børn som skal starte. Derudover afholder vi forældresamtaler efter behov. Initiativet til sådan en samtale kan komme fra forældre såvel som fra personalet. c) I vores institution har vi alle vores egen personlige samt pædagogiske habitus dvs. at alle i personalegruppen 13

14 har hver deres unikke viden i kraft af de oplevelser, erfaringer og uddannelse de har gjort sig. Vi er i kraft af vores perspektivplan og vores læreplaner kommet frem til en bestemt pædagogik, som vi alle kan arbejde ud fra. Vi arbejder ud fra en anerkendende og inkluderende pædagogik, dvs. at i vores pædagogiske arbejde med vores brugergruppe, vil vi bestræbe os på, at disse faglige kernebegreber vil afspejle sig i vores praksis; nærvær, ligeværd, respekt og omsorg. Løbende vil vi forny vores videnshorisont, via blandt andet forskellige kurser og diplomuddannelser. Vi har blandt andet alle deltaget i Kroppen på toppen, hvor bevægelse er i fokus. Vi er en institution som er i udvikling og forandring, og dette medfører mange gode faglige dialoger. Via vores dialoger har vi fundet et godt ståsted i vores metodeovervejelser og fået skabt en fast struktur som skaber grobund for forudsigelighed hos børnene i deres hverdag i børnehaven. d)vi kan mærke forskel på de forældre og børn vi møder i dag i vores institution, og dem vi mødte for bare få år tilbage. Man kan sige, at samfundet i dag sætter det enkelte individs selv-identitet i fokus, og derfor bliver det også ordsproget enhver er sin egen lykkes smed som dominerer. Solidaritet er ikke længere banebrydende og fællesskabets betydning er mindsket. De børn vi modtager i dag, er præget af samfundets moderniseringsproces, og er på sin vis mere egoistiske og selvoptagne end de hidtil har været. Dette sætter krav til vores pædagogiske praksis, da det nu bliver vores opgave, at give børnene de nødvendige redskaber til at kunne begå sig i et fællesskab, og på længere sigt, i det samfundsmæssige fællesskab. Vi arbejder med børn som på et senere tidspunkt, skal ud i den samfundsmæssige produktion og her er det vigtigt, at de har de værdier og færdigheder med sig, som er nødvendige for, at imødekomme de umættelige krav samfundet stiller i dag. Vi er gået fra en mere traditionspræget kultur i institutionerne til at skulle være mere fleksible og omstillingsparate desuden skal vi i dag kunne videreudvikle os konstant. Dette sætter krav til hver enkelt medarbejder om, at kunne udvide dets forestillingsramme og kunne imødekomme nye forandringsprocesser. Ydermere er forældresamarbejdet mere præget af rådgivning i forældrerollen end tidligere. Forældre er i dag mere afhængige af ekspertsystemerne end de før har været dvs. af lægen, pædagogerne mm. Dette skyldes at forældre i dag er mere usikre. Opdragelsesbøger og tv-udsendelser omkring børn sætter store krav til forældre om, at de skal efterfølge de forventninger der hviler på dem. Dette gør, at vi i personalegruppen må sørge for, at skabe gode og trygge relationer til vores forældre, hvor de føler sig mødt og har tilliden til, at komme og spørge om hjælp hvis de netop bliver usikre. Overordnet kan vi sige, at det handler om at være åben og modtagelig for forandring og sætte vores brugergruppes behov i centrum. e) I børnehaven er vi to faggrupper, pædagoger og pædagogmedhjælpere, samt én studerende. Vores bevidsthed i forhold til profession er, at det er pædagogen der har det faglige ansvar i forhold til, at den aftalte pædagogik/perspektivplan føres ud i praksis. Pædagogmedhjælperen er aktiv deltagende og bidrager med viden og erfaringer. Desuden er vi en uddannelsesinstitution, og vi forventer at den studerende ser vores praksis med kritiske øjne og dermed stiller kritiske spørgsmål. Den enkelte medarbejder bruger sig selv og vi arbejder bevidst og målrettet med de forskelligheder den enkelte medarbejder besidder. Det viser sig bl.a. i vores pædagogiske praksis, hvor børnene har frihed til selv at vælge både børn og voksne til og fra. Vi støtter det enkelte barn i den personlige udvikling i forhold til, at respekterer f.eks. forskelligheder. Eksternt, samarbejder vi om Aalborg Kommunes værdigrundlag, som vi i børnehaven tager vores udgangspunkt i. Vi samarbejder i dagtilbuddet, samt med forældre og andre faggrupper, hvor vores værdier kommer til udtryk. f) Vi samarbejder på tværs af forskellige faggrupper for at opnå den bedst mulige udvikling for hvert enkelt barn. Vi samarbejder på tværs af stuerne og på tværs af husene, men vi kan også have et barn med specifikke problemer. I sådanne tilfælde kan vi kontakte Tværfaglig Team, Børneterapeuterne eller PPR (pædagogisk, psykologisk rådgivning) alt efter hvilke problemer barnet har, store som små. Når vi kontakter Tværfaglig Team, Børneterapeuterne eller PPR kan det være for at vi, og evt. barnets familie kan 14

15 få nogle redskaber til at møde barnet på en mere hensigtsmæssig måde. Det kan også være for at få en udredning på et barn som vi mener, har så specielle behov, at vi ikke alene i institutionen kan tilbyde det der er nødvendigt for at barnet opnår den bedst mulige udvikling. Dette samarbejde betyder, at vi i huset, kan få nogle redskaber, som vi kan bruge i vores daglige arbejde med børnene. Eller der kommer en udefra og arbejder med det enkelte barn i institutionen. Samtidig udvikler vi os ved at tage på faglige kurser og bruger faglitteratur, som redskab i vores dagligdag. 3. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession Du skal som studerende bidrage med egne tanker, holdninger og ideer til det pædagogiske arbejde. Dette skal dels foregå i hverdagen dels på vejlednings-, stue-, hus-, og personalemøder. Du skal være initiativtagende og medansvarlig for at lave iagttagelser af børnene, fx som forberedelse til en forældresamtale. Du skal være initiativtagende og medansvarlig for det daglige forældresamarbejde. Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov Du skal som studerende selv tage initiativ til, at der planlægges, gennemføres og evalueres pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i en valgt målgruppes behov og interesser. Du skal deltage aktivt og på lige fod med dine kolleger i arbejdet med de aldersopdelte grupper. Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt Du skal som studerende mundtligt på vejledning samt på skrift fx via procesjournaler, interaktionsanalyser eller praksisbeskrivelser være i stand til at forholde dig til og gøre rede for sammenhængen mellem teori og praksis. Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder Du skal som studerende løbende reflektere over dine værdier, holdninger og handlemåder og gøre dig overvejelser over, om der er overensstemmelse mellem det du vil, og det du gør. Her kan du fx bruge interaktionsskemaer eller praksisfortællinger. Du skal både mundtligt og skriftligt gøre rede for dine refleksioner. Det skal foregå både i dagligdagen, på vejledning samt til diverse møder. Vi forventer at du skriver logbog. Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling 15

16 Du skal som studerende ved praktikkens slutning være afklaret om eget menneskesyn, egne værdier, holdninger og handlemåder og at dette afspejles i praksis. Du skal kunne begrunde din handlemåde ud fra dit eget værdigrundlag. Du skal forholde dig kritisk til børnehavens/kollegers praksis ud fra vores værdigrundlag. Du skal være åben for at diskutere egen praksis. Dette kan fx ske ud fra egne refleksioner samt vejleders iagttagelser. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 3. praktikperiode Trine Bech: Gør jeg det jeg tror jeg gør? Daniela Cecchin: Pædagogens kompetencer Finn Held og Flemming B. Olsen (red.): Introduktion til pædagogik Jenny Greu: Etik i pædagogens arbejde Lise Gullestrup: At blive et med sig selv Bjørg Kjær: Inkluderende pædagogik Carsten Pedersen: Inklusionens pædagogik PRAKTIKSTEDETS SPECIALISERINGSMULIGHEDER BØRN OG UNGE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, børn og unge, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser I Børnehaven Sofiendal arbejder vi med den anerkendende pædagogik. Vi mener at når barnet anerkendes i samspillet med den voksne, udvikles en grundlæggende tillid/tryghedsfølelse, som er grundlaget for barnets trang til at udforske og turde tage nye initiativer. Vi voksne sætter ord på barnets og egne følelser og handlinger. Dette stimulerer barnets udvikling både emotionelt, intellektuelt og socialt. Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Som beskrevet tidligere kommer vores børn med mange forskellige forudsætninger, men uanset det vil alle børn blive mødt med nærvær, ligeværd, respekt og omsorg. Vi møder fx alle ligeværdigt ved at være bevidste om forskellighederne. Børnenes trivsel er af største betydning for deres udvikling, og derfor er det altid noget der ligger os meget på sinde. Inklusion og eksklusion Vi ligger meget vægt på, at der skal være plads til alle uanset forudsætninger. Derfor bruger vi også meget tid i dagligdagen på at bevidstgøre børnene om hinandens forskelligheder, men at alle gør det bedste de kan. Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter I Børnehaven Sofiendal har vi aldersopdelte grupper en dag om ugen, hvor aktiviteterne vil ske på tværs af stuerne, med udgangspunkt i den pågældende gruppes udvikling, behov og interesser. Herved tror vi på, at vi kan støtte børnenes udvikling bedst muligt. Børnene får ligeledes kendskab til alle børn på deres alder i huset og 16

17 dermed mulighed for at knytte venskaber på tværs af stuerne. I dagligdagen ligger vi stor vægt på at børnene har god tid til at lege, da dette efter vores mening er den vigtigste del af førskolebarnets hverdag. Herunder ligger vi meget stor vægt på, at alle børn har mindst én ven. Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Som beskrevet tidligere har vores børn og forældre meget forskellige forudsætninger, derfor stiller dette også forskellige krav til vores samarbejde med forældrene. Nogle forældre har udelukkende brug for at få en status på trivsel med jævne mellemrum, hvorimod andre har behov for konkret vejledning i hverdagen ift. forskellige problemstillinger. Vi har desuden mulighed for at skabe kontakt til Tværfagligt Team, hvis der er brug for særlig støtte til familien. Børnehaven har en forældrevalgt bestyrelse som mindst 4 gange om året afholder møde, hvor forældrerepræsentanterne hører om, hvad der rører sig i institutionen, bl.a. får de indsigt i perspektivplanen, med mulighed for kommentarer, inden den bliver endeligt godkendt. Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Hvis vi oplever, at et barn ikke trives, indbyder vi forældrene til en samtale omkring barnet. Vi vil i hverdagen, så vidt det er muligt, yde særlig støtte til de børn, der har behov for det. Dette kan fx ske ved at tage barnet med i mindre grupper og sætte ord på handlinger og følelser. Vi har desuden mulighed for at samarbejde med bl.a. PPR. Forebyggende arbejde og interventionsformer For at sikre børnenes trivsel, er det vigtigt, at der er et åbent og ærligt samarbejde forældre og personale imellem. Det betyder, at såvel personale som forældre har ansvar for, at samarbejdet fungerer efter værdierne åbenhed, ærlighed og respekt. Det er dog naturligvis personalet, der til enhver tid har hovedansvaret for et velfungerende samarbejde. Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Børnehaven er underlagt dagtilbudsloven samt Aalborg Kommunes børne- og ungepolitik. Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Børnehaven skal i 2012 udarbejde nye pædagogiske læreplaner, som kommer til at tage udgangspunkt i de aldersopdelte grupper. De børn, som vi har en formodning om kan have behov for særlig sprogstimulering tilbydes en sprogvurdering inden barnet er 3 år og 4 måneder. Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole Lige før indskrivning til skolen tilbyder vi en samtale med henblik på barnets skoleparathed. De fleste børn fra børnehaven skal gå på Sofiendalskolen. Derfor er det også den skole, vi har et tæt samarbejde med. Vi deltager i møder på skolen og vi tager på besøg i løbet af foråret. 17